Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 181:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede kriterier for bidragsstigninger på realkreditmarkedet.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Ordføreren ønsker at begrunde forslaget. Der er 2 minutter til ordføreren. Værsgo.

Tak. Bidragssatser er noget, vi har diskuteret i mange, mange år efterhånden. Det er jo, fordi det i hvert fald som eksempelvis boligejer er noget, der kan mærkes i din økonomi, i din families økonomi og i din husholdning. Mange af medlemmerne i Folketingssalen og regeringen kan sikkert også godt huske, at der for ca. 7 år siden også var en voldsom debat om bidragssatser, fordi en stor finansielt institution hævede bidragssatserne rigtig meget. Det gjorde nærmest bidragssatserne til en folkesag. Rigtig mange involverede sig, og det fyldte rigtig meget.

Bidragssatserne er jo noget, man skal betale, og dækker over administrationsomkostninger og over risici. Specielt efter finanskrisen var der jo store risici, og fordi vores realkreditmodel er, eller i hvert fald var, en slags solidarisk ordning, skal man jo selvfølgelig også dække for de tab, der kan være. Derfor er det helt naturligt, at i forhold til konjunkturer, og hvordan boligmarkedet ser ud, vil bidragssatser svinge. Der kan værre større risici, der kan være lavere risici, og der kan være større krav, f.eks. i form af kapitalkrav osv.

Når vi har fremsat det her forslag, som jeg senere kan komme nærmere ind på, er det, fordi vi simpelt hen ser, at bidragssatserne ikke falder igen, og det synes vi er urimeligt. Kunderne bliver brugt som en slags malkekvæg til finanssektoren. Det er ikke i orden.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til SF's ordfører for motivationen for forslaget. Som det allerede er sagt, skal vi i dag førstebehandle beslutningsforslag nr. B 181, som jo så er fremsat af SF.

Lad mig indlede med at konstatere, at det er fuldstændig korrekt, at bidragssatserne er steget de sidste knap 10 år, og det er også korrekt, at de ikke er kommet ned igen, i takt med at institutterne har opbygget kapital. Det er også klart, at det belaster helt almindelige husholdninger, der betaler de højere bidragssatser på deres boliglån. Så vi skal have fokus på, at bidragssatserne kan komme ned igen.

Vejen til at opnå det er styrket konkurrence og ikke mindst gennemsigtighed for kunderne. Derfor er jeg også, som forslagsstillerne også ved, aktuelt ved at se på, hvad vi kan gøre for at forbedre konkurrencen og gennemsigtigheden på bank- og også realkreditmarkedet, så vi derigennem får lavere priser og endnu bedre produkter til boligejerne.

Forslaget fra SF om at lægge et låg på institutternes mulighed for at justere deres priser mener regeringen ikke kommer til at have den ønskede effekt, tværtimod. Det risikerer at have den modsatte effekt til skade for kunderne, og det skal jeg komme tilbage til. Konkret i forhold til den del af forslaget, der går på et forbud mod udbyttebetalinger, har Finanstilsynet i dag rent faktisk mulighed for at henstille, at institutter tilbageholder udbyttebetalinger. Den mulighed blev bl.a. brugt i forbindelse med coronapandemien, som man også ved her i salen. Finanstilsynet har løbende en dialog med realkreditinstitutterne om deres kapitale planer, som det hedder, herunder også deres planer for udlodning af udbytte. Her vil Finanstilsynet naturligvis påpege det, hvis en udbyttebetaling er uforsvarlig i forhold til kapitalkravene. Finanstilsynet har altså allerede de værktøjer til anvendelse i dag.

Den anden del af forslaget vil reelt indebære en priskontrol med bidragssatserne. Det gør det, fordi den foreslåede tilsynsmyndighed skal kontrollere begrundelsen for en bidragsstigning, og de skal samtidig sikre, at bidragssatserne bliver sænket igen, når kapitalbehovet er opfyldt. Det svækker institutternes mulighed for at justere indtjeningen, f.eks. hvis de oplever tab i forbindelse med en økonomisk krise. Det gør også systemet meget mindre fleksibelt og med større risiko for den finansielle stabilitet, hvis et institut har behov for at kompensere for tab. Priskontrol kan også betyde, at der er en risiko for, at rating på det, der er det centrale her, altså realkreditobligationerne, sænkes, særlig hvis der opstår en krise, så institutterne ikke har mulighed for som følge af loftet at justere indtjeningen for at opbygge kapital. Og det kan så i yderste konsekvens svække investorernes tillid til realkreditsektoren, og det kan så i sidste ende betyde højere renter på boligejernes realkreditlån, og så vil boliglånene blive dyrere og altså ikke billigere, og vi vil i øvrigt oven i købet pille ved den tillid, der er skabt, til et af verdens bedste boligfinansieringssystemer.

Det mener regeringen ikke er ansvarligt, og derfor er vores holdning den, og det er nok ikke overraskende, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Ministerens bemærkninger overrasker mig ikke – den holdning er jo velkendt – på trods af at jeg jo synes, at erhvervsministeren i dagspressen tit udtrykker en sådan næsten forarget holdning til, hvordan den finansielle sektor nogle gange pelser deres kunder; og når renten går op, går indlånsrenten ikke med op i samme takt. Det er også en diskussion, vi har haft. Når man har opnået sit kapitalbehov og sin polstringsgrad, sænker man ikke bidragssatserne igen. Derfor vil jeg bare i al respekt for ministeren gerne høre, hvad man så kan gøre, for ministeren har opfordret sektoren mange gange til at gøre tingene anderledes. Bliver vi ikke nødt til at prøve noget andet end den her rundbordspædagogik i forhold til den finansielle sektor?

Ministeren.

Jeg kan se, at spørgeren har fået et for nogen lidt overraskende syn på rundbordspædagogik, når man ellers har diskuteret mellem fløjene i Folketinget. Der er andre områder, hvor jeg bliver opfordret til at droppe rundbordspædagogikken. Men jeg tror næppe, man kan kalde den dialog, jeg har haft med finanssektoren om det her spørgsmål, for rundbordspædagogik. Tværtimod har de fået en ret klar opfordring til eksempelvis at få hævet renten på indlån, og i den sammenhæng er jeg faktisk glad for, at der er nogle, der ser ud til at have lyttet. Og jeg er glad for, at når man ser på boligrenten nu for eksempelvis førstegangskøbere, ser det ud til, at konkurrencen er blevet bedre, at der er kommet forskel på rentesatserne.

Her handler det om det samme, altså at man skal være opmærksom på, at man med det her forslag risikerer at gøre et i øvrigt i international sammenhæng billigt boligfinansieringssystem mere skade end gavn. Jeg er enig i, at der skal være konkurrence, og det er det, vi sidder og kigger på hvordan vi kan være med til at fremme nu. Men man skal tænke sig alvorligt om her. Det er sådan set bare det, der er min pointe her.

Tak. Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er jeg enig i at man skal, men det her har man diskuteret i i hvert fald de 13 år, jeg har siddet i Folketinget, og konkurrencen er ikke blevet bedre. Det er ikke bare noget, jeg siger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger det. De siger, at der er overnormale profitter, og de påpeger også, at bidragssatserne ikke er faldet siden 2016, på trods af at kapitalkravene er mødt. Så der er ikke sket noget. Der sker jo ingenting. Jeg tror, de griner deres et eller andet i laser eller griner hele vejen hen til banken, eller hvad det er, man siger.

Ministeren.

Det kan meget vel være, men det er i hvert fald opgaven for både mig som minister på området og for Folketinget at blive ved med at fastholde debatten. Så er det jo rigtigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kigget på konkurrencen på området, og den er meget ringe. Meget få kunder flytter, og jeg tror, at hvis vi i det store perspektiv kunne få 5-10 pct. flere kunder til at flytte, ville vi få en meget, meget stor effekt. Derfor handler det om at finde de rigtige håndtag til at få det til at ske, og det er det, vi arbejder efter.

Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. 40 pct. af kunderne ville jo faktisk gerne skifte, men kan ikke overskue, hvordan man gør det, og gør det derfor ikke. I 2023 tjente bankerne omkring 2 mia. kr. om måneden på husholdningernes indlån. Derfor er jeg også nysgerrig på – når ministeren siger, at der bliver kigget kritisk på det – hvilken retning der så bliver kigget i.

Ministeren.

[Lydudfald] ... for, hvordan vi kan fremme konkurrencen på området. Nu handler det her ikke om indlånskonti, men det handler om realkredit og boligfinansiering. Men pointen er den samme. Det handler om, at vi skal have mere konkurrence ind i bank- og realkreditsektoren, og at vi skal have flere til at både udfordre deres institutter og spørge til, hvorfor man betaler de gebyrer, man gør, og hvorfor man får de renter, man gør. Og så skal vi gøre det mere gennemsigtigt og gennemskueligt. For jeg tror ikke, at der er uenighed om, at rigtig mange kigger på bundlinjen og ikke udfordrer nok. Vi skal have mere konkurrence. Det er det, der får folk til at flytte sig, og det er det, som vil betyde, at vi vil se højere renter nogle steder og lavere gebyrer andre steder og også lavere bidragssatser. Det er det, der er målet med det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Præcis, og problemet er jo, at vi ser det flere steder hele vejen rundt. Jeg tror, at det var SMVdanmark, der kritiserede bankerne for at lave en omvendt Robin Hood. Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt nærmere på, hvordan ministeren tænker at vi rent faktisk gør det. Som jeg hører det, stiller ministeren sig ikke tilfreds med, hvordan tingene ser ud i dag. Så hvilke eksempler kunne det være, at man kunne gøre noget ved for at øge konkurrencen?

Ministeren.

Det er det, vi sidder og kigger på nu, og jeg føler mig ret overbevist om, at det er noget, vi kommer til at diskutere senere i Folketinget. I al respekt for det arbejde, der foregår, sidder vi og kigger på det lige nu.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for talen. Jeg synes egentlig, at det på mange måder var en god tale. Men noget af det, som interesserer os i Dansk Folkeparti, er totalkreditaftalen, som jo i hvert fald lægger kimen til nogle af de problemer, som ministeren adresserer og siger han vil løse. Så jeg kunne godt tænke mig at vide, om regeringen vil tage initiativ til at kigge på den igen; det er jo efterhånden nogle år siden. Så hvad er planerne på det område, minister?

Ministeren.

Det er, som jeg har svaret spørgeren på i nu adskillige spørgsmål i Folketinget, en sag, der behandles af Konkurrencerådet, og det har jeg ingen kommentarer til.

Ønskes den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Nu får ministeren jo chancen her i Folketingssalen for at fortælle det sådan bare til de nærmeste. Det er blevet sagt engang, at hvis man skal fortælle nogen en hemmelighed, er det rigtig godt at gøre det fra Folketingets talerstol, så jeg tillader mig alligevel at spørge i anden runde, om ministeren måske ikke kunne uddybe det lidt mere.

Ministeren.

Det kan jeg ikke; det agter jeg ikke at gøre. Og jeg tror faktisk, det er bedst, at vi holder behandlingen der, hvor den hører til, nemlig i Konkurrencerådet, for det er der, hvor vi sikrer, at der er en uafhængig behandling af det her spørgsmål. Det tror jeg også, hvis jeg nu skal være helt ærlig, at hr. Peter Kofod godt ved er det mest hensigtsmæssige.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til ordførerne, og det er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til SF for at fremsætte det her forslag. Det går som sagt ud på at få skærpet kriterierne for bidragsstigningerne på realkreditmarkedet. Det er jo ganske rigtigt, at de i de sidste 10 år ikke er blevet sænket, i takt med at institutterne har opbygget en stor kapital. Socialdemokratiet er derfor fuldstændig enig med ministeren i, at der er behov for at fokusere på at få sænket de her bidragssatser. Det er retfærdigt og rimeligt over for boligejerne.

I Socialdemokratiet bakker vi derfor op om ministerens bestræbelser på at undersøge, hvordan vi kan forbedre konkurrencen og gennemsigtigheden på bank- og realkreditmarkedet, således at vi kan opnå nogle lavere priser og bedre produkter til boligejerne. Men vi mener bare ikke, at et forbud mod udbyttebetaling og en reel priskontrol med bidragssatserne vil have den ønskede effekt, tværtimod. Finanstilsynet har jo allerede beføjelse til at give henstilling institutterne om at tilbageholde udbyttebetalinger og er samtidig i løbende dialog med realkreditinstitutterne om deres kapitalplaner. Desuden vil en priskontrol med bidragssatserne svække institutternes mulighed for at tilpasse indtjeningen, hvilket vil gøre systemet mindre fleksibelt og øge risikoen for den finansielle stabilitet, som et institut har, hvis man har behov for at kompensere eventuelle tab.

Så det er ikke en vej, vi mener man skal gå ned ad. Vi skal fortsætte den her dialog, som vi har. Den er vi i Socialdemokratiet glade for. Men vi risikerer altså at gøre mere skade end gavn ved at gå ned ad den vej. Derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. For Venstre er det vigtigt, at der er gode lånemuligheder for danskerne og gode opsparingsmuligheder, og at det er til fornuftige priser. Det mener vi sikrer danskerne de bedste muligheder for at købe bolig, når man har brug for det, og spare op til pension, når man har brug for det, med en sikkerhed for, at det kommer til at fungere også på længere sigt.

Vi tror på, at det sikres gennem en god konkurrence, og grundlæggende mener vi, at vi i Danmark allerede har trygge og gode lånemuligheder og også opsparingsmuligheder. Vi har mange forskellige lånemuligheder, og vi har en meget tryg lånemulighed i realkreditsektoren. Men vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvordan vi kan sikre bedre låne- og opsparingsmuligheder, også i fremtiden, og lavere omkostninger, og derfor skal vi også hele tiden være opmærksomme på, hvordan vi kan sikre konkurrencen og forbedre konkurrencen også fremadrettet.

Vi er også positive over for se på, hvordan vi kan skabe stadig øget gennemsigtighed, for det er også med til at sikre en bedre konkurrence, når man som forbruger kan forstå de priser, som man møder. Vi mener dog, at dette forslag har fokus på symptombehandling. Det er et entydigt fokus på bidragssatser, men der er mange andre omkostninger forbundet med låntagning. I stedet for mener vi man bør se på, hvad prisernes størrelse skyldes, så man kan løse udfordringerne ved deres rod. F.eks. kan Baselkrav have betydning for bidragssatser og priser på lånemuligheder i det hele taget. Vi vil også se på, hvad der ellers kan drive omkostningerne for kunderne. Er der en manglende konkurrence, eller er det måske nogle regler?

På den måde mener vi ikke, at den rigtige vej er den her løsning, men vi er åbne for at se på, hvordan vi hele tiden skaber et stadig bedre lånemarked og opsparingsmarked for danskerne. Vi er dog samtidig også lidt forundrede over, at SF fremsætter dette forslag, for SF er jo med i den finansielle forligskreds. Derfor vil vi gerne have afdækket, om det her er et brud med den finansielle forligskreds, eller hvad det er.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Moderaterne, som ikke havde mulighed for at være til stede, og sige, at Moderaterne heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Undskyld, men det sidste er simpelt hen useriøst. Med den definition ville vi aldrig nogen sinde kunne foreslå noget i SF. Altså, Venstre har foreslået mange ting, og jeg har været herinde i for mange år til at ligge under for sådan en afpresningsretorik. Men jeg vil gerne stille Venstres ordfører et konkret spørgsmål. Mener Venstres ordfører, at bidragssatserne alene skal dække administrationsomkostninger og risici, herunder f.eks. kapitalkrav?

Ja, når ordføreren har været her i over 13 år, så er vi jo over kobberbrylluppet, og det er jo efterhånden en del år.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Først gælder der jo for forligskredse andre regler, end der gælder for aftalekredse, og der er for forligskredse mere skarpe regler, end der er for aftalekredse, og derfor er det jo helt relevant at undersøge, hvornår man er inden for forligskredsen, og hvornår man ikke er inden for forligskredsen. Og det synes jeg er relevant at få undersøgt, og det vil det være til enhver tid og uanset hvad.

I forhold til bidragssatser synes jeg man er nødt til at se på det samlede billede af, hvilke omkostninger der er som forbruger, og hvad der driver omkostningerne, og derfor er det for mig at se at tage tingene ud af en sammenhæng kun at fokusere på én udgift og ikke på alle udgifter og på det samlede omkostningsniveau, og hvad der driver omkostningerne.

Tak til ordføreren. Ønsker man en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Så Venstres erhvervsordfører kan ikke svare på, hvad bidragssatserne skal dække over? Det er ellers ret klart defineret.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at bidragssatserne sikrer, at vi stadig væk har nogle gode muligheder for at låne penge i Danmark, og hvis bidragssatserne også er med til at sikre, at vi har en god rating, så synes jeg også, at det er et vigtigt fokuspunkt.

En rating betyder jo noget for, hvilken pris man kan få for de obligationer, der ligger bag belåningen til realkreditmarkedet, og derfor har det en betydning i forhold til, hvilken pris forbrugerne i sidste ende skal betale, og det skal jo derfor ses i en sammenhæng.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Mig bekendt skulle det dække administration og tab osv., men det kan være, at der skal være en anden snak om det.

Jeg er i forhold til Venstres tale lidt interesseret i, om Venstre egentlig ser, at der lige nu er et problem, og om Venstre mener, at der skal gøres noget, når der er borgere og virksomheder, som retter henvendelse, og som er enormt frustrerede over den her situation, og vi er vidner til, at bankerne spinder guld på borgerne. Hvad mener Venstre om det?

Ordføreren.

Vi er altid meget optagede af, hvad det er for en virkelighed borgerne oplever, og det er jo også derfor, at vi siger, at vi er åbne over for at se på, om der er noget, vi skal gøre i forhold til konkurrencen. Det er vi altid åbne over for at se på, og vi er også åbne over for at se på gennemsigtigheden, og det sagde jeg også i min tale. For det er også med til at styrke konkurrencen. Så det er nogle af de ting, man kan kigge på, og derfor synes jeg også, det er vigtigt.

Så vil jeg også sige, at vi i Erhvervsudvalget er blevet enige om at lave en høring om, hvilke omkostninger der er, og hvad der driver omkostningerne. Der kan vi jo i fællesskab kan blive klogere på, hvad der driver omkostningerne, og hvad der ligger til grund for det. Det synes jeg også er et godt grundlag at gøre tingene på.

Spørgeren.

Tak. I forhold til at man er åben over for at gøre noget, er jeg bare nysgerrig på, hvad det er, Venstre foreslår at man kan gøre. For ordføreren sagde til SF's forslag, at det var symptombehandling. Derfor synes jeg måske også, at man, hvis man faktisk anerkender, er der her er et problem, så skylder at sige, hvad for nogle løsningsforslag man har.

Ordføreren.

I øjeblikket ved jeg at ministeren kigger på, hvad man kan gøre for at forbedre konkurrencen inden for markedet. Det er også noget, vi er meget optagede af, og derfor kigger vi jo løbende på, hvad der er af muligheder. Jeg synes jo også, den her høring giver en god mulighed for at se på, hvad der kan være af bagvedliggende årsager, og der kan både være regler, der kan være noget konkurrencemæssigt, og der kan være forskellige andre ting. Derfor er vi, hvis priserne er høje, også nødt til at se på, hvad der kan være årsagen til det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Nu vil jeg jo godt erklære mig skyldig i at være en af dem, der ligesom satte en dæmper for den gode stemning under den sidste ordførertale, så det vil jeg forsøge at råde bod på nu ved at rose fru Louise Elholm for at komme med noget heroppe, der får en af mine favoritsocialister i hele Folketingssalen til at rejse sig op og sige: Jamen så kan SF jo slet ikke foreslå noget. Det er ikke nødvendigvis en dum idé, at vi borer lidt mere i det, vil jeg sige.

Når det så er sagt, vil jeg jo lige tage plastret af, så fru Lisbeth Bech-Nielsen ikke falder ned af stolen i forventning om, at vi bakker op om forslaget, for i Danmarksdemokraterne kommer vi ikke til at kunne bakke op om det her. Og det gør vi ikke på grund af meget af det, der er sagt. Vi er simpelt hen bange for, at der er noget konkurrenceforvridende i det. Vi er simpelt hen bange for, at vores realkreditinstitutter ved at gøre noget, hvor de egentlig dækker sig ind i forhold til mulige risici, risikerer ikke at være attraktive og blive købt på børserne rundtomkring, altså ikke at være attraktive at være medejere af. Det er altså et kæmpe problem og noget, som faktisk også, hvis vi er uheldige, kunne skabe en meget større usikkerhed for vores boligejere.

Vi anerkender i Danmarksdemokraterne, at der skal være mere konkurrence på området. Det hører jeg faktisk også ministeren sige, og vi har jo tidligere stået herinde, hvor det handlede om banker og indlån. Og det er jo der, hvor jeg bliver nødt til at kigge på socialisterne og sige: Jeg stoler jo på markedskræfterne, jeg stoler på, at hvis vi lader være med at overregulere og sætter dem fri, så kommer der nogle andre, der også vil lave realkreditlån til lidt lavere bidragssatser. For hvis der er det, man på venstrefløjen kalder overnormal profit, så er jeg jo nordjyde nok til at sige: Man kan vel aldrig have overnormal profit, der kan bare være for få, der vil sælge det samme, som du sælger. Det er jo der, hvor jeg stoler på, at vi skal have flere til at sælge det samme produkt.

Så er der heller ingen tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne ser lyst ind i, at vi skal sørge for, at forbrugerne ved, hvad det er, de får, når de laver et realkreditlån. Altså, hvad er det, de betaler ind til? Hvad er din bidragssats egentlig? Altså, hvad koster det dig? Det skal mennesker også kunne vide, når de gør det. For selvfølgelig er vi i Danmarksdemokraterne overhovedet ikke interesserede i det, hvis sådan noget som overnormal profit bare skulle have det mindste på sig; så har vi jo ikke noget ønske om, at kunderne ude i det ganske danske land skal sidde og føle sig taget ved næsen af noget, som ikke er rimeligt. Det er jo den bekymring, vi har, over det, vi selvfølgelig også kan se at der er i forslaget.

Men vi bliver nødt til at fortælle fru Lisbeth Bech-Nielsen, at vi stoler på markedsmekanismerne. Vi er enige i, at konkurrencen skal være bedre, og at den ikke er god nok. Det er vi sikre på at ministeren har styr på. Man skal også rose en socialdemokrat en gang imellem, det er altid godt, lige inden man skal hjem. Altså, jeg tror faktisk, at ministeren her har styr på billetterne og kommer med noget ganske snart, hvor vi kan se, at han får styr på konkurrencen. Det håber vi på, altså at selv socialisterne kan øge noget på den front. Men, fru Lisbeth Bech-Nielsen, jeg bliver nødt til at skuffe dig lige her sidst på aftenen og sige, at Danmarksdemokraterne ikke kommer til at støtte forslaget. Vi forstår intentionen, men vi stoler altså på markedskræfterne.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF, for en kort bemærkning.

Jamen det er også fint at stole på markedskræfterne, hvis man lever i sådan et univers, hvor de fungerer. Men i det her univers fungerer de bare ikke. Det her er bare ét forslag til, hvad man kunne gøre ved det, og man kan sikkert gøre andre ting. Jeg venter i spænding på, hvad erhvervsministeren vil gøre. For jeg er helt enig i, at i en tænkt situation, hvor konkurrencen er god, vil priserne falde, og der vil man have en større grad af konkurrence på bidragssatserne.

Men mit spørgsmål til hr. Kim Edberg Andersen er bare: Er ordføreren enig i, at bidragssatser havde en helt særlig funktion, der skulle dække risici og administration, og at det, som man ellers bare helt legitimt gerne vil tjene penge på – rentesatser, gebyrer osv. – er i en anden boldgade, altså at det er to forskellige ting?

Ordføreren.

Nu er ordføreren jo gammel nok til at kunne huske, dengang det her blev indført, hvor man fik den første og begyndte at sætte bidragssatser på det. Nu er jeg også fra Nordjylland, så jeg har jo altid været vant til, at man køber tingene over en fast årrække og med en fast rente – så jeg blev ikke sådan voldsomt hårdt ramt der. Og man skal jo som voksent menneske, når man køber en ejendom, så også sætte sig ind i, om man har råd til den, selv hvis det svinger.

Jeg er enig i, at de regler, der blev sat op, skulle dække det, som fru Lisbeth Bech-Nielsen selv sagde, hvor det jo tidligere var sådan, at de fik deres fortjeneste ind, i forhold til hvordan de placerede sig rentemæssigt. Men fru Lisbeth Bech-Nielsen siger jo også selv, at en bidragssats også skal være med til at dække dem ind for de risici, der er ved lånene. Der kan godt være et efterforløb på noget, hvor en stor risiko bliver en mindre risiko, før markedet regulerer sig, men man ser det så også modsat den anden vej, altså at det har en tendens til at følge det – det skal vi være opmærksomme på – så de her bølger ikke tager for lang tid, så det er uendeligt, at man bliver ved med at betale for meget i sine bidrag.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ja, ordføreren har jo helt ret i, at der er forskellige typer lån og forskellige risici, og man vil selvfølgelig også betale en højere bidragssats, hvis man har et mere risikabelt lån. De ting skal følges ad; det er helt rimeligt.

Jeg hæfter mig jo bare ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger, at over en bred kam ligger bidragssatserne på for højt et niveau, også målt i risici, og det er egentlig over – hvad skal man sige – hele paletten. Men der, hvor jeg synes, det er mest urimeligt, er egentlig for dem, der har taget den nordjyske approach, hvis man kan sige det sådan, og valgt nogle relativt sikre lån.

Ordføreren.

Der er jeg enig. Hvis der er noget, jeg er enig med fru Lisbeth Bech-Nielsen i, så er det, at vi nordjyder bliver taget ved næsen ofte og tit. Og hvis vi kan blive enige om, at vi kan få det billigere i Nordjylland, så er jeg med på det.

Men ordføreren har jo faktisk ret. Det er noget, der sker. Jeg er faktisk ret tryg ved, at der kommer noget. Der er mange måder at nå til Rom på i forhold til det her. Men jeg er bare bekymret for, at mere regulering ikke er vejen i forhold til det der marked, som jeg stoler på kan løse det; det tror jeg ikke at mere regulering kan. Men problemstillingen er fuldstændig reel. Jeg stoler på, at markedet også selv reagerer på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ude at sige: Det er vist lige for meget lige nu.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forslagsstillernes navn er fru Lisbeth Bech-Nielsen. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. I forslaget nævnes at forbyde udbetaling af hele årets overskud. Det er jo allerede reguleret, og det bliver kontrolleret af Finanstilsynet. Decideret at forbyde, hvordan en fri virksomhed bruger sine penge, er vi ikke for.

Så er der det her med retfærdigheden i bidragssatserne. Hvem er det, der skal bestemme, hvad der er retfærdigt? For der tror jeg, at SF måske mener et, og at vi mener noget andet. Bidragssatserne er jo opstået, fordi der opstod en masse forskellige lån, fordi der var en finanskrise, så det her med risikoen har jo også noget at gøre med den kapital, som realkreditinstitutterne skal have. Det er også et spørgsmål om at sørge for, at der er penge til de øgede administrationsomkostninger, der er kommet, både med hvidvaskloven og andet.

Så sådan fundamentalt, både fordi der er den her gradbøjningsmulighed, i forhold til hvad der er retfærdigt, og fordi det allerede er reguleret, hvor meget man kan udbetale af overskuddet, eller der bliver i hvert fald holdt øje med det, kan vi ikke være for det her beslutningsforslag. Konkurrencen kan der godt kigges på, men det er en helt anden ting, og det er et helt andet sted, vi skal kigge, for markedet er i en eller anden grad låst med den belønningsmodel, der er for de regionale pengeinstitutter. Men det er en helt anden diskussion.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Den her gang er jeg på talerstolen på vegne af vores ordfører på området, fru Helle Bonnesen, for at kommentere på SF's forslag om de skærpede kriterier for bidragsstigninger på realkreditmarkedet.

Forslaget består egentlig af to dele. Dels foreslås det at indføre et forbud mod, at realkreditinstitutternes eventuelle overskud udbetales i de tilfælde, hvor et realkreditinstitut med rimelighed vil kunne forudse, at der er en væsentlig risiko for øgede kapitalkrav i de kommende år, dels foreslås det at indføre en tilsynsmyndighed, som skal vurdere bidragssatserne udefra.

Konservativ politik er hverken unødige forbud eller utidig indblanding, så allerede nu kan jeg sige, at vi kommer til at stemme imod. Det er god konservativ politik, at vi beskytter forbrugerne, og derfor er vi også glade for, at der allerede i dag er stramme regler for realkreditinstitutternes mulighed for at ændre i bidragssatserne. For det forholder sig jo f.eks. allerede sådan, at kunden skal varsles minimum 6 måneder før en ændring. Det er også god konservativ politik, at realkreditinstitutterne betragtes som andre erhvervsvirksomheder, og de har altid mulighed for at tilpasse indtægter til omkostninger og tiltrække kapital. Det mener vi også skal være gældende for realkreditmarkedet.

Endelig vil jeg sige, at hvis vi her fra salen går ind og begrænser institutternes mulighed for selv at justere bidragssatserne, kan det faktisk betyde både højere renter og stop for udlån. Hvem er det så godt for? Ja, i hvert fald ikke forbrugerne. Derfor kommer Det Konservative Folkeparti ikke til at støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Tak. Det er jo ikke en overraskelse, at fru Mona Juul har det her synspunkt, men jeg vil alligevel gerne spørge ind til dem, som jeg ved fru Mona Juul i hvert fald kerer sig om, nemlig de forretningsdrivende og tit de små forretningsdrivende. De kan jo også betale store bidragssatser. Synes fru Mona Juul, det er rimeligt, at f.eks. en iværksætter eller en mindre forretningsdrivende skal betale mere i bidragssats, end man kan retfærdiggøre i forhold til administration og risici? Her taler jeg ikke om andre ting, man skal betale til sin bank eller sit realkreditinstitut i form af renter og gebyrer osv., men alene om bidragssatsen.

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at man indimellem ser nogle eksempler, hvor man tænker: Kan det nu passe, kan det nu være rimeligt, og kan det nu være rigtigt? Men når vi går ind og kigger på, hvordan vi regulerer markedet, synes vi bare, det er svært at se, hvor vi så skal skrue op eller ned for de ting, og det er jo altid op til hver enkelt af os at sige tak eller nej tak.

Værsgo for den anden korte bemærkning.

Tak. Mener fru Mona Juul så, at det er rimeligt, at niveauet for bidragssatser ligger på det samme niveau som for 7 år siden, altså hvor man endnu ikke levede op til de kapitalkrav, der blev stillet, og hvor man så måske også med rimelighed kunne sige, at det bliver vi nødt til at finansiere på forskellige måder, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jo i dag pointerer, at kapitalkravet for længst er nået for realkreditinstitutterne?

Ordføreren.

Der er faktisk rigtig mange ting i forbindelse med realkreditinstitutterne, som det kunne være interessant at bringe op. Ordføreren bringer et af elementerne op. Et andet er jo også, hvor meget bankerne og realkreditinstitutterne egentlig skal have som buffer. Det er jo en af de ting – og nu hørte jeg en ordfører nævne den finansielle forligskreds – som jeg har spurgt erhvervsministeren til adskillige gange, faktisk siden oktober, altså om vi ikke snart skulle have et møde om det. Så der er rigeligt at diskutere, i forhold til hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er rimeligt, både i forhold til forbrugerne, i forhold til virksomhederne, men også i forhold til realkreditinstitutterne og bankerne selv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Trygheden omkring vores boligøkonomi er jo et af de mest centrale økonomiske spørgsmål for de fleste familier, uanset om man ejer sin bolig eller man lejer sin bolig, og uanset om man er i arbejde eller er arbejdssøgende. Pludselige ændringer af vores økonomiske forhold, uanset om de kommer fra stigende bidragssatser eller fra stigende huslejer, er noget, som skaber enorm utryghed hos familier – og også hos andre selvfølgelig. Derfor har vi også i Enhedslisten været meget optaget af og aktive omkring det problem, vi har set i de seneste år, nemlig at hundredtusinder af danske boligejere har oplevet eksploderende bidragssatser, altså bidragssatser, som kunne stige med mange, mange tusind kroner. Det er et alvorligt problem, og det er blevet taget alt for lidt alvorligt fra politisk hold, så derfor er det mega fedt med det her beslutningsforslag.

I gamle dage havde vi realkreditforeninger, som fungerede ud fra et hvile i sig selv-princip. Bidragssatserne skulle dække omkostningerne, og de skulle kollektivisere, kan man sige, eventuelle tab, og det tog man et fælles ansvar for. Det var det, bidragssatserne skulle dække. Sådan er det ikke længere, for de fleste realkreditudbydere er i dag blevet en del af de store finansielle koncerner. De ejes af bankerne, og de skal aflønnes, og det skal vi også lige love for er tilfældet. Vi har jo set, hvordan man fuldstændig for åbent tæppe har stukket sine fingre ned i lommen på danske boligejere under påskud af, at det handler om at polstre sig, og har hævet bidragssatserne. Så man har sådan set kanaliseret de store overskud lige over til bankerne og deres aktionærer. Kapitalindkomster tilfalder frem for alt de rigeste. Det er dem, der ejer langt det meste af kapitalen i forvejen, og derfor ser Enhedslisten også det her beslutningsforslag som noget, der kan være med til at nedbringe den økonomiske ulighed, som jo er steget voldsomt de senere år.

En af grundene til, at man har kunnet det her, er jo den uretfærdighed, der er i, at der i realkreditten er den indbyggede mulighed for, at man løbende kan ændre på vilkårene, primært med hensyn til hvor meget der betales i bidrag. Det kan man sige sådan set var okay i gamle dage, for der var der ikke nogen, der skulle tjene penge på det. Der havde man en forventning om, at hvis bidragssatserne steg, var det, fordi der var behov for at dække eventuelle kollektive tab, eller fordi der var voksende administrationsudgifter.

Men sådan er det jo ikke i dag. Det er i stedet blevet sådan en trojansk hest i boligejernes økonomi. Både i realkreditsektoren og i banksektoren har vi store problemer med manglende konkurrence, og det er der også flere som har sagt heroppefra med direkte adressering til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra august 2022, der slog det fuldstændig fast. Og det skal vi simpelt hen have gjort noget ved nu. Det her forslag indeholder flere redskaber til værktøjskassen, og om det skal være på præcis den måde, der foreslås i beslutningsforslaget, eller en anden måde, er egentlig ikke det væsentligste. Det væsentligste er, at vi gør noget ved problemet, for markedet har slet ikke formået at regulere sig selv ordentligt på det her område. Vi har selv en del forslag til regulering af finanssektoren og realkreditsektoren, og forslaget her fra SF er et rigtig godt initiativ, hvorfor vi kan støtte det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at det jo nok ikke kommer som jordens største overraskelse, at vi heller ikke i Radikale Venstre bare lige kommer til at trykke på den grønne knap i forhold til det her forslag, og det skyldes jo, at vi i hvert fald også sætter nogle af de samme spørgsmålstegn ved, hvordan her f.eks. vil kunne påvirke renteniveauet og troværdigheden inden for realkreditmarkedet.

Jeg vil så samtidig også sige, at jeg faktisk er rigtig glad for, at det her beslutningsforslag er fremsat, for bekymringerne i forhold til udviklingen i bidragssatsen deler jeg med forslagsstillerne. Jeg har også nogle meget konkrete ting, som jeg godt vil diskutere videre, f.eks. hvad det vil sige med rimelighed at kunne forudse, at der vil være en væsentlig risiko for et øget kapitalkrav i de kommende år, og om det i forhold til det andet forslag vil være forud eller bagud, når en ny myndighed vil skulle vurdere, om der er en saglig begrundelse for, at bidragssatserne hæves. Og nogle af de overvejelser og den bekymring, som jeg også hører flere herinde har, i forhold til om der her er noget, vi burde gøre, leder mig bare til, at jeg kraftigt vil opfordre erhvervsministeren til, at den finansielle forligskreds så rent faktisk mødes. For det var en af grundene til, at en af regeringspartiernes ordførere, nemlig Venstres ordfører, mente, at det her simpelt hen nærmest skulle være et brud på den forligskreds.

Men så vil jeg da bare opfordre til, at vi rent faktisk mødes, og at vi ser på de her ting. Jeg vil da i hvert fald også utrolig gerne høre om, hvad det er for et arbejde, der rent faktisk er sat i gang. For så kunne det jo være, at vi i fællesskab kunne blive klogere og vi også kunne finde en vej frem. For vi har i Radikale Venstre i hvert fald et oprigtigt ønske om at finde den rigtige balance mellem at beskytte alle kunderne i realkreditmarkedet og at sikre et stærkt, solidt og troværdigt realkreditmarked fremadrettet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg ved ikke, om jeg misforstod ordføreren, men jeg vil bare klarlægge, at når vi skriver, at man med rimelighed kan forudse, at noget er på vej, er det med et kig tilbage i historien, hvor vi kan se, i hvor mange år vi diskuterede Baselkravene, før det skulle implementeres, før det f.eks. blev implementeret i EU-lovgivning osv. Så det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er noget, man har diskuteret i mange år – outputgulv, og hvad ved jeg osv. Så det var med det tankesæt, vi sagde, at man godt ved, at det kommer, også før det kommer, så at sige. Så det var egentlig bare for at klarlægge det, hvis der var nogen, der spurgte, hvordan man kan vide, hvornår noget er på vej. Det kan man oftest godt her.

Ordføreren.

Jeg er med på, at der nogle gange, og rigtig ofte her, er ting, der tager lang tid, og det er ofte også med god grund. Men det var egentlig bare for at sige, at der jo også lige pludselig kan opstå nogle andre situationer. I den korte tid, et par perioder, jeg har siddet i Folketinget, har jeg i hvert fald oplevet mange ting, der kunne være uforudsigelige, også når vi stod her.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så nu går vi til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Langt hen ad vejen anerkender jeg nogle af de problemstillinger, som SF rejser med forslaget, men jeg køber ikke nødvendigvis de løsninger, i hvert fald ikke fuldt og helt, som man liner op i det her beslutningsforslag, og derfor vil jeg måske egentlig i første omgang foreslå en lidt blødere landing end bare at sende det til afstemning. Men det er noget, vi måske kigger lidt mere på i udvalget, når vi når dertil.

Der er ingen tvivl om, at vi har behov for større gennemsigtighed og mere konkurrence på det her område. Det er jeg nok egentlig enig med både SF og regeringen i, altså at vi skal have fundet en eller anden løsning på det. Der er sådan set også nok at tage fat på. Der kan også være problemstillinger, når folk vil skifte fra et institut til et andet, for så vil mange opleve, at de er bundet af forskellige gebyrer eller meget høje omkostninger ved at skifte, og det holder folk fast i en eller anden løsning, der ikke er den bedste.

Så er jeg nødt til at flage en anden ting, som jeg synes mangler i hele den her debat, og som fylder for lidt, og det er aldersdiskrimination. Der er simpelt hen for mange danskere, der oplever, når de kommer lidt op i alderen, at man, når man går ned i sin bank eller sit pengeinstitut og har behov for at låne penge, behov for et realkreditlån, løber ind i den helt urimelige situation, at man simpelt hen ikke kan låne. Man kan tilmed have en glimrende økonomi, og så er man i en situation, hvor man på grund af sin alder støder på grund. Den problemstilling synes jeg også man skal adressere. Jeg håber også, at det er noget, som regeringen vil stille sig i spidsen for at gøre noget mere ved.

Jeg stillede også et spørgsmål til ministeren, allerede da han var på talerstolen, med hensyn til Totalkreditaftalen, hvor der mildest talt også er nogle muligheder, som jeg håber vil blive afprøvet i den kommende tid.

Men ros til SF for at have lagt et forslag i salen, det synes jeg er fint, og det er godt, at vi får en anledning til at diskutere det her, og vi er et langt stykke hen ad vejen meget enige i intentionen, men måske ikke hundrede procent lige med løsningerne, som man lægger op til her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Tak for de pæne bemærkninger. Jeg er enig i, at det kan være problematisk for nogle, som måske har en god økonomi, men få år tilbage på arbejdsmarkedet, hvor man får at vide, at man ikke kan få et 30-årigt lån, fordi der måske, når man ser frem, både er usikkerheder og andre ting i forhold til økonomien. Og der kunne vi jo sagtens kigge på, om der er noget, vi kan gøre der. Jeg vil så sige, at i den anden ende er det jo også virkelig, virkelig svært, specielt i et boligmarked som det københavnske eller i andre storbyer, for unge mennesker at komme ind, hvor de efterhånden skal have noget af en formue med selv, og det er der jo mange der ikke har.

Men jeg håber, at vi også kan diskutere nogle af de ting ved den høring, som vi i Erhvervsudvalget har aftalt skal finde sted, omkring bankerne og deres indtjening, som jo er en bred debat. Det vil i hvert fald være oplagt. Og så vil jeg også gerne gå i dialog omkring en eventuel beretning. Men tak for kommentarerne.

Ordføreren.

Det lyder meget positivt. Spørgeren rejser også problemstillingen omkring geografi, og det er jo ikke kun noget, der knytter sig til de store byer, hvor det kan være meget svært, særlig for førstegangskøbere, at komme ind på markedet. Det kan jo også være i den anden enden af skalaen, f.eks. hvor jeg bor, hvor huspriserne er ret lave og der er en høj fraflytning af særlig unge mennesker, at det kan være svært at få lov til at låne til noget af sin bank. Og det er jo også et problem. Altså, generelt ser vi jo i de her år, at uligheden i vores samfund, forskellene mellem land og by vokser, og det synes jeg da er et enormt problem for vores sammenhængskraft.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jeg helt enig i, og det er også derfor, at SF adskillige gange foreslog et særligt realkreditsystem til netop landdistrikterne, hvor der er nogle helt andre problematikker, der gør sig gældende, og hvor det kan være svært at låne bare 0,5 mio. kr. til et hus, fordi det faktisk nærmest er for billigt eller ligger et bestemt sted i landet. Derfor har vi også i SF i mange år foreslået det, og det giver måske også anledning til faktisk at høre lidt om, hvordan det går med den model, som den tidligere regering igangsatte.

Ordføreren.

Altså, jeg er ikke sikker på, at en statsbank – det var så heller ikke det, ordføreren sagde – i den forstand vil løse det. Jeg tror, at man kan komme meget langt ved øget konkurrence og gennemsigtighed. Men altså, vi kigger på alle idéer.

Tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Hvis nogen tænker, hvorfor SF kommer med det her forslag lige nu, og om der er en særlig krog i forhold til det aktuelle, så vil jeg sige: Næh, det er der ikke; det er den samme gamle problematik, og jeg vil gerne læse op:

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af et beslutningsforslag fra henholdsvis 2018-19 og 2017-18.

Så det her forslag har vi altså fremsat et par gange før og gennem skiftende erhvervsministre, der sagde, at vi har en dialog med den finansielle sektor, at det ikke er okay, og at der er manglende konkurrence. Det kom på bagkant af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilbage i 2017 sagde, at der er store problemer med konkurrencen i den finansielle sektor. Så snakker vi om det i nogle år, og så kommer der noget corona og andre ting, som fylder rigtig meget. Så kommer den samme rapport igen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2022, som siger, at der er problemer med konkurrencen i den finansielle sektor, og at det har alle mulige afledte problemer. Uha, så må vi tale med hinanden igen og se, hvad vi kan gøre.

Undskyld min utålmodighed, men jeg fremsatte det her forslag i 2017! Og det var efter en del år, hvor vi selvfølgelig var nødt til at have noget tålmodighed, fordi vi kom ud af en finanskrise. Vi blev nødt til at stille nogle skærpede krav, og der var et hav af huse, der desværre gik på tvangsauktion og alle mulige risici og omkostninger, som gjorde, at man selvfølgelig blev nødt til at leve med nogle højere bidragssatser. Der var også fremkomsten igennem lang tid af nogle ret risikable låntyper, som selvfølgelig også i hvert fald på de lån mere eller mindre retfærdiggjorde nogle høje bidragssatser.

Men i de sidste mange år har bankerne har levet op til kapitalkravene, og vi har ret stor sikkerhed på boligmarkedet og en ret lille administration samlet set. Der bliver tjent milliarder på det her område, og som min kollega fra Enhedslisten var inde på, blærer vi os med vores realkreditsystem rundt omkring i verden; det er 200 år gammelt, og vi siger, det er verdens bedste model til boligfinansiering. Men det er ikke det samme i dag, som det var for 200 år siden – selvfølgelig, kunne man sige – men det er heller ikke det samme som for bare få år siden, fordi vi har fået finansielle supermarkeder, der nu ser realkreditområdet som en malkeko, der skal tjenes milliarder på, i stedet for den grundlæggende idé om, at der er et hvile i sig selv-princip, og så er der nogle risici og noget administration, der skal betales for via bidragssatserne.

Der sker ikke noget på det her område. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger selv, at det er problematisk, at det bare har ligget stille siden 2016, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder også, at realkreditinstitutterne opfylder de kapitalkrav, der forventes gennemført på EU plan frem mod 2032.

Det er altså ikke sådan, at man tænker, at nu kommer der måske nye kapitalkrav i morgen eller om 1 år eller om 2 år. Man har det lange sigte på her, og man ved nogenlunde, hvad der kommer til at ske, og det er altså oven på nogle år med nogle gigantiske omvæltninger i verdensøkonomien med rentestigninger og inflation og forsyningskæder, der bliver brudt, og corona og dit og dat. Oven på alt det bliver der stadig væk tændt masser af penge. Og så er der gynger og karruseller, så hvad der ikke kan tjenes på negative renter, bliver i overflod tjent på gebyrer.

Det er ikke de ting, jeg taler om her. Det er en særskilt diskussion, som vi også har, men bidragssatserne har det aldrig været meningen at man skulle tjene penge på. De skal dække risici, tab og administration, og sådan er det ikke længere. Det betyder altså, at vi ikke har den realkreditmodel, som vi går rundt og sælger i hele verden, for det var en anden model, og den har ændret sig grundlæggende de sidste par årtier.

Som flere har været inde på, er konkurrencen ikke ordentligt til stede på realkreditmarkedet. Der er nogle giganter, der fylder det hele, og det er også svært på en ordentlig måde at komme ind og være et nyt realkreditinstitut, fordi det kræver en vis kritisk masse. Det kræver en vis størrelse, og der er også nogle rimelige krav, som er blevet stillet siden finanskrisen, som man bliver nødt til at leve op til for at sikre den finansielle stabilitet og dermed hele samfundsøkonomien.

Jeg tror, vi sagtens kan kigge på nogle af de regler, der er blevet sat op, og se på, om de er helt rimelige. Gik man lidt for langt, og blev de lavet på en lidt forkert måde? Men grundlæggende set skulle vi selvfølgelig steppe up efter finanskrisen, og det gjorde vi også. Det betyder bare også, at det er meget svært at komme ind som en lille, ny aktør på det her marked.

Derfor tror jeg bare, man bliver nødt til at acceptere, at konkurrencen aldrig bliver særlig god her, og hvad gør man også i en kapitalistisk markedsøkonomi, når man må leve med markedets fejl eller med naturlige monopoler? Man går ind og prøver at regulere sig frem til et lidt bedre resultat, og det her er vores forslag til det. Jeg har ikke hørt andre gode forslag. Jeg har hørt igennem 10 år, at konkurrencen ikke er god nok, og at den skal forbedres, og at vi er i dialog omkring det. Deraf min utålmodighed, men tak for en god debat.

Man skal være optimistisk i politik, ellers er det træls at gå på arbejde, og derfor håber jeg, at erhvervsministeren den her gang kommer med nogle forslag, som kommer til at løse noget af det her problem.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Jeg skal gøre det rigtig kort, for jeg ved, at alle mine kolleger nærmest er på vej ud af døren, for det er det sidste punkt. Men jeg vil godt rose fru Lisbeth Bech-Nielsen, for det er jo altid en fornøjelse at høre fru Lisbeth Bech-Nielsen. Danmarksdemokraterne er som udgangspunkt et meget hjælpsomt parti. Så jeg sad faktisk og spekulerede på, hvad det kan være, der er gået galt i hele den lange periode, man ikke har gjort noget ved konkurrencen. Og så bliver jeg nødt til at sige, at det er jo de mennesker, der sidder i regering nu. Først døjer du med hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister, og nu døjer du så med hr. Lars Løkke Rasmussen igen bare i en anden konstellation, og midt imellem støttede du selv op om de ministre, der ikke ville gøre noget ved konkurrencen.

Så jeg lover, fru Lisbeth Bech-Nielsen, at det nok skal blive godt igen; det eneste, vi mangler, er en ny regering. Og så er jeg fuldstændig enig i, at fru Lisbeth Bech-Nielsen ser tingene meget klart. Vejen derhen er vi ikke helt enige om, men der skal lyde stor ros herfra.

Tak. Selv om det er sent, anvender vi ikke direkte tiltale. Værsgo til ordføreren.

Jamen tak for bemærkningen, og ønsket om en ny regering deler vi.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.