Tak for det. Jeg er meget glad for, at Alternativet tager den her debat op om den konventionelle svineproduktion og forholdene i den. For der er for mig at se ingen tvivl om, at det, som vi udsætter grise for i Danmark, er en moralsk katastrofe. Og jeg tror, at fremtidens generationer kommer til at se tilbage på det, der foregår i dag, med meget stor væmmelse. Jeg ved godt, at jeg bruger nogle hårde ord nu, men det er faktisk, fordi jeg er i tvivl om, hvilke ord jeg skal bruge for at få Folketingets medlemmer til at forstå alvoren af den her situation.
Hvis vi herinde i Folketinget besluttede, at vi ville holde 1 minuts stilhed for hver lille pattegris, der årligt dør utilsigtet i den konventionelle svineproduktion i Danmark, ville den stilhed vare i 19 år. Det ville den, fordi der dør 27.600 små pattegrise hver eneste dag i Danmark, fordi vi har fremavlet deres mødre til at få mange flere unger, end hun har patter til, og fordi vi har fremavlet de her dyr på en ekstremt unaturlig måde, der gør, at de får nogle små skravl af nogle fostre, som ser helt absurd mærkelige ud og bliver kaldt for delfingrise, fordi deres hoveder er store og svulmede og deres kroppe meget små.
Jeg synes, at det blevet for langt ude. Det er blevet for langt ude, hvordan vi tillader os at behandle dyr i Danmark. En gris på 100 kg i den konventionelle svineproduktion har ret til 0,65 m² at bruge sit liv på – 0,65 m²! Det er et liv, som ikke er blevet levet, før det bliver afsluttet. Det er det, der er virkeligheden derude i dag. Og nej, de har ikke adgang til udearealer, som Alternativet snakker om i dag. Det er jo 97-98 pct. af den danske svineproduktion, der er konventionel, og der er det ikke normen, at man skal have adgang til udearealer. Der kan man stå på et betongulv i stedet for.
Jeg har været derude, og jeg har set, hvordan det foregår. Det er ikke bare sådan noget københavneri, som man kan blive anklaget for. Jeg har været på en svinefabrik og lugtet stanken, der opstår, når man putter tusindvis af dyr ind i en fabrikshal. Jeg har været på en svinefabrik og oplevet, hvordan det ser ud, når blodet løber ned af bagbenene på de her dyr, fordi de er blevet udsat for halebid. Jeg har set, hvordan det ser ud i en stald, hvor de er most sammen på ingen plads. Jeg har hørt skrigene fra svinene, når de slås med hinanden, fordi de har en rangorden, hvor de kæmper om den øverste plads og ikke har mulighed for at stikke af.
Jeg synes ikke, at man skal tage fejl af det her. Den danske befolkning er ikke tilhænger af den her behandling, bare fordi de spiser kød. For det er jo rigtigt, at der er masser af borgere, der spiser kød, og det er helt forventeligt, og det er sådan, det er i Danmark. Men langt de fleste mennesker ved ikke og ønsker ikke, at det ser så grelt ud, som det gør i dag. Når de ser billeder af, hvordan den her produktion er indrettet, ønsker folk, at vi gør det anderledes i fremtiden.
Jeg tror altså, at det er de færreste borgere, der har hørt om de sygdomsproblemer, der opstår med den her produktion, og som Information har dækket forbilledligt de seneste dage: skuldersår på grise, grise, der er springhalt, som man kalder det, og er støttehalt, og grise med blodører, broksæk med slid, broksæk med sår, udskudt endetarm og ledbetændelse. Det, der foregår derude, er et sandt mareridt; det må jeg bare sige.
I Socialistisk Folkeparti drømmer vi altså om en dyreproduktion, der ser meget anderledes ud, og hvor ekstrem avl af de her grise er fortid, hvor ungerne har ret til den tid, de har brug for, med deres mor, hvor sådan noget som fiksering er bandlyst, hvor pladskravene er højere, hvor loven mod systematisk halekupering faktisk bliver fulgt efter den intention, som den havde, og hvor straffen for at bryde de her regler er så høj, at der er et klart incitament til at lade være. Og ja, det skal også være en dyreproduktion, hvor dyrene har adgang til udearealer, som Alternativet foreslår i dag.
Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Det ville være et godt første skridt i retning af en mere etisk svineproduktion. Tak.