Det sidste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 179:

Forslag til folketingsbeslutning om grises adgang til udearealer.

Af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at begrunde forslaget. Der er 2 minutter. Værsgo.

Tak til formanden for ordet. Den sidste uge har den danske befolkning for alvor fået indsigt i, hvad det egentlig er, der foregår ude på de danske grisefabrikker. Der er blevet søgt aktindsigt i dyrevelfærdskontrollen for 2022, og flere medier har bragt billederne, og det er vist også blevet taget op i Aftenshowet. Det er kommet vidt omkring.

Man skulle tro, at det var timet med, at jeg nu går på talerstolen med det her forslag, men den magt har Alternativet desværre ikke over medierne. Vi fremsatte det her beslutningsforslag for flere måneder siden, og det fremsatte vi, vel vidende at det selvfølgelig ikke bliver stemt igennem. Vi er jo ikke dumme.

Til gengæld kan jeg godt være lidt i tvivl om, om vælgerne – og det er ikke, fordi jeg siger, at vælgerne er dumme – ved, at det her forslag vil blive stemt ned. Det er jeg ikke sikker på, for hvis man lytter til mange af de kandidater, der stiller op til europaparlamentsvalget lige nu, så er der rigtig mange, der farer frem med flotte ord om dyrevelfærd og siger, at de vil være på dyrenes side. Stine Bosse, spidskandidat for Moderaterne, siger, at hun vil være dyrenes stemme. Socialdemokraterne har en rigtig god kandidat, Niels Fuglsang, som også er rigtig meget fremme i skoene i forhold til dyrevelfærd. Dansk Folkeparti er virkelig også fremme i skoene og siger nogle rigtig flotte ting om dyrevelfærd. Så jeg kan godt forstå, hvis vælgerne tror, at det går meget bedre med dyrene, end det i virkeligheden gør.

Jeg håber virkelig meget, at jeg bliver overrasket i dag, at flere partier vil overraske mig og sige meget tydeligt, at de vil stemme for det her forslag, som egentlig bare går ud på, at grise skal have adgang til udearealer. Jeg synes ikke, det er særlig meget at bede om på grisenes vegne og på dyrenes vegne.

Så håber jeg selvfølgelig også, at vi kan få en god, sober og saglig debat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Tak. Jeg fristes til at sige, at der er noget timing i fremsættelsen af det her forslag. Her i aften er der igen et formodentlig godt indslag i TV 2, tror jeg det er – jeg skal i hvert fald selv deltage – om præcis det her emne, altså om grise og velfærd i dyrevelfærdssammenhæng. Så se med kl. 18.10, tror jeg det er. Så har jeg vist ikke sagt for meget.

Det her er et rigtig vigtigt område, så tusind tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på dyrevelfærden endnu en gang, fristes man til at sige. Det er også et af de fokusområder, som jeg har, og som vi også har arbejdet en hel del med i min tid som minister. Beslutningsforslaget vil, som det blev sagt, pålægge regeringen at udarbejde en plan for gennemførelse af et krav om adgang til udearealer for alle grise i Danmark inden udgangen af indeværende år.

Vi har et stort ansvar for at sikre, at grise i dansk landbrug behandles ordentligt – det gælder i øvrigt alle dyr, og det gælder dermed selvfølgelig også af grise. Jeg vil også gerne understrege, at det også er et område, som jeg har et stort fokus på. Med dyrevelfærdsaftalen med titlen »Sammen om Dyrene« er der også iværksat en række initiativer og indsatser for at sikre en større velfærd og trivsel i de danske grisestalde. Den her dyrevelfærdsaftale fra tidligere i år er den første af sin slags i Danmark, og jeg mener, at indsatserne i aftalen er et godt og væsentligt skridt på vejen mod at sikre bedre dyrevelfærd også for grisene.

Aftalen blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, herunder også forslagsstillerne her, altså Alternativet, og indeholder bl.a. syv tiltag specifikt målrettet grise. Jeg kan som eksempel nævne, at der nu bliver stillet krav om, at alle danske grise, herunder søer i farestaldene, skal være løsgående, og jeg ser frem til at følge resultaterne, når vi får implementeret alle dele af aftalen.

Når det så er sagt, afviser regeringen det foreliggende beslutningsforslag. Forslaget indebærer en helt grundlæggende omlægning af en meget stor del af griseproduktionen og vil derfor også betyde, at store dele af produktionen risikerer helt at måtte lukke, og at efterspørgslen i givet fald må blive imødekommet af produktion uden for Danmarks grænser. Det kan jo uvægerligt føre til tab af danske arbejdspladser ikke mindst i landdistrikterne, og det kan også føre til en forringet dyrevelfærd, hvis produktionen dermed flyttes til andre lande, hvor dyrevelfærdsstandarderne simpelt hen er lavere end det, vi har her i Danmark.

I Danmark producerer vi omkring 30 millioner grise om året, og den danske griseproduktion betyder derfor selvfølgelig rigtig meget for Danmark i forhold til arbejdspladser og samfundsøkonomi, og det er det er dermed også væsentligt at sikre, at erhvervet er konkurrencedygtigt. Danmark er på mange måder et landbrugsland, og vi skal også sørge for, at der i fremtiden er en produktion i Danmark, som selvfølgelig sker på ordentlige vilkår, også dyrevelfærdsmæssigt.

Det er, som jeg nævnte før, væsentligt for regeringen at forbedre dyrevelfærden også for grisene, og jeg ser derfor som sagt også meget frem til at følge resultaterne af den dyrevelfærdsaftale, som vi har indgået her i Folketinget.

Sluttelig vil jeg igen sige tak til initiativtagerne bag forslaget her for netop at sætte et fokus på dyrevelfærden, i det her tilfælde grisene. Det er noget, som jeg også selv ønsker at gøre noget ved, og jeg ønsker også, at vi, samtidig med at vi forbedrer dyrevelfærden, sikrer, at vi også kan bevare et bæredygtigt erhverv, og at produktionen ikke bare flyttes til udlandet med potentiel forringelse af dyrevelfærden til følge. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydens, Alternativet. Værsgo.

Brydensholt. Jeg skal nok snart droppe et af de der lange efternavne. Så bliver det lidt nemmere for jer oppe i formandsstolen.

Tak til ministeren for talen, som jeg egentlig syntes var meget ærlig. Sådan som jeg i hvert fald hørte den, var det sådan, at ministeren egentlig godt kan se, at det burde være sådan som det her forslag, vi kommer med, men jeg hører lidt ministeren sige, at økonomien og arbejdspladserne er vigtigere. Vil ministeren sætte et par ord på det? Er økonomi og arbejdspladser vigtigere end at sikre grisenes trivsel?

Ministeren.

Som jeg ser det, er der en meget, meget fin balance og dermed også en sammenhæng mellem de her ting. Det er min opfattelse, at der vil være en efterspørgsel også på grisekød i de kommende år ude i verden. Det er i hvert fald min klare vurdering. Derfor kan man selvfølgelig sige, at hvis vi lægger nogle krav ind, og nu sagde ordføreren så i sin motivation, at det jo bare er at sikre udearealer, og det lyder jo også besnærende og rigtigt, betyder det trods alt en fuldstændig fundamentalt anderledes indretning og dermed en enorm omkostning i forhold til den produktion, vi har i dag.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi har et øje på og et blik for, ikke bare et blik for, men også gør noget ved det, de dyrevelfærdsmæssige forhold, der er i grisestaldene. Det anerkender erhvervet også, og det anerkender vi jo også bredt politisk. Men vi bliver også nødt til at gøre det på en måde, sådan at det også stadig væk kan betale sig rent økonomisk, for hvad er alternativet til det? Det er, at det bliver produceret et andet sted, for efterspørgslen vil stadig væk være der, og det vil givet fald være under forhold, som dyrevelfærdsmæssigt er ringere end det, som vi har i Danmark. Det synes jeg ikke tjener noget formål, hverken økonomi eller dyrevelfærd.

Tak. Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Tak for svaret. Forskning har jo vist, at grise rent kognitivt er på niveau med f.eks. en hund, som jo er et meget velanset kæledyr her i Danmark. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Synes ministeren sådan rent etisk, at det ville være okay, at hunde aldrig havde adgang til udearealer?

Ministeren.

Jeg synes, det er en svær sammenligning. Jeg forholder mig til den situation, der er, og at der er en stor griseproduktion i Danmark. Jeg anerkender, at det er sådan, det er, og det anerkender jeg også at der er nogle udfordringer med, også i forhold til dyrevelfærd. Det kan vi se på de rapporter, der kommer løbende, i hvert fald årligt. Heldigvis kan vi også se en eller anden form for, om end den er beskeden, bedre retning i den senere tid, men vi er slet, slet ikke i mål. Derfor vil jeg sige, at jeg forholder mig til, at det er en produktion, der findes. Det er en efterspørgsel, der er derude på eksportmarkederne, og der vil jeg bare hellere sige, at vi skal have den produktion i Danmark og sikre en ordentlig og forbedret dyrevelfærd i Danmark, end at sige, at vi lukker øjnene for det, lukker produktionen, sender dyrene væk og dermed giver en ringere dyrevelfærd, ved at de bliver produceret eksempelvis i Østeuropa eller andre steder.

Tak. Så er det hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, det er lidt svært, at ministeren ligesom bruger den dyrevelfærdsaftale, vi har lavet, som undskyldning for ikke at imødekomme det her forslag. Der er jo masser af fine ting i den aftale, og jeg er også glad for den, men jeg må også ærligt sige, at hvis jeg kunne bytte de 31 initiativer, der ligger i den, for det her, så ville jeg være villig til at gøre det. For de initiativer, der ligger den aftale, er i det store perspektiv i småtingsafdelingen.

Kan ministeren ikke se logikken i, at man med det her forslag, som vi behandler i dag, også tager en langsigtet beslutning om, hvordan vores svineproduktion skal se ud? Det er jo rigtigt, at det er i 2024, at man ifølge forslaget skal fremlægge en plan, men ifølge forslaget behøver det jo ikke at blive implementeret med det samme. Danmark kunne godt beslutte sig for, at vi om 15 eller 20 år skulle have en svineproduktion, hvor dyrene har adgang til udearealer. Det ville jeg sådan set synes var en fornuftig vej at gå.

Ministeren.

Jeg forstår oprigtig talt godt intentionen, også den i forslaget – det gør jeg. Som også ordføreren for Alternativet sagde før, er der jo selvfølgelig også noget, der handler om, hvordan dyrenes natur er. Det tror jeg ikke vi behøver at diskutere særlig længe. Men man bliver også nødt til at sige, hvilken konsekvens det får, hvis man implementerede det her forslag. For man kan jo godt sige, at så opretholder vi de 30 millioner grise i Danmark, eller måske lidt mindre, men forventeligt dog alligevel et væsentligt antal, fordi der er en efterspørgsel på produkterne, men økonomien er simpelt hen bare ikke til, at vi kan opretholde den produktion i Danmark, fordi det bare vil være fordyrende, og det vil det. Så er det bare, jeg siger, at så vil jeg ikke indføre et forslag, som så vil betyde, at vi flytter produktionen til udlandet og ikke har den her i Danmark med deraf følgende også et tab af arbejdspladser og indtægter. Men det er også alene ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, i forhold til at der vil komme en produktion i andre dele af verden, som simpelt hen ikke har blik for dyrevelfærd, som vi trods alt har i Danmark.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

At flytte produktionen til udlandet, siger ministeren. Hvad bygger han det på, altså at man skulle have en situation, hvor hele den danske svineproduktion flyttede til andre lande midt i en klimakrise, hvor alle mulige andre lande også skal reducere deres animalske produktion i en situation, hvor rigtig mange andre lande også har miljøproblemer på grund af den store animalske produktion? Altså, hvad lægger ministeren til grund for en antagelse om, at en delvis nedlukning af den danske svineproduktion bare vil betyde, at andre lande vil producere ligeså meget i stedet for?

Ministeren.

Uden at jeg kender alle detaljerne, vil jeg sige, at man jo kan sætte sig ned og se, hvordan eksportmarkederne, herunder også efterspørgslen på grisekød i eksempelvis Kina eller andre steder, er eksploderet. Når jeg samtidig noterer mig en økonomi i Danmark inden for slagtesvinsproduktionen, som er balanceret på en sådan måde, at der ikke skal meget til for at ændre den balance – vi har jo set eksempler, hvor f.eks. slagteriet i Sæby lukkede, og slagteriet i Ringsted er på vej til at lukke, og man eksporterer rigtig, rigtig mange smågrise til udlandet, fordi det ikke kan betale sig at opdrætte dem i Danmark – såer det bare, jeg siger, at hvis man så pålægger en yderligere omkostning af en betydelig størrelse, som det her er udtryk for, så vil det jo betyde, at den produktion vil finde sted et andet sted og ikke i Danmark under de dyrevelfærdsmæssige forhold, vi kan tilbyde.

Tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går over til ordførerne. Det er fru Ida Auken fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak, formand. Også tak til Alternativet for at sætte fokus på dyrevelfærden for danske grise med et forslag om, at regeringen skal udarbejde en plan for gennemførelse af et krav om adgang til udearealer for alle grise i Danmark.

Socialdemokratiet er enige i intentionen bag forslaget. Vi har et stort ansvar for at sikre, at grise i dansk landbrug behandles ordentligt. Derfor har vi også gennemført flere tiltag det seneste år for at forbedre forholdene i griseproduktionen. Vi har øget loftshøjderne i forbindelse med transport af smågrise, så vi forbedrer dyrevelfærden, når smågrise transporteres mange kilometer på utrolig lille plads uden ordentlig luft. Med nye loftshøjder skaber vi bedre plads og luft, så grisene har ordentlige forhold på vej gennem Europa.

Jeg er også glad for, at Alternativets ordfører nævnte Socialdemokratiets europaparlamentariker Niels Fuglsang, som har kæmpet en meget hård kamp på europæisk plan de senere år med transportforordningen, og nu op til det kommende europaparlamentsvalg har Niels Fuglsang også sat meget fokus på det her i europæisk sammenhæng.

Ud over forbedring af transporten af smågrisene, som jo er en meget stor del af vores produktion i dag, har vi også indgået en dyrevelfærdsaftale, der hedder » Sammen om Dyrene«, som er den første af sin slags i Danmark. Aftalen iværksætter en række indsatser for at sikre større velfærd og trivsel i de danske grisestalde. Alternativet var med, og som I ved, indeholder aftalen bl.a. syv tiltag specifikt målrettet grise, f.eks. krav om, at alle danske grise, herunder søer i farestalde, skal være løsgående.

Alternativets forslag er som sagt fyldt med gode intentioner, men forslaget vil have enorme konsekvenser for helt almindelige danskere. Det er landmænd, chauffører og slagterimedarbejdere, som risikerer at lukke eller miste deres arbejde. Vi forbedrer ikke forholdene for grisene ved at skibe produktionen til lande, som har meget dårligere dyrevelfærd. Lad os i stedet arbejde for bedre dyrevelfærd i danske stalde og vise, at dansk produktion med kvalitet og omtanke sagtens kan konkurrere på det globale marked.

Socialdemokratiet stemmer derfor imod Alternativets forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil stille et ganske kort spørgsmål. Jeg er helt med på, at ordføreren og ordførerens parti også kigger på sådan noget som økonomi og arbejdspladser, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren bare sådan rent personligt finder det etisk forsvarligt, at grise – i hvert fald 97 pct. af alle grise i det danske landbrug – har så lidt plads, som de har nu.

Ordføreren.

Det er trangt i de danske grisestalde, og der må man jo også kigge lidt på os forbrugere. Hvad er vi villige til at betale for et produkt? Vi kan se, at f.eks. svenskerne er villige til at betale mere for nogle produkter, men ikke engang Sverige, hvor du har en befolkning, der er villige til at betale for dyrevelfærd, har det, som Alternativet ønsker sig i dag.

Så nogle gange må man sige, at der er områder, hvor man tænker: Gid, at vi som forbrugere var villige til at betale den pris, der er. Og så prøver vi at gøre det så godt som overhovedet muligt. Men vi ved jo, at de her grise altså ikke får det bedre, hvis de bliver skibet til lande rundt om os, hvor der faktisk er dårligere dyrevelfærd.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for svaret, hvor ordføreren jo primært omtaler grisene som produkter og ikke som dyr. Det gav mig bare lyst til at spørge ordføreren: Er en gris mest et produkt, eller er det også et dyr?

Ordføreren.

Jeg vil betegne det som et dyr, så længe det er i live, og når det er blevet slagtet, bliver det jo til produkter.

Tak til ordføreren. Hov, så er der lige en kort bemærkning mere. Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er bare, fordi jeg undrede mig lidt over den her forskydning af ansvaret for den fuldstændig forfærdelige situation, vi har ude i de danske grisestalde, over til, at det er forbrugernes ansvar og ikke nødvendigvis politikernes ansvar, at det ser ud, som det gør.

Jeg er jo egentlig sådan grundlæggende enig i, at det er en god idé at være en etisk forbruger og prøve at træffe nogle valg derude, som afspejler de holdninger, man har. Men det er jo også svært at danne sig overblik over, hvordan situationen er derude i de forskellige stalde, og hvilke konsekvenser der har været for det enkelte dyr, inden det blev lavet om til bacon, eller hvad det nu måtte være. Er fru Ida Auken ikke enig i, at vi som folketingsmedlemmer også har et etisk ansvar for at sætte en moralsk barre for, hvor ringe dyrevelfærden kan være?

Ordføreren.

Jo, vi har helt klart både politisk og etisk ansvar. Det er også derfor, vi sammen med ministeren og i øvrigt sammen med SF har sat dyrevelfærd meget højere på dagsordenen. Men jeg bliver nødt til at spørge hr. Carl Valentin, om SF vil lukke den danske slagtesvinsproduktion.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Men når vi taler om 0,65 m², som var det, fru Ida Auken blev spurgt ind til her – 0,65 m² til en gris på 100 kg – er det så moralsk forsvarligt på et niveau, hvor man mener, at det skal være tilladt ved dansk lovgivning, og så er det forbrugerne, der har ansvaret derfra?

Ordføreren.

Jeg er ikke dyrevelfærdsekspert, men jeg må bare sige, at hvis SF har tænkt sig at stemme for det her forslag, kan vi jo konkludere, at SF er ude på at lukke hele den danske slagtesvinsproduktion. De danske slagterier har det ekstremt svært i øjeblikket. Slagteriet i Sæby er lige lukket, slagteriet i Ringsted er lige lukket. De arbejdspladser er jo utrolig afhængige af, at der er slagtesvin i Danmark. Gennemfører man det, som bliver foreslået i dag, så lukker den produktion, og det kan SF jo svare på, når de kommer herop. Så vil jeg i hvert fald spørge til, om man egentlig har tænkt sig at lukke for den danske slagtesvinsproduktion, fordi man vil sætte nogle standarder, som ingen andre lande har, men som så kan få en til at sove lidt bedre om natten.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dyrevelfærd er vigtigt, og derfor er jeg også glad for, at der for ganske nylig er indgået en dyrevelfærdsaftale af en bred kreds af partier, som det også meget fint er fremgået af både ministerens redegørelse og af den foregående ordførers indlæg i debatten, og på det grundlag afviser vi i Venstre det her beslutningsforslag, som det foreligger. Så skulle jeg også hilse fra Moderaterne og sige, at de også afviser det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at jeg absolut også går ind for, at vi skal arbejde for bedre dyrevelfærd. Det tror jeg absolut vi alle sammen gør herinde. Men forslaget her, som det er fremlagt, vil simpelt hen få så store og uoverskuelige konsekvenser for dansk landbrug. I Danmarksdemokraterne er vi stolte af dansk landbrug. Dansk landbrug kæmper hele tiden for at gøre det bedre og bedre. Jeg må også bare sige, at når man ser bemærkningerne til forslaget, som det er fremsat her, synes jeg måske, at man tager munden lidt for fuld ved at sige, at borgerne i Europa kræver det, fordi 1,4 millioner har skrevet under. 1,4 millioner af Europas befolkning svarer til 0,19 pct. af befolkningen. Jeg synes måske, det er at tage munden lidt for fuld at sige, at de europæiske borgere kræver det.

Vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi løbende kan forbedre dyrevelfærden ude i de danske stalde for svinene, men forslaget her kommer vi simpelt hen ikke til at støtte. Vi skal også bare huske, at der er forskel på det, når man snakker om dyrevelfærd og klima. Hvis vi vælger at sige, at vi forudsætter, at alle ikke bare bliver vegetarer, og at efterspørgslen på svinekød er den samme fremover, som den er i dag, så er det sådan, at hvis alle grise så lige pludselig skal ud at gå, har det nogle konsekvenser for klimaet. Og så må man bare tage stilling til, om vi kun vil dyrevelfærd, eller om vi vil klimaet, eller om vi vil noget andet, så vi arbejder kontinuerligt på at forbedre det i stedet for. For hvis man sætter alle grisene til at gå på udendørsarealer, får det konsekvenser for klimaet. Det skal man bare have med, og det skal man erkende.

Jeg har fuld respekt og forståelse for det, hvis man vægter dyrevelfærden, og at grisene skal gå ude, højere end klimaindsatsen, fuld respekt for det, men det er ikke der, vi er. Vi vil som sagt gerne være med til at arbejde for bedre dyrevelfærd for grisene, men ikke med det her forslag, så det kommer vi til at stemme imod i Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak for en fin tale fra Danmarksdemokraternes side, hvor ordføreren også siger nogle helt forventelige ting, i hvert fald i forhold til hvad jeg har hørt ordføreren sige før. Jeg vil lige kommentere på nogle af tingene.

At det vil have konsekvenser for klimaet, er fuldstændig korrekt. Hvis vi lukkede alle 30 millioner grise ud og lod dem være udenfor, ville det have konsekvenser for klimaet. Men Alternativet har jo også en politik om, at vi skal reducere den animalske produktion markant, og vi vil også forvente, at hvis man havde sådan et krav, ville der også blive produceret langt færre grise. Så siger ordføreren noget om, at borgerne kræver det, og det har vi ikke belæg for. Men der er faktiske nogle undersøgelser, der viser, at de europæiske borgere går ekstremt meget ind for dyrevelfærd og gerne vil have mere af det.

Mit spørgsmål til ordføreren handler om, at ordføreren startede med at sige: Vi vil gerne arbejde for mere dyrevelfærd. Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Er ordføreren tilfreds med tilstanden i grisestaldene lige nu, eller kan ordføreren pege på nogle steder, hvor man kunne gøre det bedre?

Ordføreren.

Jamen jeg siger ikke, at forholdene i de danske grisestalde er perfekte, som de er i dag, i forhold til dyrevelfærd. Det, jeg siger, er jo også, at vi gerne vil kigge på, hvordan vi kan arbejde med det her kontinuerligt. Men det skal ske på en måde og i et tempo, sådan at landmændene kan følge med. Jeg sagde også i min tale, at jeg udmærket er klar over, at man fra Alternativets side har en forventning og en tanke om, at så skal vi alle sammen spise mindre kød, men vi er bare nødt til at forudsætte, at efterspørgslen på grisekød er den samme i fremtiden, som den er i dag, og så vil det enten betyde en øget belastning for klimaet, eller at vi flytter produktionen til andre lande for at få den mængde kød, der bliver efterspurgt. Men som sagt vil vi gerne være med til sammen med landbruget at kigge på, hvordan vi kan gøre det her endnu bedre i fremtiden, men det skal være på en måde, så de kan følge med.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Kan ordføreren ikke være lidt mere konkret? Er der ikke sådan nogle særlige punkter, hvor Danmarksdemokraterne mener at vi skal sætte ind i forhold til grisenes trivsel?

Så vil jeg bare sige, at der jo hele tiden bliver lavet nye dyrevelfærdsforbedringer. Jeg er ikke sikker på, at vi ender det rigtige sted her. Er det ikke bedre, at vi lægger en plan for det nu? Så kan det godt være, at det er langsigtet. Jeg er jo ikke naiv; der kommer til at gå masser af år, før vi kan få indført det her. Er det ikke bedre, at vi siger, at det er dér, vi gerne vil ende rent etisk og rent miljømæssigt og naturbevarelsesmæssigt, og så kan vi lægge en plan for det?

Ordføreren.

Altså, ordføreren vil have nogle meget specifikke ting. Men der bliver f.eks. arbejdet pladskrav i forhold til grisene, altså hvor meget plads grisene skal have. Det bliver der arbejdet med i samarbejde med landbruget. Det synes jeg er fint, altså at det er markedskræfter, der styrer tingene. At lave den her plan nu og sige, at det er det, vi stiller krav om nu, er bare ikke dér, vi er, altså at vi på den måde vil ind at diktere det. Hvis udviklingen på markedet og efterspørgslen fremover går i retning af, at der skal være færre grise, og hvis vi kan gøre det på en måde, så vi øger dyrevelfærden og ikke øger belastningen for klimaet, så er det fint med mig; så må vi kigge på det dér.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er meget glad for, at Alternativet tager den her debat op om den konventionelle svineproduktion og forholdene i den. For der er for mig at se ingen tvivl om, at det, som vi udsætter grise for i Danmark, er en moralsk katastrofe. Og jeg tror, at fremtidens generationer kommer til at se tilbage på det, der foregår i dag, med meget stor væmmelse. Jeg ved godt, at jeg bruger nogle hårde ord nu, men det er faktisk, fordi jeg er i tvivl om, hvilke ord jeg skal bruge for at få Folketingets medlemmer til at forstå alvoren af den her situation.

Hvis vi herinde i Folketinget besluttede, at vi ville holde 1 minuts stilhed for hver lille pattegris, der årligt dør utilsigtet i den konventionelle svineproduktion i Danmark, ville den stilhed vare i 19 år. Det ville den, fordi der dør 27.600 små pattegrise hver eneste dag i Danmark, fordi vi har fremavlet deres mødre til at få mange flere unger, end hun har patter til, og fordi vi har fremavlet de her dyr på en ekstremt unaturlig måde, der gør, at de får nogle små skravl af nogle fostre, som ser helt absurd mærkelige ud og bliver kaldt for delfingrise, fordi deres hoveder er store og svulmede og deres kroppe meget små.

Jeg synes, at det blevet for langt ude. Det er blevet for langt ude, hvordan vi tillader os at behandle dyr i Danmark. En gris på 100 kg i den konventionelle svineproduktion har ret til 0,65 m² at bruge sit liv på – 0,65 m²! Det er et liv, som ikke er blevet levet, før det bliver afsluttet. Det er det, der er virkeligheden derude i dag. Og nej, de har ikke adgang til udearealer, som Alternativet snakker om i dag. Det er jo 97-98 pct. af den danske svineproduktion, der er konventionel, og der er det ikke normen, at man skal have adgang til udearealer. Der kan man stå på et betongulv i stedet for.

Jeg har været derude, og jeg har set, hvordan det foregår. Det er ikke bare sådan noget københavneri, som man kan blive anklaget for. Jeg har været på en svinefabrik og lugtet stanken, der opstår, når man putter tusindvis af dyr ind i en fabrikshal. Jeg har været på en svinefabrik og oplevet, hvordan det ser ud, når blodet løber ned af bagbenene på de her dyr, fordi de er blevet udsat for halebid. Jeg har set, hvordan det ser ud i en stald, hvor de er most sammen på ingen plads. Jeg har hørt skrigene fra svinene, når de slås med hinanden, fordi de har en rangorden, hvor de kæmper om den øverste plads og ikke har mulighed for at stikke af.

Jeg synes ikke, at man skal tage fejl af det her. Den danske befolkning er ikke tilhænger af den her behandling, bare fordi de spiser kød. For det er jo rigtigt, at der er masser af borgere, der spiser kød, og det er helt forventeligt, og det er sådan, det er i Danmark. Men langt de fleste mennesker ved ikke og ønsker ikke, at det ser så grelt ud, som det gør i dag. Når de ser billeder af, hvordan den her produktion er indrettet, ønsker folk, at vi gør det anderledes i fremtiden.

Jeg tror altså, at det er de færreste borgere, der har hørt om de sygdomsproblemer, der opstår med den her produktion, og som Information har dækket forbilledligt de seneste dage: skuldersår på grise, grise, der er springhalt, som man kalder det, og er støttehalt, og grise med blodører, broksæk med slid, broksæk med sår, udskudt endetarm og ledbetændelse. Det, der foregår derude, er et sandt mareridt; det må jeg bare sige.

I Socialistisk Folkeparti drømmer vi altså om en dyreproduktion, der ser meget anderledes ud, og hvor ekstrem avl af de her grise er fortid, hvor ungerne har ret til den tid, de har brug for, med deres mor, hvor sådan noget som fiksering er bandlyst, hvor pladskravene er højere, hvor loven mod systematisk halekupering faktisk bliver fulgt efter den intention, som den havde, og hvor straffen for at bryde de her regler er så høj, at der er et klart incitament til at lade være. Og ja, det skal også være en dyreproduktion, hvor dyrene har adgang til udearealer, som Alternativet foreslår i dag.

Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Det ville være et godt første skridt i retning af en mere etisk svineproduktion. Tak.

Tak til ordføreren. Det var også meget flot i forhold til tiden.

Så er det fru Ida Auken, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak, og tak for talen. Jeg ved, hvor meget ordføreren brænder for dyrevelfærd, og jeg er enig i, at der er forhold i danske svineproduktioner, som ikke er i orden. Der er også steder, hvor de regler, der skal overholdes, ikke bliver det, og det er jo en af de ting, vi strammer op på med ekstra tilsyn og opfølgning de steder, hvor der har været overtrædelser.

Det, jeg gerne vil spørge SF om, er, hvor langt SF vil gå. Vil SF lukke den danske slagtesvineproduktion? Vil man stille krav, også selv om de lukker den danske slagtesvineproduktion?

Ordføreren.

Nej, SF vil ikke lukke den danske slagtesvineproduktion, men SF vil have en fundamentalt anderledes slagtesvineproduktion, hvor dyrene ikke har kun 0,65 m², hvor dyrene ikke er samlet på ingen plads og bliver så frustrerede, at der opstår halebid, og hvor der ikke dør næsten 30.000 små pattegrise hver eneste dag i produktionen.

Så må jeg også sige ærligt: Ja, hvis man vil have en fundamentalt anderledes produktion, skal den også være mindre, og derfor har vi i Socialistisk Folkeparti, som jeg har sagt mange gange fra den her talerstol, et langsigtet mål om at udfase konventionelt dyrehold. Det betyder ikke, at der ikke skal være dyr i Danmark, men det betyder, at vi skal have en produktion, som vi etisk kan stå inde for, og en del af det er, at hvis man skal kunne leve et ordentligt griseliv, har man også adgang til udearealer, og det tror jeg også Socialdemokratiet kommer til at indse en dag.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg kunne lige så vel som SF drømme om, at vi kunne have alt det her og forbrugerne så ville købe det og vi kunne eksportere det til verden. Sagen er lige nu, at vi har lukket vores største slagterier. Det er på marginalerne. Nu blev ministeren spurgt, hvorfor ministeren er så sikker på, at det vil flytte til udlandet. Jamen det vil det. Det kan man læse i Svarerrapporten. Det er det, der hedder priselasticitet. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan skrue meget op på omkostningerne, for så lukker de danske svineproduktioner.

Så jeg forstår det, at SF stemmer for i dag, som et meget klart ja til, at SF er klar til at lukke de danske slagteriarbejdspladser, fordi det er konsekvensen af at stemme ja til det her forslag. Det er selvfølgelig ærgerligt for landdistrikterne og andre steder.

Tak. Ordføreren.

Hvis man virkelig i regeringen ønskede at hjælpe de danske slagterimedarbejdere, stoppede man den systematiske transport af smågrise ud af Danmark, som er hele årsagen til den her udvikling. Det kunne man gøre, hvis man både ville gøre noget for dyrevelfærd og slagteriarbejdspladser, men det ønsker regeringen heller ikke at gøre.

Så jeg synes ikke, at man leverer på det her, og jeg synes, det er ærgerligt, når vi taler om et langsigtet perspektiv i forhold til udvikling af dansk svineproduktion, at man så ikke kan forestille sig en verden, hvor der måske også er færre slagteriarbejdspladser og så til gengæld arbejdspladser i nogle andre dele af landbruget.

Tak. Så er der en række korte bemærkninger mere. Den første er fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Der bliver snakket meget om dødelighed blandt pattegrise og de generelle vilkår for grisene. Jeg har to spørgsmål. Det første tager vi her i første runde: Vil ordføreren gerne have, at vi har økologisk produktion af grise, eller at vi har en konventionel produktion af grise, når vi ser på pattegrisedødeligheden?

Ordføreren.

Jeg synes, det var et lidt sjovt spørgsmål. SF er mere tilhænger af den økologiske produktion af svin, vi har. Den er meget, meget lille; det er en meget, meget lille del af hele produktionen. Den er vi tilhængere af, fordi vi ikke bare kigger isoleret på pattegrisedødeligheden, men på det brede perspektiv, altså hvad udfoldelsesmulighederne for grisen er. Der er det helt åbenlyst, at et liv for en gris i den økologiske produktion er markant bedre end et liv i den konventionelle.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det kan godt være, man synes, det er et mærkeligt spørgsmål, men når jeg spørger, er det netop, fordi jeg har hørt ordføreren og andre kollegaer fra SF sige – og for den sags skyld også andre partier – at man gerne vil det økologiske. Så er det bare, når vi snakker om pattegrisedødeligheden her, at man kan slynge nogle meget store tal ud, når man snakker om det konventionelle. Men sandheden er jo bare, at procentmæssigt hedder den 23,3 pct. ved det konventionelle, og den hedder 29,3, 29,4 eller 29,5 ved økologisk produktion. Så hvordan hænger det sammen? Procentmæssigt er økologisk jo værre.

Ordføreren.

Det, som Danmarksdemokraterne gør her, er, at man tager et parameter – et parameter – og kigger isoleret på det for så at udskamme en anden produktion. Det var det samme, dengang vi diskuterede, hvorvidt man skulle udfase buræg. Der blev det også fremhævet, at høns i bure ikke får lige så mange sygdomme som høns uden for bure, og det er jo klart, for de er ikke i kontakt med de ligeså mange andre. Så er der nogle andre grunde til, at der er nogle problemer i den økologiske produktion, men det kunne man også godt kigge på f.eks. ved at ændre avlsarbejdet. Så det vil vi også meget gerne have.

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Konsekvensen af det, som SF's ordfører siger nu tydeligere og tydeligere – jeg tror, det er anden eller tredje gang nu inden for det sidste års tid, at SF's ordfører bekræfter det, i dag stort set så tydeligt som nogen sinde før – er, at den danske slagtesvinsproduktion skal lukkes. Konsekvensen af det er jo, at det resulterer i dårligere dyrevelfærd. For hvis vi kigger på efterspørgslen globalt, er der en stigende efterspørgsel efter kød. Det vil jo sige, at de grise, som Carl Valentin og SF så vil have lukket for produktionen af i Danmark, vil blive produceret andre steder, og det vil resultere i dårligere dyrevelfærd. Det er bare konsekvensen af det. Det kan vi jo bare tage til efterretning.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vildt, at man altid lægger sig op ad det her lækageargumentet. Vi har det igen og igen i Folketinget, også selv om vi ved, at alle mulige andre lande også er nødt til at reducere deres animalske produktion. Det har de økonomiske vismænd i øvrigt også været inde på. Man er nødt til at reducere den animalske produktion, hvis man skal sørge for markant mere klimahandling, og det skal de andre lande, der er en del af Parisaftalen, også. Og derfor kan man ikke bare tage en gigantisk svineproduktion som den, vi har i Danmark, og etablere den i andre lande. Så når vi reducerer, kan vi ikke forvente, at det hele bare flytter til andre lande. Noget af det vil selvfølgelig gøre det. Det er jeg fuldstændig enig i. Men man kan ikke bare konkludere, at det vil give dårligere dyrevelfærd med mindre animalsk produktion i Danmark, for det hele kommer ikke til at flytte til andre lande.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

De argumenter, som SF's ordfører står med der, holder jo ikke. Hvis man går ind og googler verdens største svinefarm, kan man se, i hvert fald sidst jeg gjorde det, at den står i Kina. Den er på 26 etager. De har planer om at bygge to-tre mere af den slags ting der. Så svineproduktionen er jo bare stigende. Så SF's ordfører står jo i en fantasiverden. Jeg er da glad for, at vi her i Danmark har en forholdsvis bred kreds, der, kan man sige, realistisk forbedrer dyrevelfærden inden for de muligheder, der er. Men konsekvensen af SF's meget ultimative tilgang til det er jo, at det bliver dårligere dyrevelfærd set globalt.

Ordføreren.

Desværre kan vi så bare se, at når det kommer til initiativer ikke bare i Danmark, men på EU-niveau f.eks., er Venstre også et parti, der modarbejder dyrevelfærdstiltagene. Hvis vi vil gøre noget i Danmark, siger man, at det flytter til andre lande, og hvis vi vil gøre noget i EU, siger man, at det vil flytte til andre lande, og på globalt plan har vi ikke nogen institutioner, og derfor må vi ligesom bare leve med, at dyr har fuldstændig horrible liv på store fabrikker. Der har vi bare et andet etisk perspektiv. Vi ønsker en meget anderledes dyreproduktion. Det holder vi fast i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til beslutningsforslagsstillerne for forslaget. Beslutningsforslaget her kommer med et krav om, at alle danske grise i danske stalde skal have adgang til udearealer. Det vil være et dansk særkrav, der her følger af beslutningsforslaget, som vil forvride rammevilkårene for den danske griseproduktion så meget i forhold til resten af EU, at det formentlig vil betyde en de facto-nedlukning af erhvervet.

Den bagvedliggende intention hos forslagsstillerne, som jeg deler, er forbedret dyrevelfærd. Det er klart forventningen, at en ny Europa-Kommission vil genoptage arbejdet med en revision af dyrevelfærdsreglerne i EU, og de forbedringer af dyrevelfærden i griseproduktionen, som jeg ligesom forslagsstillerne gerne ser komme i fremtiden, bør derfor afvente, hvad de nye regler bliver på EU-niveau. På den måde bliver der nemlig tale om forbedringer af dyrevelfærden for alle grise i EU, og det er ikke kun et spørgsmål om den risiko for nedlukning, der er, af den danske produktion. Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget, men vi deler intentionen.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak til Liberal Alliance for at tale positivt om intentionen bag forslaget. Liberal Alliance peger så på, at det er noget, der skal løses på EU-niveau. Det er som regel svaret fra mange partier, når vi taler om dyrevelfærd, og det er jo fair nok – eller det er retfærdigt nok. Jeg vil så høre Liberal Alliance, om ordføreren kan forsikre mig om, at når Liberal Alliances spidskandidat, hr. Henrik Dahl, eller nogle af de andre kandidater brager ind i Europa-Parlamentet lige om lidt, vil de også aktivt arbejde for det her forslag og for dyrevelfærd?

Ordføreren.

Vores kandidater går også ind for en så god dyrevelfærd som overhovedet muligt, men også med respekt for, at der selvfølgelig også er en forbrugsside af det her, en efterspørgselsside. På en eller anden måde skal der jo produceres det kød, som forbrugerne efterspørger. Det skal gøres på den mest ordentlige måde, og det er jeg sikker på vores gode kandidater, som forhåbentlig kommer bragende ind, som jeg hører spørgeren sige, også vil arbejde for. Det vigtigste at sige er, at uanset hvad reglerne bliver, synes vi, de skal være ensartede på tværs af alle landene, sådan at der ikke vil være det her lækageproblem, som er omtalt tidligere.

Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Det, jeg hører ordføreren sige, er, at det er Liberal Alliances generelle politik, at alt, der vedrører dyrevelfærd, skal løses på EU-niveau. Så kan jeg forvente, at ordførerens parti aldrig kommer til at stemme for dyrevelfærdsforbedringer i det danske Folketing?

Ordføreren.

Jeg tror, at i mange tilfælde vil det være sådan, at man kan lave forbedringer rundtomkring, som ikke har så stor en risiko for en konkret nedlukning af et helt erhverv, at der vil være så store lækageeffekter. Så det vil selvfølgelig altid være proportionalt, i forhold til hvilke konsekvenser de forbedringer, man eventuelt laver, har for dyrevelfærd eller for alle mulige andre ting. Det er jo en balanceakt hver gang.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg noterer mig, at der har været en hilsen fra Moderaterne, så vi går videre til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Alternativet ved fru Helene Liliendahl Brydensholt for at bringe grises velfærd til debat, men der er desværre ikke så mange lette løsninger, når det handler om grise på friland. Forbrugerne svigter desværre i stor udstrækning de producenter, der forsøger sig med økologi, med Antoniusgrise, med krøller på halerne eller bare med det at lukke grisene ud dele af året. Hvis det skal lykkes, skal forbrugerne altså også efterspørge de produkter og betale det, det koster, og meget nedslående var det rent faktisk sådan, at i 2023 måtte de økologiske griseproducenter lide et tab på 342 kr. i gennemsnit for hver gris, de producerede.

Det er også dyrt at producere grise på friland. Vi ved, at dødeligheden blandt smågrise er tårnhøj og mange af grisene bliver klemt ihjel i hytterne. Når man søger på nettet, finder man jo projekter, hvor det dokumenteres, at der er en meget stor dødelighed. Det er helt op til en gris pr. tre styk, der dør, inden de når slagteriet, og faktisk er der også gisninger om, at op mod 30 pct. af grisene dør, inden de bliver fravænnet soen. Dertil kommer, at det jo er sådan, at smågrisene ofte, hvis de er på friland, bliver hentet af måske rovfugle, ræve eller andre rovdyr.

Når Alternativet foreslår, at vi skal have 30 millioner grise ud på markerne, så er det jo et spørgsmål om, hvor meget areal det i grunden er, det vil lægge beslag på. Det kan være, at forslagsstillerne kan svare på det spørgsmål. De her arealer, som grisene går på, vil have et meget lavt udbytte af afgrøder, hvilket jo så på den måde vil være til stor skade for vores CO2-regnskab.

Så har vi også andre problemer i forhold til det her, som andre ordførere også har været inde på, nemlig at man jo typisk kan forestille sig, at de grise, som så ikke bliver produceret i Danmark, måske bliver produceret i Kina, og som en anden ordfører også var inde på, må man bare sige, at når man ser billeder fra den kinesiske svineproduktion, er det i hvert fald under nogle forhold, som er væsentlig ringere end dem, vi ser i de danske svinestalde. Så i Det Konservative Folkeparti kommer vi til at stemme nej til forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Nu bliver jeg nødt til at kommentere på det her med, at der er flere pattegrise, der dør ude på friland. Det kommer til at lyde, som om vi beskytter dem ved at holde dem på den måde, vi holder dem nu, og som om det nærmest er derfor, at vi skal have grise fuldstændig tæt pakket sammen, fordi der så i det mindste er lidt færre pattegrise, der dør.

Det synes jeg er sådan en mærkelig samtale at have. Altså, dyr dør i naturen. Sådan er det. Så kommer der en rovfugl og tager et lille dyr. Sådan er naturen. Men er det ikke også okay, at de gør det? Så har de da i det mindste haft et godt udeliv indtil da. Det har vi som sådan ikke noget imod i Alternativet. Det, vi har noget imod, er, hvordan de har det i det konventionelle landbrug, indtil de så bliver slagtet eller dør som helt små. Og man kan jo argumentere for, at dem, der dør med det samme, faktisk er ret heldige, for så skal de ikke det liv, som deres søskende kommer til at leve.

Ordføreren.

Her skilles vandene nok lidt, for vi ved jo, at i den konventionelle produktion har man eksempelvis bøjler, som beskytter smågrisene mod at blive klemt ihjel. Når de f.eks. bliver klemt ihjel ude i hytterne, er det jo ikke sikkert, at de dør lige med det samme. Det kan sagtens være, at de måske bare brækker nogle af benene, eller hvad ved jeg.

Jeg synes jo som udgangspunkt, at man altid skal prøve på at undgå, at dyrene dør. På samme måde ved vi også, at der faktisk dør ret mange fritgående høns, inden der er nogen, der beslutter, at de skal dø. Det, at dyr dør af at blive klemt ihjel, af sygdomme eller på anden måde, synes jeg jo ikke er særlig god dyrevelfærd.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu synes jeg altså, at samtalen bliver lidt underlig, især den her italesættelse af, at bøjlerne beskytter de små grise. Vi har fremavlet grisene på en måde, som SF's ordfører også var inde på, så de føder langt flere unger, end de kan nå at give mad til. Først og fremmest er der jo alt for mange pattegrise til den enkelte so, og så er de på så lidt plads, at man bliver nødt til at beskytte dem med en bøjle. Men hvis vi nu gav dem mere plads, var der ikke behov for beskyttelse.

Ordføreren.

Nu er det jo vanskeligt at vide, hvornår ordføreren sidst har været ude at se en grisestald, men det korte af det lange er bare, det jo ikke er alle søer, der får lige mange grise. Der er somme tider nogle, som svigter og har et lille kuld. Så foregår der det udeomkring i staldene, at man så flytter nogle af de grise fra de søer, som måske har fået et stort kuld, og så får man det nivelleret ud, sådan at der er god gænge i det hele.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er ikke min opfattelse, at der er god mening med det hele i den danske griseproduktion. Jeg har det sidste år været ude at besøge tre griselandbrug, bl.a. en økolog ved Trige uden for Aarhus, som havde taget hele rejsen fra at være konventionel svinebonde til at være økolog, havde valgt at ombygge sin stald og valgt at bruge moderne teknologi, så grisene har en chip i nakken, sådan at man kan styre, hvornår de må gå ind og få deres foder, og han kunne sortere dem fra, hvis de havde en negativ adfærd. Det var ret prof i en simpel ombygning af en stald – og grisene kom ud.

Så har jeg besøgt Hestbjerg Økologi ude i Vestjylland, som bruger et andet avlsmateriale end det, der er gængs i det danske svinelandbrug, nemlig Topigs Norsvin, hvor grisene kun får en 14 pattegrise, og det vil sige, at soen sådan set har det antal patter, der passer til de grise, den får. Det betyder også, at grisen får nogle grise, som er større og stærkere, og som kan overleve. Det er jo rigtig godt.

Jeg har også besøgt en konventionel grisestald, Go-gris, som arbejder med at optimere staldinventar i den konventionelle produktion, og som helt sikkert har en lavere dødelighed blandt deres grise end det, der er gennemsnittet. Så der arbejdes derude med at forbedre tingene.

Alternativet foreslår her, at alle grise skal have adgang til udearealer. Er det så det rigtige sted at sætte ind? Og så skulle man tage en forhandling om finansieringen af planen, hvis der var et flertal for det. Der vil jeg sige, at vi er inde i noget her, som nok er ekspropriation, og som vil være meget dyrt. Jeg synes, man i stedet for skulle satse på at omstille til økologisk landbrug, også inden for den animalske produktion. Det er der, hvor man tager hensyn til dyrenes naturlige adfærd og man har det velafprøvet. Hvis vi ser på den økologiske griseproduktion, har man søer på friland, som har farehytter, og hvor grisene bliver født ude i det fri, ude på en mark. Så bliver grisene senere fravænnet og kommer så på stald og har et udeareal, hvor der kan være befæstet underlag og ikke muld. Det er sådan set den produktion, der kører. Kunne den være bedre? Ja, det kunne den godt, men økologer kan jo vælge at gå videre end til minimum.

Hvad er det, vi har i den konventionelle svineproduktion? Der er en sodødelighed på 16,5 pct. – i gennemsnit. Det vil sige, at der er nogle, der har det endnu værre. Vi har en systematisk ulovlig halekupering. Vi har en systematik omkring kastrering af hangrise, mens nogle producenter sådan set kører en produktion uden at kastrere. Det er sådan set unødvendigt. Vi har en pattegrisedødelighed på de her 27.000 pr. dag – et alt for højt tal. Og vi har en fravænning af smågrisene, som sker alt for tidligt, så grisene har svært ved at leve og får tynd mave og er afhængige af at skulle have medicin eller andet. Og vi har generelt et fejlslagent avlsarbejde i det konventionelle landbrug.

Det er sådan set på nogle af de punkter, jeg hellere vil sætte ind end at vedtage i Folketinget, at alle grise skal have et udeareal. Det må jeg ærligt indrømme. Jeg vil hellere gøre noget, der er mere målrettet. For det andet er sådan lidt diffust. Ja, det er da godt, at alle dyr kan komme ud i det fri, men det er jo ikke nok. Det er sådan set andre steder, vi skal sætte ind for fundamentalt at ændre den danske griseproduktion, og det er ved omlægning til økologi; det er ved at have et helt andet avlsarbejde; det er ved at arbejde med de parametre omkring dødelighed, som er helt forkerte. Det løses altså ikke bare med adgang til et udeareal.

Så det her forslag kunne være væsentlig bedre. Det er gode intentioner, der ligger bag det, og Enhedslisten vil måske ende med at stemme blankt til det, fordi vi synes, der er så mange specifikke ting i det danske svinelandbrug, som vi målrettet kunne gøre noget ved. Vi har fra Enhedslistens side foreslået det der med, at vi skulle arbejde for, at sodødeligheden skulle bringes ned. Det blev ikke vedtaget. Vi vil gerne være med i processer, hvor vi kom frem til at udvikle på tingene, og jeg tror ikke, den der lille dyrevelfærdsaftale, som alle partier på nær Enhedslisten vel er med i, rykker på den store klinge. Vi har et stort behov for at se tingene i øjnene og erkende, at dyrevelfærden i den traditionelle griseproduktion er alt for ringe, og at dem, der har den økologiske produktion, arbejder virkelig systematisk med at komme frem til noget, som er langt bedre, og som hos nogle producenter allerede er langt bedre.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak for en god tale. Jeg er sådan set enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at det er et sådan lidt reduktionistisk forslag. Det fokuserer på en lillebitte ting, som er, at grisene skal ud. Men det vil også være en fundamental forandring i vores svineproduktion.

Jeg vil dog sige, at Enhedslisten jo også har fremsat forslag herinde om, at alle køer skal have adgang til at komme på græs, hvilket egentlig er ret meget i samme kategori. Vi blev spurgt, om vi ville være med på forslaget. Det ville vi så ikke, netop fordi vi syntes, det var reduktionistisk. Men vi er grundlæggende enige i tiltaget.

Jeg fik bare lige lyst til at kommentere på det her med, at hr. Søren Egge Rasmussen siger, at det ville blive rigtig dyrt. Det synes jeg ikke man kan konkludere ud fra det her forslag, for der er jo ikke nogen tidsangivelse for, hvornår det her skal træde i kraft, kun at man skal planlægge en udfasning i år – altså ikke at det skal udfases i år, men at det skal planlægges i år. Så for mig at se kunne man jo egentlig godt indrette det her på en måde, ligesom vi har gjort med burægproduktionen, hvor det som udgangspunkt ikke koster noget. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Vedrørende økonomien er det muligt at ordføreren har ret. Men jeg synes jo heller ikke, vi er et tilfredsstillende sted med hensyn til udfasning af buræg, når vi skal kigge ind i, at det er 12 år, der skal til, for at vi kommer frem til, at det er udfaset. Det er min tålmodighed ikke til. Jeg er i gang med min sidste folketingsperiode, og der skal ske noget handling herinde. Den slags er jeg ikke til.

Men jeg synes virkelig, vi skylder at komme frem til noget, som forbedrer dyrevelfærden for alle produktionsdyrene i landbruget, også for grisene. For grisene ser det rigtig slemt ud, og det er jo, fordi de er skjult inde i de der stalde. Der er mange danskere, der ikke ser nogen levende husdyr i landbruget. Måske ser de en pony tæt på København, men altså, man ser ikke de der dyr.

Jeg ved ikke rigtig med den der parallel over til køer på græs. Vi ønsker jo køer på græs, også fordi de så skal ud og spise noget græs. Det er jo ikke bare, at de skal ud på et lille frimærke, hvor de så kan gå frem og tilbage. Så jeg synes, vores forslag om køer på græs er supergodt.

Tak. Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg synes også, at det forslag fra Enhedslisten er supergodt. Så tak for det. Vi stemte også for det dengang, og jeg er også enig i, at det går alt for langsomt med buræggene.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, om Enhedslisten egentlig ikke er principielt enig i, at alle grise skal have adgang til udearealer, og at det jo i virkeligheden bare er det, som det her forslag handler om – at alle grise skal have adgang til udearealer, og at man skal lægge en plan for at gøre det sådan.

Ordføreren.

Jo. Jeg vil også nødig være der, hvor man så accepterer, at de har et udeareal, men måske så kan være på gårdtur en gang om dagen. Jeg frygter lidt, at man har nogle griserettigheder, der er lige så minimalistiske, som at der skal være to pinde inde i slagtegrisestalden, for at de ligesom har noget aktiveringsmateriale, men de gider ikke gå hen og gnave i den der lægte, der står i det rør. På den måde vil jeg heller ikke have nogle pseudorettigheder for grise, der ikke er noget værd. Så hvis de skal ud i det fri, skal de altså også have et ordentligt areal og ikke bare en gårdtur en gang om dagen.

Tak. Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen til ordføreren. Jeg håber virkelig ikke, at ordføreren tror, at det her er det eneste forslag, Alternativet har på tegnebrættet i forhold til grises velfærd. Det er egentlig et forslag, vi har fremsat, fordi vi ville prøve at finde noget, som det rent logisk ville give mening alle partier kunne støtte op om, altså en intention om, at alle grise selvfølgelig skal have adgang til udearealer. Jeg synes, det er en god sammenligning med kvæg, altså at de også skal have adgang til græs, som ordførerens parti går ind for. Det er jo også et forslag, der kan vise de danske borgere, at det faktisk for langt de fleste grises vedkommende ikke sker, altså at de har adgang til udearealer, og vise, hvor absurd det egentlig er. Jeg synes også, vi har lavet et forslag, som er ret fleksibelt. Men jeg er da glad for, at ordføreren overvejer at stemme gult.

Ordføreren.

Jo, men til det med, at man kan fremsætte forslag i Folketinget, der er så logiske, at man kan få et flertal i Folketinget til at være for det, vil jeg sige, at jeg egentlig havde forventet, at man, oven på at vi vedtog en ny dyrevelfærdslov, hvor det er defineret, at vores husdyr er levende og sansende væsener, kom frem til noget, der forbedrede dyrevelfærden for produktionsdyrene i landbruget. Det var min klare fornemmelse, da vi ligesom fik stemt det igennem, og det kan jeg ikke rigtig se er sket. Jeg syntes, det ville være rigtig fint, hvis man kom frem til, at man her i Folketinget vedtog at begrænse de der totale urimeligheder i landbruget. Altså, den der systematiske halekupering, at det kan foregå derude. Nu skal man passe på med at sammenligne, for så er der nogen i landbruget, der bliver sur på mig, men det er ligesom at acceptere en systematisk begået ulovlighed, og det har jeg svært ved at forlige mig med. Jeg sidder her, fordi jeg er lovgiver, og jeg vil gerne lave noget lovgivning, der forbedrer dyrevelfærden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre. Jeg skal lige sikre mig, at der ikke er en ordfører fra Radikale Venstre til stede. Så er det nu hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativet for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi har diskuteret meget i DF-gruppen. Vi synes, det er rigtig sympatisk, for det, det i virkeligheden sigter efter, er at skabe nogle bedre vilkår for svinene i de danske svinestalde. Det lyder jo meget besnærende og er jo et mål, som vi også har i Dansk Folkeparti, nemlig at det skal være bedre at være et dyr i Danmark. Uanset om der er tale om produktionsdyr eller kæledyr, skal vi have nogle bedre vilkår for vores dyr. Enhedslistens ordfører påpegede også det aspekt, der, synes jeg, mangler i det her forslag, nemlig realismen i det. For hvis man forestillede sig, at vi bare tog forslaget, som det ligger her, vedtog det en til en, ville det jo være mange millioner grise, der lige pludselig skulle lukkes fuldstændig ud af staldene i et helt nyt system. Det vil være, jeg vil ikke bruge ordet revolutionerende, men det ville være meget vanskeligt at se det realiserbare i den måde at gøre tingene på for sig. Jeg kan sådan set godt dele meget af intentionen på lidt længere sigt, men jeg synes også, at der er nogle aspekter, der handler om arbejdspladser, der handler om, at vi skal have jobs ude på vores slagterier, så man stadig væk i fremtiden vil kunne købe danskproduceret kød. Så jeg synes, der er nogle overvejelser, man er nødt til at gøre sig om realismen i det her forslag, også om det måske er det rigtige sted at starte.

Vi kunne måske godt tænke os, at vi startede med at fokusere mere på transport af slagtesvin, men også af smågrise, for noget af det, der gør, at det er vanskeligt at forestille sig, at vi har den her branche i fremtiden, er, at man udtager rigtig mange smågrise, eksporterer dem til andre lande, så man ikke får slagterijobbene i Danmark, men så de flytter til andre lande. Det kunne vi måske godt se på hvad man kunne gøre ved.

Det her skal gøres klogt. Der blev talt meget om lækage i debatten, og sagen er jo også den, at verdens befolkning i de her år har en øget efterspørgsel på kød. Det er jo i udgangspunktet godt, for det betyder, at verdens befolkning i de her år bliver rigere, at der er færre, der er tvunget til at være vegetarer, men at flere får muligheden for at købe kød. Så er det op til os at bestemme, hvor det kød skal produceres henne, om det skulle være i Danmark og i Vesten, hvor vi har standarder for, hvordan man behandler dyr, eller om det er en produktion, vi er villige til at flytte til andre lande, hvor dyrene har dårligere vilkår. Vi kunne godt tænke os, at vi beholder den produktion i Danmark og i Vesten, hvor vi har nogle ret høje standarder både miljømæssigt og dyrevelfærdsmæssigt, men også klimamæssigt. Derfor er vores vurdering, alle de her ting lagt sammen, at vi ikke kommer til at støtte det her forslag. Men vi synes, der ligger nogle ret fine ting i det, som vi gerne vil arbejde videre med. Om vi kan gøre det på en anden måde, altså lande det i en eller anden beretning, om man kan rette forslaget til, vil vi gerne indgå en dialog med Alternativet og andre om, men i den nuværende form kan vi ikke støtte det, selv om vi egentlig godt kan se noget potentiale i det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Jeg kvitterer for talen. Det var en god tale, og vi bakker i Alternativet også op om nogle af de forslag, som ordføreren stiller her. Jeg havde også forventet, at Dansk Folkeparti ville være positive over for det her forslag, og vi er åbne over for at lave en beretning, hvis vi kan få flertal for det. Som sagt tidligere, også til Enhedslisten, er det her forslag jo også fremsat, vel vidende at det ikke ville blive stemt igennem, men måske mere også med det formål, at vi kunne have en debat om det her emne herinde i Folketinget. Så tak for en fin tale, og tak for at give positive ord med på vejen.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for at rejse debatten. Det synes jeg er vigtigt. I øvrigt tror jeg, det er første gang, jeg kan sige i den her type debatter, at jeg var ret enig med Enhedslisten og hr. Søren Egge Rasmussen. Det sker jo ikke sådan hver dag, så det er værd at tage med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi til ordfører for forslagsstillerne fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. I årtier har vi lukket øjnene for den måde, vi behandler grise på i den konventionelle produktion i Danmark. Den magtfulde lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har hyldet effektiviteten i produktionen, og i landbrugets og følgeerhvervenes egne medier omtales grise udelukkende som produkter på et marked: Hvor stor profit kan man klemme ud af en gris? Kan man spare to ører pr. gris ved at fragte dem til slagtning i Polen eller Italien? Og hvor mange grise kan en so avles til at kunne føde igen og igen og igen fastspændt og under store lidelser, indtil den ikke kan holde til mere.

Der har efterhånden vokset sig en stærk folkelig bevægelse frem, som siger fra over for mishandlingen af grisene og andre dyr. Det er sket, i takt med at flere og flere har fået kendskab til de uhyrlige forhold bag hermetisk lukkede større, som grisene leve under. Det er jo i høj grad uvidenhed, der så længe har medført den brede befolknings stiltiende accept. Men der er ganske enkelt tale om dyreetisk svigt her.

Herudover har produktionen store negative og afledte effekter for vores natur og miljø, som efterhånden er velkendte, men det her beslutningsforslag handler først og fremmest om etik – om, hvilken dyreetik vi ønsker at have i Danmark. Vi taler meget om værdier i de her år, om værdibaseret politik, og da den socialdemokratiske udenrigsordfører Jeppe Kofod lancerede Danmarks nye værdibaserede udenrigspolitik i 2022 var det bl.a. med de her ord, og jeg citerer:

»Det er klart, at det kan have nogle konsekvenser, når vi står op for vores værdier, men vi lader ikke være med at gøre det, fordi det er besværligt. Vi skal netop gøre det, selv om det er besværligt«.

De ord vil jeg egentlig gerne gøre til mine, for vi skal stå op for ordentlig dyreetik, også selv om det er besværligt. Og der er meget stærke økonomiske interesser på spil, men grisene kan ikke stå op for sig selv, og det kan de andre dyr i landbruget heller ikke, så det vil jeg og Alternativet gerne gøre. I Alternativet har vi et stærkt fokus på grisenes ret til et værdigt dyreliv, et dyreliv, hvor de får deres adfærdsmæssige behov opfyldt, at kunne bevæge sig, at have adgang til udearealer – det må da være et minimumskrav til et godt griseliv.

Hvorfor stiller vi så beslutningsforslaget nu? Er vi da ikke klar over, at det er helt urealistisk at kræve udearealer til de millioner af grise, der lever stuvet sammen i dyrefabrikkerne i Danmark? Jo, det ved vi jo godt, og det kan ikke ske fra den ene dag til den anden, men vi skal jo starte et sted, selv om det er besværligt. Vi skal have startet en proces, og det første, regeringen skal starte med, er at regne på, hvordan det her kan lade sig gennemføre. Hvordan kan vi sikre danske grise et værdigt liv, der indebærer adgang til udearealer? Så simpelt er det.

Erfaringen er jo desværre, at i Danmark tager det uendelig lang tid at udfase uønskede metoder inden for dyreproduktionen eller bare at gennemføre minimale forbedringer for dyrene i landbruget. Og det gælder, at uanset om der er tale om kyllinger, grise, kvæg eller mink, så tager det lang tid. I Danmark – i modsætning til andre lande, som vi kan sammenligne os med – går det bare langsomt og er forbundet med meget store omkostninger, når dyrefabrikkerne bliver bedt om at ændre eller helt stoppe en uetisk behandling af dyr. Og mens vi fejrer vores små og langsommelige skridt i den rigtige retning, eksempelvis inden for burhøns, så lider og dør tusindvis af grise hver eneste dag presset sammen og spændt fast i dyrefabrikkerne.

Der er ikke bare tale om brodne kar, som erhvervet prøver at bilde os ind. Der er tale om systemisk, kollektivt omsorgssvigt af grisene. Og det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Alternativet ønsker en helt grundlæggende omlægning af den animalske produktion og dermed fjerne årsagen til, at millioner af grise hver dag lider i Danmark. Vi skal have færre grise på mere plads, så de reelt har mulighed for at leve et liv, inden det tages fra dem.

I Alternativets udspil »Grisens fremtid for grisens skyld« har vi givet et bud på en omlægning af den nuværende forretningsmodel for hold af grise, og det er et værdimæssigt opgør med den måde, vi behandler grisene på i dag. Et af forslagene i vores udspil er, at vi skal sætte en udløbsdato for grisene i bur, ligesom vi har gjort med burhøns, og hvis ministeren ikke allerede kender til det her udspil, oversender jeg det selvfølgelig gerne til ministeren og ministeriet, så det kan indgå i de overvejelser og planer, der er behov for at få sat i gang i forbindelse med det her forslag, som jeg så ikke regner med bliver stemt igennem. Udspillet er fra oktober 2023.

Men som sagt har jeg ikke gjort mig nogen illusioner om, at vores forslag bliver stemt igennem, men jeg er glad for, at SF vil støtte op. Måske vil Enhedslisten stemme gult. Dansk Folkeparti er med på en beretning, og det kan vi også overveje. Men jeg er rigtig glad for den debat, vi har haft i dag, som jeg synes har været sober og respektfuld. Og tak, fordi I tog jer tid til at komme ind i salen og debattere det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Man skal lige huske ikke at bruge direkte tiltale. Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg skal bare forstå det rigtigt. Nu siger ordføreren jo også meget direkte, at Alternativet vil noget helt andet med landbruget: Vi skal spise meget mindre kød, og vi skal spise mere grønt. Så bliver der selvfølgelig lidt mere plads til grisene inde i staldene, ved at der er færre grise der og der skal ikke bruge så meget jord til at producere foder til grisene. Det jord skal så nok bruges til at producere grønt til os i stedet for. Men vi skal jo bare lige huske, at der skal bruges 20-50 pct. mere jord til foderproduktion til de grise, der stadig væk er tilbage, når de skal ud. Så jeg skal bare forstå, hvad Alternativet, når vi kigger på alt det her, dybest set vægter højest – dyrevelfærden eller klimaet?

Ordføreren.

Vi vægter både dyrevelfærd, klima, miljø og natur lige højt, og som ordføreren også er inde på, ønsker vi jo en markant reduktion af den animalske produktion i Danmark, 86 pct. Hvis vi gør det, vil vi bruge markant mindre jord til at dyrke foder til dyr og meget mere jord til at dyrke foder til mennesker. Det er en langt bedre forretningsmodel, både for dyrene, for folkesundheden, for naturen og være inden for klodens bæreevne.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Så skal jeg bare forstå det. Vil Alternativet tvinge det her igennem over for den danske befolkning, eller hvad er det, man har tænkt sig? For når man ser på det derude, som det er nu, er der en efterspørgsel på kød, også grisekød. Den bliver vi nødt til at forudsætte bliver ved med at være der, og så skal vi importere kødet udefra. Eller mener Alternativet, at det skal gennemtvinges over for den danske befolkning, at de nu må spise højst så og så meget kød, og resten skal være grønt? Er det det, man vil?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad ordføreren mener med »at tvinge igennem«. Vi jo ansat herinde til at tage beslutninger på borgernes vegne, og en af de allerstørste grunde til, at vi f.eks. ser, at vores kyster og vores hav er ved at dø, er jo landbruget, det animalske landbrug, og der er det jo vores ansvar her at tage nogle beslutninger, som er bedst for fællesskabet og for alle borgerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.