Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvide kredsen af frivilliges fagligheder i retshjælpskontorer.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

(Fremsættelse 29.02.2024).

Først vil jeg give ordet til begrundelse, hvis der er ønske om det. Det vil man gerne springe over. Så er forhandlingen hermed åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt og fru Lisbeth Bech-Nielsen, for at have fremsat beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget vil pålægge regeringen inden den 1. april 2025 at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at andre fagligheder end jurister og jurastuderende – det kunne f.eks. være socialrådgivere, økonomer, revisorer m.fl. – kan være frivillige i retshjælpsordninger finansieret via tilskud fra Civilstyrelsen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen finder, at det er sympatisk at hjælpe borgerne med f.eks. økonomisk rådgivning. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, hvilket formål den statslige tilskudsordning til retshjælpsinstitutionerne tjener, nemlig at sikre borgere med lav indkomst adgang til billig eller gratis retshjælp inden for samtlige juridiske områder.

Adgangen til at få prøvet sin ret er en grundsten i en retsstat som den danske. Derfor er de 42 godkendte retshjælpsinstitutioner fra Ringkøbing i vest til Rønne i øst og fra Frederikshavn i nord til Nykøbing Falster i syd åbne for alle og giver mulighed for, at enhver borger kan henvende sig og få en grundlæggende juridisk vejledning og bistand med henblik på at få løst retlige tvister på en retfærdig måde. Netop den type bistand er noget, som jurister kan hjælpe med. Det er også grunden til, at det hovedsagelig er jurister og jurastuderende, som sidder i retshjælpsinstitutionerne i dag.

Reglerne udelukker dog ikke, at andre fagligheder kan inddrages i retshjælpsarbejdet. Eksempelvis har Civilstyrelsen, der administrerer reglerne, efter en konkret vurdering også ydet et tilskud til retshjælp, som varetages af erhvervsjurister og erhvervsjurastuderende, hvis retshjælpen ydes i samråd med jurastuderende og under supervision af jurister.

Jeg finder også selv, at det i mange henseender vil give mening at inddrage navnlig socialrådgivere i retshjælpsarbejdet, da de f.eks. har et godt kendskab til servicelovgivningen, som forslagsstillerne også argumenterer med i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Det er derfor regeringens holdning, at en retshjælp, der indretter sig med socialrådgivere under supervision af jurister efter en konkret vurdering af Civilstyrelsen bør kunne ydes finansielt tilskud efter de gældende regler. Derfor vil jeg også bede mit embedsværk om at gå i dialog med Civilstyrelsen om, hvordan vi kan øge retshjælpsinstitutionernes kendskab til muligheden for at inddrage socialrådgivere og socialrådgiverstuderende på samme vis, som erhvervsjurister kan sidde i en retshjælp. Jeg kan også godt se for mig, at vi kan blive enige om en beretningstekst om det, hvis udvalget måtte ønske det.

Hvad angår andre fagligheder end socialrådgivere, f.eks. økonomer eller revisorer, som beslutningsforslaget også lægger op til at inddrage i retshjælpsarbejdet, har jeg som nævnt meget sympati for den overordnede tanke, som forslaget hviler på, nemlig at man eksempelvis vil give borgerne adgang til at få hjælp til gældsrådgivning eller til at lave deres årsopgørelse, så de undgår skattesmæk. Jeg vil gerne understrege, at hvis der er økonomer eller revisorer, der ønsker at arbejde frivilligt uden for den statslige tilskudsordning til retshjælpsinstitutionerne, skal hverken jeg eller regeringen stå i vejen for det.

Det er imidlertid regeringens holdning, at det arbejde ikke skal ske i regi af retshjælpsinstitutionerne, fordi retshjælpsinstitutionernes altoverskyggende opgave er at yde juridisk bistand. Derfor finder jeg også, at det vil være uhensigtsmæssigt på det foreliggende grundlag at lave fundamentalt om på retshjælpsinstitutionernes sammensætning. Det skal også ses i lyset af, at vi mener, at det er mere hensigtsmæssigt at afvente en samlet gennemgang af området for retshjælp og fri proces.

Jeg har for nylig besluttet, at arbejdet med at gennemgå ordningerne om retshjælp og fri proces, som har været sat på pause, skal startes op igen. Der arbejdes i øjeblikket på en nærmere plan for processen for opstarten af arbejdet i Justitsministeriet, og så snart processen er på plads, vil jeg orientere Retsudvalget. Når arbejdet med at gennemgå området for retshjælp og fri proces er gjort, vil der kunne tages stilling til retshjælpsinstitutionernes fremadrettede sammensætning.

Alt i alt mener jeg derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at åbne retshjælpsinstitutionernes faglighed i det omfang, som beslutningsforslaget lægger op til. Derimod er det min og regeringens opfattelse, at det vil være naturligt at vente og se, om der i forbindelse med gennemgangen af området for retshjælp og fri proces bliver tilvejebragt oplysninger, som kunne give anledning til at overveje, om der eventuelt måtte være behov for, at retshjælpsinstitutionerne udvides med andre fagligheder.

På det grundlag kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, men som nævnt tidligere i min tale er vi åbne over for at se på en fælles beretningstekst, hvis forslagsstillerne og udvalget i øvrigt måtte ønske det.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak til ministeren både for at sætte det udvalg i gang igen, som var på pause, og for at anerkende, at socialrådgivere måske godt kan være med til at løfte nogle af de opgaver, der er i en retshjælp. For vi må bare være ærlige og sige, at jo længere væk vi kommer fra de studiebyer, hvor man uddanner jurister, jo sværere bliver det også at få jurister nok, og der er blevet lukket retshjælpskontorer, og det er i fare for at lukke flere. Jeg vil også gerne sige ja tak til at lave en beretning.

Så vil jeg bare nysgerrigt spørge til noget. For det er, som jeg forstår det, ikke nødvendigvis en lovændring, der skal til, men en praksisændring, så det betyder, at vi ret hurtigt vil kunne komme i gang med at få socialrådgivere ud. Eller hvad er ministerens opfattelse af det?

Ministeren.

Ja, umiddelbart. Men det er det også klart at vi vil gå i dialog med forslagsstillerne og med udvalget om og vi også vil vende tilbage til. For vi er, som jeg også nævnte i min indledende tale, åbne over for at lade det indgå, også før udvalgsarbejdet om retsinstitutterne og fri proces er færdiggjort.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Ja, for jeg forstår i hvert fald af et svar til mig, at Civilstyrelsen ikke har praksis for at lade retshjælpene få del i midlerne, når det handler om socialrådgivere. Så umiddelbart lyder det til, at det er en ændring, som vi meget hurtigt ville kunne skabe, og som i hvert fald ville kunne lette det for retshjælpen i Stevns, som jeg konkret har talt med. Så hvad tænker ministeren kunne være tidsperspektivet for det her?

Ministeren.

Jeg tør ikke sætte et præcist tidsskøn over det. Men jeg jo er enig med ordføreren i, at det ikke er noget, der behøver at tage længere tid, end det bør tage. Det er i øvrigt også rigtigt, at det i praksis er Civilstyrelsen, der fører en liste over godkendte advokatvagter og retshjælpskontorer, som modtager tilskud fra det offentlige. Så vi vil nu gå i dialog med ordføreren og ordførerens parti om en fælles beretningstekst til det her forslag, og så kan vi jo tage arbejdet derfra.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget lægger op til, at regeringen skal ændre lovgrundlaget, så det bliver muligt at have andre fagligheder end de juridiske i landets retshjælpsordninger. Landet over kan borgere få billig eller gratis juridisk rådgivning via frivillig retshjælp. Det er enormt vigtigt, at borgere med lav indkomst kan få hjælp til at håndtere deres sager eller eksempelvis skrive til myndigheder. Netop fordi det er retshjælp, altså hjælp til at løse juridiske spørgsmål, giver det mening, at det som udgangspunkt er folk med juridisk baggrund, som rådgiver i kontorerne. Men det betyder ikke, at vi så ikke godt kan se musikken i, at der kan være andre fagligheder, der kan spille ind.

Nu nævner forslagsstillerne selv socialrådgivere, økonomer og revisorer, og som jeg lige hørte justitsministeren sige her i dag, kan det sagtens give mening at inddrage socialrådgivere og socialrådgiverstuderendes ekspertise, da de har indgående kendskab til det sociale område. Det vil kun give en god synergi.

På den anden side er det som sagt retshjælp med det formål at yde juridisk bistand. Det vil være at udvide grundlaget for og formålet med retshjælpsinstitutionerne lige vel meget, hvis vi udvider det til rådgivning inden for økonomi og revision uden at overveje det nærmere.

Så vi støtter ikke forslaget, men vi har stor sympati for intentionen. Så tak til forslagsstillerne for at bringe det på banen. Som ministeren lige sagde, og som jeg også har talt med ordførererne om, før jeg gik herop, så medvirker vi selvfølgelig også meget gerne til at lave en fælles beretning. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak til SF for forslaget. Det er et glimrende forslag. Forholdet i dag er det, at vi har 53 advokatvagter, og vi har 52 retshjælpskontorer. De kontrolleres med hensyn til arbejde og tilskud af Civilstyrelsen. Så er der advokaterne. Der kan der ydes almindelig retshjælp. Det er så kompliceret at udfylde alle de skemaer, at det slet ikke kan betale sig. Derfor opgiver de fleste advokatkontorer, eller mange gør i hvert fald, at søge om almindelig retshjælp. Det gælder jo både trin 1, 2 og 3, og der skal bogføres og kontrolleres på mange forskellige måder. Det er blevet alt for kompliceret et system.

En anden assistance, man kan få ved advokaterne, er fri proces, og en tredje mulighed er at gøre brug af klienternes retshjælpsforsikringer, der i vidt omfang dækker de tvistemål, de måtte være kommet i nærheden af. Også på det sidste område må jeg bare sige, at mange advokatkontorer ikke gider at tage sig af sagerne, fordi man først skal vinde sagen i retten, og derefter skal man til at skændes med forsikringsselskabet i forhold til at blive honoreret bagefter. Så summa summarum er der godt nok basis for forbedring i det her system.

Jeg synes, at SF's forslag her er en glimrende idé, og jeg tænker specielt på gældsrådgivningen, hedder det vist. Der er jo rigtig mange mennesker, der er kommet i alt for stor gæld og søger råd og vejledning om, hvordan de kan komme ud af den, og om akkordordninger og lignende. Jeg mener, det bør indgå i det fri proces-udvalg, som af mig ubekendte årsager blev sat i stå i et par år. Det var trist. Jeg har dog hørt rygtet om, at det skulle være, fordi de pågældende embedsmand beskæftigede sig med andre ting. Var det covid-19 eller noget i den retning? Det må jeg jo også tage til efterretning, men jeg må glæde mig over, at vi nu har fået en justitsminister, der er klar til at sætte gang i arbejdet, for jeg synes, det her arbejde om fri proces og retshjælp er utrolig vigtigt.

Lad os tage et eksempel med en person, der kommer op på et advokatkontor i dag med en berettiget sag. Hvis det er en privat person, kan han eller hun ikke trække moms fra, og vedkommende kan heller ikke trække udgiften fra i skat. Der er en timeløn på i hvert fald ikke under 2.200 kr., hvis det kan gøre det. I København er den langt højere. Der må vi bare sige, at det jo udelukker sager i meget stort omfang, når først advokaten, hvad advokaten har pligt til, liner op, hvad det her kommer til at koste, vel at mærke, hvad det kommer til at koste, uanset om man har vundet eller tabt sagen.

Så resultatet er, at rådgivningen i hvert fald for øjeblikket bør være: Glem det, hvis det trods alt er mindre beløb. Det er skrækkeligt at stå her på Folketingets talerstolen og sige det, men jeg gør det samtidig med, at jeg trods alt siger, at der er behov for forbedring, og den forbedring er i form af en forbedring af retshjælpssituationerne, som jeg skitserede op, både dem, der er i advokatvagten og retshjælpskontorerne, og også dem, der er ved advokaterne, dvs. almindelig retshjælp, dvs. fri proces, og dvs. retshjælpsforsikringerne. Der er i hvert fald basis for forbedring, i håb om at menigmand kan få sin ret, når vedkommende har ret, og det skorte det lidt på i dag, må jeg sige.

Som man kan høre, er jeg begejstret for at få det samtænkt med fri proces-udvalget, og det kan sagtens ske via en beretning, og det synes jeg vi skal sørge for. Nu er det altid nemt at sige, at man gerne vil have en beretning. Man burde vel også lige sige, hvad den så skulle indeholde. Jeg tror nok, vi taler samme sprog i den her sag. Så det vil være mit og Venstres udgangspunkt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Betina Kastbjerg. Værsgo.

Tak for det. Det kan være svært med adgang til retshjælp, hvis man bor uden for de større byer, især uden for studiebyerne. Det kan være svært at rekruttere frivillige med juridiske kompetencer, og derfor foreslår SF som forslagsstillere, at forskellige andre faggruppers kompetencer kan udnyttes til gavn for borgerne.

Helt specifikt foreslås det at ændre i lovgivningen, så andre fagligheder end jurister og jurastuderende kan være frivillige i retshjælpsordninger finansieret via Civilstyrelsen. Der skal gives mulighed for at inddrage f.eks. socialrådgivere og studerende på socialrådgiveruddannelsen, og det kan også overvejes at inddrage økonomer, revisorer og økonomistuderende på de kontorer, hvor de udøver gældsrådgivning eller rådgivning i skatteret. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er en god idé.

Desuden deler Danmarksdemokraterne synspunktet i bemærkningerne til beslutningsforslaget om, at det lovforslag, som Folketinget pålægger regeringen at fremsætte, skal indholde nogle klare retningslinjer for, hvilke opgaver de frivillige fra andre faggrupper så kan varetage, så de kun påtager sig opgaver inden for områder, hvor de besidder tilstrækkelig ekspertise.

Så i Danmarksdemokraterne deler vi forslagsstillernes intentioner, og vi støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Nej, ikke alligevel.

Han frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til Liberal Alliances ordfører. Det er hr. Steffen Larsen.

Jeg er ked af, at jeg går lidt langsomt i dag. Sådan er det, når man har taget en tur ned ad en trappe. Men vi bevæger os videre til forslaget.

Retshjælpens opgave er jo primært at yde gratis juridisk bistand. Her er vi i tvivl om, hvorvidt det vil udvande de juridiske kompetencer, hvis man breder opgaven yderligere ud og dermed også gør det til et sted, hvor man kan få rådgivning om ens sociale sager og lignende – vel vidende at der er mange socialretlige sager, som i dag netop bliver retshjælpens anliggende.

For os at se er det, som om det her bliver en udbredelse til utrolig mange områder ud over det juridiske, hvis man siger, at retshjælpen også skal kunne gøre det her. Der er vi i tvivl om, hvorvidt det vil være formålstjenligt. Vi ser jo helst, at det netop er jurister og jurastuderende, som griber sagen an. Derfor er vores indstilling nej. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Bekymrer det ikke ordføreren, at der er retshjælpskontorer i landdistrikterne, der simpelt hen lukker, fordi de ikke kan rekruttere de her juridiske kræfter, fordi de simpelt hen ligger for langt væk fra de store studiebyer, så der ikke er jurastuderende at rekruttere? Til gengæld er der ofte sociale sager i massevis, og i nogle retshjælpskontorer udgør de op mod halvdelen af sagerne. Så kunne det ikke give mening, at man i lige præcis i den type sager må rekruttere socialrådgivere, som det alt andet lige er nemmere at få fat i. For det er bedre, at folk kan få et godt råd, end at de slet ingen råd kan få. Sådan ser jeg i hvert fald på det.

Ordføreren.

Jo, det kan meget vel være. Jeg er selv bekendt med KFUM's retshjælp i f.eks. Syd- og Sønderjylland, hvor vi jo begge to har rødder – undskyld, nu skal man jo ikke bruge direkte tiltale her – men hvor ordføreren og jeg begge har rødder, og der har de meget store problemer med at tiltrække dem. Der er en by som Tønder, hvor det er meget svært. Men så må man kigge på eventuelt at forbedre incitamentsstrukturen i det her eller gøre nogle andre ting. Det her med alene at udvide, er jeg bange for kommer til at gøre kompetencerne, om man vil, som kan søges, meget mere snævre. Og man kunne forestille sig et sted, hvor det næsten kun var socialrådgivere, der sad tilbage i retshjælpen. Så kan vi jo ikke få den juridiske hjælp. Spørgsmålet er, om det er noget parallelt til socialområdet, der skulle bygges op.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

F.eks. er der i Stevns Retshjælp, hvis jeg husker ret, en pensioneret dommer, som i virkeligheden meget gerne vil gå fra, og så er der også en advokat. Og hvis jeg husker ret, er det de eneste juridiske kræfter, der er. De vil have rigtig god gavn af at få en socialrådgiver tilknyttet, så de kunne give noget rådgivning i de sociale sager. Som advokaten sagde: Jeg skal bruge rigtig mange kræfter på at kigge sociallovgivningen igennem, for det er faktisk ikke det felt, jeg har arbejdet rigtig meget i. Hun kan selvfølgelig godt gøre det med sin jurabaggrund, men en socialrådgiver kunne lige så godt gøre det. Så kunne ikke give god mening?

Ordføreren.

Det kunne det potentielt, men jeg er egentlig i tvivl om, hvorvidt vi ikke kommer til at udvande, hvad der reelt er retshjælp. For mange af de spørgsmål, som jo kommer, og som er socialretlige – kan vi også se af de undersøgelser, der er lavet – drejer sig ikke nødvendigvis om, at det faktisk er juridisk bistand, de har brug for. Nogle af dem har jo egentlig blot brug for en bisidder f.eks. til deres sager, men kommer ind over retshjælpen alligevel i mangel af bedre eller i mangel af viden om, hvor de skal gå hen.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre Moderaternes ordfører, og det er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til SF og fru Karina Lorentzen Dehnhardt for forslaget. Forslaget omhandler retshjælp, og formålet er at udvide adgangen til retshjælp, ved at andre end jurister og jurastuderende kan være frivillige i retshjælpskontorer med tilskud fra staten, altså Civilstyrelsen.

I Moderaterne ønsker vi, at alle danskere uagtet økonomiske forhold skal have adgang til retshjælp og til at få prøvet deres ret ved domstolene. Det er en grundsten i en retsstat som den danske. For ingen skal fravælge at kæmpe mod krav fra f.eks. kommunen, boligselskabet eller arbejdsgiveren, der har smidt en ud eller foretaget en uretmæssig fyring, eller i andre typer tvister, fordi økonomiske forhold står i vejen. Så i Moderaterne mener vi altså, at det er relevant at undersøge, hvordan vi kan forbedre og udvide adgangen til retshjælp. For desværre har vi flere rapporter, bl.a. fra Justitia, som understreger problemerne på området for retshjælp og fri proces. Det skal vi tage alvorligt, og derfor er det dejligt, at SF sætter fokus på sagen.

Regeringen er allerede i gang med at kigge på, hvordan erhvervserfaring og frivilligt arbejde kan give merit, bl.a. for jurastuderende, som laver frivilligt arbejde i en retshjælp. Og det gør jo også, at vi forhåbentlig får flere jurastuderende, der ønsker at tage del i retshjælpsarbejdet i Danmark. For mig at se giver det supergod mening, og det vil skabe det her større incitament for studerende til at lave frivillig retshjælp, for vi mangler dem derude. For mig at se er det ikke løsningen på problemet. Vi skal have gjort det muligt, som forslagsstillerne argumenterer for, at eksempelvis socialrådgivere med supervision ved jurister bør kunne arbejde i retshjælpskontorer og være tilskudsberettigede.

Det er Moderaterne enige i. Vi ser derfor meget frem til de videre politiske drøftelser om inddragelse af socialrådgivere og til en tilbagemelding fra justitsministeren om drøftelser med Civilstyrelsen i forhold til at bruge socialrådgivere i retshjælpskontorerne. Så vi er i Moderaterne så at sige fans af retshjælpskontorerne og hele grundtanken om, at borgere uagtet økonomi skal have adgang til billig og gratis retshjælp, men det er vel at mærke juridisk retshjælp. Og derfor mener vi også, at eksempelvis økonomisk rådgivning ikke hører til under retshjælpskontorerne. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal styrke retshjælpskontorerne mere eller gøre systemet bedre, for det kan vi helt sikkert. Eksempelvis er det i forhold til trin to og tre meget bureaukratisk bøvlet at få økonomisk hjælp til det, og det gør, at mange ikke søger det. Men det er klart, at jeg glæder mig personligt til, at arbejdet med at få kigget på området for retshjælp og fri proces igennem genoptages, for vi skal helt klart have udvidet faglighederne i retshjælpskontorerne.

Så for at opsummere er vi enige i, at bl.a. socialrådgivere i højere grad skal kunne bistå i sagerne på retshjælpskontorerne, men i forhold til at åbne op for andre fagligheder, eksempelvis i forhold til økonomer og revisorer, så mener vi, at det bør vente til, at udvalget har kigget nærmere på de nuværende ordninger. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mai Mercado.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, har til formål at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som indebærer, at andre fagligheder end jurister og jurastuderende kan være frivillige i retshjælpskontorerne, og forslaget er udgiftsneutralt. Retshjælpen sikrer i dag, at alle borgere har adgang til juridisk rådgivning, og i dag er det typisk advokater og jurastuderende, som giver den her gratis mundtlige rådgivning, og det gør de frivilligt.

Med forslaget ønsker SF, at både socialrådgivere, økonomer og revisorer får mulighed for at være rådgivere. I erkendelse af at retshjælpen i dag hjælper med gældsrådgivning og andre typer af opgaver, kan det godt give mening, at det bliver muligt at trække på frivillige med andre kompetencer end jura. Og derfor er vi også positive over for forslaget, men vi vil samtidig bringe i hu, at det oprindelige fokus i retshjælpen ikke udvandes. Det er også vigtigt, at retshjælpen ikke lige pludselig forventes at løse en række nye rådgivningsfunktioner, således at retshjælpen pludselig får en bredere borgerrådgiverfunktion, end den var tiltænkt.

Men i udgangspunktet kan Konservative altså støtte beslutningsforslaget. Man kan altså også udlede af debatten her i dag, at regeringen har tilkendegivet at ville kigge på området igen, og vi bakker op om at se, om det kan lade sig gøre at finde fælles fodslag i en beretning.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Tak til SF for det her glimrende beslutningsforslag. Jeg synes, beslutningsforslaget kommer på et rigtig godt tidspunkt, for vi er mange partier, som går op i, at retssikkerhed er noget, der skal gælde alle borgere. Det er ekstra vigtigt, at vi er opmærksomme på, om borgere med færre ressourcer har lige adgang til at få ret, og det ved vi bare at der er store udfordringer med. Det gælder i alle dele af samfundet, uanset om det handler om, hvilken behandling eller medicin du skal have på hospitalet, hvordan kommunen træffer afgørelse i din ansøgning om hjælpemidler, eller om din udlejer bare kan skrue på huslejeknappen, til du ikke kan være i dit hjem længere. De her situationer, som vi sådan set alle sammen kan ende i, rammer en del hårdere, hvis man ikke tilhører de mere privilegerede dele af vores samfund.

Derfor er de forskellige retshjælpstilbud, der findes i Danmark, en meget vigtig del af vejen til at sikre, at alle har ret til at få ret uanset deres økonomiske formål. Efter førstebehandlingen af det lovforslag, som skulle udmønte den domstolsaftale, som næsten alle partier her i Folketinget har indgået, er vi flere, som er blevet opmærksomme på, at der på særlig ét område vil opstå nogle store retssikkerhedsmæssige problemer, hvis det gennemføres, som det er lagt op til.

For med det forslag kommer vi til at afskære endnu flere mennesker fra at kunne få hjælp til at føre deres retssager og særlig dem, som ikke har ressourcerne til at kunne betale en advokat 50.000 kr. i honorar for at få ret i, at deres husleje er steget med 300 kr. mere om måneden, end den burde. De her sager er sindssygt vigtige, for hvis ikke dem med mindst i vores samfund har mulighed for at få ret, kan de mest privilegerede – arbejdsgiverne, udlejerne og myndighederne – sådan set bare udnytte dem, uden at nogen stopper det

Derfor har vi i Enhedslisten lidt atypisk, når nu vi selv er med i aftalen om domstolene, valgt at stille et ændringsforslag til lovforslaget for at få ændret specifikt den bestemmelse om beløbsstørrelsen i den forenklede proces. Det har vi jo gjort, fordi vi er blevet opmærksomme på, at det ville medføre et stort tab af retssikkerhed for en helt særlig gruppe borgere – en gruppe af borgere, som generelt også er dårligere stillet – fordi de ville miste adgangen til fri proces og retshjælpsdækning via deres egen forsikring. Det vil vi gerne have lavet om.

Men uanset om vi får flertal for det eller ej, vil en opgradering af landets retshjælpe både med flere jurister, men også med andre fagligheder kunne bidrage betydeligt til at afhjælpe den manglende retssikkerhed, som eksisterer i en nu endnu større del af befolkningen. Jurister er ikke de eneste, der kan hjælpe, når det drejer sig om afgørelser truffet af offentlige myndigheder. Derfor er det en god idé, som det også foreslås her, at udvide kredsen af rådgivere i retshjælpen, så vi kan få endnu flere fagligheder ind. I Enhedslisten synes vi, det her er et rigtig godt forslag, og vi føler os overbevist om, at det vil være med til at sikre mere lighed i vores retsvæsen og mere lighed i Danmark. For alle har ret til at få ret. Vi støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi vil gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det, og tak til SF for et rigtig godt og vigtigt og pragmatisk forslag. Mens vi venter på, at reglerne om fri proces og retshjælp bliver revideret, er det her jo et helt konkret, aktuelt forsøg på at gøre noget ved det manglende udbud – jeg ved ikke, hvad der er det rette ord – af retshjælp til borgere. Jeg synes, det lyder fornuftigt, at regeringen lægger op til en fælles beretning, så man får set på det her og netop kan lave nogle pragmatiske løsninger, indtil vi forhåbentlig får en lidt større løsning, når udvalget, der skal kigge på retshjælp og fri proces, begynder at arbejde igen og forhåbentlig kommer med nogle gode anbefalinger til os. Så min melding er egentlig, at vi støtter beslutningsforslaget, men vi vil selvfølgelig også støtte en beretning, hvor vi så kan have en dialog med regeringen om nogle konkrete initiativer, der kan løse de aktuelle udfordringer.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det. Det er et rigtig godt beslutningsforslag, som SF har fremsat, og det er meget sympatisk. Derfor kan vi også støtte op om det. Nu kan jeg høre, at SF blev lovet en beretning af regeringen, og det kan være, at andre partier kan tilslutte sig den, når vi når til behandlingen i Retsudvalget. Og hvis det er en mulighed, vil vi gerne være en del af det. Det er et sympatisk forslag, som vi ikke ser noget galt i. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Først vil jeg gerne sige mange tak til ministeren for at være imødekommende i forhold til det her forslag eller i hvert fald dele af det og også til resten af Folketingets retsordførere, som jeg synes har udtalt sig utrolig positivt omkring det her, og det synes jeg selvfølgelig er rigtig godt, og ender det kun med, at vi åbner for socialrådgivere, så tror jeg sådan set også, at det vil være et ret stort fremskridt, og at det kan give flere muligheden for at få kigget deres sager igennem.

Ellers må jeg bare konstatere, at det har været lidt trægt med det flertal i dansk politik, som vil sikre en ordentlig retshjælp. Ja, der har faktisk ikke rigtig været et flertal siden 2010, hvor jeg havde det første forslag fremme om at lave en retssikkerhedskommission, som skulle afdække, hvordan vi kunne skabe forbedringer på området, og hvor der sådan set også blev nedsat et udvalg, og udvalg har der været en del af. Desværre har det altid været sådan, at det skulle holdes inden for den samme økonomiske ramme, hvis man skulle lave forbedringer, og det har naturligvis betydet, at man ikke er kommet så langt med forbedringer.

Så har vi jo med jævne mellemrum modtaget de her rapporter fra både Justitia, Advokatsamfundet og andre, som viser, at det står ret skidt til med retshjælpen. Senest kan jeg jo så også forstå, at udvalget, som blev nedsat før regeringsskiftet, og som i forbindelse med domstolsforliget blev sat i stå, nu igen kommer op at køre, og det tror jeg bare er rigtig, rigtig godt. For jeg er klar over, at det her forslag ikke er det, der løser udfordringerne med retshjælpen. Men jeg tror måske også bare, at jeg havde mistet modet, i forhold til at vi kunne få den der store forkromede retshjælpsreform, som jeg går og drømmer om, og nogle gange må man derfor i stedet for at vente på alle de store forbedringer tage fat på det, som man tror man kan løse her og nu, og tage fat et sted, hvor det er lidt nemmere. Og jeg bliver nødt til at sige, at manglen på frivillige simpelt hen truer muligheden for at yde retshjælp i landdistrikterne uden for de største byer. Det er i forvejen her, der er allerlængst til en retshjælp, men det er desværre også tit her, rigtig mange af de mennesker, som har brug for hjælp til sociale sager, inkassosager eller boligsager, bor, fordi de socialt udsatte i stor stil trænges ud af byerne og ud i landdistrikterne, og det giver jo en meget urimelig skævvridning, i forhold til om man som borger kan få hjælp til de retslige tvister, som man har.

Da retshjælpen i Ølgod og dermed også i hele Varde Kommune lukkede i 2020, sagde advokaten, der gik på pension: Det er min opfattelse, at dem, der er kommet i retshjælpen, er mennesker, der ellers ville have gået med uforrettet sag og med risiko for at lide retstab; det er folk, der nok har svært ved at komme ud på de bonede gulve på et advokatkontor. Heldigvis for Varde Kommune åbnede han trods sin pension året efter en ny retshjælp i Varde by, men så heldige var de altså ikke i Sønderborg. I 2008 forsvandt advokatvagten, og senere kom der en retshjælp, men den lukkede så i 2022, fordi man havde mangel på frivillige, og det samme er de nu i risiko for på Stevns, hvor de ligeledes mangler frivillige. I Horsens er retshjælpen lukket, og den er flyttet til Aarhus. Det er også derfor, at vi i SF synes, at vi er nødt til at se på, hvordan vi så håndterer den her udfordring, og vi kan af Justitias rapport fra 2019 bare se, at de forvaltningsretlige sager, altså de sociale sager, sagerne fra jobcentrene og de økonomiske sager, fylder en hel del hos nogle retshjælpe, ja, nogle steder er det faktisk mere end halvdelen af sagerne. Derfor giver det også god mening at bruge socialrådgivere, revisorer, økonomer og andre, som kan rådgive i nogle af de her sager. Det er klart, at der skal være nogle klare retningslinjer for, hvordan man kan rådgive, men ét er sikkert, altså at det nok er nemmere at rekruttere nogle af de frivillige end jurister, da de fagligheder er til stede i et større omfang, og selv om det i dag ikke er udelukket, får man altså ikke lov til det, fordi der i Civilstyrelsen ikke er en praksis for det. Og i hvert fald mener de også i retshjælpen på Stevns, at de kan bruge det her forslag til noget, og med forslaget vil vi jo kunne hjælpe nogle borgere, som virkelig har brug for det, og øge den adgang, der nu er ulige, noget mere.

Ja, jeg har godt hørt, at et medlem af Advokatrådet ikke synes, at det her er en god idé, og at man måske har den samme bekymring som Liberal Alliance, fordi der i retshjælpsordningen netop er lagt op til juridisk hjælp. Men jeg mener faktisk, at man med det udsagn underkender, at der er ret mange sociale sager og sager om gæld, og at det ikke nødvendigvis behøver at være en jurist, der kigger på det, og jeg noterer mig også, at han ikke har nogen gode løsninger på problemet. Så jeg synes måske, det lidt er en gratis omgang, og jeg tror ikke, at vi kan bruge det til ret meget. Dem, som befinder sig i landdistrikterne, står i højere grad end folk, der bor i byerne, uden en retshjælp, og det mener jeg at vi har en pligt til at agere på.

Så det er fint, hvis vi kan få løst den her problemstilling, og jeg lytter mig frem til, at vi måske også kan lave en beretning med en ret stor opbakning. Så udestår der jo også en række problemstillinger, som det store retshjælpsudvalg forhåbentlig kommer med nogle løsninger på, og jeg håber så også på, at der er velvillighed til at sætte flere penge af til det her område. For det tror jeg virkelig der er brug for, hvis vi skal forbedre retshjælpen. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.