Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 129:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe koncernreglen for medfølgende udenlandske ægtefæller.

Af Sólbjørg Jakobsen (LA), Helle Bonnesen (KF) og Katrine Robsøe (RV) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2024).

Jeg giver ordet til Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance, som gerne vil begrunde forslaget.

Tak. Vi skal i dag behandle vores beslutningsforslag om afskaffelse af koncernreglen. Jeg tror, at hvis du spørger befolkningen derude, så vil 99,9 pct. sige: Hvad er det? Men det er en af de regler, vi har lavet for at gøre et meget komplekst system lidt mere komplekst, selvfølgelig med de reneste intentioner og de bedste hensigter. Det drejer sig om, at udenlandske ægtefæller, altså ægtefæller til international arbejdskraft, der er i Danmark, ikke må arbejde inden for den samme koncern, medmindre de har en tilladelse.

Når vi snakker om, at vi gerne vil gøre det mere attraktivt for international arbejdskraft, burde vi da kigge på, om vi kan gøre noget for dem, der allerede er her, og sådan en regel ville være perfekt at fjerne, ikke fordi vi ikke kan se, hvorfor den er blevet indført, men fordi den overdramatiserer. Altså, vi har over 400 ansøgninger hvert år, og ganske få opfylder ikke betingelserne. At man kan have mulighed for at arbejde inden for samme koncern, vil nogle tilfælde betyde en del. Hvis du f.eks. har en, der arbejder her, der er læge, så er der nogle steder, hvor regionerne fortolker reglen sådan, at så kan ægtefællen overhovedet ikke arbejde inden for samme region, og det synes vi er lidt skørt.

Så når vi snakker om at få afbureaukratiseret – der er over to fuldtidspersoner om året, der sidder med det her i SIRI, hvor vi allerede har lange ventetider – og få ventetiden ned, og når vi gerne vil skabe bedre muligheder for arbejdskraften i Danmark, synes vi, at det her er et oplagt sted at starte. Heldigvis er det også noget, som både Venstre og især Moderaterne har snakket meget om, så jeg glæder mig til at høre, hvordan de ser på det.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til både LA, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre for det her beslutningsforslag, som lægger op til at fjerne kravet om særskilt arbejdstilladelse for medfølgende familiemedlemmer, der skal arbejde for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Først vil jeg gerne understrege, at udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager som udgangspunkt er fritaget fra krav om arbejdstilladelse. De skal kun søge en særskilt tilladelse i de tilfælde, hvor de får ansættelse i samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller en virksomhed, som er tæt knyttet dertil.

Kravet om særskilt arbejdstilladelse blev indført i 2020 i kølvandet på en række sager, hvor nogle virksomheder udnyttede, at det var så nemt for medfølgende familiemedlemmer at få adgang til det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne ansatte begge ægtefæller, men de betalte kun løn for den ene. Eksempelvis hørte vi om hundredvis af kinesiske kokke, der arbejdede 80 timer om ugen for ca. 20 kr. i timen. Formålet med indførelsen af kravet om særskilt arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer var at undgå de her helt urimelige situationer, hvor medfølgende ægtefæller arbejdede for ingen eller for en meget lav løn – situationer, som på ingen måde hører hjemme på det danske arbejdsmarked.

Det her beslutningsforslag begrundes med, at kravet om særskilt arbejdstilladelse opstiller barrierer for, at erhvervslivet og velfærden kan få fuld gavn af udlændinges kompetencer, og forslagsstillerne anfører, at medfølgende familiemedlemmer nemt skal kunne bidrage til dansk økonomi og det danske samfund. Det sidste synspunkt er jeg selvfølgelig enig i, men det har de efter min opfattelse allerede mulighed for, og jeg mener også, at tallene taler for det. Sidste år lå tilladelsesprocenten for ansøgninger om særskilt arbejdstilladelse for medfølgende familie på 95 pct. Medfølgende familiemedlemmer er en af de grupper af udlændinge, der er underlagt færrest betingelser overhovedet for at kunne tage arbejde i Danmark.

Kravet om særskilt arbejdstilladelse gælder netop kun for medfølgende familie, der arbejder i samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Ellers er de fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Og der er jo ikke tale om, at der er et forbud mod, at de må arbejde i samme virksomhed. Hertil kommer, at de betingelser, der skal opfyldes, er holdt på et minimumsniveau. Hvis det medfølgende familiemedlem arbejder 30 timer om ugen, og hvis ansættelsen i øvrigt sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan de få en arbejdstilladelse. Det er endda gratis at søge om en arbejdstilladelse, hvis man er medfølgende familiemedlem.

Der er altså ikke tale om, at medfølgende familiemedlemmer skal opfylde de samme krav, som den udenlandske arbejdstager skal opfylde for at få opholds- og arbejdstilladelse efter f.eks. beløbsordningen eller positivlisten. Det, som kravet om særskilt arbejdstilladelse handler om, er at skabe den rette balance mellem hensynet til, at virksomhederne kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og hensynet til at beskytte det danske arbejdsmarked mod social dumping.

Danske virksomheder bidrager til vores fælles økonomi og velfærd, bl.a. på baggrund af udenlandsk arbejdskraft, og her vil jeg gerne understrege – for nu havde vi også i sidste uge diskussionen om bankkontokravet – at i langt de fleste tilfælde foregår det helt efter bogen. Der er nogle folk, som ikke kan overholde reglerne, og det er dem, vi selvfølgelig vi skal sætte ind over for. Kravet om særskilt arbejdstilladelse til medfølgende familie mener jeg er en fornuftig måde at bekæmpe udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft på. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil lige spørge ministeren, om det er lovligt at ansætte nogen i 80 timer om ugen for 20 kr. i timen i Danmark.

Ministeren.

Nu er jeg faktisk ikke beskæftigelsesordfører, men der er jo ikke nogen mindsteløn i Danmark i hvert fald. Så meget ved jeg da. Om man må arbejde 80 timer om ugen – det tror jeg ikke man må sådan efter de officielle regler. Der er jo også, hvis man er lastbilchauffør f.eks., køre-hvile-tids-regler og en masse andre regler, man skal overholde. Så jeg vil ikke umiddelbart tro det. Men at give 20 kr. i timen er i princippet ikke ulovligt i Danmark. Der er jo ikke nogen mindsteløn, vi har fastsat ved lov.

Så vil jeg sige, at det jo bare er de tilfælde, vi har set, altså kinesere, som arbejder to for ens pris, som de sagde i branchen, og sover på europaller i baglokalet i restauranter i Københavnsområdet. Det synes jeg er en ret væsentlig problemstilling. Jeg synes faktisk ikke, at generne ved det her lovforslag er voldsomt store. Nu var der nogle, der sagde, at der tit bliver brugt eksempler med overlæger på hospitaler osv., men hvis man ser på, hvem der søger, er det først og fremmest inden for to brancher: Det er landbrugsansatte og restaurationsansatte.

Spørgeren.

Nu spurgte jeg, fordi det var det eksempel, ministeren selv bragte op. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal sætte ind, hvor der er behov, og på beskæftigelsesområdet sætter vi alle mulige ting i gang mod social dumping, så Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med urimelige forhold på arbejdsmarkedet. Det her gælder en meget snæver målgruppe. Det er administration, som over to medarbejdere sidder med i et helt år for at behandle 400 ansøgninger, hvor godkendelsesprocenten er 95. Er det den rette balance i forhold til brug af vores fælles ressourcer?

Ministeren.

Mit bud vil være, at hvis ikke der var den her regel, ville der være flere, som overtrådte reglerne. Og hvis vi ser på de to brancher specifikt, var der sidste år 303 ansøgninger om særskilt arbejdstilladelse, og der var 89 fra landbrugsansatte og 147 fra restaurationsbranchen. Vi må jo bare sige, at restaurationsbranchen er et af de steder, hvor man i hvert fald i forhold til udenlandsk arbejdskraft i allerhøjeste grad overtræder de regler, der gælder. Så at der er et større kontroltryk der, kan jeg hundrede procent stå inde for.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak, formand.

Vi endte med at arbejde næsten gratis 2 år i Danmark, men hvad skulle vi gøre? Vi kendte ikke nogen, og vi kunne ikke sproget. Hvor skulle vi gå hen?

Det var ordene i 2019 i Fagbladet 3F fra en 31-årig kok fra Kina, som fortalte om sine og hans kones arbejdsaktiviteter her i Danmark. I kølvandet på den historie og i kølvandet på mange andre historier – som jo afdækkede en restaurationsbranche, hvor man, som ministeren også var inde på, havde en kæk bemærkning om, at man jo kunne få to for ens pris, hvis man fik en udlænding hertil, som kunne medbringe en ægtefælle – på baggrund af det skidt og møg indførte vi en regel om, at det skal være en lille smule sværere, en lille smule sværere, at få en medfølgende ægtefælle hertil, som skal arbejde her, hvis vedkommende skal arbejde på samme arbejdsplads som den udenlandske arbejdstager.

I et system, som ellers er meget frit og meget erhvervs- og arbejdsgivervenligt, mener vi egentlig i Socialdemokratiet, at det er helt fint og i orden at sørge for at fastholde en regel her, som sikrer, at vi ikke i restaurationsbranchen har mennesker, som går for lud og koldt vand, som ikke får udbetalt løn, og som arbejder under kummerlige forhold, blot fordi de er gift med en udenlandsk arbejdstager. Hvis vi afskaffer den her regel, er vi bange for, at det vil skabe mere social dumping og lukke flere krænkelser af arbejdstagere ind ad bagvejen, og derfor er vi i Socialdemokratiet meget imod det her beslutningsforslag fra de forskellige partier, og vi vil derfor afvise det på det kraftigste. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for talen. Jeg hører også ordføreren fra Socialdemokratiet nævne restaurationsbranchen, på samme måde som ministeren gjorde – det her gælder alle brancher. Der er 95 pct., der får godkendt tilladelsen. Er det fornuftigt, at vi bruger ressourcer på samtlige brancher, når vi ved, at der er behov for indsats i eksempelvis restaurationsbranchen? Det er ikke kun for folk, der er ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager; det er generelt i branchen, og derfor sætter man også aktivt ind i de brancher. Er det her fornuftig brug af vores administrationskroner, at vi siger, at alle brancher skal undersøges i forhold til den her specifikke målgruppe, fordi der i en enkelt branche har været de her tilfælde, som vi i øvrigt heller ikke synes skal finde sted?

Ordføreren.

På udlændingeområdet har vi sådan et begreb, vi nogle gange bruger, der hedder pull-effekt, altså at det er problematisk, hvis lande i Europa har nogle regler, som sender et signal til omverdenen om, at man bare kan komme til f.eks. Danmark, og så kan man med et sådan et fingerknips få asyl eller familiesammenføring eller noget tredje. Jeg har det lidt med det her forslag, som jeg har det, når vi behandler forslag her i salen, der handler om, at det skal være nemmere at få asyl. Det signal, man sender til rådne arbejdsgivere, hvis man vedtager det her beslutningsforslag, er jo et signal om, at man bare kan få folk hertil, som man kunne for år tilbage, som kan gå for lud og koldt vand på arbejdspladserne.

Det er rigtigt nok med de tal, der bliver nævnt, nemlig at ud af de ca. 400 tilladelser er der meget, meget få ansøgninger, som bliver afvist, men det er jo, fordi vi har en klar lovgivning på det her område. Det er jo derfor, at de rådne arbejdsgivere ikke søger.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke helt begrundelsen, da der er intet, der gør det mere attraktivt at komme til Danmark, end at vi fjerner, at man skal søge om en tilladelse til det her. Det bliver ikke lovligt lige pludselig at ansætte to for en – det er ulovligt. Det er ikke et signal om, at du gerne må ansætte to for en, at vi fjerner, at der skal være en særlig ansøgningsproces i de her tilfælde. Det vil stadig væk være ulovligt. Det her handler om, at vi snakker om, at vi vil af med bureaukrati, at vi vil af med dumme regler på udlændingeområdet; men når det kommer til stykket, vil man ikke.

Ordføreren.

Men de regler, vi har indført for at forhindre social dumping, er jo bureaukrati. Altså, alle de regler, vi har for at forhindre social dumping, er bureaukratiske. Det ville være nemmere for arbejdsgiverne, hvis ikke vi havde de regler; men vi har jo indført dem, fordi vi kan se, at der er nogen, der ikke spiller efter spillereglerne. Vi frygter, at hvis man gennemfører det her beslutningsforslag, bliver det bare nemmere for rådne arbejdsgivere at få to for en.

Tak. Det næste, der har en kort bemærkning, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg forstår udmærket grundindstillingen til det her beslutningsforslag – det kan jeg sagtens sætte mig ind i – men det ændrer jo bare ikke på, at reglerne er lidt besværlige her. Jeg er sådan set enig i, at alle de værn, vi har mod social dumping, jo i en eller anden grad skaber bureaukrati. Det er jo Enhedslisten, der har båret langt de fleste af dem igennem, så dem står jeg gerne på mål for.

Men jeg vil bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om man i forhold til det her beslutnignsforslag ikke kunne forestille sig, at man blødte lidt op på koncernreglen og simpelt hen satte nogle hegnspæle? Det er bare for sige, at jeg umiddelbart tænker, at man godt kan – det ved jeg jo selvfølgelig ikke om forslagsstillerne er med på – bløde op på koncernreglen og så samtidig sætte nogle hegnspæle i forhold til lønniveauer, altså social dumping.

Ordføreren.

Det kan man muligvis. Det kan vi jo tage i udvalgsbehandlingen. Men der bliver tegnet et billede af, at det er meget besværligt. Altså, hvis man kigger på de betingelser, der skal opfyldes, kan man jo se, at et medfølgende familiemedlem, der arbejder 30 timer om ugen, og hvis ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, kan få den her arbejdstilladelse. Så det er svært for mig at forstå, hvor bureaukratisk det her egentlig skulle være. Men altså, vi er altid åbne for relevante spørgsmål, der kan stilles i udvalgsprocessen.

Tak. Den næste spørger er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det ærgrer mig lidt, hvis den socialdemokratiske ordfører meget kraftigt siger nej til det her forslag. Jeg synes faktisk, at det er meget finere af fru Rosa Lund, at hun jo prøver at åbne op for, at vi måske kunne se på det. Vi hører, at der er nogle bureaukratiske ting her, og der ingen af os, der ønsker social dumping, dårlige arbejdsforhold i Danmark, eller at man skal kunne få to medarbejdere til en medarbejders pris, men vi har en konkret udfordring her, som vi gerne vil være med til at prøve at løse. Kunne Socialdemokratiet i stedet for bare at sige kategorisk nej være indstillet på rent faktisk at være med til at prøve at se på, om vi kunne finde nogle veje frem i det her?

Ordføreren.

Jamen jeg tror lidt, at udfordringen er, at vi er uenige om, hvor stort et bureaukratisk problem der egentlig er. Ministeren var også inde på det i sin tale. Generelt er det jo sådan, at de medfølgende familiemedlemmer er en af de grupper, som der er færrest krav til overhovedet, hvis de skal til Danmark. Der er ikke særlig mange krav. Og så har man så her en regel om en særskilt arbejdstilladelse, fordi der har været nogle rådne sager, men kravene for at få den er jo heller ikke specielt høje. Så jeg tror, at vores uenighed her består i, hvor grundlæggende et problem der er tale om.

Spørgeren.

Tak for det. Det er det måske, men hvis der er en udfordring, vil jeg da gerne med til at prøve at løse den, hr. Frederik Vad. Spørgsmålet er jo, om man tror, at vi bedst modarbejder det her ved at have to fuldtidsmedarbejdere ansat, som skal bruge, hvad jeg så kan regne ud er ret mange timer på hver enkelt af de mindre end 400 ansøgere, der så er hvert år. Det er mange timer, de skal sidde og kigge på hver enkelt ansøgning. De timer kunne man jo også bruge på mere generelt at holde øje med de brancher og gå ned i de sager, hvor der er mulighed for, at de regler, som vi alle sammen er enige om skal overholdes her i Danmark, ikke bliver overholdt.

Ordføreren.

Nu fremhævede fru Sólbjørg Jakobsen også før det her med Arbejdstilsynet, og det er tit det, man vender tilbage til: Jamen vi har jo Arbejdstilsynet, og vi har jo styrket Arbejdstilsynet. Men hvis ikke vi har nogen forbyggende regler, men kun har f.eks. Arbejdstilsynet som bolværk mod social dumping, så vil det jo være muligt for langt de fleste virksomheder at omgå det samfund, vi gerne vil være i Danmark, for så er der kun en kontrolmekanisme tilbage, og det er jo ikke tilstrækkeligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. I Danmark har vi brug for international arbejdskraft. Det er en vigtig del af løsningen på den mangel på arbejdskraft, som vores virksomheder står over for. Derfor er vi i Venstre også optaget af, at vi styrker muligheden for at rekruttere kvalificeret international arbejdskraft og mindsker de bureaukratiske barrierer, der er. Så sent som i sidste uge førstebehandlede vi her i salen et lovforslag om at lempe reglerne vedrørende international arbejdskraft, og det er jeg rigtig glad for at se tilbage på, for det var et ganske fornuftigt forslag, og det er et vigtigt område.

Beslutningsforslaget her handler så om en anden regel vedrørende international arbejdskraft, den såkaldte koncernregel, som forslagsstillerne ønsker at afskaffe. Jeg må indrømme, at jeg egentlig synes, det er et sympatisk forslag, og jeg tror, at jeg deler intentionerne med forslagsstillerne bag forslaget, nemlig at det ikke skal være unødig bureaukratisk for internationale medarbejdere at komme i job i Danmark.

Men internationale medarbejdere skal naturligvis arbejde under ordnede forhold. Da den tidligere regering kom med en række stramninger af reglerne på området, var det jo, efter der var kommet konkrete eksempler med internationale medarbejdere, som blev budt nogle forhold, der var under al kritik. I Venstre havde vi forskellige holdninger til de enkelte forslag fra den daværende regering. Vi var bestemt ikke glade for idéen om kravet om en dansk bankkonto, da vi anså det for unødigt bureaukratisk. Det er så i øvrigt den regel, vi diskuterede i sidste uge, som vi nu er i gang med at lempe på.

Men som vores ordfører sagde, dengang vi behandlede regeringens lovforslag, så er det – og det var det – uacceptabelt, at eksempelvis ægtepar har udnyttet ordningen, beløbsordningen, altså det er uacceptabelt, hvis det, der grundlæggende er en god ordning, bliver misbrugt og folk arbejder til langt under rimelige løn- og arbejdsvilkår. Det var der for mange eksempler på, og derfor var vi også positivt indstillet over for koncernreglen netop for at undgå et hul i reglerne og netop for at undgå, at der var tale om misbrug. Det er ikke kun urimeligt over for de pågældende medarbejdere, det er altså også urimeligt over for de konkurrerende virksomheder i Danmark, der lever op til reglerne og sørger for, at tingene foregår ordentligt. Det er altså svært at konkurrere mod en konkurrent, der snyder på vægten og underbetaler folk og byder dem urimelige vilkår, og det var det, vi så.

Vi ser gerne på, om reglen kan ændres eller erstattes på en måde, hvor barriererne for at ansætte internationale medarbejdere bliver mere overkommelige, samtidig med at vi sikrer, at forholdene på arbejdsmarkedet er i orden, også for internationale medarbejdere.

Så under de nuværende omstændigheder med det nuværende videngrundlag er vi i Venstre ikke klar til at stemme for beslutningsforslaget, som det ligger nu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak til ordføreren for en, synes jeg, lidt mere åben tone end Socialdemokratiets. Jeg hører ordføreren nævne det her hensyn til, at man skal have ordentlige forhold på arbejdsmarkedet. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at vi vil have ordentlige forhold til alle, ikke kun til ægtefæller til udenlandske arbejdstagere – og også til dem, der ikke nødvendigvis arbejder samme sted som ægtefællen? Så det her er et beskæftigelsesspørgsmål om social dumping, man vil afværge ved at have lavet nogle udlændingeregler, som kun gælder en meget snæver målgruppe, og det gælder kun i specifikke virksomheder, fordi der har været noget i specifikke brancher.

Mener ordføreren så, at det er rigtigt, at vi skal have alle virksomheder i alle brancher til at gennemgå den her målgruppe, når det problem, det skal løse, er så specifikt?

Ordføreren.

Det her er desværre et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når der er nogle, der kanter reglerne og misbruger de ordninger, vi har. Så bliver vi alle sammen forargede, og vi vil gerne gribe ind. Det gør vi så, og så rammer vi dem, der er kørt over for rødt – dem generer vi, dem får vi stoppet – men det har ofte den sidekonsekvens, at det også kommer til at ramme virksomheder, der opfører sig ordentligt.

Derfor er det jo altid ærgerligt, når ordentlige virksomheder, der spiller efter reglerne, bliver ramt af værnsregler, som vi stiller op, fordi der er nogle, der kører over for rødt. Det er en irriterende omkostning, men omvendt har vi jo bredt i Folketinget været enige om, at vi jo heller ikke bare kunne sidde på hænderne og lade det her foregå, og det er jo også derfor, at Venstre støttede op om reglen. Men vi anerkender, at den selvfølgelig også fører noget bøvl med sig; det siger sig selv.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det var en meget god beskrivelse af, hvordan enkeltsager nogle gange får os til at lave noget lovgivning, som i det her tilfælde rammer 95 pct. af dem, som egentlig gør det helt rigtigt.

Vil ordføreren og Venstre være med til at kigge på, om der er andre måder, vi kan sætte ind på her, så vi kan bruge ressourcerne bedre; så vi ikke skal have så stor en administrativ byrde på en regel, som ser ud til kun at ramme mennesker, der kører, som de skal?

Ordføreren.

Det er jo vigtigt at sige, at med de her regler er der ikke noget, der afskærer en ægtefælle fra at få arbejde i samme koncern; vedkommende skal bare søge om sin egen tilladelse.

Jeg gentager gerne, at vi gerne vil se på, om vi kan gøre det her smartere og klogere. Det er ikke noget, vi har en religiøs tilgang til. Der var et problem, det skulle vi løse, og det løser den her regel. Er der forslag til, hvordan vi kan opnå det samme formål, går jeg meget fordomsfrit til den debat.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil egentlig også bare tage ordet for at sige tak for en god og markant mere nuanceret tale fra Venstres side, end hvad jeg har oplevet før fra Socialdemokratiets side. Jeg sætter pris på åbenheden, i forhold til om vi kan prøve at kigge på, om vi kan finde hinanden i det her. Det vil jeg se frem til i udvalgsarbejdet og senere hen. Så bare tusind tak for rent faktisk at tage ordentligt imod et forslag om noget, som vi gerne vil være med til at diskutere fremadrettet hvordan vi finder en god løsning på.

Ordføreren.

Tak for kommentaren. Vi går altid konstruktivt til arbejdet. Jeg fornemmer jo, at der er bred enighed om, at der var et problem, vi skulle løse. Og er der nogle, der har fundet bedre måder at gøre det på, så lad os kigge på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, har til formål at afskaffe den såkaldte koncernregel, der betyder, at medfølgende udenlandske ægtefæller ikke må arbejde for samme virksomhed, som ægtefællens opholds- og arbejdstilladelse er bundet op på. Der er det sådan i Danmarksdemokraterne, at vi mener, at det er meget fornuftigt, at ægtefæller eller andre medfølgende familiemedlemmer skal have en særskilt arbejdstilladelse, hvis de ønsker at arbejde for den samme virksomhed eller koncern, som ægtefællens opholds- og arbejdstilladelse er bundet op på.

Vi har jo desværre – det har også været nævnt tidligere under debatten – set eksempler på, at vores regler, de gamle regler, blev omgået og udnyttet. Særlig i restaurationsbranchen er der en del tilfælde, hvor man prøver at omgå reglerne og forsøger at omgå intentionen i det, som man gerne vil gøre fra myndighedernes side. Man har de her eksempler på, at ægtefæller har arbejdet for to for éns-pris, som man populært sagt kalder det, og det er blevet groft udnyttet, at den ægtefælle, som er medfølgende, ikke har nogen arbejdstilladelse i Danmark. Det var vigtigt, at vi fik lukket det hul i lovgivningen, synes vi.

Som jeg forstår det, er det forslagsstillernes argument for forslaget at gøre det nemmere for udlændinge at komme i beskæftigelse i Danmark, samtidig med at man mindsker bureaukratiet. Det er jo en sympatisk tanke, det er der ingen tvivl om, og det er sådan set en tanke, man kan dele generelt i hvert fald. Man kan sige, at på det her område er det eneste, der i dag skal til for eksempelvis en udenlandsk forsker for at arbejde på samme universitet som sin mand eller sin hustru, at ansøge selvstændigt om arbejdstilladelse. Det burde jo egentlig ikke være noget problem på en udlænding, der kommer til Danmark, som gerne vil Danmark og arbejde her, at man så særskilt søger om en sådan opholdstilladelse. Desuden tror jeg heller ikke, at man kan undgå alt bureaukrati, hvis vi skal sikre ordentlige arbejdsforhold i Danmark for udenlandske arbejdstagere. Der er jo desværre svindel og humbug inden for nogle af de her brancher, og der er det nødvendigt, at man har nogle regler.

Så vi mener i Danmarksdemokraterne, at de nuværende regler er meget fornuftige, for selvfølgelig skal vi forhindre snyd med udenlandsk arbejdskraft. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at der er dansk arbejdskraft, der ikke kan få job, fordi der er nogen, der kryber uden om reglerne. Så grundlæggende forstår vi godt, hvad det er, forslagsstillerne vil, men vi synes bare ikke lige, at redskabet er det rigtige og kommer derfor ikke til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak og byder velkommen til den næste taler i rækken, og det er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg tager den her ordførertale for hr. Carl Valentin, der desværre ikke havde mulighed for at være her i dag. Tak til forslagsstillerne for det her beslutningsforslag, der jo handler om at afskaffe reglen om, at udenlandske ægtefæller som medfølgende familiemedlemmer ikke må arbejde for samme koncern som ægtefællen uden særskilt tilladelse – den såkaldte koncernregel. Jeg må blankt erkende, og jeg tror simpelt hen ikke, at jeg er helt alene i det her, at jeg ikke vidste, at reglen eksisterede, og jeg vidste slet ikke noget om de problemer, der har været med den i forhold til bureaukratiet. Det er måske i sig selv et godt tegn på, at forslagsstillerne har ret i deres argumentation om, at mange udlændinge ikke kan forventes at finde rundt i reglerne, særlig ikke når moderne koncernstrukturer kan være så komplekse og forvirrende, at det i det hele taget kan være en hovedpine at finde ud af, om man er i den samme organisation.

I SF er vi for lovforslaget, da reglen hverken gavner den enkelte eller samfundet, særlig ikke i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft i en lang række brancher. Når vi samtidig mangler kvalificeret arbejdskraft på danske hospitaler og i velfærdssektoren i øvrigt og netop har strenge regler, der forhindrer misbrug, manglende integration og social dumping, bliver det en anelse svært for mig at se behovet for den her regel.

Så jeg vil gerne takke forslagsstillerne for forslaget, som SF umiddelbart stiller sig ret positive over for. Tak for det, og tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil sådan set bare takke taleren og vikarordføreren her for en god tale, synes jeg, men også takke for at tage positivt og åbent imod vores beslutningsforslag, og vi glæder os i hvert fald til at snakke videre om det, så vi kan finde nogle gode løsninger. Tak for det.

Ordføreren.

Mange tak for at fremsætte forslaget. Det er jeg glad for, og det var også på tide, at det blev gjort.

Tak for det. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for det her beslutningsforslag.

Spoler vi tiden tilbage til sommeren 2023, brugte vi faktisk en stor del af vores tid på en sommerkampagne, som vi netop kørte omkring udenlandsk arbejdskraft – altså, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for erhvervslivet at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som der er behov for i rigtig mange brancher. Men også helt lavpraktisk kommer vi jo også til at mangle omkring 100.000 medarbejdere frem mod 2030, og det er sådan set ret vigtigt at italesætte. Det kommer jo til at betyde noget for vores vækst og for vores velfærd, hvis vi ikke tager det her dybt, dybt alvorligt.

I Moderaterne taler vi også ofte om at fjerne tidsler i udlændingepolitikken. Vi har jo lige haft et rigtig godt lovforslag, L 157, hvor vi netop gør op med nogle ting her. Væk med de skøre idéer, der i lang tid har dannet grundlag for den udlændingepolitik, der er blevet ført, og som i for lang tid har opbygget en labyrint af et system, ingen kan finde ud af, hverken borgere, virksomheder eller det offentlige.

Jeg tillader mig også at foregribe det eventuelle spørgsmål, der kunne komme: Men hvis du godt kan være så enig i noget af det her, hvorfor kan I så ikke bare stemme for? Det ville måske også være det nemme i det her, men som jeg også skitserede i min indledning, er der jo sket rigtig meget med udenlandsk arbejdskraft siden 2023, hvad man i gamle dage ville kalde for et paradigmeskifte. Hvem havde troet, at der en dag ville komme en regering hen over midten, der ville rydde op i nogle af de skøre ting i udlændingepolitikken, og som sågar også er hæmmende for de virksomheder, som vi faktisk også skal berøre i dag?

Men det betyder ikke, at vi med et fingerknips bare kan løse en masse ting. Det her er noget, hvor vi skal gå varsomt og balanceret frem. I stedet for at se det, som om vi stemmer det ned, vælger jeg at prise mig lykkelig for, at der faktisk er sket så meget på området inden for det sidste års tid. Og garantier skal man lige passe lidt på med. Det har jeg i hvert fald lært af bitter erfaring. Tak for ordet.

Tak for det, og der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for en, tror jeg, rigtig positiv modtagelse. Jeg vil bare lige høre, om ordføreren er enig med mig. Nu nævner ordføreren selv, at det bliver meget komplekst og uoverskueligt, og at udlændingeregler af den her karakter skal være i forhold til ting, der giver mening med hensyn til udlændingepolitik, hvorimod hensynet, som ligger bag det her, jo er beskæftigelsesrettet – det er social dumping, som man gerne vil bekæmpe, og primært i en enkelt branche – og det hører hjemme et andet sted. Altså, det er jo umuligt at følge med, hvis man som udenlandsk arbejdstager skal til at navigere i så mange systemer. Er ordføreren og ordførerens parti åben for, at vi kigger på, at en indsats mod social dumping forbliver en beskæftigelsesindsats, mens udlændingepolitik skal handle om udlændingepolitik?

Ordføreren.

Ja, det er jeg sådan set enig i. Men jeg synes, at det her beslutningsforslag har nogle gode elementer. Jeg synes også, at det er vigtigt, når vi snakker om at justere udlændingeloven – apropos det lovforslag, vi behandlede lige før – at man sådan set går balanceret frem, og det synes jeg faktisk også at vi har gjort. Det gjorde vi også med det lovforslag, vi lige har behandlet. Men i forhold til det her lovforslag er det klart, at vi har nogle skrækeksempler med nogle restauranter og nogle restauratører osv. Der synes jeg da, at det er ærgerligt, at det så går ud over nogle andre helt almindelige typer virksomheder, for det her er jo noget, som dansk erhvervsliv har skreget på i lang tid.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak for det. Jeg er meget enig i. Mener ordføreren, at balancen er i orden, når det er 95 pct., der bare går igennem, og vi bruger over to årsværk i SIRI, hvor der allerede er lang ventetid i mange andre sager? Er det en korrekt brug af vores ressourcer?

Ordføreren.

Jeg kender ikke lige til behandlingstiderne i forhold til det, ud over at jeg kan se, at behandlingstiden i SIRI jo er faldet markant. Jeg tror, at vi er nede på små 25 dage endnu. Så selve behandlingstiden er blevet markant bedre, i forhold til hvad den har været før. Og så er det også fuldstændig rigtigt, at den er den her hitrate på 95 pct., og det er jo kun positivt; det er positivt for danske virksomheder, at de ikke skal sidde og bøvle med det her. Så for mig og for Moderaterne er det her sådan set et ret fint forslag.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren mener, det er et ret fint forslag. Der blev også sagt under talen, at nu måtte vi ikke tage det, som om man bare var imod, når man skulle stemme. Derfor vil jeg da godt lige høre: Altså, bliver der trykket på rød, gul eller grøn, når Moderaterne skal stemme ved en afstemning om det her forslag, og hvordan skal vi som forslagsstillere så tage ned, hvad Moderaterne trykker på?

Ordføreren.

Altså, vi stemmer beslutningsforslaget ned, og det gør vi som samlet regering, men det er jo klart, at vi er tre forskellige partier, og at vi har forskellige ståsteder på det her område; det har vi jo også på andre områder. Så det er helt naturligt, at vi også har nogle forskellige tonaliteter omkring det her, men også forskellige holdninger sådan helt basalt. Det synes jeg kun er en styrke for en regering som vores.

Fru Katrine Robsøe.

Tak. Jeg er helt med på, at I er tre forskellige partier, og det er også meget fair. Men altså, vil Moderaterne så fremadrettet være med til at prøve at se, om ikke vi i nogle forløb og andre gange, end når man lige stemmer hernede nu her, kan få fjernet den her regel?

Ordføreren.

Vi vil i hvert fald gerne være med at være en aktiv spiller i det udvalgsarbejde, der kommer nu her, og så må vi jo se, hvor det hele lander.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I et lille land som Danmark er vi afhængige af vores evne til at være innovative og agile, så vi kan opretholde vores rigdom, vækst og velfærd, og her er koncernreglen bare et unødigt benspænd. Jeg har selv i 18 år arbejdet i techindustrien, og her har jeg set, hvordan banebrydende løsninger, f.eks. til diagnosticering af hjerte- og alzheimerpatienter, er udviklet i Danmark med herboende udenlandske eksperters indsats og viden. De har bidraget med vigtige løsninger til vores borgeres velfærd, men også til eksporteventyr i virksomhederne. Samtidig har jeg som lokalpolitiker i Ikast-Brande Kommune flere gange drukket fredagskaffe med forældre i vores internationale skoler. Her har jeg ofte mødt frustrerede ægtefæller til expats i virksomheder som f.eks. Siemens og Bestseller. De er dygtige, veluddannede og vil gerne arbejde, men der er flere af dem, som har svært ved at finde en indgang til det danske arbejdsmarked, og så vokser frustrationen. Og hvis de først begynder at tale om at vende hjem igen, er det et nederlag for både dem selv, deres familie, ægtefællen, drømmejobbet og virksomheden, men altså også for Danmark.

Mange virksomheder vil gerne kunne tilbyde ægtefæller til expats gode job og en vej ind til et fagligt og socialt fællesskab, men det bliver i hvert fald besværliggjort af koncernreglen, som gør det besværligt for ægtefæller at arbejde inden for samme koncern, medmindre de altså får en særskilt tilladelse. Det er en unødvendig bureaukratisk hindring. Den nuværende situation skaber en paradoksal realitet, hvor vi på den ene side åbner vores dør for internationalt talent og på den anden side gør det lidt mere besværligt for deres ægtefæller, for ægtefællens evne til fuldt ud at integrere sig på arbejdsmarkedet. Det er ineffektivt, og det er dumt.

Med forslaget her opnår vi, at det er hurtigere og nemmere for ægtefæller at falde til og blive en del af et fagligt fællesskab. Vi gør det lettere og styrker arbejdsmarkedet i en tid, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. I visse sektorer er det jo en kæmpe udfordring. Vi understøtter et dansk erhvervsliv, der har brug for adgang til de bedste talenter fra hele verden, så de fortsat kan stå i spidsen for global innovation og udvikling, og som andre af mine kollegaer her i salen har sagt, slipper vi også for noget bureaukrati hos SIRI. Forslaget handler altså dermed ikke kun om at fjerne en bureaukratisk regel; det handler altså også om at sikre, at Danmark fortsat kan konkurrere på den internationale scene og fortsat kan levere gode løsninger til vores borgere gennem de talenter, som vi er i stand til at tiltrække og ikke mindst holde fast i.

Så som medforslagsstiller vil jeg sige, at vi håber meget på opbakning fra salen til dette forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Lige på det her beslutningsforslag er jeg vikar for vores normale ordfører på området, Victoria Velasquez. Men jeg har, og vi har i Enhedslisten samme indstilling som SF, har jeg lovet at hilse og sige. Vi stiller os positivt over for det her beslutningsforslag og synes, at det er godt at se på, om man kan smidiggøre nogle regler her. Men vi vil også gerne diskutere med forslagsstillerne i udvalgsbehandlingen, om man kan sætte et ekstra værn ind mod social dumping. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg bliver faktisk en lille smule glad over de fleste taler, for jeg synes, der for rigtig manges vedkommende er en positiv og dialogsøgende tilgang til vores beslutningsforslag her, som jeg er rigtig glad for at Radikale har været med til at fremsætte sammen med Konservative og Liberal Alliance. Jeg har et ønske om, at vi løser en helt konkret udfordring i vores lovgivning. Vi kan se, at der bliver peget på, om ikke vi kan gøre det en lille smule smidigere, og om ikke vi kan finde nogle løsninger, så man ikke bliver fanget i alt muligt for mig at se unødvendigt bureaukrati, men at vi rent faktisk sørger for, at de mennesker, der jo allerede er i vores land, kan få mulighed for at bidrage og ikke skal igennem en masse for mig at se unødvendig kontrol. Vi skal i stedet for sikre, at der, hvor der er brodne kar, og der, hvor der er udfordringer, får vi også sat ind. Og jeg vil gerne holde en dialog meget åben over for, at vi finder noget, hvor vi måske kan finde hinanden i, at det her rent faktisk kunne lykkes, og at vi finder en god måde frem – både SF og Enhedslisten, tak for jeres tilgang til det.

Jeg har ikke hørt fra nogen i det her Folketing, der ønsker social dumping eller dårlige arbejdsvilkår, hverken for folk, der har levet hele deres liv i Danmark, eller for folk, der kommer hertil senere. Vi ønsker ordentlige vilkår for alle. Men vi ønsker også, at det skal være muligt for virksomheder rent faktisk at kunne tiltrække og ansætte dygtige mennesker, og at vi kan få noget ud af alle de gode kompetencer, vi har her i vores land. Derfor ser jeg rigtig meget frem til det videre arbejde her. Det kunne jo være, at når der nu også var regeringspartier, der i hvert fald var villige til at prøve at kigge på det, kunne vi se, om ikke vi kunne finde en vej frem og få løst det her problem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. At vi, selv om vi kender til et utal af eksempler på svindel med arbejdsordningen og dermed til ægtefæller, der arbejder for den enes løn, skulle afskaffe den ordning, der blev gennemført med L 92 A den 21. december 2020 og med ikrafttrædelse den 1. januar 2021, ser vi ikke i Dansk Folkeparti som hensigtsmæssigt, netop fordi lovstramningen blev iværksat på baggrund af sager om svindel med udlændinge, der kom hertil på lukrative ordninger, men som i stedet misbrugte dem. Selvfølgelig skal det være muligt for ægtefæller at arbejde i samme virksomhed, men at man, som det er tilfældet for nuværende, skal have en særlig tilladelse, ser vi ikke skulle være et større problem, end at man afskaffer den ekstra tilladelse, der skal til, som så i stedet kan misbruges. Jeg har svært ved at se, at dette problem, at ægtefæller arbejder for en løn, skulle være forsvundet, bare fordi loven har eksisteret i nu snart 3½ år. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

I Alternativet er vi positivt indstillet over for det her forslag, ligesom Enhedslisten og SF også var, og med gode argumenter. Da jeg læste forslaget, tænkte jeg, at det umiddelbart også var et godt eksempel på unødvendig bureaukrati, som gør livet lidt mere besværligt for både nytilkomne og arbejdspladser og erhvervsliv.

Samtidig vil jeg gerne anerkende, at regeringspartierne, herunder Socialdemokratiet, også er kommet med nogle gode argumenter her i løbet af debatten, som har nuanceret det lidt for mig. Det er jo dejligt, at folketingsdebatter også kan bringe nogle nye nuancer frem, og at man bliver klogere undervejs. Så jeg kunne egentlig godt lige tænke mig lige at genbesøge beslutningsforslaget og læse lidt mere ned i det, men jeg hører også, at rigtig mange gerne vil tage det op i udvalgsarbejdet, og det er vi helt med på i Alternativet. Vi kan godt se, at der er et problem her, som vi måske kan løse i fællesskab. Det var det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Det sluttede ordførerrækken, og den næste, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Tak for en god behandling. Jeg synes, at der har været nogle gode input, og jeg synes faktisk også, at der har været en positivitet omkring forslaget. Heldigvis tror jeg at der er fuldstændig enighed om, at alle gerne vil have unødvendige regler væk, og at der ikke er nogen, der synes, at social dumping er det fedeste. Tak til Radikale Venstre og Konservative for samarbejdet, og også tak til dem, der har været positive.

Jeg synes, at det, der er meget nærliggende i den her sag, er, at vi får skilt tingene ad. Det her handler om at få en særlig tilladelse til at arbejde et sted, blot fordi din ægtefælle er udenlandsk arbejdstager og også arbejder samme sted. Reglerne er lavet, fordi der har været nogle, der har købt to for én, i særlige brancher. Men det her rammer alle. Det rammer 95 pct. De udfordringer, vi ser i den her særlige branche, er der altså ikke kun for de her mennesker, men vi ser dem også for folk, der er født og opvokset i Danmark, og som er inden for den her branche. Derfor er det, at vi på beskæftigelsesområdet sætter ind mod social dumping, og at vi har Arbejdstilsynet til at holde øje med de her ting.

Så at vi skriver beskyttelsesregler ind i udlændingelovgivningen på den her måde, finder jeg uhensigtsmæssigt. Lad os skille tingene ad. Jeg fornemmer i hvert fald, at både Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative er åbne for i udvalgsbehandlingen at kigge på, om der er noget andet, der skal sættes ind. Så lad os få gjort det målrettet. For lige nu sidder SIRI bare og behandler ansøgninger fra alle brancher, fordi man har fundet ud af, at der var en lille branche, som der var en udfordring med. Den branche er der allerede udfordringer med på det her område, også for danskere.

Så lad os samle tingene der, hvor det giver mening, og der, hvor vi har en indsats mod det, i stedet for på den her måde. Summa summarum er, at virksomheder har bedt om det her selv. Man står og siger, at man ikke kan se, hvorfor den her regel skal slettes, for den er fin nok. Lyt til virksomhederne. Virksomhederne har selv råbt op, siden den kom, og sagt, at den her er overflødig. Og vi kan se, at over to årsværk skal sidde med det hvert år. Der kan vi da bruge pengene bedre – enten ved at sætte ind, hvor der er brug for det, eller ved at lade folk beholde lidt mere selv. Uanset hvad behøver administrationen i hvert fald ikke blive kørt så hårdt på et område, hvor udfordringerne er så afgrænsede.

Men tusind tak for en god modtagelse, og jeg håber, at vi kan arbejde lidt videre i udvalgsbehandlingen. Jeg er lidt overrasket over, at Socialdemokratiet var så meget imod det, når vi både kan få Enhedslisten og SF til at være positivt stemt. Men det kan være, at det ændrer sig i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er ked af, at ordføreren syntes, jeg var så negativ, men så må jeg prøve at få lidt mere smil på her, når jeg stiller et spørgsmål. Er ordføreren ikke enig i, at hvis man gennemfører det her beslutningsforslag, som det ligger nu, så er det kun Arbejdstilsynets stikprøvekontrol, som ligesom står mellem dårlige virksomheder, som gerne vil underbetale medfølgende ægtefæller, og så systemet?

Er det ikke rigtigt forstået, at hvis man fjerner den her regel, så er det kun Arbejdstilsynet, man kan sætte sin lid til skal opdage det, hvis der er brodne kar, f.eks. en restaurant, som vil underbetale to kinesiske kokke, fordi man kan få en ægtefælle hertil stort set gratis?

Ordføreren.

Altså, de overordnede regler, vi har i forhold til arbejdsmiljøet, og det arbejde, som Arbejdstilsynet gør, er ikke delt op i, om du er gift med en udenlandsk arbejdstager eller ej. Hvis de holder øje med en virksomhed, eksempelvis en restaurant, så vælger de ikke kun at kigge på den, fordi der er en udenlandsk ægtefælle, som har et arbejde i den samme restaurant eller i en anden koncern. Og det var jo ikke for at sige, at Socialdemokratiets ordfører var negativ, men modtagelsen af det var – for at citere ordføreren korrekt – meget negativ.

Men det er jo lidt omvendt, at vi tager en så lille niche af det og siger, at det afsætter vi simpelt hen to årsværk om året til at holde øje med. Når der er 95 pct., der følger reglerne, uden at der er nogen som helst problemer, så synes jeg, man bør kigge på, om der ikke er en bedre måde at bruge de her penge på.

Hr. Frederik Vad.

Tak for svaret. Ordføreren bliver ved med at tale om, at 95 pct. får en tilladelse. Det er rigtigt, men anerkender ordføreren ikke, at det, hvis man fjerner den her regel, så kunne få f.eks. nogle af de restauranter, som i dag ikke får nogen til at søge om arbejdstilladelse, til at hive fat i en masse fra f.eks. nogle af de asiatiske lande? Altså, den her regel afskrækker jo også de brodne kar. Anerkender ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Det er lige der, hvor jeg tænker, at vi snakker lidt forbi hinanden. Bare fordi man ophæver den her regel, vil det ikke sige, at du kan købe nogen som to for en. Det er stadig væk ikke tilladt, og vi kommer ikke til at sige, at man så gerne må gøre det. Det her betyder, at man skal ansøge om at få lov til at arbejde der. Hvis der er en virksomheder, der tænker, at det er helt fint at ansætte to for en, så tror jeg, at der er et problem med at være på kant med loven, uanset om der er et krav til den her tilladelse eller ej.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

I forlængelse af den dialog, der har været, vil jeg sige, at en ægtefælle jo vil kunne tage – hvis jeg har forstået det korrekt, og jeg vil derfor spørge ordføreren, om ikke også det er korrekt forstået – et arbejde til en meget lav løn og under nogle dårlige vilkår i en naborestaurant, hvis det var det, ægtefællen ville, eller to restauranter kunne arbejde sammen som to særskilte koncerner og få et ægtepar til Danmark. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt forstået. Det er med en meget snæver anvendelse, den her koncernregel rammer, og det er en yderst ugennemtænkt brug af vores skattekroner.

Ønsker fru Dina Raabjerg sin anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og jeg siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.