Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 116:

Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en national handlingsplan med henblik på at regulere den danske bestand af mellemskarv.

Af Kristian Bøgsted (DD) m.fl.

(Fremsættelse 21.02.2024).

Sammen med dette punkt foretages:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 117:

Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en national handlingsplan med henblik på at regulere den danske bestand af sæler.

Af Kristian Bøgsted (DD) m.fl.

(Fremsættelse 21.02.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for det. Jeg ser frem til forhåbentlig at få en rigtig god og konstruktiv debat om to sager, vi sambehandler her. Det er to vigtige emner, for det er noget, der udgør et kæmpe problem derude.

Som det er i dag, er der bare for mange skarve og for mange sæler til, at fiskebestandene rent faktisk har mulighed for at komme på fode igen. Det er ikke den eneste grund, det er jeg udmærket klar over, og jeg står heller ikke og argumenterer for, at vi skal have udryddet sæler eller skarv. Det skal vi absolut ikke; de er en del af vores økosystem, og de skal være der. Lige nu er der bare for mange, så vi har simpelt hen brug for at få en øget regulering af det her, der er styret mere fra nationalt hold.

Vi har allerede nogle handlingsplaner i dag, men det er simpelt hen ikke nok. I det, vi har i dag, tager man ikke højde for alle de data, al den forskning og de undersøgelser, der allerede nu ligger, og som viser, hvor store problemer der er med, at sælerne spiser rigtig mange torsk, og de spiser jo ikke hele torsken, de spiser kun noget af den. Og de smitter torsken med sælorm. Skarven spiser rigtig meget. Der ligger masser af dokumentation for, at det er mellem 80 og 95 pct. af alle de fisk, man har haft mærket i forsøg, der forsvinder til skarve.

Så der er kæmpeproblemer med det her derude, og vi er nødt til at tage det alvorligt og gøre noget ved det. Der blev også i den tidligere debat henvist til et vandrammedirektiv, vi skal leve op til. En del af vandrammedirektivet er også, at vi skal have flere fisk i vores fjorde og vandløb. Det ligger der også klare resultater på fra forskere. En af verdens førende forskere, som er dansker, ved DTU i Aarhus siger: Det her kommer ikke til at ske, hvis ikke vi gør noget for at regulere skarv, i hvert fald i en periode.

Så jeg mener, det er et rigtig vigtigt synspunkt, som vi skal have behandlet her i dag. Jeg ser frem til debatten og vil blot minde om, at der er flere offentlige organisationer, der har sendt støttebreve og bakker op om det her, f.eks. Limfjordsrådet. Tak.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er miljøministeren.

Jeg vil faktisk starte med at rose forslagsstillerne for, synes jeg, et gennemarbejdet forslag med videnskabeligt belæg med direkte henvisninger til DTU Aqua og til den forskning, vi har på området. Det er den tilgang, jeg synes vi skal have generelt til miljøområdet. Vi er nødt til at henvise til, hvor vi har viden, og hvor vi har forskningen.

Når det handler om problemstillingen her, er der ingen tvivl om, at der er en problemstilling, og jeg vil også sige, at vi er nødt til, når vi ser på den forskning, der refereres til fra talerstolen, men også i det skriftlige forslag, at anerkende de udfordringer, som skarv og sæl flere steder medfører for fiskebestandene ved vores kyster og søer og vores vandløb. Vi ved jo også, at sæl og skarv med god grund er beskyttet i EU's naturdirektiver, men også at de direktiver giver nogle muligheder for, at arterne vil kunne reguleres.

Hvis man ser konkret på vores skarvbestand i Danmark, vurderer forskerne den som livskraftig. Det vil sige, at den ikke er truet. Det var den jo engang, men den er ikke truet længere. Vi har enormt mange skarver. Vi har jo både dem, som yngler her, men vi har også mange, som kommer hertil, primært fra vores nordiske naboer. Hvis man ser på vores sælbestande, er der jo forskellige typer sæl, men også fordelt i forskellige geografiske områder. I Nordsøen er sælbestandene i god tilstand. Det omvendte er tilfældet i den danske del af Østersøen.

Det her forslag handler jo om skarv og sæl, men det handler primært om de fisk, som der bliver spist, og lad os se på fiskebestandene ved vores kyster og i vores vandløb. Noget, alle miljøpolitikere ved, er jo, at vores fiskebestande er langtfra at være i god tilstand. Det er der så også mange grunde til. Det er ikke kun den her grund, vi taler om her; det er der mange andre grunde til, og det er også videnskabeligt veldokumenteret.

Blandt de negative presfaktorer, som der er, er iltsvind, fiskeri, stigende havtemperaturer, og der er også forurening. Der kan også være behov for genoprettelse af levesteder, altså genslyngning af vandløb sådan nogle steder, fjernelse af spærringer. Der er jo mange negative presfaktorer for vores fiskebestand, og der kan vi jo ikke kun sætte ind på én front. Vi er nødt til at sætte ind på alle fronter.

Det er derfor, at vi bl.a. i vandplanerne sætter ind, og f.eks. vandløbene, som jeg lige nævnte, bliver genslynget, og der bliver lavet gydepladser osv. her. Men der skal også gøres mere, og det giver også mening at se på, hvordan vi kan regulere særlig skarv yderligere.

Vi har også en forpligtelse fra EU's naturdirektiver til netop at beskytte fiskearter, og jeg vil fremhæve særlig snæbel, laks og stalling, som findes i vores vandløb. Hvis man ser på forskningen, som vi startede med at tale om, fra DTU Aqua, så tyder den på, at skarver nogle steder, desværre, forhindrer fiskebestanden i at nå op på et niveau, hvor bestanden kan opretholdes. Der er et konkret studie fra Kongeåen, som viser en meget høj dødelighed af stalling – stalling er jo en truet fiskeart – og vi kan sige, at skarven med sikkerhed tilskrives næsten en tredjedel af dødeligheden.

Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for at hjælpe de her sårbare fiskebestande for at passe på dem. Det er vi forpligtet til; det skal vi også ud fra det natursyn, som vi deler bredt politisk her i Folketinget. Så inden jeg redegør for regeringens holdning til forslaget, vil jeg først redegøre for den nuværende forvaltning af de arter, vi taler om, og dernæst, hvad vi fra regeringens side foreslår vi så gør.

Skarv og sæl har i Danmark længe været omfattet af nationale forvaltningsplaner, og de laves jo jævnligt. Den seneste for skarv er fra 2022, og den for sæl er fra 2020. De her planer fra forvaltningen sætter rammer for en balanceret forvaltning, som understøtter beskyttelse af arter, samtidig med at bl.a. konflikter med fiskeriet begrænses. Det er som bekendt Naturstyrelsen, der har det ansvar at regulere skarv i en række større skarvkolonier. Derudover er det også Naturstyrelsen, der giver tilladelse til, at private kan regulere skarv.

Hvad er tallene? Det seneste tal, jeg har for sidste års indsats i forhold til skarv, viser en betragtelig indsats, og det vil sige, at allerede under de eksisterende regler har Naturstyrelsen sidste år været ude i 3.800 skarvreder. Det, man jo gøre rent praktisk, er, at man olierer æggene, således at æggene bliver forhindret i at klække. Derudover bliver der også givet tilladelse til at nedskyde skarver, og der blev i 2022 skudt ca. 6.200 skarver – og det er jo så af frivillige jægere – som led i reguleringsindsatsen.

Men som jeg også redegjorde for i indledningen, skal vi have en bedre balance, og derfor er vi i gang med at udarbejde forslag til yderligere regulering. Først og fremmest vil vi meget gerne fjerne benspænd, hvilket skal gøre både ansøgningen om reguleringstilladelser og administrationen af dem lettere, altså fjerne nogle af de forhindringer, som i dag gør reguleringen svær i praksis.

Når det kommer til skarven, er det også nødvendigt at se på, hvordan vi får et bedre internationalt samarbejde. Fiskerikommissionen, som jo kom med deres rapport for få måneder siden, foreslår eksempelvis en større erfaringsudveksling med vores nabolande, og det har vi sat i gang. Straks efter at kommissionen kom, satte vi i Miljøministeriet her fra årsskiftet gang i et nabotjek, hvor vi altså spørger vores nabolande og er i dialog med dem om håndteringen af skarver, og det er jo selvfølgelig særlig den her store trækfuglebestand. Man mener, at det er op mod 200.000 skarver. Det er en voldsomt stor bestand, som vi altså deler med andre lande, og som vi jo også dokumenterbart ved er en udfordring for fiskebestandene, og vi skal jo finde ud af, hvordan det kan foregå. Så jeg er helt enig i, at det er essentielt at se på mulige internationale tiltag, og det gælder både på kort sigt og på lang sigt.

Forslaget helt konkret er jo at udarbejde handlingsplaner for de her to arter. Som jeg nævnte, er regeringen enig i, at der er behov for yderligere at understøtte genopretningen af den danske fiskebestand, og jeg kan sige, at vi anerkender også de udfordringer, som skarv og sæl kan medføre i de danske hav- og vandområder, og særlig skarven udgør i nogle områder et væsentligt pres på flere sårbare fiskebestande. Derfor tager jeg imod det her forslag i en meget positiv ånd. Jeg synes, det er konstruktivt og positivt at spørge, hvad vi kan gøre ved det her.

Det bliver ikke sådan, at regeringen kommer til at stemme for det her forslag. Der ligger jo som sagt allerede forvaltningsplaner for skarv og sæl, der netop skal balancere hensynene, og som jeg sagde, er der i Miljøministeriet gang i det her arbejde med, hvordan vi så yderligere kan afsøge mulighederne for at regulere.

Hvornår skal det så drøftes? Vi skal i den kommende tid drøfte Fiskerikommissionens anbefalinger. Det er jo den kommission med eksperter, som har drøftet det her. Både eksperter og grønne organisationer har drøftet, hvad vi gør for at få fiskeriet til at være bæredygtigt igen, også miljømæssigt bæredygtig igen. Der har de jo netop også nogle forslag til, hvad vi gør i forhold til de her skarvsituationer. Derfor vil det være helt oplagt, når vi taler om, hvor der skal være forbud mod trawl og alt andet, at sige: Hvad kan der så gøres inden for de regler, der er, for at sikre, at den presfaktor, som skarven er på nogle af de her truede fiskearter, bliver håndteret på bedste vis. Derfor vil mit forslag være, at det vil være i forbindelse med de forhandlinger, at vi kan se på, hvordan den regulering vil kunne foregå.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren tager positivt imod forslaget her, og jeg vil blot minde om, at når vi snakker om presfaktoren for skarven, så spiser bare den danske bestand af skarver jo altså 25 millioner torsk i den vestlige del af Østersøen hvert år. Så det her er en betydelig presfaktor.

Som sagt er jeg selvfølgelig glad for, at der bliver taget godt imod det her, og jeg kan så forstå, at vi gør det sådan, at vi snakker nærmere om det i forhandlingerne oven på Fiskerikommissionen. Skal jeg forstå det sådan på ministeren, at vi oven på det her i dag laver en beretning over det eller noget, der henviser til, at det er der, vi forhandler videre på det, sådan at vi ligesom kan se, at der er noget skub i det, og at det ikke bare er løs snak?

Ministeren.

Det synes jeg ville være en glimrende idé, og Folketinget kan jo vedtage at lave beretningerne. Det synes jeg også ville være klogt at gøre. I hvert fald vil jeg godt tilkendegive herfra – det kan man jo også henvise til – at de her arter er truet. Nogle af de arter, der blev listet op her, er jo fiskearter, som tidligere var i store dele af Europa, men som nu kun er i den danske del af Vadehavet og oppe i Kongeåen og de her få åløb i Danmark. Det er det, vi taler om. De arter er truet i øjeblikket af flere forskellige presfaktorer, men nogle af dem er så også særlig truet, på grund af at skarverne er flyttet længere ind i åerne. Så det giver ikke mening at forhandle fiskeriets fremtid og gøre det bæredygtigt, hvis ikke vi også ser på reguleringen af særlig skarver.

Spørgeren.

Som jeg nævnte i min begrundelse, anerkender jeg også fuldt ud, at der er andre presfaktorer end det her. Det her er bare en mulighed, vi kan gøre brug af meget hurtigt. Selvfølgelig skal vi, som jeg siger,ikke udrydde dem. Men vi skal bare huske, at skarven ikke er mere fredet, end råger er. Vi kan i princippet regulere, lige så meget vi vil, bare vi husker at indberette til EU, hvorfor vi gør det, og altså henvise til, at vi beskytter truede fiskearter.

Jeg ser frem til, at vi får lavet en beretning og tager forhandlingerne, når vi kommer videre.

Ministeren.

Ja, det kan jeg bekræfte. Der er en skæv indsats i dag. Vi har jo forskellige arter over for hinanden, og der er nogle naturlige fjender af fiskene. Der er nogle dyr, der lever af dem, og man kan se, at der i de seneste årtier er kommet en stor vækst; de tal kan vi også sende over til Folketinget. Det gælder både de forskellige sæler og skarver, og de lever jo så af fisk, og derfor er det nødvendigt at se det i en sammenhæng.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Arh, minister, vi er nødt til at være lidt skarpe på den dato. Hvornår kan vi komme ud at skyde nogle skarver? Altså, det er jo et problem, og det er et stort problem hvert eneste år – 25 millioner torsk og alt muligt andet. Så kan ministeren ikke være lidt mere tydelig i stedet for det her med, at så skal der forhandles og ditten og datten? Vi vil gerne have lidt mere klar dato for, hvornår vi kan komme ud at skyde de her skarver, som ødelægger vores fiskeri.

Ministeren.

Altså, det er jo faktisk allerede i dag en mulighed, hvis man har en viden om et lokalområde, hvor der er en skarvbestand, som truer en fiskebestand. Det kan være i et åløb; det er typisk der. Det kan også være i fjorde og andre steder. Så er der mulighed for at ansøge om tilladelse, og der bliver givet mange tilladelser fra Naturstyrelsens side til, at man så kan gå ind og regulere bestanden – ud over Naturstyrelsens egen opgave. Så hvis man har den viden og er i besiddelse af det, der skal til for at kunne gøre det, så er der allerede i dag mulighed for at spørge Naturstyrelsen. Men vi kan bare se, at de ordninger ikke fungerer helt godt nok, og jeg tror også, man må være ærlig og sige, er glæden ved at stå for den regulering nok er begrænset for jægerne. Der er nok sjovere ting at gå på jagt efter end at gå ind og regulere de her skarvkolonier.

Spørgeren.

Ja, der er så absolut sjovere ting at gå på jagt efter, men både jægere og lystfiskere ser det som deres pligt at sikre det. Så derfor er man villig til at gøre noget.

Men skal jeg forstå det, ministeren siger, sådan, at de nuværende ordninger sådan set er tilstrækkelige, og at det bare er, fordi der ikke bliver ansøgt nok om det, og at folk sådan set bare skal bruge det nuværende system, og så mener ministeren, at det kan reguleres tilstrækkeligt? Eller er problemet, at den lovgivning ikke er god nok til det? Altså, det kan ikke være begge dele. Hvad er signalet derude til, at folk skal ansøge mere, så den nuværende lovgivning er tilstrækkelig, og så man kan få det reguleret? Eller er det herindefra, der skal laves ny lovgivning? Og hvornår kommer den lovgivning, så de lystfiskere og jægere og de folk, der oplever, at skarven overtager mere og mere, kan se, at der kommer til at ske noget på det her område?

Ministeren.

Jeg er faktisk stadig væk søgende, i forhold til om det er nødvendigt at lave ny lovgivning. Det er jeg nu ikke sikker på at det er her. For vurderingen fra ministeriets side og de eksperter, der er – og der er vi i gang med at spørge vores udenlandske kolleger, hvad der egentlig er af muligheder – er, at der faktisk er rige muligheder, også for at gøre meget mere, end man gør i dag. Så vi skal finde muligheder for at bruge ordningerne i dag, for selvfølgelig skal vi have skarver og sæler i Danmark. Det er der ikke nogen der rejser tvivl om overhovedet. Men der skal være en balance, og der er ubalance i dag, og den balance skal genoprettes.

Så er det hr. Per Larsen.

Tak for det, og tak til ministeren for den positive holdning, som jeg hører ministeren give udtryk for, i forhold til at regulere de her bestande. Det er jo fuldstændig rigtigt, at de her to arters udbredelse har store konsekvenser for vores fiskebestand. Sådan løseligt udregnet er det jo noget med, at sælerne fortærer i omegnen af 200 t fisk dagligt, og skarven vel noget, der ligner 20-25 t dagligt, i hvert fald i ynglesæsonen. Så det siger sig selv, at det gør et kæmpe indhug.

Men jeg er lidt interesseret i at høre: Hvad er det for en yderligere regulering, som ministeren ønsker sig eller tænker på? For det der med at sprøjte skarvens reder har jeg i hvert fald efterretninger om måske ikke har den helt store effekt, fordi der rent faktisk stadig væk er masser af reder med masser af yngel i, og det har jo store konsekvenser, at man får opformeret bestanden.

Ministeren.

Udfordringen er jo i særlig grad, at der altså er en dansk ynglebestand på ca. 31.000 par – det er det tal, vi har – men at man derudover så skal lægge de omkring 200.000 skarver, som er trækfugle, og som ikke yngler her, men som selvfølgelig kommer hertil og slår sig ned. Så der er altså en meget stor mængde skarver, som jo konsumerer meget, meget store mængder af fisk, også af de fisk, som vi skal beskytte – det er vi forpligtet til at gøre – men som vi slet ikke beskytter godt nok. Så derfor kan indsatsen i forhold til skarvrederne og ynglebestanden ikke stå alene. Vi er også nødt til at se det i sammenhæng med vores nabolande, hvor de her store flokke jo overvintrer eller er om sommeren, eller hvordan de nu flyver frem og tilbage.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo sådan set rigtig skønt at høre havets minister have en positiv tilgang til det her, for der foregår rigtig meget naturgenopretning rundtomkring. Der sættes masser af yngel ud, og sportsfiskerne gør en kæmpestor indsats, og vi laver jo også noget i forhold til at sno vandløbene mere og mere og gør i det hele taget en stor indsats. Men tænker ministeren, at vi skal have en forhandling, som partierne bliver indkaldt til, med henblik på at lave en reguleringsbekendtgørelse, som der er nogle måltal i?

Ministeren.

Jeg tænker helt konkret, at vi skal have en forhandling, og jeg synes, det giver bedst mening at have den forhandling i den politiske forhandling om en opfølgning af Fiskerikommissionens arbejde, for det handler jo om at gøre fiskeriet bæredygtigt og få fiskebestandene op igen og få dem reddet fra de problemer, der er. Derfor har kommissionens eksperter og de grønne organisationer, der har været med, netop også peget på, at man bør se på, hvordan man kan regulere skarvbestanden for at redde vores fiskebestand, altså så de to arter kan leve side om side. Det bør vi gøre i den sammenhæng.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Det lyder rigtigt fornuftigt at indkalde forligskredsen til at se på det her igen. Der var dog en lille ting, jeg noterede mig i ministerens tale, nemlig at han trods den meget brede enighed, der synes at være om problemet og om, at der skal findes nogle løsninger, så alligevel indstillede til regeringen at stemme nej. Min fornemmelse er jo, at alle partier uden for regeringen sådan set agter at stemme ja. Det kan selvfølgelig være forkert, men hvis det er tilfældet, vil regeringen jo bringe sig i den kedelige situation, at der er et flertal imod regeringen. Ville det ikke være naturligt, at regeringen stemte for forslaget, sådan at regeringen kunne være med i den kreds af partier, der skubber på for det her, i stedet for at udelukke sig selv nu, hvor man har mistet sit såkaldte indenrigspolitiske flertal?

Ministeren.

Nu må vi se. Jeg er den første på talerstolen, så jeg tror det lidt for tidligt at sige. Ulempen ved at være den første på talerstolen er jo lidt, at man bare får mulighed for at fornemme stemningen, men nu må vi se, hvad partierne mener om det her. Når regeringens holdning er, som den er her, så er det jo, fordi der er forvaltningsplaner. Her pålægges man så at lægge en handlingsplan, men det mener vi er det samme som en forvaltningsplan. Så vi læser det, som om man nok vil stramme forvaltningsplanen, og det er det, vi mener vi bør have nogle forhandlinger om. Men helt konkret mener vi, at rent teknisk er der i dag de her forvaltningsplaner, og også eksperter, grønne organisationer og andre er med til at rådgive om at fastlægge de her forvaltningsplaner.

Spørgeren.

Det skal ikke skille os ad, og det er jo fuldstændig rigtigt, at man skal lade tvivlen komme folk til gode – eller det modsatte. Det må vi afvente at se. Men jeg er glad for ministerens bekræftelse af at inddrage organisationerne, jægerforeningerne, fiskeriforeningerne osv., altså alle de frivillige foreninger, der er rundtomkring, som jo i den grad er berørt af de negative konsekvenser af den alt for store bestand af både skarv og sæler. Så det synes jeg er positivt.

Ministeren.

Ja, der gøres en stor indsats, og det er jo ikke kun det her. Der er også smoltvagter . Jeg skal selv ud at være med. Lystfiskere har spurgt, om jeg vil være med. Så det er simpelt noget med at tage ud en tidlig morgen, og så skal man stå og larme for at få skarvene til at forsvinde fra, jeg tror, det er nede ved Suså eller der omkring, hvor vi har noget fiskeyngel, der skal have lov til at være i fred. Den indsats kan man jo godt gøre, men det føles også lidt hårdt at blive ved, tror jeg, for dem, der gør det på daglig basis. Der kunne det nok være godt med muligheder for lidt mere håndfaste metoder. Så der gøres en kæmpe indsats af frivillige organisationer, og det skal vi kun støtte op om.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, formand. Jeg bliver jo nødt til at sige, at det lyder, som om man i regeringen før ikke rigtig har været for, at man skulle regulere det her kæmpeproblem, og at man nu er blevet fanget lidt af et rigtig godt forslag, som dokumenterer det, og at man nu lige om lidt smider det i en syltekrukke, og at man så håber, at de glemmer det.

Der er jo ingen grund til at lave noget stort og fælles i forhold til det her. For sæler er et problem, og skarver er et problem, og lad os da få det ud af verden nu – alle er jo stort set enige om det – og så få Dansk Jægerforbund med ind og regulere dem. For virkeligheden er jo, at vi ret beset har fredet skarven på et tidspunkt, hvor bestanden var i forfald, og den har nu jo med kæmpesucces – oversucces – sørget for, at den ikke har brug for, at politikerne fedter sig ind i det og beskytter den på en speciel måde. Vi kan jo lige så godt bare sige, at der er for mange skarver, og lad os skyde dem, som folk synes er i overskud.

Så hvorfor er det sådan, at der skal være det her politiske noget med, at vi fedter det ind i en lang forhandling? Det her et slå dog til-tilbud, et ja- eller nej-tilbud, for alle ved, at det er et problem, og lad os da bare få det ordnet og så lave en ekstra forhandling. Det tager 20 minutter, for det bliver jo i forvejen behandlet i ministeriet, hvis det skal ind i den her lange, lange forhandling sidst på året.

Ministeren.

Det, jeg siger, må jeg så præcisere. Det er ikke sådan, at jeg på nogen måde åbner op for, at der skal indføres en jagttid på skarver eller sådan noget. Det mener jeg vil være helt forkert, og det vil også være et klart brud på det, at skarven ifølge fuglebeskyttelsesdirektivet er fredet i Europa. Så det kan vi ikke, og det skal vi ikke gøre, og det er slet ikke der, vi er.

Det, vi skal se på, og det er også det, jeg har forsøgt at sige, er, at vi har nogle arter, hvor det er gået ud af balance, og det skyldes mange forskellige ting, som nu gør, at der er nogle fiskearter, som er voldsomt truede af de her store mængder skarver. Derfor må vi finde den rette balance, og det har ikke noget at gøre med en syltekrukke. Vi har vores eksperter, som er kommet med deres vejledning, og det ligger i Fiskerikommissionen. Rapporten er blevet offentliggjort her for få måneder siden, og nu ser jeg frem til at drøfte den med Folketingets partier.

Spørgeren.

Så siger ministeren nøjagtig det, jeg er lidt bekymret for at det bliver. For jo, vi ved, at det er et problem, vi ved, at det ødelægger fiskeynglen, og vi ved, at EU ville give os ret, hvis vi bare skrev til dem, at vi indfører en jagtsæson på dem, fordi det ødelægger vores fiskebestand. Så ville vi få en tilladelse.

Noget andet er jo sælerne, som vi sådan helt let og elefant hopper hen over. For virkeligheden er, at sæler er rovdyr. Altså, marsvinene i de danske farvande bliver ædt af gråsæler. Folk tror, at sæler er de her små hvide sæler med store øjne, og det er det ikke, men det er et rovdyr, som fortrænger marsvinene. Så hvorfor er det ikke sådan, at ministeren siger, at vi da i hvert fald indfører jagt på dem, også i de områder, som ministeren siger, f.eks. Nordsøen, hvor marsvinene risikerer at blive fortrængt af en eksploderende sælbestand?

Tak. Ministeren.

Hvis man ser på gråsælen, der bliver nævnt her, er det rigtigt, at der har været en stigning. Men vi jo skal ganske få år tilbage, hvor jeg også mener at gråsælen i Danmark var en af de arter, vi moralsk og politisk var forpligtede til at passe på. Der var 60 gråsæler tilbage i 2009 – 60 individer – og nu er der flere, og det er jo glædeligt, at der er kommet flere, og de lever af fisk. Men vi skal jo sikre naturen, så de kan leve. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal sige, at der ikke er plads til gråsæler i Danmark. Der skal vi altså ikke hen.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Nu siger ministeren, at man lige skal fornemme stemningen, altså om hele oppositionen går ind for det her forslag, og der kan jeg berolige ministeren med, at Alternativet aldrig kunne drømme om at stemme for det her forslag. Men jeg vil gerne høre ministeren, hvad ministeren tænker er det største pres på havet, og hvad der er mest skyld i, at vi har så få fisk, som vi har. Er det udledningerne af kvælstof, der fører til ekstreme mængder iltsvind overalt i vores indre farvande, eller er det skarven selv? Hvad er det største pres?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at det, hvis det handler om vores indre farvande og vores fjorde, så er iltsvind, og det vil også sige, at det er kvælstofproblemet, der suverænt er det største problem. Men nu er torsken blevet nævnt, og torsken lever jo ude på dybt vand, og den trækker så ind på lavere vand, og der er ikke nogen levesteder, og der mangler vi jo så ålegræs. Hvorfor kommer det ikke? Ja, det er også på grund af udledningen af kvælstof. Men der mangler jo også stenrev, som den kan gemme sig i, og som den kan jage i, fordi vi har ødelagt havbunden, bl.a. via stenfiskeri, men jo også bundslæbende redskaber.

Så der er jo en lang række elementer. Vi kommer bare heller ikke uden om, at vi også skal se på skarven, og jeg vil derfor fra min side bare tilkendegive, at det bliver helt databaseret og fuldstændig fagligt rådgivet af de eksperter, vi nu har i Danmark, der har tal på det her, at få fundet ud af, hvad vi så kan gøre for at løse det problem, således at vi får hjulpet det i forhold til de fiskebestande, som i øjeblikket er i store problemer.

Spørgeren.

Jeg går også ind for, at det skal være meget mere databaseret, meget mere videnskabeligt baseret, og at der skal være et meget større samarbejde, hvis man overhovedet skal kigge på det her. Mener ministeren, at det, hvis det er sådan, at vi skyder hver eneste skarv og hver eneste sæl, der er i det her land, vil genoprette fiskebestandene omkring Danmark?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke. For det vil jo være ulovligt i forhold til EU, og det vil være politisk katastrofalt, når vi har fået arter, som for skarvens vedkommende var væk fra Danmark, tilbage, og hvor bestanden af sæler, som jeg lige nævnte tidligere, for ganske få år siden var helt nede på et virkelig kritisk niveau. At der er kommet flere af dem, er jo kun glædeligt. For det er jo godt, at vi får flere af dem. Problemet er så, at vores natur er i så store problemer, at det skaber ubalancer, og at det nu ikke er glædeligt, at der er for mange skarver, der ødelægger nogle af vores fiskebestande. Så den ubalance er kommet, og den må vi så hjælpe med at rette op på.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg synes, at ministerens modtagelse af de her to beslutningsforslag var afbalanceret – at vi ikke ligesom skal ende i at lave sådan nogle nationale handlingsplaner for det her. Altså, jeg savner egentlig mere en national handlingsplan for, hvordan vi redder vores hav. Og der nævner ministeren jo, at der er nogle ting, vi skal i mål med. Vi skal have reduceret landbrugets kvælstofudledninger, og vi skal have fundet ud af, hvor der skal være nogle trawlfri områder, så vi kan komme frem til en situation, hvor havet har det bedre, og hvor fiskebestandene kan genoprettes, og så er det jo nemmere at have plads til skarv og sæl, hvis det er sådan, at vores fiskebestande har det bedre. Så hvis ministeren lige var nervøs et øjeblik, vil jeg sige, at så er der ingen grund til det. Vi kan hurtigt lave en god aftale om at leve op til vandrammedirektivet og få nogle trawlfri områder osv.

Nu nævner ministeren Fiskerikommissionen, og at der skal forhandles. Det har jeg hørt før. Hvornår er det, der skal forhandles? Hvornår indkalder regeringen til forhandlinger om at komme i mål med en aftale?

Ministeren.

Ja, det er rigtigt, at Kommissionen med de her eksperter og grønne organisationer og tænketanken Hav kom med deres rapport lige omkring årsskiftet. De afleverede den jo til min kollega, ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri, som er ressortminister der, og der har været nogle møder rundtomkring med nogle interessenter. De møder er ved at være afsluttet, og det vil sige, at vi temmelig snart kan indkalde til forhandlinger.

Jeg må også sige, at jeg synes – det har jeg sagt før, og det siger jeg så også her fra talerstolen – det var en god og gennemarbejdet rapport, men det var ikke en rapport, hvor man kan sige, som jeg har hørt nogen gøre, at man bare tager den en til en og indfører den, altså den rapport fra Kommissionen. Der er også nogle elementer, som kræver mere politisk overvejelse. Det er jo det job, vi så har – at tage det politiske ansvar for, hvad vi så skal gøre. Der er nogle spørgsmål og nogle ting, hvor det ikke er sådan en til en, at her er vores forslag, og så er det bare at gøre det. Det er mere sådan, at man kan overveje det her, og man kan også overveje nogle flere steder, og de steder, jeg taler om, er jo steder, som skal være trawlfri.

Spørgeren.

Jamen det er da helt korrekt, og hvis ministeren dér tænker på, at det trawlfri område omkring Fyn, altså i Bælthavet, skal være helt trawlfrit, og at der ikke skal være tilladelse til at lave muslingeskrab, som der står i Fiskerikommissionens anbefalinger, så er vi jo helt med på, at det er en god linje at køre. Så vi er helt med på, at der skal justeres nogle steder, og at det skal gøres endnu bedre.

Er det her en forhandling, som ministeren forventer kan blive afsluttet inden sommerferien?

Ministeren.

Ja, det vil jeg meget gerne kunne sige, men det kræver jo så også, at Folketinget er klar på det. Det vil jo i praksis være både mig og min kollega ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, som står for de her forhandlinger. Vi ser frem til at indkalde bredt og håber, at Folketinget vil være med til at bringe fiskeriet tilbage i en bæredygtig tilstand, og det gælder både miljømæssigt bæredygtig og selvfølgelig også økonomisk bæredygtig for vores fiskere. Og der kommer vi ikke uden om, at der spiller skarven også en rolle, og det gør det også for vores lystfiskere, og derfor er det der, den debat hører hjemme, synes vi.

Så er det fru Marianne Bigum.

Mange tak. Mit spørgsmål handler egentlig også om, at ministeren siger, at spørgsmålet om skarver kommer til at være en del af forhandlingerne omkring Fiskerikommissionens anbefalinger, hvornår vi så end kan forvente det; måske før sommer, kan jeg forstå. Men ministeren betinger lidt det sidste svar af, at det også kommer an på, om oppositionen vil være med til det. Oppositionen har jo været klar, siden det her kom ud den 20. december. Det er ikke få måneder siden; det er efterhånden lang tid siden, men åbenbart venter vi på, at regeringen bliver klar med hinanden på at indkalde til de her forhandlinger, eller hvordan?

Ministeren.

Som jeg nævnte, kom der en rapport. Jeg synes, det var et glimrende og grundigt arbejde. Det er slet ikke for på nogen måde at kritisere deltagerne. Det er dygtige mennesker, der har siddet og lavet den rapport. Men der er også ting, som lidt fik mig til at spærre øjnene op og sige, at nogle af deres konklusioner var lidt overraskende, og det har jeg også hørt fra ordførere her i dag, altså at der er ting, som man synes skal undersøges mere, og som måske også lige skal tænkes efter, i forhold til om det virkelig er det rigtige, der foreslås.

Der er også nogle nye forslag, som er lidt mere på skitseplan, men ikke rigtig en til en, og det arbejde, der så foregår nu i de relevante ministerier, er selvfølgelig at kunne omgøre det til, hvordan en politisk forhandling og dermed jo også i sidste ende en aftale vil skulle se ud. Det tager noget tid lige at få lavet det, for man skal også udregne, hvad det så vil have af biologisk betydning m.m., men det arbejde er i gang.

Spørgeren.

Vi har et havmiljø i absolut akut krise. Jeg bryder mig ikke supermeget om at vente. Kan vi ikke bare komme i gang, og så kan vi jo snakke med? Vi kan jo høre her, at salen er fyldt med gode idéer og forslag, vi gerne vil være med til, så jeg tænker da, at den mest effektive proces er, at vi får indkaldt til det, og så kan vi alle sammen forhandle samtidig.

Ministeren.

Jeg ser også frem de drøftelser. Jeg er ret optimistisk i forhold til, at Folketinget godt vil være med at tage ansvaret for det. Jeg synes også, debatten i dag viser, at der ikke er noget med skyttegrave eller høje heste. Vi er alle optaget af at få løst de her problemer, men jeg ved også, hvordan det er, i forhold til at så kommer der mange spørgsmål fra ordførere, og de spørgsmål skal man svare på som ministerium, og det er de landingsbaner, der er i gang med at blive afsøgt i forhold til, hvordan sådan en aftale kan se ud. Det arbejde ser jeg frem til at blive klar med, så vi kan indkalde til drøftelser.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål, og vi går så i gang med ordførerrækken. Den første er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, og en tak til Danmarksdemokraterne for det her relevante beslutningsforslag, som vi drøfter her i salen i dag. Noget, der ofte går igen, når man snakker med fritidsfiskere, er det jo det her med, at de siger: Husk nu også at få kigget på skarv og sæl. Derfor synes jeg også, det giver rigtig god mening, at det er noget, som vi drøfter i dag, og jo især også, når der også er data, som støtter op om, at der er nogle klare udfordringer for fiskebestandene forskellige steder i Danmark som følge af især skarven.

Så jeg vil egentlig gøre det relativt kort, for jeg synes, at ministeren har redegjort godt og grundigt for det. Socialdemokratiet har den samme holdning, altså at vi har de her forvaltningsplaner, og vi synes, det er fornuftigt, at der også bliver kigget yderligere på, hvad man yderligere kan gøre i forhold til regulering, og at man også tager det med ind til drøftelserne som opfølgning på Fiskerikommissionen.

Vi lægger ikke op til at støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi vil rigtig gerne være med til at kigge på en fælles beretning, og vi glæder os til at komme videre med at kigge på det her spørgsmål sammen.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Torsten Gejl.

Ordføreren siger, at ordføreren taler med lystfiskere. Jeg er selv lystfisker og har tilbragt tusinder og tusinder af timer derude, og jeg synes, det er lidt unuanceret, hvis ordføreren kun hører, at lystfiskerne er trætte af skarven. Det er da klart, at det ikke er det fedeste som lystfisker at være for tæt på en skarv, men når jeg står og fisker, ved jeg jo godt, at det, jeg kigger ud over, er en havbund, der er lagt øde af iltsvind år efter år efter år, så alt liv forsvinder på tusinder af hektar havbund i de indre farvande og mange andre steder. Forstår ordføreren godt, at vi som lystfiskere nok synes, det er et større problem, at alt dør i hele fjorde f.eks., end at der er skarver?

Ordføreren.

Hr. Torsten Gejl lægger mig jo ord i munden, når han får det til at lyde, som om det her skulle være det eneste, som lystfiskerne siger. Jeg er fuldstændig med på, at der er rigtig mange andre faktorer, som presser vores fjorde og vores vandmiljø og dermed også muligheden for at fange fisk. Det, som jeg sagde, var jo sådan set bare, at det her også er en af de ting, som nogle gange bliver nævnt nogle gange, altså husk nu også det her. Men det er klart, at det også handler om kvælstof, det handler om miljøfarlige stoffer i vores vandmiljø, og det handler om den måde, som vi fisker på. Derfor er det også godt, at vi både ser ind i at genbesøge landbrugsaftalen og opfølgning på Fiskerikommissionen.

Spørgeren.

Det er ikke at lægge ordføreren ord i munden, når ordføreren starter sin tale med at sige: Jeg har også talt med lystfiskere, som siger, at skarven er et problem – og så nævner ordføreren ikke noget som helst andet. Det kan ordføreren se på det bånd, der bliver optaget her. Men jeg er glad for, at ordføreren nuancerer det nu, for skarven og sælen er jo det mindste problem i forhold til vores fiskedød i havet.

Ordføreren.

Grunden til, at jeg nævner skarven, er jo, at det er det, som det her beslutningsforslag handler om, og grunden til, at jeg henviser til ministerens tale og siger, at jeg er enig i de ting, er, fordi ministeren også lige har stået og redegjort for en række andre ting, som også presser vores havmiljø. Vi kan godt have den her diskussion om, at det er det eneste, som jeg vil anerkende, men det passer ikke.

Så er det hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det, og tak til ordføreren for lige at minde om, at det her handler om skarv og sæl. Jeg vil bare lige hurtigt benytte lejligheden til at sige, inden her Torsten Gejl kommer videre med at lægge op til, at lystfiskere ikke bakker op om det her, at det her beslutningsforslag har offentligt fået fuld støtte fra Dansk Fritidsforskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, så lystfiskerne bakker op om det her. De bakker op om, at der er et problem med sæl og skarv, som vi skal have kigget på og have løst.

Jeg er glad for, at ordføreren igen minder om, at det er skarv og sæl, vi diskuterer her. Vi snakker ikke hele havplaner. Jeg anerkender også, at der er andre presfaktorer end sæl og skarv, men det her er noget, vi kan gøre noget ved meget hurtigt, hvis det er det, vi vil. Jeg vil sige tak til ordføreren for at lægge op til at indgå i en fælles beretning på det her, så vi rent faktisk kommer videre med at få kigget på det her problem, som er et problem, også set fra de instanser, der offentligt støtter op.

Ordføreren.

Tak, og jeg ser frem videre drøftelser om det her med jer.

Så er det mig, der siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går til den næste, og det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. I Venstre synes vi, det er godt, at vi igen i dag kan få lejligheden til at drøfte de her udfordringer og spørgsmål, der er i forbindelse med sæler og skarver. Det er jo ikke første gang; det er jo blevet drøftet adskillige gange hen over årene, og det er formentlig heller ikke sidste gang. Derfor er det jo sådan set godt, og jeg håber på, at vi både i forlængelse af den debat og den fremlæggelse, der har været fra både ministeren og den foregående ordfører, kan komme ind i et praktisk samarbejde om at få gjort noget ved det her. For der er jo nogle stigende problemstillinger derude.

Kigger vi meget kort tilbage i bakspejlet, har der jo været lavet de tiltag, der kunne opnås enighed om indtil nu, men vi kan bare konstatere, at problemstillingerne derude jo overhaler tingene, og derfor er der behov for, og det synes vi også i Venstre, at få kigget på det her praktisk og realistisk, sådan at vi forhåbentlig kan få sat os omkring et forhandlingsbord. Det synes vi jo også tegner meget fint, i forhold til at vi lige om ikke ret længe skal have de her drøftelser omkring fiskeri, som der jo er lagt til rette til, eller er ved at blive det. Og så er det jo helt oplagt, at vi slår de her forskellige ting sammen, så vi forhåbentlig får de her ting til at gå i hak.

Når jeg f.eks. kigger rundt nede på havnen i Bagenkop på bestemte tidspunkter, når jeg går en tur der, så er der jo voldsomt mange skarver, og derfor er det helt tydeligt en lokal problemstilling de steder, hvor de dukker op, og også når man nogle gange kigger på, hvordan det er med sæler. Jeg får f.eks. også fortalt, at i Østersøen er sælerne den største fiskeriflåde. Det vil sige, at sælerne æder flere fisk, end fiskerne må fange i Østersøen. Det får man at vide, at og det tror jeg sådan set er rigtigt, og det er bare en understregning af, at problemerne er der. Vi har også her på det seneste, hvor jeg også deltog en lokal sportsfiskerforenings generalforsamling også fået efterretninger om, at i nogle af de vandløb, hvor der tidligere var fisk, er det skarverne, der lige kommer og ordner butikken – og så giver man i øvrigt landbruget skylden for det bagefter.

Der er altså også behov for at få kigget på de her ting. Jeg håber, at vi med en lille passende beretning kan samle kræfterne om, at vi så f.eks. i forbindelse med fiskeriforhandlinger og drøftelser nu kan få set på det her, og så på den helt rigtige og afbalancerede måde finder frem til, hvad jeg jo også er fuldstændig enig i, at både sæler og skarver er en del af vores natur og vores biodiversitet. De skal være her, men bestanden udvikler sig bare så eksplosivt nu, at det er blevet et voldsomt problem, og så er der brug for at få justeret på de her reguleringer. Det er ikke første gang, vi diskuterer det, og det er formentlig heller ikke sidste gang, men jeg håber, vi kan lykkes med at få nogle fornuftige drøftelser og resultater. Det ser jeg i hvert fald frem til.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Torsten Gejl.

Tak. Nu siger ordføreren, at landbruget får skylden. Anerkender ordføreren, at kvælstofudledning fra landbruget, der fører til omfattende iltsvind, er et langt større problem for vores fisk, end skarven er?

Ordføreren.

Som det også er fremgået af tidligere i debatten, og det har jeg også i tidligere debatter redegjort for og svaret på, så er der mange presfaktorer. Nu kan jeg forstå, at Alternativet så hellere vil diskutere kvælstof nu, selv om vi egentlig taler om sæler og skarver, men det er jo rent faktisk sådan, at siden slutningen af 1990'erne og indtil nu er der sådan i runde træskolængder jo foretaget en halvering af kvælstofudledningen. Det er rigtigt, at det gik stærkest i starten, knap så stærkt nu, men der kommer også nogle drøftelser på det område. I dag taler vi jo om sæler og skarver; det er det, der er på dagsordenen. Det ser jeg også frem til at vi kan få nogle fornuftige drøftelser om.

Spørgeren.

Nu var det ordføreren selv, der nævnte landbruget. Anerkender ordføreren, at kvælstofudledningen fra landbruget og det medfølgende omfattende iltsvind er en meget større presfaktor for den danske fiskebestand, end skarven er?

Ordføreren.

Jeg har jo svaret gentagne gange på det. Der er mange forskellige presfaktorer. Kvælstof er en af dem, vi skal håndtere. Vi skal også håndtere sæler og skarver, som vi drøfter her i dag – deromkring rensningsanlæg og udledninger for det. Hvis vi f.eks. kigger ude i Odense Fjord, ligger der også en masse slam på bunden. Det ligger der nok fra den tid, før man fik opfundet rensningsanlæg og gjort noget ved det. Men der er jo nogle forskellige udfordringer, også i fjordene, som vi skal løse, og der er forskellige presfaktorer. Derfor ville det da være godt, at vi også får taget fat på det.

Så er det hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det, og tak til hr. Erling Bonnesen for den forholdsvis positive modtagelse. Jeg havde jo selvfølgelig håbet på, at Venstre og ordføreren ville stemme for det her med de udtalelser, man har set fra ordføreren på de sociale medier. Men jeg vil egentlig bare anerkende, at ordføreren også har et fokus på lige nøjagtig den her problemstilling, altså at det er noget, vi kan gøre noget ved, og jeg er glad for, at hr. Erling Bonnesen og Venstre kommer til at bakke op om, at vi får lavet en fælles beretning – det lytter jeg mig til – så vi sikrer os, at vi kommer videre med at kigge på også den her problemstilling.

Ordføreren.

Jeg er i politik for at prøve at få nogle praktiske løsninger på de udfordringer, der ligger der, og jeg kan fuldstændig stå ved det, jeg selv har skrevet på de sociale medier tidligere. Hvad er så den praktiske vej frem for at prøve at nå nogle resultater? Jamen det er jo lige præcis det, som vi prøver at lægge op til fra regeringspartiernes side. Der kan jeg da bare bekræfte, at vi har nogle gode drøftelser i regeringen, og at vi har et godt samarbejde. Vi kalder det ovenikøbet et arbejdsfællesskab. Og så prøver vi så også at sige: Kunne vi lige i den her sag prøve at udvide det arbejdsfællesskab lidt igennem en beretning og sætte os sammen og så få nogle gode snakke omkring det? Det er da måden at håndtere det på.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren er jo en vidende mand med stor erfaring. Nej, jeg må starte et andet sted. Det er alligevel imponerende at høre i hvert fald to partier på venstrefløjen bruge fuldstændig modsatrettet logik, når det gælder CO2 og regulering af sæler skarver.For det med sæler og skarver er noget, der er et større problem, så det skal vi ikke gøre noget ved, og i forhold til CO2 ved vi, at dansk landbrug er et af de bedste i verden, men det skal død og pine dø. Så der foreligger jo den mulighed, at det bare er, fordi de to partier bruger enhver mulighed, de har i Folketingssalen, for at sige, at dansk landbrug bare skal slagtes.

Vil ordføreren ikke bare forklare mig, om ordføreren måske ikke også kan have en lille bekymring for, at fordi der er partier i Folketinget, der er fuldstændig ligeglade med alt det andet, så bliver den her problematik om sæler og skarver, som er en reel problematik, måske glemt eller kvalt, hvis den bliver samlet i én pakke? Hvorfor er det, at ordføreren ikke mener, at vi ikke bare kan lave det her som en aftale for sig selv? Selvfølgelig skal den indgå i en helhedsplan, når vi laver sådan en, men vi kunne jo søreme godt i Folketinget holde et ekstra møde en fredag eftermiddag og blive enige om det her.

Er ordføreren ikke også bange for, at det her bliver kvalt i den normale dans om juletræet, vi har i Folketinget?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg faktisk ikke. Når jegmærker stemningen og lytter til de meldinger, der kommer nu, tror jeg faktisk, at det er meget godt – det er heldigt timet, kan man sige – at lægge det her ind i forbindelse med fiskeriforhandlingerne. For det hænger jo meget godt sammen, kan vi også høre på det.

Politik er jo det muliges kunst, og for mig er det fint, at vi klarer det i forbindelse med fiskeriforhandlingerne, hvis det kan lade sig gøre. Signalerne synes jeg er ret tydelige, og jeg kan da også forstå på nogle af de partier, som der er blevet refereret til, og som ligger et stykke fra os, kan man sige, at de da også går ind for, at man skulle prøve at gøre noget for fiskebestandene. Så skulle man jo netop melde sig positivt på banen for at prøve at være med til at regulere det her, men vi får så at se, hvor mange der møder op til kaffen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo korrekt, og det er også derfor, at det er så overraskende, at der slet ikke snakkes om sæler eller skarver i den del af Folketinget. En anden problematik er, at det meget bliver en skarvdebat, og det er helt fair. Det er et supergodt forslag. Det kan vi jo kun selv sige fra Danmarksdemokraternes side.

Men virkeligheden er jo også, at sæler og sælpopulationen også fører en anden problemstilling med sig i forhold til fiskeriet, nemlig sælorm. Så vil ordføreren ikke bare bekræfte mig i, at vi har behov for en regulering af sælerne? For vi kan se, at den skadevirkning, de har, rækker ud over den skadevirkning, der er med den yngel, de spiser, og de torsk, de spiser. Så selve sælormproblematikken skal vi også forholde os til.

Tak. Ordføreren.

Det er jo nogle af de samme problemstillinger, jeg selv har været inde på på de sociale medier, sådan som der lige blev refereret til. Jeg har f.eks. også været nogle gange på havnen i Bagenkop, hvor man jo er ude for nøjagtig de problemstillinger. Så der er et behov for at få set på det, og så er det jo vigtigt, at man så finder, om man så må sige, balancerne i det, som jeg var inde på tidligere, og det er bare det, jeg så også appellerer til.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand, og jeg vil også godt kvittere for, at der nu kommer mere fokus på det her problem, som jo har været noget, både jægere og fiskere og rigtig mange andre af dem, der sørger for, at vi har en god natur i Danmark, har råbt op om i mange år. Der er jo mulighed for at regulere skarven, hvis man søger om tilladelse inden for nogle afgrænsede områder og i afgrænsede perioder osv. Jeg tror faktisk, at den lige er udløbet her med udgangen af marts.

Kunne det være, at et af problemerne også er, at der ikke er så meget kendskab til det? Jeg har set, at Danmarks Sportsfiskerforbund f.eks. har igangsat en informationskampagne til sine medlemmer for at gøre opmærksom på, hvilke muligheder der faktisk er, og måske skulle vi også fra regeringens side, Folketingets side og det offentliges side gøre lidt mere for at udbrede kendskabet til, hvordan man faktisk lovligt kan regulere i hvert fald bestanden af skarv.

Ordføreren.

Det er yderst relevant, og jeg ser da også for mig – det håber jeg da – at man i forbindelse med de her drøftelser over en kop kaffe eller to, eller hvor mange der nu skal til, også kan få kigget på, hvad reguleringsmulighederne egentlig er. Hvad gør man i dag? Hvad er det så, man kunne gøre mere, sådan at vi stadigvæk finder balancerne, og sådan at der stadigvæk på en afbalanceret måde kan være både skarver og sæler derude i vores samlede natur og hav osv.? Det skal der være, men der er bare blevet alt for mange nu.

Ministeren tror jeg brugte ordene, at det var gået i ubalance. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er derfor, at vi jo har til opgave at prøve at få genskabt de her balancer. Men jeg er enig i, at så skal vi også efterfølgende prøve at få bredt kendskabet ud, sådan at vi gennem et godt samarbejde med fiskeriorganisationer, og hvem der ellers er interesseret i at deltage i det her, på en passende, god måde kan bruge de forhåbentlig kommende nye muligheder.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jeg glad for. For det kunne jo være, at man, hvis man oplyste noget mere om tingene, rent faktisk kunne gøre mere, også inden for de gældende regler. Når man kører forbi de her store marker, hvor der bare sidder skarver overalt, og man kan se, at det er ødelæggende for vegetationen og for vildtet osv., så kan jeg godt forstå den magtesløshed, som mange føler. Så det er bare en tak til ordføreren for, at man også vil inddrage organisationerne ved at udbrede kendskabet til, hvad man allerede i dag kan.

Ordføreren.

Tak for det. Det er vi meget enige om. Vi ser frem til nogle gode snakke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Tak til forslagsstillerne for forslaget. På rigtig mange områder er det jo ekstremt tydeligt, at vi har presset økosystemers balance, og at livet i havet har det rigtig svært. Årsagerne til de pressede fiskebestande og det lidende havmiljø er jo rigtig mange. Det er iltsvind, næringsstofforurening fra landbrug, manglende fri passage for fisk og vandinsekter, fastsættelse af fiskebestande, som ikke overholder biologisk rådgivning, og fiskemetoder, som ikke er skånsomme.

I SF har vi ikke noget imod at regulere skarven eller sælen. Vi kan se, at der allerede er muligheder for at gøre det. Men i og med at der er rigtig mange årsager til, at vores havmiljø har det rigtig dårligt, ligger løsningen i en helhedsorienteret indsats, som tager højde for alle presfaktorerne, altså en økosystembaseret tilgang frem for ad hoc at hoppe fra tue til tue. For det er nødvendigt, at vi får de her løsninger, som samlet får genoprettet naturen og de sunde økosystemer. Så som sagt har vi ikke noget mod at regulere skarven, men det skal ske sammen med det andet, så vi rent faktisk får en fornuftig genoprettelse af balancen, og det savner vi i det her forslag, og jeg ved, at det ikke er ordførerens intention. Men vi ønsker altså den her helhedsplan.

Vi ser, at netop den her regulering af skarven kan være en del af en indsats for at genskabe sunde økosystemer, men det må ikke stå alene, og at hvis vi skal regulere skarver og sæler skrappere ud over de muligheder, som der allerede er i dag, bør fiskeriet og landbruget ligeledes reguleres, men selvfølgelig ikke på samme måde. Så SF kan ikke støtte forslaget. Vi foreslår til gengæld, at man bør lave en beretning, som har det her bredere perspektiv med, i forhold til hvordan vi kan få udarbejdet samlede helhedsplaner med lokale forvaltningsplaner, inklusive regulering af skarven.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Så kender man jo desværre lidt SF igen på det her område, hvor man næsten går helt balalajka, ikke? Hvis ikke man kan give fiskeriet eller landbrugets skylden for det, er det lidt noget skrammel. Jeg anerkender også, at der er forskellige presfaktorer, men jeg er bare nødt til at minde ordføreren om, at de forskellige presfaktorer også er forskellige, alt efter hvorhenne i landet man befinder sig. Tag et eksempel som Ringkøbing Fjord og Skjern Å-deltaet. Det har været en kæmpe succes at få gang i laksefiskeriet derude. Det er et kæmpe laksefiskeri, man har fået i gang for lystfiskerne derude, men der er ikke ret mange skrubber, og der er ikke ret mange ål tilbage, og hvor forsvinder de hen? De forsvinder lige nøjagtig som føde for skarv og sæl. Det er der så grundig dokumentation for i undersøgelser. Vi snakker om, at over 85 pct. af alt, der forsvinder, forsvinder til skarvkolonierne der. Så man er nødt til at sige, at der er forskellige presfaktorer. Vi skal gøre noget ved det her, og det kan vi gøre nu uden at gøre det i sammenhæng med det andet først. Vi kan gøre det her nu.

Ordføreren.

Vi kan sagtens gøre det nu, men jeg er optaget af, at vi gør det rigtigt. Jeg er også fuld af beundring over de initiativer, der er til udsætning af de her fisk – altså de initiativer, der er der allerede nu. Men det er ikke kun skarvens skyld, at de her fiskebestande har det svært. Det handler også om noget så nørdet som vandinsekter og mikrobiota i de her åer, hvor det ikke er nok alene at sætte fisk ud og så regne med, at det også kommer opstrøms. Der skal altså flere ting til, og det, jeg efterspørger, er, at når vi gør det nu og hurtigt – og nu kigger jeg ned på miljøministeren – så synes jeg, at vi skal gøre det ordentligt, for ellers er det spild af tid og spild af kræfter.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg er helt enig. Der er mange andre ting, og der er blevet så få fisk i nogle af vandløbene, at skarven rent faktisk spiser nogle af de her mindre dyr, som skulle være føde til fiskene derude nu. Jeg siger jo også tydeligt her, at der også er andre ting, der skal gøres, men vi kan ikke leve op til at gøre mange andre ting, hvis ikke vi også kigger på det her, og det her kan vi gøre noget ved nu. Vi kan få sat det i gang og hjulpet med til det. Der bliver allerede reguleret kraftigt i landbruget og fiskeriet derude, men det er, som om man har en tendens til at sige: Hvis ikke vi kan skælde ud på dem, skal vi i hvert fald ikke gøre andet. Men jeg anerkender, at man er med på en beretning. Tak for det.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det sidste var det væsentlige. For det, jeg siger, siger jeg jo netop i det gode samarbejdes ånd, som jeg synes vi har i forvejen, med at få lavet en ordentlig plan, som rent faktisk adresserer det, sådan at vi ikke spilder mere tid. Det er det, jeg også rækker ud til ordføreren for at vi gør. Så siger jeg også, at SF ikke er bange for at regulere skarven. Vi skal bare gøre det ordentligt og sikre, at vi ikke begynder at gøre det og så ikke får det andet med og så har spildt en masse tid. Lad os gøre det ordentligt, og lad os komme i gang hurtigt. I øvrigt er det ikke sådan her, jeg ser ud, når jeg går balalajka. Så skulle du se, når jeg prøver at få ungerne ud af døren om morgenen og har lidt travlt.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Vi anerkender fuldt ud, at SF er med i en beretning, og det er også dejligt. Men det er sådan lidt en alt- eller intet-politik, altså at hvis man ikke kan ordne det hele, skal intet ske, og det er bare ikke sådan, jeg kender SF fra andre områder. Der er SF villige til at sige: Okay, vi tager elefanten i skiver. Hvorfor den modstand over for at gøre noget så åbenlyst som en regulering af sæler og skarver, når vi i hvert fald ved, at det er en delproblematik, som skal ordnes, og den kunne vi ordne nu? I Danmarksdemokraterne siger vi jo heller ikke, at alt det andet ikke også skal ordnes, men jeg er bekymret for, at det her bliver endnu en syltekrukke, og at man, hvis man ikke kan redde det hele, så hellere vil lade alt stå til, og det er ikke sådan, jeg normalt kender SF.

Så vil SF ikke bare lige forklare, hvorfor det er så vigtigt, at det her skal ligge dødt, selv om vi ved, det er en problematik, der skal ordnes nu? Er det, fordi SF har tænkt sig at bruge det som en presbold for noget andet, altså en stramning over for landbruget en gang til, fordi der, hvis man gør noget i forhold til sæler og skarver, så ligesom også skal være noget andet? Eller er det bare, fordi SF måske er lidt mere lunkne, men man godt kan se, at forslaget er fantastisk godt, og at man faktisk ikke rigtig kan tillade sig at stå og sige nej til det fra talerstolen?

Tak. Ordføreren.

Nej, jeg synes bestemt, at vi skal handle nu, og at det skal ske rigtig hurtigt, og det synes jeg også jeg redegjorde for før. Så det her er ikke en syltekrukke, og jeg bryder mig bestemt ikke om syltekrukker, og jeg synes, vi skal gøre noget hurtigt nu, og derfor rækker jeg også ud og siger, at lad os få lavet en ordentlig plan, som løser det hurtigst muligt. Og der skal der bare andre ting til.

Danmarksdemokraterne har to beslutningsforslag fremme i dag, så det går jo også lidt bredere ud, men det har ikke alle de andre ting med. Så på en eller anden måde tænker jeg også, at man fra Danmarksdemokraternes side har lagt op til, at der selvfølgelig skal mere til. Eller hvordan er det?

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ja, det har vi i Danmarksdemokraterne, men vi behøver ikke at blande pærer og bananer i en stor sæk hver gang. Vi kan godt finde et problem og så se på, hvordan vi løser problemet, og så komme med en fantastisk god og enkel løsning, som vi har også fremlagt det for Folketinget her i dag, og hvor alle her i dag, på nær dem, der virkelig hader dansk landbrug, jo også har vist, at de er for.

Så skal vi også huske lystfiskernes situation og det er sælerne, jeg gerne vil ind på. Lystfiskerne er her jo, hvor de siger, at de får ødelagt laksefiskeriet i f.eks. åerne, og jeg bliver bare nødt til at sige, at det ikke har noget med vandkvaliteten at gøre. For der er ikke laks, hvis vandet ikke er rent. Så skal vi ikke blive enige om, at vi i hvert fald også skal til at regulere sælerne, sådan at det ikke senere hen bliver glemt?

Tak. Ordføreren.

Jo, der er jo også eksisterende muligheder for det. Jeg tror, jeg vil prøve at give en billedlig betegnelse for, hvad jeg synes, der er vigtigt. Vi kan se på vores økosystemer, som er i ubalance, som et bord, der rokker osv., og så nytter det ikke noget, at vi bare lige tager et af benene og så hugger lidt af og så satser på, at det her bord nu kommer i balance, og at blyanten så ikke triller ned ad det. Men der synes jeg faktisk også, det er ret vigtigt, at vi får kigget på, om der også er andre ting, der skal til, sådan at vi får et stabilt økosystem. Og det er sådan, økosystemer fungerer, altså at vi ikke bare kan tage én ting ud og så gøre noget. For så får vi måske bare et nyt skævt økosystem.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Det er jo en mærkelig logik. Altså, SF har lige stået og sagt til regeringen, at man nu skal i gang med afgifter på landbruget, og at klimaet ikke kan vente. Man har en klimalov på 70 pct., hvor man tager ét område, hvorefter man så går videre til det næste område og videre til det næste område. Der ordner man jo ikke det hele på en gang, og der presser SF jo på, for at man går i gang med de ting, som man så synes man kan gå i gang med. Det er nøjagtig det samme, som man står med her. Der er ingen, der siger, at alt med hensyn til vores havmiljø, iltsvind og alt muligt andet bliver fikset, ved at man går ind og handler hurtigt, men at noget af det vil blive forbedret.

Så kan SF ikke forstå det? For man kan på klimaområdet have den logik, hvor man godt kan gå ind og sige, at det er okay med CO2-begrænsninger på de og de områder, fordi det på et tidspunkt løser det hele, og man ikke mener, at man skal vente med at lægge afgifter på landbruget og erhvervet og alt muligt andet, før man har en overordnet, samlet plan for det hele.

Ordføreren.

Jeg er jo egentlig glad for, at ordføreren selv bringer det op. For jeg synes jo faktisk, at lige præcis den her klimadagsorden er et ret godt eksempel på, hvorfor det er en rigtig dårlig idé at starte forskelligt, men der er nu engang forskel på sektorerne. Men alt andet lige har vi jo i rigtig mange år vidst, at det var nødvendigt at regulere landbruget i forhold til klimagasudledningerne, og vi har i rigtig mange år vidst, at vi stod med en klimakrise, men vi har alligevel startet med alt det andet og håbet på, at vi ikke rigtig behøvede at gøre det, og nu kan vi se, at vi er for sent ude, og at det bliver rigtig dyrt for landbruget, hvis vi skal igennem med det.

Så jo, jeg synes egentlig, at vores politik harmonerer rigtig godt. For vi skulle have gjort det her for lang tid siden, sådan at vi fik tid til, at landbruget bedre kunne omstille sig, men at vi også i et efterhånden desperat håb om at sørge for, at vi kan holde os omkring de 1,5 grader, fik nedbragt klimagasforureningerne ordentligt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jo, men det er sjovt. Da man sad med de her CO2-forhandlinger for andre brancher og andre områder, hørte jeg jo ikke SF advokere for, at man skulle vente med at indføre CO2-afgifter, altså på erhvervslivet, på affald eller på alle mulige andre ting, fordi man også lige skulle have landbruget på plads. Det var jo ikke det argument, man havde, men der sagde man, at lad os skynde os at komme i gang med at ordne det, som vi kan, og så kigger vi på det andet bagefter. Det er jo den samme logik, som vi har her, hvor vi siger, at lad os nu komme med det, som vi kan gøre, og at vi ikke skal vente, til vi også skal kigge på det andet. Så logikken holder jo ikke fra SF's side.

Ordføreren.

Jeg synes, at den holder absolut glimrende. Vi har hele tiden sagt, at landbruget skal reguleres, og det er ikke noget, som vi – hovsa – siden hen er kommet frem til. Så ja, økosystemerne skal være i balance, og det giver rigtig god mening at regulere både skarver og sæler, men vi skal også have de andre presfaktorer ned.

Helt konkret giver det jo heller ikke nogen mening, at vi fuldstændig i blinde begynder at regulere, hvad det er for nogle sæler, og hvad det er for nogle skarver, når vi har de trækkende fugle, der går ind over, for de har altså også en ret til at være i naturen. Så vi skal respektere et økosystem, og når det skal genopbygges, skal det gøres i en balance og ved at tage højde for alle presfaktorerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi har her med en af de lidt mærkelige debatter i Folketingssalen at gøre, hvor et parti fra oppositionen har fremsat et beslutningsforslag og man i regeringen så går på talerstolen og siger: Vi er enige, vi agter også at gøre noget, og derfor stemmer vi imod. Vi i Liberal Alliance har den modsatte tilgang til den slags beslutningsforslag, altså at vi, når vi er enige i, at vi gerne vil gøre noget, så stemmer for, og det vil vi også gøre med det her beslutningsforslag, og det føler jeg et stort behov for at sige, og det er ikke, fordi vi er enige i alle de synspunkter, som begrunder dette beslutningsforslag, hverken ude i den offentlige debat eller her i Folketingssalen i dag.

Vi mener ikke, at problemerne for fiskebestanden i Danmark i noget nævneværdigt omfang skyldes, at vi har for mange skarver og for mange sæler. Vi mener, at problemerne i fiskebestanden i Danmark skyldes, at vi i vore indre farvande har for stor en udledning af kvælstof, primært fra landbruget, og at fiskemetoderne og omfanget af det fiskeri, der foregår i vore farvande, også reducerer fiskebestanden uacceptabelt meget. Skarver og sæler tilføjer sig til det, at fiskebestanden i forvejen er meget lav, og de spiser også nogle fisk, det er rigtigt, men det er ikke dem, der er nogen nævneværdig årsag til, at vi mangler fisk i de danske farvande, men det er det forhold, at fiskene simpelt hen ikke kan trække vejret, og at der bliver overfisket på dem, og at den måde, man fisker på, ødelægger fiskebestandene.

Så hvorfor kan vi så bakke op om det her? Ja, det kan vi, fordi vi ønsker en normalisering af tilgangen til skarver og sæler i Danmark, så man kan behandle skarver og sæler i henhold til det manglende trusselsniveau, som de to arter er omfattet af. Det er ikke sådan, at skarven er en truet fugl i Danmark, og det er ikke sådan, at sælen er et truet dyr i store dele af Danmark, og derfor må vi gerne gå tilbage til en mere normal regulering af bestandene, som vi også kender det fra andre dyr i Danmark. Her skal man jo også huske på, at også mennesket er en del af naturen, at også mennesket er en dyreart, og at mennesket derfor også kan skyde dyr og spise dyr. Eller det kan også bare være, at man, hvis man synes, at rågerne simpelt hen råber for højt tæt på byen, kan skyde op i en rågekoloni, fordi man ikke gider rågerne så tæt på byen. Så er de velkomne til at leve alt det, de vil, ude i skoven, men herinde i byen kan man simpelt hen synes, det er for irriterende med sådan en kæmpestor rågekoloni, og derfor skyder man dem, når ungerne ligger i deres reder, og det kan man også gøre med skarver, hvis man synes, de fylder for meget nogle steder, hvor de ikke bør fylde, så længe det ikke er en truet art, og det er ikke en truet art.

Så vi bakker op om det her, fordi vi ønsker, at man begynder at betragte skarver og sæler mere som andre arter i den danske natur, og at man dermed også går over til en regulering, der minder mere om, hvordan man regulerer andre arter i den danske natur.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig to personer indtegnet, og den første er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg er lidt ærgerlig over, at vi har en lille snert af, at vi igen kører den over på, at det er landbrug og fiskeri, det hele handler om, for det er ikke det, det her handler om. Der er forskellige presfaktorer, og det anerkender jeg. Det er forskellige forhold, der gør sig gældende, alt efter hvor man er i landet. Og igen må jeg bare henvise til, at det altså ikke er iltsvind og landbrug og fiskeri, der er skyld i den manglende bestand af bl.a. ål og skrubber inde i Ringkøbing Fjord. Det er skarv og sæl.

Men når det er sagt, lader vi det ligge, og så vil jeg egentlig bare sige tak for opbakningen til forslaget her. Jeg er glad for at høre, at Liberal Alliance bakker op om det her. Uagtet at vi måske ikke er helt enige om grundene, så er vi trods alt enige om resultatet. Tak for det.

Ordføreren.

Når man har en meget lav bestand af fisk på grund af nogle presfaktorer, der handler om kvælstofudledning fra landbruget og nogle fiskerimetoder og et omfang af fiskeri, som reducerer bestanden af fisk betragteligt, så er det klart, at når du så også putter skarv og sæl ind i den ligning, kommer de også til at udgøre et pres på fiskebestanden. Men det betyder altså ikke, at det ikke er de to andre faktorer, altså kvælstofudledning og fiskeri, som har forårsaget det primære problem omkring fiskebestanden, og ikke skarv og sæl. Men tak for kvitteringen for, at vi vil bakke op om beslutningsforslaget.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så vil jeg bare hurtigt lige påpege, at der ligger forskning, der viser, at vi kan gøre alt, hvad vi vil, med alle de andre ting. Vi får ikke flere fisk kystnært og i vores vandløb, hvis ikke vi gør noget ved skarv og sæl.

Ordføreren.

Hr. Kristian Bøgsted må gerne sende mig et link til den forskning, der dokumenterer, at vi ikke får flere fisk, hvis vi gør noget ved kvælstofudledningen og den måde, man fisker på, hvis vi ikke samtidig kraftigt reducerer skarv og sæl.

Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Bare lige for en god ordens skyld vil jeg sige, at som jeg hørte det, giver ordføreren for Liberal Alliance udtryk for, at han har hørt, at regeringspartierne vil stemme imod det her beslutningsforslag. Det har jeg ikke hørt. Nu mangler vi også lige at høre Moderaternes ordfører, men altså, ministeren har været på talerstolen, Socialdemokratiets ordfører har været på talerstolen, jeg har været der, og der er ikke nogen, der har udtrykt noget om, at vi vil stemme imod det her beslutningsforslag. Vi har tværtimod sagt, at vi lægger op til at prøve at få lidt praktisk politik på det her, og vi vil prøve at få håndteret de her problemer. Derfor vil jeg da også bare tage positivt imod, at Liberal Alliance også, som jeg hører det, melder sig til at prøve at tage nogle drøftelser om det her. Så lad os da prøve ligesom at tage den derfra.

Altså, bare lige for god ordens skyld vil jeg sige, at jeg i hvert fald ikke har givet udtryk for det, og jeg har heller ikke hørt, at mine gode kollegaer har sagt, at vi stemmer imod det. Tværtimod kigger vi ind i at prøve at få håndteret de her udfordringer og problemer, der er omkring sæler og skarver.

Ordføreren.

Jamen jeg forstod ministeren sådan, at ministeren vil anbefale de partier, som er en del af regeringsprojektet, at stemme imod. Og jeg har endnu ikke oplevet, at når en minister siger sådan noget, adlyder de tre regeringspartier ikke. Men hvis det er sådan, at der stadig væk er en mulighed for, at regeringspartierne Venstre, Moderaterne og eventuelt også Socialdemokratiet, selv om Socialdemokratiet har ministerposten, godt kunne finde på at stemme for det her, så vil jeg anbefale, at forslagsstilleren ikke lader sig nøje med, at vi afgiver en fælles beretning, men at vi tager afstemningen i salen, så vi kan få syn for sagn.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

For nu at være helt præcis lyttede jeg også meget nøje til ministerens tale, og ministeren sagde: Vi kommer ikke til stemme for det her. Og da vi så heller ikke kommer til at stemme imod det, er det jo lige præcis en god minister, der lægger den ud til, at vi kan få tingene håndteret her i Folketinget, og det er lige præcis det, vi sådan set er i gang med nu. Derfor lægger vi også op til, at vi skulle få en beretning omkring det her og prøve at komme videre. Så lad os stoppe ordkløveriet, og lad os komme videre med noget praktisk samarbejde om det her.

Ordføreren.

Jeg vil stadig – også selv om hr. Erling Bonnesen igen tager ordet for at skabe tvivl om, hvad regeringen agter at gøre ved det her – anbefale forslagsstilleren nu at tage afstemningen i salen, så vi kan se, hvordan regeringspartierne stemmer.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg trykkede mig egentlig ind, dengang et af regeringspartierne sagde det. Jeg havde nemlig også hørt ministeren klart give til kende, at det, der kom til at ske, var, at de i hvert fald ikke kom til at stemme for det her. Og i Nordjylland er det sådan, at hvis ikke man stemmer for, er man som udgangspunkt imod, og så er alt andet sniksnak. Der er jeg fuldstændig enig med ordføreren, der står på talerstolen.

Men det var nu mere en anden problematik. I Danmarksdemokraterne anerkender vi fuldt ud, at der er rigtig mange grunde til, at fiskeyngel kan have det svært rundtomkring. Der er faktisk steder som Skallingen – ministeren kom også ind på det – hvor det vist er bevist, at det primært er skarven, der ødelægger bestanden i den å. Men jeg synes, at ordføreren glemte en enkelt faktor, nemlig udledning af spildevand fra byerne. Der vil jeg bare gerne høre, om ordføreren ikke vil bekræfte mig i, at udledning af spildevand fra byerne er en ret stor problematik i de områder, der ligger omkring de store byer, primært her i København og det smalle stræde, vi har her, hvor byen har en klar påvirkning på det. Det er så endnu en af de faktorer, vi naturligvis også skal kigge på hvordan vi løser.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Jeg kan bekræfte, at der er en påvirkning fra rensningsanlæg i byerne, men alle tal viser, at den primære kvælstofforurening i vore indre farvande kommer fra landbrugskilder, og at udledninger fra rensningsanlæg i byerne, som vi prøver at gøre noget ved, og som vi er i gang med at gøre noget ved, fylder en mindre del af kvælstofforureningen, og at man således stadig ville have store, store problemer med kvælstofudledningen til de indre danske farvande. Selv hvis byerne helt holdt op med at udlede fra rensningsanlæg, ville vi stadig have store, store problemer, fordi det primære problem kommer fra landbruget.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren er en dygtig ordfører og en meget, meget dygtig retoriker, men ordføreren ved også godt, at det, han lige glemte at sige, var overløben fra regnvandssystemet, som laver det her. Jeg ved jo faktuelt, at der har været en sag i Københavns Kommune for nylig, hvor man lige ups havde lavet et overløb, som forurenede ret meget. Så jeg spørger lige en gang til: Er det ikke korrekt, at der i forhold til forurening af danske farvande – ud over at det kommer fra landbruget, og at der er problemstillingen med yngel af skarven og sælen – også er en klar og faktuelt bevist problematik med spildevand og forurening fra byzoner?

Ordføreren.

Så gentager jeg: Det er korrekt, at der er et bidrag fra rensningsanlæg, men det er ikke korrekt, at det bidrag er så stort, at det i forhold til landbrugets udledninger udgør et stort problem. Altså, i forhold til landbrugets udledninger er det et meget lille bidrag, der kommer fra rensningsanlæggene, for landbrugets udledninger af kvælstof fra marker er den primære forårsager af iltsvind i vore indre farvande.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Det er vigtigt at nuancere, om det er indre farvand eller farvande eller bælter, og hvor iltsvind kommer fra, og også, hvordan det påvirker det. Så jeg synes, det er rart, at vi får den nuancering af, hvilke farvande det er, vi snakker om her.

Nu hører jeg jo, at Venstre ikke vil stemme for og måske heller ikke vil stemme imod, og det vil sige, at de vil stemme gult. Nu er ordføreren jo erfaren parlamentariker herinde. Hvis man stemmer gult, betyder det så ikke, at man i hvert fald ikke stemmer imod? Og det betyder, at der så skal være færre, der rent faktisk stemmer for, og forslaget vil have større chance for at blive stemt igennem, hvis der er flere, der trykker grønt – er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Nu skal jeg se, om jeg husker det her korrekt. Jeg kan simpelt hen ikke huske, om man skal have et flertal af de stemmer, der afgives, for at ting bliver vedtaget, eller om man bare skal have flere grønne stemmer end røde. Men hvis det er sådan, at man skal have et flertal af de stemmer, der afgives, tæller en gul stemme på samme måde som en rød stemme, altså en stemme imod. Så er det ligegyldigt, om man stemmer imod eller stemmer hverken for eller imod. Hvis det er sådan, at stemmer for forslaget skal matches af et tilsvarende antal stemmer imod forslaget, for at et forslag vedtages, risikerer regeringen jo, hvis regeringen stemmer hverken for eller imod, at det her faktisk bliver vedtaget. De blå partier udgør måske flere stemmer end de røde partier – det har jeg ikke lige i hovedet. Så det her er meget kompliceret, som man kan forstå.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, fru formand. Først vil jeg starte med at sige: Ja, jeg anerkender, at der også er andre presfaktorer. Og de taler ind i og afspejles meget godt i det, ministeren har sagt. Så har jeg i hvert fald forkortet tiden på den parameter.

Så vil jeg gerne anerkende og sige tak for et rigtig godt forslag. Jeg har jo den fornøjelse at være ordfører sammen med forslagsstillerne og nyde godt af den kæmpe, kæmpe ekspertise, ordføreren har på det her område. Stor respekt for den faglighed og saglighed, der altid ligger bag de snakke, vi har. Jeg anerkender fuldt ud, at vi har en udfordring her, både med skarven og sælen. Jeg tror faktisk, at havørnen er den eneste fjende, skarven har. Der er bestanden heldigvis på vej opad, men ikke i sådan en fart, at den vil kunne regulere de problematikker, vi har med skarven.

Når jeg kører fra Møn over Bogødæmningen, har jeg fornøjelsen af at have sådan en skarvkoloni ude på en lille ø på venstre side. Jeg kan sige, at alt er goldt. Der har engang været træer, men det er der ikke længere. De kan heller ikke overleve. Så derfor har jeg stor respekt for forslaget, og som vi også har talt om, ved forslagsstilleren, at vi selvfølgelig har arbejdet i regeringen. Det er jo bare dejligt, hvis vi kan finde ud af at lave en beretning, så vi kan få alle ekspertiser med i lokalet, når vi skal diskutere Fiskerikommissionen, så vi sammen finder en løsning på det, der skal til, på et fagligt og sagligt grundlag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Den første er til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Der opstod en spændende situation, da hr. Erling Bonnesen kundgjorde, at regeringen ikke ville stemme nej til det her. Så vidt jeg forstår, vil regeringen heller ikke stemme ja til det her. Så er det vel sådan, at regeringen stemmer gult. Jeg vil gerne høre ordføreren helt præcist opklare, hvad regeringen har tænkt sig at gøre, og også prøve at informere mig om, hvad konsekvenserne vil være, når regeringen ifølge hr. Erling Bonnesen, som jeg tolker det, kommer til at stemme gult. Har vi så en situation, hvor forslaget risikerer at blive vedtaget, især fordi de borgerlige partier stemmer grønt?

Ordføreren.

Altså, jeg tror ikke helt, vi tolker hr. Erling Bonnesens udsagn på helt samme måde. Jeg hører det, som om hr. Erling Bonnesen taler ind i ministerens forslag om, at vi finder ud af det her sammen og laver en løsning, laver en beretning, og kommer og finder fælles fodslag her i Folketingssalen efterfølgende. Og der vil vi jo selvfølgelig stemme ja, når vi har fundet ud af, hvor vi står.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Altså, vi hørte alle sammen hr. Erling Bonnesen sige, at Venstre ikke stemmer nej og regeringen ikke stemmer nej. Det vil jo faktisk sige, at hvis det kommer i salen, er der to muligheder, og det er gul eller grøn. Så ville jeg da også, hvis jeg var forslagsstiller, skynde mig at få det forslag her i salen. Og nu er det jo et regeringsparti, jeg spørger. Derfor vil jeg gerne have det opklaret. Hvad bliver processen?

Ordføreren.

Som jeg sagde tidligere: Vi anerkender og køber ind på at lave en beretning og vil gerne lave en fælles løsning, og det står vi på, og det vil vi fortsat gøre.

Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordføreren for ros og anerkendelsen af det her. Jeg er selvfølgelig glad for, at det bliver taget godt imod, og at man er åben for at kigge på noget, men jeg bliver simpelt hen nødt til at køre lidt videre i den udtalelse her og spørgsmålet fra hr. Torsten Gejl herovre.

Hvis jeg begærer det her forslag til afstemning hernede med de udmeldinger, der er kommet, stemmer regeringen så rødt, grønt eller gult til det forslag her?

Ordføreren.

Som jeg sagde før: Moderaternes take på det her er, at vi synes, en beretning er en rigtig god idé. Vi skal have det her gennemarbejdet.

Vi har nogle forvaltningsplaner nu, som vi skal have boret lidt mere ud: Hvad kan vi? Hvad kan vi ikke? Hvad spænder ben? Er der noget, vi kan gøre bedre? Skal der laves nogle lovforslag, eller kan vi køre videre med det, vi har, og så lave noget oplysning omkring det?

Så det, Moderaterne siger, er: Lad os komme ind til bordet, få lavet den her beretning, få talt om det. Så hvis det kommer ud i ren form, uden at vi har gjort det her – fordi for os er det ufattelig vigtig, at vi er grundige og får vendt hver en sten – så vil vi stemme nej.

Det er spændende at være formand i dag. Værsgo til hr. Kristian Bøgsted for den anden korte bemærkning.

Det er jeg glad for. Så fik vi jo afklaret det her om, om jeg skal gå efter afstemning eller gå efter en bred beretning her.

Så vil jeg egentlig bare sige tak for at anerkende det her og være indstillet på, at vi får lavet en god beretning her. Og jeg kunne da håbe, at vi så lander i noget, der tilnærmelsesvis ligner det her rigtig meget, og som Moderaterne og resten af regeringen så vil støtte op om.

Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det var nu ikke for at stille spørgsmål. Det er mere, fordi det da er utrolig interessant, at man kan komme ud i så mange forskellige afskygninger af det, jeg rent faktisk sagde. Det var: Jeg har ikke hørt nogen, der ville sige det. For vi er jo i vores gode arbejdsfællesskab helt enige om, at vi går efter det med beretningen.

Så det skal selvfølgelig have sin chance, og det har jeg også kvitteret for tidligere, og det hører jeg også min gode ordførerkollega fra Moderaterne sige. Vi skal gå efter den beretning, og det skal have sin chance. Det er det, der er første take på det. At der så kommer andre fortolkninger ind over det, må stå for deres egen regning.

Ordføreren.

Jeg betragter det mere som en replik.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Jamen så bliver det jo altså lige pludselig sjovt på sådan en eftermiddag her. Lad os nu være ærlige. Venstre sagde, at regeringen ikke kommer til at stemme imod det her. Så er det fair nok, at man nu vil gøre noget andet. Jeg så også, at ordføreren lige skulle have konfereret med ministeren om, hvad der egentlig er op og ned i det her. Lad nu være med at digte og prøve at sige, at det ikke var det, der skete, for det var lige præcis det, der skete. Altså, man kom i tvivl om, hvad der lige pludselig var op og ned i regeringen. Jeg håber da, at Venstre står ved, at man ikke vil stemme imod det her, og så må der jo være en reel uenighed i regeringen. Ellers må man da gå på talerstolen som privatist og sige: Nej, jeg har dummet mig, jeg skulle ikke have sagt, at vi ikke vil stemme imod det her. Så ville den da være lagt død. Men hold nu op med alt det andet her om, at man påstår, at man ikke har sagt noget, som vi alle sammen har hørt at man har sagt. Lidt uenighed i regeringen er jo ikke så dårligt.

Ordføreren.

Ved De hvad, hr. Lars Boje Mathiesen, det vil jeg simpelt hen anerkende. For hvis man ikke kan være uenige nogle gange, er det min påstand, at så kan man heller ikke udvikle. Så jeg er fuldstændig enig i den betragtning, at det er godt at have noget uenighed.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad er ordførerens holdning til, at Venstre ikke vil stemme sammen med de andre partier i regeringen?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om hr. Lars Boje Mathiesen var ude at træde af på naturens vegne lige før og ikke hørte den replik, hr. Erling Bonnesen kom med. Den udtrykte jo egentlig meget godt, hvad det var, hr. Erling Bonnesen ønskede. Han ønskede at få den her beretning på lige fod med os, og hvis hr. Erling Bonnesen – og nu tolker jeg det igen – har udtrykt sig uklart, så valgte han i hvert fald at udtrykke sig lidt anderledes den her gang.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Ja, det er jo vældig interessant, og tak til Moderaternes ordfører, som alligevel er nok nordjyde til at sige, at de i hvert fald ville stemme nej. Hvis ikke der kom en beretning, vil de stemme nej – altså hvis det kom direkte ned i salen. Så er det også meget betryggende, at ordføreren samtidig viser, at hun er klar over, hvad hr. Erling Bonnesen sagde. Så jeg må gå ud fra, at ordføreren så også siger, at Venstre naturligvis også stemmer nej, når det ryger i salen. For der er jo ikke uenighed i regeringen. Det er enten en beretning eller et nej. Vil ordføreren ikke bare bekræfte, at det, ordføreren har stået og sagt på talerstolen, er, at ordførerens parti kommer til at stemme nej, og at det også er det, hr. Erling Bonnesen siger? Det er enten en beretning eller et nej.

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald sige, at ordføreren har sagt nej, i forhold til at ordføreren mener, at det er utrolig vigtigt, at vi får vendt alting, og at vi får brugt alle de kompetencer, der er til at lave den bedst mulige løsning. Det kan godt være, at hr. Erling Bonnesen og jeg ligner hinanden lidt, men nu er jeg alt andet lige ikke hr. Erling Bonnesen, men min tolkning er, at hr. Erling Bonnesen går med en beretning og også vil stemme nej.

Spørgeren.

Tak for det, for det bekræfter jo, at nu kender vi regeringen igen. De bliver enige om et nej eller en beretning. Det minder mig lidt om dengang, vi fik at vide, at det var enten forsvarsforlig eller store bededag, og at vi i sidste fald ville være ude af forsvarsforliget. Vi kender jo retorikken. Det bliver et nej fra regeringen, og det har ordføreren banket på plads nu. Nu er jeg nordjyde, så jeg bliver nødt til at gå hjem og have en kugleramme frem og sådan lige sidde og tælle på det, fordi det bliver jo lige pludselig rigtig interessant matematik. Det, jeg hørte hr. Erling Bonnesen sige, var, at man nok vil stemme gult, for han kunne nok ikke leve med at stemme nej. Så jeg går ud fra, at det bliver gult der, og så skal der en kugleramme til, og så skal jeg jo til at tælle blå og røde, hvad angår de sidste.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu synes jeg jo, det er ordføreren for forslagsstillerne, der skal have lov til at shine for Danmarksdemokraterne, så det eneste, jeg vil sige til allerallersidst, er: Tak for et rigtig godt og konstruktivt forslag.

Tak til ordføreren.

Jeg vil lige læse op af § 33, stk. 1, i forretningsordenen, hvor der står:

»Tinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. Som deltagende i afstemningen anses medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod et forslag, idet disse stemmer dog ikke tæller med ved beregningen af stemmer efter § 36, stk. 2, eller § 42. En beslutning er taget, når flere har stemt for end imod forslaget, dog med undtagelse af de i § 42 nævnte tilfælde.«

Det her er lidt indviklet. De gule stemmer tæller med i opgørelsen i forhold til quorumkravet, men i teorien kan et lovforslag vedtages med 1 grøn stemme og 178 gule. Så fik vi opklaret lidt her.

Så går vi videre til næste ordfører, som er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Kristian Bøgsted for at fremsætte de her forslag. For klarhedens skyld vil jeg allerede her fra starten af gerne tilkendegive, at hvis der bliver en afstemning, kommer Det Konservative Folkeparti til at stemme for, altså ved at trykke på den grønne knap. Årsagen til det er jo lidt den samme, som flere ordførere har været inde på, nemlig at der er store problemer med, at de her rovdyr, som både sælen og skarven jo er, fortærer enormt store mængder af fisk. Der var ordførere, der var inde på, at det ikke betød så meget, men det er jo rent faktisk sådan, at hvis det står til troende, at hver sæl spiser 4-5 kg fisk om dagen, så spiser de der 40-50.000 sæler, der jo findes i Østersøen, 200 t dagligt. Det er da trods alt ikke nogen bagatel – 200 t fisk hver evig eneste dag året rundt.

Jeg kan se på mange af de sæler, der færdes i Kattegat, at de bestemt ikke ser ud til at være sultne. Skindet er sådan virkelig strakt ud, og de mæsker sig helt sikkert rigtig godt, og det er selvfølgelig en fornøjelse for dem. Men det er jo et kæmpeproblem, fordi det er gode fisk, som vi går glip af, og som jeg hellere havde set blev til menneskeføde. For det er sundt og godt med fisk, og det skulle vi sådan set gerne spise noget mere af. Derfor er der jo en stor konkurrence, når nu der er rovdyr, der på den måde spiser så store mængder fisk.

Dengang i 1960'erne, hvor sælerne blev fredet, anslog man, at der var et par tusind sæler i Østersøen, og nu er der altså de der 40-50.000, så der har jo været en enormt stor stigning i bestanden. Man har jo en faglig vurdering, der går på, at hvis der er 10.000 sæler i Østersøen, er bestanden i orden, og så behøver der som udgangspunkt ikke være flere. Det er lidt på samme måde med skarven. Når skarven spiser omkring 400 g fisk dagligt og der er 60.000 ynglepar, kan man hurtigt regne ud, at det er i omegnen af 24 t hver evig eneste dag. Som miljøministeren også var inde på, er der selvfølgelig en blivende bestand, hvor nogle af dem godt nok trækker syd på i vinterhalvåret, men hvor der så også kommer nogle fra Norge, Sverige og Finland i vinterhalvåret, som selvfølgelig også fouragerer her.

Vi har ikke nogen intentioner om, at vi skal have udryddet nogle af arterne. Der skal selvfølgelig være en balance og en bestand, som ligesom er acceptabel ud fra forskellige hensyn. Vi har jo selvfølgelig ligesom alle andre partier også intentioner om, at vi skal have et godt havmiljø med balance, og der er nogle presfaktorer, som også har været bragt op i dag, af forskellig art, og dem skal vi selvfølgelig også iagttage, og vi skal sørge for, at vi får lavet et bedre havmiljø, og det er der jo flere forskellige tiltag i gang i forhold til. Derfor håber vi også på, at de tiltag kan gøre, at der bliver et bedre havmiljø med nogle flere fisk i.

Summa summarum er vi glade for den debat, som Danmarksdemokraterne og Kristian Bøgsted har bragt op. Og jeg er jo også glad for at høre ministerens tilgang til det og håber så på, at vi kan lande det et sted, hvor vi kan få reguleret mere, end vi regulerer i dag, for det synes vi simpelt hen er for lidt. Hvis man bare blev ved med at opformere sælerne, ville det jo blive helt uoverskueligt, og til sidst ville der nok også komme fødemangel, fordi der heller ikke ville blive ved med at være fisk nok til at kunne føde dem.

Som andre ordførere har været inde på, har det altså store konsekvenser, ikke bare i forhold til at de æder en masse fisk, men også i forhold til at de jo opformerer sælorm, som rent faktisk også kan være en trussel for mennesker, i og med at den også kan vandre over i vores fødekæde.

Så lad os få lavet en fornuftig planlægning i forhold til at regulere både sæler og skarv. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Per Larsen for den klare melding om, at man stemmer grønt, hvis det her kommer til afstemning. Det betyder selvfølgelig noget, når jeg skal begynde at tælle antallet af de forskellige farver i forhold til de meldinger, der kommer, og hvad der evt. kunne være dér. Så jeg vil egentlig bare sige tak for det og tak for den positive modtagelse af forslaget, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde om, at vi får en øget regulering på det her område, for det er nødvendigt.

Ordføreren.

Tak for at kvittere for det, og vi satser selvfølgelig på, at vi kan lande et sted, hvor der bliver balance, og hvor vi får lavet en bred aftale om, at vi kommer til at lave en øget regulering i forhold til den regulering, der mangler i dag, hvis man kan sige det sådan. Tak.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Når det er sådan, at der ikke er flere fisk tilbage i fjordene, så rejser skarverne ofte op i åerne og spiser stallinger, som er en meget, meget fin laksefisk, som vi har meget få tilbage af i Danmark. Det er selvfølgelig et problem, men grunden til, at de overhovedet gør det, er selvfølgelig, at der ikke er nogen fisk tilbage i den fjord, hvor de holder til. Mener ordføreren, at årsagen til, at der er ikke er flere fisk tilbage i f.eks. den fjord, hvor den skarvkoloni holder til, er, at det er skarverne, der har spist alle fiskene? Eller anerkender ordføreren, at den primære årsag er, at der er iltsvind i den fjord grundet udledninger af kvælstof fra landbruget?

Ordføreren.

Der kan være mange årsager til, at skarven søger ind i de mindre vandløb, og det er klart, at hvis det er sådan, at de er der i større antal, har det selvfølgelig store konsekvenser for fiskebestanden. Det siger næsten sig selv, for det er jo et af de steder, hvor fiskene skal yngle, og hvor de gerne skulle blive store, sådan at de kan komme til at formere sig, og hvis det er sådan, at skarven henter dem, er det da et problem i forhold til fiskebestanden. Vi ser også, at lystfiskerforeningerne sætter enormt mange fisk ud for at prøve på at opretholde en bestand, men problemet er jo så bare, at skarven også henter mange af dem.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak, formand. Hvad ser ordføreren som den største presfaktor? Og jeg vil bede ordføreren svare direkte på det spørgsmål i stedet for at sige, at der er masser af presfaktorer osv. Hvad ser ordføreren som den største presfaktor i forhold til fiskedød i de indre danske farvande?

Ordføreren.

Jamen som andre ordførere også har været inde på, er der masser af forskellige presfaktorer, og kvælstof, som jo er det, ordføreren fisker efter, er én af presfaktorerne. Men det er da klart nok, at i forhold til at opretholde en fiskebestand i et vandløb er det da et kæmpeproblem, hvis det er sådan, at sælerne søger derop for at fange fisk, og det er på samme måde, hvis det er sådan, at skarven henter ynglen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Jeg skal lige se, om hr. Søren Egge Rasmussen er her. Jeg synes, jeg har set ham.

Okay, men så siger vi velkommen til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke altid, man lige kan nå alle ting, hvis man skal være to steder på en gang, som jeg kunne forstå hr. Søren Egge Rasmussens desværre var nødt til på nuværende tidspunkt. Tak for ordet. Hold da op, vi har været vidt omkring indtil videre i den her debat, men lad mig bare slå fast, at der er rigtig mange grunde til, at vi står med et vandmiljø, der er presset, og som lægger pres på de fiskebestande, vi har, og derfor også gør, at det er en yderligere udfordring i forhold til sæl- og skarvbestanden.

For det første vil jeg sige tak for et rigtig godt beslutningsforslag, der er lagt frem her. Jeg er også selv blevet klogere, mens jeg har forsøgt at sætte mig ind i det her stof. Vi har muligheder for at regulere på det her område, og det synes vi i Radikale Venstre er rigtig godt, for det er jo sådan, at når nogle af de ting, som virkelig har stor betydning for, at vores fiskebestand er presset, nemlig kvælstofudledningen, alt for lidt ilt, alt for aggressivt fiskeri, som betyder, at vi har færre fisk, kommer det også til at have rigtig stor betydning, at vi har sæler og skarver. Det er korrekt, at der skal være balance i vores natur, og derfor er en af de ting, man også skal have med her, lige præcis også de dyr, der rent faktisk spiser de her fisk. Jeg synes altså heller ikke, at man bare kan skille det ad fra alle de andre faktorer, men jeg synes, det er helt fair, at man gør opmærksom på, at her er der også en udfordring, som vi bør tage seriøst i Folketinget.

Jeg håber rigtig meget, at vi på baggrund af den her diskussion i dag rent faktisk kan få landet en beretning og få handlet på at sikre et samlet, ordentligt hav- og vandmiljø i Danmark, så vi rent faktisk sikrer, at der også er nogle fisk for alle vores lystfiskere, som de også fremadrettet kan gå ud og få lov til at fange. Det kræver, at vi både kan være med til at kigge på særlig skarverne, som jeg er indforstået med kan udgøre et større problem her, men også at vi får kigget på det andet. Og den del håber jeg så til gengæld også man fra Danmarksdemokraternes side kunne være indstillet på at være med til at kigge på, så vi rent faktisk også får det med ind. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Men igen bliver debatten om det her hurtigt kædet sammen med landbruget og fiskeriet, og vi får at vide, at man ikke kan skille det her ad. Det kan man godt. Det er det nemmeste i hele verden, for det her er to specifikke problemer, vi kan gøre noget ved nu, hvis bare vi vil det.

Der er opbakning til det fra flere forskellige instanser. Vi kan gøre noget ved det lige nu, hvis det er, at vi vil, og det er nemt at adskille fra det andet, fordi vi kan gøre det her hurtigt, uden at der skal en masse ekstra lovgivning og alt muligt i gang. Vi har mulighederne, vi har værktøjerne, vi skal bare bestemme os for, at det er det, vi vil.

Ordføreren.

Og vi skal også bestemme os for, at vi vil det andet.

Spørgeren.

Igen kæder man det sammen med alle mulige andre ting, for at man ikke gøre én ting, men skal sætte det sammen i en helhedsplan. Der er ingen, der siger, at der ikke er andre presfaktorer. Vi kan gøre det her med det samme, sætte det i gang hurtigt, uden at vi skal vente på alle mulige andre ting, hvor der kommer lovgivning til, før man kan gøre det. Man kan gøre det her med det samme.

Men jeg er selvfølgelig glad for, at Radikale også er med på en beretning, hvis det er der, den lander.

Ordføreren.

Tak for det. Men jeg synes, det er vigtigt, og at det er helt fair faktisk at bringe det op fra andre partier i Folketingets side, at der er andre ting, der også har påvirkning på det her. Det må man trods alt godt, også selv om man har fremsat et beslutningsforslag om de her to ting.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er ikke sådan, jeg kender det i Radikale Venstre, nemlig at tage noget, som er faktuelt sundt og fornuftigt, og så sige nej tak til det. For der er lige noget andet, vi også gerne vil have. Det svarer jo til, at vi alle sammen skal stemme nej hele tiden, hvis der er noget, der koster en krone, fordi det tager vi under finanslovsforhandlingen.

Det hele hænger jo sammen, hvis man bare selv sætter præmissen for, hvad der hænger sammen. Jeg synes, Danmarksdemokraterne har været meget klare i at sige, at vi fuldt ud anerkender, at der findes masser af ting inklusive udledninger fra byer og landbrug osv. Men det er bare ikke det, vi snakker om i dag. Beslutningsforslaget i dag er meget, meget enkelt skåret til. Vi hørte ordføreren selv stå og sige på talerstolen, at ordføreren helt anerkendte den del med skarven. Så kunne jeg forestille mig, at De Radikale er sådan lidt bjergtaget af de her hvide sæler med store brune øjne, så dem vil de gerne snakke lidt om. Virkeligheden er, at de er rovdyr, som også skader fiskebestanden.

Så vil ordføreren ikke bare forklare mig, hvordan det er gået til, at Radikale Venstre er blevet sådan et mudret parti, som står og siger nej tak til et supergodt forslag, fordi man har nogle andre ting, der er prioriteret, og som lige skal med ind i det? Hvorfor siger man nej til noget på den her måde?

Så er det ordføreren.

Vi prøver faktisk bare at pointere, at der jo er forskellige faktorer, der spiller ind i det her. Jeg ved godt, at hr. Kim Edberg Andersen rigtig gerne altid vi gøre det meget karikeret at stå der, men jeg synes faktisk, at jeg anerkendte, at der var et godt beslutningsforslag her, som vi gerne vil være med til, nemlig at få kigget på det med skarver, fordi vi synes, at det er vigtigt, at man også har den dimension med i det.

At vi så også gerne vil have lov til at kigge på nogle andre ting, og at jeg faktisk derfor synes, at det er fornuftigt at kigge på de anbefalinger, der er kommet fra Fiskerikommissionen, og de forhandlinger, der skal være der, kan vi jo så mundhugges om. Men det kommer vi nok ikke videre af.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes bestemt ikke, at jeg karikerer noget. Tværtimod simplificerer jeg vel noget, for jeg tager en meget kompleks problemstilling og siger, at nu tager vi elefanten i skiver. Og Radikale Venstre siger, at det skal være så kompliceret som muligt, fordi vi så får formudret det hele. For det hele skal ordnes på en gang, alt eller intet.

Så lad mig stille et andet spørgsmål. Jeg anerkender fuldt ud, at Radikale Venstre også skulle have haft den her beretning, men qua den tidligere diskussion, der har været, bliver jeg nødt til at spørge om, hvordan det var, hvis nu det her kom til afstemning i stedet for.

Ordføreren.

Vi har faktisk ikke taget fuldstændig og endelig stilling til, præcis hvilken knap vi vil trykke på, hvis det er, at det kommer til afstemning. Vi håber, at det kan lande i en beretning, så vi rent faktisk i samarbejde kan finde frem til at handle på det her område. Det vil vi i Radikale Venstre i hvert fald gerne være med til at forsøge at finde en enighed om.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. De danske lystfiskere og jægere er et folkefærd, som slet ikke får den ros og anerkendelse i hverdagen, som de fortjener. Alle, der nyder naturen og bevæger sig rundt, hvad end man gør det med fisketegn, jagttegn eller helt uden, ved og kan gøre sig bekendt med, hvor væsentligt det er, at vi har folk, der bruger deres sparsomme fritid på at regulere naturen, så tingene hele tiden er i balance. Der er helt åbenlyst nogle af de områder og nogle af de regler, der gælder i dag, både for skarver og sæler, men også for andre fugle og dyr rundt i naturen, f.eks. bramgæs, krager osv., som ikke er tilstrækkelige i forhold til at sikre den fornødne regulering. Derfor synes jeg, at det her på alle måder er et godt forslag.

Jeg kan egentlig ærgre mig lidt over, at hovedparten af debatten sådan har kredset om en eller anden farvekode, og om der nu er røde, grønne eller gule intentioner, for som jeg hører det på dem, vi normalt kan finde ud af tingene sammen med, er det her et reelt problem og derfor også noget, som vi i fællesskab forhåbentlig kan finde en bedre håndtering af. Der tror jeg både det handler om at se på reglerne – nu har vi talt meget om skarv, som jo i dag lovligt kan reguleres, jeg tror fra august til udgangen af marts; det er derfor lidt ærgerligt, når vi kunne høre hr. Lars Boje Mathiesen virkelig ivre efter at komme ud og skyde nogle skarver, at han ikke har benyttet sig af lejligheden, for den udløb lige omkring påske – men vi har også brug for en diskussion af, om perioden skal udvides, om det er for rigidt at få tilladelse i dag og det samme i forhold til sæler og krager osv. Men det er jo reglerne, og de regler skal selvfølgelig være, så det passer til de lystfiskere og de jægere, som vi har tillid til står for reguleringen.

Noget andet er jo så kendskab til reglerne. Jeg vil gerne rette en tak til bl.a. Lystfiskerforeningen for at gøre en stor indsats for at kommunikere ud til sine medlemmer og andre i samfundet, hvilke muligheder der allerede er i dag. Der tror jeg, at vi, og det er selvfølgelig især henvendt til myndighederne under ministeren, nok godt kan blive bedre til at klargøre, hvad der egentlig er af muligheder. Selvfølgelig hører de her dyr til i den danske natur, men det handler om at sikre den rigtige balance. Vi har en lang, stolt tradition for netop jægere og fiskere og andre, som bruger og lever i naturen, som frivilligt har påtaget sig den her opgave. Der skal vi sikre, at reglerne selvfølgelig er de rigtige, men også at de er forståelige.

Så uanset, om der nu er et flertal af grønne, gule eller røde knapper – vi må jo lægge til grund, at der nok skal være 90, der stemmer, og derfor at afstemningen vil være gyldig – håber jeg egentlig, at det løfte, som ministeren gav i sin tale om at indkalde forligspartierne, så vi kan få en snak om, om tingene er gode nok, står til troende. For det er vigtigt af respekt for både vores natur, men især for lystfiskere og jægere, at vi får givet de her regler og deres håndhævelse det helt grundlæggende eftersyn. Så tak for det. Jeg kan i øvrigt så sige, når vi er ved farverne, at Dansk Folkepartis knapper agter at lyse grønt, når vi stemmer. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo

Jeg vil egentlig bare sige tak til Dansk Folkeparti for støtten til forslaget og for, at man også fra Dansk Folkepartis side ser, at det her er et problem, vi skal have kigget på, altså hvordan vi får løst det her til gavn for lystfiskere, fiskebestanden og andre. Så tak for støtten og opbakningen.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg tror, det var så langt tilbage som sidste år, at vi rejste problemet i forhold til krager og deres meget intensive rovdrift eller angreb på agervildt og de problemer, det skaber for jægerne, så jeg er kun glad for, at vi i fællesskab kan løfte den her dagsorden. Det synes jeg er værdifuldt.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Og tak for talen. Nu nævnte ordføreren før i debatten i et indlæg fra sin pult, at ordføreren da også havde set alle de skarver, der sad rundtomkring på markerne. Så er det, jeg gerne lige vil høre: Hvor var det præcis, de marker lå?

Ordføreren.

Det var omkring Roskilde fjord. Det kan godt være, at det teknisk set ikke var marker, men det var jord, altså fast grund under fødderne.

Er der ønske om yderligere en kort bemærkning? Nej. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil også bare kvittere for en god debat og snak om det her. Og for at skære igennem i forhold til den der småforvirring, der måtte have været om forskellige farvekoder, så regner jeg ikke med og håber ikke, at vi når dertil, fordi vi netop satser på en beretning.

Ordføreren.

Det er vi helt bestemt positivt indstillet over for, men det er i vidt omfang også forslagsstillerens prærogativ at finde ud af, om man vil have det til andenbehandling, eller om vi skal lave en bred beretning i udvalget. Vi er åbne for en bred beretning, og jeg har ikke hørt det modsætningsforhold mellem de tre regeringspartier, som andre har gjort sig lystige over.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken. Under det her punkt er det jo to beslutningsforslag, der bliver sambehandlet, både det om sæler og det om skarver. Værsgo til hr. Torsten Gejl.

Jeg er som sagt selv lystfisker og har mødt skarven her og der, og det har ikke altid været nogen glæde. Ofte er der skarvkolonier, der drager op ad åerne og tager stalling, som er en fisk, der ikke er særlig mange tilbage af, en meget, meget fin laksefisk, der står i små flokke og er meget lette at tage. Jeg har også hørt, at der ved Ringkøbing Fjord blev udsat, tror jeg, 2.000 skrubber, og så vidt jeg er blevet informeret, tog skarven dem alle sammen – altså skarvene; det var jo ikke den samme fugl. Der er også et problem med laksesmolt, der gør, at man er nødt til at stå ved indgangen af en kendt dansk laksefjord og klappe skarven væk, når der bliver udsat smolt. Ligeledes er det også et problem, at fiskerne simpelt hen kan se de skarver sidde på bundgarnspælene og dykke ned og tage fiskene ud af deres garn.

Så ja, skarven er et problem også for os lystfiskere. Og jeg forstår godt, at lystfiskerne går ind for at reducere bestanden af skarv. Det, som jeg synes man i første omgang skal gøre, er at søge inden for den konkrete lovgivning, hvor vi jo skyder tusindvis af skarv og måske i virkeligheden dræber titusindvis af skarv om året, både ved at skyde dem og ved at ødelægge deres æg, og se, om vi ikke kan målrette den indsats på stallingfiskeriet, på åerne, på at sikre, at fiskerne kan skyde dem på bundgarnspælene og lave en indsats, når vi sætter skrubber ud i f.eks. Ringkøbing Fjord.

Så jeg forstår godt, at lystfiskerne støtter kampen mod skarven – det gør jeg også selv – men jeg tror ikke, man skal tage fejl af, at lystfiskerne godt ved, at det iltsvind, der bliver skabt af landbrugets kvælstofudledninger, er et langt, langt større problem. Altså, der står man og fisker i sin fjord og ved godt, at næsten hvert eneste år er bunden én stor rådden masse med det, man kalder et hvidt liglagen på. Der kan ikke leve noget, skarv eller ej. Der er dødt. Kæmpestore dele af de danske indre farvande, fjordene, er døde, bugterne er døde. Derfor er skarven nødt til at søge føde i fiskernes garn eller komme og tage de stalling, som jeg skulle have taget med min fluestang oppe i åen. Så hovedproblemet er jo, at vi skal finde ud af, hvordan vi stopper den kvælstofudledning fra det landbrug, som Danmarksdemokraterne, der har fremsat det her forslag, støtter uhæmmet.

Uanset hvad, stemmer vi i hvert fald rødt, hvis det kommer i salen, hvilket jo bliver spændende om det gør. Og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også. Men vi vil gerne være med på en beretning. Vi vil gerne se på, hvordan vi, når der kommer relevante forhandlinger, kan kigge på det her. Der er nogle andre faktorer, som vi synes er meget, meget vigtige: Hvordan bliver trawlfangsten? Kan vi begrænse trawlfiskeriet på en måde, så de steder, hvor der trods alt er lidt fisk tilbage, ikke bliver fuldstændig raseret af bundtrawl? Kan vi stoppe kvælstofudledningerne så meget, at de ålegræsbælter, som er fiskebørnehaver, ikke bliver udraderet og udslettet? For når der er så meget kvælstof i vandet, så blomstrer algerne, så bliver vandet uklart, så kan solen ikke nå ned til bunden, og så rådner alt. Det hjælper ikke at skyde skarven, hvis det er sådan, at bunden af havet er bundrådden.

Så andre faktorer, også CO2-afgiften på landbruget, kommer også til at betyde meget her, for hvis vi får en solid CO2-afgift, reduceres den animalske produktion så meget, at der kommer mindre kvælstof. Det er nogle utrolig vigtige faktorer, og hvis det ikke kan lykkes inden for de regler, der er, at lave en mere specifik regulering af skarverne de steder, hvor det er allermest nødvendigt, så vil vi gerne, når vi ser på, hvilke andre presfaktorer der kan afhjælpes kraftfuldt og hurtigt, se på, om det også bliver nødvendigt at regulere yderligere på skarv og sæl, men i første gang inden for vores lovgivning.

Med hensyn til debatten i dag synes jeg, det har været spændende at se, når flertallet sådan skifter lidt hen over debatten. Jeg har forstået, at Moderaterne vil stemme nej til det her, hvis det kommer i salen. Jeg har forstået, at Venstre ikke vil stemme nej. Og det er jo allerede en spændende situation. Jeg kan ikke helt se for mig, hvad S vil gøre. Men mon ikke det ender med en beretning. Det synes jeg ville være fint, for vi melder os i Alternativet også ind i den og i de forhandlinger, der kommer. Så vidt jeg forstår, er der ikke noget forlig – der er ikke noget forlig, kan ministeren bekræfte. Så når vi har snakket om, at der er et forlig, der skal forhandles videre, så er det der ikke. Så jeg går ud fra, at alle Folketingets partier bliver indkaldt til de forhandlinger. Og det er da klart, at der vil Alternativet sidde med ved bordet. Det gør vi nok, uanset om vi kommer med i den beretning her eller ej, men jeg synes, det er fint at ende den der. Men jeg er meget spændt på, hvad forslagsstillerne vil gøre nu, når der inden for regeringen ser ud til at være et lidt skiftende afstemningsresultat. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I den ende af landet, hvor jeg bor, har vi en meget sjælden fisk, snæblen. Den er faktisk så sjælden, at kloge folk siger, den er mere truet end vilde tigre, og det siger jo en hel del. Og som jeg forstår det, er den største trussel mod bestanden af snæbler – som er i nogle ganske, ganske få åløb, hvis ikke kun et enkelt, i øvrigt et sted i Sydvestjylland – skarver som den primære og sæler, som der er begyndt at blive så mange af, at de går op i åerne og mæsker sig i de her enormt sjældne fisk, som man i øvrigt både fra national, fra kommunal side og vistnok også fra EU's side har brugt millioner og atter millioner på at redde. Med al den varme luft, vi skal høre på fra Alternativet, om kampen for biodiversiteten, kan jeg ikke forstå, at man er villig til at stemme nej til det her og ofre snæblen på hykleriets alter. For det er det, jeg lytter mig frem til at Alternativets ordfører gør.

Ordføreren.

Snæblen er en pragtfuld fisk. Der er ikke mange tilbage af dem. Nu ved jeg ikke præcis, hvilket vandløb eller to den skulle være i. Men der er 615.000 skarver på vingerne, der flyver mellem de nordiske lande. Mon en generel reduktion af skarven lige præcis vil ramme det lille, dejlige vandløb, som ordføreren er vokset op ved? Jeg tvivler. Jeg tror, det vil være langt klogere, hvis vi skal ramme der, at vi så inden for den lovgivning, der er, hvor vi må regulere rigtig, rigtig mange skarver, sørger for at få sat nogle dygtige jægere ind, så vi kan sørge for, at snæblen ikke bliver spist.

Ønskes der en anden kort bemærkning, skal man lige huske at trykke sig ind. Værsgo.

Så det, jeg lytter mig til, er, at Alternativet i hvert fald som et minimum gerne vil være med til at skyde flere skarver end dem, der bliver skudt nu. For der bliver skudt for få. Altså, alle os, der har bevæget os uden for landets tre største byer, ved jo, hvad skarver forårsager af død og ødelæggelse ude i den vilde natur. Så jeg skal bare høre: Skal vi forvente, at Alternativet vil lade os skyde flere skarver?

Ordføreren.

Jeg skal slå fast, også over for specielt Dansk Folkeparti, at skarven er en havfugl, en vandfugl. Den lever sit liv omkring vandet og i vandet. Den er ikke på markerne, f.eks. Men ud over det vil vi gerne inden for den regulering, der er, inden for de regler, der er, se på, om vi kan skyde flere skarver og meget gerne skyde mere præcist, sådan at den ikke tager snæblen der, hvor der er en lille bestand tilbage af den.

Tak. Så er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Grunden til, jeg rejser mig op, er egentlig mere omsorg for hr. Torsten Gejls nattesøvn, så han ikke skal ligge søvnløs og spekulere over, hvordan regeringen kommer til at stemme. Jeg kan afsløre, at alle tre partier er enige om, at en beretning synes vi vil være en god idé. Vi vil gerne samles med alle partierne, så vi finder de bedste løsninger på den her problematik. Så mine gode kollegaer fra Venstre og S vil selvfølgelig også stemme nej.

Ordføreren.

Det er da interessant, for det har jeg ikke hørt Venstre sige selv. Jeg har kun hørt Venstre sige, at de ikke vil stemme nej. Så det er da rart, at ordføreren kan hjælpe hr. Erling Bonnesen lidt på vej, når hr. Erling Bonnesen ikke selv kan udtrykke det gennem sin egen mund.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nu ved jeg ikke, om ordføreren var ude at træde af på naturens vegne, da hr. Erling Bonnesen kom med en replik, hvor han tilkendegav, at man selvfølgelig gik ind for en beretning, og i tilfælde af at det ikke blev en beretning, ville det være et nej.

Ordføreren.

Altså, jeg mindes ikke, at jeg har været nødt til at træde af under den her debat, men jeg mindes heller ikke, at hr. Erling Bonnesen har sagt det på den måde, så det må fremgå tydeligt af den optagelse, der bliver lavet til tv fra den her debat.

Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Jeg taler tit fynsk, og nogle gange er der så brug for oversættelse osv., og det kan da godt være, at der er brug for det i forhold til Alternativet på det her område. Men det, jeg rent faktisk sagde fra starten af, var, at jeg ikke havde hørt, at nogen skulle have sagt det. Og jeg er meget tilfreds med, at vi med vores trepartisarbejdsfællesskab har åbnet banen for at kunne få lavet en bred regering. Så bare for at vi nu ikke spilder tiden og kan komme i gang med arbejdet, kan jeg bare anbefale Alternativet at lade være med at spekulere mere i, om der er forskellige farvekoder og alt muligt andet, i forhold til hvordan regeringen stemmer. Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får en mulighed i forhold til at lave en beretning, og det skal have førsteprioritet. Og hvis det så lykkes, er sagen jo løst; lykkes det så ikke, fordi der kommer grus i maskineriet i forbindelse med beretningen, stemmer vi nej, og så kører vi selv videre og prøver at få ordnet det her. Men vi vil gerne have så mange som muligt til at være med til at se på at løse det her problem, og det er jeg sikker på at vi får.

Ordføreren.

Der fik vi endelig sat dét på plads.

Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Det kommer jo nok ikke som noget chok for hverken mig selv eller hr. Torsten Gejl, at vi vil trykke på forskellige farver i forhold til det her. Og jeg synes jo, det er lidt ærgerligt. Vi kan tage en meget lang diskussion om, hvad der er af forskellige faktorer, og hvor meget de forskellige ting spiller ind, og hvad for noget data man skal bruge, og hvad kan man ikke bruger, og alt muligt. Det lader vi ligge for nu, for lige nu handler diskussionen om det her, og der er jeg trods alt glad for at høre fra Alternativets side, at man er villig til at indgå i en beretning og kigge på, hvad det er, der skal gøres, og at man rent faktisk anerkender, at der muligvis skal gøres noget mere. Så lad os lade alt det andet ligge for nu, og så vil jeg egentlig bare anerkende hr. Torsten Gejl og Alternativet for at være åbne for at kigge på, at der skal gøres noget mere ved reguleringen af skarv og sæl.

Ordføreren.

Selv tak til ordføreren, og tak for at rejse den her debat.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg er da glad for, at hr. Torsten Gejl ikke fungerede som sådan en indpisker, dengang jeg sad i et parti ved siden af hr. Torsten Gejl, som Moderaterne tilsyneladende er over for Venstre, hvor man får sat Venstre på plads, i forhold til hvad det var, man stemte, hvis det kom i salen. Det er jo rart at vide, at der er en kvinde fra Nordjylland, der fungerer som lokal sherif i regeringen, når de bliver i tvivl. Det er jo skønt at se.

Når det så er sagt, vil jeg gerne spørge hr. Torsten Gejl: Hvad med sælerne? Altså, nu er snæblen jo mest i skarvterritorie, og jeg er ikke sikker på, vi mener, at der skal skydes lige mange, men vi er enige om, at snæblen skal bevares. Men der er jo en reel problemstilling med sæler også; til trods for at der ikke er hundredtusindvis, spreder de jo en sygdom, som risikerer også at kunne komme i menneskeføde.

Er hr. Torsten Gejl velvillig i forhold til at kigge på en løsning, hvor man også tager det ind, at det jo er en bestand, som desværre har en sygdom, som smitter i forhold til menneskeføde? For jeg mindes ikke, at Alternativet normalvis har store bekymringer over at sikre, at menneskefødevarer som udgangspunkt skal være sunde og ikke til fare for os.

Tak. Ordføreren.

Vi har det fuldstændig med sælen, som vi har det med skarven. Vi skal gøre, hvad vi kan inden for de muligheder, der er for at regulere den nu. Vi mener ikke, og det bekræfter ministeren også, at det, om man så skød alle de sæler, der findes, og alle de skarv, der findes, afhjælper fiskedøden. Det er helt, helt andre problemer.

Men hvis det viser sig, at der skal en yderligere regulering til, er vi nødt til at tale med nogle af de andre lande, som har dem på sit territorie. Vi er nødt til at prøve at finde ud af, hvor meget vi kan begrænse, og hvordan det er med yderligere pres på sælens levevilkår.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Og jeg er klar over, at Alternativet gerne vil have kørt den ind på det der med udledning fra landbruget, men det er bare ikke udledning fra landbruget, der laver leverorm i torskebestanden. Det er det bare ikke. Hvis det er det, vil jeg meget gerne se det, for det skal vi da have sat en stopper for så. Det er sælen. Det ved vi faktuelt. Og det er noget, der kan være til fare for mennesker at indtage. Det ved vi også faktuelt.

Men jeg tager det som en positiv tilkendegivelse. Jeg ser heller ikke der Alternativet som en stor modspiller, i forhold til at vi naturligvis skal sikre sunde fødevarer.

Ordføreren.

Det er modtaget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre, og så blev det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Det er en fremragende debat, vi har haft her i dag, synes jeg. Det bliver sjovere og sjovere at være løsgænger. Først vil jeg gerne sige, at jægere, sportsfiskere og lystfiskere er nogle af de ypperste eksperter, vi har på det her område, og vi ville stå os meget bedre, hvis vi rent faktisk lyttede til de mennesker, som bruger tonsvis af timer ude i det, som det handler om. Det gælder ikke kun på det her område, men det gælder også på mange andre områder. Det gælder også, når vi skal lytte til, hvad det er for nogle unge mennesker, som vi, når de gerne vil køre i biler, ikke kan lave nogle ordentlige baner til. Hvorfor er det, vi ikke lytter mere til landbruget, som står ude på markerne og har fingrene i bolledejen? Lad os nu lytte til de mennesker. Hvis vi lyttede lidt mere til de mennesker, som rent faktisk står og fisker ved de her åer og ved de her fjorde, og hvis vi lytter lidt mere til de mennesker, som har den her konkrete viden, og måske lidt mindre til akademikerne, så tror jeg faktisk, vi ville få et bedre land og et bedre samfund på ret mange områder. Jeg tror også, vi ville få højere til loftet, og jeg tror, vi ville træffe bedre beslutninger.

De konkrete beslutningsforslag kommer jeg til at støtte. Jeg synes, det er gode forslag. I forhold til alt det her klassiske Christiansborg, altså om der skal laves en beretning eller ej, vil jeg sige, at nu har jeg siddet her siden 2019, og beretninger er og bliver syltekrukker. Man kan sige, hvad man vil, men det eneste, det er, er en syltekrukke, og så kan regeringen gå ud at sige, at man ikke har været tvunget til at stemme imod det, for så undgår de en dårlig sag i pressen. Så jeg forstår godt, at regeringen presser på for det her, men det er og bliver bare en syltekrukke. Det har ingen som helst betydning med de her beretninger.

Nu kan vi høre på Venstres ordfører, at ordføreren nu har besluttet med sig selv, at man vil stemme imod, hvis det ikke ender i en beretning, og så siger man, at enten kan vi lave en beretning og gå sammen om det her, og hvis ikke, stemmer man imod, og så siger Venstres ordfører, at så kører man videre selv. Men allerede der er det jo stik imod, hvad ministeren lige har stået og sagt, for ministeren har sagt, at man vil indkalde alle partier. Det er ikke engang forligsbelagt. Så ministeren har sagt, at man vil indkalde alle partier til det her; det kan endda også være en løsgænger – hvem ved? Så det passer jo ikke, at man bare vil køre videre selv, og det sker aldrig nogen sinde. Om der er en beretning eller ikke en beretning, har regeringen noget på vej, noget på bedding, og det kommer ligegyldigt hvad. Alt det andet er bare at stikke blår i øjnene på folk derude – at skulle tro, at en beretning er noget andet, men det er bare sådan et parlamentarisk værktøj, som man bruger, og som lige så godt bare kan oversættes til en syltekrukke.

Men selve forslagene er gode forslag, og jeg synes faktisk også, det har været en god debat. Jeg er glad for, at vi måske begynder at nuancere debatten lidt omkring iltsvind, f.eks. i vores farvande. For oftest siger folk bare farvande, men der er meget, meget stor forskel på, om vi snakker indre farvande eller ydre farvande, og der er også meget, meget stor forskel på, hvor den iltsvind kommer fra: om den kommer fra kvælstofudledning fra land, eller om den kommer fra regn, i og med at vi har haft en periode, hvor det har regnet mere, og det også tager kvælstof fra land og ud i vandet. Så hvor kommer den fra? Er det et spørgsmål om middelvinden, som vi kan se har været dalende, ikke kun omkring Nordsøen og Vesterhavet, men faktisk i hele verden? Vi ved, at når middelvinden daler, fordrer det også iltsvind. Kan vi se, hvor meget af det, som er uorganisk, der kommer ind fra Nordsøen, og hvor meget der kommer ovre fra den østlige side af Østersøen? Lad os nu få en nuanceret debat omkring det her, og lad os nu gå ind at kigge på, hvad det er for nogle fjorde, hvad dybden er på de her fjorde, og hvilken betydning det har for, hvilket iltsvind der kommer ind ude fra de ydre farvande til de indre farvande. Der er en lang række områder, som jeg synes kunne nuancere debatten omkring iltsvind, og det er jeg glad for man også har adresseret i dag.

Men selve forslagene synes jeg er gode. Dem kommer jeg til at stemme for. Der er ingen grund til at trække tiden ud i forhold til noget, man skal gøre. Argumentet herinde for, at hvis vi ikke kan ordne det hele, kan vi ikke ordne noget, er et mærkeligt argument, og jeg tror aldrig nogen sinde, den går ude i den virkelige verden. Altså, jeg tror da bare, at sagde jeg til min kone, når hun beder mig at støvsuge, at det kan jeg altså ikke, fordi plankeværket også skal males, sætter hun mig alligevel til at støvsuge, selv om der er andre ting, der skal ordnes. Så lad os nu bare ordne det, der kan ordnes, og ikke vente på, at vi kan ordne det hele på samme tid. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, så ordføreren må gerne blive stående. Det er først hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til at sige tak for opbakningen til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er altid dejligt at få opbakning til et beslutningsforslag. Det er jeg superglad for, og så må vi jo se, hvor den ender henne herinde, men som sagt er jeg glad for opbakningen fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren.

Åh, lad mig se, hvad jeg skal sige til det. Nu har jeg altid været kendt for at være sådan en positiv person. Det er altid dejligt at få ros, og hvis jeg kan gøre andre folk dags bedre, gør jeg det gerne.

Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Bare for god ordens skyld vil jeg sige, at jeg jo ikke skal tage ordførerens generelle betragtninger omkring erfaringer med beretninger fra ordføreren. Jeg vil bare sige, at når vi konkret i den her situation ligesom nævner ordet beretning, er det ikke for at gøre det til en syltekrukke; så er det for at prøve at gøre det til en praktisk mødeplads for ligesom at få sat rammerne for, at vi forhåbentlig kan få løst problemet. Det var bare lige for at sætte det på plads.

Ordføreren.

Men det har absolut ingen betydning, om der kommer en beretning eller ej. For hvis der ikke kommer en beretning og der bliver stemt imod, indkalder ministeren til forhandlinger. Kommer der en beretning, indkalder for ministeren til forhandlinger. Det har ingen betydning. Den eneste betydning, den her beretning har, er, at Venstre undgår at skulle stå og forklare de her lystfiskere, sportsfiskere og jægere, hvorfor de ikke gør noget ved det her problem, som er et problem, og hvorfor det måske ikke sker før til efteråret og måske først inde i det nye år. Det er det eneste, det her gør. Det eneste, det gør, er, at det hjælper Venstre til at skulle undgå at stå med en dum sag.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Uden at gentage mig selv vil jeg godt sige, hvad jeg sådan set har sagt tidligere: Jeg synes, at det var godt, at vi fik det her drøftet og diskuteret. Det er jo lige præcis her, man skal gøre det. Det er sådan set for at prøve at få et stykke praktisk arbejde udført og adressere de her problemstillinger, som der er. I den forbindelse synes jeg, at det er godt, hvis vi kunne lande en lille beretning omkring det her som en trædesten til at komme videre. De andre overvejelser, som ordføreren gør sig om Venstres position i forhold til det, står for ordførerens egen regning. Det er jeg ikke enig i.

Ordføreren.

Jeg forstår det godt. Det sker, hver eneste gang regeringen har en dum sag, som de helst ikke vil have, og som de skal ud at stemme imod. Så håber og ønsker de, at der skal være en beretning. Jeg forstår godt, hvordan det spil virker. Det kan godt være, at jeg kun har været herinde siden 2019, men jeg forstår godt, hvordan det fungerer.

Så er det fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Det med billeder er nu ikke nødvendigvis det, jeg er den bedste til, men nu bragte ordføreren selv det her op i forhold til istandsættelse af hjemmet, og hvordan konen vil bede dig om at gøre tingene, og hvad du så ville gøre. Det vil jeg ikke blande mig i, men hvis vi nu skal blive i det samme billedsprog, vil jeg sige, at hvis I derhjemme bliver enige om, at I skal istandsætte stuen, håber jeg da, at ordføreren ikke først lægger det fine, dyre gulv og så bagefter begynder at male stuen, sådan at vi er nødt til at starte forfra med at lave det her gulv. Det er ligesom derfor, vi kalder på, at vi får tænkt os om og får lavet en ordentlig plan for, hvordan man gør det her, inden man går i gang med et større istandsættelsesprojekt, sådan at man ikke lige pludselig skal skifte eller reparere gulvet igen bagefter, for det er bare dumt og spild af tid. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Lad os blive lidt ved det. Hvis jeg har et hus, der skal renoveres, hvor gulvet skal skiftes og taget er utæt, lader jeg jo ikke være med at tætne taget, fordi jeg ikke kan få ordnet gulvet samme dag. Så ordner jeg det, som jeg kan ordne. Det er jo det, der er tilfældet her. Men SF og venstrefløjen vil ikke ordne noget som helst, for de vil vente, til man kan ordne det hele og så gå ud med én stor, forkromet plan. Til det siger jeg bare, at det er der ingen grund til. Lad os gå i gang med at løse de udfordringer. Her har vi en udfordring med, at der er for mange af en bestemt fugleart, som vi skal have reguleret, og som vi skal have reguleret bedre. Det bliver det ikke gjort lige nu – godt, lad os løse det. Det gør jo ikke, at vi ikke skal kigge på de andre udfordringer, men lad os nu vente. Og til det der med, at så kan vi ikke løse det her, for vi skal løse det hele i ét stort, forkromet samlet udspil, som man kan stå og shine sig i ved dørene til et ministerium, vil jeg sige, at nej, sådan fungerer jeg ikke, og sådan arbejder jeg ikke. Og jeg vil heller ikke vente med at renovere mit tag, fordi jeg også skal have renoveret mit gulv, hvis jeg ikke kan eller har penge til at gøre det på samme tidspunkt. Så gør jeg det, jeg kan tage fat i og ordner det med det samme.

Tak til ordføreren. Jeg skal lige sige, at hvis man ønsker endnu en kort bemærkning, skal man lige huske at trykke sig ind, for der er nogle, der skal følge med med kameraerne.

Jeg vil bare sige, at ordførerens gengivelse af SF's politik og tilgang er absolut forkert. Jeg kan også godt lide at gøre tingene ordentligt, men jeg prøver trods alt at sætte to tanker sammen, inden jeg bare går i gang med at lave et eller andet, altså ligesom at have en plan. Det betyder ikke, at man skal lave en længere proces og alt muligt andet, men i det mindste at tænke nogenlunde ordentligt igennem, hvad det er, man går i gang med. Og når vi nu snakker om havmiljø, giver det f.eks. ikke særlig meget mening, at vi planter ålegræs ud, hvis der er så smækforurenet, så det dør lige om lidt alligevel, for så er det bare spild af kroner og øre. Så er det bedre at standse ulykken, nedbringe forureningen og så plante ålegræs ud i det omfang, det er muligt. Det er nemlig den gode, smarte brug af både tid og penge.

Tak. Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Og i det her tilfælde er det at standse ulykke at begynde at få skudt nogle flere skarver. Det er at standse ulykken. Så skal det selvfølgelig sættes ind i en større forkromet biodiversitet, så vi får sikret det, både hvad angår havmiljø og en ordentlig fuglebestand. Ja, men at stoppe ulykken lige nu gør man ved begynde at skyde langt flere skarver. Så det er jeg fuldstændig enig i, så lad os gøre det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi vil ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige tak for en rigtig, rigtig god debat, synes jeg, hvor vi er kommet bredt omkring. Jeg synes desværre, at nogle ting, der ikke burde have været blandet ind i det, er blevet blandet ind i det, men lad nu det ligge for nu. Det her handler om regulering af skarv- og sælbestanden, og det er et vigtigt problem. Jeg synes, jeg fornemmer hele vejen rundt sådan set, at der er en anerkendelse af, at der er et problem, og vi skal have kigget på det her. Så har vi lidt uoverensstemmelser om, præcis hvordan vi gør det, og måske hvor hurtigt det skal gå, men det håber jeg vi kan finde en rigtig, rigtig god løsning på.

Jeg håber, at man, når vi så snakker om det her i det videre forløb, så virkelig husker at kigge på, at vi virkelig har en af verdens førende forskere på det her område. Han sidder i Danmark, han er nem at komme i kontakt med, lad os nu bruge al den viden, data, forskning, alle de undersøgelser, der allerede ligger, i stedet for at vi spilder tiden med at gå ud at sige, at vi har brug for flere undersøgelser. Hvis vi skal have undersøgelser med mange flere internationale samarbejdspartnere, bliver det en syltekrukke, hvor vi spilder tiden. Der ligger rigelig med dokumentation allerede. For det her er et problem, og den dokumentation skal vi inddrage, bruge den aktivt, så vi får lavet en rigtig, rigtig god fremtidig forvaltningsplan, der gør, at skarven og sælen er en del af det danske økosystem i fremtiden også, men for en periode i hvert fald er det nødt til at være i et meget mindre antal, end det er nu, fordi de udgør et stort problem for andre bestande. Fisk og marsvin lider også under det stigende antal sæler. Men igen, jeg vil sige tak for debatten her, og jeg ser frem til, at vi forhåbentlig kan finde et bredt samarbejde på kryds og tværs, lige fra venstrefløj til højrefløj, hvor vi mødes og bliver enige om, at vi skal have gjort noget ved det problem her. Så tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.