Det sidste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om at beskytte beskyttede havområder mod fiskeri med bundslæbende redskaber i tråd med EU᾽s handlingsplan for fiskeri.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 09.01.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, ønsker at begrunde forslaget. Værsgo.

Det, som Enhedslisten foreslår, er at beskytte beskyttede havområder. Så det er ikke en skrivefejl. Det er at beskytte de beskyttede havområder mod fiskeri med bundslæbende redskaber i tråd med EU's handlingsplan for bæredygtigt byggeri. Det, som beslutningsforslaget går ud på, er, at Folketinget pålægger regeringen at gennemføre EU's handlingsplan »Beskyttelse og genopretning af marine økosystemer med henblik på et bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri«, for så vidt angår beskyttelse af havbunden og marine arter i de beskyttede havområder. Regeringen pålægges at sikre, at fiskeri med bundslæbende redskaber senest ved udgangen af 2024 skal være udfaset i de beskyttede danske havområder, der er udpeget som Natura 2000-områder i henhold til EU's habitatdirektivet, som beskytter havbunden og de marine arter. Det andet er, at fiskeri med bundslæbende redskaber skal være udfaset i de beskyttede havområder, der udgør minimum 30 pct. er det danske havareal, senest i 2030.

Det burde jo være en let sag for regeringen og for Folketinget at tilslutte sig det her beslutningsforslag. Det handler jo om at gennemføre en handlingsplan, der allerede er vedtaget i EU, og som vil hjælpe Danmark godt på vej til at leve op til sine internationale forpligtelser i forhold til naturbeskyttelse og biodiversitet. Det er jo en enestående mulighed for ministeren, der har udråbt sig selv til at være havets minister til at gøre noget for alvor. Hvis man kigger på, hvad Biodiversitetsrådet har opgjort det til med hensyn til, hvor det er, vi beskytter vores hav tilstrækkeligt, kom de frem til, at det kun er 1,9 pct. af havarealet, der reelt er beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Det kan vi gøre bedre, det skal vi gøre bedre, og det er derfor, Enhedslisten har fremsat dette beslutningsforslag.

Tak for det. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren. Værsgo.

Forslaget her handler jo i bund og grund om, hvordan vi når i mål med at passe bedre på den natur, der er under havoverfladen – vores havmiljø generelt. Det er der behov for, for vi ved, at tilstanden i de danske havområder er dårlig. Al den viden, vi har, peger i den retning, at der derfor skal gøres mere for at passe på vores havmiljø. Der gøres noget i dag, men der skal altså også mere til, for der er mange faktorer, der påvirker vores havmiljø.

Det er velkendt med problematikken omkring iltsvind primært i vores fjorde og i vores kystvande og også velkendt, at det primært skyldes udledningen af næringsstoffer – og det er jo landbruget, der står for den største udledning af næringsstoffer. Det er hovedårsagen til den dårlige tilstand. Derudover har vi også andre faktorer, der presser. Vi har klimaforandringer, og vi har også stadig væk miljøfarlige stoffer, der i for høj grad og faktisk i stigende grad presser vores havmiljø.

Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker også, og det påvirker negativ. Det gælder både havbunden og havmiljøet mere generelt. Det er ikke kun noget, jeg siger, og det er heller ikke noget, som kun forslagsstillerne siger, for det kan man faktisk også læse sort på hvidt i den nyeste rapport, der er kommet fra Fiskerikommissionen selv. Den kom i slutningen er sidste år, og Folketinget har fået den sendt over. Og det gælder i særdeleshed i det åbne hav, at fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden og havmiljøet negativt. Jeg vil først i min tale uddybe betydningen for havmiljøet af fiskeri med bundslæbende redskaber og den regulering, vi har på området, og hvad der så er de næste skridt i det arbejde.

Så lad os prøve at gå lidt lavpraktisk til værks. Når der fiskes med bundslæbende redskaber – redskaber, der er altså slæbes hen langs bunden – er det helt fuldstændig klart og hævet over enhver tvivl, at det påvirker især de sårbare planter og dyr, der er jo lever på havbunden, men faktisk også det dele af, ja, faktisk hele den marine fødekæde påvirkes. En ny rapport fra Aarhus Universitet påpeger, at hver gang der trækkes trawl hen over bunden, og det er sådan en mudret bund, vi har i Kattegatområdet, dør op mod 16 pct. af bunddyrene i det konkrete område. Og hvad betyder det? Bunddyrene er en vigtig del af hele det marine økosystem, bl.a. fordi de jo udgør fødegrundlaget for en lang række andre arter.

Og det er jo ikke sådan, at vi bare kan sige, at vi ikke ved, hvad der sker, hvis vi stopper, for vi ved, hvad der sker, hvis vi stopper det her. Vi har i Danmark områder, der mange gange om året bliver påvirket af bundtrawl, men vi har også områder, hvor man er stoppet med at gøre det. Hvis man laver en status nu her, så siger DTU, at 58 pct. af den danske havbund har været påvirket af bundtrawl en eller flere gange i løbet af de seneste 13 år. Det siger den seneste undersøgelse, der er lavet. Så det er 58 pct., altså over halvdelen af vores havbund. Så er det sådan, at Folketingets partier – og det er alle Folketingets partier, samtlige medlemmer af Folketinget – har indgået aftalen om Danmarks havplan, hvor vi jo er blevet enige om en række skridt for at få et hav, der er langt bedre i balance end det, vi ser i øjeblikket.

Det her beslutningsforslag, som vi har i dag, handler så om de marine Natura 2000-områder – dem, som er udpeget som det, der hedder habitatområder. Hvordan ser det så ud i dag? I dag ser det sådan ud, at vi, som jeg nævnte, jo har et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i en række områder. Lad os tage Øresund som eksempel: Der har været forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i Øresund siden 1932, og der er forbud i havstrategiområderne i Kattegat og i dele af det marine Natura 2000-områder, hvor rev er på udpegningsgrundlaget, og vi kan se, at det har virket.

Derudover er vi i gang med næste skridt, og det er at gennemføre trawlforbud på fem andre områder, som netop er det, som forslaget handler om, nemlig Natura 2000-områder udpeget efter habitatdirektivet. Det er jo altså typisk stenrev, som man har udpeget for at beskytte. Der er fem områder, som vi aktuelt er i forhandling om, og hvor Danmark – det siger reglerne – mødes med de lande, som har fiskere, som er aktive i de områder, og skal blive enige om indsatsen. Danmarks mål er klart: at få stoppet fiskeriet med bundslæbende redskaber. Det er store områder i Nordsøen; det er store rev: Det er Jyske Rev, det er Det Gule Rev, det er Lønstrup Rødgrund, og det er Thyborøn Stenvolde.

Målet for Danmark er klart: at få stoppet fiskeri med bundslæbende redskaber på disse rev. Hvorfor? Fordi de er udpeget for at beskytte revene. Der er forhandlinger med andre lande, og vi er meget tæt på, og det har været meget, meget langvarige forhandlinger, at få lukket den sag. Og vi ser frem til fra regeringens side – det er et arbejde, som jo også foretages af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – at orientere Folketinget, når vi når til vejs ende i det arbejde. Men når det er lykkedes, og det skal lykkes, vil vi have en situation, hvor vi har fået beskyttet, og det vil sige stoppet, forbudt fiskeri med bundslæbende redskaber i de Natura 2000-områder, som er beskyttet på grund af stenrev, boblerev og havgrotter. Det sidste er i området omkring Bornholm. Så på og omkring stenrev, boblerev og havgrotter vil vi, når de sidste fem forhandlinger om Nordsøen er vel overståede, forhåbentlig – det er det, vores kræfter og sat ind på – have forbudt fiskeri med bundslæbende redskaber.

Det er dansk havområde, men ifølge EU's regler om den fælles fiskeripolitik, er det ikke noget, Danmark selv kan bestemme. Vi er nødt til at forhandle det med de andre lande. Men vi forventer altså meget snart at kunne afslutte de her regionale forhandlinger mellem landene. Og når det er sket, vil vi kunne vedtage et forbud mod bundslæbende redskaber i de her fem områder, som ligger ude i Nordsøen. Og det er så næste skridt.

I forhold til Enhedslistens forslag om udfasning af bundslæbende fiskeri i alle de eksisterende habitatområder kan det følgende også fremhæves, nemlig at det fremgår af Natura 2000-planerne, som er dem, der kører i de her år, at arbejdet med at vurdere behovet for at fastsætte eventuel nødvendig regulering af fiskeri i Natura 2000-områder skal fortsætte, og dermed skal det sikres, at Danmark lever op til forpligtelserne i EU's naturdirektiver. Det er jo sådan, at et Natura 2000-område har sit eget særskilte indsatsbehov. Det er jo helt forskelligt, hvad man har udpeget et område for, og hvilken beskyttelse der så er behov for. Derfor laver vi også forvaltningsplaner for hvert enkelt Natura 2000-område.

Og når det handler om områder, der er udpeget efter habitatdirektivet, er det, fordi det har til formål at beskytte enten nogle vigtige naturtyper eller nogle havpattedyr, som er sjældne og truede. Det ved vi at f.eks. marsvin kan være i de danske farvande. Det er så det, der er udpegningsgrundlaget. Danmark har så som opgave at sikre – eller genoprette, hvis den er i ugunstig bevaringsstatus – at der kommer en gunstig bevaringsstatus for de her forskellige naturtyper eller dyrearter, som områderne er udpeget for.

Som jeg nævnte om de her føromtalte rev, har vi vurderet, at det er nødvendigt helt at forbyde bundslæbende redskaber på de her, og når vi lykkes med det og kommer i mål med de forhandlinger, så vil vi have forbudt fiskeri med bundslæbende redskaber de steder, hvor vi har habitatudpegede Natura 2000-områder med de her rev og grotter.

Det er så også sådan, at der kan være områder med marsvin, hvor det ikke er fiskeri med bundslæbende redskaber, der er det vigtige. Der er det faktisk vigtigere at stoppe garnfiskeriet, for garnfiskeri er langt farligere for marsvinene og meget mere ødelæggende for marsvinene, og det vil sige, det ikke er sådan, at EU-reguleringen siger, at man nødvendigvis skal løse det med forbuddet mod bundslæbende redskaber, for der kan også være andre indsatser, som er mere vigtige for den naturtype, vi beskytter. Og helt konkret kan det for marsvinenes vedkommende være relevant at beskytte med forbud mod bundslæbende redskaber, men der kan være andre områder, som faktisk vil være endnu mere relevante. Det er vi jo så nødt til at se på, og det gør man jo så på hvert enkelt Natura 2000-områdes indsatsplaner.

I forhold til Enhedslistens forslag om udpegning af nye områder vil jeg sige, at jeg er helt enig i, at det ikke holder med alt det fiskeri med bundslæbende redskaber, som fortsætter. Man må også sige, at med de få fisk, der er, er det uforståeligt, at vi bliver ved med at ødelægge levevilkårene derude for de få fisk, der er derude. Derfor er vi nødt til at indføre nye initiativer til begrænsning af bundslæbende fiskeri. Vi ved jo, at i vores havplan, som jeg nævnte tidligere, blev det lagt fast, at der skal udpeges yderligere havstrategiområder i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Lillebælt, Øresund og også området omkring Bornholm, hvor trawlfiskeri ikke vil være tilladt.

I dag er det vel kun 4 pct. af vores hav omkring Danmark, som er strengt beskyttet, altså hvor der næsten ikke er noget fiskeri tilladt – og selvfølgelig overhovedet ikke med bundslæbende redskaber. Nu kommer vi op på 6 pct. med den fælles politiske aftale, vi jo har lavet, og det stiger, så vi i 2028 vil nå op på 8 pct., og i 2030 vil vi have 10 pct. strengt beskyttet hav i Danmark, hvor stort set alt fiskeri er forbudt. Det vil sige, at vi vil nå op på mere end 30 pct. beskyttet hav, heraf 10 pct. strengt beskyttet.

Herudover har jeg allerede nævnt Fiskerikommissionen, og de kom jo netop med deres anbefalinger lige før jul. Her er en af anbefalingerne, at vi arbejder videre med at drøfte muligheden for flere områder med forbud mod bundslæbende redskaber. Der er også forslag til, hvordan man kan fremme skånsomt fiskeri, og hvordan vi kan hjælpe erhvervet med en fornuftig omstilling, så det bliver bæredygtigt – ikke kun økonomisk for erhvervet, men også bæredygtigt for vores miljø. Det er jo det, vi alle er interesseret i. Derfor ser jeg frem til, at vi i den nærmeste fremtid skal drøfte præcis de her anbefalinger med Folketingets partier. Det vil vi indkalde til forhandlinger om, hvor vi kan se, hvor vi så kan indføre trawlforbud, og hvad der skal til for at hjælpe fiskeriet over på en mere skånsom kurs. De forhandlinger ligger umiddelbart foran os.

Samtidig ligger der en anden forhandling umiddelbart foran os, og det er om den havnaturfond, som er finansieret af Grøn Fond, på ½ mia. kr., hvor vi skal have naturgenopretning til havs, fordi, som jeg nævnte, store dele af vores havbund er ødelagt af stenfiskeri eller af bundslæbende redskaber, og den skal vi have genoprettet. Det kræver nogle penge, og det har vi så afsat sammen med de partier, der er med til det, og vi skal forhandle om, hvordan vi får gang i den havgenopretning, så vi varigt beskytter og forbedrer vores hav og vores havbund.

Derfor er der for mig at se ikke nogen vej udenom. Vi skal beskytte mere af vores havnatur og havbund mod påvirkning af bundslæbende fiskeri. Jeg nævnte i indledningen, at Øresund har haft trawlforbud siden 1932, og vi kan se, at torsken er i fremgang, og vi kan se, at ålegræsset trives, så vi ved, det virker. Jeg ser frem til at arbejde videre med den her dagsorden, og jeg ser også frem til at drøfte både konkrete indsatser med andre lande – det er vi i gang med, det er de fem næste store områder i det danske havområde, hvor vi kan få stoppet fiskeri med bundslæbende redskaber – og dernæst også Fiskerikommissionens anbefalinger om at indskrænke omfanget af bundslæbende fiskeri og hjælpe til et mere skånsomt fiskeri.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for den venlige modtagelse. Jeg lyttede meget nøje efter, om det så betød, at regeringen tilsluttede sig Enhedslistens beslutningsforslag. Det var ikke helt klart. Der blev talt for, at der var brug for mere konkrete indsatser, og at der er 5 områder, hvor regeringen er meget langt i at lave noget fornuftigt, men vi har jo, så vidt jeg ved, omkring 76 marine Natura 2000-områder, så 5 områder er jo ikke nok. Vi skal langt videre. Så jeg vil da helt klart gerne have et klart svar på, om det, der er i Enhedslistens forslag, er det, man styrer efter.

Jeg synes, det er i orden, hvis der er et enkelt område, hvor der er nogle marsvin, der kan blive dræbt af andre fiskeredskaber, hvor det er andre indsatser, man skal have, men hovedfokus er jo, at skal frem til at begrænse bundtrawlet i de her beskyttede områder. Skulle jeg forstå ministerens modtagelse sådan, at han bakker fuldt op om Enhedslistens beslutningsforslag?

Ministeren.

Jeg har prøvet at redegøre for det arbejde, vi er i gang med, og det, der ligger foran os, og så mødes vi jo ved forhandlingsbordet om, hvordan vi udmønter genopretningsplanen for vores havnatur, og derudover også om den politiske opfølgning på Fiskerikommissionen, og der må vi se, hvor langt vi når med det. Derfor kan jeg ikke lige skrive under på, at det lige er de her redskaber, der alle sammen skal til. Jeg kan nævne, at vi også er nødt til at se på sådan noget som fredningsbælter ved åers udløb i havet og gydeområder for torsk.

Man kan ikke bare sige, at det lige er det her, vi skal køre med, men den retning, Enhedslisten nævner her, er jo en retning, hvor vi skal have meget mindre fiskeri med bundslæbende redskaber og beskytte de sårbare naturområder. Det har jeg lige redegjort for også er den retning, som vi arbejder i, men det er ikke sådan, at vi lige en til en kan sige, at vi stemmer for det her, og så er tingene løst. Jeg vurderer, at det er lidt mere kompliceret end som så, men jeg tror, vi er enige om, at der skal mere beskyttelse til.

Spørgeren.

Det er helt i orden, at ministeren vil gå længere end Enhedslistens moderate forslag.

Nu nævnte ministeren det omkring Fiskerikommissionen, og det er jo sådan, at med hensyn til at forbyde bundslæbende redskaber i Natura 2000-områder er det ikke noget, som er med i anbefalingerne fra Fiskerikommissionen. Nu, når ministeren taler så varmt imod alt det her bundtrawl de forkerte steder, er det så noget, ministeren vil bringe ind i de forhandlinger, som jeg forhåbentlig bliver inviteret til, og hvor vi kan komme frem til en indsats?

Ministeren.

Jeg kan sige ja. Vores plan er at invitere Folketingets partier til den her drøftelse. Regeringen har modtaget og har delt med Folketinget kommissionens anbefalinger. Jeg synes, der er mange gode ting, men der er også ting, som har rejst spørgsmål hos mig, og de spørgsmål må vi så prøve at afklare, dels med eksperter, dels med hinanden.

De har heller ikke selv været fuldstændig nagelfaste med, hvad det præcis er, de anbefaler. Der er f.eks. også nogle sømilegrænser ud for kysten, hvor de har nogle forslag, som ikke er sådan fuldstændig udkrystalliseret. Så vi kommer selvfølgelig til at gå ind til de forhandlinger, hvor vores mål ikke er en til en at tage den kommissions anbefalinger. Det vil heller ikke være muligt, for de er altså på en række områder sådan lidt mere både for og imod.

Tak for det. Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Først vil jeg sige tak til ministeren for, at jeg kan høre, at der er nogle områder, han rent faktisk har sat sig godt ind i her. Men der er også et par steder, hvor jeg måske føler, at man mangler lidt.

Ministeren refererer meget til Øresund, og det vil jeg gerne frabede mig, for der står mange steder i rapporter og udtalelser fra DTU Aqua, at trawlforbuddet i Øresund blev indført for at sikre skibstrafikken, og at man ikke kan konkludere, at det er det, der er skyld i de forhold, der er for fiskene der, da der er meget specielle forhold. Det er, hvad det er, så det kan vi ikke helt bruge i forbindelse med det andet.

Når ministeren siger, at man kan se, at et trawlforbud virker, vil ministeren så ikke godt være rar at oplyse mig om, hvorfor det så er, at der stadig væk 40 år efter trawlforbuddet oppe ved Ålbæk Bugt, fra Limfjorden og op til Lyngså, ikke er kommet flere fisk? Hvis trawlforbuddet virker og det er det, der skal til, hvorfor er der så ingen fisk der?

Ministeren.

Det fremgår egentlig også meget klart af de rapporter, vi har fra Fiskerikommissionen, at fiskeri med bundslæbende redskaber er en presfaktor for livet på havet. Men som jeg startede med at sige, findes der også andre presfaktorer. Der findes tungmetaller i vores havområder, og der findes jo desværre også områder med iltsvind, især i indre farvande, på grund af for meget kvælstof, samtidig med at vi også har stigende temperaturer og klimaforandringer.

Det vil sige, at der er en række elementer, hvis man læser rapporterne, og jeg ved, at hr. Kristian Bøgsted også er meget inde i det her stof. Så der er ikke én ting, som vil løse alle problemer; vi er nødt til at gøre mange ting, og vi er nødt til at gøre dem samtidig, for det holder ikke med den tilstand, der er i dag.

Spørgeren.

Tak. Jeg er faktisk enig med ministeren i, at der er forskellige niveauer af beskyttelse, grader, i det her, og der er nemlig også noget, der hedder sameksistens, når man tænker på, om det er en fugl på havoverfladen eller et marsvin, der skal beskyttes; det bliver altså ikke påvirket af trawlforbud.

Men ministeren nævner så den her nyeste rapport, der er kommet fra Aarhus Universitet. Er ministeren ikke enig i, at det godt kan virke som et lidt tyndt grundlag, når man på seks linjer læser, at det er beregnet ud fra en formodning om en formodning om en formodning?

Ministeren.

Jeg har den største respekt for de eksperter, der vejleder Danmark og Folketinget og selvfølgelig også styrelser og regering i at beskytte vores miljø, og det gælder også forskerne på Aarhus Universitet. Og jeg deltager ikke i den form for sådan politisk skælden ud på forskere, der stiller deres viden til rådighed. Jeg synes, vi skal være taknemlige for, at de gør det; det er virkelig vigtigt for os.

Dermed tak til ministeren. Nu går vi i gang med ordførerrækken, og første ordfører på talerstolen er hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.

Tak, hr. formand. Tak til Enhedslisten for at rejse en vigtig sag. Jeg tror ikke, der er nogen herinde i Folketinget, nogen af Folketingets partier, der ikke er interesseret i at have et godt havmiljø, og jeg tror, at dem, vi taler om, fiskerne, faktisk også er meget interesseret i, at der er fisk derude – også fisk til næste generation. Man taler meget om det her med, om de virkelig er interesseret i at save den gren over, de selv sidder på. Og det tror jeg ikke de er. Derfor kan vi også se, at de også har lavet aftaler, bl.a. sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for ligesom at se på de forskellige områder her.

Ministeren har jo på regeringens vegne redegjort for, hvad man er i gang med, og det kan vi i Socialdemokratiet fuldstændig tilslutte os. Grunden til, at vi ikke kan sige ja – og jeg kan sige tydeligt og klart, at vi ikke kommer til at støtte Enhedslistens forslag – er, at alle Folketingets partier er enige om en havplan, og der har vi peget på nogle bestemte områder, nemlig hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, og så er Fiskerikommissionen kommet med deres anbefalinger. Fiskerikommissionen er jo kommet til på baggrund af, at Storbritannien meldte sig ud af EU, og den kom også til, fordi vi skal have grønnet fiskeriet. Så der er ikke nogen tvivl om, at det er to kæmpestore udfordringer for fiskeriet, og derfor er det godt at få nogen til at kigge på, hvordan vi kan have et fiskeri, der både er bæredygtigt, det bliver mere grønt, men også tager højde for, at vi mistede ret mange fiskepladser, i og med at Storbritannien gik ud. Derfor var det klogt, at den tidligere fiskeriminister, hr. Rasmus Prehn, tog initiativ til at få den kommission nedsat. Vi har så fået dens anbefalinger, og det er et digert værk, og jeg er glad for, at regeringen også nu i dag siger, at der bliver indkaldt til forhandlinger. Og så synes jeg, at hver ordfører, hvert parti må gøre sine hoser grønne og komme og lægge det frem, som man gerne vil have med.

Der er en anden ting også, og det er, at det bygger på internationale aftaler, det bygger på EU, og det er derfor, vi har den fælles fiskeripolitik. Så der er masser af steder, hvor det ikke nytter noget, at vi går enegang i Danmark, men vi skal bruge vores faglighed til at sige, hvad det så er for nogle områder, vi vil beskytte, som ministeren også var inde på. Derfor synes jeg, det er en klog og fremkommelig vej. Jeg tror sådan set, at fisken sådan set er ligeglad med, om den bliver fanget af en dansk, tysk eller hollandsk fisker. Det her forslag lægger sig meget tæt op ad et forslag, som også blev rejst for kort tid siden, om at udfase bomtrawl, og jeg synes bare, at den diskussion også viser, hvor svært det er at blive enige. En ting er, at Kommissionen foreslår noget her, men der skal også være forhandlinger med parlamentet, inden man kan lægge sig helt fast på en bestemt politik, og derfor har stort set alle fiskeriministre siden hr. Henrik Dam Kristensen i EU talt for at udfase bomtrawl. Det er ikke lykkedes endnu, og derfor viser det bare, at der er en kompleksitet i det her. Vi er ikke alene om det, vi kan ikke bestemme alting alene, og derfor er jeg meget tilhænger af, at vi, når vi taler om EU's fiskeripolitik, finder løsninger i fællesskab, og det er så dér, partierne skal spille ind.

Nogle af områderne er også udpeget for at beskytte marsvin og fugle, ikke så meget måske de bundslæbende redskaber, og derfor er det vigtigt, tænker jeg, både når vi skal kigge på den naturfond, der er lavet for at grønne fiskeriet, men også for at gøre det bæredygtigt, at hvis der bliver områder, hvor man ikke må have lov til at fiske, vil Folketinget blive mødt med et ønske om kompensation. Det er noget, vi har gjort tidligere, og derfor er det også klogt at have EU med på det. Det har vi set i anden sammenhæng, og så må partierne jo drøfte med sig selv om, hvordan og hvorledes det skal gøres. Men vi kommer til at beskytte de havområder, hvor det ikke duer, som ministeren var inde på, og det gælder boblerev, sandrev og forskellige andre steder, hvor det ikke duer at fiske på den måde, som vi har gjort tidligere. Det synes jeg også Danmarks Fiskeriforening skal have en anerkendelse for. Jeg tror, man er nede på 20 pct. eller sådan noget, hvor man bruger fiskerislæbende redskaber.

Så er der en helt anden vinkel, og det er, at vi skal blive ved med at forske i, hvordan vi sørger for, at de redskaber, vi bruger, skal være mere skånsomme end dem, vi kender i dag. Det er en proces, der er i gang, og den hænger meget godt sammen med det grønne, altså hvordan vi kan grønne hele fiskeriflåden, samtidig med at vi fisker, når vi fisker med mere skånsomme redskaber. For vi vil to ting, og det er at beskytte det, der skal beskyttes, men vi vil også gerne vil med til at kigge på, hvordan vi fremover kan have et fiskeri i Danmark.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Altså, nu går det her beslutningsforslag ud på, at vi skal beskytte nogle beskyttede områder bedre og dér komme frem til, at der ikke bruges bundtrawl. Det er ikke et spørgsmål om, at der ikke må fiskes i de områder, så det vil jeg godt korrekse ordføreren. Det er ikke det, der er hovedsigtet her. Det er at slippe af med de uhensigtsmæssige fiskemetoder.

Nu er der jo nogle gange lidt valgkamp, og den 7. februar sagde Niels Fuglsang i et læserbrev i NORDJYSKE, som ordføreren sikkert læser:

»Vi skal simpelthen blive bedre til at beskytte vores natur og miljø, hvilket for mig bør omfatte et forbud mod bundtrawl i beskyttede havområder.«

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han er enig med sin partifælle Niels Fuglsang i, at bundtrawl ikke hører hjemme i de beskyttede områder. Er det noget, som Socialdemokratiet mener reelt, eller er det bare endnu en grøn friløber under en valgkamp, som kan gå ud og sige hvad som helst, eller er det funderet i Socialdemokratiets politik?

Jeg har læst min avis og dermed også læst hr. Niels Fuglsangs bemærkninger. Jeg har også læst, hvad Danmarks Fiskeriforening har sagt, jeg har også læst, hvad Danmarks Fiskeriforening selv har skrevet om den selv samme sag, og jeg tænker, at jeg også kommer til at bidrage til festlighederne i NORDJYSKE.

Jeg synes, at der er nogle pointer, og jeg synes, at det er rigtig fint, at man gør opmærksom på al menneskelig aktivitet i forhold til havet. Det vandmiljø, som ministeren redegjorde for, lider under den måde, vi har behandlet vores både fjorde, indre farvande og havmiljøet på, og derfor skal vi jo gøre noget. Jeg tænker, at vi kommer til at snakke meget mere om det her. Jeg synes bare, vi skal gøre det det rigtige sted. Jeg kommer også til at minde min kollega hr. Niels Fuglsang i Europa-Parlamentet om, at det jo netop er EU, der står vagt om, at et trawlforbud ikke kan lade sig gøre her i Danmark. Så vi har mange ting, vi skal snakke om, uanset om der er valgkamp eller ej.

Spørgeren.

Det var ikke så konkret et svar. Jeg kunne ikke helt høre på ordføreren, om Socialdemokratiet så går ind for, at der er mange steder, hvor vi skal beskytte de beskyttede områder bedre, så vi kommer frem til, at det er mere end 2 pct., der reelt er godt beskyttet.

Mener ordføreren, at Niels Fuglsang er helt galt afmarcheret, når han kommer ind på, at vi skal frem til, at der skal være trawlforbud i sådan nogle beskyttede områder?

Det, jeg siger, er, at vi skal beskytte de områder, hvor der er en faglighed til stede, der siger, at det marine miljø, vi ønsker at beskytte, ikke må forværres, men tværtimod skal forbedres. Hvis det er det, der skal til for at forbyde i nogle bestemte områder bundslæbende trawl, er det det, vi gør, men det skal bygge på en faglighed, og så skal det bygge på de der aftaler, for vi kan ikke lave aftaler alene med os selv. Vi skal lave aftaler med andre, for det duer ikke, at vi bare lukker et bestemt område, og at så er der andre fiskere, der fisker i det område med bundslæbende trawl. Derfor giver det god mening, at vi gør det sammen.

Dermed tak til Socialdemokratiet. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Allerførst vil jeg sige, at det jo er en ganske fin og fortræffelig sag at få rejst og debatteret. Også på det her område er der bestemt brug for, at man til syvende og sidst finder nogle, skal vi sige afbalancerede løsninger på det, og jeg synes også, at det indledningsvis var meget fint gennemgået af både ministeren og den foregående ordfører fra Socialdemokratiet, hr. Bjarne Laustsen. Så der er gennemgået mange gode ting der.

Jeg synes også, det er værd at understrege, at der, i hvert fald efter hvad jeg er oplyst, og som det også er fremgået, en lang række steder jo sådan set allerede er forbud imod det. Efter hvad jeg er oplyst, er det cirka, tæt omkring, 20 pct. af havbunden, hvor der i dag bliver brugt bundslæbende redskaber. Så det er også bare lige for at få det perspektiveret lidt, i forhold til at det ikke er over det hele, man bruger det. Og som det også er gennemgået meget fint, kommer man jo til at diskutere det her i forbindelse med opfølgningen på Fiskerikommissionen og også i relation til havplanen, sådan at man forhåbentlig kan finde nogle afbalancerede løsninger der.

Så vil jeg da også understrege – i forhold til at det også er noget, der sådan lægges vægt på, altså at finde frem til det afbalancerede – at der også er en række fiskeriinteresser, kan man sige, der skal varetages. Det, vi sådan kalder det store, fyldige fiskeri, der tonser, ligger jo meget nord-nordvest, og når jeg tænker på områder sådan lidt omkring den lidt mere sydlige del af Danmark, omkring Fyn og bælterne osv., tonser fiskeriet måske ikke så meget i volumenmæssig sammenhæng, men det fylder meget i de små lokale havne, og der synes jeg, det er vigtigt, at man prøver at finde nogle balancer i det.

Så dermed skal det også være sagt, at jeg da også vil se en del efter, at man kan prøve at være ret præcis i afgrænsningen af det her til sidst, sådan at der jo fint kan være nogle steder, hvor der kan være forbud mod bundslæbende redskaber, og skal være det, men der skal også være nogle steder, hvor man stadig væk kan fange fisk.

For vi har for det første, kan vi sige, nogle store, stolte traditioner, og så er spørgsmålet for det andet også, om det godt kan lade sig gøre at finde de her balancer, sådan at man stadig væk kan komme i retning af de målsætninger, som jeg tror vi alle sammen hylder, og som både den foregående ordfører fra Socialdemokratiet og ministeren jo fint lægger vægt på, nemlig at vi skal kigge på, hvordan vi får beskyttet vores havområder bedre, men at vi også skal have fanget nogle fisk, så vi kan få en fiskefilet eller andet godt på tallerkenen fremover.

Så vi skal finde balancerne omkring det der. Det tror jeg godt kan lade sig gøre. Så i Venstre ser vi også frem til nogle fornuftige drøftelser omkring det. Det kræver, at der netop bliver analyseret meget grundigt på de her emner, og det er jeg sikker på der bliver. Så vi skal deltage fornuftigt og grundigt i det. Men jeg synes da, det sådan set var meget fint, at man fik rejst debatten fra Enhedslistens side, så tak for det. Men på det grundlag kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag, men det skal ikke forstås på anden måde, end at vi går konstruktivt ind i at prøve at finde nogle fornuftige løsninger, som jeg egentlig også hører Enhedslisten lægge vægt på. Men det må vi så se senere.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for den modtagelse. Det er jo helt rigtigt, at vi gerne vil have, at der stadig kan fanges fisk, og hvis det er sådan, at bundtrawl er med til at reducere vores fiskebestande, så er det jo et godt skridt at tage, at der kommer flere af de her Natura 2000-områder, hvor man ikke må bundtrawle, for så kan det jo være, at ordføreren stadig kan købe en fladfisk af fiskere fra Bagenkop i fremtiden. Det er jo sådan set det, der er intentionen, nemlig at vi skal frem til at genoprette nogle fiskebestande og finde de rigtige virkemidler til, at det kan ske, og der kan det ikke nytte noget, at man tillader et fiskeri, som går efter, at den sidste fisk skal fanges, for så er der ikke nogen vej frem. Jeg håber, at man kan bruge den her debat og andre debatter og det, vi står over for i forbindelse med forhandlingerne om Fiskerikommissionen, til noget. Vi har også Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er blevet forlænget med et år, men hvor vi mangler en forhandling, og hvor man jo i forbindelse med de forhandlinger også kunne bruge nogle penge på at understøtte en omstilling af fiskeriet.

Er ordføreren enig i, at der ligger nogle muligheder?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg da er super glad for, at Enhedslistens ordfører også synes, at vi skal kunne fange nogle fisk ved Bagenkop og for den sags skyld i bælthavet omkring Fyn. Sådan opfatter jeg også Enhedslistens svar, så det er jeg super glad for. Det skal også tilgodeses. Så er der en række ting, som ordføreren har været inde på, og det synes jeg da er meget fint at vi teknisk får boret ud og tager med fra forhandlingsbordet. Så alt skal bare ind på bordet. Vi skal bare finde de afbalancerede løsninger.

Tak til ordføreren for Venstre. Vi går videre i talerrækken, og nu er det hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg holder den her tale i dag på vegne af hr. Carl Valentin. Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten for dette forslag, som vi i SF selvfølgelig støtter fuldt ud. For vi skal blive meget bedre til at passe på livet i havet, og vi ved nu, hvor destruktivt trawlfiskeri er for dette liv. I SF har vi i en årrække mistænkt trawlfiskeriet for at være en stærkt medvirkende i faktor i det kollaps af torskebestanden, vi har set i Kattegat og i den vestlige Østersø. For det er jo ret påfaldende, at der er ganske mange torsk i Øresund, hvor trawlfiskeri er forbudt, men at torsken er tæt på uddød i Kattegat og i den vestlige i Østersø. Samtidig har erfaringer fra Lime Bay i Den Engelske Kanal vist, at man kan øge biodiversiteten markant og firedoble fiskebestanden i et område ved at udlægge strengt beskyttede havarealer, hvor der ikke må bruges bundslæbende fiskeredskaber.

Indtil for nylig har vi imidlertid ikke haft bevis for, at trawlfiskeriet har medvirket til at ødelægge fiskeriet efter torsk her i Danmark, men det har vi nu. Der er nemlig en ny rapport fra Aarhus Universitet, der viser sort på hvidt, at trawlfiskeriet hvert år slår omkring halvdelen af livet på havbunden ihjel i store dele af Kattegat. Rapporten dokumenterer samtidig, at det har stor betydning for, hvor meget mad der er til fiskene, og at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem væksten i trawlfiskeriet og det første kollaps af torskebestanden i Kattegat. Så som forskeren bag studiet har udtalt til Politiken: »Jo mere vi trawler, jo færre fisk er der til os alle sammen«.

Så nu må regeringen til at komme i gang og få etableret den trawlfri zone, som blev aftalt før valget. Det udsætter regeringen, med henvisning til at man først vil høre Fiskerikommissionens anbefalinger. Dem har vi fået nu, og kommissionen bakker op om en trawlfri zone, så det er svært at forstå, hvad regeringen helt præcis venter på. Samtidig er det åbenlyst for SF, at trawlfiskeri skal være forbudt i de såkaldte beskyttede havområder. For mig at se er det vildt og vanvittigt, at det ikke allerede er tilfældet. For det her er ikke et fjendtligt tiltag over for fiskeriet, men en helt oplagt måde at fremtidssikre vores fiskeri på, som samtidig bidrager til at beskytte vores pressede havnatur.

Derfor støtter SF som sagt det her forslag og håber, at I alle vil gøre det samme. Særlig har vi stor tiltro til Socialdemokratiet og havets minister, og ministeren har jo selv udtalt, at det er hans opgave at redde havet, og at det er hans hovedopgave som minister. Så her er der jo altså en chance for at vise, at det ikke bare er tomme ord, men at der rent faktisk bliver lagt handling bag ordene. I SF mener vi ikke, at der er flere undskyldninger, men at det bare er med at komme i gang. Tak for ordet.

Der er et enkelt ønske om en kort bemærkning. Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Jeg er helt med på, at ordføreren er her i stedet for hr. Carl Valentin, så jeg er også med på det, hvis det bliver sådan, at man viderebringer spørgsmålet til hr. Carl Valentin.

Først vil jeg sige – igen – om de tilstande, der er i Øresund, at Øresund har helt specielle forhold. Det står adskillige steder. Trawlforbuddet vil blive indført af helt andre grunde. Når man snakker om kollapset i Kattegat og den rapport her, vil jeg gerne have, at man kaster et bare lidt kritisk blik på det. Jeg er med på, at der er udfordringer – det siger alle, og det siger fiskerne også selv – men bare at acceptere det her fuldt ud og sige, at trawlfiskeriet er skyld i det, køber jeg ikke. Det er en beregning lavet på en formodning ud fra en formodning på fem linjer. Og Kattegat fylder 21 mia. m² – man har reelt undersøgt 23,5 m². Det er godt nok ikke meget. Vi har faktisk undersøgt mere af månens overflade, end vi har undersøgt af havbunden på Kattegat. Så jeg vil sige: Ro på dér!

Ordføreren.

Tak for det input, og jeg deler ligesom miljøministeren fuldt ud støtten til de forskere på Aarhus Universitet, der har lavet rapporten. Dem står vi i SF som sagt bag og har ikke til sinde ikke at stole på dem – ikke, at jeg siger, at det er det ordføreren gør, men vi ser desværre en uheldig tendens til, at vi i den offentlige debat alt, alt for tit ikke stoler på de forskere, som kommer frem med noget. Og jeg siger ikke, at det er det ordføreren ikke gør her, altså at han ikke fremlægger en saglig kritik, men jeg vil bare gerne understrege over for de forskere, der muligvis lytter med, at SF står bag dem, og at vi har tiltro til dem i den offentlige debat.

Spørgeren.

Men jeg vil sige, at der i hvert fald er én ting, jeg er rigtig glad for, og det er, at ordføreren udtaler, at SF står bag de forskere, der kommer med input til Folketinget, for i den kommentar, jeg fik, sidst jeg henviste til en rapport fra nogle forskere fra Aarhus Universitet, var beskeden nemlig: Den er betalt af en brancheforening, så den kan vi ikke bruge til noget. Den her rapport er betalt af en brancheforening, nemlig Danmarks Naturfredningsforening. Så på det punkt vil jeg bare sige, at så vil jeg bede hele SF fremover se ligeværdigt på rapporter, uanset om de er fra en grøn brancheorganisation eller en erhvervs brancheorganisation.

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke gå og udlægge SF's linje for al fremtid, i forhold til hvordan vi ser på tingene. Men jeg vil bare gerne sige tak til hr. Kristian Bøgsted for at komme med det input, og det tager jeg selvfølgelig med videre til hr. Carl Valentin.

Dermed tak til Socialistisk Folkeparti og hr. Mads Olsen. Nu er det hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi behandler her i dag et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at beskytte beskyttede havområder mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Mange tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget, som giver mig en rigtig god mulighed for endnu en gang at fremhæve Fiskerikommissionens anbefalinger, som udkom for kort tid siden, og som Liberal Alliance ser meget positivt på og vil anbefale som den fremadrettede rettesnor for fiskeripolitikken i Danmark.

Ud over en anbefaling om etablering af et uafhængigt havråd, der kan komme med de nødvendige tværgående vurderinger af indsatsen med at genetablere et bæredygtigt økosystem i de danske havområder, herunder implementering af en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang, har kommissionen desuden et meget balanceret forslag om en trawlfri zone i bælthavet. Det er en tilgang, der giver mulighed for fortsat fiskeri med bundslæbende redskaber i et meget afgrænset område. Dermed anbefaler Fiskerikommissionen ikke et totalforbud, som ville have en indbygget risiko for øget fiskeri i andre områder med en større negativ effekt til følge.

I Liberal Alliance tager vi overordentlig positivt imod netop sådan et forslag om en trawlfri zone i bælthavet. Såfremt der på det her tidspunkt i salen skulle være nogen, for hvem det ikke står helt klart, at Liberal Alliance med andre ord er meget begejstrede for Fiskerikommissionens konklusioner og anbefalinger, vil jeg gerne opfordre regeringen til med det samme og hurtigst muligt at påbegynde implementeringen af disse konklusioner.

Det konkrete beslutningsforslag fra Enhedslisten kan Liberal Alliance dog ikke støtte, og det er med henvisning til den balancerede tilgang, som Fiskerikommissionens anbefalinger giver i forhold til ikke at have et totalforbud, men at udpege specifikke trawlfrie zoner. Derudover vil jeg sige, at Liberal Alliance ikke støtter beslutningsforslaget, fordi vi i øvrigt ligesom Enhedslisten er en del af aftalen om en ny havplan, hvor der jo så også i samarbejde med interessenter på området og på et fagligt grundlag udpeges yderligere trawlfrie zoner i de beskyttede havområder i stedet for det her totale forbud.

Nu skal man passe på med, hvad man siger på Folketingets talerstol, fordi man rent faktisk kan blive citeret for det efterfølgende, men jeg synes faktisk, at ministeren kom med en rigtig fin gennemgang tidligere af nogle af de initiativer, der ligger i den her nye havplan. Og det støtter vi i Liberal Alliance op om. Derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget fra Enhedslisten. Tak.

Tak til Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Nu har jeg siddet og tegnet og lavet streger her i min tale, fordi der jo er mange ting, der allerede er sagt, så hvis jeg hopper lidt i det, må I have mig undskyldt. Tak til Enhedslisten for forslaget. Først vil jeg lige starte med at få nogle fakta, der står i aftalen om havplanen, på plads.

Det her beslutningsforslag omhandler et forbud mod brugen af bundslæbende redskaber i Natura 2000-områder i 2024 samt et egentligt trawlforbud i beskyttede områder i 2030. I den aftale om en havplan, som hele Folketinget heldigvis har valgt at være med i, står der som følger:

»Der ændres ikke på reguleringen af Natura 2000-områderne, og der kan fx fortsat fiskes muslinger i Natura 2000-områderne i Limfjorden.«

Altså, det er fra den aftale, vi alle sammen har indgået. Ligeledes står der i aftalen om havplanen, at det allerede er fastsat, at der udpeges yderligere havstrategiområder, hvor bundslæbende fiskeri ikke er tilladt, bl.a. Nordsøen, Kattegat, Skagerrak, Lillebælt, Øresund og omkring Bornholm.

Og så vil jeg starte min tale: Moderaterne er meget optagede af, at vi har et fiskerierhverv og et økosystem i vores have, som er sunde og bæredygtige. Det er bl.a. også derfor, at vi vedtog havplanen, så vi i fremtiden får et havmiljø, som er i balance, og som har til formål at sikre sameksistensen mellem fiskeri, biodiversitet, forsvar og vindenergi.

Så har alle sagt det næste, så jeg hopper lidt videre: I Moderaterne er vi stærke fortalere for, at der indføres yderligere tiltag til at genoprette biodiversiteten i danske farvande. Brugen af bundslæbende redskaber er en af de mest benyttede fiskemetoder i EU i dag. Derfor mener vi også, det er vigtigt, at reguleringen af det her sker på EU-niveau – ud fra de bedst mulige videnskabelige undersøgelser og fakta, så vi undgår at sætte det danske fiskerierhverv i en unfair og ikke mindst ugunstig konkurrencesituation.

Før jul stemte Moderaterne for et forslag i Europa-Parlamentet, der opfordrer til at begrænse og gradvis udfase brugen af bundslæbende fiskeriredskaber. Omstillingen skal være retfærdig, fair og inkluderende, så fiskerierhvervet kan fortsætte med at trives, samtidig med at vi beskytter vores havmiljø, og bidrage til, at vi bevarer et sundt økosystem på vores havbunde, så der også er en bæredygtig fiskebestand i fremtiden, hvilket vi er sikre på at de danske fiskere er enige med os i. Derfor er det en bunden opgave, at vi sikrer, at fiskerne har de nødvendige ressourcer og støtte til at kunne omlægge til nye metoder, der er mere skånsomme for miljøet.

Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Jeg glæder mig til de kommende forhandlinger, vi skal i gang med alle sammen i forbindelse med havplanen – i et enigt Folketing, hvor alle partier er med. Det bliver skønt. Tak for ordet.

Tak til Moderaterne. Nu er det hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det kommer jo nok ikke som nogen overraskelse, at jeg kan starte med at sige, at vi fra Danmarksdemokraternes side ikke kan støtte forslaget her. Vi mener absolut, at den debat og diskussion omkring de beskyttede områder og om, hvor det skal være muligt at udføre trawlfiskeri, netop er noget, vi senere skal tage i forhandlingerne om havplanen, som vi ser frem til.

Det er også blevet nævnt, hvor meget man rent faktisk trawler rundtomkring. Jeg tror, det var hr. Bjarne Laustsen eller hr. Erling Bonnesen, der var inde på, at det var 20 pct. Det er mere præcist 19,9 pct. af områderne, der blev trawlet i 2022. Så det er også for nedadgående. Danmarks Fiskeriforening og fiskerne spiller faktisk rigtig aktivt selv ind i det her og også til havplanen sammen med Danmarks Naturfredningsforening for at finde, hvor der er nogle områder, vi kan beskytte.

De er også meget indstillet på det her og siger, at de gerne vil være med til at beskytte havet, så længe, som det også er blevet nævnt, det sker på fagligt begrundet viden, og at man gør det med sameksistens for øje. Er der et beskyttet område, hvor det drejer sig om fugle på overfladen eller marsvin, så er der ikke nødvendigvis grund til at forbyde bundtrawl, da det ikke havbunden i det område, man er ude at beskytte.

Så jeg ser på Danmarksdemokraternes vegne også rigtig meget frem til forhandlinger på havplansområdet, og vi kan som sagt ikke støtte forslaget her.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for at rejse den her debat om havmiljøet. Jeg vil gerne slå fast, at vi i Det Konservative Folkeparti ønsker en bedre balance i havmiljøet. Det samme ønsker de danske fiskere, som jo i den grad har interesse i et godt havmiljø, hvor der år efter år kan fanges masser af gode og sunde fisk og skaldyr. Hvis Enhedslisten virkelig kerer sig om havmiljøet, skal I være hjertens velkomne til at hjælpe os andre med at sikre mindre forurening af havmiljøet ved at stoppe for udledningen af urenset spildevand, og det bliver mere og mere aktuelt, jo mere regn der kommer i visse perioder, men jo også i forhold til at rense det spildevand, der renses, noget bedre. Vi ved jo, at der kan renses bedre for bl.a. fosfor, medicin, hormoner, antibiotika og andre fremmede stoffer, som også miljøministeren var inde på i sin tale. Vi bør simpelt hen fjerne disse uønskede stoffer, som jo under alle omstændigheder sendes igennem et rensningsanlæg. Det er jeg ret sikker på vil have en mærkbar effekt på havmiljøet.

En betydelig del af det danske fiskeri foregår jo i de områder, som Enhedslisten vil forbyde fiskeri i, og det synes jeg er uhensigtsmæssigt. Danmarks Fiskeriforening anslår, at der årligt bliver landet fisk og skaldyr til en samlet værdi på op imod 350 mio. kr. fra Natura 2000-områder, og som også andre ordførere har gjort opmærksom på, er Natura 2000-områderne jo vidt forskellige i forhold til den beskyttelse, der skal foregå. Fordi man ønsker at beskytte eksempelvis marsvin, er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan fange nogle fisk dér. DTU Aqua har senest lavet en opgørelse, som viser, at trawlfiskeriet årligt påvirker en stadig mindre del af det danske havareal. I 2022 blev der kun fisket med bundslæbende redskaber på 19,9 pct. af havbunden i de danske farvande. DTU Aqua oplyser også, at der kun er begrænset med studier, der viser en sammenhæng mellem forbud mod trawl og vækst i fiskebestande. Tilsvarende viser et internationalt studie, at der kun er begrænset sammenhæng mellem beskyttede områder og udvikling i fiskebestandene. Vi ser også fiskerne trawle de samme steder igen og igen, simpelt hen fordi det er der, hvor der er fisk. Det er jo, fordi der er noget for fiskene at leve af i de områder.

Jeg vil også gerne rose Danmarks Fiskeriforening, der jo indgår i et samarbejde om, hvordan man kan udpege trawlfri områder eller andre former for beskyttelse af havområderne. Det har de gjort sammen med Danmarks Naturfredningsforening i deres fælles udspil om 10 pct. urørt hav. Det forudsætter, at områderne udpeges på et fagligt grundlag og med respekt for de bedste fiskepladser. Det er noget for noget, hvis man kan sige det sådan. Enhedslisten bør i øvrigt også bakke op om havplanen, og det undrer mig lidt, at nu, når man indgår i planer, går der ikke ret lang tid, inden man så udfordrer dem. For som også andre ordførere har været inde på, har vi jo rent faktisk lavet en havplan bredt her i Folketinget, og vi har også været enige om, at der godt kan foregå fiskeri i de nuværende beskyttede områder.

Sluttelig vil jeg gerne glæde mig over, at fiskekvoterne rent faktisk er øget på masser af arter her i 2024. Det synes jeg da er en god nyhed, for vi har behov for at kunne fange nogle fisk, så vi kan få noget sundt og godt protein.

Vi konservative kommer altså til at stemme nej til Enhedslistens forslag, og som en lille serviceoplysning vil jeg gerne gøre SF's ordfører, hr. Mads Olsen, opmærksom på, at i forhold til torskebestanden skal vi nok måske kigge en lille smule på sælerne, for de har en meget negativ indvirkning på bestanden af torsk. De æder ufattelig mange fisk, og sælerne har jo været fredet siden 1967, og det er et kæmpe indgreb i naturen, som på mange måder er negativt, fordi de æder en masse fisk, men også fordi de smitter torskene med sælorm. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Når vi skal genoprette fiskebestande, er der to steder, vi skal sætte ind, og det er jo over for de alt for mange næringsstoffer, der er ude i vores havmiljø, og så er det over for bundtrawl. Når ordføreren siger, at man ligesom kan opnå noget ved at gøre en indsats i forhold til urenset spildevand, vil jeg sige, at kvælstofmæssigt er det en meget, meget lille del, vi kan hente der. Det er jo landbruget, som udleder ca. 70 pct. af det kvælstof, der kommer ud i vores havmiljø. Så det kan ikke nytte noget at blive ved med at snakke om, at der er lidt urenset spildevand hist og pist. Jeg synes, det er fint, man gør en indsats for at reducere den udledning, men hovedkilden er altså ude i landbruget. Det er der, vi skal sætte ind. Så jeg vil godt høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at det er der, det meste kvælstof kommer fra, og at det sådan set er der, hovedproblemet er i forhold til kvælstofforurening af vores hav.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi har behov for at reducere kvælstofudledningen. Men jeg synes også, at det er nærliggende at kigge på en øget rensning af det spildevand, der er ledningsført. For der ved vi, at der er en masse fremmede stoffer i, og det er fosfor, det er medicin, det er hormoner, det er antibiotika, og det er tungmetaller og andre ting, som ikke bliver renset i tilstrækkeligt omfang, eksempelvis i sammenligning med den måde, som man renser på i Tyskland. Der kan man se, at der er mulighed for at rense væsentlig bedre, end man gør i Danmark.

Spørgeren.

Det synes jeg vi skal forfølge. Jeg ved, at bl.a. i Aarhus vil man komme frem til at bygge et nyt renseanlæg, som tager mere hånd om medicinrester. Nu var ordføreren inde på nogle forskellige hjørner af det her med fiskeripolitik. Men når nu der kommer en opfordring fra EU om at lave en handlingsplan for beskyttelse og genopretning af marine økosystemer, og det, der står i vores havplan, ligesom ikke er tilstrækkeligt, er ordføreren så ikke enig i, at vi bør kigge på, hvad EU giver af anbefalinger for at komme frem til, at vi i alle EU-lande får et bedre havmiljø?

Ordføreren.

Som jeg indledte min tale med at sige, er vi i den grad interesseret i at få en bedre balance i havmiljøet, sådan at vi får en bedre økologisk tilstand. Og det går jeg også ud fra at vi snart kommer til at drøfte, for der er jo rent faktisk initiativer på vej, som også miljøministeren har gjort rede for. Så det ser vi frem til at indgå i.

Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Det er bare lige et hurtigt spørgsmål til hr. Per Larsen, når nu han nævner det her med sæler. Vi har kommentarer fra, lad os sige en af verdens førende forskere inden for skarv, der siger, at I kan glemme alt om flere kystnære fisk, hvis ikke I gør noget ved skarven. Så er hr. Per Larsen ikke også enig i, at ud over sæl er vi også nødt til at skulle kigge på skarven, hvis vi vil have flere fisk?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Det er jo et kæmpe indgreb i naturen, når man går ind og freder nogle arter. Det har man jo gjort med sælen, og det har man også gjort med skarven. Vi ved jo, at sælerne har en meget negativ påvirkning på i hvert fald torskebestanden og også i forhold til øvrige fisk, som de jo fortærer i rigelige mængder. Der er jo ikke nogen kvote, i forhold til hvor mange fisk sælerne må have lov til at æde, og det er der jo heller ikke i forhold til skarven, og skarven har jo den meget negative effekt, at den tager en masse fiskeyngel, som så ikke får mulighed for at formere sig. Så der er i den grad behov for en regulering.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Jeg ser hverken en ordfører fra Radikale Venstre, Dansk Folkeparti eller Alternativet til stede. Dermed er det så ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Der skulle på et tidspunkt have været hilst fra Dansk Folkeparti, kan jeg forstå. Derfor er de stadig væk ikke til stede, men der vil blive hilst. Så er det ordføreren for forslagsstillerne.

Tak for det, og tak til SF for støtten. Jeg vil sige, at jeg har fået en meddelelse om, at Radikale og Alternativet også støtter Enhedslistens beslutningsforslag. Jeg ved ikke, hvad hilsnen fra Dansk Folkeparti gik ud på. Der har jeg ikke fået noget med her på talerstolen. Så synes jeg egentlig også godt, at jeg vil sige tak til miljøministeren, for jeg kan høre, at miljøministeren godt kan se, at vi skal frem til have et bedre havmiljø. Jeg undrer mig indimellem over de der indgange, der er til at arbejde med det, altså hvilke EU-direktiver man tager tilstrækkelig alvorligt, og i forhold til hvilke man ligesom kører en for sen implementering, der også ligger lidt under minimum. Det kunne egentlig være interessant i sådan en udvalgsbehandling at få klart præciseret, om det ikke er sådan, at vi kunne gøre det lidt bedre.

Jeg er mest betænkelig i forhold til vandrammedirektivet, for der er ikke lang tid til den 31. december 2027, hvor jeg tror, at ministeren har spottet, at der er en skarp deadline for at komme i mål, og at der måske også er en uvished om, hvor hårde sanktioner der bliver over for Danmark.

Hvis man ser på det her med at komme frem til at få et bedre havmiljø, er det tosidet. Vi skal reducere næringsstofferne, som vi leder ud i vores havmiljø, og vi skal frem til at reducere de bundslæbende fiskemetoder, og de kan så erstattes af mere skånsomme fiskemetoder. Det er jo ikke et spørgsmål om, heller ikke med det her forslag, at foreslå et fiskeforbud. Det er sådan set et spørgsmål om at lytte til, at EU opfordrer til, at man laver en handlingsplan om beskyttelse og genopretning af marine økosystemer med henblik på et bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri. Det er faktisk hensigten, at man kommer frem til at have et bedre fiskeri end det, vi har nu.

Jeg synes, vi har haft en udmærket debat, og jeg ser frem til, at der kommer nogle forhandlinger om Fiskerikommissionens anbefalinger. Det er jo ikke, fordi jeg synes, at de tager os hele vejen. Jeg undrer mig f.eks. over, at det trawlforbud i Bælthavet, vi ellers havde fået forhandlet igennem, ikke er et 100-procenttrawlforbud i det, som Fiskerikommissionen kommer med.

Jeg noterer mig, at i forhold til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som vi skulle have lavet en aftale om, som skulle være gældende fra i år og 3 år frem, har man forlænget den indsats, man lavede i 2023, til også at gælde i 2024. Men vi skal jo frem til at lave en eller anden aftale. Der ligger normalt nogle penge deri, som kan bruges til at understøtte en omstilling af fiskerierhvervet. Det er i hvert fald det, der er blevet prioriteret flere gange. Der er altid en interessant armlægning om, om man skal støtte noget havbrug på land eller ombygning af fiskefartøjer, eller hvad det kan være. Der er sådan set normalt lidt for lidt penge, og man ender med at forhandle om 20-30 mio. kr., der sådan kan flyttes rundt med. Men vi ser meget gerne, at vi med flere ministre kan få en proces, hvor vi snakker om, hvordan de penge bedst kan bruges til at komme frem til at få et bedre havmiljø og en omstilling af vores fiskeri.

Jeg synes, man kan stille spørgsmålet, om man tager det, der kommer fra EU, helt alvorligt. Altså, vil man virkelig komme frem til at forholde sig aktivt til alle de her Natura 2000-områder? Det er jo fair nok, at man siger, at der kan være nogle områder, hvor det ikke er forbud mod bundtrawl, som er det allervigtigste, men hvor det kan være andre indsatser. Men hvor mange områder er det så, at den vigtigste indsats vil være et trawlforbud? Det kan vi få afdækket via en udvalgsbehandling, så vi måske bliver klædt bedre på til at få forhandlinger om Fiskerikommissionens anbefalinger og forhandlinger om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Jeg tror vi, vil stille nogle yderligere spørgsmål. Det er jo interessant nok, at ministeren kommer og siger, at der er fem områder, hvor man virkelig er i gang med at gøre en indsats nogle steder, hvor der er en havbund, som skal beskyttes mod trawlfiskeri. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad er så etape to? Altså, hvad er det, man går videre med derefter? Hvad er etape tre? Har man til hensigt at leve op til alle EU's krav og diverse direktiver, som vedrører livet i havet? For jeg har tit på fornemmelsen, at man ikke implementerer det fuldt ud. Vi står i et valgår, hvor der helt sikkert vil være en masse, der kommer med forslag til, hvor godt man vil gøre det, og vi har også allerede kunnet se i læserbreve, at der er nogle, der begynder at tale for et trawlforbud i beskyttede områder. Det synes vi da er en god debat at tage, og jeg ser frem til, at vi i udvalgsbehandlingen får kvalificeret nogle ting, og at vi kommer frem til at indgå bedre aftaler for at genoprette livet i havet.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil starte med at undskylde over for de tilstedeværende og i særdeleshed over for Dansk Folkeparti for, at jeg faktisk glemte at sige det på talerstolen, men jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de ikke kan støtte forslaget.

Så har jeg et spørgsmål. Hr. Søren Egge Rasmussen henviser meget til den her handlingsplan fra Europa-Kommissionen på det her område. Så vil jeg bare høre: Er hr. Søren Egge Rasmussen klar over, at det var en ikkeforpligtende meddelelse, som både Ministerrådet og Europa-Parlamentet var rimelig kritiske over for?

Spørgeren.

Jeg er godt klar over, at det ikke er et pålæg, der er kommet. Det er en god opfordring, og den synes jeg man skal tage imod. Vi går meget ind for at genoprette havet i fællesskab med andre lande, og det er også derfor, vi er så store tilhængere af, at man skal leve op til vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Jeg er fuldstændig klar over, at det ikke er et bindende påbud. Ellers kunne ministeren nok heller ikke have svaret på den måde, som han gør, på vores forslag.

Spørgeren.

Så siger ordføreren, at det her med at forbedre havmiljøet er tosidet, og at det handler om næringsstoffer og bundslæbende redskaber. Jeg vil så absolut sige, som ministeren faktisk også har nævnt, at der er mange elementer, at der spiller ind her. Der bliver også snakket om vandrammedirektivet, og det betyder jo også for vores små vandløb, at før de rent faktisk lever op til det her, så skal der også være fisk i dem. Så er Enhedslisten med på at kigge på, at når vi har en forsker, der siger, at der også skal gøres noget mod skarven, for den tager al yngel der, så skal vi kigge på skarven, så vi kan leve op til vandrammedirektivet, også hvad angår de små åer?

Ordføreren.

Jeg vil gerne kigge på alle gode løsninger, men vi har bare det dilemma, at skarven er blevet fredet, og så har man alligevel noget regulering af bestanden af den, hvor man reducerer antallet af unger, der kommer ud i reden. Jeg har ikke lige løsningen på skarvproblemet. Jeg har godt noteret mig, at der er flere, der beretter om, at skarven tager op langs vandløb langt inde over land. Jeg bor selv et sted, der ligger 5 km fra kysten, og hvor der indimellem er en skarv i en lille sø, vi har, så jeg er godt klar over, at skarven har mange steder, hvor den suser rundt for at fange fisk.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det ligger jo i ens lod, når man er ordfører for forslagsstillerne på et forslag, at gøre regnebrættet op her til sidst, i forhold til hvad der er kommet ud af det. Men der er en ting, jeg glæder mig overordentlig meget over. Jeg har hidtil betragtet Enhedslisten som et parti, der i hvert fald ikke tilhørte kredsen af EU-venlige partier herinde, som vi har haft igennem mange år, fra SF over til De Konservative. Det er sjældent, at jeg som i dag, har hørt en ordfører fra Enhedslisten rose EU for så mange gode initiativer. Det er en perlerække af superlativer, man kommer med om EU, og man siger, at vi er fodslæbende her i Danmark osv. Er vi nu kommet dertil, at Enhedslisten også vil melde sig ind i kredsen af EU-venlige partier og ikke mere taler om, at Danmark skal melde sig ud, og at EU er et fejlslagent projekt og alle de der forskellige ting, og at man er kommet til den erkendelse, at fælles udfordringer også løses bedst i fællesskab?

Ordføreren.

Altså, Enhedslisten har ikke udmeldelse af EU på sin dagsorden, overhovedet. Når jeg taler pænt om EU, i forhold til hvad man har på nogle miljøpunkter, så er det, fordi det er en nødvendighed. Men så er der andre områder, hvor EU bremser os på grund af det indre marked. Jeg synes, at det ville være fornuftigt, at vi kom frem til at sætte en slutdato for, hvornår man må sælge en ny dieselbil i Danmark, og det kunne være i 2026 eller 2028. Det må vi ikke på grund af EU. Så der er masser af områder, hvor vi gerne vil gå længere, end EU tillader.

Vi fremsætter også indimellem nogle beslutningsforslag i Folketinget, som er i konflikt med EU. Det gælder f.eks. forslaget om et forbud mod produktion og import af turbokyllinger, som vi fremsatte for nylig. Der er vi i konflikt med EU , og der forsøger vi ligesom at sige, at dyrevelfærden altså er vigtigere, end hvad EU tillader. Så vi er helt med på at tage det bedste fra EU og forsøge at få danske ministre til at implementere det og være kritiske over for de dele, der bremser hensynet til miljø og dyrevelfærd og arbejdsrettigheder.

Spørgeren.

Tak. Nu kan man jo ikke være delvis gravid, det tvivler jeg også på at Enhedslisten kan, så kan vi her i aften ikke bare lige få at vide, om vi nu er fri for at høre på, at vi skal melde os ud af EU? Er man kommet dertil, at man dropper al den snak om, at man ikke vil være medlem af EU? Vi har tidligere hørt gang på gang, når der har været et eller andet, at så var alle løsninger på alting simpelt hen bare at melde sig ud. Derfor roste jeg også ordføreren for ligesom at sige, at her er der noget, at her er der en række udfordringer, som vi er fuldstændig enige om at vi løser bedst i fællesskab. Er vi kommet dertil, at Enhedslisten nu også er et fuldgyldigt EU-parti?

Ordføreren.

Hvis ordføreren er i tvivl, kan han gå ind på Enhedslistens hjemmeside og se, hvad vores årsmøde har vedtaget omkring EU-politikken, og det varer ikke længe, før ordføreren også kan se, hvad det er for et fantastisk godt valggrundlag, vi går til valg på. Så jeg tror, at det er ordføreren og ikke mig, der skal opdateres på vores politik.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)