Vil ministeren kommentere artiklen »Bandeleder var internationalt efterlyst, da han blev livsfarligt såret i vejkryds i Odense: Nu venter flere alvorlige sager mod ham«, fyens.dk, den 6. oktober 2023, herunder sætningen: »Den formodede leder af banden 9hunna, der mandag blev anholdt efter flere år på flugt, har de seneste år været involveret i flere voldsomme sager. I juni sidste år, mens han var internationalt efterlyst, blev han selv stukket mindst 18 gange i et vejkryds i Odense«, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, at den omtalte person, der angiveligt var efterlyst internationalt af politiet, tilsyneladende kunne færdes frit i Odense, hvor rivaliserende bandemedlemmer - i modsætning til politiet - godt kunne finde ham? Vil ministeren endvidere redegøre for den pågældende persons nationalitet og opholds- og forsørgelsesgrundlag, herunder for om han har erhvervet dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som biperson, hovedperson eller efterkommere heraf, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor, samt for om han - efter ministerens vurdering - må anses for at have bevaret indfødsretten i sit oprindelsesland i henhold til lovgivningen der?
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
    
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Dato: 09-10-2023
                
              
          
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Status: Endeligt besvaret
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Emne: 
                
              
          
            
            
                
                  strafferet og kriminalitet