Mange tak for spørgsmålet. Jeg ved, at mange har tænkt det samme, så tak for muligheden for at svare på det her i Folketingssalen. For det her forslag giver jo intuitivt god mening.
Sagen er den, at der er en streng EU-lovgivning på området. Det er ikke for at skyde skylden på EU, men der er jo et formål, nemlig at sikre, at køer ikke må slagtes og spises af mennesker ved forurening af bl.a. PFAS på græsningsarealer, hvor det kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Derfor er det altså en nødvendig beslutning i henhold til EU-lovgivning om foder og fødevarer, og det er simpelt hen, fordi arten kvæg i EU's lovgivning er kategoriseret som fødevareproducerende dyr. Det betyder altså, at alle dyr inden for arten kvæg ikke kan benyttes som naturpleje på Naturstyrelsens PFAS-forurenede arealer, heller ikke selv om man kunne sige, at vi aftaler her, at de ikke ender på middagsbordet. Fødevarestyrelsen har præciseret, at Naturstyrelsen som udlejer af arealer til græsning netop har et ansvar som foderproducent, fordi græsning altså defineres som foder. Derfor må det areal altså ikke bortforpagtes.
Det er et stort område, og jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det er meget, meget vigtigt for vores natur og vores biodiversitet at have den naturpleje. Det er meget, meget værdifulde naturarealer, vi har. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at finde løsninger – det gør vi. Vi har lavet en arbejdsgruppe sammen med Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer for at se på, hvordan vi kan fortsætte naturplejen. Kan vi bruge andre dyr end kvæg? Der er nogle udfordringer med det. Kan vi finde erstatningsarealer til de berørte landmænd? Og kan vi undersøge muligheden for at mærke eller chippe kvæget i ørerne, eller hvad man nu gør, på en måde, hvor vi kan sikre, at vi også juridisk set overholder reglerne og de ikke ender på middagsbordet?