SPØRGETIDEN STARTER KL. 13.00.
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).
Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).
(Fremsættelse 29.03.2023).
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven. (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).
(Fremsættelse 26.04.2023).
3) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste side).
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde offentligt ansatte at bære islamiske tørklæder i arbejdstiden.
Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.
(Fremsættelse 21.02.2023).
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde offentlige institutioner at servere halalcertificerede produkter.
Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.
(Fremsættelse 21.02.2023).
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af registreringsafgiften.
Af Peter Kofod (DF) m.fl.
(Fremsættelse 17.03.2023. Omtrykt).
Forslag til folketingsbeslutning om at give borgere mulighed for at tilbagebetale ikkeinddrivelsesparat gæld.
Af Dennis Flydtkjær (DD) m.fl.
(Fremsættelse 16.03.2023).
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statslig jordfond.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
(Fremsættelse 14.03.2023).
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod halekupering af pattegrise.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
(Fremsættelse 15.03.2023).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Steffen Larsen (LA):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at Udenrigsministeriets pressetjeneste svarer Frihedsbrevet, at man har brugt nok tid på Prehnsagen, som en reaktion på et spørgsmål om, hvorfor ministeriet og ministeren udlægger Rigsrevisionens krav til middagsdeltagere forkert?
(Spm. nr. S 560, skr. begr.).
2) Til kulturministeren af:
Susie Jessen (DD):
Hvad mener ministeren om, at medieaftalens målsætning om, at DR og TV 2 skal arbejde målrettet med at skabe større mangfoldighed og diversitet på deres sendeflader, i sidste ende kan have den konsekvens, at der foregår diskrimination af f.eks. mænd, som Danmarksdemokraternes finansordfører oplevede før påske?
(Spm. nr. S 472, skr. begr. (omtrykt)).
3) Til social- og boligministeren af:
Katrine Daugaard (LA):
Mener ministeren, at ministerens brug af statistik ved førstebehandlingen af barnets lov den 14. april 2023 var saglig og rimelig, når ministeren f.eks. fremførte, at »Der er 2 pct. af børnene, dobbelt så mange, der bliver udsat for voldtægt af deres forældre eller værge, end der er børn, vi anbringer«, jf. artiklen i Berlingske den 24. april 2023 under overskriften »Professor griner højt, da han hører Pernille Rosenkrantz-Theil misforstå hans tal«?
(Spm. nr. S 561).
4) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Susie Jessen (DD):
Hvad mener ministeren om, at imamer i svenske moskéer handler med udsatte kvinder og arrangerer såkaldte nydelsesægteskaber, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at det samme ikke finder sted i Danmark?
(Spm. nr. S 428 (omtrykt)).
5) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Franciska Rosenkilde (ALT):
Hvordan mener regeringen at et dansk landbrug skal se ud?
(Spm. nr. S 512).
6) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Theresa Scavenius (ALT):
Når klimafremskrivning og status ifølge ministerens departementschef er det mest centrale styringsværktøj for realiseringen af klimamålene og ministeren nu har besluttet, at det fra næste år skal være ministeriet, som er pennefører for fremskrivningen i stedet for en faglig styrelse, hvordan forholder ministeren sig så på den baggrund til princippet om armslængde mellem det faglige og det politiske niveau i embedsværket – herunder konsekvenserne for demokratiet ved at rykke faglige opgaver over til den politiske del af embedsværket?
(Spm. nr. S 555).
7) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Theresa Scavenius (ALT):
Når medarbejdere i Energistyrelsen i en artikel i Monitor (den 27. april 2023) har udtalt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement har et mere optimistisk syn på klimaeffekter, særlig i forbindelse med liberaliseringen af affaldsforbrændingen, vurderer ministeren så på den baggrund, at det er vigtigt for en demokratisk proces, at ministeriet fremlægger beregningsforudsætningerne bag disse vurderinger, således at den politiske beslutning kan træffes på et oplyst grundlag?
(Spm. nr. S 556).