Det næste punkt på dagsordenen er:

11) Forhandling om redegørelse nr. R 4:

Justitsministerens redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol.

(Anmeldelse 08.02.2023. Redegørelse givet 08.02.2023. Meddelelse om forhandling 08.02.2023).

Vi genoptager mødet.

Tak, fordi I er kommet hele vejen herop. Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for det, formand. Dagsordenen viser, at det igen er blevet tid til, at vi skal have den tilbagevendende debat om Europol-aftalen. Vi har igen fået en grundig redegørelse om status for dansk politis samarbejde med Europol, og det er så den, som danner grundlaget for vores debat i dag.

I 2015 stemte danskerne som bekendt nej til at lave retsforbeholdet om til en tilvalgsordning – en tilvalgsordning, som ellers kunne have sikret, at Danmark forblev et fuldgyldigt medlem af Europol-samarbejdet. I stedet måtte vi indgå denne særlige samarbejdsaftale med Europol – en aftale, som vi følger tæt.

Vi kan alle blive enige om, at dansk politi skal have de bedst mulige redskaber for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, for det er jo det, som det grundlæggende handler om – vores politis muligheder for at bekæmpe alvorlig kriminalitet og i sidste ende holde Danmark sikkert og trygt. Og vi havde gerne set – det er vist ikke nogen hemmelighed – at vi var fuldt og helt med i politisamarbejdet, men nu har vi i stedet den her samarbejdsaftale, og så er det godt, at redegørelsen også den her gang viser, at det grundlæggende går godt med samarbejdet. Det er fortsat politiets vurdering, at aftalen har en stor operationel nytteværdi for dansk politi i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet med Europol fungerer altså fortsat godt inden for de rammer, som aftalen sætter.

Desværre er der også en række konsekvenser, som udspringer af, at vi jo som tredjeland i forhold til samarbejdet ikke har de samme rettigheder som de fulde medlemmer. Det er konsekvenser, som vi godt kender, og som vi har drøftet før, men hvor vi ikke desto mindre skal være opmærksomme på udviklingen. Det handler jo især om adgangen til Europols vigtige databaser, hvor dansk politi ikke har samme adgang, som de har i andre EU-lande. Det er en væsentlig begrænsning i dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men det er godt, at også denne redegørelse viser, at aftalen virker. Den er ikke optimal, men dansk politi har overordnet set nytte af samarbejdet.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det så kan blive ved sådan. Som følge af retsforbeholdet er vi låst fast i de rammer, som aftalen sætter, men trusselsbilledet derude er dynamisk. Den grænseoverskridende kriminalitet udvikler sig, og derfor skal Europol også udvikle sig og finde nye løsninger, og der må vi så som tredjeland i forhold til samarbejdet bare håbe på, at vi også kan få glæde af de løsninger. For det er ærgerligt at læse i en redegørelse og lytte til dansk politi og høre, at der er ting, som det danske politi gerne vil kunne, men som de ikke kan – vigtige operationelle ting, som ellers ville kunne styrke indsatsen mod alvorlig kriminalitet. Dansk politi bør have de bedst mulige forudsætninger for at bekæmpe den alvorlige og grænseoverskridende kriminalitet. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger indtegnet her på skærmen. Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Det vil generelt være godt for dansk politi, hvis Danmark fuldt og helt tilslutter sig Europol. Europol er en organisation, der samarbejder med politistyrker i hele EU for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som terrorisme, cyberkriminalitet og menneskehandel. Hvis Danmark tilslutter sig Europol, vil det give dansk politi adgang til en række fordele og ressourcer, som kan hjælpe dem med at opklare kriminelle aktiviteter. Dette omfatter adgang til Europol-databaser, der indeholder oplysninger om kriminelle aktiviteter i hele EU, samt muligheden for at arbejde tæt sammen med politistyrker i andre EU-lande. Derfor vil tilslutning til Europol også give Danmark mulighed for at bidrage til udviklingen af fælles EU-politikker og -strategier til bekæmpelse af kriminalitet. Dette kan bidrage til at sikre, at EU-landene samarbejder mere effektivt og koordineret i kampen mod kriminalitet. Alt i alt kan tilslutning til Europol ses som en positiv udvikling for dansk politi og deres arbejde med at opklare kriminalitet.

Se, denne fremragende tale har jeg ikke selv skrevet. Den er skrevet af den her chatrobot, der hedder ChatGPT. Jeg stillede den spørgsmålet: Ville det være en fordel eller en ulempe, hvis dansk politi tilsluttede sig Europol fuldt og helt? Og det var svaret. Så selv en chatrobot, altså selv en kunstig intelligens kan regne ud, at det er decideret dumt ikke at være fuldt og helt medlem af Europol.

Hvis vi så bevæger os væk fra chatrobotten og går til selve redegørelsen med Rigspolitiets vurderinger, vil jeg gerne læse en lille smule op fra den. Jeg ser der tre væsentlige ulemper ved, at Danmark ikke er fuldt og helt medlem af Europol. Det er for det første:

»Danmark har som tredjeland og i medfør af Europol-aftalen alene mulighed for at deltage som observatør ved møderne, ligesom der kan være særlige dagsordenspunkter, som kun medlemmer af Europol kan deltage i drøftelserne af.«

Man skriver også:

»Det er Rigspolitiets erfaring, at Danmark i praksis har meget begrænset indflydelse på de beslutninger, der træffes i Europol ...«

Så er der for det andet spørgsmålet om de såkaldte high value targets. Det er et nyt koncept, der blev lanceret af Europol tilbage i 2017, altså bekæmpelse af såkaldte high value targets. De forkorter det HVT:

»HVT defineres som organiserede kriminelle personer, der udgør en stor kriminalitetstrussel for to eller flere Europol-medlemslande, og som begår kriminalitet, der er omfattet af Europols mandat.

Konceptet indebærer, at medlemslandene kan fremsætte forslag til, hvilke personer der på en liste skal fremgå som HVT, hvorefter Europol understøtter udvælgelsen af personer til listen på baggrund af forskellige kriterier, der fremgår af en fastlagt procedure ... Eksempler på kriterier kan f.eks. være evnen og viljen til at beskadige private eller offentlige interesser, adgang til ekspertise, adgang til økonomiske ressourcer samt evnen og viljen til at bruge vold eller korruption ... Danmark har på grund af sin status ikke mulighed for af egen drift at foreslå eller udvælge HVT ... Rigspolitiet har oplyst, at det klart vil være en fordel med stor operationel værdi, hvis Danmark kunne deltage på lige fod med de øvrige medlemslande i hele processen vedrørende evaluering af udvælgelseskriterier samt beslutning om udpegelse af HVT.«

Den ting, jeg for det tredje vil fremhæve fra redegørelsen og Rigspolitiets vurderinger, er spørgsmålet om søgning i Europols databaser, altså det, der hedder EIS – det betyder Europol Information System. Der har man udarbejdet en app, som hedder QUEST – det står for Querying Europol System. Det er en webbaseret applikation, altså det, der også hedder en app, der tillader medlemslandenes politimyndigheder at foretage søgninger direkte i EIS gennem egne nationale it-systemer. QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslandene, idet oplysninger fra EIS via applikationen kan tilgås af det operative personale via nationale søgeplatforme. Denne mulighed stilles ikke til rådighed for Danmark, som følge af at Danmark efter Europol-aftalen ikke har direkte adgang til oplysninger i EIS.

Det har den betydning, at dansk politi – i modsætning til politiet i medlemslande, der har implementeret QUEST – ikke i forbindelse med f.eks. kontrol af et udenlandsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage et direkte opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om den pågældende er registreret i EIS for kriminalitet i andre lande. Så skriver man i Rigspolitiets vurderinger:

»Det er fortsat Rigspolitiets opfattelse, at det er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige opgavevaretagelse, og at anmodninger om opslag via Rigspolitiet derfor vil begrænses til de få tilfælde, hvor det patruljerende politi har en konkret mistanke om, at enkeltpersoner f.eks. begår grænseoverskridende kriminalitet.«

Vi havde en teknisk gennemgang i Justitsministeriet med en medarbejder fra Rigspolitiet, og jeg spurgte, bare sådan for at være helt sikker: Hvordan er det, dansk politi tilgår databaserne i Europol i dag? Og svaret er som følger:

Hvis en dansk betjent fatter mistanke til en udenlandsk person eller et køretøj, skal man ringe, altså tage sin telefon og ringe til en medarbejder. Hvis det er inden for normal arbejdstid, skal man ringe ét sted hen; hvis det er uden for normal arbejdstid, skal man ringe et andet sted hen. Og så siger man: Du, jeg har lige en nummerplade, eller jeg har en person, der hedder sådan og sådan. Er du sød lige at tjekke, om der står noget på ham?

Hvis det nu var sådan, vi skulle tilgå f.eks. Google som folketingsmedlemmer, altså at vi skulle ringe til en medarbejder i Folketingets Administration og sige: Jeg skal bruge noget her til en tale; kan du lige google noget for mig? så er jeg ret sikker på, at vi ville få googlet noget mindre end ellers. Det er klart, at det er et besværligt mellemled, og det betyder da også, at dansk politi altså som sagt kun bruger den her mulighed, når man står med en helt konkret mistænkt person eller et køretøj. Man kan ikke sådan mere automatiseret undersøge de her ting. Så dansk politi står operationelt et dårligere sted, end vi kunne have stået, hvis vi havde været fuldt og helt medlem af Europol.

Nu skal man jo være ordentlig, og jeg tænkte, at nu sad medarbejderen fra Rigspolitiet og fortalte om alle de dårlige ting, der var, ved, at Danmark ikke var fuldt og helt med. Så derfor stillede jeg for god ordens skyld spørgsmålet: Hvilke fordele er der for dansk politi ved ikke at være med? Og hun smilede sådan lidt forlegent og sagde: Ja, jeg kan ikke rigtig pege på nogen.

Jeg har også til gode at høre andre pege på fordele ved, at Danmark ikke er fuldt og helt medlem af Europol. Det er ingen katastrofe. Men det kan det blive, hvis der er en kriminel, som vi kunne have taget, og som vi ikke tager. Men altså, indtil nu er der ikke nogen sådan konkrete tilfælde, hvor det har haft katastrofale følger for Danmark. Men det stiller altså dansk politi dårligere, end dansk politi ville have stået, hvis vi havde været fuldt og helt med i Europol. Og der er ingen fordele – ikke en eneste.

Så derfor bør vi jo tilslutte os Europol fuldt og helt. Vi bør igen have en folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet og så erstatte det med det, der hedder en tilvalgsordning, sådan at vi kan gå ind og vælge, hvilke dele af det retlige samarbejde vi ønsker at være en del af. Den nuværende situation er dum. Den er at skyde sig selv i foden. Den har udelukkende skadevirkninger for Danmark. Og derfor synes jeg, at de partier, der i sin tid anbefalede et nej til Europol, burde have en rigtig dårlig smag i munden og burde revurdere synspunktet, sådan at vi kan komme med i Europol fuldt og helt og vi kan give dansk politi lige så gode muligheder, som politiet har i de andre medlemslande. Tak.

Selv tak. Der er en kommentar fra fru Pernille Vermund.

Tak. Jeg synes, det er meget interessant, for hvis vi ophæver retsforbeholdet, har det også betydning for vores asylpolitik og vores ret til selv at føre vores asylpolitik. Nu står ordføreren her ikke længere bare som ordfører for Venstre, men også som ordfører for et regeringsparti. Det betyder, at hvor ordføreren før var ordfører for et parti, der ikke stod bag finansieringen af det politi, som ordføreren står og taler om nu, så er ordføreren nu ordfører for et parti, der gudskelov står bag finansieringen og også har gjort op med skattestoppet, men som til gengæld også er en del af regeringen. Og derfor vil jeg gerne høre: Når ordføreren udtaler sig i dag, er det så regeringens holdning, at vi skal have en ny folkeafstemning om at ophæve retsforbeholdet og dermed Danmarks ret til selv at føre vores egen asylpolitik?

Ordføreren.

Altså, det ville jo hjælpe på Nye Borgerliges forståelse af Venstres politik, hvis Nye Borgerlige hørte efter, hvad jeg sagde. Og jeg talte om at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, så vi selv kan vælge, hvilke dele af det retlige samarbejde vi ønsker at være en del af – præcis som det, der var temaet, da vi stemte om det sidst. Og det betyder, at vi så selvfølgelig kan vælge eksempelvis at stå uden for asylpolitikken. Så derfor er præmissen for Nye Borgerliges spørgsmål forkert.

Værsgo.

Men så er den tidligere udlændinge- og integrationsminister kommet til at udtale sig forkert, for den tidligere udlændinge- og integrationsminister hr. Mattias Tesfaye har klart sagt, når han er blevet spurgt, at det ville have haft betydning for vores ret til at føre vores egen asylpolitik, eksempelvis med projektet i Rwanda, hvis vi havde opgivet vores retsforbehold.

Så lad mig bare spørge endnu en gang: Er det regeringens politik og mål, at vi skal have en ny folkeafstemning om retsforbeholdet i EU, altså om at afskaffe det?

Ordføreren.

Altså, nu ved jeg jo af gode grunde ikke, hvad den tidligere udlændinge- og integrationsminister hr. Mattias Tesfaye har sagt, men der har på intet tidspunkt været tale om at afskaffe retsforbeholdet. Det, der var tale om, var at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Det var derfor, der var 23 retsakter, som vi stemte om i forbindelse med Europol – 23 retsakter helt konkret – og asylpolitikken var ikke en af dem. Så jeg går ud fra, at der er blevet spurgt til, om vi, hvis man fuldstændig fjernede retsforbeholdet, så ville kunne føre vores egen asylpolitik. Nej, det kan vi ikke. Men det var heller ikke det, vi stemte om i sin tid, og det er heller ikke det, jeg lige har foreslået her fra Folketingets talerstol at man gør.

Og så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg synes simpelt hen, at ordføreren fik svaret fru Pernille Vermund for dårligt, for der går ligesom noget teknik i den fra Venstres ordførers side. Og jeg kunne godt tænke mig at vide, om det virkelig er sådan, at hr. Jan E. Jørgensen står her på vegne af et regeringsparti og foreslår, at vi skal have en lignende afstemning som den, vi havde i 2015. Altså, er det Venstres – eller jeg vil snarere sige regeringens – position, at vi igen skal have en afstemning om de samme temaer, som vi havde i 2015?

Ordføreren.

Det er Venstres holdning, at vi skal have en afstemning igen; jeg siger ikke noget om hvornår. Og jeg hørte også Socialdemokratiets ordfører sige, at den ordning, vi har i forhold til Europol, er dårlig. Det ville være bedre, hvis vi var fuldt og helt medlem af Europol, og det kan altså kun ske, hvis vi får en ny folkeafstemning. Hvornår den i givet fald skal komme, har jeg ikke noget bud på, men det ville være det bedste for Europol.

Det ville også være det bedste på en række områder. Det retlige samarbejde udvider sig inden for EU. Det handler om familieret, det handler om civil ret, det handler om erhvervsret, det handler om en lang række områder, hvor danske virksomheder, danske borgere, dansk politi, dansk anklagemyndighed osv. stilles dårligere i alt retligt samarbejde, der har en grænseoverskridende karakter.

Er der en opfølgning? Nej. Selv tak og tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Tak, formand. Jeg blev kastet ud i det her, fordi vores mand, der skulle have været her, blev forhindret og ikke er her lige nu. Jeg var dog til redegørelse den anden dag om Europol ovre i Justitsministeriet og fik en god gennemgang af Rigspolitiets kontaktperson – jeg tror, det var deres direktør, der sad der – og fik at vide, at der selvfølgelig er nogle fordele og ulemper ved at have vores forbehold. Men generelt set var Rigspolitiet rigtig glade for Europol-samarbejdet.

Selvfølgelig var der nogle ting, der gjorde, at man uden for åbningstiden havde sværere ved selv at slå op i appen, f.eks. hvis man skulle teste eller tjekke en bil på udenlandske nummerplader. Det kunne være en fordel at have fuld adgang til Europol-serveren, men som det er lige nu, er man rigtig glad for det samarbejde, man har med Europol, og generelt set var der ikke nogen problemer lige nu. De havde alle de oplysninger, de skulle bruge. Så derfra vil jeg kun sige, at det var en grundig gennemgang, vi fik af Europol, og jeg er meget tryg ved redegørelsen.

Det har fru Pernille Vermund.

Jeg beklager, at ordføreren jo ikke er ordfører på det her område normalt. Men nu er ordføreren repræsentant for et af regeringspartierne, og som opfølgning på den debat, jeg havde med ordføreren for Venstre, som jo ønsker en folkeafstemning om vores retsforbehold i EU, kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren for Moderaterne, om det også er Moderaternes indstilling i regeringen og holdning i regeringen, at vi skal have en afstemning om retsforbeholdet i EU.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og tak, formand. Den holdning, der blev tilkendegivet lige før af ordføreren Jan E. Jørgensen, var Venstres holdning; det er ikke Moderaternes holdning, det er ikke min holdning. Min holdning er, at vi skal have kigget på sagen. Kan det udmønte sig i en afstemning? Det ved jeg ikke, det skal jeg ikke stå her og sige nu. Men hvordan det kører lige nu, fik vi en redegørelse for her den anden dag. Aftalen kører fint og fornuftigt, så lige nu skal der ikke ske noget.

Ønskes der opfølgning? Nej. Hr. Peter Kofod.

Der er såmænd ikke så meget spørgsmål over det. Jeg vil bare sige tak for ordførertalen, og jeg er jo glad for, at Moderaternes ordfører også synes, at det går ganske udmærket med den her aftale. Det vil jeg gerne kvittere for. Det er også helt det indtryk, vi sidder tilbage med i Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Tak.

Den næste ordfører på talerstolen er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet. Ja, vi har jo den her redegørelse i dag, fordi vi er havnet i den situation, at der ved folkeafstemningen i 2015 blev sagt nej til deltagelsen i EU's retlige samarbejde. Det gælder jo så også Europol-samarbejdet. SF anbefalede et ja dengang, og det gjorde vi, bl.a. fordi vi ikke helt vidste, hvilke konsekvenser et nej ville få for Danmark, specielt i forhold til Europol. Det har vi vel heller ikke det helt fulde overblik over i dag.

Men politiet siger, at de får det til at hænge sammen. Der er selvfølgelig nogle besværligheder og nogle hindringer, men i det store hele klarer de, hvad kan man sige, skærene. Det er den manglende danske adgang til QUEST og det nye QUEST+, som er en hindring i politiets arbejde med at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, hvor særlig det patruljerende politi ikke kan lave direkte opslag i EIS, hvilket driller dem. Så er der også det her med, at dansk politi jo misser muligheden for at deltage på niveau med de øvrige medlemslande i udpegningen og efterforskningen af de såkaldte high value targets, hvilket svækker os lidt i kampen mod organiseret kriminalitet, f.eks. når det handler om rocker- og bandetyper, som slår sig ned på Solkysten for at styre deres kriminelle aktiviteter derfra.

Vi fik jo sidste sommer en opdatering af Europol-forordningen, som skal styrke Europols mandat, hvor politiet jo får mere kompetence i forhold til håndteringen af big data, som kan være en kritisk del af efterforskningen. Det kan Danmark som tredjeland heller ikke få adgang til. Så der er nogle eksempler på, at det er en lille smule bøvlet, og at det kunne være bedre.

Men selv om Rigspolitiet jo så heller ikke kender til, at konkrete sager eller efterforskninger decideret er faldet anderledes ud på grund af den forsinkede adgang til EIS, som Europol-aftalen jo indebærer, kan det ikke udelukkes, at der måske findes sager, der er forblevet uopklarede. Det ved vi dybest set ikke.

Jeg tænker, vi har brug for en mere langsigtet evaluering af, hvad den nye Europol-forordning kommer til at betyde, men dansk politi må forventes at blive stillet lidt ringere operativt i forhold til de øvrige medlemslande. Det vil være godt at få kigget grundigt ned i det.

I den forbindelse vil jeg så godt understrege, at vi lægger stor vægt på at følge de her ting tæt, og når vi støtter, at redegørelsesdebatten her i salen fremover afløses af et lidt mindre omfattende setup, skal det ikke ses som nedprioritering af sagen fra vores side. Tværtimod synes vi, at der er al mulig grund til at følge Europol tæt, fordi det er en vigtig hjælp til det danske politi.

Vi synes, at vi til enhver tid er bedst tjent med den stærkest mulige deltagelse i det europæiske politisamarbejde, og skulle man være i tvivl om det, kan man jo bare se på sagerne om de krypterede Encrochat- og SKY-telefoner, som dansk politi jo har haft glæde af. Her har det grænseoverskridende europæiske politisamarbejde leveret helt afgørende oplysninger, som har ført til opklaring og domfældelse i en lang række meget grove narkosager, og det er selvfølgelig rigtig godt. Vi er overbevist om, at det samme kan ske i f.eks. sager om menneskehandel, cyberkriminalitet og meget andet. Derfor skal vi selvfølgelig konstant arbejde for, at Danmark er så integreret i det europæiske politisamarbejde, som det overhovedet kan lade sig gøre. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Så er det den næste ordfører, som er fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Europol-aftalen, som trådte i kraft den 30. april 2017, har til formål at styrke samarbejdet mellem de øvrige medlemslande for at forebygge og bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet. Det gælder i særdeleshed også cyberkriminalitet, som jo bliver et større og større problem også over landegrænser, for ikke at tale om terrorisme, som det også er vigtigt at vi har et fælles samarbejde omkring.

J-CAT, som er Europols Joint Cybercrime Action Taskforce, har vist sig at kunne bidrage til hurtigere og mere effektiv efterforskning og opklaring, når det drejer sig om en sag om cyberkriminalitet eller seksuelt misbrug af børn, som kan være aktuelt i flere lande. Danmark har igennem længere tid deltaget i forskellige taskforces, bl.a. EMMA, hvor Danmark har fået adgang til store mængder data fra den krypterede kommunikationsplatform Encrochat. Disse data indgår i en række efterforskninger af alvorlig kriminalitet. Den organiserede kriminalitet på tværs af landegrænser er et stort problem, og det er et problem, vi skal tage alvorligt.

I Danmarksdemokraterne er vi positive over for den aftale med Europol, som har stor værdi for dansk politi. Det er vigtigt, at vi deler informationer med hinanden, så vi kan komme kriminaliteten på tværs af landegrænser til livs. Samtidig vil jeg gerne slå fast, at den organiserede kriminalitet på tværs af landegrænser bekræfter behovet for grænsekontrol. For så længe der er stigende organiseret kriminalitet, har vi brug for en kontrol med, hvem der rejser ind i Danmark.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen.

Når det kommer til Europol, er vi jo glade for, at den her aftale, hvor vi fik en parallelaftale om Europol-samarbejdet, kunne lade sig gøre. Vi fik ellers at vide af jasiden under afstemningen tilbage i 2015, at det nærmest var en umulighed, og at det ikke kunne lade sig gøre. Men nu har vi trods alt været med i den siden, i nu 8 år, og det er jo trods alt en succes på den kant. Men om ikke andet må vi sige, at det grundlæggende er dejligt at se, at mange af tingene fungerer og fungerer rigtig godt i det grænseoverskridende politiarbejde.

De forskellige ting, som er beskrevet i redegørelsen, er også af vældig interesse for folk, der har en hang til forkortelser på tre bogstaver og forkortelser generelt. Det gælder lige fra EMPACT til HVT og OTF og NSK og JAD og alle mulige andre gode forkortelser, som man kun bliver klogere af at få læst sig igennem. Men vi i Liberal Alliance er stadig væk optaget af at sikre, at lovgivningen vedtages så nært på borgeren som muligt, og derfor er der en idé med retsforbeholdet. Vi er selvfølgelig også obs på, at forholdene for Europol-samarbejdet skal være så smidige og gode som overhovedet muligt, og at den grænseoverskridende kriminalitet ad den vej skal holdes i ave. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mai Mercado.

Tak, formand, og tak for ordet. Når man læser starten af redegørelsen, virker det meget tilforladeligt, og det er også fortsat Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har en stor operationel nytteværdi for dansk politi, og det er dejligt. Men når man kommer lidt mere ned i teksten, læser man også om de konsekvenser og sikkerhedsmæssige aspekter, som den manglende deltagelse i Europol har for os. Eksempelvis har Danmark ikke direkte adgang til den store informations- og efterretningsdatabase, men skal hver gang anmode Europol om adgang, hvilket gør det mere tidskrævende for dansk politi. Det betyder helt konkret, at dansk politi ikke kan lave opslag direkte i databasen, hvilket både kan forsinke og endda begrænse grænsekontrolarbejdet, og i en tid, hvor tempoet i udviklingen af den organiserede kriminalitet stiger, hvor kompleksiteten stiger, og hvor digitaliseringen giver nye muligheder for den organiserede kriminalitet, er den forsinkelse og den begrænsning jo problematisk.

Vi har heller ikke som land mulighed for at tilgå den udvidede dataadgang via QUEST, der går på tværs af medlemslandenes forskellige it-platforme, og det kan bl.a. have betydning for det patruljerende politis opgavevaretagelse i relation til udlændinge- og kriminalitetskontrol. Det står faktisk direkte i redegørelsen, at det er i forbindelse med grænsekontrol og indsatsen over for udenlandske personer med en relation til bandemiljøet. Det ville jo ellers være fremragende at kunne lave sådan nogle opslag, når man stod direkte ude i marken og havde behov for det.

Så grundlæggende er Europol-redegørelsen sådan lidt mærkelig læsning. Vi deltager på mange måder, vi har et samarbejde, men det er ifølge Rigspolitiet samtidig både besværligt, det er langsommeligt, det er mindre effektivt, og det kræver en koordinering, som kunne være bedre, både internt i Danmark, men også i forhold til den grænseoverskridende organiserede kriminalitet. Så lad mig bare afslutte med at sige, at i Det Konservative Folkeparti ønsker vi selvfølgelig at give politiet gode forudsætninger for at kunne løse deres opgaver, og det gælder naturligvis også på europæisk plan.

Tusind tak. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Zenia Stampe.

Tak for det. Når man dukker op til sådan en redegørelsesdebat her og lige skal sætte sig ind i konteksten, stillede jeg i hvert fald mig selv det spørgsmål: Hvem har fået den idé, at vi skal have den her redegørelsesdebat og den her årlige drøftelse af Europol-aftalen? Det kan man ikke sådan lige finde svar på. Men måske begge parter har tænkt, at den her redegørelse på en eller anden måde vil bidrage til argumentationen, enten for at være fuldt og helt med eller være med på sådan en parallelaftale. Jeg synes i hvert fald, at det har været interessant at følge debatten her, for man kan i hvert fald konstatere, at der ikke er nogen positioner, der har ændret sig.

Vi står lige præcis der, hvor vi alle sammen har stået, og dem, der var imod, at vi skulle ophæve retsforbeholdet og træde ind som fuldgyldige medlemmer, ser jo det her som et bevis på, at det behøvede man slet ikke, for det fungerer jo fint med en parallelaftale, og vi andre bruger den til at pege og sige: Se, vi får slet ikke de samme muligheder, som vi havde fået, hvis vi havde været fuldgyldige medlemmer. Og det er jo så smukt.

Men jeg synes, det er et meget nyttigt redskab at få den her redegørelse løbende, også fordi der foregår så meget i folkestyret generelt, og jo længere væk det er, jo mindre opmærksomhed giver vi det, og jeg synes i hvert fald, det var en nyttig redegørelse. Jeg kan da sige, at den i hvert fald bekræfter os i vores hidtidige position, nemlig at det vil være så meget bedre for Danmark, for dansk politi og i det hele taget for retssamfundet og indsatsen imod kriminalitet, hvis vi kunne deltage fuldgyldigt i Europol og få adgang til de her forskellige redskaber, ikke mindst databaserne, men i det hele taget som fuldgyldige medlemmer. Det er vi så ikke, og så er det jo heldigt, at det er lykkedes at lave sådan en aftale her, og så må vi jo se, om de her redegørelser med tiden kan få nogle af parterne til at rykke sig, så vi ender med at blive rigtige medlemmer, eller om vi skal blive ved på den her måde. Mere har jeg ikke at sige i den sag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Peter Kofod.

Tak for det, formand. Så står vi her igen og skal gøre status over dansk politis situation i forhold til Europol, og som det fremgår af den skriftlige redegørelse, går det jo rigtig godt. Jeg vil gerne på Dansk Folkepartis vegne endnu en gang benytte lejligheden til at takke det danske folk for, at det under folkeafstemningen i 2015 stemte nej til at ophæve retsforbeholdet. Det er virkelig helt afgørende. Det danske folk viste, synes jeg, at man var klogere end flertallet i Folketinget, og det kan vi være glade for, for Dansk Folkeparti anbefalede et nej.

En række partier forsøgte dengang at skræmme befolkningen til at stemme ja ved bl.a. undervejs at påstå, at ved at stemme nej ville Danmark blive et fristed for Europas pædofile. Sådan blev det heldigvis ikke! Derfor ville det også klæde japartierne at indrømme, at man også på det punkt tog fejl.

Redegørelsen viser helt generelt, at samarbejdet med Europol fungerer ganske udmærket. Retsforbeholdet drejer sig om meget andet end Europol. Det drejer sig om afgivelse af suverænitet også på asyl- og udlændingeområdet, og den suverænitet ønsker vi i Dansk Folkeparti aldrig at opgive til EU. I Dansk Folkeparti er vi egentlig ganske godt tilfredse med den nuværende aftale, der er blevet indgået. Vi har en fornuftig og virksom aftale, og det er jo i alles interesse, både Danmarks og andre medlemslandes, at Danmark ikke bliver holdt udenfor.

Med hensyn til selvbestemmelse på rets- og udlændingeområdet står det, vil jeg bare sige, langt over alt andet. Venstres ordfører startede med på talerstolen at sige, at nogen måtte have en grim smag i munden. Jeg kan sige, at jeg har ingen grim smag i munden. Som medlem af Europa-Parlamentet igennem 3½ år har jeg været vidne til, at EU-Kommissionen og et meget stort flertal i Europa-Parlamentet gør sig nogle tanker og forestillinger om udlændinge- og asylpolitik, som er totalt skadelige for hele Europa, og som jeg i hvert fald ikke ønsker nogen sinde skal føres ud i livet, eller som Danmark nogen sinde må blive en del af. Derfor er jeg glad for den beskyttelse, som retsforbeholdet giver netop på det her område.

Som det er nu, er vi i Dansk Folkeparti godt tilfredse med den måde, samarbejdet fungerer på, og som vi havde spået det ville komme til at gøre, og vi tager derfor redegørelsen til efterretning. Jeg vil endnu en gang sige en meget stor tak til de danskere, som stemte ja til at bevare forbeholdet i 2015 og altså nej til at afskaffe det. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Jan E. Jørgensen.

Nu talte hr. Peter Kofod også om asylsamarbejdet. Kan vi ikke for historieskrivningens skyld bare blive enige om, at asylsamarbejdet ikke var en del af det, vi stemte om, i forbindelse med at vi skulle stemme om, hvorvidt vi skulle afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning? Hvis ordføreren ikke kan huske det, blev den daværende statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, bl.a. citeret for at sige, at den garanti, man gav, gjaldt, indtil solen brændte ud, og selv om det er mørkt udenfor, er den mig bekendt ikke brændt ud endnu.

Ordføreren.

Den garanti om, at det gjaldt, »indtil solen brændte ud«, giver jeg ikke fem flade øre for. Altså, det her handler om udlændingepolitik, og det var blevet en helt central genstand for det her område. Man kan ikke bare sådan på den måde hæve forbeholdsbeskyttelsen og sige, at i øvrigt ligger alt, der handler om asylpolitik, så lige her, indtil solen brænder ud. Sådan fungerer det ikke. Det er ikke sådan, det fungerer i Bruxelles. Det er ikke sådan, det fungerer i Europa-Kommissionen. Det er ikke sådan, EU-Domstolen fungerer. Så det her handlede om udlændingepolitik. Og hvis man fra dansk side havde ønsket, at Danmark skulle have været med i Europol, så kunne man jo være kommet med den indvending, sidste gang man forhandlede EU-traktat, men det gjorde man ikke. Man sad på hænderne, og selv om man vidste det, accepterede man, at hele det her område ville blive overstatsligt, vel vidende at der her ville blive en konflikt på et tidspunkt. Jeg vil bare sige, at hvis der er nogen, der skal have en dårlig smag i munden, så er det hr. Jan E. Jørgensen og hans ligesindede, der har lokket Danmark ud i det her.

Der er en opfølgning.

Det er okay, at vi er uenige, men det er ikke okay, at vi er uenige om fakta. Altså, kan hr. Peter Kofod ikke nok venligst fortælle, at i forhold til de 23 retsakter, vi stemte om, var asylpolitik ikke en af dem? Altså, tilvalgsordningen betød, at Danmark kunne vælge til og fra, og en af de ting, vi valgte fra i forbindelse med folkeafstemningen, var asylpolitikken. Kan vi ikke bare blive enige om fakta? Så kan vi bagefter diskutere politikken.

Ordføreren.

Jamen, hr. Jan E. Jørgensen, vi ville jo i givet fald, hvis danskerne havde stemt ja, have hævet hele forbeholdsbeskyttelsen. Altså, så var vi endt i en situation, hvor det her var røget til Bruxelles. Det er fuldstændig uomtvisteligt. Så ved jeg godt, at jasiden troede, man kunne have en eller anden afstemning, hvor man så lige kunne plukke noget ud, og så kunne man sige, at resten ikke kommer til at ske. Altså, sådan er verden jo ikke. Sådan fungerer EU-samarbejdet ikke. Sådan fungerer EU-Domstolen ikke.

Så er det fru Zenia Stampe.

Jeg anerkender fuldstændig årsagen til, at Dansk Folkeparti er imod det her, og det er nemlig deres generelle holdning til EU, og det vil jeg slet ikke indlede nogen større diskussion af. Det er et fuldstændig legitimt, fair standpunkt. Det er godt, det er der. Det er demokrati, der er frihed osv. osv. Men må jeg ikke bare få ordføreren til at bekræfte, at det dog er en begrænsning i politiets muligheder for at efterforske kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg tror ikke helt, vi ser det på samme måde. Hvis Danmark kunne have fortsat den ordning, vi havde før afstemningen, eksempelvis – det kunne jo godt være sket; det kunne godt være sket, dengang man forhandlede EU-traktat sidst; det spurgte man i øvrigt så ikke danskerne om, fordi det fandt man ikke lige anledning til – så kunne den danske regering jo bare have sagt i de forhandlinger: Vi har altså et stærkt ønske om, at lige præcis på retsområdet, hvor vi har et forbehold, og hvor der er nogle, der foreslår at noget skal være overstatsligt, og hvor det kommer til at få nogle konsekvenser for Europol, så kunne man bare gøre det. Det gjorde man ikke, fru Zenia Stampe. I stedet for satte man det til afstemning.

Nu har jeg jo fulgt den her sag fra LIBE-udvalget i Bruxelles i Europa-Parlamentet i 3½ år, og jeg vil sige, at det absolut ikke er mit indtryk, at dansk politi på nogen som helst måde er dårligt stillet sammenlignet med alle andre politistyrker i Europa. Tværtimod har vi et fantastisk godt politi, der fungerer langt bedre end mange andre landes. Men ja, jeg ville da også have ønsket, dengang man forhandlede traktaten på plads, at man lige havde gjort noget fra dansk side, men det gjorde man så ikke.

Fru Zenia Stampe for et opfølgende spørgsmål.

Undskyld, det synes jeg var en masse udenomssnak, og jeg synes ellers, og det er så en ros, jeg plejer at give til Dansk Folkeparti, at man tør tale lige ud af posen. Og jeg synes, det er meget mere ærligt at sige: Ja, der er nogle redskaber, som dansk politi så ikke får i deres skuffe, men til gengæld beholder vi noget suverænitet. Hvorfor kan vi i det mindste ikke tale ærligt om det og sige, at det er en begrænsning af politiets muligheder? Fair nok, men det kan være, at der er noget andet, der er vigtigere for Dansk Folkeparti. Det er egentlig sådan, jeg har forstået argumentationen. Hvorfor vil man i det mindste ikke erkende det? For så kan vi være lige så ærlige og sige: Ja, vi opgiver noget suverænitet; til gengæld får vi nogle redskaber, som for os er vigtigere. Kunne vi ikke kræve lidt ærlighed?

Tak. Ordføreren.

Jamen det er så små forskelle, det her giver. Der vil være straffelovsbegrænsninger, som vil give større problemer for muligheden for at komme efter organiseret kriminalitet, hvis det er det. Der vil være budgetspørgsmål, der vil have større vigtighed, i forhold til at dansk politi kan komme efter slyngler. Så det her er en problemstilling, der er opfundet af politikere, der er blevet så forelskede i EU og har brugt Europol som rambuk for at prøve at lokke danskerne til at afskaffe retsforbeholdet, og heldigvis var danskerne klogere end politikerne.

Så er det hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Tak for talen. Jeg bliver lige sådan en lille smule, ikke irriteret, jo, måske lidt. Ved gennemgangen af redegørelsen ved Rigspolitiet den anden dag står vores politidirektør og siger, at gennemgående går det rigtig godt, og at de er glade for ordningen og det ene og det andet, men der var også et men, og det men gik på: Efter fyraften er vi nødsaget til at lade potentielle kriminelle gå, fordi vi ikke kan slå op i registre og systemer og vi ikke har adgang til de systemer. Kunne det ikke være en mulighed at give politiet lov til det, altså at give dem de muligheder?

Ordføreren.

Altså, nu har jeg jo i sin tid selv besøgt de betjente, der sidder i Haag og laver de her opslag, og jeg har det fint nok med, at man kommer med sådan nogle praktiske ting; dem kan vi godt tage en snak om. Vi kan sådan set også godt tage en snak om det, hvis det er sådan, at der kommer en så rivende udvikling på de digitale områder, at der vil være nogle steder, hvor der bliver større problemer; så synes jeg da også godt, vi kan tage en snak om det, altså om det er noget, der gør, at man skal lave om i sin tilgang til Europol. Altså, kan vi måske på et senere tidspunkt genforhandle det? De snakke kan vi altid have.

Ønskes der opfølgning?

Ja tak, formand. Det, jeg henviste til, og som jeg gerne vil have ordføreren til at forholde sig til, vedrører, at i dag har politiet den adgang på deres telefon; på deres smartphone kan de tilgå en app, som de kan slå folk op i. Vores politidirektør sagde jo direkte, at der var en app, man kunne tilgå og slå folk direkte op i, hvis man så en udenlandsk bil køre forbi. Det har de ikke mulighed for efter ringetid, kan man sige, altså hvis de ikke kan få fat i en dernede med det samme.

De arbejdsredskaber synes jeg vi skylder politiet, altså at give dem de bedste muligheder. Det gør vi ikke ved at have den holdning, som ordføreren står og fremfører lige nu.

Peter Kofod.

Det må vi have undersøgt nøje. Jeg kan sige, at jeg i 3½ år har beskæftiget mig med registeradgang, i øvrigt som rapportør i Europa-Parlamentet, i forbindelse med registeradgang til SIS, altså Schengen Information System, og der var det absolut ikke mit indtryk, at det var svært, hvis man som land kom og sagde, at man skulle have noget andet; så var der ret stor velvillighed over for det.

Så hvis der er ordførere, der mener, at der i den aftale, den daværende regering forhandlede på plads, og som vi fra Dansk Folkepartis side var meget tilfredse med, er noget, der kan forhandles bedre, eller som skal laves om, jamen så vil vi gerne tage en snak om det. Så jeg står jo ikke her og er meget religiøs omkring tingene.

Tak for ordene. Næste ordfører er fru Pernille Vermund.

Tak. På min 40-årsfødselsdag fik jeg en fødselsdagsgave, som jeg var meget taknemlig for. Vi fik nemlig et nej til at afskaffe retsforbeholdet i EU. Det gjorde vi – håber og tror jeg – fordi danskerne var kloge nok til at sige fra. Men vi gjorde det måske også, fordi der var politikere og partier her på Christiansborg, som indirekte fik sagt, at hvis vi ikke afskaffede vores retsforbehold, ville vi nærmest gå pædofiles ærinde og stå på samme side som de pædofile. Det var en skræmmekampagne, som ikke virkede. Siden er man desværre blevet klogere, og ved den nylige folkeafstemning fik vi et forbehold mindre. Det er jeg ked af.

Men jeg er glad for, at vi fastholdt vores retsforbehold. Det er jeg, til trods for at vi anerkender, at der er og kan være begrænsninger i samarbejdet for politiet, i forhold til hvis vi var fuldgyldige medlemmer. Men vi i Nye Borgerlige mener, at værdien af at fastholde retsforbeholdet – ikke mindst i forhold til Danmarks ret til selv at bestemme vores asylpolitik – er af langt større betydning, og den holdning deler vi gudskelov med mere end halvdelen af befolkningen, jævnfør folkeafstemningen fra 2015.

Jeg har i debatten i dag erfaret, at det ikke ville have konsekvenser for vores asylpolitik. Det har ordføreren fra Venstre belært mig om. Jeg må så sige, at det kan være, at ordføreren fra Venstre skal tale med Udlændinge- og Integrationsministeriet og måske den siddende minister. Det kan være, at ministeren og ministeriet på nuværende tidspunkt har en anden holdning end det, der var holdningen, da vi diskuterede Rwanda for et par år siden. Jeg ved, at der er en anden ordfører til stede i salen i dag, som var med til samme møde. Det var fru Pia Kjærsgaard. Og jeg har også lige været nede at tjekke, at det ikke er min hukommelse, der er helt gal. Der var budskabet ret klart, at hvis ikke vi havde fastholdt vores retsforbehold – altså hvis afstemningen var faldet anderledes ud i 2015 – havde vi ikke kunnet gennemføre en asylpolitik, der var så liberal, som vi kan i dag, i forhold til EU.

Så for Nye Borgerlige er der noget, der er vigtigere end det, at politiet indimellem har det lidt sværere. Det er nemlig at passe på Danmark og sikre, at det altid er Danmark og danskerne selv, der bestemmer vores asylpolitik. Derfor anerkender vi så også de begrænsninger, der måtte være for politiet i den her sammenhæng.

Så synes jeg i øvrigt, at det er befriende at høre fra hr. Peter Kofod, at det her jo også handler om proportioner. For helt ærligt er der selvfølgelig alt muligt andet, som også har indflydelse på politiets mulighed for at fange forbrydere. Der er økonomi. Det er en økonomi, som partiet Venstre i sidste valgperiode ikke bakkede op om. Der er arbejdsforhold. Der er løn og lønvilkår for vores politiansatte, ikke mindst under deres uddannelse. Der er en række forhold, som gør sig gældende for politiet. Så skulle vi ikke starte der, hvis vi gerne vil fange forbrydere og opklare forbrydelser, og så sørge for, at det er Danmark og danskerne selv, der bestemmer politikken i Danmark, ikke mindst på retsområdet? Med de ord tak for ordet og debatten.

Tak til ordføreren. Og så er det justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til alle ordførere for en god debat. Det er nu, som flere har været inde på, ca. 7 år siden, at danskerne gik til stemmeurnerne og stemte nej til at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Siden dengang har vi hvert evig eneste år haft en god og saglig debat om dansk politis situation i forhold til Europol, og hvert år bliver vi også mindet om de konsekvenser, det har, at Danmark ikke er fuldgyldigt medlem af Europol.

For der er konsekvenser, og dem kan vi jo lige så godt bare være ærlige omkring. Og det kan vi også læse tydeligt af redegørelsen at Rigspolitiet vurderer. Så kan vi debattere, om konsekvenserne er alvorlige, eller om de ikke er alvorlige. For mig som justitsminister er det væsentlige, at vi giver dansk politi de bedste forudsætninger for at løse politiets vigtige opgaver, og der havde et fuldt medlemskab af Europol været en fordel. Det har vi ikke. I stedet har vi fået en samarbejdsaftale med Europol. Det er ikke en perfekt aftale, men det kunne også have været meget værre.

Og jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at samarbejdet fungerer godt. Og det skal vi være glade for. Det er dog ingen garanti for, at det vil fortsætte sådan i al evighed. Europol udvikler og forandrer sig. Og som følge af retsforbeholdet har vi heller ikke nogen garanti for, at Danmark kan få glæde af den udvikling.

Så sent som for ½ år siden – i sommeren 2022 – trådte en ændring af Europol-forordningen i kraft. Det var en ændring, som på grund af retsforbeholdet ikke gælder Danmark. Ændringen vurderes ikke at have haft vidtrækkende konsekvenser for Danmark, men politiet oplyser, at ændringen på nogle punkter stiller Danmark ringere rent operativt end Europols medlemslande. Det gør sig eksempelvis gældende i forhold til Danmarks manglende mulighed for at få hjælp fra Europol til at behandle store og komplekse datasæt til brug for konkrete efterforskninger.

Det kunne have været værre; der kunne have været flere udvidelser af Europols mandat og dermed flere værktøjer til at dække bekæmpelse af kriminalitet, som dansk politi ville gå glip af. Sådan gik det heldigvis ikke denne gang. Når det er sagt, viser redegørelsen som sagt – ligesom de tidligere år – at vi fik en god aftale med Europol tilbage i 2015, og det er således fortsat politiets vurdering, at aftalen har operationel nytteværdi for dansk politi i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet med Europol fungerer fortsat godt inden for de rammer, som aftalen giver, og det er selvfølgelig positivt.

Men vi må huske på, at aftalen og det danske nej også har konsekvenser i praksis. Politiet har igen vurderet, at udtrædelsen af Europol har operationelle konsekvenser. Derfor synes jeg også, at det kan opsummeres enkelt: Fungerer vores samarbejdsaftale med Europol? Ja. Ville dansk politi være bedre stillet som fuldgyldigt medlem af Europol? Ja. Og som justitsminister er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg allerhelst ville foretrække. Tak.

Der er en enkelt kommentar fra hr. Peter Kofod.

Tak for det. Ministeren slutter af med at sige, at han ikke er i tvivl om, hvad han ville foretrække. Det er jeg heller ikke. Jeg tror ikke, vi vil foretrække helt det samme, for jeg går ud fra, at ministeren som noget helt selvfølgeligt helst vil afskaffe retsforbeholdet, hvor jeg helst vil fastholde det.

Det, jeg vil opfordre ministeren til, er at gå ind og se den seance fra Europa-Parlamentet, hvor ministerens forgænger, hr. Mattias Tesfaye, er på besøg i det udvalg, der netop har med rets-, udlændinge- og asylpolitik at gøre, og så kigge rundt i det udvalg – og i øvrigt også på ministerens egne udenlandske partifæller – og se, hvordan de håndterer en dansk ministers besøg, og hvad de synes om den danske udlændingepolitik, og bagefter komme og sige, om justitsministeren virkelig kan have tillid til, at den slags mennesker overhovedet skal have nogen som helst former for indflydelse på dansk rets-, asyl- eller udlændingepolitik. Og der kan jeg bare sige, at så længe det kommer til at stå til os, så kommer det aldrig til at ske. Og det er altså længere, end til solen brænder ud.

Ministeren.

Jamen altså, med al respekt vil jeg sige til hr. Peter Kofod, at jeg ikke synes, han kan lægge den antagelse til grund, at jeg – eller for den sags skyld regeringen – vil afskaffe retsforbeholdet i sin helhed. Det, der er genstand for diskussionen her i dag, er jo dansk medlemskab af Europol. Det parti, jeg repræsenterer, Socialdemokratiet, er ikke i udgangspunktet interesseret i at afskaffe den del af retsforbeholdet, der bl.a. vedrører vores asyl- og udlændingepolitik. Der er vi sådan set ganske tilfredse med, at vi har en række forbehold, som vedrører nogle politiske problemstillinger, som vi synes Danmark klogelig selv skal tage sig af.

Er der også konsekvenser ved den tilgang? Ja, det er der da også i mange sammenhænge, hvor det er, at man ikke kan have en ensartet politik på nogle områder. Men vi vurderer, at fordelene er større ved at stå udenfor på de politiske områder. Men vi vurderer altså også, at ulemperne er større, når det konkret handler om Europol, end fordelene er ved at være udenfor.

Hr. Peter Kofod.

Jamen jeg er jo faktisk glad for ministerens besvarelse, for jeg tillader mig at tolke den sådan, at vi ikke umiddelbart kan forvente, at der er nogen afstemning på vej om hverken hele retsforbeholdet eller dele af det, men at regeringen ligesom har accepteret, at danskerne valgte at fastholde det tilbage i 2015. Og det må man så arbejde efter. Er det sådan, jeg skal tolke ministerens svar?

Ministeren.

Ja, sådan kan man godt tolke mit svar, men med den meget væsentlige tilføjelse til opsummeringen, at vi altså i 2015 ikke stemte om – og det var ikke en del af afstemningen eller det, der var sat til afstemning – at vi skulle afskaffe vores forbehold, for så vidt angår alle de retsakter, der gør sig gældende på asyl- og udlændingeområdet. Og det er jo i virkeligheden også lidt, tror jeg, den tvist, der har været her i debatten i dag mellem på den ene side fru Pernille Vermund og på den anden side hr. Jan E. Jørgensen. Det var jo ikke det samlede retsforbehold, vi stemte om tilbage i 2015, men en række udvalgte retsakter, hvor Europol var en af dem.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.