L 50 Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.

(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.).

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-02-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 28-02-2023
Betænkning afgivet 04-05-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-05-2023
3. behandlet, vedtaget 23-05-2023
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Forslaget indeholder en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder et forbud mod grooming, at tilsnigelse af samleje bliver sidestillet med voldtægt, et forbud mod, at religiøse ledere udnytter religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.

Forslaget har blandt andet til formål at følge op på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om digitale krænkelser i overensstemmelse med den politiske aftale fra 29. juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser. Desuden har forslaget til formål at foretage to øvrige ændringer i straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydelser.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.