Tak, formand. Jeg kan bekræfte Nye Borgerliges ordfører i, at man kan købe cannabis overalt i Aarhus, ligesom man kan det alle mulige andre steder i landet. Og det er, fordi regeringens misforståede, skadelige forbud mod cannabis er en total falliterklæring. Forbuddet betyder, at børn og unge og voksne, ikke bare i Aarhus, men i hele landet, kan købe cannabis i en hvilken som helst lille flække – vi har fået dem beskrevet farverigt fra talerstolen i dag – i hele det her land. Og der er ikke nogen i de kriminelle netværk, der sælger det her til vores børn, der er interesseret i at fortælle dem, hvad der er i stoffet – det bliver ikke deklareret. Det bliver ikke fortalt, hvad det er for nogle fyldstoffer, der er i; det bliver ikke fortalt, hvad det er for nogle afhængighedsskabende stoffer, der er i. Det bliver ikke deklareret – det har rockerne jo ikke nogen interesse i at gøre.
Der er fra den her talerstol blevet nævnt en lang række problemer ved cannabis af de ordførere, som er imod et forsøg med legalisering af cannabis. Det er blevet malet dramatisk op, i forhold til hvilke sundhedsskader det kan give, hvilke psykoser det måtte give – i det hele taget hvilke forfærdelige konsekvenser det kan have for unge, og det kan også være misbrug. Og jeg vil bare sige: Mal mere på, hvis I vil; det er sket på jeres vagt. Det er alt sammen et resultat af regeringens fallitagtige forbud mod cannabis. Det er sket, mens forbuddet har været der. Det er sket under den nuværende lovgivning. Så det vil sige, at dem, der repræsenterer den nuværende lovgivning, er ansvarlige for, at rockere sælger cannabis til børn og unge i hele landet.
Så kommer vi og vil lave et forsøg, hvor vi siger: Hvad nu med at lave et forsøg, hvor vi måske kunne bruge nogle af pengene til forebyggende foranstaltninger, og hvor vi kunne prøve at tage det ud af hænderne på rockerne, og hvor vi kunne prøve at lave en aldersgrænse osv. osv. Og så siger man, at det er et dårligt signal til de unge – så er det et dårligt signal til de unge. På den måde fastholder regeringen lovløshed og rockernes monopol på at sælge cannabis i det her land.
Vi vil gerne tage det ud af hænderne på rockerne. Vi ved da godt, at de ikke forsvinder, men der kan være tale om et marked på 3-4 mia. kr., og det kan de da ikke bare lige skabe over natten – så tjener vi lige 2 mia. kr. mere på våbenhandel og 2 mia. kr. mere på menneskehandel. Sådan foregår det jo ikke. Rockerne har det ligesom andre lyssky forretningsfolk – selvfølgelig udnytter de de markeder, de kan udnytte. Så nej, vi presser ikke hårde stoffer ned i halsen på de unge ved at legalisere cannabis. Altså, rockerne vil altid forsøge at tjene de penge, de kan, og mætter selvfølgelig også deres markeder og kan ikke bare lige pludselig åbne et nyt marked på 4 mia. kr. ved anden kriminalitet.
For at blive ved rockerne vil jeg sige, at der også er stemmer – og det er egentlig ret fornuftige stemmer – der siger: Jamen hvad med prisen? Hvis vi nu skal legalisere, hvad så med prisen? Sker der bare det, at der er en statskontrolleret handel af en eller anden art, og så står der en rocker og sælger det lidt billigere? Det er faktisk et validt argument; der skal vi faktisk være kloge og tænke os rigtig, rigtig godt om. Det duer ikke. Vi er nødt til at kunne sænke prisen; vi er nødt til at kunne underbyde rockerne, og vi er nødt til at kunne gøre det længe nok til, at rockerne bliver marginaliseret, og at det ikke kan betale sig for dem at importere og tage de store risici, der er.
Hvad er det så for nogle risici? I øjeblikket er det jo nærmest ligegyldigt – altså, politiet spilder deres tid på Christiania. Men hvis vi får legaliseret det, skal der være en aldersgrænse, og der har jeg det sådan: Ve dem, der bryder den. Altså, de politiressourcer, der i øjeblikket bliver brugt på Christiania og andre steder, skal selvfølgelig fokuseres og koncentreres omkring, hvem der måtte vove pelsen og sælge cannabis til mindreårige. Så der er masser og masser af ressourcer at sætte ind der.
Hvis det er sådan, at vi legaliserer cannabis, vil vi også kunne tjene ganske mange penge. Rygterne siger, at omsætningen måske er på en 3-4 mia. kr. Det er jo nogle penge, som vi da hellere vil tjene i statskontrollerede virksomheder eller beskatte salget af og så bruge til forebyggelse – bruge dem til, at på det sted, hvor man køber sin cannabis, kan man få at vide, hvad der er i, og hvad det medfører, ligesom når man køber cigaretter. Vi får en kæmpestor chance for at hjælpe både dem, der er misbrugere, og som har problemer med cannabis, og dem, som vi ikke vil have ind i en misbrugsverden, ved at legalisere det, så vi kan komme med noget ordentlig kundeservice og en deklarering af stofferne og en god hjælp til dem, som måtte have ondt i livet – som LA også siger. Unge ryger jo ikke cannabis, fordi cannabis findes. Folk, der får et problem med stoffer, har jo ondt i livet. Og dér skal vi sætte ind og hjælpe med at finde ud af, hvordan de mennesker kan komme til at få en tilværelse, sådan at de ikke er afhængige af stimulanser for ikke at have så stor en rastløshed, at de ikke kan få hverdagen til at fungere.
Så vi foreslår at bruge et par milliarder på forebyggelse og behandling. Og derudover tror jeg, at i det øjeblik, cannabis bliver lovligt eller legaliseret, vil forældre have langt lettere ved at tale med deres børn om det. Altså, hvor tit kommer en teenagesøn eller teenagedatter hjem og siger: Far, jeg tager noget, der er ulovligt, men jeg vil godt lige høre, hvad din holdning til det er? I det øjeblik, hvor det er lovligt, har vi langt større mulighed for at tale med vores børn om det. Så forbuddet holder også dialogen mellem forældre og børn langt mere nede, end jeg mener skulle være tilfældet.
I forhold til det her konkrete beslutningsforslag vil jeg som ordfører for forslagsstillerne gerne takke LA, SF, Enhedslisten, Radikale og også Nye Borgerlige for at støtte det – vi støtter det selvfølgelig også i Alternativet. Vi kunne godt tænke os, at vi ikke skal være nummer sjok i Europa, når det handler om at tage ansvar for at sikre, at vores børn og unge går uden om cannabis eller andre stoffer. I Tyskland kan man finde ud af det, i Schweiz er man i gang, og det samme gælder Malta og Portugal. Og hvad er det for nogle ting, der bliver sagt om Portugal? Portugal er en kæmpemæssig succes. Det blev sagt her fra talerstolen, at det bare var fup. Det er det ikke. Da de startede med at afkriminalisere, lå de i toppen af Europa blandt de lande, hvor der dør flest af stofmisbrug. Nu ligger de absolut i bunden. Og så siger man: Jamen det er, fordi man tæller de samme folk med. Jo jo, men folk dør jo altså kun én gang.
Derfor har vi det sådan i Alternativet, at vi siger: Lad os regulere, lad os legalisere, lad os afkriminalisere – lad os gøre noget; lad os se at komme ud over stepperne; vi er klar til at diskutere det hele. Vi ser helst en legalisering, en ordentlig legalisering, en regulering, som jeg tror er det, fru Nanna W. Gotfredsen kalder det – det kan vi sagtens diskutere detaljer i. Men lad os få det gjort, så vi kan tage et større ansvar for børn og unge i det her samfund og alle dem, der desværre har en sårbarhed i sig, der gør, at de misbruger cannabis, i stedet for bare at lukke øjnene og forære salget til rockere og kriminelle netværk. Tak, formand.