Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 91:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission vedrørende anvendelse af atomkraft i Danmark.

Af Steffen W. Frølund (LA) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2023).

Jeg giver nu ordet og byder velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Everything, everywhere, all at once, sådan akkompagnerede FN's generalsekretær den nye IPCC-rapport. Klimaet har brug for handling. Energiproduktion er en hjørnesten i det. Samfundet skal elektrificeres. Men vi har besluttet os for ikke at ville have noget som helst at gøre med en af de reneste og mindst dødelige af energiformerne. Not that, nowhere, never ever, sådan lyder det fra DK tilbage til FN's Guterres.

Meget godt blev til i 1980'erne, men forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning var helt forkert, og jeg vil påstå, at forbuddet stadig er helt forkert, og ikke mindst at det bygger på myter og følelser og nogle gange endda på tvivlsomme protektionistiske motiver. Vi bør til enhver tid bygge vores energimiks på fakta, rationalitet og uanfægtelige motiver.

Debatten er ofte præget af partsindlæg med stråmand, forudindtagethed og forudsætninger, som indstilles for at nå den konklusion, man havde tænkt sig at nå, inden man overhovedet gik i gang med analysen. Fra skyttegrave kastes analyser og tal op i luften. Det er ikke synderlig videnskabeligt. Det ønsker vi at der gøres op med. Debatten er nedsmeltet. Derfor foreslår Liberal Alliance i dag, at der nedsættes en Niels Bohr-kommission med opdrag til at undersøge, om og hvordan atomkraft kunne integreres i det danske energimiks; ikke at det skal indføres, ikke at svarene skal være givet på forhånd, men det skal være en seriøs gruppe uafhængige eksperter, som helheds- og systemtænkende med nye øjne dykker videnskabeligt og uafhængigt ned i det – videnskabeligt, fri fra særinteresser og historiske dogmer.

Kommissionens konklusion kunne også være, at vi ikke skal have atomkraft på dansk jord. Det ville LA mere end respektere. Fakta på bordet og en videnskabelig tilgang er meget, meget tæt på Liberal Alliances parti-dna. Vi er ikke pick the winners, men vi er helt klart heller ikke pick the losers, som tilstanden har været siden 1985 i Danmark. Der skal være fair og fri konkurrence teknologierne imellem, og så må den bedste systemhelhed vinde.

Danskerne støtter massivt op om atomkraft. Skulle det til folkeafstemning i dag om et atomkraftværk, ville det blive et rungende ja ifølge Megafon. Unge som gamle støtter. Venstres vælgere er for. Moderaternes vælgere er for. De Radikales vælgere er for. Selv socialdemokratiske vælgere ville være fifty-fifty. IPCC siger det. Det Internationale Energiagentur siger det. Vores nabolande rykker. Befolkningen efterspørger det, men Danmark har et forbud mod det. Hvad er det, de ved, som vi ikke ved?

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Jeg har bare en lille bemærkning. Vi bruger normalt ikke engelsk tale her på talerstolen, men der var tale om et citat fra en FN-rapport, så vi lader nåde gå for ret.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet, og tak til Liberal Alliance for forslaget. Der er rigtig meget energi i atomkraftdebatten, og hvis de mange positive og negative ladninger og udladninger i den debat kunne sendes ind i elnettet, havde vi for alvor fundet en vedvarende energikilde, der kunne noget. Jeg lytter til argumenter fra både skeptikere og fortalere. Debatten om atomkraft må ikke basere sig på automatreaktioner. Det er et område i udvikling, og det, der var egenskaberne i går, er ikke nødvendigvis egenskaberne i morgen.

Som ordføreren for forslagsstillerne også pegede på i sin indledende tale med engelske citater, spiller atomkraft en central rolle i europæisk og global elforsyning og i at sikre CO2-reduktioner. I regeringen er vi optaget af, at Danmark, Europa og verden overkommer klimakrisen. Eksisterende og ny atomkraftteknologi er afgørende for, at vi som verdenssamfund kan indfri de globale klimamål. Regeringen er også teknologipositiv. Alle midler skal overvejes i den globale klimakamp. Jeg vil her påpege, at det er tilladt at forske i atomkraft i Danmark og at få offentlig støtte til udvikling af nye teknologier. Det er fantastisk, at danske virksomheder som Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics er med forrest i feltet, når det handler om at udvikle smartere atomkraft. Det kan komme andre lande til gode.

Atomkraft til elproduktion i Danmark er jo ikke en snuptagsløsning. De seneste konkrete eksempler på opførelse af atomkraftværker i Vesten har været forbundet med omfattende forsinkelser og budgetoverskridelser. Der er et issue omkring import af beriget uran, der kan åbne for nye afhængigheder af Rusland, som kan udfordre forsyningssikkerheden. Og når vi har at gøre med noget, der er radioaktivt, skal der tages stilling til slutdeponi af affaldet, og jeg tror, at de fleste er opmærksom på, at bare det at finde en endestation for affaldet fra vores hospitalsvæsen og Risøreaktorerne tager lang tid og skaber megen debat.

Danmark har indtil nu satset på det, vi er bedst til, nemlig massiv udbygning af vind- og solenergi. Det har sikret os og skal sammen med tæt samhandel med vores nabolande sikre os CO2-reduktioner hurtigere, billigere og mere bæredygtigt, end a-kraft kan. I 2030 vil vores CO2-udledninger fra el- og fjernvarmesektoren udgøre under 1 pct. af CO2-udledningerne i Danmark. Det viser, at vi har fundet en grøn vej for vores energisektor baseret på vedvarende energi. For regeringen er der derfor på den korte bane ikke nogen tvivl om, at det er sol- og vindenergi supporteret af biogas og andre grønne brændstoffer, der skal realisere vores ambitioner for 2030.

Vi skal følge teknologiernes udvikling nøje. Det gør jeg, mit ministerium og et væld af interessenter, organisationer, analyseinstitutter og forskere hver eneste dag. Det behøver vi ikke kommissioner til. Regeringen mener, at en kommission vil være tung, dyr og unødvendig. Regeringen vil derfor stemme imod beslutningsforslaget, men jeg vil gerne igen takke Liberal Alliance for at tage forslaget op. Der er ingen tvivl om, at atomkraft er blevet endnu mere diskuteret i skyggen af Ruslands invasion af Ukraine, og det er sundt, at vi løbende diskuterer løsninger og teknologisk udvikling. Vi skal have et åbent sind, når det kommer til at håndtere energikrisen og klimakrisen.

Jeg håber, at debatten i dag ikke ender i grøften, men at vi kan diskutere det her emne uden at koge det ned til en forsimplet debat om, om man er for eller imod, og med de ord takker jeg for de indledende bemærkninger.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren konkluderede, at vi ikke behøver nogen kommission, og havde en tilgang om, at man skal have et åbent sind og sådan noget, og reflekterede lidt over debatten. Hvis jeg ser på, hvad der er kommet på det allerseneste, Klimarådets rapport fra i går om forsyningssikkerheden på elområdet, vil jeg sige, at man har haft en 15-16 forskere, som har lavet en publikation om fakta om atomkraft i Danmark, og de har siddet i radioen og sagt i morges, at de vil lave et notat nr. 2. Så hvis der er nogen, der har noget, som vil påvirke notat nr. 2, modtager de gerne det. Så ville der jo komme en ny publikation.

Jeg synes ikke, vi skal til at lave en ny kommission. Vi har jo Klimarådet, som nu er begyndt at skrive noget om, hvad de mener om atomkraft i Danmark. Så jeg vil egentlig godt spørge ministeren, om en løsning på det her ikke kunne være at spørge det uvildige Klimaråd, om ikke de vil samle det, som vi har i forhold til mulighederne for og imod atomkraft i Danmark.

Ministeren.

Det har jeg to ting at sige til. Det ene er, at Klimarådets rapport her fra forleden bekræfter det billede, jeg selv har, nemlig at vi i Danmark kan bygge et sikkert, effektivt energisystem baseret på vedvarende energi. Det er det, Danmark er god til, det er den rejse, vi er på, og det er det, vi skal bruge kræfterne på i de kommende år.

Det andet er, at Klimarådet er uafhængigt. Jeg tænker, at de følger med i debatten. Men jeg vil da gerne nævne det for formanden, vel vidende at formanden træffer sine egne beslutninger. Men det er da naturligt, at Klimarådet har friheden til at kaste sig over de emner, som Klimarådet finder vigtigst og relevant. Om det så er det her emne eller ej, vil jeg overlade til Klimarådets selv at vurdere. Der er mange emner, der kan analyseres på vejen mod at skabe et grønt energisystem.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er korrekt, men nu er der jo nogle, der efterspørger fakta, og hvis ikke Klimarådet som vores rådgiver kunne komme med fakta, hvem skulle så ellers? Altså, jeg er meget imod det der med en kommission, hvor der er nogen, der skal udvælge, hvem der skal sidde i den kommission.

Så er der det i det, at det jo er elforsyningen, som Klimarådet har forholdt sig til for nylig. Hvis man skal forholde sig til atomkraft, skal man også forholde sig til vores fjernvarmesystem samlet set. Så jeg mener sådan set ikke, at de har forholdt sig til mere end halvdelen af opgaven, hvis det er sådan, at man skulle se på fordele og ulemper ved atomkraft i et samlet dansk energisystem. Så jeg synes faktisk, at det giver lidt mening.

Ministeren.

Jeg er ikke dommer over, hvad Klimarådet kaster sig over. Jeg tænker, at de lytter med og vil tage imod idéen, men jeg vil overlade det til dem at prioritere imellem de analyser, de kan lave. Men jeg ville da finde, at det var naturligt, at Klimarådet på et tidspunkt, når de ellers finder det passende, også kaster sig over det her emne – det er da en glimrende idé – lige så vel som jeg i øvrigt håber, at mange andre videnspersoner vil kaste sig over det her emne, sådan at vi også kan få det, som forslagsstillerne er ude efter: en løbende, nuanceret debat om, hvad teknologi kan bringe til os.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak til ministeren. Men kan det nu passe, at sådan en forholdsvis ny og måske endda moderne minister med ansvar for hele Danmarks energiforsyning ikke på et eller andet tidspunkt kunne have bare en lillebitte smule lyst til at undersøge, hvad der kunne ligge af energi, potentiale og muligheder i lige præcis kernekraft?

Ministeren.

At blive kaldt ung i en alder af 55 år er alligevel rørende. Tak for det til spørgeren. Jeg kan bekræfte, at jeg er nysgerrig, og jeg forventer, at mit ministerium er nysgerrig . Jeg vil forvente, at Energinet og Energistyrelsen løbende monitorerer den teknologiske udvikling på energiområdet, også i forhold til teknologier, som ikke umiddelbart står til at skulle bringes i anvendelse og kan bringes i anvendelse i Danmark, for vi bliver nødt til at have et åbent sind. Altså, hvis man havde valgt den tilgang ikke at kigge ud i verden og se, hvad der foregår, så er jeg faktisk ikke sikker på, at vi havde fået øje på power-to-x, for den teknologi er jo vokset frem og er drevet i andre markeder end vores. Så vi skal bestemt have et åbent sind og følge med. Det er jo ikke det samme som, at en kommission er svaret.

Fru Mona Juul.

Jeg beklager, at jeg ikke sagde ung – jeg kom til at sige ny og moderne – men fair nok. At ministeren hørte det sådan, er jo helt okay. Det er blevet sent her til aften. Men er der så en lillebitte smule dobbeltmoral i, at vi jo rent faktisk også baserer vores energiforsyning på kernekraft i dag, bare ikke noget, der er på dansk jord?

Ministeren.

Nogle gange hører man jo noget, man gerne vil høre, så der afslørede jeg noget af smerten ved at komme op i årene. Nå, men nej, det kan jeg slet ikke se er dobbeltmoralsk. Altså, dansk erhvervsliv og danske virksomheder må for regeringens skyld gerne både udvikle og forske i produkter, som ikke afsættes og bruges i Danmark. Det er topfedt. Det gælder også de to virksomheder, jeg nævnte i min tale. Jeg synes, at det er fantastisk, at private investorer vil skubbe penge ind i al mulig teknologiudvikling. Så det er godt. Jeg kan også samtidig rumme, at vi i Danmark forbruger ting, som ikke produceres i Danmark. Så nej, jeg kan slet ikke se, at det er dobbeltmoralsk; det hedder vist samhandel, og det synes jeg er fornuftigt.

Hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak til ministeren for en relativt imødekommende tale, selv om vi ikke kunne blive enige om kommissionen. Ministeren kommer lidt ind på det i svaret til fru Mona Juul, men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om, hvordan ministeren forestiller sig, at vi sikrer, at vi står på det bedst mulige datagrundlag og har den bedst mulige viden, når vi skal træffe vores dispositioner. Hvis det ikke er en kommission, hvad er så formatet, hvorpå ministerierne sikrer sig, at vi rent faktisk ved det her?

Ministeren.

Jamen det er der mange måder at gøre på. Man kan f.eks. følge med i offentliggjorte forskningspublikationer. Det er også sådan, at når der bliver lavet teknologikataloger f.eks., så får man input fra de førende teknologivirksomheder, og man snakker med Det Internationale Energiagentur og sådan noget. Heldigvis er viden noget, der flyder relativt frit, og dermed kan mine embedsmænd også tage det ned. Så det er der en myriader af måder man kan gøre på, og jeg er sådan set ikke bekymret for, at de ikke har adgang til den viden i det omfang, den findes. For en af udfordringerne her er jo bl.a., at det i debatten om de såkaldte flergenerationsatomkraftværker stadig væk er lidt for early days til, at der er, sådan som jeg har fået det oplyst, data, der gør, at vi sådan rigtig kan regne på det endnu.

Hr. Steffen W. Frølund.

Tak. Altså, det giver jo rigtig god mening i mine øjne, at man følger med i den teknologiske udvikling og holder sig opdateret på ministeriets vegne. Vil det så betyde, at jeg eller vi som parti vil kunne stille nogle spørgsmål til ministeriet om deres syn på teknologiske forhold, f.eks. prisen på en lille modulær reaktor, hvis det skulle etableres i Danmark? Det ville man jo så, hvis man følger med i den internationale forskning, have nogle idéer om på embedsmandsniveau, som vi kunne få frem i lyset.

Ministeren.

Jeg gør mig altid umage med at svare på de spørgsmål, der bliver stillet i Folketinget, i det omfang, det er muligt at svare på dem, men jeg kan ikke love, at vi kan fremtrylle viden, der ikke findes. Og så er det også sådan – og det skal alle, der stiller spørgsmål i Folketingssalen også være bevidste om – at nogle spørgsmål kan være så store og kræve så meget research, at det lige går lidt ud over rammerne for det, man kan klare i den type spørgsmål. Men vi kan jo også arbejde med andre ting, hvor vi hjælper med at øge vidensniveauet, og det kan Folketinget jo også tage initiativ til – høringer og andet – og det synes jeg jo, at dem, der lige brænder for det her element, kan kaste sig over.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Nu er ministeren jo også klimaminister, så det er ikke kun energi, vi kigger på her. Atomkraft har jo den store fordel, at det ikke udleder CO2, og når nu tyskerne har lukket deres sidste atomkraftværker, står vi jo i den situation, at vi faktisk i vores køb af elektricitet, som vi jo gør, når vi ikke selv producerer nok via enten sol eller vind bl.a., fortsat skal købe f.eks. elektricitet, men nu produceret på kulkraftværker og gasanlæg i Tyskland. Det vil også betyde, at det danske forbrug vil udlede mere CO2.

Lad os sige, vi ikke skulle kigge på f.eks. atomkraft; og en kommission skal jo ikke nødvendigvis kigge på, om det skal være i Danmark, der skal ligge et anlæg, men det kunne jo være, at man kunne kigge på andre muligheder. Ministerens afvisning af en kommission er altså sådan at se tingene lidt an, men hvordan skal vi så nedbringe vores CO2 løbende, nu når vores nabolande strategisk går den anden vej?

Ministeren.

Altså, det er sådan i Europa, at det er landene, der har retten til at bestemme over deres energimiks, og derfor noterer jeg mig, at Tyskland går én vej, andre lande går en anden vej, og det respekterer regeringen landenes ret til. Og det er også fuldstændig korrekt, hvad jeg tror der ligger bag nogle af de sætninger, du siger, at en pludselig, abrupt nedlukning af store mængder atomkraft på den korte bane er vanskeligt at kompensere for ved mere vedvarende energi. Men det ændrer jo ikke på den langsigtede trend for den del af verden, vi bor i, nemlig at vi kommer til at være i et energisystem, som er domineret af vind og sol. Det vil være grønt, det vil være drevet af vedvarende energi, og det vil også kunne levere til nogle priser, som er konkurrencedygtige. Regeringen har derfor et åbent sind, i forhold til hvad andre lande gør.

Jeg tænker, at det er lidt vildt at forestille sig, at vi laver en kommission i Danmark med henblik på at fortælle tyskerne, at de skal føre en anden energipolitik. Det synes jeg er et ambitiøst forslag, som spørgeren der har.

Hr. Steffen Larsen.

Nu var det ikke nødvendigvis, fordi vi skulle lave noget med tyskerne, men vi har jo svenske naboer, som har atomkraftværker – Ringhals f.eks. – som man muligvis kunne købe kapacitet ved, og den vej rundt kunne man jo reelt set have et dansk ejerskab til et atomkraftværk, som man kunne drive og ad den vej også få effekt ud af. Der er andre muligheder også; men jeg tager sådan det lidt positive i, at ministeren siger, at vi kan fortsætte med at stille spørgsmål til ministeriet.

Ministeren.

Ja, nu er jeg jo liberal ud over at være grøn, og det er ikke sådan, at Danmark køber kapacitet på kraftværker. Det er markedsaktørerne, der køber. Så tanken om, at den danske stat pludselig skulle blive investor ved at eje et elproducerende anlæg i et andet land, er temmelig langt væk fra mit liberale hjerte – ja.

Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Ministeren begyndte at sige, at han var liberal og grøn, og hvis der er noget, der er grønt, så er det atomkraft. Det er vi enige om er grønt. Så kan ministeren være bekymret for, at der er noget affald eller nogle med badges rundtomkring, der ikke synes, at det er fedt. Og ministeren siger, han er liberal. Hvad er problemstillingen så med at nedsætte en kommission for at undersøge, om vi skal have atomkraftværker i Danmark? For der kunne være en privat investor, der har en god businesscase. Vi ved, det er CO2-frit, og affaldsproblematikken er vel ikke meget større end alle de havvindmøller, vi skal grave ned på et eller andet tidspunkt. Så hvorfor svigte den her liberalisme, når det kommer til atomkraft, hvis det f.eks. er drevet af private investorer?

Ministeren.

Jamen svaret på spørgsmålet ligger jo bl.a. i, at jeg ikke har mødt den private investor.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Hvis man nu er investor og man kigger på dansk lovgivning, der siger, at man gerne må forske i det og man godt må sælge det, men man ikke må bruge det i Danmark, så kunne det jo godt tænkes, at investoren så sagde: Så køber jeg altså ikke et stykke grund oppe i Jerslev i Nordjylland og laver et atomkraftværk, fordi jeg ikke må det.

Kunne det ikke være, at hvis vi fik en kommission, der sagde det her, så var det markedskræfterne, altså de liberale kræfter, som så førte til det? Og så er det jo kun, fordi man er der, hvor ministeren startede med at sige, at han ønskede ikke, at det var for eller imod atomkraft, for så må jeg gå ud fra, at ministeren så heller ikke er hverken for eller imod, men liberal.

Ministeren.

Med de analyser, jeg kender til, og Klimarådets rapport her forleden, tyder tallene på, at med de priser, som man bygger atomkraftværker til i dag, de priser, man har bygget til i Vesteuropa, med de forsinkelser, der har været med projekterne, med de enorme budgetoverskridelser, der har været, med den enorme afstand, der er imellem de ting, som historisk er blevet lovet fra den industri, i forhold til hvad de kan levere, så har jeg ikke set nogen sandsynlighed for, at det kan konkurrere i vores del af elmarkedet med det, som vi kan, nemlig udbygge med vind og sol.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne lidt længere ind i ministerens liberale hjerte for at forstå, præcis hvordan det banker. Altså, Ørsted er, forstår jeg, ejet 50,1 pct. af staten og gennemfører jo masser af investeringer i udlandet, altså store havvindmølleparker i England osv. Betyder det, ministeren sagde, at man så ikke vil have, at Ørsted f.eks. investerer i kernekraft i Tyskland eller andre steder?

Ministeren.

Altså, der er en ejerskabspolitik for Ørsted, der betyder, at det drives kommercielt i armslængde af det politiske. Og ifald Ørsted vil have den strategiske tanke, mener jeg, at de vil forelægge det for ejeren, og så vil man håndtere det. Men det er jo et teoretisk spørgsmål, spørgeren stiller, og jeg vil ikke gå ind i den leg.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen det er jo ikke helt irrelevant, i forhold til hvad det er for en strategi, ministeren lægger an til. For ja, så længe vi ikke ved, hvordan forholdene reelt hænger sammen, er det teori, men det er jo derfor, det er en god idé at lave en kommission. Altså, hvis nu den danske stat kunne tjene penge på at investere i kernekraftproduktion og måske ovenikøbet få noget af den kernekraft til Danmark – det gør vi jo trods alt i dag – hvorfor skulle det så være en dårlig idé? Det forstår jeg da ikke. Vil det ikke netop være godt, at vi i Danmark fik klarlagt, hvordan kernekraft kunne spille ind i forhold til det energimiks, vi har, så det ikke bare bliver sådan rent von hørensagen og fugle på taget?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde i min indledende tale, skal man have et åbent sind. Det er godt med debat, det er godt, at forskningen spiller ind, og kommercielle aktører på markedet må også have lov til at spille ind. Det kan man jo sagtens mene, samtidig med at vi så har et dansk energiselskab, der er verdensførende, og som har specialiseret sig i offshorevind, og være glade og stolte over det. Det er i øvrigt et selskab, der qua de investeringer, de laver, investerer i noget, som dansk erhvervsliv kan være og er store underleverandører til, og som driver danske job og dansk beskæftigelse frem. Det synes jeg da er enormt positivt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Der er ikke noget, der kan sætte sindene i kog, som en god debat om atomkraft; det skulle da lige være en om Statens Kunstfond. Det er stærke følelser, som der er i både slagordene om nej tak og ja tak til atomkraft – det ved alle, der bevæger sig ind i den debat – men for at holde snuden i sporet i forhold til B 91 så handler det jo om et forslag om at nedsætte en kommission til at belyse fordele og ulemper ved anvendelse af atomkraft i Danmark, og jeg kan starte med at sige, at Socialdemokratiet ikke støtter B 91.

Vi ser ikke atomkraft som en teknologi, som kan være med til at løse klimaudfordringerne i en dansk kontekst og med de tidsperspektiver, som med vores ambitiøse klimamål er sat op. Atomkraft er en vigtig energikilde i mange andre landes energimiks, og ligesom vi sælger vores energi fra f.eks. vindmøller til vores nabolande, er der også atomkraftenergi i den energi, som Danmark køber fra udlandet; sådan er det jo, når vi udveksler energi. Men som sagt ser vi ikke atomkraft som vigtig for den danske klimapolitik og heller ikke for energiplanlægningen.

I Danmark har vi nogle af verdens bedste vindressourcer, og Klimarådet har jo også netop konkluderet i en analyse, at atomkraft ikke er en nødvendighed for at sikre den danske elforsyning, og det er også, selv om vi snart skal sige farvel til kullet og også på sigt til naturgassen. Som bekendt tager atomkraft også lang tid at etablere, og det vil næppe kunne konkurrere prismæssigt med de havvindmølleparker, som vi ser i en dansk kontekst.

Så det er svært at se den her brændende platform, i forhold til hvorfor det skulle være så vigtigt for Danmarks grønne omstilling, at der står et dansk atomkraftværk, som jo nok først ville kunne være færdigt i slutningen af 2030'erne eller starten af 2040'erne: Hvorfor er det så vigtigt for den danske klimaindsats og for de mål, som vi har i den danske klimalov? Det fremstår stadig væk ret utydeligt for os.

Men hvorfor ikke bare nedsætte en kommission alligevel? kan man jo så spørge om. For er det ikke altid godt med mere viden, som forslagsstillerne efterspørger her? Og jo, det kunne man jo måske sige, hvis vi havde uanede ressourcer, men kommissioner er ressourcekrævende; de tager tid, de koster penge.

Siden vi lavede aftalen om klimaloven og 70-procentsmålsætningen, har vi sat gang i uendelig mange konkrete initiativer og analysearbejder, og det kræver virkelig mange ressourcer, det kræver virkelig meget mandskab, og der er rigtig, rigtig meget pres på med de ting, som vi allerede har sat i gang, og som vi ved er vigtige for, at vi kan nå vores klimamål.

Så lad os bruge kræfterne og ressourcerne der, hvor det gør en forskel og er med til at rykke os endnu tættere på at nå de mål, vi har sat i klimaloven. Det er store, vigtige projekter som f.eks. den udbygning af havvind i Nordsøen, Østersøen, som vi ved kan være med til at sikre grøn strøm til millioner af danske og europæiske hjem. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke B 91.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Altså, det er jo overraskende at høre fra Socialdemokratiet, at vi ikke skal nedsætte en kommission. Det er nok, fordi Socialdemokraterne i det her ikke har lyst til at nedsætte en kommission, for der det passer bedst ind, at vi ikke nedsætter den, for vi har bestemt, at det er, når vinden blæser og solen skinner, at vi skal have lov til at stege anden.

Jeg mangler stadig væk at høre om det forjættede ptx. Jeg er nordjysk, jeg forstår ikke, hvad x er endnu. Kan ordføreren ikke forklare det? Det er jo det, der skal til. Vi mangler jo lagring. For vi skal jo ikke være afhængige af, om der bliver krig tættere på Danmark næste gang, og vi så ikke kan få vores strøm fra Norge, Sverige eller Tyskland. Det er vigtigt, at vi kan lave det selv. Så hvad er det her x i forhold til lagringskapaciteten? Hvad er x'et?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er nogle udfordringer i vores elforsyningssituation, når vi overgår til et energisystem med rigtig mange fluktuerende energikilder. Det er jeg fuldstændig enig i. Og x'et i ptx står jo netop for, at det kan være forskellige ting – at man omdanner strøm til forskellige ting. Men i forhold til det konkrete spørgsmål om elforsyning kunne det jo eksempelvis være, at vi i fremtiden, som Klimarådet også skriver i deres rapport, kunne have nogle turbiner, som kunne være drevet på nogle grønne brændstoffer, som var produceret via ptx-processer. Og det er jo heller ikke det eneste. Vi har også brug for at kigge på fleksibelt energiforbrug, og hvad vi f.eks. kan bruge batterier til. Kan vi skabe mere fleksibilitet i vores energisystem, som kan være med til, at vi kan balancere vores elforsyning?

Spørgeren.

Det lyder rigtig godt fra en talerstol, men jeg ved, at i Kolding, dengang de tændte for elbilerne juleaften og de ikke kunne stege anden, var de fuldstændig ligeglade med at være fleksible med deres strømforbrug. Og da x'et også kun kan produceres, når vi har en strømtilgang, bliver det også en produktion af x, som fluktuerer. Det vil sige, at du skal have meget store lagre til x, fordi du skal kunne lagre det al den tid, det ikke blæser. Så kan vi ikke bare lige en gang til høre: Hvad er problemet med en stabil energikilde som atomkraft, som kører konstant, hele tiden, og som er grøn og ikke udleder CO2?

Ordføreren.

Jeg tror heller ikke, at det ville være en hjælp for de her mennesker i Kolding, der fik spoleret andesstegningen, at der står et atomkraftværk klar om 15 eller 20 år på dansk jord. Der tror jeg sådan set, at vi er kommet videre ud af nogle af de løsningsspor, vi allerede har gang i.

Og i forhold til det her med, at man vil skulle lagre noget energi, som man så kan vælge at bruge den dag, hvor vinden ikke blæser eller solen ikke skinner, så er det jo allerede den måde, vores energisystem virker på. Det er bare biomasse og kul og naturgas osv. Det kunne jo være nogle grønne brændsler i fremtiden, som vi så i stedet kunne bruge.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for klart at give udtryk for, at Socialdemokratiet ikke er for atomkraft i Danmark. Det er jo lidt grotesk, når vi med de nye rapporter ser, at vi er så tæt på at komme frem til noget, hvor vi kan have et elsystem, hvor vi i så høj grad har sol og vind som det bærende, og så er der måske 83 timer om året, hvor vi skal til at udvikle noget nyt. Det skal vi nok løse. Der ville det være lidt absurd, hvis det var et atomkraftværk, der skulle stå der og være på standby for 83 timer.

Nu nævner ordføreren det med kommissioner, og at det koster noget osv. Og det er jo egentlig lidt grotesk med det her beslutningsforslag, for det er jo et ufinansieret beslutningsforslag. Har ordføreren en idé om, hvad sådan en kommission skulle have for at lave et stykke arbejde? Jeg synes, det er lidt mærkeligt med en kommission, når nu vi har forskere i Danmark, der samler sammen på noget viden og laver et notat og siger, at de gerne vil lave et nyt notat, og vi har Klimarådet, som åbenbart også er dybt involveret. Kan ordføreren ikke se, at i stedet for at afvise en kommission, kunne vi måske finde en anden model?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad sådan en kommission ville koste, men jeg ved jo, at hver gang vi nedsætter kommissioner, er det også ressourcekrævende for det embedsværk, som skal være med til at servicere og understøtte en kommission. Så min betragtning er også lige så meget, at jo, i den bedste af alle verdener kunne man altid nedsætte kommissioner til at give os endnu mere viden om det ene og det andet, men vi har jo også nogle begrænsede ressourcer. Der er jo rigtig meget analysearbejde, der allerede er blevet sat i gang på rigtig, rigtig mange områder, og der er rigtig mange store opgaver. Det ved hr. Søren Egge Rasmussen alt om, fordi han også selv sidder med i de forligskredse, som sidder med det her arbejde. Der er rigtig, rigtig meget pres på de instanser, som arbejder med den grønne omstilling i de her år. Så når potentialet for atomkraft ikke er større i en dansk kontekst, har jeg svært ved at se, hvorfor vi umiddelbart skulle bruge ressourcer på en kommission.

Tak. Spørgeren.

Jamen der er jeg sådan set enig, men det kunne jo være, at f.eks. Klimarådet hører det her og tænker: Den fikser vi lige, når forskerne ud over hele landet har samlet notat nr. 2. Og så har Klimarådet også noget.

Jeg synes, det her ender lidt med at blive en eldebat, og jeg synes egentlig, den skulle være om det samlede energisystem i Danmark, hvor vi jo har fjernvarmen som en væsentlig stor klump i det, og hvor vi har været rigtig dygtige over tid til at samle noget spildvarme op og bruge og have det samarbejde. Er ordføreren ikke enig i, at det, at vi har vores fjernvarme, og at det sådan set ser ud til at være udbygget meget langt, gør det endnu mere mærkeligt at snakke om atomkraft, når vi ligesom har vores varmeforsyning?

Ordføreren.

Jo, jeg er sådan set enig i, at i forbindelse med fjernvarme er der jo rigtig mange energikilder, altså udnyttelse af overskudsvarme fra forskellige virksomheder. Vi har jo gjort det lettere at udnytte den overskudsvarme. Og vi er også nu på vej med mere og mere geotermi, og der er jo også stadig væk en vis mængde affaldsenergi i fremtiden, det kommer vi ikke udenom. Så der er jo kilder til fjernvarmen også i fremtiden og i et grønt fjernvarmesystem.

Tak. Så er det hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak, og tak for talen. Det er ikke synderlig overraskende, at Socialdemokratiet stiller sig, hvor de gør. Men jeg vil alligevel spørge ordføreren om noget. Jeg blev under talen bekræftet i, at der stadig mangler mere objektiv viden om, hvad det er, vi snakker om her. For der bliver antaget, at der snakkes om storskalaatomkraftværker a la Barsebäck eller det, som er etableret i Finland, men som ingen kan udtale. Det er ikke nødvendigvis det, vi taler om. Så hvis beslutningen fra Socialdemokratiet har baggrund i, at man tror, det er noget, der først er klart i 2040, vil jeg sige, at det ikke nødvendigvis er det, vi taler om. Så derfor vil jeg bare spørge ordføreren, om Socialdemokratiet egentlig føler sig helt sikker på, at de ligger inde med den bedst mulige viden.

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at det, ordføreren refererer til, er, at der jo også er en udvikling med den her fjerdegenerationsatomteknologi, som bl.a. Seaborg forsker i. Der er det jo også bare sådan, at vi endnu ikke har set det blive bredt ud på kommerciel skala. Jeg synes da, det er positivt, at der er nogle, som prøver at udvikle en form for atomenergi, som både er billigere og mere sikker – det synes jeg kun er positivt. Men det er jo stadig væk lidt fugle på taget, når det ikke er noget, som vi har endnu i den skala, som der skal til. Jeg ved godt, at Seaborg er fortalere for den her kommission, men som jeg forstår dem, er det jo heller ikke primært det danske marked, som de sigter på. Det var det i hvert fald ikke, sidste gang jeg talte med dem, men det er også ved at være lidt tid siden, men da var det snarere nogle af de her lande, f.eks. stillehavsøstater osv., hvor det ville være svært at finde vedvarende energiressourcer.

Spørgeren.

Tak. Det behøver ikke nødvendigvis lige at handle om Seaborgs fjerdegenerationsteknologier, det kan også handle om små modulære reaktorer, og der kan jeg bare kaste ind i arenaen, at Polen lige har bestilt 20 med leveringsdato inden 2030. Så der er en mulighed for det. Det kan godt være, at det lidt er fugle på taget, og de er ikke kommercialiseret og etableret endnu, så det kan godt være, at sådan en tidsplan også skrider. Men apropos fugle på taget er Klimarådets rapport baseret på, at vi skal bygge helt vildt store mængder termisk lagret batterikapacitet for at opsætte det her. Det findes ikke nogen steder, så det er også fugle på taget. Så vil ordføreren bekræfte mig i, at vi har den bedst mulige viden?

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at når vi skal lave en grøn omstilling, er vi også ude i, at der er nogle ting, som vi ikke har prøvet før. Jeg har stadig væk ikke set det helt gode argument for, hvorfor lige præcis atomkraft skulle være en vigtig løsning i Danmark, hvor vi jo er på vej med så store ambitioner på havvindsområdet. Så jeg har stadig væk svært ved at se, hvorfor der lige præcis er en brændende platform for, at det her er så vigtigt for det danske energisystem.

Tak. Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Nu kan jeg jo forstå på ordføreren, at man bruger nogle meget konkrete eksempler på, at atomkraft er en dårlig idé, fordi det tager for lang tid med dem. Men er ordføreren klar over, hvor lang tid Barsebäck tog om at blive bygget eller det svenske Ringhalsværket tog om at blive bygget? Jeg kan afsløre, at det tog lige lang tid for begge værker at blive konstrueret af det svenske energiagentur i sin tid, men hvor lang tid tog det? Er De klar over det?

Ordføreren.

Jamen så er det quiztid om et værk, som ikke rigtig fungerer længere. Jeg ved i hvert fald, at nogle af de store værker, som man har haft gang i i nyere tid, er blevet meget forsinket. Jeg ved ikke lige præcis, hvor lang tid det tog at bygge Barsebäck, men der er jo også nogle af de atomkraftværker, der blev bygget tidligere, som hører til tidligere generationer, og som også er lukket eller er blevet sat til at lukke, også fordi de måske ikke sådan rent sikkerhedsmæssigt holder ind i en ny tid. Det har jo været nogle af de overvejelser, som har gjort, at tyskerne har valgt at lukke ned for noget af deres a-kraft.

Så er der igen en kort bemærkning til hr. Steffen Larsen. Værsgo.

Jeg kan jo lige give svaret på quizzen. Det tog 5 år at bygge Barsebäck og Ringhalsværket, og Barsebäck nåede i sin levetid at producere 202 mia. kWh. Det svarer til 154.530.000 t CO2, der blev sparet, og derudover var der også ca. 30.000 mennesker, som undgik at skulle dø af partikelforurening fra kulkraftværker. Det synes jeg alligevel er noget af en gevinst, når vi tænker på, at det trods alt lå op og ned ad København og dermed sparede området der.

Ordføreren.

Jeg takker for indføringen i historierne omkring svensk atomenergi, men jeg synes stadig væk, at det er værd at bemærke, at det jo har taget virkelig lang tid med nogle af de her projekter, som vi ellers kunne spejle os i, hvis man skulle lave noget lignende i en dansk kontekst, og også at det er noget ret dyr energi, der kommer ud af mange af de her projekter. Når man sammenligner med nogle af de havvindmølleparker, som vi har lavet i Danmark i nyere tid, så er der også noget prismæssigt der, som jeg egentlig ikke forstår hvorfor Liberal Alliance er så optaget af at forfølge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand, og tak til Liberal Alliance for at fremsætte forslaget. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er varm tilhænger af atomkraft som en global klimaløsning, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg i mit virke som medlem af Europa-Parlamentet kastede en hel del kræfter ind i at sikre, at atomkraft som teknologi fik et reelt grønt stempel i EU's taksonomi for grønne investeringer i stedet for at blive kategoriseret som en overgangsteknologi.

Atomkraft er nemlig en grøn energikilde, og det er også en blivende energikilde, og hvis vi skal nå vores klimamål i EU og ikke mindst globalt, har vi brug for alle tilgængelige teknologier, som kan producere grøn energi. FN har slået fast, at vi ikke kan undvære atomkraft globalt, hvis vi vil leve op til Parisaftalen, og Europa-Kommissionens selvstændige forskningsenhed har slået fast, at atomkraft ikke har et større miljømæssigt aftryk end andre grønne energikilder, selv når man indregner affaldet. Allerede i dag er atomkraft jo en afgørende del af det europæiske energisystem, som hænger tæt sammen, og efter min overbevisning var det en ualmindelig dum beslutning for klimaet og for vores selvforsyning i Europa, at Tyskland lukkede sine atomkraftværker til fordel for fossil energi.

Vi tror og ser positivt på udvikling af ny teknologi, og hvis vi skal sikre grønne energikilder på europæisk plan og på verdensplan, mener vi ikke, at vi kan tillade os at udelukke bestemte teknologier. I Venstre støtter vi alligevel ikke beslutningsforslaget, for vi mener ikke, at nedsættelsen af en kommission er det rigtige sted at starte den her debat, som jo er forholdsvis ny i Danmark eller ligesom har fået en opblomstring. En kommission er en tung og en dyr affære, og jeg mener heller ikke, at det lige nu er særlig relevant at tale om konventionel atomkraft i Danmark. Jeg mangler stadig at se eksempler på, at opførelse af atomkraftværker i Vesten har været billigere og hurtigere end opførelsen af sol- og vindanlæg.

I Danmark har vi jo med Nordsøen rigtig gode forhold for vindenergi. Det er også den vej, vi er gået. Det er her, vi har kompetencerne inden for vedvarende energi, og vi har allerede anvist vejen til en grøn energisektor, som i 2030 vil stå for under 1 pct. af CO2-udledningen. Vi har også virksomheder, som er ved at udvikle den næste generation af atomkraft, og jeg køber fuldstændig ind på forhåbningen om den forskel, som de virksomheder kan gøre ude i verden med en bedre og billigere teknologi. Det skal vi klart følge udviklingen i. Jeg vil derfor foreslå, at vi i stedet laver en høring om den næste generation af atomkraft i regi af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og at vi sammen bliver klogere på, hvad fjerdegenerationsatomkraft kan bidrage med, når det kommer på markedet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er glad for, at ordføreren fik med, at ny atomkraft i Vesteuropa er væsentlig dyrere end den havvind, som vi opsætter i Danmark. For jeg kan ikke rigtig forstå, at der er borgerlige politikere, der gerne vil fremme noget atomkraft, hvorfra strømmen er dobbelt så dyr som det, som vi kigger ind i med de havvindmøller, vi sætter op nu. Jeg har svært ved at forstå, at man vil belaste erhvervslivet og husstandene i Danmark med den slags.

Nu når ordføreren har lidt indsigt i europæiske forhold, kunne jeg da godt tænke mig at høre om, hvordan ordføreren ser på situationen i Frankrig med deres atomkraftværker, som åbenbart sidste sommer har været med til at påvirke elforsyningssikkerheden i Frankrig i negativ retning. Er det, fordi Frankrig har nogle atomkraftværker, som ikke er blevet vedligeholdt ordentligt, og at man ikke har styr på sin planlægning? For det gør mig jo lidt utryg, hvis det er sådan, at det er situationen. Altså, det bliver ligesom blæst op til af nogle, at atomkraft bare er løsningen. Har vi ikke nogen problemer i Europa med den måde, det kører på i øjeblikket?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at der selvfølgelig er nogle udfordringer med driftssikkerheden i atomkraft. Det har vi jo set i Frankrig, som ordføreren også nævner. Jeg tror ikke, at jeg er den rette til at redegøre præcist for det franske energisystem.

Spørgeren.

Hvis nu man skulle inddrage ny viden, har jeg det ikke godt med, at der lige pludselig ligger atomkraftværker midt i en krigszone i Ukraine. Jeg ville have det lidt bedre med det, hvis det var 20 vindmøller, der stod der. De kunne nok godt tage skade, men så ville der ikke være en varig skade omkring dem. Hvordan ser ordføreren på, at vi lige pludselig kan have en sikkerhedspolitisk situation, hvor vi kan have atomkraftværker, som lige pludselig ligger i noget, som kan blive meget udsat i en krig?

Ordføreren.

Jeg tror, det er ualmindelig vigtigt, at vi tænker sikkerhed ind, uanset hvad for en vej vi vælger at gå med energiforsyningen. Altså, jeg er også meget optaget af, at vi tænker sikkerhed ind omkring den vej, vi har valgt i Danmark, nemlig vind- og solenergi.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg ændrer lige spørgsmålet, efter at jeg har hørt det her. For det er derfor, at vi skal have en kommission, altså når Enhedslisten begynder at fortælle, at vi ikke kan få atomkraft i Danmark, hvis det nu lige pludselig ligger i en krigszone. Hvis det skulle være en begrundelse for det, er jeg bare nødt til at sige, at så vil jeg da gerne have, at vi lægger dem på Sjælland, hvis vi skal til at have en krig der, hvor vi lægger vores atomkraftværker. Altså, det er derfor, at det bliver så langt ude, og derfor har vi brug for en kommission. Men når nu ordføreren egentlig er ret godt inde i stoffet og også er fortaler for atomkraft, sådan som jeg har forstået det efter at have fulgt med, så er problemstillingen bare, hvorfor atomkraft ikke også er godt i Danmark. For det handler jo om stabiliteten; atomkraft er stabil energi hele tiden. Det behøver ikke at blæse, og solen behøver ikke at skinne. Og det er jo stabiliteten, vi mangler. Jeg mangler stadig væk svaret på, hvad det her x er. Altså, fuglen på taget er x lige nu, og atomkraft er stabil energi hele tiden. Det er ordføreren vel ikke uenig i?

Ordføreren.

Jeg er egentlig ikke enormt bekymret for stabiliteten i det danske energisystem. Og jeg må også sige, at når jeg ser på de udfordringer, Danmark har med at sikre en grøn omstilling af samfundet, så er det ikke vores energisystem, som jeg ser som den helt store udfordring. Vi er på en sti mod en dekarbonisering, som jeg har en stærk forventning om kommer til at fungere for os, hvorimod der jo er andre sektorer, hvor vi mangler at finde de gode løsninger. Vi er en del af et europæisk energisystem, og derfor får vi også noget af den stabilitet, som ordføreren efterspørger. Men jeg synes klart, at vi skal være åbne over for den udvikling, der sker inden for atomkraft, og det er også derfor, at jeg synes, at vi måske skal starte med en høring i stedet for en kommission.

Spørgeren.

Jeg synes, at en kommission er en rigtig god idé, for det er ikke ret lang tid siden, at jeg hørte regeringspartier herinde begynde at sige, at vi nok skulle til at blive sanktioneret på vores el, fordi vi ikke rigtig længere kunne regne med, at vi fik den strøm op fra Europa, og at det var meget, meget besværligt. Og der er jeg bare som en god borgerlig dansk politiker rigtig interesseret i, at vi går tilbage til det basale og siger: I Danmark kan vi levere den strøm, vi har brug for, hele tiden. Så har jeg det fint med, at vi sælger det til andre. Men jeg ville have det fint med, at vi havde strøm hele tiden, men det har vi ikke, for vi har ikke et stort nok geografisk område at sætte vindmøller op på, i forhold til at det altid blæser et eller andet sted. Og det ville atomkraft give os.

Ordføreren.

Den usikkerhed, der har været omkring energiforsyningen, handler jo om vores afhængighed af naturgas udefra. Og jeg er sådan set ikke bekymret i forhold til den sti, vi har valgt, med vedvarende energikilder, og det smukke ved vedvarende energi er jo, ud over at det er pålideligt, billigt og sikkert, at det også er vores egen.

Hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det. I første omgang vil jeg faktisk lige takke ordføreren for det arbejde, der tidligere er lagt i europæisk regi på vegne af atomkraft. Det synes jeg godt kan tåle en lille applaus.

Derefter vil jeg så spørge, om ordføreren vil medgive, at det jo ikke nødvendigvis er et enten-eller med vind- og solenergi. Der kan jo godt være konstellationer, som atomkraft indgår i. Og derved bliver de her priskalkuler og tidsaspekter i det ikke nødvendigvis super relevante, altså når man skal tænke på, hvad det egentlig er, det erstatter. Har ordføreren nogen tanker om det?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det er fint, at vi har en drøftelse af den næste generation af atomkraft, og den drøftelse synes jeg vi skal tage herfra. Den mener jeg ikke nødvendigvis behøver at være forankret i en kommission, som jo er en tung og dyr størrelse.

Så er det fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordførerens tale, det var nogle interessante pointer. Det synes jeg bl.a. gælder ordførerens perspektiver på den udfordring, der har været i den europæiske el- og varmeforsyning, med den stærke afhængighed, der er af russisk naturgas. Men virkeligheden er jo også den, at der er en stor afhængighed af russisk uran, og det er jo netop et af de områder, der bliver diskuteret nu som et af de næste områder, som man kan overveje at lægge sanktioner på. Det er ikke sket indtil nu, fordi atomkraftproduktionen i Europa er dybt afhængig af russisk uran.

Så jeg vil egentlig bare, når ordføreren taler så varmt for atomkraft i en europæisk kontekst, høre, om ordføreren har nogen bekymringer i forhold til den afhængighed, der er af Rusland i forhold til import af uran.

Ordføreren.

Jeg er ekstremt bekymret for den afhængighed, vi har helt generelt set har i EU, hvad angår kritiske materialer og kritiske komponenter til vores produktion og energiforsyning fra andre lande. Det mener jeg ikke er noget, som begrænser sig til naturgas og atomkraft.

Vi har jo haft som politisk opdrag i EU, og man har været enige om, at det har været vigtigt for vores forsyningssikkerhed, at vi satsede på mange forskellige leverancer af energi. Det har vi bare ikke efterlevet. Der har heldigvis været et wakeupcall i forhold til det, og jeg tror også, at vi skal holde fast i fremover, at vi ikke skal satse på én energikilde, men have et bredere spekter i EU. Og det mener jeg sådan set heller ikke er det, vi taler om i dag.

Tak. Jeg kan ikke se, at der er flere, der ønsker korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for ordet i denne sene aftentime. For et par måneder siden var jeg som så mange andre af jer på besøg hos Seaborg Technologies på Nørrebro, og jeg var så heldig at komme med ind i laboratoriet, og det var jo helt fantastisk for en gammel kemiker som mig – det var med kittel, briller og det hele, og vi fik os nogle meget nørdede snakke om de muligheder, der lå i det her.

De her nye værker – og det er jeg sikker på at nogle af jer godt ved – har jo en helt anden grad af sikkerhed end de tidligere værker. De er meget langt fra de konventionelle værker, vi kender, bl.a. det i Frankring, som hr. Søren Egge Rasmussen nævnte. Det er en helt anden type anlæg, vi snakker om i dag. Og grunden til, at man i dag kan bygge atomkraftværker med en meget højere grad af sikkerhed end tidligere, er, at man har gentænkt de grundlæggende principper. Man ligesom indkapsler det radioaktive materiale i flydende salte.

På nuværende tidspunkt er man i hvert fald på Seaborg Technologies i gang med at undersøge forskellige salte og deres specifikke egenskaber ved høje temperaturer for at finde ud af, nøjagtig hvilke betingelser der er de optimale. Det er ikke, fordi jeg vil trætte jer med en masse kemi, men det er faktisk for at komme frem til, at man med deres teknologi på nuværende tidspunkt slet ikke er kommet frem til at tilsætte det radioaktive materiale. Det vil sige, at man på det her område i virkeligheden stadig væk er på et tidligt stadie, og derfor er det også svært at spå om, hvordan det udvikler sig, og hvad der kommer til at lykkes i det her.

I Moderaterne elsker vi ny teknologi, og vi følger med stor spænding med i udviklingen. Vi ved nemlig, at atomkraft kommer til at være en del af den grønne omstilling i meget af verden, og derfor synes vi også, det er supergodt, at virksomheder som Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics er med helt forrest i feltet, når det handler om at udvikle smartere atomkraft. Det kan komme rigtig mange lande til gode.

Vi har dog ofte udviklet teknologiske løsninger i Danmark uden kommissioner. Det gælder geotermi, power-to-x og ccs – ja, vindenergi er også blevet fremmet uden brug af kommissioner. Derfor ser vi det ikke som et nødvendigt tiltag. Man kan sagtens følge teknologiudviklingen og have dialog med aktører uden at nedsætte kommissioner, da kommissioner som bekendt oftest er dyre og tunge. Derfor vil jeg sige, som det allerede er blevet sagt et par gange heroppe fra talerstolen, at en høring absolut vil være velkommen og interessant, så vi kan høre, hvor man er henne, men vi mener i Moderaterne ikke, at der er brug for en kommission for at fremme udviklingen af testanlæg med henblik på nye atomkraftanlæg i Danmark. Men hvis der er noget, der af regulatoriske grunde forhindrer, at danske virksomheder kan skabe et eksportpotentiale på de små modulære anlæg og bidrage til den globale klimaindsats, så lytter vi meget gerne, for så vil vi gerne være med til at rydde disse hindringer af vejen.

Med disse ord støtter vi ikke op om forslaget om en kommission.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger – jo, der kom lige en her på falderebet. Hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for talen. Og tak for imødekommenheden over for teknologinysgerrigheden i det hele taget. Jeg har egentlig en lille, hurtig trepunktsquiz, som jeg vil fyre af her. Det ene spørgsmål er, om Moderaternes ordfører vil fortælle, hvad Moderaternes kandidater har svaret ved en kandidattest om et meget tilsvarende spørgsmål; det andet er, om Moderaternes ordfører ved, at det krigshærgede Ukraine for få uger siden faktisk har bestilt 20 nye atomkraftværker; og det sidste er, om Moderaternes ordfører måske ved, hvilken andel af den importerede uran til EU der egentlig kommer fra Rusland.

Ordføreren.

Altså, det første spørgsmål var sådan relativt let. Jeg tror, de fleste af kandidater fra Moderaterne har svaret positivt på, at de ønsker atomkraft på et tidspunkt, eller at de er positive over for atomteknologien i det hele taget – så det er jeg ikke i tvivl om. Det andet spørgsmål var vel ikke så meget en quiz, for der fik jeg vel allerede svaret, men, nej, jeg vidste ikke, at Ukraine lige havde bestilt 20 anlæg – men stor respekt for det. Og i den forbindelse vil jeg selvfølgelig gerne sige, at vi i Danmark jo har en anden plan for at blive grønne, og det er jo derfor, vi ikke ser det som relevant lige at kaste os i den retning nu. Men nej, jeg vidste ikke, at de lige havde bestilt 20 anlæg. Det sidste quizspørgsmål har jeg glemt.

Ordføreren får chancen igen, for spørgeren har endnu en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Så vil jeg lege videre her og bare benytte chancen til at sige, at svaret på andelen af uranimporten fra Rusland faktisk kun er 19 pct.; så det er ikke uoverkommelige mængder, vi skal finde andetsteds, som i øvrigt er sådanne steder som Niger eller Kasakhstan eller Canada. Så mon ikke det kan lade sig gøre? Og det er jo selvfølgelig interessant at vide, at Ukraine har bestilt de her 20 reaktorer, fordi andre ordførere kommenteret, at vi aldrig nogen sinde skal lave reaktorer, fordi der måske kunne komme krig engang. Men altså selv dem, der er udsat for krig, bestiller altså flere, mens de udsat for krig.

Ordføreren.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at sikkerheden er supergod på de her nye anlæg, og jeg vil også bare i den henseende nævne, at thorium jo også er et radioaktivt materiale, man har tænkt sig at benytte i fremtiden. Så vi behøver måske ikke at være så fokuseret bare på uran.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Atomkraftdebatten er spændende nok sådan teoretisk set, og der kommer jo hele tiden mere viden ind i debatten. For nylig var den overordnede konklusion fra en række energiprofessorer i det her land, at det giver hverken økonomisk eller tidsmæssig mening at indføre atomkraft i det danske energimiks. Jeg kunne egentlig godt være nysgerrig på at vide noget mere. Det kan vi alle sammen om mangt og meget, både i energidebatten og i det hele taget i den politiske debat.

Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi skal nedsætte en kommission om alt, som vi synes er spændende at vide noget mere om. For alle i det her rum ved jo, at hverken tid, penge eller ressourcer generelt er uendeligt, og selvfølgelig vil en kommission både trække på arbejdstid og økonomi, også selv om der i det pågældende beslutningsforslag ikke er redegjort for, hvad man forestiller sig om den økonomi, der skulle gives til sådan en kommission.

Der er lavet en faktabaseret opsamling af viden omkring atomkraft i dansk sammenhæng, og der er konklusionen jo ret tydelig, at det ikke er egnet til dansk energiforsyning. Så har der efterfølgende været noget debat, og det er jo sådan set fint nok, bl.a. af Bent Lauritsen ude fra DTU, og der bliver arbejdet på en ny rapport, som også Enhedslistens ordfører henviste til, hvor man jo bl.a. forholder sig både til kapacitetsforholdene og til, om økonomien vil bedres i et atomkraftværk, hvis man producerede fjernvarme. Jeg kan så forstå på artikler i Ingeniøren, at konklusionen sådan set er den samme, nemlig at det giver stadig ikke mening i en dansk sammenhæng.

I dag har Klimarådet så været fremme med en analyse om den danske elforsyningssikkerhed. Man skal jo bare notere sig, at den danske elforsyningssikkerhed i kontekst med både Europa og resten af verden er meget, meget høj; Danmark er et af de steder, hvor vi har indpasset allermest vedvarende energi i form af sol og vind. Men når man kigger fremad, er deres anbefaling heller ikke, at det ville give mening at anvende atomkraft i den danske elforsyning.

Man kan jo sige, at hvis man skulle tænke den tanke at nedsætte en kommission, er det jo heller ikke bare sådan lige at sige, hvordan skulle starte og slutte arbejdet, for hvis man skal kigge på økonomien i et atomkraftværk, bliver man jo nødt til at forholde sig til, hvad der ellers er i det danske elmiks, og hvad der ellers er på vej til at blive besluttet. Og når vi så samtidig er i gang med f.eks. at træffe store beslutninger om 9 GW havvind, der skal stå klar i 2030, og som skal føde ind til både til det danske og det tyske net, hvad skulle vi så egentlig gøre med de beslutninger, og hvordan skulle kommissionen forholde sig til dem? Det ville i mine øjne være ret katastrofalt, hvis vi tabte omgangshøjde på udvikling af vedvarende energi i Danmark.

Nu ved jeg ikke, om hr. Kim Edberg Andersen var her, for det kan godt være, at han kvier sig lidt ved ordet ptx, som jeg plejer at kalde strøm til noget, hvis man skal oversætte det til dansk, og det kan måske for nogle gøre det lidt mere forståeligt og jordnært, men det korte af det lange er, at når man kigger på hele ptx-teknologien, er man på vej til at sætte elektrolyse op i Danmark, som kan producere brint. Der er et udbud, der allerede er i gang nu – hvad skulle vi også gøre med det? Og hvad med vores udlandsforbindelser?

Jeg kan også høre, at der er mange andre ordførere herinde, som faktisk gerne vil være imødekommende over for forslagsstillerens jo egentlig meget, meget fine ambition om at få belyst emnet mere, også i dansk sammenhæng. Og mit forslag, kan jeg jo høre, ligner de andres, nemlig at få lavet en høring. Så kan vi jo diskutere i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, hvad det er, vi gerne vil have ud af den der høring, for der er jo ikke nogen i det her rum – det oplever jeg i hvert fald ikke – som ikke er interesseret i en faktabaseret diskussion om emnet.

Derfor vil jeg også bare appellere til, at man stopper med at lave de her fortegninger i debatten om, at nogle skulle have særlige følelser over for atomkraft. Jeg oplever det i forhold til venstrefløjens forbehold, og det oplever højrefløjen sikkert også i forhold til deres tilgang til atomkraft. Jeg tror ikke, det er mest givtigt for debatten. Da jeg også hørte forslaget her blive motiveret med, at der var mange følelser ved det, så håber jeg ikke, at det var med sigte på, at det var sådan, debatten skulle foregå herinde. For jeg tror i bund og grund, at vi alle sammen står et sted, hvor vi på et oplyst grundlag forholder os både til det her beslutningsforslag og i det hele taget til diskussionen om atomkraft i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Jeg bemærker, at ordføreren taler om sol og vind som værende ting, man kan bruge i stedet for atomkraft. Men idéen med atomkraft er jo den permanente baseload – undskyld det engelske udtryk, men der er ikke andet dansk udtryk for det end grundlast – og det er her, atomkraft vil forskubbe kul, gas og affaldsafbrænding i den danske energimiks og altså ikke skulle forskubbe sol og vind, for sol og vind er jo ganske udmærket. Men sol og vind er jo ikke permanent og konstant. Så er spørgsmålet selvfølgelig om p-t-x, men p-t-x er jo ekstremt dyrt og indtil videre også fugle på taget. Vi kan jo bare kigge til vores naboland Sverige, vi kan kigge til Tyskland, vi kan kigge til alle lande omkring for at se, at atomkraft er i brug i Europa. Så kunne en kommission, der kunne se på den fremtidige brug af atomkraft, jo være spændende. Kunne den ikke det?

Ordføreren.

Der var mange spørgsmål undervejs i indlægget der. Først og fremmest vil jeg angribe præmisser med p-t-x og fugle på taget. p-t-x bygger jo på, at man har en elektrolyse, og det er sådan set en gammel teknologi. Så er finten jo bare her, at vi vil lave den elektrolyse på grøn strøm og ikke på naturgas. Det at lave en p-t-x er så at sige, hvad det så er, man vil putte den strøm til. Det kan både være at sætte det til kulstof, men det kan også være noget helt banalt som at sætte det til sten og varme dem op og på den måde lagre energi. Så jeg mener ikke, at det, hvis man bare rejser lidt rundt i Danmark, og hvis man ser på elektrolyseudviklingen og brintproduktionen, er fugle på taget.

Så vil jeg også angribe det andet omkring grundlast. Jeg vil sige, at Klimarådet faktisk forholder sig til det i rapporten i dag. I bund og grund, når man kigger på, hvordan vi placerer havvind nu og egentlig også har decentral placering af både sol og vind på land, oplever vi, at produktionen af vind er forskellig og får karakter af grundlast.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Spørgsmålet bliver jo, om vind kan opnå en karakter af grundlast. Det vil være meget ekstreme mængder vind, der skal til for det, for der er jo stadig det grundlæggende problem med vinden, at den ikke altid er der, og den er der heller ikke altid på forskellige tidspunkter i vores områder. Men hvordan får vi så den grundlast til at fungere ordentligt, hvis ikke vi også har kraftværker, der brænder ting af?

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen, heller ikke Klimarådet, der siger, at man kan klare sig uden noget termisk kapacitet. Jeg har heller ikke set en analyse fra Energistyrelsen, der siger, at man kan klare sig uden termisk kapacitet, altså den kapacitet, man kan skrue op og ned og tænde og slukke for. Det, Klimarådet siger meget tydeligt, er, at det egner atomkraft sig ikke til, for det skal fungere i en grundlast, hvis man skal have det ind i sit energisystem på en økonomisk ansvarlig måde. Det, der så bare er ret interessant, er, hvor hurtigt du faktisk kan skrue op og ned på elektrolyse, og det vil jeg opfordre ordføreren til at følge med i, for det kommer til at gøre en masse. Ellers skal vi bare have vores udlandsforbindelser ud over den termiske kapacitet.

Så er det hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Og tak for ordførertalen. Jeg synes, der danner sig et indtryk af, at en høring måske kunne være en god idé for at bringe hele debatten her et skridt videre frem.

Så vil jeg høre, om ordføreren, som jo har læst Klimarådets rapport, ved, hvad den samlede omkostning vil være ved den offsettingstrategi, som skal til for at have de tre hovedelementer, som Klimarådet anbefaler, for at vi kan sørge for, at vi har den energiforsyningssikkerhed, som vi skal have.

Ordføreren.

Hvis jeg forstår spørgerens spørgsmål rigtigt, vil jeg sige, at det, de sætter to streger under, sådan som jeg i hvert fald kan huske det, er, at det vil koste 100 kr. pr. husstand i Danmark om året, hvis man skal ramme og bygge den termiske kapacitet, der skal til.

Ønsker spørgeren en kort bemærkning? Ja. Værsgo.

Jeg troede, at jeg havde trykket på knappen, men det havde jeg åbenbart ikke. Det beklager jeg. Men jeg håber, at jeg lige kan få lov til at komme med en sidste ting.

Ja, lige præcis, for den termiske energi havde man lavet nogle beregninger, som i Klimarådets rapport viste, at det ville beløbe sig til 3 mia. kr. om året i det danske energisystem for 2040. Det er selvfølgelig også en sjat penge. Men det tog ikke højde for det, som vi med newspeak kalder fleksibelt forbrug – altså, hvad er det for en alternativ omkostning, vi skal have, ved ikke at producere på de tidspunkter, hvor vinden ikke blæser? Det er der et stort x ved stadig væk.

Ordføreren.

Det der med fleksibelt forbrug er meget interessant, og man kan sige, at det jo er noget, danskerne faktisk har lært her med de stigende energipriser. Og det, man skal være opmærksom på, er, at de nye tarifmodeller bl.a. fordrer, at man bruger uden for kogespidsen, altså der, hvor vi alle sammen skal lave mad, og også at man får nogle elprodukter, som gør det. Men derudover kan man sige, at spotprisen på elmarkedet jo medvirker til, at man bruger det der, hvor der er mest el på markedet, for der er det billigst.

Så er det hr. Lean Milo, Moderaterne

Tak for ordet. Min tidligere svigermor var SF'er, og jeg havde mange gode debatter med hende omkring netop klimaet. Jeg fik en oplevelse af, at miljøforkæmpere til tider godt kan være lidt farveblinde, og jeg kunne godt tænke mig lige først at få bekræftet, om SF mener, at atomkraft er en grøn energikilde.

Ordføreren.

Jeg kom til at tænke: Gad vide, om spørgeren bare ikke har den svigermor mere, eller om hun ikke er SF'er mere. Men det var ikke det, der blev spurgt til. Nej, vi betegner ikke atomkraft som en grøn energikilde. Jeg anerkender, at den er CO2-neutral, men der er jo stadig væk et affaldsproblem med atomkraft.

Spørgeren.

Ja, det var også den oplevelse, jeg ofte fik over julemiddage, og hvad vi ellers oplevede sammen. Når farven grøn betragtes gennem røde briller, sker der noget mærkeligt. Den utrolig indbydende grønne farve, bliver lige pludselig lidt sort, grå, kedelig. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om den natur, vi skal give videre til vores børn. Nu snakker vi havvindmøller, men vi har jo også solcelleparker – skal den grønne natur være sort, hvis det står til SF, og være fyldt med solcelleparker?

Ordføreren.

Jeg tænker, at det har været nogle spændende juleaftener. Jeg vil dog opfordre til, at man, når man tager nogle af de her debatter, ikke går derfra med en fordom.

Men spørgsmålet går på, hvor meget af det danske areal vi skal bruge på at opsætte solceller. Og hvis man kigger på, hvad der er behov for for at nå de mål, vi selv har sat – Liberal Alliance er også med i aftalen – skal man bruge 2 pct. af det danske areal. Det er jo forsvindende lidt i forhold til så meget andet. Jeg synes ikke, det skal placeres på steder med værdifuld natur, men jeg synes godt, man kan placere det på noget landbrugsjord bl.a.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Det er ved at være sidst på dagen at have den her debat. Liberal Alliance har jo foreslået, at regeringen skal pålægges at nedsætte sådan en Niels Bohr-kommission inden udgangen af 2023.

Atomkraft er nok ikke det, der står øverst på Danmarksdemokraternes ønskeliste. Vi mener faktisk slet ikke, at Danmark skal have atomkraft. Vi mener ikke, det er vejen frem i Danmark. Det er dyrt at etablere, og det er dyrt at drive, og vi mener, vi i forvejen har nogle virkelig gode energikilder med vindmøller og solceller. Det, vi mener der skal gøres, er, at der skal fokuseres på at få fjernet noget af alt det unødvendige bureaukrati, der er forbundet med de energikilder, vi har i forvejen. Men vi er enige i, at beslutningerne skal træffes ud fra fakta og ikke bare ud fra fordomme. Så derfor har vi kigget ned i det.

I Danmarksdemokraterne læner vi os derfor op ad det notat om atomkraft, der kom fra de 16 energiforskere fra Aalborg Universitet, DTU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og det var i november 2022. Så det er jo ikke så længe siden, og notatet, der hed »Fakta om atomkraft i Danmark«, konkluderede, at den grønne omstilling vil blive både markant langsommere og dyrere, hvis vi erstatter den igangværende VE-udbygning med atomkraft herhjemme. Notatet viser desuden, at atomkraft er væsentlig dyrere end vind- og solenergi.

Vind- og solenergi i Danmark kræver ikke tilskud, og det kræver heller ikke en prisgaranti fra staten. Ved det seneste udbud af Thor havvindmøllepark på 1.000 MW fik staten 2,8 mia. kr. ind på grund af, at der var så stor konkurrence, og til sammenligning har jeg læst, at opførelsen af et atomkraftværk i England kræver en garanti på omkring 80 øre pr. kilowatt-time i 35 år. Desuden vil det tage over 20 år. Det er der så – kan jeg høre – nogle der i dag ligesom siger ikke er helt rigtigt. Men det er ud fra det beslutningsforslag, vi har set. Og det vil så sige, at det tager over 20 år at opføre et atomkraftværk, og at det til sammenligning tager mindre end den halve tid at opføre et solanlæg eller en vindmøllepark.

Men jeg kan også godt høre, hvad der tegner sig i dag, altså at der ikke tegner sig et flertal for det her. Men som jeg sagde i min tale, skal vi stå på fakta, og en høring med både det ene det andet synes jeg kunne være helt fint. Men som forslaget ligger her, kan vi ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for talen, og tak for imødekommenheden over for det, der ligesom dukker op her – en mulighed for en høring. Det kan vi da godt se om vi ikke skulle gå videre med, som minimum i hvert fald. Men jeg vil alligevel tillade mig at spørge, om ordføreren kender til kritikken af de nævnte 16 energiforskeres partsindlæg i atomkraftdebatten?

Ordføreren.

Ja, det gør jeg. Men der har de 16 forskere – de her kernefysikere – jo også tilbudt at komme med noget data og nogle fakta, og så laver man en opdateret publikation.

Spørgeren.

Tak. Ja, og det er jo ganske venligt af dem, at de prøver at skaffe sig definitionsretten til, hvad der er rigtigt og forkert og op og ned i debatten. Det har jeg nogle bekymringer for. Deler Danmarksdemokraternes ordfører bekymringen over at lade 16 tilfældige forskere i Danmark, der har sat sig sammen og lavet et papir, have definitionsretten over den danske energipolitik?

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt frækt at sige, at det er 16 tilfældige. Det er jo altså professorer og lektorer osv. i energiplanlægning. Det er altså forskere; det er ikke bare nogle tilfældige, der ligesom har fundet på det. Og de inviterer jo lige præcis de her kernefysikere ind for at være med i det her, så man har en balance i det.

Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Nu kan jeg jo bemærke, at ordføreren nævner prisen på atomkraft som værende en hindring. Jeg kan i dagens anledning nævne, at der ifølge www.finans.dk i dag er 738 pct. dyrere elektricitet i Jylland end her på Sjælland. Det er der jo, fordi der ikke er så meget vind i Nordsøen, men til gengæld er der billig svensk atomkraft, og det gør, at sjællænderne har billig energi, mens jyderne skal finde ud af, hvordan de skal varme op med utrolig dyr energi.

Er det ikke et problem, at vi har et energinet, hvor vi har en svensk side, kan man næsten sige, på energifronten, som får billig energi, og en jysk eller tysk side, om man vil, hvor man ikke kan importere billig atomkraft?

Ordføreren.

Jeg synes da, det er fint, at sjællænderne har billig energi, fordi det kommer fra Sverige. Der er ingen problemer med det. Jeg glæder mig da til, at vi får noget mere havvind i Jylland, i Nordjylland – jeg bor i Nordjylland. Så jeg vil også gerne have billig energi, selvfølgelig vil jeg det.

Men altså, inden vi kommer så langt, at man er klar til det i Danmark – og det har vi også hørt flere ordførere sige i aften – så har teknologien for vedvarende energi jo overhalet det. Jeg mener ikke, det er ressourcerne værd. Men jeg er villig til at være med på en høring for at få tingene belyst.

Spørgeren.

Nu er det jo ikke kun vedvarende energi, der udvikler sig. Det er jo også de teknologier, der er i atomkraft, der udvikler sig, kan vi afsløre. Men det er nu sådan, at selv hvis vi havde mere vindkapacitet i Nordjylland f.eks., ville prisen i dag jo stadig være højere. Den ville endda være endnu højere, for nu ville der være endnu mere kapacitet, som der så stadig skulle betales for, men som nu bare ville stå og ikke producere noget. Det er jo der, problemet ligger.

Ordføreren.

Vi kan jo blive ved med at diskutere den her balance. Jeg har bare den holdning på nuværende tidspunkt – og det kan være, det ændrer sig med en høring – at vindenergi og solcelleanlæg og sådan noget overhaler produktionen, og bygningstiden på dem er det halve af, hvad det er for et atomkraftværk.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Der skal ikke lyde ros for et velbeskrevet eller finansieret forslag, men ros for selve forslaget, selve idéen i det, for at tage kernekraft op på en seriøs måde – på en måde, hvor vi ikke skal stemme for eller imod kernekraft, men tage et seriøst input. Tak også til de mange, der har skrevet mails til mig her på det seneste – mere eller mindre enslydende mails om kernekrafts fortræffeligheder. Tusind tak for det. Et godt tip til dem, der skulle have fundet på at lytte med her i dag, er: Lad være med det, og undlad venligst belæringer, for det hjælper ikke, og det har den modsatte effekt, i hvert fald på sådan en som mig.

Det Konservative Folkeparti er for teknologineutralitet. Vi mener, viden er vejen, og vi kan ikke finde nogen argumenter for, hvorfor vi dog ikke skulle være for en kommission, der løfter sig op over forskellige skolers særinteresser, og som skal liste reelle muligheder eller det modsatte ved at tænke kernekraft ind i den danske energiforsyning. Vi får jo allerede energi fra kernekraft, så det ville ærlig talt efter min mening – nu spurgte jeg ministeren om det, men efter min mening – være dobbeltmoralsk at undlade at vurdere det på ny. Hvorfor dog ikke komme i gang med det?

Som det er nu, ser vi egentlig ikke for os, at vi i Danmark skal spille en væsentlig rolle inden for kernekraft i forhold til at placere anlæg i Danmark. Klimarådet har også lige bekræftet det i deres rapport. Ordføreren fra Enhedslisten har nævnt det flere gange. Man konkluderer ligesom, at det er unødigt, at det er dyrt, og man konkluderer også, at det er langsomt i forhold til den plan, vi er i gang med. Og vi har jo også i Danmark for årtier siden satset anderledes og valgt en anden vej. Det betyder ikke, at vi er imod, at andre lande udvikler anlæg, og vi bakker selvfølgelig de dygtige danske virksomheder op, der er innovative og kan løbe foran.

Men måske er tiden også kommet til at tænke energi lidt på tværs af landegrænser, tænke lidt større. Vi kan jo det her med vind i Danmark, i hvert fald når vi får lov til det. Norge kan noget med vand, og Sverige har jo kunnet noget med kernekraft, længe før vi overhovedet overvejede det her i Danmark. Måske skulle vi prøve at tænke energiforsyning på tværs og sammen og ikke så snævert nationalt. Måske er det den slags overvejelser, der er endnu mere relevante for en fremtidig forsyningssikkerhed. Uanset hvad, vil vi rigtig gerne vil stemme for forslaget og håber, inden vi skal det, at forslagsstillerne så også har fremlagt en eller anden form for finansiering, for det synes vi er god stil. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Der bliver ligesom efterspurgt noget fakta, og der er vi jo så så heldige, at vi har »Fakta om atomkraft i Danmark«. Her har vi fået første notat, hvor forskere fra hele landet har samlet viden, og som jeg kunne høre i P1 i morges, bliver der lavet en version to om et par uger. Der var sådan set en åben invitation til, at hvis man har noget viden, som man ikke synes er blevet læst nok eller inddraget nok, kan man sådan set sende det til forskerne, så vil kigge på det, og så har de så andet notat. Har vi så brug for en kommission? Det synes jeg er lidt svært. Jeg synes sådan set, det ville være bedre at lytte til Klimarådet. Der er det jo interessant, at Klimarådet lige er kommet med deres rapport omkring forsyningssikkerhed på elsiden, der påpeger, at vi har måske 83 timer om året, hvor vi skal have fundet en eller anden løsning. Jeg kan overhovedet ikke se, at man skulle bygge et atomkraftværk for at sikre en eller anden elforsyning i 83 timer om året. Der er noget spidsbelastning, som vi skal have fundet en løsning på. Det skal vi nok klare.

Jeg kan se, at Klimarådet for første gang sådan over flere sider forholder sig til atomkraft og kommer frem til, at det ikke er nødvendigt med hensyn til vores elforsyning, fordi vi er så langt med sol og vind. De påpeger også, at det jo er til den halve pris holdt op imod et nyt atomkraftværk. Jeg synes, at de konklusioner, der kommer frem i forskernes notat, er meget klare, og man må sige, at elektricitet fra vind og sol har en faldende tendens i pris, og at så har vi atomkraften, som har en stigende pris, og så kan jeg ærlig talt ikke se, hvorfor man skulle satse på atomkraft i Danmark, også når der er en udsigt til, at det nok ville tage 15 år at bygge sådan et værk og med kæmpe anlægsomkostninger. Der er ikke nogen ekspertise i Danmark til at bygge den slags anlæg. Så vi står altså i en situation, hvor vi er meget langt med at komme i mål med den vedvarende energi, og hvor det er lidt mystisk at skulle debattere et forslag, der ligesom skal samle viden om at få atomkraft ind i den danske energiforsyning.

Men jeg vil egentlig godt være lidt positiv over for det her forslag. Det er derfor, jeg synes, at en løsning kunne være, at det var Klimarådet, som af fri vilje skrev videre på de der tre sider, de har i deres rapport, og tog det, der var i det næste notat fra forskerne, ind, kiggede kritisk på det og kom frem med en eller anden konklusion. Det tror jeg sådan set ville være gavnligt for den debat, der er i Danmark.

I Enhedslisten er vores holdning klart, at vi er imod atomkraft i Danmark, og vi er også imod, at atomkraft bliver øget i verden. Vi kan kigge ind i, at det er for dyrt med atomkraft, og at det er alt for langsomt i forhold til klimakampen, og så har vi altså et affaldsproblem. Vi har ikke engang i Danmark kunnet finde ud af at finde en placering til et lettere radioaktivt affald fra Risø. Altså, hvordan vil det blive modtaget derude? Jeg er godt klar over, at Liberal Alliance havde en tidligere formand, som syntes, at et atomkraftværk skulle ligge i hans baghave, da han boede i Horsens. Jeg ved ikke, om han mente det helt alvorligt, og jeg ved heller ikke, om han stadig væk mener det.

Vi ville sådan set være positive, hvis man kunne finde en løsning, hvor Klimarådet samlede viden. Vi synes ikke, at sådan en kommission skal hedde en Niels Bohr-kommission. Jeg synes ikke, at man skal bruge folks navne uden at kunne spørge dem. Og så er det jo lidt spøjst, at det er et ufinansieret forslag. Vi har jo haft nogle kommissioner for nylig, bl.a. Minkkommissionen, som ikke var helt billig, og nu kommer Liberal Alliance så og foreslår en kommission. Jeg ved ikke, om man sådan er vant til, at det er Saxo Bank, der betaler for undersøgelser. Det er vel ikke helt gratis at lave en kommission, hvis det er et eller andet, der skal være noget større. Jeg ved ikke, om forslagsstillerne har en vurdering af, hvor mange millioner det vil koste, og hvor hurtigt man ville kunne lave det. Altså, det kunne det da være rart at vide i det mindste. Det er tit sådan, at beslutningsforslag her i Folketinget bliver skudt fuldstændig ned, når der ikke er angivet finansiering. Det er i hvert fald den praksis, vi har i Enhedslisten, at vi altid tænker i finansiering, hvis det er sådan, at vi vil fremsætte et beslutningsforslag.

Så synes jeg, jeg var interessant at høre ordføreren for forslagsstillerne af det her forslag i P1 i morges. Det var, som om ordføreren for forslagsstillerne sådan set kendte lige så mange forskere, som var for atomkraft, som de her 16 på Aalborgrapporten, som så var kommet frem til nogle konklusioner om, at man ikke anbefalede atomkraft. Så blev der nævnt 4 forskere fra DTU, og så man nok sige, hvis man skal være faktanær, at i min talrække er 16 fire gange så stort som 4. Men det skal jo ikke afgøre det her. Jeg er sådan set med på, at vi samler noget viden, og at så kan vi vurdere tingene omkring atomkraft i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak. Det er jo første gang, jeg prøver at få råd fra Enhedslisten omkring økonomisk frås med skatteborgernes penge, men det tager vi også med. IPCC-rapporten siger, at vi ikke kommer udenom at have atomkraft i hvert fald internationalt. Jeg hører ordføreren sige, at Enhedslisten er imod atomkraft internationalt. Det synes jeg at jeg gerne vil bore lidt i om ordføreren står ved. Og så vil jeg bare nævne, at da Galileo kom med nogle nye opdagelser om, hvordan man skulle forstå vores himmellegemer, var han ret meget ene mand mod et meget stort – mere end 16 mand stort – etablissement. Så spørgsmålet er, om antallet af mennesker, der mener det ene eller det andet, i virkeligheden er så afgørende for den videnskabelige metode.

Ordføreren.

Nej, det er det sådan set ikke. Men når en ordfører siger, at der er lige så mange, der er for atomkraft som imod, og så kommer med tallet fire, og man har en rapport i hånden, hvor der er 16 forskere, der har kloget sig på noget alvorligt, så må jeg bare sige, at så hang det, jeg hørte i radioen, ikke helt sammen. Men jeg er helt med på, at én kan være meget klog. Jeg har tit oplevet, at jeg selv er i fuldstændig mindretal, så det kan vi sådan set godt bekræfte. (Munterhed).

Vi er fra Enhedslistens side fuldt med på at give gode råd til andre partier. Og der må man bare sige, at et godt råd er, at hvis man fremsætter beslutningsforslag, har man en finansiering med, så man ligesom kender konsekvenserne. Sæt nu, det blev vedtaget, og man så skulle til at være med i en finanslov, bare fordi man har fremsat et beslutningsforslag. Så pas på med det.

Omkring IPCC og atomkraft anerkender vi, at der nu eksisterer atomkraft. Vi ser gerne, at det bliver udfaset. Altså, det er solenergien, der er fremtiden.

Spørgeren.

Jamen det var da ærlig snak. Enhedslisten, som kalder sig selv et grønt parti, og som har et ungdomsparti, der hedder noget med grøn, viser sig nu faktisk ikke at gå ind for de ting, som den internationale guldstandard for klimaforandringerne IPCC rent faktisk siger. Så det ville jeg bare nævne højt.

Ordføreren.

IPCC er ikke medlem af Enhedslisten, så det er sådan set helt okay. Jeg lægger meget vægt på, at IPCC har præciseret, at vi er bagud i klimakampen. Det er altså den vedvarende energi, som jeg synes vi skal satse massivt på. Og jeg har et stort håb med hensyn til, at den solenergi, der kommer ned på jordkloden, sådan set rækker til langt mere end det, vi har brug for i vores energisystemer. Så vi er egentlig godt stillet. Tænk nu, hvis vi var totalt afhængige af kul, og vi kunne se, at det løb ud om nogle få år, og så skulle vi til at fryse for alvor. Der står vi i en anden situation. Så jeg er optimist med hensyn til at have vedvarende energi i vores energisystemer.

Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Jeg forstår på ordføreren, hr. Søren Egge Rasmussen, at han mener, det er et problem i forhold til at kunne få atomkraft her i landet, at vi ikke har vores egen kapacitet eller vores egen evne til at bygge vores egne anlæg for nuværende. Men årsagen til, at vi ikke har det, er jo, at man bl.a. her i salen har indført forbud mod, at man skulle have en sådan kapacitet her i landet. Er det ikke en mærkelig argumentation at sige, at fordi man her i salen har forbudt noget, har vi det ikke, og derfor skal vi aldrig have det? Er det ikke lidt mærkeligt?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er mærkeligt. Men når den svenske regering siger, at de sådan set vil til at planlægge noget mere atomkraft, må man jo sige, at der er firmaer i Sverige, som kender noget til det. Hvis man skulle starte med fra bunden af at lave et eller andet atomkraftværk – jeg ved ikke lige, hvor det skulle ligge; om det var i Horsens, eller det var på Amager Fælled eller et eller andet sted i Nordsjælland – skulle man nok placere det et sted, hvor der er megen fjernvarmemulighed lige i nærheden. Det er så en planlægning, vi ikke har en tradition for i Danmark, og vi er ved at udfase de sidste kulkraftværker, og så er det passé, og så har vi geotermi og store varmepumper og lidt biomasse, som bør være en del af løsningen. Altså, jeg kan slet ikke forstå, at man er så meget fortaler for atomkraft i Danmark, når vi er kommet så langt med den vedvarende energi i Danmark, at vi sådan set har et helt andet energisystem, og det er godt, at det er funderet på en beslutning fra 1995.

Spørgeren.

Vattenfall, et svensk firma, driver atomkraftværker rundtomkring i verden, har også drevet tyske atomkraftværker og skal formodentlig stå for oprettelsen af nogle af de svenske værker, som skal til at bygges, alt efter om de vinder udbuddene. De kunne jo sagtens vinde et udbud i Danmark, hvis vi udbød en sådan aftale. Men det handler jo sådan mere om det konkrete. Nu er det her en kommission, hvor vi beder om at få belyst de her ting. Er det ikke en god idé, at vi i hvert fald får det belyst?

Ordføreren.

Det har jeg sådan set også sagt. Jeg har jo udfrittet klima-, energi- og forsyningsministeren om, om ikke han kunne se nogen idé i, at det var Klimarådet, der skulle rådgive Folketinget også i den her sammenhæng. Jeg ved ikke, om Klimarådet sidder og lytter med nu, men jeg håber da, at de så ser i morgen, hvad der er blevet sagt i salen, og at der er en vis efterspørgsel på at samle noget viden. Så det er jeg sådan set for. Men jeg er altså ikke for at oprette en ufinansieret kommission til at undersøge noget. Jeg synes, vi skal lytte til Klimarådet i stedet for.

Tak så er det hr. Lean Milo, Moderaterne. Værsgo.

Ordføreren fortæller, at Enhedslisten ønsker at udfase kernekraft, og det må forstås er på verdensplan. Det sker lige nu i stor stil i Tyskland, og det erstatter man så med kul. Jeg spørger så her ordføreren, om det er en ideologisk kamp, eller om det er en beslutning, som ordføreren anser som truffet ud fra sund fornuft.

Ordføreren.

Jeg synes, at de enkelte lande selv skal beslutte deres udfasning af energikilder. Altså, jeg ønsker heller ikke, at tyskerne skal blande sig i, at vi udfaser noget kulkraft i Danmark, men vi har jo et internationalt samarbejde om at komme frem til at leve op til Parisaftalen og komme i mål med det. Så det er selvfølgelig styrende for det.

Men jeg noterer mig bare, at der er nogle lande i Europa, der tager nogle vidtgående beslutninger. Og det er ikke, fordi jeg synes, det er en god idé, at man i Tyskland kommer frem til en situation, hvor man brænder mere brunkul af, og det er jo da også derfor, at et energisamarbejde på tværs af grænser kan være fornuftigt. Vi sidder nu lige og forhandler lidt omkring et nyt kabel fra en havvindmøllepark ved Bornholm til Tyskland, som er en del af en energiløsning, og vi drøfter power-to-x, hvor brinteksport til Tyskland jo også er en del af løsningen. Så der er et internationalt samarbejde, hvor vi kommer til at være energieksportører i Danmark, og som kan gøre en omstilling af andre lande nemmere.

Spørgeren.

Jeg lytter mig så til, at det i hvert fald ikke er sund fornuft, at det er båret af en pendant til Enhedslisten i Tyskland, at man lukker de her kernekraftværker for så erstatte det med kul.

Anerkender ordføreren så, at vi har to danske virksomheder, der kan gå hen og blive et eksporteventyr for Danmark på lige fod med Novo Nordisk, hvis vi giver dem muligheden for at udvikle sig færdigt, hvis vi sikrer, at myndighederne kan løfte opgaven med at genbruge det atomaffald, som de her reaktorer i Tyskland eller Sverige så eventuelt kan levere ind i Danmark? Vil ordføreren anerkende, at vi har brug for, at myndighederne giver mulighed for, at danske iværksættervirksomheder kan levere den nye energikilde i Danmark?

Tak. Ordføreren.

Næh, det jeg har ikke. Jeg kender ikke deres forretningsplan, så det har jeg ikke en indsigt i.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det er jo bare et enkelt spørgsmål. For nu har ordføreren jo brugt den her historie om, at det er farligt med atomkraft, og man kan jo sige, at det, hvis der nu blev krig, så ville være frygteligt. Men det er jeg ikke så bange for.

Men en helt reel trussel er jo, at de der vindmølleparker skal have et kæmpestort elkabel ind til land. Så der tænker jeg, at et parti, der er så stålfast i forhold til atomkraft, i hvert fald ikke er en løsning på noget. Hvordan sikrer vi det kabel, hr. Søren Egge Rasmussen? Hvordan sikrer vi kablet fra det, som skal drive den eneste strøm, som åbenbart er saliggørende for Enhedslisten?

Ordføreren.

Vi står her og diskuterer et beslutningsforslag om, at vi skal undersøge atomkraftens mulighed i et dansk energisystem, og vi står med et energisystem, hvor sol og vind kommer til at fylde rigtig meget, og jeg er også stor fortaler for, at vi har en decentral udbygning. Jeg har kæmpet for, at vi i langt højere grad skal have solceller op på tagene i Danmark. Det er ikke lykkedes for mig indtil nu at overtale den nuværende minister eller den tidligere minister til det, men jeg kæmper sådan set videre der.

For det ville sådan set være en endnu bedre løsning, hvis vi havde en større del af vores elforsyning på land, og det kan vi sådan set godt. Altså, vi kan nå meget langt med vores solcelleudbygning på de eksisterende tage, og det er ikke, fordi jeg er hellig omkring det at bruge 1 pct. eller 2 pct. af vores landbrugsareal til at sætte solceller op og også lidt i forhold til landvind – det tager vi også med – og det vil sådan set, når det står på land, være noget, der er lidt mere sikkert. Altså, Putin og hans hjælpere skal ud med en knibtang ret mange steder, hvis det skal spoleres.

Spørgeren.

Det er godt, for så kan jeg forstå, at solcellerne skal gøre det. Men i de borgerlige partier gør vi jo også tingene. Jeg kører i elbil, jeg har solceller, og virkeligheden er jo, at jeg i november, december, januar og det meste af februar producerer 3 pct. af strømmen. Så vi skal da i hvert fald ikke basere vores varmepumper på den her solcellestrøm. For solen skinner ikke ret meget om vinteren. Så det er jo ikke en løsning. Og det er jo egentlig bare det, vi argumenterer for, altså at lad os da få en kommission og tænke positivt på, hvordan vi får en stabil elforsyning.

Ordføreren.

Altså, Klimarådet har lige udarbejdet en rapport omkring elforsyningssikkerhed i Danmark. Så længere væk end 2 dage siden er det sådan set ikke, at der kom en opsamling på det, hvor de konkluderer, at det scenarie, vi kigger ind i, er, at sol og vind fylder ret meget i vores elforsyning, og at det er den virkelighed, som vi godt kan klare os med. Så skal vi løse noget i forhold til 83 timer om året, og der tror jeg sådan set godt, vi kan udvikle noget, der klarer det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Tak til Liberal Alliance for beslutningsforslaget her, som jo har inviteret til en fornyet og – det må jeg også sige – rigtig sober debat om temaet her.

I Radikale Venstre er vi ikke imod atomkraft. Faktisk er atomkraft i vores øjne uundgåeligt i en global kontekst, og vi anskuer moderne atomkraft som en god og grøn energikilde, som ikke optager store arealer, og som leverer meget energi med et relativt lavt CO2-udslip. Men er det så noget, vi skal have i en dansk kontekst?

Der er, som flere andre ordførere før mig også har nævnt, 16 forskere fra fem forskellige universiteter i Danmark, der har lavet et faktanotat, som peger på, at det både er for dyrt og for langsommeligt i forhold til de vedvarende energikilder, vi har i Danmark, og som vi i dag også har en spidskompetence inden for. Ligeledes er der i går kommet en rapport fra Klimarådet, som når frem til det samme resultat, når man ser på elforsyningssikkerheden.

Jeg vil lægge mig op ad de andre ordførere, der har været på talerstolen, i forhold til en høring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Det synes jeg er en rigtig god idé, og samtidig vil jeg også foreslå – og det håber jeg at forslagsstillerne også synes kunne være en god idé – at vi arbejder os hen imod en beretning, hvor vi anerkender atomkraft som en grøn energikilde, og hvor vi måske også har fokus på forskning og udvikling af teknologien. For i Radikale Venstre synes vi jo ikke, det skal være en stopklods, at teknologien udvikler sig, at danske virksomheder dygtiggør sig, og at de også kan bidrage til den grønne omstilling rundtomkring i verden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Et af de spørgsmål, der jo ofte optager journalister, er ikke så meget kernekraft, men det er, om vi kan blive enige om noget i blå blok, og det lader det da til at vi kan. Så allerede derfor vil jeg da gerne takke Liberal Alliance for at fremsætte det her glimrende forslag, som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald sagtens kan bakke op.

Vi har jo lykkeligvis masser af kernekraft i Danmark. Det kan endda være lige her i salen. Det er jo lidt svært at sige; vi skal ind og se på elregningerne for at finde ud af det. Men der er masser af kernekraft, og det er jo intet problem. Tværtimod er det, sådan som jeg også synes at flere af ordførerne har beskrevet det, faktisk det modsatte af et problem. Det er nemlig stabilt, og det er i dag, også med de nye teknologier, som venter lige om hjørnet, sikkert, grønt og klimavenligt, og det er derfor på næsten alle måder et bedre alternativ end de fleste andre energikilder. Det, jeg tror er vigtigt, er selvfølgelig, at vi har et miks i Danmark, sådan at vi sikrer os i forhold til alle eventualiteter, og jeg har ikke på nogen måde de faglige forudsætninger for at sige, om man så skal bygge et fjerdegenerationskernekraftværk et eller andet sted. Men det er der jo heldigvis andre mennesker der har, og at nedsætte en sådan kommission, sådan at vi også træffer kloge beslutninger i energipolitikken, synes jeg ligger lige til højrebenet.

Så i Dansk Folkeparti vil vi gerne bakke op om det her forslag, og det er jo velkendt, at der både er et rødt flertal, og at regeringen har flertal, og at det, kan man sige, er trange tider at være borgerlig i, i hvert fald indtil et valg. Så er der alternativer, og kan vi fremme den her sag i udvalget i form af høringer og andet, kan man fra forslagsstillernes side også regne med os.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Noah Sturis fra Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak for ordet. Og tak til Liberal Alliance for at fremsætte forslaget, som, hvis det blev vedtaget, kunne gøre os klogere på fordommene og gøre det muligt at analysere fordelene og ulemperne ved at indføre atomkraft i Danmark.

I dag erkendte klima- og energiministeren i kølvandet på Klimarådets rapport, at vi nok ikke når vores 2025-delmål. En af hovedårsagerne er, at regeringen har satset på CO2-fangst som det primære middel. Det er en satsning, som Alternativet advarede imod. Således sender vi endnu en gang regningen for klimakrisen videre til de næste generationer ved at satse på en umoden teknologi som løsningen i stedet for at tage de værktøjer, som vi ved virker, i brug. Det er ikke godt nok.

Atomkraft er nu en velkendt teknologi, der er udbredt rundtom i verden, men alligevel er debatten fyldt med fordomme: Den nuværende generation af atomkraft er for dyr og for langsom at bygge; det ser man f.eks. i Frankrig, men det er måske især tilfældet i et land som Danmark, som rigtignok har ekspertise inden for nuklear fysik, men ikke industrikompetencerne. Der er også håndtering af atomaffald, som måske kan være lettere i Finland eller Sverige grundet deres geografi, eller sikkerhedsrisikoen forbundet med at have en reaktor med radioaktivt materiale under højtryk.

Men atomkraft er samtidig CO2-neutralt, og dødstallene ved atomkraft er på niveau med dem ved vind- og solkraft. Er det hele blot fordomme, eller er det bare fakta? Som det har været nævnt, er der også den næste generation af atomkraft, som er spændende, og som lover at løse mange af de her problemer om pris og hastighed, håndteringen af affald og sikkerhedsrisikoen. Der er thorium, små modulære reaktorer, kompakte flydende salt-reaktorer. Altså, næste generation står i kø med løsningerne.

Danmark har også dygtige virksomheder som Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics, der arbejder hårdt på den næste generation af atomkraft. Men for blot 2 år siden var meldingen fra Seaborg Technologies, at de ville være klar med reaktoren i 2025. Nu er tidshorisonten for den første reaktor sat til 2028, og det er forståeligt, når det kommer til umoden teknologi, at der vil være forsinkelser.

Men vores største bekymring ved en kommission er, at det bliver en sovepude, og at det kan blive endnu en undskyldning for ikke at gøre, hvad vi ved virker, for at satse på noget, som vi håber gør det. Derfor er det her nok mere techpolitik, end det sådan er dansk klimapolitik. Måske er det global klimapolitik, og forhåbentlig er det global klimapolitik, men vi ved det ikke, før vi har undersøgt det grundigt.

I Alternativet har vi ikke en helt klar holdning til, om vi skal have atomkraft i Danmark. Danmark er også stadig splittet, selv om den yngre generation er mere positiv end den ældre, og måske er det på grund af fordomme. Uanset hvad vil vi gerne have mere viden, om det så er ved en kommission eller en høring, og bruge resultatet som et bidrag til en grundig politisk tænkeboks i partiet baseret på videnskab og fakta, hvilket så kan ende ud i en afklaring omkring vores holdning til atomkraft.

Men – for lige at kritisere en lille smule – hvorfor kalde det en Niels Bohr-kommission? Altså, det er jo historieforvanskning og en udnyttelse af hans navn; det er altså ikke noget, vi kan støtte i Alternativet, og vi ville virkelig ønske, at I ville ændre navnet. Men alle sejl skal sættes til for at skabe en fossilfri fremtid, så Alternativet vil gerne undersøge, om de sejl, der også driver amerikanske hangarskibe, også kan bidrage til at skabe den. Så lad os have en debat omkring atomkraft på et mere oplyst grundlag. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tusind tak til hr. Noah Sturis og Alternativet for imødekommenheden. Det sætter jeg stor pris på. Hvis vi ender med at lave en høring, kunne vi jo kalde den Manhattan Project-høringen.

Ordføreren.

Det lyder næsten lige så slemt, men tak for bidraget.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kan til at starte med godt afsløre, at Liberal Alliance naturligvis får opbakning til forslaget. I Nye Borgerlige havde vi nok ikke set det nødvendigt at være så fodslæbende, at det ligefrem skal undersøges igen, men det er da rart, at Liberal Alliance flytter sig lidt og kommer efter det, og I er velkomne nede ad gangen, når vi så skal skridtet videre. For i Nye Borgerlige mener vi, at vi naturligvis skal åbne op for atomkraft – selvfølgelig skal vi det. Det er en gennemtestet teknologi, det er CO2-frit, det er godt for klimaet, og vi vil gerne bruge strømmen allerede, men vi vil bare gerne have, at den ligger andre steder. Så er det jo, lamperne begynder at lyse, for hvad handler det her om? Er det, fordi vi ikke kan lide atomkraft? Nej, det kan vi godt lide; vi kan godt lide atomkraft, men det skal bare ikke være her. Nu er det så også for dyrt at lave atomkraft i Danmark, og hvis det er for dyrt at lave atomkraft i Danmark, skal vi selvfølgelig ikke lave det, for det er ikke noget, der skal støttes af staten eller betales af skatteborgerne. Hvis det er en god model, og hvis en privat investor kan se idéen i at bygge et atomkraftværk, så skal vi da gøre det. Vi skal da åbne muligheden for det. Det er lidt dobbeltmoralsk, at vi vil alt det rigtige, og at det skal føles rigtig godt, men at det bare skal være andre, der leverer.

Vi skal have et miks af energi. Det er ret presserende for mig at sige, at vi skal have et miks af energi. Vi har lige stået i en situation, hvor vi i årtier har sagt: Dem ovre i Rusland er bare nogle fine fyre, og dem kan vi stole på, så vi binder al vores energi op på deres gas. Og nu står vi så og siger: Vi binder al vores energi op på solceller og vindmøller, og det er fantastisk. En ting er helt sikker, og det er, at når vi herinde siger, at noget bare er det eneste, der virker, bliver historien vores største dommer, og den kommer til at vise en gang til, at vi tager fejl. Vi skal blande energien.

En anden ting, der er helt sikker, er, at selv når vi når vores 2030-mål og der er blevet bygget alle de her dejlige vindmøller derude, skal vi til at bygge endnu flere, for en ting, vi også ved, er, at hvis vi vil udvikle os og blive rigere og friere, kommer vi til at bruge endnu mere energi i fremtiden, end vi bruger nu. Der er skalaer, der fortæller, hvor meget en civilisation har udviklet sig, bare ud fra hvor meget energi vi har forstået at høste. Og vi skal da udvikle os, vi skal ikke afvikle os. Jeg er træt af, at jeg, hver gang vi har begået en fejl herinde, skal sidde i Nordjylland og fryse, for så bliver der talt om rationeringer, og så sætter man elprisen helt ublu op. Faktisk sætter man den så højt op, at det kunne svare sig for mig at købe en dieselgenerator og lave el selv, for så dyr bliver strømmen, hvis man bliver så ensporet og kun sigter én vej. Havde vi haft atomkraft, havde jeg haft billig strøm her for ganske få måneder siden – meget billigere end det, som jeg er blevet lovet i skåltaler af folketingspolitikere gennem årtier.

Jeg er gammel nok til at have gået på en Tvindefterskole. Jeg har set, hvor eventyret startede nede på Tvind, og jeg har været dernede og har set, hvordan de byggede dem. De byggede i øvrigt også en dråbeformet bil, så det kan godt være, at alle biler skal formes sådan, for de var meget, meget vindeffektive. Det var de altså. Til Enhedslisten vil jeg sige, at vi også kan have svenskere til at bygge i Danmark. De må gerne køre over broen nu. Det må de gerne. Og vi siger, at vi bygger rigtig godt selv, og jeg sidder i en region, der er bebygget af kun danskere, og det er ikke gået ret godt. Det kunne godt være, vi skulle have haft et tysk firma op, der har bygget et stort hospital før. Vi skal jo lære af hinanden, men vi skal også vide, at energi også er sikkerhedspolitik. Det burde vi vide nu herinde. Og hvis det er sikkerhedspolitik, skal vi være selvforsynende, og det bliver vi ikke, for de der 83 timer er trælse, hvis der er 20 graders frost. Det er jo godt og vel det bedste af en god uge.

Jeg bliver rigtig træt af, at klima-, energi- og forsyningsministeren siger, at vi ikke kan have stabil energi, og at jeg skal vente på, at det blæser igen. Så indtil jeg kan få en forklaring på, hvad ptx betyder, og hvorfor der skal ligge et areal, hvor ptx skal ligge opmagasineret til 83 timer, synes jeg, vi skal have atomkraft. Og kan jeg ikke få det, støtter jeg naturligvis det her lidt fodslæbende forslag. Ellers bliver det det helt langsommelige snailmailhøringssvar, hvis vi slet ikke vil have ny viden i det danske Folketing.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for en god debat indtil nu, og jeg kan nikke meget genkendende til det, som andre ordførere har sagt, nemlig at det er blevet taget på en meget, meget redelig måde. Tit kan det jo være en debat, i hvert fald uden for Folketinget, som ender i skyttegravene. Det synes jeg ikke har været tilfældet her – så tak for det. Så beklager jeg tidspunktet for debatten. Det har jo været en lang debat, og det er en vigtig debat, som er værd at tage, så jeg er ked af at skulle stjæle 5 minutter mere af jeres tid, men det har jeg tænkt mig at gøre.

Regeringen har for nylig anklaget oppositionen for at have nejhatten på til trods for vores utallige forslag, udspil og konstruktive forhandlingsforløb; men her til aften kan vi da i hvert fald se, at det er regeringen, som har taget en nej tak-hat på. Og nu spekulerer jeg, ud fra hvad der er blevet fortalt i dag: Venstre er for, Moderaterne er for, og Socialdemokraterne er imod, så derfor stemmer regeringen nej. Det kan man jo tænke om, hvad man vil.

Men jeg gad faktisk godt, at Socialdemokratiet kom lidt ud af skyttegravene, ligesom deres søsterparti i Norge, Arbeiderpartiet, gjorde i den her weekend, hvor de havde landsmøde. De har nemlig besluttet sig for som parti at ville undersøge mere om atomkraft. Så det synes jeg da er en positiv vind dér.

Når alle lande omkring os er positive over for atomkraft, giver det ikke meget mening, at vi forkaster det uden at have den bedste viden. Når IPCC, IEA og UNECE siger, at det er nødvendigt, så giver det ikke mening, at vi forkaster det uden videre. Når Greta Thunberg og AOC, altså Alexandria Ocasio-Cortez, siger, at det er grønt, giver det ikke mening, at debatten skal have fløjmæssig slagside med socialistiske partier imod. Når de fremmeste eksperter siger, at vind- og solkraft er super, men har udsving, giver det ingen mening på forhånd at afvise en grøn, stabil energiform i mikset. Og når klimaministeren siger, at det handler om godt købmandskab, så giver det ingen mening ikke at kende alle varerne på hylden ordentligt. Og når danskerne massivt støtter atomkraft, giver det ingen mening, at folkevalgte siger nej tak uden bedre kendskab.

Så er det også rigtigt, at Danmark gør en masse rigtigt på energifronten. Vind- og solkraft er super at have en masse af – det er grønt, det er relativt billigt, og vi har som nation en komparativ fordel i vindindustrien. Det kan endda etableres støttefrit – det er supergodt. Det er bare ustabilt. På vindstille, overskyede dage har det her system brug for backup, og på solrige, vindblæste dage har vi overkapacitet. Det er store udsving, som kun bliver større, jo mere VE fylder. Derfor skaber vi sammen her i Folketinget fornuftig ptx-lovgivning for at bruge af overkapaciteten: Der skal være direkte linjer; vi skal have brintrør for at eksportere det; vores tankskibe kan bruge det. Overkapacitet er ikke noget problem at udnytte. Det klarer vi helt sikkert sammen fortsat.

Så kom Klimarådet i går med en løsning på underkapaciteten på vindstille og overskyede dage. Stands industrien med uberegnede og kæmpemæssige samfundsøkonomiske omkostninger til følge; byg nogle utestede, gigantiske termiske batterilagre, som ingen nogen sinde har bygget før, og brug fortsat CO2-udledende naturgas. Det er helt utrolig dyre og suboptimale tiltag, hvis du spørger mig. Underkapaciteten får vi store problemer med at dække af på en god måde uden en masse negative konsekvenser, men det er super, at problemet erkendes og adresseres. Så lad endelig debatten om systemet i sin helhed og dens omkostninger fortsætte i anden regi – det bifalder vi virkelig.

Vi tænker ikke, det er smart at omgøre alt det gode, vi allerede gør; vi tænker i både-og her, det er ikke et hverken-eller. Et køkken er dyrere end et badeværelse, men det betyder jo ikke, at det ideelle hus intet køkken har. Det er jo netop systemsamspillet i sin helhed, som vi ønsker at belyse. Så det undrer mig, at modstandere konstant slås med den stråmand om, at en vindmøllepark måske er billigere pr. gigawatt, end et stort skaleret og forsinket finsk atomkraftværk er. Det er jo ikke de alternativer, der skal vejes op mod hinanden. Et hus uden køkken kræver nogle andre måder at skaffe aftensmad på. Det er disse andre måder, som vi skal have beregnet os frem til for at finde det alternative system.

Et forslag er så nu, at vi ingen aftensmad skal have en gang om ugen. Vi skal fylde fryseren op med rester, og så skal vi have et campingblus klar, hvis vi lige pludselig ikke har nok i fryseren. Det er da ikke særlig god stil i mit hoved. Det er da værd at overveje, men det kan da godt være, at der var noget bedre, og det skal vi da helt sikkert regne sammen. Det kunne da være, at vi skulle have et hus med både køkken og badeværelse, fuldstændig som alle naboernes huse ser ud.

Men nu står energibrikkerne, som de gør, så hvad er det smarteste skaktræk herfra? Det ved jeg ikke, men det ved I heller ikke. Men det er med hundrede procents sikkerhed ikke det smarteste på forhånd at afvise og nægte at bruge tårnbrikkerne. Altså, det er da den hurtigste vej til et energimæssigt skakmat. Lad os ikke misse toget. Fission bliver til fusion, som bliver til energirevolutioner. Og hvis det ikke skal være en kommission, så lad os da i det mindste enes om at fjerne så mange hindringer, vi overhovedet kan, for at atomkraft kan konkurrere på en fair spilleplade. Det ville jeg synes var rigtig kærkomment, hvis ministeren havde lyst til at debattere det på et tidspunkt.

Tyskland er gået helt galt i byen ved at lukke deres værker. De udleder nu langt mere CO2, strømprisen stiger, afbrænding af kul skaber mere radioaktivitet i Tyskland, og deres kulminer udvides – endda i et tilfælde dér, hvor der stod en vindmøllepark, som nu har måttet må vige pladsen. Partikelforureningen har jeg ikke engang nævnt endnu; den vil slå mange flere tusinde tyskere ihjel om året. Det er da helt vildt sørgeligt.

På den baggrund holder Greenpeace fester og jubler; NOAH roser det i pressemeddelelser; mange klimaaktivister lukker dog kløgtigt i, fordi det er en rigtig dårlig sag for dem at forsvare deres hidtidige modstand. Elon Musk kalder det galskab. En lang række nobelprismodtagere og klimaforskere kalder på, at tyskerne omgør deres nedlukninger. Greta Thunberg og AOC, altså Alexandria Ocasio-Cortez, ryster på hovedet, og jeg tror, at de fleste i hele verden er ret forbløffet over irrationaliteten, vi har set i Tyskland.

På den måde har Atomkraft? Nej tak-folkene stik imod intentionen vist sig at være meget værre for klimaet end nogle andre. Sverige har udvidet, Finland har netop åbnet meget mere, Frankrig har 50-årsjubilæum i år for deres CO2-toppunkt. Holland har, England har, Japan har, Schweiz har, Tjekkiet har, Spanien har, USA har, Baltikum har, og Italien har i går stemt for, at nu vil de også have. I Norge har man netop vedtaget at give 200 mio. kr. til mere forskning i deres forskningsversion af en Niels Bohr-kommission. Og som tidligere nævnt har Arbeiderpartiet i Norge netop vedtaget en ny resolution, som siger, at de gerne vil have noget mere kundskab om det

Polen har for nylig ved et pressemøde med premierminister Morawiecki bebudet, at USA låner dem penge til at opføre 20 nye små modulære reaktorer, som er færdige i 2029 ifølge planen – it remains to be seen, eller, sorry, det må vi se. Det krigshærgede Ukraine gør endda som Polen, altså Ukraine, hvor der var den største atomulykke i nyere tid – eller hidtil – og hvor de nu har de her bekymringer. Så hvis Ukraine ikke er bekymret om det, kan jeg da trøste Enhedslisten med, at de nok heller ikke behøver at være det.

Det Internationale Energiagentur siger, at det skal til, og IPCC siger, at det skal til – endda som et værktøj inden 2030-målene – så hvad er det, de ved, vi ikke ved? Og hvis det er dumt at gå fra atomkraft til kulkraft, er det da måske også dumt ikke at gå fra kulkraft til atomkraft – det vil jeg da gerne være ret sikker på vi ved. For i Danmark brænder vi nemlig stadig kul af i dag, og vi brænder også en masse indsejlet biomasse af; det er jeg da skeptisk over for om overhovedet er smart.

Så det her gælder sikkerhedspolitik, energipriser, produktion, som følger efterspørgsel, stabilitet, investeringsparathed, det grønne, fremtid, vækst, velstand og energi i store mængder, uden at det går ud over vores natur. Det er alle de ting, der er på spil. Og suboptimale beslutninger i forhold til vores energiplanlægning har store afledte konsekvenser fra top til bund i samfundet, så dem må vi ikke træffe, uden at vi har den bedste viden og alle værktøjerne fordomsfrit på bordet. Massive mængder stabil grøn strøm vil give kæmpemæssige positive afledte effekter.

Jeg har også observeret – det gælder ikke specifikt for Folketingssalen – at de stejleste modstandere af atomkraft nu benytter argumenter om pris og prioriteringer af knappe ressourcer, altså at vi skal redde klimaet, koste hvad det vil, men ikke lige til den pris. De er nu blevet til det, som de i årevis har kritiseret Bjørn Lomborg for at være. Men jeg er faktisk enig i præmissen, og jeg er også enig med ministeren, når han siger, at det ikke er teknologi, men købmandskabet, der skal afgøre det.

Så vi bør da netop kende alle de samlede alternativer i helhedsanalyser, hvor alle samfundshensyn er taget med. Men lige nu leger vi lidt gode købmænd uden at kende alle varerne på hylden. Så jeg synes, vi skulle få nedsat en Niels Bohr-kommission. Det er der ikke stemning for, kan jeg mærke, men jeg er da i hvert fald meget glad for den imødekommenhed, der er i forhold til en høring. Det synes jeg da er et rigtig godt udgangspunkt for at bringe debatten et videre sted hen.

Så med de ord vil jeg bare sige tak for debatten, tak for i aften, og tak for, at der er mange partier på tværs af det politiske spektrum, som har villighed og lyst til at gå videre i den her sag. Tak.

Det er lidt for tidligt at sige tak for i aften. Der er en kort bemærkning til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Der er mange ting, jeg kunne have lyst til at spørge dig om, Steffen – undskyld, jeg mener ordføreren. Det er også lidt sent for mig, hr. Steffen W. Frølund. Men jeg tror dog, at jeg bare vil dvæle ved det ene punkt, nemlig at jeg oplever Liberal Alliance som et parti, der tit siger, at vi skal have mest for pengene. Derfor vil jeg bare høre, om det ikke gør et indtryk på ordføreren, at når man ser på nybyggede atomkraftværker over deres levetid, så præsterer de bare økonomisk set pr. kilowatt-time utrolig meget dårligere end sol- og vindenergi. Gør det ikke lidt indtryk, hvis man gerne vil have billigst mulig strøm?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er helt sikker på, at vores ønske her er at have det energisystem, der i sin helhed er mest muligt omkostningseffektivt og mest muligt grønt på samme tid. Det er vores ambition. Jeg ikke sikker på, at vi opnår det med den måde, vi går til det på i dag, og det, der jo egentlig er problemstillingen, er, at vi aktivt har fravalgt at kigge på en komponent. Og så ligger der en masse analyser, som siger, at der er den ene kostpris, den anden kostpris eller den tredje kostpris, alt efter hvem man spørger, og det synes jeg da er en rodebutik, og vi vil gerne blive klogere på, hvordan landet ligger. Men det er lidt den her metafor, jeg prøver at bruge i min tale, med badeværelse og køkken: Det kan jo godt være, at det er dyrere at have et køkken end et badeværelse, men det kan også være, at det optimale hus har begge dele.

Spørgeren.

Men nu er det jo bare sådan, at man ligesom bruger en levelised cost of energy-beregning til at kunne sammenligne på tværs af energisystemer. Så vil jeg spørge om noget andet. Ordføreren sagde i talen, at Danmark har en komparativ fordel inden for vindkraft. Er der opstået den tanke i ordførerens hoved, at det kunne handle om, at Danmark i 1990'erne satsede så stærkt udvikling af vindkraft, og at det bl.a. er derfor, at vi nu faktisk rådgiver f.eks. Kina i forhold til at indpasse vindkraft i deres energisystem?

Ordføreren.

Det har jeg da ikke noget problem med at anerkende, nemlig at vi i Danmark har satset meget massivt på vindkraft og dermed har opnået en komparativ fordel ved det. Det gælder jo både i forhold til vores geografi og vores politiske sats på det. Men vi fravalgte at lave et sats på atomkraft. Det kunne da være, at vi havde haft den komparative fordel dér, hvis vi havde gjort det dengang. Hvad angår det her med priserne, er det rigtigt, at man kan sammenligne vind- og atomkraft, og så kommer der nogle priseksempler frem. Men hvis man skal bruge begge dele, er det ikke så meningsfuldt at kigge på, hvad de koster hver især. Så er det jo helheden, vi skal se på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.