Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om at tilføje et klimamandat til Finanstilsynets formål.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Signe Munk (SF).

(Fremsættelse 17.03.2023).

Debatten starter med, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, får ordet til begrundelse.

Det her hænger meget sammen med den debat, vi lige har haft. Fra erhvervsministeren og fra den socialdemokratiske ordfører hørte vi jo, at en af indvendingerne mod det forrige forslag var det her reservekrav, og at det rettelig hørte hjemme i Finanstilsynet, og derfor forventer jeg selvfølgelig, at ministeren lige om lidt kommer på banen og siger: Lige præcis det her forslag kan vi selvfølgelig godt støtte, for der giver det rigtig meget mening at have et fokus på klimarelaterede finansielle risici og stille sådan nogle reservekrav her. Det er klart.

Man kan jo spørge sig selv, om det ikke er mærkeligt, at vi har de samme kapitalkrav til ting, der er så forskelligartede i deres natur og i forhold til den risiko, der er. Altså, der er forskel på VE og kul, ikke kun i forhold til klimaet, men også i forhold til det økonomiske aktiv, der ligger bag, og den sikkerhed, der ligger bag. Og derfor synes jeg, det er mærkeligt, at man ikke stiller differentierede krav, også når det kommer til klima. Igen vil jeg sige, for at undgå misforståelser, at det ikke er af hensyn til klimaet, men af hensyn til de klimarelaterede finansielle risici, og der er Finanstilsynet jo en rigtig vigtig spiller i Danmark i forhold til at holde øje med de finansielle institutioners porteføljer – hvad ligger de inde med, og er det noget, der potentielt kan skabe en finanskrise i Danmark? Og der har Finanstilsynet jo også fået nogle flere muskler siden den sidste finanskrise, vi havde, netop for at være sikker på, at vi ikke gentager nogle af de fejl, som vi gjorde for 15 år siden. Men klima er ikke en fremtrædende ting i det tilsyn, så vidt jeg kan se.

Jeg glemte at sige det før, så jeg bruger min taletid på at sige det nu: Alternativet og Enhedslisten støtter det her forslag, og de støttede også det forrige.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Forhandlingen er åbnet. Den næste, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Nu er vi jo så kommet til B 89, som er fremsat af SF, som man allerede har set. Den grønne omstilling er, som jeg sagde tidligere, en afgørende prioritet for regeringen, og skal vi lykkes med det, spiller den finansielle sektor en vigtig og central rolle for ikke mindst at mobilisere kapital til den grønne omstilling.

Forslaget skal så, som det allerede er sagt, sikre, at finansielle virksomheder tager hensyn til klimarelaterede risici i deres aktiviteter for at imødegå finansielle risici og dermed understøtte den finansielle stabilitet. Pointen er, at det imidlertid er en opgave, som Finanstilsynet allerede varetager i dag. Så sent som sidste år fik Finanstilsynet tilført ressourcer til at varetage opgaven med netop tilsyn på bæredygtighedsområdet. Lad mig prøve at uddybe det lidt.

Regeringen er enig i, at klimaforandringerne og den grønne omstilling generelt kan udgøre en potentiel risiko for finansielle virksomheder. Derfor er det vigtigt, at de finansielle virksomheder selvfølgelig rettidigt tager hensyn til klimarisici, når de eksempelvis investerer i eller låner penge ud til virksomhederne. Idéen med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er derfor også allerede nu at føre tilsyn med, at de finansielle virksomheder forholder sig til de risici, der er som følge af klimaforandringer og klimatilpasninger. Det kan f.eks. være tilsynet med, at en bank forholder sig til den risiko, som virksomhedskunder, der ikke rettidigt omstiller sig, udgør for kapitalgrundlaget i en bank.

Der er på klimaområdet allerede en række krav i den gældende finansielle lovgivning. Som vi også har diskuteret tidligere her i salen i forbindelse med nogle af de beslutningsforslag, der er fremsat af SF, er der samtidig også en ny EU-bankpakke på vej. Den kommer til at indeholde en række nye og strammere krav til bankerne, bl.a. at virksomhederne skal inddrage bæredygtighedsrisici i strategier, politikker og forretningsmodeller. Forslaget indebærer også, at banker skal udarbejde ESG-stresstest startende med fokus på klima.

Finanstilsynet fører jo, som man ved, et helhedstilsyn, hvor der skal være fokus på alle væsentlige risici. Det gælder klimarisici, men det gælder f.eks. også kredit- og likviditetsrisici. Særlige formålsbestemmelser om specifikke risici mener vi heller ikke her er hensigtsmæssige og ej heller nødvendige. Og det er det, der er pointen, for at Finanstilsynet også på det her område kan varetage sin opgave, som jo altså for nylig er blevet understøttet med flere ressourcer. Derfor mener vi ikke, at der er behov for et særskilt mandat til Finanstilsynet, for at de kan fortsætte det arbejde, de allerede gør, med håndtering af klimarisici. Der er ingen som helst tvivl om, at Finanstilsynet skal føre et risikobaseret og effektivt tilsyn med den lovgivning, som gælder for de finansielle virksomheder. Det er med til at sikre en robust finanssektor og dermed jo selvfølgelig også den finansielle stabilitet, der er til stor gavn for det danske samfund.

Det er to forudsætninger, som er afgørende for, at vi kan gennemføre og altså sikre en omstilling af den danske samfund, nemlig i en grøn retning. Hvis vi ikke har det, har vi også problemer med at kunne få penge til at investere grønt. Heldigvis har vi et finanstilsyn, som allerede nu kigger på klimarisici og har øje på det, når de kontrollerer bankerne, samtidig med at de kontrollerer den lovgivning, der er. Alt sammen er med til at sikre, at vi har en sund og stabil finanssektor, som jo er forudsætningen for, at vi bl.a. kan forcere den grønne omstilling i det omfang, vi gør nu, her i Folketinget med de målsætninger, som regeringen har sat for det.

Så på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Da vi lige før behandlede beslutningsforslaget om at indskrive et klimamandat i Nationalbankens formålsparagraf, var en af erhvervsministerens indvendinger det her med reservekrav, som erhvervsministeren sagde rettelig hører hjemme ved Finanstilsynet. Kunne det så ikke være en vej at gå?

Ministeren.

Altså, jeg må ærligt indrømme, at jeg tror, at med det fokus, der er på klimarisici allerede nu i tilsynet, og med det fokus, der kommer, som vi også har diskuteret tidligere i forbindelse med nogle af de andre beslutningsforslag, som SF har fremsat, så er der et meget, meget kraftigt fokus på det.

Det er jo, som jeg sagde i min afslutning her, også med til at sikre, at vi har en stabil og robust finanssektor. Så et egentligt reservekrav synes jeg egentlig ikke der er behov for her. Jeg tror, at fokusset er stærkt og det bliver stærkere i fremtiden.

Spørgeren.

Men er det ikke korrekt forstået, at vi ikke differentierer mellem klimarisici og andet, altså, at det ikke har en selvstændig betydning i forhold til de kapitalkrav og de reservekrav, der er i dag?

Ministeren.

Jeg tror, det er for meget at sige, at det ikke har nogen særlig betydning. Altså, når man lytter til det, jeg har læst op her, plus det, der kommer nu med den nye bankpakke og de hensyn, der ligger der – altså, nu har vi, indrømmet, til gode at se resultatet af det – tror jeg, at man må sige, at der ingen tvivl er om, at der også her kommer stærkere fokus på finanssektorens rolle i den grønne omstilling. Og den, kan man sige, manglende evne til at tage det ind i eksempelvis omstilling af virksomheder, når man låner penge til virksomheder, er noget af det, som Finanstilsynet eksempelvis har fokus på, som jeg sagde. Så de har et skarpt fokus på det. Det mener jeg helt bestemt godt man kan sige.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak. Tak for ordet. Vi skal nu behandle endnu et beslutningsforslag fremsat af SF. I tråd med det forslag, som vi netop har behandlet, foreslås det her at indføre et klimamandat for Finanstilsynet. Hensigten er god – igen er den god – for det handler nemlig om, at finansielle virksomheder skal inddrage klimarelaterede finansielle risici som en del af deres løbende tilsynsarbejde. Det vil f.eks. gælde, når de skal vurdere banker og pensionskassers risikostyring – det er rigtig godt. I Socialdemokratiet bakker vi ikke op om det konkrete beslutningsforslag, men vi bakker op om hensigten.

Der er så to grunde til, at vi ikke bakker op om beslutningsforslaget. For det første er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med de finansielle virksomheder, og det påses, at finansielle virksomheder inddrager alle relevante risici, når de foretager risikovurderinger. At fremhæve én risiko vil være på bekostning af andre, og det giver en skæv prioritering af Finanstilsynets vigtige formål.

For det andet er der allerede et stort fokus på, at finansielle virksomheder inddrager klimarelaterede risici. Alle – med streg under alle – risici, der påvirker de finansielle institutioners adfærd, skal inddrages, herunder de klimarelaterede. Det er eksempelvis eksplicit nævnt i regulering af banker, realkreditselskaber og pensionsselskaber. Tilsvarende er det også et område, som er meget højt prioriteret i bl.a. EU.

Finanstilsynet har også tidligere udtrykt ønske om at få større skønsbeføjelser og knap så meget facitliste for netop på denne måde at kunne vejlede de finansielle institutioner i stedet for bare at have sådan en tickoffboks. Socialdemokratiet mener derfor ikke, at der bør indføres et særskilt klimamandat for Finanstilsynet, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Hvad angår Finanstilsynet, er deres opgave at holde øje med, at de finansielle virksomheder i Danmark inddrager alle relevante risici i risikovurderingerne af deres kunder. I Venstre er vi derfor af den opfattelse, at et særskilt klimamandat i Finanstilsynets formålsparagraf vil kunne medføre et skævt fokus og en skæv prioritering af Finanstilsynets formål og arbejde. Derudover fremgår en påkrævet inddragelse af klimarelaterede risici allerede eksplicit i reguleringen af de digitale virksomheder, og derfor stemmer Venstre imod beslutningsforslaget

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Erling Bonnesen. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Den grønne omstilling er en stor og vigtig prioritet for Moderaterne. Vi skal håndtere klimakrisen fra alle tænkelige vinkler. Der er ingen tvivl om, at kapital spiller en vigtig rolle for at skubbe Danmark i en grønnere retning.

I Moderaterne er vi enige i, at klimaforandringer skal tages alvorligt, og at disse potentielt kan udgøre en risiko for finansielle virksomheder. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at tage højde for, når de f.eks. investerer eller låner penge ud til virksomheder. Som det er i dag, varetager Finanstilsynet allerede opgaven, da deres opgave er at føre et helhedstilsyn med fokus på væsentlige risici, der også inkluderer tilsynet med klimarisici. Sidste år fik Finanstilsynet flere ressourcer til at varetage tilsyn i relation til bæredygtighedsområdet.

Af de nævnte årsager er det Moderaternes holdning, at Finanstilsynet allerede fører tilsyn med klimarisici, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Der bliver trykket på speederen i Folketingssalen i dag – vi har en forlænget weekend i udsigt her.

Velkommen til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Vi er jo lidt i samme boldgade som med det forrige beslutningsforslag, og jeg forstår også godt vigtigheden af, at vi skal tackle klimaforandringerne og de finansielle risici, der er forbundet hermed. Men jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at vi skal integrere klimarisici direkte i Finanstilsynets løbende tilsyn med finansielle institutioner.

Forslaget bygger på den præmis, at klimaforandringerne medfører betydelige finansielle risici i form af fysiske risici og transitionsrisici. Og der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det er vigtigt at adressere det, men det er ikke nødvendigt at ændre Finanstilsynets formål. De har allerede til opgave at føre tilsyn med den finansielle sektor og sikre finansiel stabilitet og tillid til finanssektoren. Det betyder, at Finanstilsynet allerede har beføjelser til at håndtere klimarelaterede finansielle risici, hvis og når de opstår.

Desuden er det vigtigt at understrege, at der allerede findes en international platform, som arbejder med grøn finans og håndtering af klimarisici, Central Banks and Supervisors Network for Greening the Financial System, forkortet NGFS. Det er et globalt samarbejde mellem centralbanker og finansielle tilsyn, herunder Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. NGFS arbejder for at styrke de globale tiltag, som er nødvendige for at imødekomme målene i Parisaftalen og mobilisere kapital til grønne investeringer. Og det viser jo, at der allerede er etableret et forum, hvor Finanstilsynet kan deltage og bidrage til arbejdet med klimarisici.

Jeg vil også påpege, at det foreslåede klimamandat vil kræve ressourcer i form af ekstra årsværk hos Finanstilsynet, og disse ressourcer skal finansieres gennem afgifter på de finansielle institutioner. Det er bekymrende, da det kan medføre øgede omkostninger for sektoren, og vi bør i stedet søge efter mere effektive og innovative måder at håndtere klimarisici på, der ikke nødvendigvis kræver ekstra byrder for den finansielle sektor.

I stedet for at ændre Finanstilsynets formål bør vi fokusere på at styrke samarbejdet mellem Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank og NGFS. Ved at fortsætte og udvide dette samarbejde kan vi bedre imødegå klimarisici og sikre en mere bæredygtig økonomi. Kort sagt mener jeg ikke, det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at tilføje et klimamandat, og på den baggrund kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Nu nævnte ordføreren selv det her internationale forum eller den her alliance af grønne nationalbanker, NGFS, som jo rigtigt nok er en sammenslutning af centralbanker rundtomkring i verden og også finanstilsyn. Og netop det her forum mener, at man skal gå længere end det, der sker i dag. De opfordrer til, at man arbejder meget mere struktureret med netop at inkorporere de her hensyn.

De eksperter, jeg har spurgt, siger i hvert fald, at Danmark ikke ligger i front. Vi er heller ikke bagest så at sige, men vi kunne godt gøre mere i både vores Finanstilsyn og vores Nationalbank for at leve op til nogle af de standarder, som den her sammenslutning af grønne centralbanker lægger op til.

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i talen, synes jeg jo, at vi skal styrke det samarbejde, vi har med dem, men dermed ikke sagt, at vi skal indføre et selvstændigt mandat til Finanstilsynet, hvilket jeg heller ikke mente vi skulle med Nationalbanken.

Spørgeren? Nej, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg er fortaler for et klart og skarpt fokus og for, at man med det får ansat de kapaciteter, der skal stå for det ansvar, det er at kontrollere og sikre den finansielle stabilitet. Så jeg ser ikke nogen grund til, at vi skal gå videre, og præcis som fru Betina Kastbjerg sagde, er der også etableret et forum for at tage de her dialoger om, hvad vi kan gøre yderligere.

Vi skal undgå finansielle risici, vi skal undgå risiko for kapital, og det er det, som Finanstilsynet har som hovedmandat, og som vi ser det fra Liberal Alliances side, skal vi ikke udvande det fokus.

Jeg skulle også hilse – og det glemte jeg at sige ved det sidste beslutningsforslag – fra Alternativet og Nye Borgerlige og sige, at de heller ikke støtter det her forslag. Vi har andre organer at løse den udfordring i.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Og endnu en gang tak til forslagsstillerne. Finanstilsynet har ikke brug for at få tilføjet et klimamandat til tilsynets formål, for Finanstilsynet arbejder allerede med klimarelaterede risici som en integreret del af tilsynets formål, som jo handler om at sikre en robust finansiel sektor, at fremme den finansielle stabilitet og sikre tilliden til finansielle virksomheder.

Særlige formålsbestemmelser vedrørende specifikke risikoområder, også selv om det handler om klimaet, vil give et skævt billede af Finanstilsynets overordnede formål og arbejde. Klimarisici er en højt prioriteret og integreret del af Finanstilsynets arbejde, som tilsynet sidste år fik ekstra ressourcer til at varetage. Det er vigtigt, at vi ikke får lavet en skævvredet og uhensigtsmæssig prioritering af Finanstilsynets arbejde og formål med at sikre en robust sektor og finansiel stabilitet.

Det er jeg bange for at det her forslag vil gøre, og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke stemme for B 89.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg er faktisk mere positiv, end hvad de andre ordførere har været. Jeg vil også komme med det forbehold, at jeg simpelt hen er nødt til også ved det her beslutningsforslag bare at være ærlig og sige, at vi fra radikal side nok er nødt til lige at grave ned i, hvad det her præcis vil tilføre af nyt i forhold til det, man rent faktisk gør i dag. Der er jo ikke nogen pointe i bare at skrive for at skrive, men vi deler beslutningsforslagsstillernes bekymring om det, det kan medføre ikke at regne klimarisici ind i den finansielle sektor. Det er en reel risiko i forhold til destabilitet, og derfor deler vi i hvert fald den ambition.

Det, vi allerede gør i dag, er jo rigtig godt, så derfor ser vi egentlig positivt på beslutningsforslaget og vil gerne kigge konstruktivt og godt videre på det, og som udgangspunkt er vi som sagt positive.

Tak til Radikales ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Det var et lyspunkt i en ellers deprimerende omgang i forhold til behandlingen af de her beslutningsforslag. Jeg kunne sige mange ting om, hvorfor jeg synes, det her er rigtigt. Der er betydelige finansielle risici, som jeg og flere eksperter ikke mener bliver taget nok hånd om i dag. Vi har mange komplicerede finansielle produkter på markedet, hvor der kan gemme sig risici nedenunder. Derfor mener vi simpelt hen, at Finanstilsynet, som rigtignok arbejder med det her område i dag, bør have en større forpligtelse til at kigge på det. Det vil jeg gerne argumentere for hvorfor de ikke gør nok i dag.

Den 23. februar 2023 fik jeg et svar tilbage fra ministeren på et spørgsmål, nr. 70, som jeg havde stillet, og spørgsmålets ordlyd er: Vil ministeren indhente tal fra Finanstilsynet om, hvor stor en del af danske bankers samlede balance der går til selskaber, der udvider – udvider – deres fossile forretninger? Når ordet udvider er relevant her, er det jo, fordi udvidelse i forbindelse med Det Internationale Energiagentur går imod Parisaftalen. Man kan ikke udvide fossile forretninger og samtidig leve op til 1,5-gradersscenariet. Det var baggrunden for spørgsmålet.

Svaret fra ministeren, der kom den 23. februar 2023, lød, at han havde spurgt Finanstilsynet, og at Finanstilsynet ikke ved det; Finanstilsynet ligger ikke inde med tal på, hvor stor en del af danske bankers samlede balance der går til selskaber, der udvider deres fossile forretninger. Én ting er, at udvidelse af fossile forretninger går direkte imod Parisaftalen, men noget andet er, at der også er et finansielt risikoelement i det. Så det var begge dele, jeg var optaget af.

Derfor synes jeg ikke, det giver mening i dag at sige, at de allerede gør det her, og at det her ved Finanstilsynet allerede alt om. For et relativt simpelt spørgsmål om, hvor stor en del af balancen der går til udlån til fossile investeringer, kan man ikke svare på. Det synes jeg er bekymrende, hvis man mener, at vi har brug for at kende til de underliggende aktiver ude i vores banker og finansielle institutioner, hvad de ligger inde med, hvad de har af produkter, og hvad der er af finansielle risici ved de produkter.

Udvidelse af fossile forretninger går imod Parisaftalens scenarie om 1,5 grader, og det går også imod vores egen 70-procentsmålsætning og regeringens øgede ambitioner i forhold til det nuværende regeringsgrundlag. Derfor er det, at man finansierer det, i strid med de politiske målsætninger. Men der er også et stort risikoelement i det, fordi vi, som jeg har sagt mange gange i dag, risikerer, at man kommer til at ligge inde med strandede aktiver. Så når man ikke kan svare på et spørgsmål, der godt nok er omfangsrigt, men alligevel enkelt i sin ordlyd, nemlig hvor stor en andel af den samlede balance der går til fossile udvidelser, mener jeg, at man har brug for at gøre mere. Og hvis I ikke vil bakke det her forslag op, så håber jeg virkelig, at ministeren i dag så vil tage det med videre, at vi har brug for, at man kender lidt mere i detaljen, hvad det er, de underliggende aktiver er – igen ikke af hensyn til klimaet, men af hensyn til økonomien og af hensyn til, at vi ikke lige pludselig skal opleve noget a la it-boblen for 23 år siden eller værre. Igen vil jeg sige: Det her er af hensyn til vores økonomi og vores finansielle stabilitet, og jeg mener ikke, at vi har nået det niveau af finansielt tilsyn eller det niveau af viden om, hvad der ligger på balancerne rundtomkring, som er nødvendigt.

Jeg vil bare gerne gentage: Lige præcis det her forslag handler ikke om at regulere, hvad bankerne må og ikke må. Det handler om at opnå en viden om, hvad de ligger inde med af produkter og investeringer, specielt når det kommer til noget, som kan implodere inden for få år. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og jeg vil gerne give ordet til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil gerne lige spørge til finansieringen af det her forslag. For ligesom i det tidligere forslag, som ordføreren havde på, er det jo så branchen selv, der skal finansiere det. Der står her, at det vil blive finansieret gennem afgifter opkrævet hos de finansielle institutioner. Er der noget her, som SF mener ikke bare skal finansieres af den finansielle institution?

Ordføreren.

Nu er der jo en bred enighed i Folketinget – jeg har i hvert fald ikke hørt andet – om, at den måde, vi finansierer Finanstilsynet på i Danmark, er, ved at branchen selv betaler efter størrelse og omfang så at sige. Og der kan man jo godt have en politisk holdning om, at staten f.eks. skal betale. Og så kan vi jo tage den diskussion. Men jeg mener, at de opgaver, man politisk synes er relevante for at sikre økonomisk stabilitet, og som ligger under Finanstilsynet, også skal finansieres på den måde.

Jeg har så også, og det kan vi diskutere på et andet tidspunkt, faktisk nogle forslag i forhold til områder, hvor Finanstilsynet kunne spare nogle penge. Jeg tror faktisk, at Konservative og SF kunne finde fælles fodslag i noget af den hvidvasklovgivning, vi har implementeret i Danmark, og som jeg ikke tror vi har gjort på rette vis, og vi kan faktisk have det samme sikkerhedsniveau og afbureaukratisere ret meget i forhold til den måde, vi har implementeret reglerne på i Danmark.

Værsgo, fru Mona Juul for sin anden korte bemærkning.

Jeg får lyst til at lave en bølge, for ordføreren tog ordene ud af munden på mig her til spørgsmål to. For det er jo lige præcis det, vi også kunne. Måske kan vi ikke blive enige om det her – eller det kan vi ikke – men det kunne være, vi kunne blive enige om, at der rent faktisk er nogle byrder og nogle omkostninger og nogle ting, som vi har indført af forskellige årsager, der så viser sig ikke at gøre nogen forskel og måske ovenikøbet gør det værre i forhold til nogle af de ting, vi havde forestillet os, og som vi kan tage ud. Det ville jo være helt fantastisk, og det kunne også være en opfordring til erhvervsministeren om at kigge på det.

Er der et svar?

Vi kan da godt se på, om vi i hvert fald kan indføre et eller andet andet – nej, det er pjat. Jeg synes, det er vigtigt, at Finanstilsynet får en viden om klimarelaterede finansielle risici, så de kan svare på et relativt simpelt spørgsmål, som jeg trods alt synes det, jeg lige har læst op, er. Og uafhængigt af det mener jeg heller ikke, at vi har implementeret hvidvaskregler, kend din kunde-procedure og ML osv. på den mest optimale måde. Dermed ikke sagt, at det ikke er meget alvorligt, og at vi skal have sikkerheden på plads. Men jeg tror godt, vi kunne gøre det bedre.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.