Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 41:

Forslag til folketingsbeslutning om at lade misligholdt su-gæld være til hinder for opnåelse af permanent opholdstilladelse og indfødsret.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne har bedt om ordet, og jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag B 41, der har til formål at forhindre udlændinge med misligholdt su-gæld i at opnå permanent opholdstilladelse eller indfødsret i Danmark. Det er i øjeblikket fastsat i både udlændingeloven og cirkulæret vedrørende statsborgerskab, at ansøgere om permanent opholdstilladelse eller indfødsret ikke må have forfalden gæld til det offentlige. Det er et særdeles fornuftigt princip, der af uransagelige årsager ikke fuldt omfatter misligholdt su-gæld.

Med de gældende regler for opnåelse af opholdstilladelse anses gæld til det offentlige som værende tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik. Imidlertid er forfalden gæld i form af studielån ikke omfattet og dermed ikke en hindring for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Med hensyn til opnåelse af indfødsret må ansøgeren ikke have forfalden gæld i form af studielån, men misligholdt gæld i form af tilbagebetalingskrav som følge af for meget udbetalt su er ikke at betragte som forfalden gæld til det offentlige. Det er naturligvis uacceptabelt, at udlændinge med misligholdt su-gæld i øjeblikket har adgang til permanent opholdstilladelse og indfødsret i Danmark på trods af deres gæld til det offentlige.

Skiftende regeringer har i årevis kæmpet med at inddrive su-gæld fra udenlandske studerende. Problemet er endnu ikke løst, og udlændinges samlede gæld er nu steget til 1,3 mia. kr. Det er en kæmpe byrde for det danske samfund, og det er ikke fair over for hverken skatteydere eller alle de studerende, der betaler deres su-gæld tilbage som aftalt.

Vi kan ikke tillade, at personer, der ikke har tilbagebetalt deres gæld til det danske samfund, får permanent opholdstilladelse eller indfødsret. I Dansk Folkeparti mener vi, at udlændinge uden dansk statsborgerskab ideelt set slet ikke burde kunne modtage ydelser i Danmark. Den model er der desværre ikke opbakning til, og derfor er det vigtigt, at vi strammer reglerne for at sikre, at udlændinge, der kommer til Danmark, bidrager til samfundet og ikke bare tærer på vores offentlige ydelser og samfundsmæssige gæstfrihed. Tak for ordet.

Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn for begrundelsen.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti foreslår med beslutningsforslaget her, at regeringen inden udgangen af 2023 skal fremsætte et lovforslag om, at misligholdt su-gæld skal være til hinder for opnåelse af permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Dansk Folkeparti anfører som formål at stramme reglerne, så udlændinge, der opholder sig i Danmark, ikke får yderligere adgang til det danske samfund, hvis de ikke har tilbagebetalt deres gæld til det danske samfund.

Når man som udlænding i dag søger permanent opholdstilladelse, er det et grundlæggende krav, at man ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetaling af gælden og gælden ikke overstiger 128.000 kr. i 2023-niveau. Som forslagsstillerne også nævner i bemærkningerne, er ikke al offentlig gæld imidlertid omfattet af bestemmelserne, herunder heller ikke misligholdt su-gæld.

Forklaringen på det er, at det i bemærkningerne til bestemmelserne er udtømmende afgrænset, hvilke typer af forfalden su-gæld, der er omfattet, og det har været uændret siden 1998. Har man optaget gæld eller uberettiget fået udbetalt en ydelse, skal man naturligvis tilbagebetale, hvad man skylder, inden for de frister, der gælder. Det kan vi ikke have to meninger om. Derfor er det også godt, at der gælder beskæftigelseskrav, både i sager om permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Det giver myndighederne mulighed for at inddrive misligholdt gæld til det offentlige gennem lønindeholdelse og modregning i overskydende skat.

Ønsker man at bo og leve i Danmark, skal man overholde de normer og regler, der gælder, og man skal selvfølgelig bidrage til samfundet og yde til vores fællesskab. Derfor synes jeg i og for sig, at beslutningsforslaget er fremsat i den rette ånd, om end det selvfølgelig skal undersøges nærmere, i hvilket omfang formålet om at få flere skyldnere til at tilbagebetale deres su-gæld vil kunne opfyldes med de ændringer, der foreslås. Jeg tror, man skal være påpasselig med at gennemføre en ændring i reglerne uden først at undersøge, om formålet også opnås. Og når det er sagt, har regeringen fremlagt et arbejdsprogram, der indeholder regeringens prioriteter. Der er mange, det er en ambitiøs regering, og reelt ønsker vi selvfølgelig at få det gennemført, der er opstillet på mit område.

Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg vil gerne anerkende hensigten og tanken bag det, da jeg grundlæggende synes, det er en sund idé. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg syntes umiddelbart, at jeg fornemmede positive toner fra ministeren i forhold til det her forslag. Jeg synes bare ikke, at ministeren sådan helt blev konkret omkring regeringens holdning til det her spørgsmål. Altså, når vi helt generelt har et princip om, at man ikke må have gæld til det offentlige for at kunne få opholdstilladelse og statsborgerskab siden hen, skal det så være sådan, at der er en undtagelse i forhold til su-gæld, altså at man skal have lov til at have su-gæld til det offentlige og måske ovenikøbet rejse til udlandet, aldrig betale pengene tilbage og så komme tilbage på et senere tidspunkt og alligevel opnå dansk statsborgerskab? Hvad er regeringens holdning egentlig i forhold til det?

Ministeren.

Jeg mener, at man skal betale de penge, man skylder, tilbage, både for su og andre ting, som man har et mellemværende med øvrigheden om. Men jeg vil også sige, at hvis man søger om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab, skal man have været i arbejde i 3½ ud af de foregående 4 år. Så på den måde vil der jo være en række redskaber, som det offentlige kan bruge i den sammenhæng.

Jeg har fået oplyst, at det drejer sig om et samlet antal på 27 mennesker, som har su-gæld, og som har fået permanent ophold, men som ikke har fået statsborgerskab. Så man kan sige, at problemets omfang måske ikke nødvendigvis er af en karakter, som direkte hjemler sit eget lovforslag. Men jeg synes, det er relevant at kigge på, når vi i en anden sammenhæng skal ændre reglerne, f.eks. for indfødsret eller permanent ophold, altså at vi så også kigger på den her regel. Men nogen stor volumen, der vokser i omfang, er der jo ikke tale om.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for svaret. Jeg synes bare stadig, at ministeren var lidt vævende, i forhold til om regeringen egentlig bakker op om det her forslag. Så vil jeg sige, at når vi taler om 27 mennesker, kan det godt være, at det umiddelbart ikke lyder af så meget, men særlig hvis vi taler om statsborgerskab, følger der jo ualmindelig mange privilegier med det at have et dansk statsborgerskab, og derfor kan 27 mennesker godt ende med på sigt at udgøre en kolossal udgift for det danske samfund, hvis det her er mennesker, der generelt har en mentalitet med, at man bare kan tage lån og ikke betale pengene tilbage.

Ministeren.

Jeg skylder jo at sige af hensyn til nuanceringen, at de otte af personerne har en gæld på under 1.000 kr., og der synes jeg ikke, at man, fordi man skylder, lad os sige 500 kr. til det offentlige, sådan nødvendigvis skal placeres i kategorien af folk, der har svært ved at overholde regler og normer. Jeg tror da også, at jeg har haft en gæld af den størrelse til eksempelvis det lokale kommunebibliotek, uden at jeg selv sådan betragter mig som en, der er uden for systemet. Men jeg synes som sagt, at det er fornuftigt nok. Jeg synes bare – også i betragtning af den sidste debat, vi havde hernede, om, at der var for mange lovbehandlinger klodset sammen – at det vil være meget sundt at sige, næste gang vi reviderer de her regler, at så kigger vi på at få det her med.

Hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt at høre ministeren negligere det og sige, at det kun drejer sig om 27 personer, og at de 8 skylder under 1.000 kr. Det forstår jeg ikke helt hvorfor ministeren gør.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge generelt til den kæmpestore misligholdte su-gæld, rigtig mange af dem, der kommer til Danmark for at studere og tager tilbage til der, hvor de kommer fra, har. Hvorfor har regeringen ikke været lidt mere obs på at gøre noget ved det? Skatteministeren er blevet spurgt ind til det, udenrigsministeren er blevet spurgt ind til det, og der er ligesom ikke sket noget som helst fra regeringens side. Vi snakker jo lige nu om i omegnen af 1-1,3 mia. kr. i su-gæld om året; det er penge, der sådan set bare ryger ud af Danmark og ikke bliver betalt tilbage. Det er man da nødt til at gøre noget ved. Hvad er planerne for at prøve at gøre noget ved det?

Ministeren.

Jeg kan jo svare for mit eget ressort, og det er det, vi diskuterer her. Hvis man tager de her 27 mennesker, så har de 8 af dem under 1.000 kr. i gæld, 10 af dem har mellem 1.000 kr. og 10.000 kr. i gæld, 6 af dem har mellem 10.000 kr. og 100.000 kr. i gæld, og 3 af dem har over 100.000 kr. i gæld. Det vil sige, at den samlede gæld med et slag på tasken måske er 400.000 kr. Det koster mere for det danske samfund, hvis vi skal til at lave en selvstændig lov for at gøre det umuligt for dem at få statsborgerskab, end det gør at lade de her gældsposter forfalde helt.

Så jeg ved ikke, om det ikke bare er bedre, at man siger, at det i Danmark af og til er sådan, at vi ændrer indfødsretsreglerne og reglerne om permanent ophold, og når vi skal til det igen på et tidspunkt, er det her en af de ting, vi kan kigge på. Et selvstændigt lovforslag vil jo i omkostning langt, langt overstige den gæld, som der er tale om her.

Hr. Nick Zimmermann.

Okay, så som jeg forstår det, har regeringen ingen planer om at finde ud af, hvordan man inddriver den her misligholdte su-gæld. Det er i hvert fald det, jeg kan høre på ministeren, altså at der ikke er nogen som helst planer om det, hverken fra ministerens side eller generelt fra regeringens side. Det synes jeg da i virkeligheden er brandærgerligt.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, hvor mange mennesker med gæld der egentlig har fået et statsborgerskab i Danmark. Kan ministeren mon svare på det?

Ministeren.

Jeg er sikker på, at jeg kan lave et skriftligt svar, hvor jeg kan sige, hvor mange der har fået statsborgerskab. Jeg har det ikke lige i hovedet på nuværende tidspunkt.

Jeg vil også bare sige, at vi har seks beslutningsforslag foran os, og det bliver noget af et teaterstykke, hvis man skal stå og blive forarget og lægge mig nogle ord i munden om, at jeg slet ikke vil gøre noget, når det er en helt anden ministers område, vi snakker om, når det handler om at inddrive su-gæld fra udenlandske studerende, som tager ud af landet igen. Lad os nu holde det på det leje, hvor det hører hjemme, i stedet for at starte sådan her, for ellers bliver det altså virkelig en lang aften.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi starter nu ordførerrækken, og jeg byder velkommen til hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget her foreslår Dansk Folkeparti, at der fremsættes den nødvendige lovgivning, der kan forhindre udlændinge med misligholdt su-gæld i at få permanent opholdstilladelse eller indfødsret i Danmark. I Socialdemokratiet mener vi, at det er dybt kritisabelt, når udlændinge undlader at betale deres su-gæld, og at flere endda rejser ud af landet, selv om de endnu ikke har tilbagebetalt deres su-gæld. Som det jo står anført i beslutningsforslagets bemærkninger, er udlændinges misligholdte su-gæld steget med 800 mio. kr. på 3 år, hvilket efterlader dem med en stor gæld til statskassen på hele 1,3 mia. kr. Det er naturligvis fuldstændig uholdbart, det skal der ikke være nogen tvivl om. På den baggrund vil jeg også gerne takke Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Det er en vigtig problemstilling, og det er jo også en problemstilling, som flere regeringer tidligere har forsøgt at løse – desværre uden held.

Som reglerne er indrettet i dag, kan udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, opnå en permanent opholdstilladelse, på trods af at de har su-gæld. Det samme gør sig gældende for udlændinge fra tredjelande, da gæld i form af su-lån ikke er omfattet af betingelserne for permanent ophold. Foruden at omhandle udlændinge, der ønsker at få permanent ophold i Danmark, omhandler beslutningsforslaget også personer, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab.

Trods al sympati for forslaget vil jeg sige det sådan, at vi i Socialdemokratiet ikke for nuværende har nogen planer om, at der skal ændres på betingelserne hverken for opnåelse af permanent ophold eller dansk statsborgerskab. Reglerne er jo blevet strammet flere gange. Det er godt, at de er blevet det, og det er et bredt flertal i Folketinget, som står bag de nuværende regler. Så for nuværende kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget, men tak for at rejse debatten, og jeg vil bestemt ikke afvise, at det i forbindelse med en revision af reglerne på et tidspunkt kunne indgå i de drøftelser, både hvad angår permanent ophold og dansk statsborgerskab. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Okay, så jeg skal forstå det sådan, at i forhold til en person, på trods af at han muligvis har en stor su-gæld til den danske stat, som han ikke har nogen som helst intention om at betale tilbage, mener Socialdemokratiet ikke, at der skal strammes, således at han ikke kan få et dansk statsborgerskab. Altså, Socialdemokratiet mener, at det på trods af det bør være sådan, at den person vil kunne få et dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Nej, det skal forstås sådan, at vi for vel ikke engang 2 år siden lavede en stor aftale, der strammede reglerne for at opnå dansk statsborgerskab. Det er rigtig godt; det er en rigtig god aftale. Det er vigtigt, at det danske pas er noget særligt, og der skal være stramme regler for at kunne opnå det, men vi kan jo ikke hele tiden ændre reglerne for det. Derfor kunne det sagtens være, at man på et tidspunkt kunne kigge på, om det kunne indgå i det, men vi har ikke tænkt os at åbne hele den lovgivning igen på grund af det her ene element.

Hr. Mikkel Bjørn.

Selvfølgelig kan vi det. Hver eneste dag kunne vi vedtage ny lovgivning her i Folketingssalen, der strammede op på det her område, og det ville vi i Dansk Folkeparti gerne bakke op om. Vi deltager også gerne i forhandlinger om et nyt statsborgerskabscirkulære, for selvfølgelig er danskernes tryghed og sikkerhed, og i det her tilfælde ikke mindst velstand, i deres eget land helt afgørende for os som parti her i Folketinget. Vi er repræsentanter for danskere derude, som må lide under konsekvenserne af, at man ikke strammer op på det her område, når man har muligheden for det. Så jeg synes, at regeringen skulle indkalde til forhandlinger, så vi kan få strammet op, og så folk ikke kan have gæld til det offentlige og på trods af det få statsborgerskab på et senere tidspunkt.

Ordføreren.

Nu er det jo hr. Mikkel Bjørn, der stiller spørgsmålene, og mig, der har svarene, men hvis jeg kunne spørge den anden vej, kunne jeg have lyst til at spørge, hvorfor Dansk Folkeparti ikke bare havde det med til bordet og indgik i den aftale, der blev lavet om indfødsret for få år siden. Så kunne det jo sagtens have været, at det allerede nu havde været en del af reglerne. Men vi kan jo ikke i tide og utide ændre på regler, som trods alt også har stor betydning for menneskers liv og fremtid, og derfor må vi gøre det ordentligt, når vi så gør det.

Hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Der må jeg så lige rette ordføreren. Det havde vi sådan set med som et af vores krav. Jeg tror bare ikke, der var en opbakning til at gennemføre det. Men jeg synes sådan set, det minder lidt om en mangel på respekt over for danskerne, der bare skal holde for. Altså, hvorfor skal danskerne rende og knokle sig selv halvt ihjel og nu lige en ekstra dag om året med afskaffelsen af store bededag, for at der så kan være andre, der egentlig kan få nogle goder af det danske velfærdssamfund – tage noget su, bruge noget su-gæld og så lade være at betale det tilbage til danskerne? Det er da virkelig urimeligt. Har ordføreren og regeringen seriøst ikke tænkt sig at gøre noget ved det?

Ordføreren.

Som jeg har redegjort for i min tale, kan vi jo ikke ændre reglerne hele tiden og hver eneste dag, selv om der ville være et ønske fra et parti i Folketinget. Jeg tror sådan set også, at danskerne har en forventning om, at vi tager vores arbejde herinde seriøst og dermed også behandler den lovgivning, som handler om folks liv og rettigheder, seriøst og ikke ændrer den, hver eneste dag der er et nyt påfund om, hvad der kunne ændres i lovgivningen.

Hr. Nick Zimmermann.

Det bliver jeg nødt til at sige virkelig er en mærkelig holdning at have, altså at vi ikke kan ændre reglerne hele tiden. Selvfølgelig kan vi da ændre reglerne, når det bliver krævet, at der er noget, der skal laves om. Vi kan ikke ændre reglerne hele tiden, siger ordføreren, i forhold til danskerne. Men danskerne har da virkelig et oprigtigt ønske i forhold til, at vi ændrer reglerne, hvis der er nogle ting, der er til gode for dem. Så at sige, at vi ikke hele tiden kan lave nye udlændingeregler, fordi vi lavede nogle for 2 år siden, er da virkelig mærkeligt. Er det seriøst regeringens holdning? Hvad så, hvis der sker noget, der kræver, at der skal være noget hastelovgivning eller noget akut lovgivning inden for udlændingeområdet? Så vil man ikke gøre det, fordi man lavede en udlændingelov for 2 år siden, der i øvrigt ikke havde nogen af DF's punkter om at lave den her inddrivelse af gælden med.

Ordføreren.

Altså, jeg er godt med på, at hr. Nick Zimmermann repræsenterer et parti, som jo også leder lidt efter sin berettigelse og derfor finder tilbage til gamle opskrifter, som vel er, at hvis man hver eneste uge kan have en ny udlændingepolitisk diskussion og kan lave en ny aftale og en ny regel, kan man jo fylde spaltepladsen med det. Men det er bare ikke en seriøs måde at arbejde med et vigtigt politikområde på. Altså, det her handler om, hvordan vi passer på vores velfærdssamfund, og hvordan vi sikrer stramme regler for, hvem der kommer hertil, hvem der opnår rettigheder i vores samfund, og hvem der kan få et dansk pas. Det skal vi have stramme regler for, og så kan vi jo ikke gå og ændre det, hver eneste gang Dansk Folkeparti har brug for en ny overskrift.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak for ordet. Det specifikke beslutningsforslag her omhandler reglerne for permanent opholdstilladelse og indfødsret. Det er en aftale, som jeg selv var med til at indgå for par år siden, hvor vi ikke havde det her oppe at vende. Og det er jo egentlig en skam, for i bund og grund er jeg meget lydhør over for den problemstilling, der rejses her. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det er et problem, at der er folk, der forlader landet med en stor su-gæld. Og det problem har været voksende, og i nogle tilfælde har det været meget svært at inddrive gælden. Om det så falder under en bagatelgrænse for, hvornår man kan få indfødsret eller ej, kan man så tage en diskussion om i forbindelse med en aftale, hvor man vurderer reglerne for indfødsret i Danmark. Vi havde det ikke på det tidspunkt, hvor vi diskuterede det sidst, og det er jo egentlig en skam. Det bør ikke være sådan, at man kan nyde godt af det danske samfunds gavmildhed og så aldrig betale for det, man modtager.

Det er dog vigtigt for mig kort at nævne, at udenlandske studerende samlet set er en økonomisk gevinst for Danmark. Da vi forbedrede mulighederne for nylig for at hyre international arbejdskraft, var et af de elementer, vi gennemgik, at det skulle være lettere for udenlandske dimittender at blive i Danmark og arbejde, netop fordi det er så stort et bidrag til Danmark, til trods for at der også er nogle, der ikke betaler deres gæld.

Når vi i Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, er det, fordi vi synes, vi skal undersøge det her nærmere og så også finde en grænse for, hvornår vi synes noget er en bagatel eller ej. Det ville jo kræve, at vi åbnede aftalen om indfødsret i Danmark. Den er Dansk Folkeparti ikke med i, men det kunne være, at man har lyst til at være det på et senere tidspunkt. Nu har man i hvert fald et lille, omend meget, meget lillebitte hjørne, hvor man har en kraftig holdning til det her omkring misligholdt su-gæld. Jeg håber ikke, at det bare er det at have su-gæld i det hele taget, man er inde på her, men misligholdt su-gæld.

Så kan det jo være, at vi når frem til, at vi skal lave en ændring af reglerne om misligholdt su-gæld og så det at få permanent ophold eller statsborgerskab i Danmark. Jeg synes i hvert fald, at misligholdt su-gæld og også tilbagebetalingskrav vil være et oplagt element at føje til en revidering af aftalen i et eller andet omfang. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kan forsikre ordføreren om, at vi i Dansk Folkeparti har et langt katalog med forslag til stramninger på det her område. Så derfor vil jeg også spørge ordføreren – når ordføreren siger, at han faktisk er positivt stemt over for Dansk Folkepartis forslag på det her område – om ikke han vil indstille til, at regeringen indkalder til nogle forhandlinger på det her område, sådan at vi kan få strammet op på de områder, sådan at danskerne kan være bevidste om, at vi tager deres udfordringer seriøst, og at udlændinge selvfølgelig ikke både kan have gæld til det offentlige og samtidig senere få opholdstilladelse og på et tidspunkt måske ovenikøbet statsborgerskab.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke så meget inde i den del, der handler om, hvordan vi inddriver gæld. Det er ikke rigtig mit ressortområde. Men jeg vil da synes, det er naturligt, at hvis man forlader Danmark og man vender tilbage – og vi ved, at man har gæld i Danmark – så gør vi en indsats for at modregne den gæld i den løn, man så måtte modtage, når man kommer tilbage for at arbejde i Danmark på et tidspunkt.

Om vi så skal til at åbne indfødsretsaftalen igen her efter 2 år, ved jeg ikke rigtig, altså om det er noget, vi kommer til at kæmpe hårdt for. Men hvis det er tilfældet, at vi skal revidere nogle regler, er det her noget, vi er meget lydhøre over for. Jeg synes, der er meget rimeligt i det, man lægger op til her, selv om jeg også kan se for mig, at der er en bagatelgrænse, og vi bliver nødt til at diskutere, hvornår man synes det skal være udslagsgivende.

Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning.

Jeg forestiller mig egentlig ikke, at det er så svært at åbne den aftale, for regeringen sidder på et flertal nu og kan sagtens tage initiativ til at åbne den her aftale og vil formentlig også sagtens kunne få en ny aftale på plads, der vil sikre nogle ordentlige stramninger på det her område, som en bred vifte af partier vil kunne stå inde for. Så det undrer mig lidt, at der er den her tilbageholdenhed hos ordføreren og også hos Socialdemokratiets ordfører og hos ministeren i forhold til at åbne den her aftale og få strammet op. Hvis der er områder, hvor der kan strammes op, hvorfor så ikke udnytte den mulighed?

Ordføreren.

Jeg må forstå, at man fra Dansk Folkepartis side har stærke overvejelser om at gå ind i forliget eller måske vil søge adgang til at være en del af forliget. Man forlod det jo i sin tid meget hastigt lige pludselig uden rigtig at spille ind med nogen krav til aftalen. Men det viser sig, at I har en række krav, og det glæder mig, at man besinder sig, for vi vil jo gerne lave brede forlig i regeringen og vil også gerne diskutere det her – indfødsretsaftalen – på et tidspunkt også med Dansk Folkeparti, hvis man nu ændrer kurs.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mads Fuglede fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne takke forslagsstillerne for at fremsætte dette beslutningsforslag, som jeg faktisk mener italesætter en reel problematik.

I Moderaterne går vi ind for en stram udlændingepolitik. Det kræver overordnet set, at man overholder de danske regler og bidrager til samfundet. Vi går også ind for, at man udviser en særlig vilje og engagement for at opnå permanent ophold eller statsborgerskab.

Men jeg tror også, vi er nået til det punkt nu her, hvor vi har strammet reglerne gevaldigt, og jeg har sådan set lidt svært ved at se, hvor vi ellers kan stramme. Det er jo selvfølgelig klart, at det, at folk forlader Danmark med en gæld, på ingen måde er o.k.

Moderaterne kan imidlertid ikke støtte op om beslutningsforslaget, da vi mener, at det kræver en mere dybdegående undersøgelse, så vi kan sikre, at ændringerne ikke vil have utilsigtede konsekvenser. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Og jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Udlændinges misligholdte su-gæld handler i bund og grund om solidaritet, og derfor har SF også været beredvillige i forhold til det konstruktive arbejde med at nedbringe den. Jeg synes derfor også, at der kan være anslaget til en rimelighed i forslaget her, og alligevel er jeg ikke sikker på, at jeg kan se den rimelighed i praksis. Det er der et par grunde til.

For det første er permanent opholdstilladelse i forvejen et nåleøje, det er ekstremt krævende at komme igennem takket være mange års stramninger. I SF er vi meget skeptiske over for at stramme et garn, der i forvejen kvæler barnet, endnu mere. For det andet: Hvor stort er problemet reelt? Har forslagsstilleren undersøgt det? Givet at man i forvejen skal leve op til en lang række krav såsom fast arbejde for at opnå permanent opholdstilladelse, er der så reelt tale om, at su-gældsatte udlændinge render rundt og trækker permanente opholdstilladelser ud? Og for det tredje: Ifald de gør det, er tilbagebetalingsraten hos dem så ikke ret stor? Hvis de rent faktisk har arbejdet så meget og på anden vis opfyldt de strenge krav til den permanente opholdstilladelse, betaler de så ikke su-gælden tilbage?

Kort sagt tror jeg faktisk, at det her forslag, selv om det kan forekomme rimeligt på overfladen, så bare tilføjer yderligere stramninger og bureaukratisk tyngde til en lovgivning, der i forvejen er særdeles behæftet med begge dele. Af den grund kan SF heller ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Forslaget her synes vi i Danmarksdemokraterne faktisk er et ganske udmærket forslag. Lad mig starte med at sige, at hvis man som udlænding kommer til landet, og man mener, at man vil bidrage, fordi man faktisk vil det danske samfund, så er det selvfølgelig også positivt, at man vælger at sige, at man skal have noget uddannelse, hvis man mangler det.

Til gengæld er det jo så netop fuldstændig uacceptabelt, hvis man ikke betaler sin gæld tilbage og ikke siger tak for de muligheder, som det danske samfund har stillet til rådighed. Og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget her. For misligholdt su-gæld burde netop ligesom al anden gæld til det offentlige høre ind under det, der gør, at man, hvis man har det, så ikke kan få permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab.

Så igen vil jeg sige, at vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Først vil jeg gerne takke hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag – et forslag, der har til formål at skærpe kravene og lade misligholdt su-gæld være til hinder for opnåelse af permanent opholdstilladelse og indfødsret. Vi har i Danmark et meget generøst su-system. Den danske su er faktisk den højeste i verden, og derfor er det også en hån imod skatteyderne, at den samlede gæld for udenlandske studerende er nået op på 1,3 mia. kr. Det mener vi i Liberal Alliance er uacceptabelt. Derfor er vi i Liberal Alliance positive over for den del af forslaget, der handler om, at misligholdt su-gæld skal være til hinder for opnåelse af en permanent opholdstilladelse. Vi mener, det er rimeligt, at misligholdt su-gæld anses for at være forfalden gæld til det offentlige. Hvis det her forslag var fremsat som et særskilt beslutningsforslag, ville vi i Liberal Alliance kunne bakke op om det.

Liberal Alliance er en del af den nuværende aftale om indfødsret og dermed en del af aftalekredsen – en aftale, der blev indgået sammen med de nuværende regeringspartier og Det Konservative Folkeparti. I indfødsretsaftalen var vi med til at sikre en skærpelse af kravene for dansk indfødsret, for det er efter vores optik ikke en ret at få tildelt et dansk statsborgerskab. Et dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til, og tildeling af et statsborgerskab er en tillidserklæring fra det danske samfund og skal derfor ske under hensyntagen til sammenhængskraften i Danmark og på baggrund af strenge krav, heriblandt ingen forfalden eller misligholdt gæld til det offentlige.

Vi er i Liberal Alliance stolte af at være en del af aftalen om indfødsret, men vi er ligeledes også forpligtet, i forhold til at yderligere skærpelse skal drøftes i aftalekredsen. Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte dette beslutningsforslag, men vi er på ingen måde afvisende over for at tage forslaget med til en drøftelse sammen med de andre partier i aftalekredsen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og jeg er da glad for at høre, at endnu et parti bakker op om hensigten med det her forslag. Så er der igen det her med, at man er en del af en aftalekreds, og derfor kan man ikke stemme for. Og så hører jeg fra ordføreren, at man ikke er afvisende over for at tage det her med til aftalepartierne, og det vil jeg spørge lidt nærmere ind til. Har man rent faktisk tænkt sig at gøre det? Altså det, at man ikke er afvisende over for noget, er jo sådan en meget løs og uforpligtende hensigtserklæring. Så jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren blev lidt skarpere på, om Liberal Alliance rent faktisk har tænkt sig at tage det her med til de andre aftalepartier, sådan at vi kan få strammet op på det her område.

Ordføreren.

Altså, vi er i Liberal Alliance på ingen måde, som jeg også sagde, afvisende, men faktisk relativt positive over for den her del også; men ordføreren må også forstå, at vi jo er en del af den nuværende aftalekreds og derfor er forpligtet til, at skærpelser skal drøftes i den kreds. Men altså, vi er på ingen måde afvisende, men meget positive over for det.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ja, men det er jo lidt en gentagelse af det, der blev sagt før. Jeg forstår godt, at det skal drøftes i aftalekredsen. Jeg spørger bare, om ordføreren rent faktisk har tænkt sig at tage det her med til aftalekredsen og sige dér, at man ønsker, at der bliver strammet op på det her område. Eller siger man bare, at man ikke er afvisende, og så kan man ligesom undlade at forholde sig til det? Har man tænkt sig at gøre noget? Det er det, jeg spørger om.

Ordføreren.

Altså, vi vil gerne tage det her forslag med, når vi næste gang mødes og drøfter indfødsretsaftalen.

Tak for det. Og der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten om at lade misligholdt su-gæld være til hinder for at opnå permanent opholdstilladelse og indfødsret. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at det giver god mening at ligestille gæld til det offentlige, sådan at misligholdt su-gæld også skal have en konsekvens. Vi støtter derfor beslutningsforslaget. Vi ønsker samtidig at stramme reglerne for permanent ophold og indfødsret og ønsker en forhandling på hele området, som vi håber ministeren snart indkalder ordførerne til. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen det er egentlig lidt i forlængelse af mit spørgsmål til Liberal Alliance. Har Konservative tænkt sig at tage initiativ til, at der bliver indkaldt til møde i aftalekredsen, så der kan blive strammet op? Det kan godt være, ordføreren sagde det, men jeg missede det lige så.

Ordføreren.

Jeg har faktisk nævnt over for ministeren tidligere, at vi ønsker en forhandling både i forhold til indfødsret og permanent ophold og også i forhold til familiesammenføring.

Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg er rigtig glad for, at Konservative tager ansvar på det her område. Jeg synes, de andre ordførere var lidt mere vævende i forhold til en forpligtende hensigtserklæring om, at man ville indkalde til en forhandling i aftalekredsen. Så det er jeg glad for, og tak for det.

Ordføreren.

Tak. Nu tænker jeg, at det jo selvfølgelig er ministeren, der skal indkalde til forhandlinger – jeg har nok lidt svært ved, at det er mig, der skal gøre det. Det gør jeg gerne, men jeg tænker, at det er noget, ministeren skal stå for. Men vi har i hvert fald nævnt over for ministeren, at det ønsker vi der bliver indkaldt til.

Så er der en kort bemærkning til hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Det er mere sådan et opklarende spørgsmål: Er det her så De Konservative, der giver udtryk for, at man vil forlade den forligskreds, man er en del af, siden man nu ønsker at ændre aftalen? Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren, værsgo.

Nej, sådan skal det ikke forstås. Det skal forstås sådan, at vi støtter beslutningsforslaget og vi ønsker forhandling på området – på indfødsretsområdet og om permanent ophold og familiesammenføring.

Hr. Mads Fuglede for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Men det er da en lidt spøjs måde at indgå forlig på, altså at aftale noget i en kreds og så bagefter gå ud og genforhandle forliget i offentligheden. Det plejer da som regel at føre til, at man forlader et forlig.

Ordføreren, værsgo.

Jamen nu støtter vi det her forslag, fordi vi synes, det er et udmærket forslag, at det skal have konsekvens, hvis man har misligholdt gæld til det offentlige, og at man ligesom sidestiller su-gæld med, hvilken gæld man ellers kan have til det offentlige. Så det forslag støtter vi, og det håber vi selvfølgelig at der så er flertal for her i Folketingssalen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at gæld selvfølgelig skal inddrives, uanset om det er su-gæld, eller hvad det er, under behørig hensyntagen til den tilbagebetalingsevne, der er hos skyldneren. Jeg synes, vi skal se på, hvordan man kan sikre, at gæld bliver indkrævet. Jeg synes til gengæld ikke, man skal blande det sammen med hverken permanent ophold eller statsborgerskab.

Hvis vi går tilbage til grundloven fra 1849, var der jo en række undtagelser for, hvem der kunne få stemmeret. Fruentimmere, folkehold, fallenter, fjolser, fremmede og forbrydere er i hvert fald nogle af dem; jeg tror ikke, jeg fik nævnt alle syv. Men en af dem var netop fallenter, og man kan sige, at der har vi jo gradvis siden da sikret, at adgang til de fulde demokratiske rettigheder ikke skal være betinget af, om man har gæld til det offentlige. Derfor synes jeg også, at det vil være en indskrænkning af de demokratiske rettigheder, hvis vi gør det her til genstand for noget, som gøres til en betingelse for opnåelse af statsborgerskab, hvis man i øvrigt opfylder de øvrige betingelser, der er. Så derfor kommer Enhedslisten ikke til at støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget. Der er rigeligt med snubletråde på vejen mod permanent ophold og statsborgerskab i Danmark, og de fleste analyser viser jo, at en nemmere adgang dertil ville være integrationsfremmende og sikre, at man i langt højere grad ville bestræbe sig på at opnå arbejde og tilknytning og netværk, og derfor vil det her være en yderligere barriere, som vil føre den forkerte vej. Studerende, der af helbredsmæssige, familiemæssige eller psykiske årsager kortvarigt måtte komme i gældsproblemer i forhold til deres su-gæld, men som indgår fornuftige afdragsordninger og aftaler med det offentlige om at tilbagebetale, skal ikke straffes yderligere, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var alligevel noget af en melding fra Folketingets talerstol, at det simpelt hen skulle være »integrationsfremmende«, at man kan få opholdstilladelse og dansk statsborgerskab i Danmark, på trods af at man skylder den danske stat penge og muligvis aldrig nogen sinde har intentioner om at betale de penge tilbage. Det er sådan set bare det, vi ønsker en opstramning på her, altså at man selvfølgelig ikke både skal kunne skylde den danske stat penge og dermed danske skatteydere penge og samtidig få belønning i form af opholdstilladelse og statsborgerskab. Men det skulle simpelt hen være »integrationsfremmende«, at vi på trods af den gæld vælger at give folk opholdstilladelse og statsborgerskab.

Ordføreren, værsgo.

Radikale mener, at gæld skal inddrives og tilbagebetales, uanset hvem der har den og hvordan man har opnået den gæld, og det står vi ved.

Der er faktisk lavet undersøgelser, der viser, at det, man kaldte paradigmeskiftet, altså de dårligere muligheder for at kunne opnå permanent ophold, hvor f.eks. netværk, tilknytning og arbejde ikke i samme grad talte med i opnåelsen af permanent opholdstilladelse, faktisk har skadet integrationen i Danmark, og de undersøgelser vil jeg opfordre hr. Mikkel Bjørn til at orientere sig i.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Mener ordføreren også, at det har været integrationshæmmende, at vi eksempelvis har en begrænsning på at få dansk statsborgerskab, hvis man har begået personfarlig kriminalitet eller kriminalitet i det hele taget? Er det også integrationshæmmende?

Ordføreren, værsgo.

Nej, de ting tænker jeg ikke umiddelbart der er en korrelation imellem, og det har jeg heller ikke sagt fra Folketingets talerstol. Jeg har blot påpeget, at der er lavet undersøgelser af, at det paradigmeskifte, der sker, hvor tilknytning, netværk, arbejde og deltagelse i fodboldklub ikke i samme grad tæller, faktisk har skadet integrationen i Danmark, og derfor ser vi gerne, at man i højere grad kan få en belønning i det danske samfund i form af et permanent ophold eller et statsborgerskab, fordi det faktisk vil styrke integrationen betydeligt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører i rækken, som er fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Dansk statsborgerskab er ikke afgørende for Gældsstyrelsens inddrivelsesindsats, så jeg ser ikke logikken i at gøre dette til hinder for opnåelse af hverken permanent opholdstilladelse eller indfødsret. Tværtimod gør det det endnu sværere for staten at inddrive su-gæld, hvis personerne ikke har ophold i Danmark. Hvis staten skal have nogen chance for at inddrive su-gælden, kræver det netop, at personen er her. Der er allerede urimelig høje krav til at få opholdstilladelse og i særdeleshed indfødsret, og i Alternativet mener vi absolut ikke, at kravene skal skærpes yderligere, og Alternativet er imod forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner, at der allerede er urimelig høje krav. Mener Alternativets ordfører, at det er et urimelig højt krav, at man ikke både kan have gæld til det offentlige, altså skylde danske skatteydere penge, og så samtidig opnå opholdstilladelse og statsborgerskab i Danmark?

Ordføreren.

Vi mener, at det er for høje krav, at man ikke kan have en eller anden form for gæld til det offentlige og så ikke opnå statsborgerskab.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Okay. Det må jeg sige. Det synes jeg naturligvis er en fuldstændig absurd melding. Altså, det er simpelt hen et for højt krav, at vi siger: Selvfølgelig kan du ikke både skylde os penge, skylde danske skatteydere, der går på arbejde hver eneste dag, penge, og så samtidig få permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Det er simpelt hen et urimelig højt krav. Det må jeg sige at jeg er forundret over at man mener fra Alternativets side.

Ordføreren.

Det er det, vi mener.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti mener, at mennesker, der ikke har tilbagebetalt deres gæld til det danske samfund, ikke kan få permanent opholdstilladelse og senere statsborgerskab. Det synes vi ikke giver nogen mening at de kan. I Dansk Folkeparti mener vi, at udlændinge uden dansk statsborgerskab ideelt set slet ikke burde kunne modtage ydelser i Danmark. Og som jeg sagde indledningsvis, er der desværre ikke opbakning til den model, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi får strammet op på det her område, sådan at udlændinge, der kommer til Danmark, bidrager til samfundet og ikke bare tærer på vores offentlige ydelser og vores samfundsmæssige gæstfrihed og velvillighed uden at give noget tilbage.

Skatteministeren har oplyst, at der samlet set er 12.000 herboende udlændinge, der har misligholdt gæld til inddrivelse pr. 31. december 2022. De 12.000 udlændinge skylder i alt 953 mio. kr., hvoraf 710 mio. kr. er gældsposter vedrørende su-lån, og samlet set er ca. 243 mio. kr. tilbagebetalingskrav på su.

I samme svar oplyses det, at herboende udlændinge fra Somalia, Tyrkiet, Irak, Syrien og Afghanistan udgør topfem over de hyppigst forekommende skyldnere. Mere end en tredjedel af de skyldnere kommer fra et af de fem lande, og samlet set skylder herboende somaliske, tyrkiske, irakiske, syriske og afghanske statsborgere 292 mio. kr. i misligholdt su-gæld. Med mere end en fordobling af den samlede gæld på bare 3 år til 1,3 mia. kr., virker det til, at flere udlændinge bevidst spekulerer i at optage su-gæld uden nogen intention om nogen sinde at betale gælden tilbage.

Det finder vi i Dansk Folkeparti helt urimeligt over for danske skatteborgere. Det danske samfund skal ikke betale for, at udlændinge stikker af fra deres forfaldne gæld, og udlændinge, der undlader at betale forfalden gæld tilbage, skal slet ikke siden have opholdstilladelse eller statsborgerskab i belønning.

Vi foreslår derfor, at reglerne for permanent opholdstilladelse og indfødsret strammes, så forfalden su-gæld, herunder også misligholdt gæld i form af tilbagebetalingskrav, gøres til en hindring for opnåelse af permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret. Vi håber, at der her i Folketinget kan findes opbakning til den helt rimelige og nødvendige stramning. Tak for ordet.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.