Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 115:

Forslag til folketingsbeslutning om en akutpakke til erhvervsskolerne og genopretning af erhvervsskolernes økonomi.

Af Mai Villadsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 21.04.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tusind tak, formand. Vi har nogle fantastiske erhvervsuddannelser i Danmark, og sidste år uddannede de over 25.000 unge. Det er rigtig godt, men de lider også økonomisk nød, og derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag. Jeg tror, at vi næsten alle sammen i den her sal kan være enige om, at vi har behov for flere unge på erhvervsuddannelserne – i virkeligheden ikke kun unge, men folk fra vores land. Vi har en fælles målsætning: Vi skal simpelt hen have flere på erhvervsskolerne.

Det kræver mange forskellige ting, ikke kun økonomi. Det kræver, at vi gør noget i folkeskolen. Det kræver, at vi ændrer rigtig meget i vores uddannelsessystem. Men det kræver også, at vi har nogle skoler, som har en holdbar og stærk økonomi, så de kan fastholde dygtige lærere, sådan at de kan blive ved med at drive en god skole. Derfor blev jeg også glad, da jeg læste i regeringsgrundlaget, at regeringen faktisk agter at gøre noget, også ved erhvervsskolernes økonomi. Og derfor undrede det mig desto mere, da jeg så finanslovsforslaget og den finanslov, som det endte med at blive, hvor man ikke rakte en redningskrans ud til erhvervsskolerne.

Derfor vil jeg og en række andre gerne række en redningskrans ud til regeringen, for vi er mange, der faktisk gerne vil være med til både at finde penge, men også til at sikre, at der kommer en løsning på det problem, vi står med. For kort fortalt har de sidste år været hårde. 800 medarbejdere blev fyret alene i 2022 som følge af faldende elevtal, men også fordi økonomien er stram på grund af stigende priser m.v. Derfor lægger vi op til her, at det ikke skal være et fast beløb, men at man fra regeringens side indkalder til en forhandling, så vi sammen kan se på den her udfordring. Tak.

Tak til fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak til medlemmerne af Enhedslistens folketingsgruppe, som har fremsat det her beslutningsforslag om en akutpakke til erhvervsskolerne og om genopretning af erhvervsskolernes økonomi. I bemærkningerne til forslaget og i den indledende tale fra Enhedslistens ordfører nævnes der også de afskedigelser, der har været på erhvervsskolerne det seneste år.

Jeg vil godt starte med at slå fast, at vi fra regeringens side ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, sådan som det fremgår af regeringsgrundlaget. Sidste år blev der er uddannet godt 27.000 faglærte i Danmark, men der er heldigvis gode og meningsfulde jobs til mange, mange flere. Det handler om omsorg for de ældre, hvad angår social- og sundhedshjælpere og -assistenter; det handler om den grønne omstilling, bl.a. de tekniske fag i byggeriet og i transportsektoren; det er industrivirksomhederne; og det er alle de andre opgaver, som faglærte arbejder med hver eneste dag.

Men over de sidste mange år er elevtallet på erhvervsuddannelserne samlet set faldet, mens det er steget på det almene gymnasium, stx. Derfor er det også naturligt, at erhvervsskolernes taxametertilskud samlet set er faldet, og derfor er det også naturligt, at der samlet set er brug for færre undervisere til at undervise færre elever. Skolernes bevillinger er nemlig tilpasset elevtallet.

Problemet for Danmark og for skolerne og for de mange unge og voksne, der går på erhvervsuddannelserne ikke mindst, er, at der er for få af dem, der vælger en erhvervsuddannelse, som også gennemfører den. Derudover har aktiviteten og søgningen på teknisk gymnasium, altså htx, været dalende de seneste år, hvilket også kan have bidraget til afskedigelser på erhvervsskolerne i 2022. Det er jo sådan, at en ret stor del af erhvervsskolernes økonomi består af gymnasieaktivitet.

I regeringsgrundlaget understreger vi, at vi vil investere i erhvervsuddannelserne. Vi vil investere i det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og med fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder særlig den grønne omstilling. Finansloven for 2023, som vi har indgået aftale om med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, er ud over at være, hvad den jo altid er, et politisk kompromis om landets finanser, også en speciel finanslov, der er forhandlet midt i et kalenderår og med fokus på sikker drift. Og det er noget, der gør den lidt særlig.

Alligevel er der faktisk på den her særlige finanslov for 2023 videreført en ordning med, at ledige kan få 110 pct. af dagpengesatsen udbetalt, hvis de uddanner sig på en erhvervsuddannelse – noget, som bl.a. har stor betydning for social- og sundhedsskolerne. Vi har forhøjet særtilskuddet til mindre erhvervsskoler uden for de større byer. Det er tredoblet til 30 mio. kr. Der er blevet afsat midler til arbejdsmarkedsuddannelserne, altså amu. Der er afsat midler til den forberedende grunduddannelse – endda et betragteligt beløb. Grunden til, at det er relevant i den her diskussion, er, at der er en ret høj overgang fra den forberedende grunduddannelse til erhvervsuddannelserne. Derudover er det også sikret, at elektrikeruddannelsen, der er en af de største erhvervsuddannelser, er blevet styrket med flere undervisningsuger og dermed også mere økonomi.

Forberedelsen af finanslovsforslaget for 2024 er vi i fuld gang med og langt med. Det er også en finanslov, der i højere grad vil afspejle de prioriteter, der fremgår af regeringsgrundlaget, herunder på erhvervsskoleområdet. Jeg håber derfor også, at mange partier vil stå bag den finanslov, som skal forhandles til efteråret.

Om forslaget om en akutpakke vil jeg sige, at rigtig meget jo er forsøgt gennem årene for at øge tilgang til erhvervsuddannelserne. Meget er også forsøgt for at få færre til at falde fra, når de først er begyndt, både de unge og de voksne, men vi får stadig væk uddannet for få faglærte, altså ca. 27.000 om året. Og vi må nok også erkende, at de lette løsninger er testet af, og de virkede ikke. Jeg tror, en af årsagerne er, at erhvervsskolernes udfordringer nok er mere strukturelle, end de er akutte. Jeg tror f.eks., vi skal forholde os mere specifikt til de enkelte brancher og fag, som dækker de mere end 100 faglige uddannelser, som der samlet set er på erhvervsuddannelserne.

Samtidig tror jeg, vi skal se på hele uddannelsesvejen. Jeg synes personligt, at de ambitioner, der er i folkeskolens formålsparagraf om almen dannelse, er meget smukke, men at det i praksis bliver udfoldet alt for snævert. Det er, som om vi har mistet balancen mellem fagenes praktiske side og teoretiske side. Vi har brug for en bedre kobling mellem teori og arbejdslivet, og vi skal turde tage diskussionerne om, hvordan vi får virkeligheden ind i timerne, så alt ikke bliver så abstrakt, som det er i dag for mange elever i folkeskolen.

Sådan en folkeskole, der knytter sig tættere an til arbejdslivet, tror jeg også vil tænde en interesse for det faglærte arbejde i flere elever.

Vi skal også se på de unges grundlag for at vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen – altså, om det valg er tilstrækkeligt oplyst. Min påstand er nok, at mange reelt træffer det valg i blinde. Selv om vi har mere end 12.000 timers undervisningspligt i Danmark, er der mange, der reelt vælger uddannelse efter folkeskolen uden at ane, hvad der er af muligheder. Endelig er der også behov for se på vejene fra voksen- og efteruddannelsessystemet og ind på de faglærte uddannelser.

Der er altså behov for at skrue på flere knapper for at få uddannet flere faglærte, men det skal være med dét fokus, altså at få flere faglærte, og ikke midlertidige akutpakker, hvis man spørger mig. Opgaven er ikke at hjælpe skolerne; opgaven er at hjælpe samfundet med flere faglærte, hjælp de unge med at vælge ungdomsuddannelse og hjælpe de voksne med at få en uddannelse sent i livet.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser. Det er f.eks. nærliggende at se på, hvordan der skabes et mere robust økonomisk grundlag for at drive erhvervsskoler, hvilket kan være mere administrativt tungt end for gymnasier, hvor eleverne groft sagt træder ind ad døren den ene dag og først går ud ad døren igen 3 år efter. Det er lidt mere kompliceret på en erhvervsuddannelse.

Når alt det her er sagt, vil jeg også sige, at erhvervsuddannelserne jo i virkeligheden lidt er et Christiansborgord. Det findes ikke rigtig i den virkelige verden. Her findes der landbrugsskoler, som mange steder er flotte og velfungerende og i øvrigt har en stigende søgning, særlig blandt de helt unge, så findes der social- og sundhedsskoler, som også har haft stigende søgning – jeg har lige set tallene fra januar i år, og det ser rigtig flot ud. Vi har de højeste tal siden 2017, da man omlagde uddannelserne. Men jeg kender også flere tekniske skoler, som virker noget mere nedslidte end både landbrugsskolerne og sosu-skolerne gør, og hvor jeg synes at man særlig de steder, hvor der er uddannelser, der er meget tæt knyttet til den grønne omstilling, halter for langt bagefter, både hvad angår lærernes kompetencer, og hvad angår det faglige udstyr. Der trænger de skoler nok til lidt mere kærlighed, end de får i dag.

Vi har ikke fra regeringens side lagt os endeligt fast på konkrete tiltag til, hvad der skal sikre flere faglærte, men vi er i gang med at se meget grundigt på udfordringer og mulige løsninger og vil i den forbindelse tage inspiration fra alle, der arbejder omkring uddannelserne. Det gælder også lærlingeoprøret, som heldigvis, synes jeg, er nævnt i beslutningsforslagets bemærkninger, og som har været et meget tiltrængt og relevant indlæg i debatten om erhvervsuddannelserne fremtid.

Løsningerne bliver altså identificeret sammen med de mennesker, der er omkring uddannelserne, herunder arbejdsmarkedets parter, og det er vigtigt for mig, at vi gør noget klogt frem for noget akut. Vi skal finde løsninger, som tager fat om problemets rod, så vi ikke år efter år har den samme diskussion om mangel på faglærte. Det er med de ord, jeg vil sige, at regeringen ikke støtter forslaget, men til gengæld ser frem til diskussionen og den fortsatte debat. Tak for ordet.

Første korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tusind tak, og tak til ministeren for en tale, som jeg langt hen ad vejen er meget enig i. Der er behov for en mangfoldighed af løsninger, hvis vi skal komme problemet med, at der mangler erhvervsuddannede i det her land, til livs. Så det er der ingen tvivl om.

Men der, hvor jeg står af, er, når ministeren siger, at der ikke skal akutte løsninger til. Jeg må bare påpege, at det også er det, som lærlingeoprøret siger at der er behov for; det er det, fagbevægelsen siger at der er behov for; det er også det, skolerne siger at der er behov for. Og nej, det her skal ikke laves for at hjælpe skolerne, som ministeren siger, men for at hjælpe samfundet. Men skolerne er jo dem, der faciliterer, at de her unge mennesker eller mennesker i det hele taget, der går på en erhvervsuddannelse – hvad end det er en sosu-skole, en landbrugsskole eller en teknisk skole – bliver klædt på og kommer ud og gennemfører. De har måttet fyre 800. Berører det ikke ministeren, at der er så mange – både fagbevægelse, skoler og lærlingeoprøret – som mener, at der både er behov for noget strukturel, men også akut økonomisk hjælp?

Ministeren.

Jeg vil måske starte med at sige, at det er rigtigt, at der er færre ansatte på erhvervsskolerne nu, end der var for 1 år siden. Men pr. elev er der sådan set flere ansatte nu, end der var for 10 år siden. Den økonomi, der bruges pr. elev, er også svagt stigende. Så det er ikke sådan, at erhvervsskolerne pr. elev er økonomisk udsultet, men det er klart, at jo færre elever der kommer i klasserne, jo færre taxameterpenge kommer der, og jo dyrere er det at drive undervisningen. Og det er heldigvis ikke sådan, at tekniske skoler bare lukker et hold, hvis der kun sidder 11 i klassen. Heldigvis driver de undervisningen, og det er jeg jo kun glad for. Så det er slet ikke for at negligere udfordringerne. Det er bare for at sige, at det ikke er sådan, at erhvervsskolerne samlet set har været underlagt voldsomme nedskæringer. Det er snarere sådan, at de har haft kraftig elevtilbagegang, og det er det, jeg synes er udfordringen.

Fru Mai Villadsen.

Nej, jeg er jo glad for, at dengang vi havde et tættere samarbejde med Socialdemokratiet, var vi sammen om at stoppe nedskæringerne også på uddannelserne her. Udfordringen er bare, at selv om der kommer flere penge, stiger udgifterne også. Og det er den virkelighed, man har mødt særlig i den her periode efter krigen i Ukraine, hvor priserne virkelig er steget.

Mit spørgsmål skal egentlig være meget enkelt: Hvornår kommer der så nogen økonomiske løsninger? Regeringen har skrevet det, og man varsler måske noget i finansloven, men kan vi være sikre? For samtidig sidder vi i nogle andre forhandlinger, hvor det ser ud til, at der måske først kan komme penge på bordet fra 2027 og 2028. Er det først der, hvor man kan forvente noget fra erhvervsskolernes side?

Ministeren.

Nej. Vi sidder og arbejder på finansloven for 2024, og af den vil regeringens prioriteter fremgå, herunder erhvervsskoleområdet. Jeg kommer ikke til at kunne sætte tal på i dag, men det er jo så på den anden side af sommerferien i slutningen af august.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Bøjede søm, forældet værktøj og hundredvis af fyringer er realiteten på mange af landets erhvervsskoler, og så står ministeren på talerstolen og siger, at der ikke er brug for nogen akutpakke, for tingene skal gøres klogt. I Danmarksdemokraterne har vi selv foreslået en akutpakke, og vi havde selv et forslag med til finanslovsforhandlingerne og har fremlagt vores eget finanslovsforslag, og det havde vi også med til forhandlingerne med regeringen. Jeg undrer mig, for i valgkampen var der ikke den ting, man ikke ville gøre for erhvervsskolerne, og man var ude at love alt muligt, og regeringen har også lovet, at der vil komme midler til erhvervsskolerne. Så bruger ministeren den undskyldning, at man lavede en finanslov midt i året. Altså, det er jo ikke nogen undskyldning for ikke at prioritere erhvervsskolerne. Så hvad er baggrunden for, at regeringen ikke har levet op til det, den lovede i valgkampen?

Ministeren.

Socialdemokratiet gik til valg på et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne fra 2024 på mellem 400 og 500 mio. kr. Venstre gik også til valg på en styrkelse af erhvervsuddannelserne, men med et lidt andet beløb, og jeg husker ikke, om Moderaterne også på samme måde havde en økonomisk prioritering af erhvervsuddannelserne. Men det er sådan set noget, alle tre partier er enige om at skulle prioritere. Jeg kommer som sagt ikke til at kunne sætte beløb på i dag, men jeg kan sige, at jeg er dybt opmærksom på, at det, der var vores eget valgløfte, var, at vi fra 2024 ville styrke erhvervsuddannelserne økonomisk, og at det i øvrigt også står i regeringsgrundlaget, at erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Spørgeren.

Jeg undrer mig bare. Når alle, både erhvervsskolerne og andre, er ude at sige, at der akut er brug for hjælp, fordi der er forældet værktøj og skoler, der har huller i taget, og andet, hvorfor er det så, at man skal vente til 2024? Hvorfor er det så, at man ikke har prioriteret det i den her finanslov? Det undrer mig bare, men måske kan ministeren oplyse, om der bliver indkaldt til nogle forhandlinger om erhvervsskolerne og økonomien for erhvervsskolerne.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at der faktisk er flere elementer i den netop indgåede finanslovsaftale, der direkte eller indirekte støtter erhvervsuddannelserne. Der er en ret kraftig opprioritering af elektrikeruddannelsen, der er en af de største erhvervsuddannelser. Der er en tredobling af tilskuddet til erhvervsskolerne uden for de største byer. Der er en videreførelse af det her med, at man, hvis man er arbejdsløs, kan tage uddannelse på 110 pct. af dagpengene. Som jeg sagde i min tale, har det en ret stor betydning for social- og sundhedsskolerne, og så er der en ret kraftig styrkelse af fgu, som er en meget vigtig overgang til erhvervsuddannelserne. Så der er flere forskellige initiativer. Regeringens økonomiske politik vil jo blive diskuteret i sin rette sammenhæng, når finansloven skal forhandles. Tingene vil ikke blive diskuteret sådan løsrevet fra hinanden.

Næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det, og også tusind tak for en meget fin tale fra ministerens side. Jeg synes ikke, at der er nogen tvivl om, når man hører ministeren tale om det her emne, at det er noget, der ligger ministeren meget på sinde, og at man gerne vil styrke erhvervsskolerne, og det trøster mig, i forhold til at vi nok skal få set på det her på et tidspunkt. Jeg er også meget enig med ministeren i, at de langsigtede løsninger skal laves klogt. Men jeg undrer mig dog alligevel over, at regeringen ikke kan se, at der er behov for en akutpakke her og nu, indtil vi finder ud af, hvad de langsigtede løsninger skal være. Ministeren nævner, at afskedigelser ude på skolerne bunder i færre elever. Det er rigtigt nok, at det er en af forklaringerne på det, men det gør det jo ikke mindre kritisabelt, at der er 800 færre ansatte ude på skolerne til at undervise eleverne. På ministeren har jo ret i, at et hold på 11 elever koster mere end et hold på 15, hvis man får penge pr. elev. Samtidig er uddannelsernes økonomi enormt konjunkturafhængig og afhængig af eleverne. Så er der ikke behov for, at vi akut, nu og her, sætter ind med en finansiering til erhvervsskolerne, indtil vi finder ud af, hvad den kloge løsning er, i fællesskab, bl.a. på grund af de faldende elevtal, men også på grund af de stigende priser?

Så får ministeren lejlighed til at svare.

Min egen oplevelse er, at landbrugsskolerne faktisk fremstår godt og har det godt. Der bliver bygget til flere steder. De er populære. Der er flere, der søger dem. Sosu-skolerne har overrasket mig positivt. Handelsskolerne er lidt en historie for sig, som jeg ikke lige vil komme ind på her. Men de tekniske skoler synes jeg nogle steder – langtfra alle steder – fremstår temmelig nedslidt, og særlig de steder, hvor man er meget tæt knyttet til den grønne omstilling, synes jeg at udstyret fremstår utidssvarende og faglærernes kompetencer ret hurtigt bliver forældet. Det er ét sted, hvor jeg kan se at der er behov for at sætte ind. Det er ikke noget med, at det er akut, og at det behøver at ske i maj i stedet for i november. Hvis man kigger på social- og sundhedsuddannelserne, handler det egentlig ikke om sådan de fysiske rammer omkring uddannelserne, men mere om, at det er en elevgruppe, som for manges vedkommende har det svært. Det er faktisk mest de voksne; rigtig mange taler ikke godt nok dansk til at kunne gennemføre uddannelsen. Og der er det for mig sådan set ikke så meget et spørgsmål om at skulle købe alt muligt udstyr eller efteruddanne lærerne. Det er faktisk mere et spørgsmål om at prøve at hjælpe de elever, som egentlig har fagligheden på plads, men som måske har nogle sproglige forudsætninger eller nogle personlige forudsætninger, der gør, at de har svært ved at blive på uddannelsen. Så det er derfor, at jeg gerne vil være lidt mere præcis.

Tak. Så er det fru Astrid Carøe for sit andet spørgsmål.

Tak for det. Jeg er meget enig med ministeren i, at det er forskellige problemer, som der er ude på skolerne, og derfor er det også helt rigtigt, at vi ikke fra Christiansborgs side kan vide, specifikt hvad pengene skal bruges på. Men ikke desto mindre siger skolerne, at der har været markante besparelser, både på grund af faldende elevtal – det giver sig til udtryk i de seneste tal, vi har fået, med de 800 afskedigelser – men også på grund af de stigende priser på både udstyr og materialer. Og derfor er der behov for en akutpakke her og nu, ligesom vi, i øvrigt i samarbejde med Socialdemokratiet, har givet til vuc-sektoren over en årrække, indtil vi finder ud af, hvad den langsigtede kloge løsning er for dem. Kan vi ikke gøre det samme med erhvervsuddannelserne, indtil vi finder ud af, præcis hvor det er, vi skal sætte ind, og finder penge til det på finansloven?

Ministeren.

Altså, regeringen kommer jo til at præsentere sit finanslovsforslag i slut august. Det er trods alt lige om lidt. Vi skal også på sommerferie. Og efter det skal finanslovsforslaget jo forhandles, og det ville jo være naturligt for en regering, der hævder i sit regeringsgrundlag, at man vil prioritere erhvervsuddannelserne, at det også afspejler sig i den økonomiske politik i den første rigtige finanslov, altså den første, der ikke er forhandlet sådan lidt atypisk midt i et år. At gøre noget akut synes jeg er noget, man gør, hvis der er noget, der er ved at falde sammen om ørerne på en. Men jeg mener egentlig, at de udfordringer, der er i erhvervsskolesektoren, er mere strukturelle, og at det derfor ikke er noget, der skal panikkes igennem, fordi der er 3 måneder, til finanslovsforslaget bliver fremsat.

Næste korte bemærkning er til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for en rigtig god tale, og jeg glæder mig meget til, at vi skal forhandle om erhvervsuddannelserne med regeringen. Jeg har lyst til at spørge lidt ind til det her med det akutte, for jeg har nu hørt ministeren sige flere gange, at vi bruger flere penge pr. elev nu. Og det er jo klart, for små hold er bare meget dyrere. Men anerkender ministeren ikke, at der er en eller anden bund under, hvor mange undervisere vi kan undvære? Og skal vi ikke have gjort noget ved at sikre, at der er undervisere nok, fordi det betyder noget for det faglige niveau, der er på erhvervsuddannelserne?

Ministeren.

Der er omkring 17.000 ansatte. Det var der i 2022, og i 2021 var der 18.000. Så det er jo faldet, og det er også det, der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Og der er selvfølgelig en grænse for, hvor små holdene kan være. Heldigvis er erhvervsskolerne jo lidt store organisationer, så det kan godt være, man har 20 tømrerlærlinge inde på et hold og så til gengæld 7 glarmesterlærlinge inde på et andet hold. Og det ene giver overskud på taxametrene, og det andet giver underskud, og skolernes opgave er så at få det til samlet at balancere. Og det er ikke sådan, at erhvervsskolernes likviditet eller økonomi er ved at falde sammen om ørerne på dem. Men det er sådan, at der er nogle strukturelle økonomiske udfordringer, jeg nævnte nogle af dem lige før, som jeg synes skal adresseres politisk. Men jeg er på ingen måde i panik over, at vi ikke forhandler i dag, men at finansloven først fremlægges til august.

Fru Lotte Rod.

Jeg vil gerne spørge ind til en anden ting, som jeg synes ministeren sagde i sin tale, nemlig at regeringen vil give penge til erhvervsskolerne taget fra administration på gymnasierne. Jeg går ud fra, at jeg hørte forkert. Jeg går ud fra, at regeringen har tænkt sig at finde nye penge til erhvervsuddannelserne og ikke vil tage penge fra gymnasierne begrundet i, at eleverne går der i 3 år.

Ministeren.

Nu forstår jeg til sidst, hvad det er, der henvises til. Når man sammenligner taxametrene, er det jo en årselev, altså, skolerne får taxameter for en årslev på mureruddannelsen og for en årselev på gymnasiet. Men en årselev på mureruddannelsen kan godt dække over fire eller fem elever, der har været inde på fire forskellige hovedforløb, og mit argument er bare, at du ikke en til en kan sammenligne de beløb, dels fordi det er meget dyrere at have værkstedsundervisning, hvor man skal lægge mursten oven på hinanden, end at have klasseundervisning, men også fordi der er meget mere administration i at have elever, der går ind og ud af døren hele tiden, end det er at have en elev, der bare i 3 år går på en skole. Mit argument er bare, at vi også skal se på taxametrene på ungdomsuddannelserne set i lyset af, at det kan være dyrere at drive en mureruddannelse end en gymnasieuddannelse. Det afspejler sig taxameteret i øvrigt også i forvejen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til børne- og undervisningsministeren. Så går vi i gang med den egentlige ordførerrække. Den første, der får ordet, er hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og til Enhedslisten for at tage debatten om vores erhvervsuddannelse med herind i Folketingssalen ved at foreslå en hurtig forhandling om en akutpakke til erhvervsuddannelserne om genopretning af deres økonomi.

I Socialdemokratiet har vi en meget, meget høj grad af sympati for tanken bag det her forslag, og vi deler til fulde det politiske mål, nemlig at styrke og forbedre uddannelsesforholdene for lærlinge og elever her i landet. Danmark skal have verdens bedste erhvervsuddannelser, hvis vi skal uddanne de dygtigste faglærte, og netop dygtige faglærte bliver en flaskehals, når vi skal hen og løse en lang række store samfundsproblemer.

Vi kommer ikke i mål med ambitionerne om et stærkere velfærdssamfund uden dygtige sosu-assistenter. Vi kommer heller ikke i mål med de grønne ambitioner uden dygtige elektrikere, smede og energispecialister, og hele Danmark ville i øvrigt gå fuldstændig i stå uden dygtige faglærte på det merkantile område. Dem taler vi i øvrigt for lidt om. Det er vi helt opmærksomme på og meget optaget af i Socialdemokratiet, og hvis vi skal i mål, kræver det investeringer i opkvalificering af undervisere, i udstyr og i fysiske rammer. Det gik vi i Socialdemokratiet til valg på. Det skrev vi sammen med Venstre og Moderaterne ind i regeringsgrundlaget, og det har vi tænkt os at levere på.

Jeg har sådan set bare en anke til det her forslag, nemlig at jeg ikke mener, at problemet for erhvervsuddannelserne er akut. Jeg mener, det er strukturelt problem, og der findes ingen snuptagsløsninger på det her, hvis vi skal skabe varige forbedringer. Der er sådan set forsøgt ret meget for at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne og dermed også styrke økonomien. Men vi må bare konstatere, at det meste af det har slået fejl. Der er brug for, at vi herinde tager de lidt mere strukturelle briller på.

Send penge, så løser alt sig nok-tankegangen duer ikke, når vi taler om erhvervsuddannelser. Et økonomisk løft må ikke komme blindt, og det må ikke stå alene. Jeg vil gerne nævne bare et par af den strukturelle problemer, som jeg ser, og som jeg mener skal løses, hvis vi rent faktisk skal i mål.

Først og fremmest er det kønsopdelte arbejdsmarked en hæmsko for, at vi kan få flere faglærte. For det er sådan, at hvis man kun appellerer til ét køn, har vi sådan set kun halvdelen af en årgang som potentielle elever, og der er kæmpestore muligheder, hvis vi kan åbne døren til eksempelvis mekanikeruddannelsen for mange flere kvinder, og døren til sosu-uddannelsen for mange flere mænd. Vi skal have grebet de alt for mange unge, som i dag falder mellem to stole i vores uddannelsessystem, og derfor ender uden for både uddannelse og job. Det er regeringen heldigvis allerede godt i gang med. Og så skal vi have en langt mere grundlæggende diskussion med hinanden.

Der hersker en dårlig fortælling i Danmark omkring det at tage en erhvervsuddannelse. Der er nogle, der kalder det for uddannelsessnobberi, og det er jeg sådan set enig i. Det kommer jo af den diskurs, som også var gældende i min egen barndom, dengang jeg skulle vælge udannelse, nemlig at man hele tiden skal uddanne sig lidt længere end sine forældre og blive til noget, som er lidt finere, og være lidt mere boglig. Og der er sådan set ikke noget galt i at have mål og ambitioner, men det er et problem, når historien bliver, at vejen til det gode liv er ensrettet gennem et gymnasium og efterfølgende et universitet.

Man kan få et fantastisk godt og spændende, hvis man tager en erhvervsuddannelse i Danmark, og vi skal tale noget mere om det. Det går ikke, at alt for mange inde på Christiansborg, også interesseorganisationer og medier, kun løfter debatten om erhvervsuddannelser, når det er for noget negativt, for så bliver fortællingen negativ, og det har en negativ indflydelse. Der synes jeg vi skal starte, og med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte det her forslag.

Den første korte bemærkning er fra fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for talen. Jeg ved ikke, om den socialdemokratiske ordfører har glemt hele lærlingeoprøret – det er jo mere eller mindre et år siden – hvor de unge netop var ude at sige, hvad de manglede i forhold til bedre udstyr og bedre materiale. Jeg synes faktisk, at ordføreren negligerer det lidt, for ordføreren stiller det op sådan, at det er enten-eller, men det kan også være både-og. Det kan både være en akutpakke og alt det andet, vi selvfølgelig skal forhandle om for at skabe forbedringer på det her område.

Derfor er jeg bare lidt uforstående over for, at ordføreren ikke anerkender hele lærlingeoprøret i forhold til det, de netop her og nu efterspørger, nemlig bedre redskaber og bedre værktøj – alle de ting, som de efterspurgte for et år siden. For det er jo akut, at de skal have det rigtige værktøj at arbejde med på deres uddannelse, så de f.eks. ikke står med en gammel høvlebænk. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg kender udmærket til lærlingeoprøret, og jeg har selv været aktiv i det, inden jeg blev valgt til Folketinget. Jeg har selv været aktiv i den forening, hvor stifteren af lærlingeoprøret har været formand, og har kæmpestor sympati for det budskab, der bliver sendt med lærlingeoprøret. Men jeg synes faktisk, at halvdelen af min tale handlede om lige præcis det: Der er den del, der handler om det materielle og det økonomiske, og det synes jeg sådan set også jeg anerkender at der er behov for, men jeg synes bare, det skal gøres klogt. Men lærlingeoprøret handler, som jeg forstår det, også om at tale vores fag op og ændre fortællingen om erhvervsuddannelserne, som er blevet en negativ fortælling. For med lærlingeoprøret har man jo set lyset i den her debat, nemlig at hvis vi bliver ved med kun at tale negativt om erhvervsuddannelserne, så vil den onde spiral, som man er inde i lige nu, kun blive værre, og det rammer også i økonomien. Derfor synes jeg faktisk, at en ret stor del af det, jeg sagde i min tale, var henvendt til lærlingeoprøret i et forsøg på at tale erhvervsuddannelserne op.

Så er jeg i øvrigt en enig i, at der skal investeringer til på erhvervsuddannelsesområdet. Jeg mener bare ikke, at det er brug for akutte investeringer. Det er vigtigt, at de investeringer bliver lavet klogt, sådan at de løser nogle strukturelle problemer.

Spørgeren.

Det skal jo både være klogt og løse de strukturelle problemer, men derfor kan man godt lave en akutpakke, som ligesom hjælper de unge til at få noget bedre værktøj, nogle bedre materialer, noget bedre udstyr, så de får nogle bedre rammer. Derfor har vi jo i Danmarksdemokraterne foreslået en akutpakke. Betyder det så, at det andet ikke skal være en del af det? Nej, det betyder, at vi forhåbentlig skal forhandle om det senere, for det tager jo nok lidt længere tid. Men her og nu har de unge mennesker jo brug for at få nogle bedre materialer og noget bedre udstyr, så de ikke bl.a. står med gammelt værktøj, når de er på deres uddannelse.

Ordføreren.

Jamen jeg mener faktisk, at ordføreren argumenterer en lille smule for det, jeg også står og siger. Altså, det, der efterspørges ude på erhvervsskolerne, er vidt forskelligt, om man spørger i Aalborg, eller man spørger i København. Der er forskellige udfordringer, i øvrigt også i forhold til hvilke fag vi taler om, og det mener jeg vi skal være bedre til at tale om, sådan at vi rammer rigtigt. Det hjælper ikke alene at sende penge – de skal også være rettet det rigtige sted hen.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til ordføreren for at sige meget klart, at det her kræver finansiering. Vi er øjensynligt uenige om, hvornår den skal falde – det er jeg meget ærgerlig over – men enige om, at det kræver finansiering og en række andre strukturelle løsninger, selvfølgelig, for det her ændres ikke med penge; det tror jeg i øvrigt ikke at nogen nogen sinde har påstået. Jeg er meget spændt på, hvor mange regeringen så lægger op til i sit finanslovsforslag, men jeg tænker, at det vil være unødigt at spørge.

Noget, jeg godt kunne tænke mig at fokusere på, er skelnen mellem at lave noget på kort sigt og på lang sigt. Regeringen viste så i går, at det kunne de godt. Der gik man ud på et pressemøde og sagde: Vi har nogle ting på sundhedsområdet, vi skal have løst, vi kan se nogle problemer lige nu og her, og dem skal vi sætte penge af til, men vi har sådan set også en kommission, der arbejder på langsigtede løsninger.

Hvorfor er det fornuftigt at gøre på sundhedsområdet og ikke her? Hvorfor var det fornuftigt at gøre for meget kort tid siden på vuc-området, men ikke her, når der er klare akutte problemer, hvilket ordføreren jo også giver os ret i?

Ordføreren.

Det er jo blevet nævnt nogle gange i debatten i dag, synes jeg, at stort set alle parter kalder på noget akut, og at det skal komme nu og her. Jeg har jo gjort mig den ulejlighed at tage ud og besøge nogle erhvervsuddannelser, også uden for Fyn, hvor jeg selv bor. Jeg har været på Djursland, jeg har været i København, jeg har været i Roskilde og i Sønderjylland.

Det er vidt forskellige ting, de siger de mangler, men en ting, der er fælles, er, som de siger: Thomas, det, der er vigtigt for os, er ikke, at der kommer noget akut. Vi kan godt finde ud af at omstille os løbende, og vi har en ansvarlig bestyrelse på vores erhvervsuddannelser, som tager sig af lige præcis det her. Men det, der er vigtigt, er der kommer nogle strukturelle rammer, som vi kan forholde os til, og der må gerne ligge nogle forbedringer.

Det er det helt klare budskab, der er blevet sendt til mig, når jeg har været ude at tale med erhvervsskoler, og det er det, jeg har valgt at lytte til. Det er det bedste svar, jeg kan give på det.

Spørgeren.

Når jeg er i dialog med fagbevægelsen, med danske erhvervsskoler og gymnasier og er ude konkret, så bliver der jo af både elever og lærlinge, men også af dem, der driver skolerne, og lærerne, peget på, at der er konkrete problemer. Bevares, de er meget forskellige, og nogle steder er de meget større end andre steder.

Men jeg har den tillid til, at hvis vi sender pengene ud, så er det også dem, der er bedst til at løse det. For det skal vel immer væk ikke være herinde, at vi sidder og siger, at der mangler noget værktøj i Aalborg, og at det mangler der så ikke i Odense. Altså, vi bliver jo nødt til på en eller anden måde at have tillid til dem derude. Og gør det ikke indtryk, at så mange – både organisationer, fagbevægelse og lærlingeoprøret – siger: Helt ærligt, der mangler kroner og øre nu?

Ordføreren.

Noget af det, der bliver nævnt rigtig meget i debatten, når vi taler om, hvad det er, der mangler, så er det bl.a. udstyr, men det er også lærerkompetencer. Og jeg kunne godt tænke mig bare at tage en lille smule fat i det eksempel, for jeg synes, det er så fantastisk.

Jeg havde et møde for nylig, som overraskede mig en hel del, om, hvad rammerne egentlig er for at skabe dygtige lærere ude på erhvervsskolerne. Hvordan sørger vi for, at de har de pædagogiske værktøjer, der skal til? Og der kunne jeg konstatere, at det taxametertilskud, man får, for at sende sin erhvervsskolelærer af sted, er tre gange så lavt som for at sende en gymnasielærer af sted. Det er jo et strukturelt problem, som jeg mener det vil være godt at sende nogle penge efter.

Det er måske bare et bud på steder, hvor vi herindefra skal træffe nogle klogere beslutninger om det strukturelle og ikke lave akutte løsninger.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Det lyder jo godt, når man hører en socialdemokrat fortælle om erhvervsuddannelserne. Vi skal have nogle flere håndværkere ud, og eller andre har skylden. Men der var ikke nogen, der var så gode til at tale erhvervsuddannelserne ned som Socialdemokraterne de sidste 20 år. Alle skulle blive noget andet, og man måtte for guds skyld ikke blive håndværker. Nu står vi i en situation, hvor vi mangler håndværkere, og nu skal vi for guds skyld være håndværkere. Vi har haft lærlingeoprøret, og der fik vi også at vide af alle socialdemokrater, at der kom penge med det samme. Der var lærlingeoprøret, og vi fik penge med det samme. Og nu skal det udskydes. Det skal endelig ikke være akut, men nu er det strukturelle problemer, og så snakker vi om det til finansloven. Virkeligheden er, at der også mangler penge akut. Jeg er enig i, at i forhold til det strukturelle og de helt store løsninger er der masser af ting, vi kan tage fat i.

Så vil jeg godt lige vende tilbage til noget, som ministeren fra Socialdemokraterne faktisk også sagde, nemlig at der var nogen, der manglede danskkundskaber. Men det er jo så igen, fordi den tidligere regering har brugt sosu-uddannelsen som sådan et eller andet mislykket integrationsprojekt. Så jeg vil godt høre, om ordføreren ikke vil anerkende, at den problemstilling, vi står i, står vi i mestendels på grund af Socialdemokraterne.

Jeg ved, at hr. Kim Edberg Andersen gør sig store anstrengelser for at overholde Folketingets forretningsorden. Jeg må alligevel gøre opmærksom på, at det med at henvise til de eventuelt eksisterende højere magter ikke ligger inden for forretningsordenen.

Ordføreren får mulighed for at svare. Værsgo.

Jeg mener, at det bredt set de sidste 20 år er et fejlagtigt fokus i uddannelsespolitikken, der har gjort, at vi står der, hvor vi står i dag. Altså, det var jo en holdning, der hørte 00'erne til, at vejen til det gode liv gik gennem gymnasiet og efterfølgende universitetet. Men vi har bare nogen sinde aldrig grebet bolden igen, og det er sådan set det, jeg prøver at gøre i dag. Vi er nødt til, hvis det skal lykkes at få attraktive erhvervsuddannelser også for de unge mennesker, at begynde at tale dem noget mere op.

I forhold til hvad der egentlig sker ude på skolerne, får jeg bare lidt lyst til at spørge, om der er nogen, der sidst har tjekket karaktergennemsnittene, som bliver leveret til svendeprøver på danske erhvervsskoler. De er jo skyhøje. Det er 12-tal på 12-tal af utrolig dygtig faglært arbejdskraft. Det var jo ikke sket, hvis vi havde de mest rædderlige erhvervsskoler i hele verden. Derfor prøver jeg bare at sige, at jeg gerne vil være med til at skabe bedre rammer. Vi skal have bedre erhvervsuddannelser, men når vi kan levere det antal 12-talselever og 10-talselever og i øvrigt bare dygtige elever, som vi gør, står det jo ikke fuldstændig skidt til.

Spørgeren.

Jeg har været lærlingeansvarlig i en virksomhed, hvor vi har fået sølv, sølv, sølv og fik årets bedste lærling i år, og det er altså ikke erhvervsskolernes skyld. Det er håndværksvirksomheder, som tager deres ansvar alvorligt i forhold til at uddanne. Det er ikke for køre erhvervsskolerne ned, men det er, fordi erhvervslivet tager et ansvar.

Jeg håber bestemt ikke, at formanden fangede mig i, at det var Socialdemokraterne, der var som at påkalde de højere magter. Det var i hvert fald ikke ment sådan.

Jeg vil gerne spørge ordføreren en gang til: Vil ordføreren ikke bare lige forklare mig, om han kan garantere, at de her strukturelle penge så kommer til den 1. januar? For det kunne vi nok godt se os i så.

Ordføreren.

Nu sidder jeg jo desværre ikke med omkring det bord, hvor man forhandler finanslovsaftale, selv om det kunne være fantastisk – det gad jeg godt. Jeg prøvede faktisk også lige at undersøge det på min telefon, og jeg kan heller ikke finde, at Moderaterne sagde noget om det i valgkampen. Men når der har været de valgløfter, der var inden valget, og når det er beskrevet så tydeligt i regeringsgrundlaget, at det her er et område, der skal have noget fokus og noget kærlighed, så håber jeg også, at der kommer noget.

Næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg kender også ordføreren som en, der virkelig kæmper for erhvervsuddannelserne og også kender dem rigtig godt. Det giver ordføreren også udtryk for. Jeg vil så også sige, at vi andre også ulejliger os med at besøge erhvervsuddannelser – bare rolig. Det håber jeg ordføreren godt ved. Men det er sjovt, for jeg tror, vi besøger forskellige erhvervsuddannelser. For når jeg er ude at besøge erhvervsuddannelser, siger de, at der er et akut behov, og at de har haft problemer med både stigende energipriser, stigende materialepriser og faldende elevtal, som gør, at det er akut derude nu. Derfor tror jeg bare gerne, jeg vil spørge ordføreren, om ikke ordføreren synes, at 800 afskedigelser på landsplan er et akut problem.

Ordføreren.

800 afskedigelser på landsplan er jo et resultat af det taxametersystem, som vi herindefra har valgt at vi skal have. Altså det er kommet på baggrund af, at optag har været lavere, og derfor har økonomien været mindre. Noget, vi slet ikke har talt om i den her debat, er det, der står i regeringsgrundlaget om, at vi er nødt til at have en debat om, om det er hensigtsmæssigt med den fordelingsmodel, der er i vores uddannelsessystem i dag. Altså fordi der ét år er et lavere optag på landets erhvervsskoler, skal der fyres eller afskediges 800 medarbejdere. Det er jeg ikke sikker på jeg synes er hensigtsmæssigt. Så det kunne jeg faktisk godt tænke mig at vi fik taget en seriøs debat om på et tidspunkt. For det synes jeg faktisk er et problem. Heldigvis er der lagt op til også i regeringsgrundlaget, at det er noget af det, vi skal kigge på. Det er jeg sindssygt glad for.

Spørgeren.

Tro mig, det er noget, vi har diskuteret meget herinde de senere år, og jeg håber, at vi i denne her regeringsperiode skal finde en løsning på det. Nu er det bare sådan, at samme udfordring har man jo på vuc'erne og har haft det i årevis. Er der nogen, der er konjunkturafhængige, er det vuc'erne. Derfor har vi givet redningskrans efter redningskrans de sidste par år med lovning på, at vi laver et nyt taxametersystem, men indtil da skal de selvfølgelig ikke risikere at lukke eller fyre rigtig mange medarbejdere. Og jeg siger ikke, at det så er perfekt ude på vuc'erne, men det har trods alt afhjulpet det værste. Derfor spørger jeg bare igen: Er 800 afskedigelser, uanset hvad for strukturelle problemer der så er, ikke også et akut problem?

Ordføreren.

Hvad angår de 800 afskedigelser, er det jo professionelle bestyrelser ude på enkelte erhvervsuddannelser, som tager bestik af den situation, de er i, på baggrund af den måde taxametersystemet er indrettet på i dag. Det er ikke et akut problem. Det er opstået på grund af et strukturelt problem. Det er også bare derfor, jeg prøvede at slå meget, meget tydeligt fast, også i min ordførertale, at det er en strukturel diskussion vi skal have om det her. For hvis vi på den korte bane sender penge, men på den lange bane så ender med ikke at løse problemet – det håber jeg vi gør – er vi lige vidt. Det er ikke akutte løsninger; det er strukturelle løsninger, der skal til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at sætte dagsordenen, i hvert fald med det sidste forslag her i aften, som vi skal debattere her i salen, og jeg kan også starte med at sige, at Venstre faktisk deler målsætningen i beslutningsforslaget, men at vi bare ikke mener, at det er korrekt at lave en akutpakke.

Så vil jeg egentlig også godt understrege, at netop det med erhvervsuddannelserne har været en stor prioritet for Venstre – det har det også for mig selv – og at det derfor også var noget af det, vi gik til valg på, og jeg håber jo så også, at det måske kan berolige Enhedslistens ordfører lidt, at der nu sidder flere i regeringen, som netop er gået til valg på de her ting, og som dermed også kommer til at kæmpe nogle ihærdige kampe for – for at sige det direkte – at få bedre vilkår for erhvervsuddannelserne.

Vi er jo dybt, dybt afhængige af, at der også er flere, der vælger at tage en faglært uddannelse. Vi har brug for dem, især også, hvis vi kigger bare lidt ud i fremtiden og vi skal nå klimamålsætningen. Vi har i det hele taget brug for dem for at få vores samfund til at køre rundt, vi har brug for flere sosu-medarbejdere, sygeplejersker, vi har brug for flere pædagoger og jo for den sags skyld også håndværkere, som både vil tage opgaven, når der skal skiftes toiletter i de private hjem og lægges nye rør og ledninger ned. Derfor har vi brug for, at vi får sikret, at flere unge tager en erhvervsuddannelse.

Jeg deltog selv, da der var lærlingeoprør – ja, det er vel godt og vel et års tid siden – og jeg var helt enig i det, som de unge mennesker stod og sagde. Der er et problem i forhold til, at der i de seneste år har været en tendens til uddannelsessnobberi, at der har været en tendens til, at man faktisk har talt ned omkring de faglige uddannelser, frem for egentlig at bakke op om dem og tale dem op, og der har vi også alle sammen, også her i salen, synes jeg, en vigtig opgave. Jeg kan sige, at jeg, når jeg møder nogle af de her unge mennesker, som netop har valgt at tage en faglig uddannelse, gerne plejer at klappe dem ekstra hårdt på skulderen og sige: Det er godt gået, det er sådan nogle som jer, vi har hårdt brug for. Så det er måske også blot lidt en opfordring til, at vi husker at tale positivt om de her ting, fordi der i dag er for få, der tager en erhvervsuddannelse.

Som ministeren også var inde på, har vi jo ikke meldt så meget ud endnu, og jeg håber egentlig også, at ministerens tale kunne give lidt ro i salen. I hvert fald er der jo flere af Folketingets partier, som har efterspurgt, om vi snart kan få afsat nogle flere midler, og jeg kan kun sige, at jeg selvfølgelig også bliver en af dem, som kommer til at kæmpe for det. Inden længe – det er måske i slutningen af august – bliver der jo præsenteret et samlet finanslovsforslag, og selv om vi i 2023- finansloven har afsat midler til både at styrke amu og fgu, som ministeren også nævnte, så er vi slet, slet ikke i mål, og der skal tages nogle længere skridt, og jeg har simpelt hen ikke fantasi til at forestille mig, at vi ikke også kommer til at tilføre flere midler til erhvervsuddannelserne.

Jeg skal lige her til sidst huske at hilse fra Moderaterne og sige, at de desværre ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Men jeg tror, de er lige så enige, som jeg er, i, at der selvfølgelig skal gøres en større indsats for at få fundet nogle penge til erhvervsuddannelserne.

Den første korte bemærkning er fra fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak. Forventningerne bliver større og større, når man hører talerne fra talerstolen. Jeg står her med en artikel fra Fagbladet 3F, hvor der står:

»Politikerne lovede og lovede: Men hvornår kommer der penge til erhvervsskolerne? Valgkampen var fuld af løfter til erhvervsskolerne. Hundredevis af millioner til løft og udvikling. Men skolerne har stadig ikke set én krone.«

Herudover står der:

»Fra milliarder til nul kroner: I en pressemeddelelse fra september sidste år skrev Venstre, at de ville sætte 1,2 milliarder kroner af årligt til bedre uddannelser.«

Det samme står der om Moderaterne og Socialdemokratiet. Jeg synes faktisk, I skal læse den artikel fra Fagbladet 3F. Derfor tror jeg at forventningerne er store, men hvornår er det så, at erhvervsskolerne ser nogle penge? Hvornår er det, de kan regne med at der kommer midler ud til dem? Måske Venstres ordfører svare på det.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kommer ikke til at sætte en dato på, og det jeg tror også at Danmarksdemokraternes ordfører godt er klar over at jeg ikke kan. Til gengæld kan jeg så love ordføreren, at jeg selvfølgelig kommer til at kæmpe, også når vi holder regeringsordførermøder, og inden længe bliver der selvfølgelig præsenteret en finanslov, og det må man så afvente.

Spørgeren.

Det må man så afvente, og sådan er det jo, for regeringen har et flertal, og selv om vi jo bl.a. også er kommet med vores finanslovsudspil og er kommet til finanslovsforhandlingerne med vores budskaber netop om en akutpakke og om at få sat nogle midler af til området, så var det jo desværre ikke det, der skete.

Måske ordføreren kan nævne noget om, om Venstre er klar til at indgå brede aftaler og indtræde i brede forhandlinger. Der er jo flere her i Folketingssalen, der gerne vil løfte erhvervsskolerne.

Ordføreren.

Altså, i Venstre holder vi rigtig meget af brede aftaler. Jeg håber da, der er rigtig mange partier, der også gerne vil være med til at bakke op om finansloven og for den sags skyld også vil bakke op, når vi på et tidspunkt skal til at drøfte taxametersystemet osv. Så håber jeg da virkelig, at Folketingets partier bakker op og vil deltage i det. For jo bredere aftaler om de her områder, jo bedre, for det giver jo en tryghed derude, også på erhvervsskolerne, når der indgås brede aftaler, for så ved man, at det holder længere.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Det var en rigtig god ordførertale, lige indtil Venstre forsikrede os alle sammen om, at det, Venstre siger før et valg, gør de efter et valg. Jeg tror, at Venstre måske skal gå lidt i tænkeboks og se, om det bliver modtaget i salen på samme måde, som man føler det i hjertet, når man står på talerstolen. Det er jeg ikke helt sikker på.

Men jeg vil godt spørge ind til noget. Jeg tror faktisk på, at Venstres ordfører mener, at erhvervsuddannelserne skal prioriteres, men jeg bliver også lidt bekymret, når vi nu er et helt år inde. Det lyder fint, og der har jo lige været finanslov, ja, ja, men vi havde valg sidste år, så det bliver ikke i 2023, at erhvervsuddannelserne bliver prioriteret. Men nu er der selvfølgelig kommet en masse milliarder ekstra i kassen, og så håber vi jo, at det bliver prioriteret næste gang. Men vil Venstres ordfører garantere, at det bliver 2024, at erhvervsskolerne kan begynde at få finansieret det der strukturelle problem, som Socialdemokraternes ordfører også italesatte der er? For så kan vi godt være trygge, hvis vi ved, at der 1. januar bliver tilført penge, men vi bliver ikke trygge af det der med, at det, vi siger før et valg, gør vi efter et valg. Det kan jeg næsten garantere.

Ordføreren.

Jeg kan sige så meget til Nye Borgerliges ordfører, at der for det første ikke er gået 1 år, siden der blev dannet ny regering. Jeg tror, det var det, ordføreren sagde. Så hurtigt går tiden trods alt heller ikke. Og så synes jeg egentlig, at det er vigtigt at understrege, at det jo er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Der står simpelt hen, at vi vil investere i erhvervsskolerne, og at vi vil investere i det rette udstyr. Det er derfor, jeg tænker: Lad nu være med at være så nervøs. Og ja, vi gik til valg på det her, vi har kæmpet for det her i faktisk rigtig lang tid, og derfor er det også noget af det, der virkelig er en hjertesag for mig, at vi kommer rigtig langt på det her område. Men det er klart, at jeg ikke kan give garantier på det her område i Folketingssalen, jeg sidder ikke med det, når der forhandles finanslov. Så desværre kan jeg ikke give en garanti på det område.

Spørgeren.

Nej, der er ikke gået et helt år, men vi har lavet et helt års finanslov nu efter rigtig, rigtig god tid, hvor regeringen faktisk også roste sig selv for at give god tid og få det hele analyseret igennem, og hvor vi fik at vide, at der var 200 mio. kr., og ganske kort tid efter var der så 18 mia. kr. Så man kan godt blive lidt bekymret for, hvordan det hænger sammen derovre.

Men jeg bliver bare nødt til så at bede ordføreren om så at fortælle os, hvorfor vi skal stole på, at pengene kommer nu. Vi skyder akutpakken ned, og der er brug for penge på erhvervsskolerne, og I har et flertal i regeringen, så hvorfor kan man ikke garantere, at man rent faktisk har tænkt sig at finde de penge i 2024?

Ordføreren.

Fordi vi rigtig gerne vil sikre, at det, vi så gør, også er langtidsholdbart. Og der må jeg sige, at akutpakken ikke er løsningen på det, fordi der jo også er et strukturelt problem. Og derfor er vi nødt til at skrue på mange forskellige skruer for at nå i mål med det her og også sikre, at der er flere unge, der tager en faglig uddannelse. Jeg tror egentlig også, at ordføreren måske har set, at det jo ikke bare er i forhold til at give flere penge til erhvervsskolerne, for der er jo også for den sags skyld nogle opgaver i at sikre, at vi også i forbindelse med grundskolen gør nogle andre ting. Så der er mange opgaver, der venter.

Næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak, og tak for den klare tilkendegivelse af, at også Venstre ønsker sig, at der kommer flere penge til det her område. Det forventer jeg nu klart at der kommer til finansloven. Forventningerne er ikke faldet, vil jeg sige, med den her debat, og det er jo kun godt. Jeg synes dog, det er lidt ejendommeligt, at vi har en regering, som i går sagde, at man både kan løse langsigtede og akutte problemer på en gang på sundhedsområdet, men det kan man åbenbart ikke magte på det her område. Det må jeg sige er mærkeligt.

Så vil jeg også spørge om en anden ting, for jeg har sådan set fuld tillid til ordførerens intentioner, men ordføreren er også med i partiet Venstre, som i årene 2016-2018 havde et omprioriteringsbidrag, som betød, at der kom færre penge til erhvervsskolerne, i hvert fald nogle af dem. Det kunne jeg godt tænke mig høre om man fortryder i Venstre.

Ordføreren.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg ikke mener, at vi står med et akut problem. Jeg synes egentlig også, at ministeren svarede på en rigtig god måde. Vi synes, der er et strukturelt problem, og det skal vi have gjort noget ved. Så det der med, at vi nu her i en fart skal lave en akutpakke, synes jeg egentlig ikke er en ordentlig måde at arbejde på. Jeg synes faktisk, at der er nogle strukturelle ting omkring vores erhvervsuddannelser, som vi skal tage fat på, og som vi skal løse.

Og ja, så skal vi vente på finansloven, for jeg kommer til at kæmpe en kamp for, at der bliver afsat flere penge til erhvervsskolerne, og det er faktisk også noget af det, man kan læse i regeringsgrundlaget, så hvis man har læst regeringsgrundlaget, står der jo, at vi vil investere i erhvervsskolerne.

Spørgeren.

Det er ubegribeligt, hvis man ikke synes, at det er et akut problem, at det nogle steder regner ind, fordi der er utæt på taget; at der mangler værktøj; at det undervisningsmateriale, man har nogle steder, er fuldstændig uopdateret; og at rigtig mange lærere ikke kan komme på den efteruddannelse, der er behov for, fordi der simpelt hen ikke er lærere nok på grund af fyringerne. Det er da akut.

Men jeg mangler stadig væk svar på spørgsmålet, om man fortryder de nedskæringer, man lavede dengang, for havde man haft pengene i den årrække, kunne det jo godt være, at det ikke regnede ind af taget nogen steder.

Ordføreren.

Det var en beslutning, vi tog dengang, fordi det var nødvendigt at tage den beslutning dengang.

Så er jeg også nødt til sige, at der er stor forskel, når man kommer rundt og besøger de forskellige typer af erhvervsskoler. Der er steder, hvor der faktisk ser utrolig flot ud, hvor man har også okay udstyr, og så kan jeg sagtens pege nogle, især tekniske, skoler ud, som virkelig har hårdt brug for nogle flere penge.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Næste ordfører er fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Fyringen af 800 medarbejdere i 2022, slidte værksteder og forældede maskiner, manglende opkvalificering af undervisere, stigende priser på både energi og materialer, væk med elevcoaches, der ellers hjælper eleverne i hverdagen, og så ellers samme lave søgning og dermed færre penge år efter år – der er ikke flere unge, der vælger en erhvervsuddannelse, med de her vilkår. Det går den helt forkerte vej, og samtidig er der ikke nogen hjælp at hente fra regeringen.

Samfundet har brug for flere dygtige faglærte. Vi har brug for flere tømrere, elektrikere og sosu'er, pædagogiske assistenter, flere af alle typer faglærte – til at passe på vores børn og ældre, til at sikre den grønne omstilling og til, at hjulene i samfundet kører rundt. Men med den her cocktail, jeg lige startede med, tror jeg ikke på at vi får flere til at søge en erhvervsuddannelse – eller gennemføre den, for den sags skyld.

Eleverne på skolerne fortjener ordentlige rammer, så de kan blive dygtige faglærte. De har selv råbt op mange gange. Endnu en gang skal der lyde en meget stor tak for lærlingeoprøret, som for alvor fik problemstillingen på vores alle sammens læber sidste år. Men det er jo egentlig ikke noget nyt, som lærlingeoprøret råber op om. Tidligere ministre er også blevet kaldt i samråd, og der har tidligere været nogenlunde tilsvarende forslag om at styrke erhvervsuddannelserne, både fra SF og Enhedslisten og andre partier – desværre uden at der er sket det løft, der har været brug for. Nu har vi så en regering og en minister, der tydeligt har sagt, at erhvervsuddannelserne skal prioriteres og løftes, og det er vi i SF glade for. Jeg er bekymret for, hvornår det her løft skal ske. Hvis hjælpen og løftet af uddannelserne først kommer på et senere tidspunkt, når der er fundet penge i et eventuelt provenu i nogle uddannelsesforhandlinger, som vi måske, måske ikke lander, så har det meget lange udsigter. Jeg bliver dog glad for, at regeringen lidt mere tydeligt i dag siger, at de måske har tænkt sig – lyder det til – at sætte noget på finansloven, når den bliver præsenteret i august.

Men jeg bliver også bekymret, når beskeden i dag fra ministeren, fra regeringen og fra ordførerne om de 800 fyringer er, at der jo naturligt kommer færre lærere, når der er færre elever. Det er sådan set rigtigt nok, men bare fordi man kan forklare et problem, er det jo ikke ensbetydende med, at det er rimeligt, eller at det ikke er et akut problem. I SF mener vi, at der akut brug for hjælp til skolerne – en hjælpepakke nu og her, der hurtigst muligt skal komme ud at virke ude i skolerne. Så tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag, som vi selvfølgelig bakker op om i SF.

Dog vil jeg sige, at en akutpakke jo ikke er nok, og derfor synes jeg også, det er lidt underlig diskussion, vi har i dag, for det bliver meget et spørgsmål om, om det skal være en akutpakke, eller om vi skal løse nogle strukturelle problemer. Og jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det ikke kan være både-og. Jeg forstår ikke, at vi ikke kan sætte penge af nu til en akutpakke til at hjælpe de steder, hvor der er virkelig hårdt brug for det, og samtidig mødes efter sommerferien, når der er en finanslov – og også på andre tidspunkter, for jeg tror, at det her er et langt, sejt træk, hvor vi både skal kigge på, hvordan vi får flere til at blive interesseret i erhvervsuddannelserne allerede i grundskolen, og hvordan vi får flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og jeg tror heller ikke, at det kun handler om penge. Men jeg forstår ikke, at det skal være enten-eller – jeg synes, det bør være både-og.

Så vil jeg også sige, at jeg slet ikke er i tvivl om, at vi har behov for et varigt løft af erhvervsuddannelserne ud over de her strukturelle ændringer. Vi har foreslået mindst 500 mio. kr. om året, men det kan vi jo forhandle om, tænker jeg, og det håber jeg at vi skal. Og så tror jeg også, vi har behov for 1 mia. kr. til en investeringsfond, sådan at midler til de her opgraderinger af maskiner, som der er behov for, ikke kommer fra undervisningen – altså så man ikke skal pille dem ud fra undervisningstaxameteret, men faktisk har mulighed for at søge i en fond, sådan at man kan få opgraderet de her maskiner til det nyeste udstyr.

Til gengæld vil jeg gerne understrege – og det har også været en del af den her debat – at der hver dag jo er dygtige undervisere ude på skolerne, der gør alt, hvad de kan, for at give eleverne den bedste undervisning, og at der er elever, der møder glade i skole og er stolte af deres håndværk, og som i øvrigt får rigtig fine svendeprøver, når de er færdige. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Men jeg synes bare heller ikke, der er nogen tvivl om, at det, vi i dag byder dem, der kommer ud på skolerne hver eneste dag, ikke er i orden. Når man snakker med elever og lærere og rektorer ude på skoler, synes jeg det er tydeligt, at de brænder for deres fag, og at de er rigtig glade for at være på de uddannelser, men det er også tydeligt, at der mangler ressourcer til opgradering og vedligeholdelse af værksteder, og at der mangler kompensation for de stigende udgifter til materialer og energi som følge af inflationen. Derudover mangler der opgradering af lærere og mentorhjælp og alt muligt andet, der ville være godt for erhvervsuddannelserne.

Det skal vi gøre noget ved, og det skal vi selvfølgelig på den lange bane. Men afslutningsvis vil jeg igen sige, at det ikke er enten-eller. Det er ikke enten akut eller strukturelt. Vi kan godt gøre begge dele, og lad os komme i gang nu.

Der er en kort bemærkning til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for samarbejdet og for det samarbejde, vi også har haft de sidste år, som bl.a. har betydet investeringer i erhvervsuddannelserne – og for at bekræfte, at man faktisk godt kan gøre to ting på en gang. Man kan gøre noget akut og noget langsigtet. Så vil jeg gerne spørge ordføreren, om ikke ordføreren også synes, at det lidt er en tendens hos den her regering, at man måske nok sidder mange i den, men er lidt langsomme i forhold til at få løst nogle af de udfordringer, ikke bare på det her område, men også på en række andre områder. Der går rimelig meget kommission og ventetid i den, og det tager lang tid for en så bred regering åbenbart at blive enige om nogle ret åbenlyse ting. Tak.

Ordføreren.

Jeg har også et indtryk af, at man bruger meget tid på at blive enige om tingene, men det er jo også helt rimeligt, synes jeg. Jo, jeg synes, at der er meget, der bliver puttet ind i kommissioner osv. Der er meget, vi skal vente på og finde ud af hvad løsningerne er på, selv om de ligger rimelig meget lige for. Jeg synes, at der er behov for en akutpakke, men jeg synes, at det er okay, at man efter ½ år i regering ikke har fundet alle løsningerne for erhvervsuddannelsernes fremtid. Det kan jeg sådan set godt forstå. Men det er også derfor, at jeg ikke mener, at det skal være enten-eller. For jeg mener, at vi skal tage os god tid. Når vi skal lave nogle større ændringer på det her område, skal vi tage os god tid. Men indtil da bør vi gøre, som vi har gjort på vuc de senere år, altså give en redningskrans, indtil vi bliver enige om, hvad vi skal gøre på den lange bane.

Spørgeren.

Præcis. Vi kan nemlig gøre noget nu og her og samtidig allerede nu sætte os ned og drøfte, hvordan vi ser løsningerne. For det lyder nogle gange, når man diskuterer det her, som om det er et problem, ingen har overvejet nogen sinde. Og jeg tror nærmest, at de fleste partier herinde har politik, forslag og idéer, og der ligger massive evalueringsrapporter, forslag og kommissionsbud fra meget langt tilbage, i forhold til hvad man kan gøre. Vi skal ikke gøre noget forhastet, men lad os for dælen da komme i gang. Tak.

Ja, det udtryk var måske også lige på kanten af forretningsordenen. Ordføreren, værsgo.

Ja, jeg er enig. Jeg bliver da også enormt skuffet, hvis det er en kommission, som regeringen kommer med på det her område på finansloven, men det forestiller jeg mig trods alt ikke. Lad os i hvert fald håbe, at det ikke er det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Astrid Carøe, SF. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg er i hvert fald en af dem herinde på Christiansborg, der har taget en erhvervsuddannelse, både som social- og sundhedshjælper og som social- og sundhedsassistent, og jeg synes, det var helt fantastisk. Min søn er også lige kommet ind på en erhvervsuddannelse, så vi bidrager i hvert fald.

Onsdag den 11. maj holdt vi en høring i Børne- og Undervisningsudvalget, og her var Barbara, Rasmus og Anna på vegne af lærlingeoprøret med, og her fortalte de sammen med Anne Fløe fra DEA om, hvordan der er behov for at kigge på udstyr og faciliteter på skolerne og på lærernes kompetencer og for, at vi får stoppet uddannelsessnobberiet. Det er ikke godt nok, når der er huller i taget på deres skoler, eller når lærebøgerne omtaler en kommende Lillebæltsbro, men der var alligevel ingen tvivl om, at både Barbara, Anna og Rasmus er glade for deres uddannelse og stolte af det arbejde, de laver hver eneste dag, og det skal de også være.

I Danmarksdemokraterne har vi foreslået en akutpakke til erhvervsskolerne, og vi har også prioriteret det i vores finanslovsudspil, og det er fantastisk, at vi er flere, der har den samme mission og foreslår akutpakker. Så er der håb om, at vi i fællesskab kan nå i mål med at få løftet erhvervsskolerne. Med det her forslag fra Enhedslisten foreslås det at pålægge regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en akutpakke til erhvervsskolerne og genopretning af erhvervsskolernes økonomi hurtigst muligt og senest den 1. juli 2023. I Danmarksdemokraterne bakker vi varmt op om, at regeringen skal indkalde til forhandlinger. Vi har faktisk også selv skrevet over til ministeriet for at høre, om der var nogle datoer, vi skulle reservere til kommende møder, men desværre modtog vi ikke rigtig nogen datoer.

Inden folketingsvalget 2022 lovede et bredt flertal i Folketinget, herunder Socialdemokratiet og Venstre, omfattende investeringer i erhvervsuddannelserne. Samtidig står der i regeringsgrundlaget, at flere skal vælge erhvervsskolerne i fremtiden, og at man vil investere i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov. Alligevel er erhvervsskolerne stort set fraværende i det udspil til en finanslov for 2023, som regeringen for nylig præsenterede.

Erhvervsskolerne har brug for ikke kun et akut, men også et langsigtet løft, så flere fremover vælger en fremtid som faglært. Dette er også helt afgørende, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og sikre en varm og værdig ældrepleje i fremtiden. Alt for få unge vælger desværre en erhvervsuddannelse i dag, og det betyder jo også, at vi kommer til at mangle hænder og dygtige faglærte i fremtiden i alle de virksomheder og fag, hvor man bl.a. skal sørge for vores velfærd og for at bygge vores huse og for den grønne omstilling. Hvis vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, er det afgørende, at vi får gjort noget ved kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Alt for mange unge er ikke tilfredse med rammerne for deres uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne. De peger netop på, at bedre udstyr, bedre materialer og forbedrede lærerkvalifikationer spiller en afgørende rolle for, at de kan få de rammer, som gør uddannelsesforløbet mere attraktivt.

Mig bekendt står der faktisk også nogle ubrugte midler til nogle klimaerhvervsskoler, og dem kunne man jo også veje overveje om man skulle putte i erhvervsskolerne. Uddannelseschef Kasper Munk Rasmussen hos SMVdanmark har bl.a. foreslået, at man som finansiering af et løft også kunne bruge de 100 mio. kr., som er afsat til klimaerhvervsskoler, fordi de netop ikke kan blive oprettet i 2023. Han siger, at ved at frigive det beløb kan det f.eks. anvendes til netop udstyr og materialer. Flere faglærte spiller jo en helt afgørende rolle, også for små og mellemstore virksomheder, altså SMV'erne, og derfor er det afgørende, at vi sikrer ikke kun et akut, men også et langsigtet løft af erhvervsuddannelserne, så de bliver attraktive for flere og vi får vendt den bekymrende udvikling i søgetallene.

Det konkrete finansieringsbehov afhænger jo så af resultatet af forhandlingerne, og jeg må sige, at forslagsstillerne nævner en række finansieringsforslag, vi ikke kan støtte, men det er eksempler på forslag. Vi kan ikke støtte at ændre statsstøttereglerne for rederierne og andre ting, men som jeg læser det her forslag, er forslagsstillerne åbne for at drøfte alternative finansieringskilder, så der ikke fastlægges en specifik finansieringskilde med forslaget. Det er jo så også afgørende for, at vi godt kan bakke op om det her forslag.

Vi glæder os til forhåbentlig at blive indbudt til nogle forhandlinger, så vi i fællesskab kan få løftet erhvervsskolerne. Men jeg må også bare sige, når jeg hører nogle af ordførertalerne i dag, at så er jeg uenig med de ordførere, der har været på før mig, for det er jo ikke et enten-eller. Vi har strukturelle udfordringer, og dem skal vi have handlet på, men vi har altså også nogle akutte udfordringer, som vi godt kan løse. Tak for ordet, formand.

Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg holder jo meget af Danmarksdemokraterne. Jeg synes, det er fantastisk, at vi har fået et parti ind i Folketinget, som brænder så meget for erhvervsuddannelserne. Det har jeg jo også kunnet høre på ordførerens partifælle hr. Dennis Flydtkjær. Det synes jeg er fantastisk, og vi er jo enige i, at der skal investeres i erhvervsuddannelserne. Men hvis der skal være en bæredygtig, holdbar økonomi på den lange bane, er det flere elever, der skal til. Altså, det skal være nogle større hold, så der skabes nogle bedre faglige miljøer på de enkelte erhvervsskoler. Og det kræver nogle tiltag for at få de elever derover. Jeg er faktisk glad for, at Danmarksdemokraterne er sådan et parti, der lægger forslag frem, når de gerne vil gøre noget politisk. Men jeg kan ikke finde noget om, hvad Danmarksdemokraterne mener at der skal gøres for at få flere ind på erhvervsuddannelserne, ud over at der skal oprettes nogle faglige linjer på gymnasierne. Kunne ordføreren ikke sige bare en lille smule om, hvad Danmarksdemokraternes tanke er på det område? Er det helt nede i folkeskolen, eller er det kun på gymnasierne, eller hvordan skal vi løse det problem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jeg rigtig glad for. For som den socialdemokratiske ordfører ved, er det jo et område, der står Danmarksdemokraterne meget nært. Jeg tror, at der skal flere ting til, og jeg har ikke tid nok til at fortælle om alle tingene. Men det handler jo selvfølgelig også om, tror jeg, at gøre børn glade for værktøj, helt fra man starter i vuggestuen eller i dagplejen, og også om at turde lade dem bruge det, kan man faktisk sige. Og det kan man jo gøre på mange måder. Måske skal de ikke have rigtigt værktøj, men man kan jo i hvert fald også købe plastikværktøj. Så jeg tror, at der er mange måder, man kan gøre det her på. Og i forhold til det med at få flere ind på uddannelserne handler det selvfølgelig også om, at de har nogle gode rammer, og at der er noget godt værktøj. For jeg tror, at hvis man kommer ind på en skole, der ser nedslidt ud, og hvor der er gammelt værktøj eller en gammel høvlebænk og ikke noget, der er moderne, så bliver det måske også lidt trist at stå og arbejde med det.

Spørgeren ønsker ikke en anden runde. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak. Jeg vil gerne starte med sige tak til Enhedslisten for at sætte fokus på erhvervsskolerne herinde i Folketingssalen i dag. Jeg har efterhånden været ude at besøge en del erhvervsskoler, og jeg må godt nok konstatere, der er stor forskel på kvaliteten derude. Nogle skoler er nærmest trætte af, at de føler, at vi taler dem ned, og at medierne gør det, for de er meget stolte af deres store, flotte erhvervsskoler, mens andre skoler har udfordringer med, at det drypper ned fra taget, og at de har meget gammelt udstyr. Der kan ikke være meget uenighed om, der skal gøres noget ved erhvervsskolerne, og der skal kigges på den måde, vi har valgt at skrue økonomien sammen på herindefra, for det trænger altså til et grundigt eftersyn, og det gælder, om det er højere grundtaxameter, holdtaxameter, eller om det er færre tælledage. Jeg ved ikke, hvad der er den rigtige løsning, men der skal i hvert fald gøres noget.

En ting, jeg er blevet mere og mere sikker på der skal gøres, er, at der skal afskaffes alle de her puljer. Jeg har hørt eksempler på skoler, der nærmest har 3-5 mand ansat for at søge de her puljer, og det er altså vildt, at det kan betale sig. Sidste år var der rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne, 9.000 færre elever søgte ind i år 2021, og det er desværre en generel tendens. Siden 2012 er optaget faldet med 33 pct. Der er mange ting at tage fat på, for at vi kan få flere elever til at få øjnene op for vores erhvervsuddannelser, bl.a. kan man sætte valgfagene fri i folkeskolen, og man skal nok også reformere den måde, vi har studievejledning på i dag i folkeskolen. Selv om jeg ville ønske, at vi kunne vende den nedadgående optagelseskvote til næste skoleår, bliver det nok desværre tæt på umuligt. Dermed er jeg ikke sikker på, at én akutpakke kan være nok til at holde på personalet, og det trælse, men også retfærdige spørgsmål, man bliver nødt til at stille sig, er også, hvor mange penge man skal bruge på medarbejdere, som der reelt ikke er brug for på skolerne. Og finansieringen, som der bliver peget på i beslutningsforslaget, kan vi ikke se os selv i. Men der skal ikke være nogen uenighed om, at den måde, vi har sammensat erhvervsskolernes økonomi på, skal ændres, og vi skal have flere unge til at få øjnene op for vores fantastiske erhvervsuddannelser.

Liberal Alliance kommer til at stemme hverken for eller imod. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg står her på vegne af vores ordfører, fru Lise Bertelsen, som desværre er forhindret i at deltage i aften. Men mange tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. Det er ingen hemmelighed for dem, der interesserer sig blot en lille smule for erhvervsuddannelserne, at de er trængt, og at vi i de kommende år er nødt til at prioritere både motivationen af unge mennesker til at søge uddannelsen, at prioritere selve uddannelsestilbuddet og kvaliteten heraf, herunder både den faglige kvalitet og materialet, altså maskiner, værktøjer og andet grej på skolerne. Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti glade for, at der bliver stillet skarpt på de udfordringer, der findes, som både handler om at tiltrække studerende, fastholdelse og kvaliteten af uddannelsestilbud. Det er et område, vi meget gerne vil være med til at prioritere, ligesom vi finder det vigtigt, at hele det samlede uddannelsessystem også i fremtiden kan imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel, og at danske studerende fortsat er blandt verdens dygtigste, både fagligt og i anvendelse af ny teknologi, maskiner, værktøj m.v.

Det Konservative Folkeparti ser frem mod kommende forhandlinger på uddannelsesområdet og i forhold til erhvervsskolerne. Vi er ikke enige i den fremlagte finansiering i forslaget, men vi er meget positive over for forhandlinger. Jeg er helt sikker på, at Lise Bertelsen glæder sig til de kommende udvalgsbehandlinger.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Yes, det er alvorligt, at der ikke er flere unge og voksne på vores erhvervsuddannelser, og at der også er blevet skåret så mange undervisere væk, som der er. Egentlig undrer det mig lidt, at den store kærlighed, som jeg ved ministeren har til erhvervsuddannelserne, at regeringen i hvert fald i det, de siger, ikke tager det mere alvorligt, at der trods alt er blevet fyret så mange, som der er. Samtidig er jeg også lidt i tvivl – vi har været sådan lidt frem og tilbage i diskussionen hos os i Radikale – om det kan give mening at lave sådan en akutpakke, fordi jeg simpelt hen tvivler på, hvor hurtigt regeringen overhovedet kan arbejde af sig selv, for hvis vi nu stemte ja til det her og gik i gang med en akutpakke, ville det så overhovedet ske, før der alligevel var en finanslov? Det synes jeg sådan set der er en reel pointe i fra regeringens side. Derfor mener jeg også, at svaret på den udfordring, vi står i, jo skal være, at vi, så snart det kan lade sig gøre, får reelle forhandlinger med regeringen og laver en egentlig plan. Og jeg har en forventning til, at regeringen på finansloven kommer med et forslag, som giver os mulighed for rent faktisk at lave rigtig gode erhvervsuddannelser.

Vi står i den situation, at det på den måde faktisk er lidt særligt, at det er samtlige partier i Folketinget, som gerne vil have, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det er sådan set ret unikt, at det samler os alle sammen, og jeg synes også, at det giver os en forpligtelse så til at tænke over, hvordan vi så gør det på en klog måde. For vi har godt nok i mange år talt om det her og sagt, at det er vigtigt, at unge vælger en erhvervsuddannelse, men alligevel er det lidt, som om at jo mere vi ligesom forsøger at sige til de unge, at de skal tage en erhvervsuddannelse, jo mere får unge også lyst til at gøre det modsatte. Og jeg tror i hvert fald på, at vi ikke kommer til at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, før vi egentlig holder op med at sige, at de skal gøre det. Jeg tror på, at det bliver nødt til at starte med begejstringen for håndværket og det, at man kan lide det og finde ud af at skabe ting med sine hænder og sin krop.

Derfor har jeg også lyst til at sige en ting. Der er rigtig mange ordførere, som har sagt virkelig gode ting om betydningen af vores erhvervsuddannelser, men jeg har lyst til at pointere, at det ikke behøver at være sådan et enten-eller mellem gymnasierne og erhvervsuddannelserne. Jeg synes nogle gange, at der ligesom bliver skabt sådan en præmis her om, at hvis vi gerne vil noget med erhvervsuddannelserne, skal vi tage pengene, eller det skal være på bekostning af gymnasierne og vores universitetsuddannelse. Jeg har det sådan, at jeg brænder for alle uddannelser, og jeg vil meget hellere tale om, at vi har brug for at lave en ny generationskontrakt, der gør, at vi som politikere rent faktisk prioriterer at investere i næste generation, i børn, unge og uddannelse og netop i alle vores uddannelser. Det behøver altså ikke at være sådan noget med, at fordi man vil noget med erhvervsuddannelserne, skal man gøre det dårligere for gymnasier eller for akademikere.

I Radikale Venstre vil vi gerne investere i erhvervsuddannelserne for først og fremmest at kunne gøre tre ting. Det ene er, at jeg mener, at der er behov for, at vi skal have længere grundforløb for nogle, sådan at vi kan lave gode ungdoms- og studiemiljøer. Jeg mener for det andet, at vi har brug for at styrke lærer kompetencerne. Hvorfor har man et pædagogikum i gymnasierne, men ikke på erhvervsuddannelserne? Jeg synes da, at det er et oplagt sted, vi burde give lige så gode muligheder. Og for det tredje, som mange også har været inde på i dag, er der nogle steder behov for at lave langt lækrere værksteder, hvor man får følelsen af, at wau, her er virkelig bare noget fedt grej.

Så tror jeg på, at vi skal lave en mere praktisk og kreativ undervisning i skolen. Jeg tror på, at børn skal have lov til at fordybe sig og være nysgerrige på mange forskellige håndværk. Jeg mener i øvrigt, det er en del af dannelsen, at man skal have lov til at udtrykke sig på mange forskellige måder, og jeg vil derfor også gerne fremme mulighederne for, at børn og unge kan møde mange forskellige rollemodeller og i det hele taget have mange forløb i skolen, som er sammen med forskellige ungdomsuddannelser og forskellige virksomheder.

Så har jeg en helt særlig kærlighed for skrammellegepladser. Hvis vi gerne vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, bør vi da starte med at sørge for, at der alle steder i landet er mulighed for at komme hen og lege og bygge og slå sig og øve sig på en skrammellegeplads, som faktisk jo er et af Danmarks fineste bidrag til den pædagogiske verdenshistorie. Det synes jeg vi burde starte med at gøre noget ved.

I øvrigt glæder Radikale Venstre sig bare til de forhandlinger, der kommer om erhvervsuddannelserne, som jeg ser meget frem til.

Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Det var mest bare, fordi det er sjældent, at jeg bliver sådan virkelig begejstret over en ordførertale fra Radikale Venstre. Men det blev jeg faktisk nu, fordi der specifikt blev sagt, at det er vigtigt, at flere unge mennesker vælger en erhvervsuddannelse, og at det skal være en prioritet. Det vil jeg bare prøve at spørge lidt ind til. For når jeg lytter til Radikale Venstre i den offentlige debat og generelt, lyder det, som om al uddannelse som udgangspunkt er god uddannelse. Det synspunkt deler jeg for så vidt, men jeg mener også, at uddannelsesvalget for unge mennesker på en eller anden måde er nødt til at afspejle arbejdsmarkedet, og hvad der er af muligheder for job bagefter. Derfor vil jeg bare spørge fru Lotte Rod: Mener Radikale Venstre, at det er en vigtig prioritet, at flere unge mennesker vælger erhvervsuddannelserne til og dermed så også vælger i hvert fald universiteterne fra?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg. Jeg mener, at det ville være godt for mange unge at vælge en erhvervsuddannelse. Men jeg tror bare, at den måde, vi har gjort det på politisk, er helt forkert, fordi vi i så mange år har sagt til de unge: I skal tage en erhvervsuddannelse. Og hvad gør man så som ung? Så tænker man: Det skal politikerne da bare overhovedet ikke bestemme; jeg vil da over på gymnasiet sammen med alle mine venner. Og derfor tror jeg, at vi har haft den helt forkerte tilgang, og jeg tror, at måden, vi får flere unge til at få lyst til at vælge en erhvervsuddannelse, på, ikke er ved at tvinge dem, men at det er ved at sørge for at skabe begejstring for fordybelsen i håndværket. Det er derfor, at jeg er så optaget af alt det, vi skal gøre i skolen i forhold til at give meget mere plads til det kreative, det praktiske, det musiske og til at lave forløb, hvor man kan fordybe sig og i øvrigt komme meget mere ud at besøge virksomheder og ungdomsuddannelser.

Spørgeren.

Det er jo svært at tilføje vildt meget mere begavet til det. Jeg synes, at det lød rigtig, rigtig fornuftigt, så jeg vil egentlig bare sige tak for den tilkendegivelse. Det er rigtig glad for at høre. Lad os arbejde meget mere sammen om det synspunkt.

Ordføreren.

Det vil jeg utrolig gerne. Og så håber jeg, at vi samtidig også kan arbejde sammen om, at der selvfølgelig gerne må være gode gymnasier, altså at vi ikke behøver at lave gode erhvervsuddannelser på bekostning af gymnasierne, men at vi jo gerne i det hele taget skal prioritere uddannelse.

Næste korte bemærkning er til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Tak for ordførertalen. Jeg har jo hørt rigtig meget om fru Lotte Rods skrammellegepladser. Dem har jeg både læst om og også hørt ordføreren tale om mange gange, og jeg er enig langt hen ad vejen. Heldigvis er vi så nogle, der bor nogle steder, hvor de også rent ud sagt er derhjemme, så man har muligheden for at banke søm i.

Jeg kunne godt tænke mig lige at spørge lidt nærmere ind til noget. For jeg deler jo Radikale Venstres tanker om, at vi helst skal have gode uddannelser alle steder osv. Men vi må vel også være ærlige om, at hvis vi er enige om, at vi skal have flere, helst frivilligt, til at vælge erhvervsuddannelser, kan der ikke blive ved med at gå lige så mange unge på de almene gymnasier. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Jo, men det skal bare være den vej rundt, at vi skaber begejstring for håndværkene, og at der derfor er flere unge, som har lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Jeg mener, at vi fra Folketingets side skyder os selv i foden, hvis vi prøver at sige til de unge: Vi vil gerne tvinge jer over på en erhvervsuddannelse. For det får præcis den modsatte effekt. Vi har kunnet se de sidste mange år, at jo mere vi forsøger at tvinge de unge til at gøre det, jo mere gør de modstand og vil ikke vælge en erhvervsuddannelse. Derfor mener jeg, at en del af vores opgave er, at vi skal starte med at give muligheden for, at man i folkeskolen kan fordybe sig; at der er flere valgfag; at der er flere værksteder; at der i det hele taget er mere tid og materiale til, at lærerne kan lave en praktisk og kreativ undervisning.

Spørgeren.

Der kan jeg sige, at det, som ordføreren siger, deler jeg også simpelt hen en til en, altså at vi er nødt til at skrue på nogle andre håndtag, end vi måske har gjort igennem de seneste år, og som vi alle sammen har troet var den rigtige vej. Nu er vi nødt til at kigge ind i, hvordan vi også får den praktiske faglighed ind tidligere.

Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er også, hvor Radikale Venstre står i forhold til netop at kigge ind i: Er der steder, også på de almene gymnasier, hvor man kan være nødt til at gøre noget for at sikre, at der er flere, der vælger en erhvervsuddannelse? Eller skal man bare hele tiden sikre, at det er godt at være alle steder – eller hvad?

Ordføreren.

Jeg tror, vi kan blive meget bedre til at lave en flydende overgang, sådan som man gør nogle af de steder i provinsen, hvor uddannelserne ligger ved siden af hinanden, og man finder ud af, at her var der en, der startede på gymnasiet, men skulle over på erhvervsuddannelsen, og så finder man ud af det. Det tror jeg vi kan gøre meget mere smidigt. Men ellers vil jeg sige: Det, som regeringen mangler at gøre, er jo at investere i skolen, for der er to ting, som lærerne peger på står i vejen for at lave en mere praktisk skole: Det er tid til at forberede undervisningen, og så er det faciliteter, altså det at have værksteder og materialer. Og det kræver, at regeringen tager et økonomisk ansvar.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Den næste ordfører er hr. Noah Sturis, Alternativet.

Tak for ordet. Og tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. I Alternativet er vi enige i behovet for en akutpakke til erhvervsskolerne og en genopretning af deres økonomi, for den bæredygtige og grønne omstilling kræver viden og kunnen, og derfor skal vi selvfølgelig prioritere erhvervsskolerne, som er essentielle i den omstilling.

Lærlingeoprøret fortalte sidste år om gammelt slidt værktøj og huller i tagene. Vi har også set 800 fyringer, stigende materialepriser og lønninger. Men desværre er erhvervsskolerne blevet udsultet økonomisk de seneste år, og så er vi nødt til at handle. Det kan egentlig godt være, at udfordringen er opstået som følge af strukturelle problemer i forbindelse med omprioriteringsbidraget, men som det også har været nævnt tidligere, så er det ikke enten akut handling eller strukturelle løsninger, der skal til. Altså, vi kan godt gøre begge dele.

Ifølge en analyse fra SMVdanmark kan vi se frem til, at 80.000 faglærte vil forsvinde de næste ti år, og at der, som udsigterne er nu, ikke er nogen, der vil erstatte dem. Derfor er vi stærkt afhængige af, at vi kommer i gang med at uddanne nye faglærte i et langt større antal.

I Alternativet mener vi, at det skal gøres mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, og at vi skal blive bedre til at inspirere unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse. For erhvervsuddannelserne skal præges af ambitioner og talent. Vi skal uddanne de unge til at være medskabere af det bæredygtige samfund med en forståelse af og handlekraft over for klimakrisen, og det kan kun gøres ved at investere i læring, viden og dannelse. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Noah Sturis, Alternativet. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det er et godt forslag. Finansieringen kommer vi i Nye Borgerlige jo ikke til at hoppe op og ned af og stemme for. Det gør vi ikke, og det vidste forslagsstillerne også.

Det er også et nødvendigt forslag, for på trods af at flere partier – også dem, der sidder i regering nu – i flere år har sagt, at nu skal vi gøre det bedre, sker der faktisk ikke noget. Så jeg kan godt forstå, at forslaget kommer. Jeg tror også, at forslagsstillerne godt vidste, hvad der ville ske med det, men et eller andet sted har vi i hvert fald fået den lovning nu, at det sker i den her valgperiode. Så må vi så håbe på, at det sker tidligere i stedet for senere i den her valgperiode.

Jeg hørte også, at ordføreren for Socialdemokraterne var oppe at sige: Vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse. Ja, det skal vi. Men alligevel har Socialdemokraterne ført i hvert fald en valgkamp, hvor de havde lyst til at indføre en ny efterløn, og så sagde de, at Arne skal have pension, fordi alle håndværkerne og de ufaglærte er dem med de hårde liv. Og så skal man da lige love for, at man får lyst til at gå hjem og klappe datteren på skulderen og sige, at hun da skal være sosu-assistent, eller sige til Mads: Du skal da være murer, for statsministeren står og siger, at du bliver nedslidt og skal have tidlig pension. Vi skal holde op med det der. Vi gør det, og I kan sikkert også finde eksempler, hvor jeg selv gør det, altså lige taler ind i den hurtige stemme eller det næstkommende valg i stedet for at se i øjnene, at håndværkere har vi vidst længe at vi kommer til at skulle bruge.

Som tidligere lærlingeansvarlig i en håndværkervirksomhed – min sidste lærling bliver faktisk færdigudlært her den 17., tror jeg det er – ved jeg rent faktisk, hvad det er, vi kan gøre. Vi kan gøre det nemmere for dem at komme ud af folkeskolen med selvtillid, altså de ordblinde drenge og piger, som ofte ender på håndværkeruddannelser, fordi de godt kan lide at bruge hænderne, men har nogle problemer, fordi de bliver suget tørre af selvtillid i folkeskolen. Det kan vi gøre noget ved. Vi kan gøre vilkårene bedre for dem, når de vil ud efterfølgende og danne deres egen lille virksomhed, i stedet for at begrave dem i alle mulige regler og besværligheder.

Hvis vi skal udnytte en situation, som verden har givet os, skal vi fortælle, at det her kunstige intelligens er håndværkerens chance for at shine i samfundet igen, fordi det bliver noget sværere for en ChatGPT at erstatte en murer og lægge mursten eller støbe et betongulv, end det gør at skrive en artikel eller lave et godt excelark som en god djøf'er i den offentlige forvaltning. Det tror jeg bliver erstattet hurtigere, så derfor skal vi italesætte det, og det skal vi gøre herindefra.

Jeg er enig i, at der skal finansiering til også strukturelt og også på finansloven. Og det haster, ja, det gør det. Det er en hønen og ægget-diskussion, jeg hører. Der skal ikke en akutpakke til. Vandet står ned gennem taget. Har man lyst til at sende sin datter ud et sted, hvor vandet står ned gennem taget? Du skal være håndværker, og du skal lige regne med at have gummistøvler på de første to semestre. Ej, vel? Så lad nu være med at lave det her fordummende og sige: Ingen akutpakke. Vi er klar over, at der ikke er en akutpakke, fordi der åbenbart er et finanslovsudspil allerede i august. Og der håber vi jo så, at vi i Nye Borgerlige får lov til i det mindste at blive smidt ud officielt på et stykke papir, i stedet for at I bare holder op med at ringe til os, selv om vi gerne vil være med. Det kunne være befordrende for det brede samarbejde.

Virkeligheden er, at det er et rigtig godt forslag, som jeg rigtig gerne ville have støttet. Finansieringen gør for ondt på mig. Det bliver ikke med den finansiering. Men jeg kommer til enhver tid til at bakke op om det her også fremadrettet. De får ikke lov til at dø i synden i regeringen, for det er så nemt at sælge de her ting: Vi vil alle de rigtige ting og lærlingeoprøret. Og jeg hørte også stort set alle socialdemokrater fortælle om lærlingeoprøret, og at nu skulle der ske noget. Og så blev man regeringsparti igen, og så skete der lige nøjagtig ingenting. Det er det, der er problemet.

Jeg har tillid til ministeren med hans håndværksbaggrund, og jeg har tillid til, at udvalget med rigtig, rigtig mange faglærte mener det her. Så skal vi huske at sparke dem over skinnebenet, som sidder lidt højere oppe på strå, for jeg kan høre, at selv om man gerne mener det og sidder i det her udvalg, kan man åbenbart ikke få lov til at få det med i finansloven. Det håber jeg så at ministeren i hvert fald kan. For der skal penge til. Vi skal i gang med at italesætte det fede i at være håndværker. Nye Borgerlige har ikke siddet herinde så længe, men vi har alle sammen været skyldige i at tale faguddannelserne ned. Vi skal tale dem op. Det tager tid, det er virkeligheden. Og så kan vi sørge for, at de har nogle ordentlige uddannelsesfaciliteter at komme til – det kan vi skaffe penge til i det strukturelle.

Vi kommer ikke til at støtte forslaget, men vi anerkender til fulde intentionen bag.

Der er en kort bemærkning til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for talen. Og tillykke til den lærling, der bliver færdig lige om lidt – det er jo virkelig dejligt.

Jeg vil bare gøre ordføreren opmærksom på – for det lyder jo, som om der i virkeligheden er enighed mellem vores partier – at det, vi har skrevet i forslaget om finansieringen, sådan set ikke er, at vi binder dem, der stemmer for det – heller ikke regeringen –til noget som helst. Vi er sådan set bare komme med nogle forslag til tiltag, som vi kunne se for os, men det afhænger jo selvfølgelig af, hvor meget man synes sådan en akutpakke og et generelt løft i øvrigt skal være på. Så jeg håber, at ordføreren vil genoverveje.

Ordføreren.

Jeg ville i hvert fald genoverveje, hvis finansieringen blev fundet på en anden måde end ved at hæve skatter osv., og ordføreren ved jo selv, hvor vi står i forhold til det. Men den ømme tå i det forslag er faktisk finansieringen. Den er meget langt fra, hvor jeg kan se mig selv. I resten kan jeg og Nye Borgerlige faktisk stort set se os selv en til en.

Ønsker spørgeren en anden runde? Nej.

Næste korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak. Det er bare lige et kort spørgsmål. Jeg deler sådan set Nye Borgerliges bekymringer omkring finansieringen; den støtter vi heller ikke i Danmarksdemokraterne, men som jeg og Danmarksdemokraterne læser forslaget, står der, at det konkrete finansieringsbehov afhænger af resultatet af forhandlinger, der skal være, og der står, at de forslag, der er nævnt her, f.eks. kan finansieres af noget. Der er vi jo helt på bølgelængde, men tænker ordføreren så ikke, at man vil støtte forslaget, når det nu er, at man ikke har lagt sig fast på nogen finansiering; det afhænger jo netop af forhandlingerne?

Ordføreren.

Nu er jeg heldigvis i så lille en gruppe, at det bestemmer jeg sådan ret meget selv, så det kan godt være, at jeg ender med at stemme grønt til det her forslag, for jeg kan godt lide forslaget, og jeg er sikker på, at resten af min gruppe også godt kan lide forslaget.

Og jo, jeg har også læst, at finansieringen er oppe til diskussion. Så jo, det kan godt ende med, at vi støtter forslaget. Det er også derfor, at jeg ikke umiddelbart har skudt det ned. Jeg tror, at jeg ramte en pænt gul og så lidt tænksomhed, indtil jeg skal trykke på knappen i løbet af ikke ret lang tid.

Spørgeren.

Jeg vil bare opfordre ordføreren til så at lave et betænkningsbidrag til det, når man netop stemmer grønt, og så skrive, at finansieringen deler man ikke. Altså, det kan man skrive sig ud af, og så kan man jo godt støtte forslaget, fordi man netop ikke har lagt sig fast på nogen finansiering.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at Danmarksdemokraterne nok kommer med et, jeg kan tilslutte mig.

Det minder mig i øvrigt om, at jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de har samme holdning til forslaget og samme problem med finansieringen. Så det kan jo være, at Danmarksdemokraterne kan lave noget, vi alle sammen kan se os i, og så skriver vi os alle sammen med glæde på det, og så er vi alle sammen for forslaget. Så er alle glade.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg kan jo konstatere, at jeg har bidraget til enighed på højrefløjen; det er jo sjældent, det sker. Men tusind tak for en rigtig god debat om det her beslutningsforslag, som jeg i virkeligheden synes har gjort os alle sammen klogere på hinandens positioner, og som også har blotlagt rigtig mange af de forslag, som mange i den her sal mener at der er behov for for at sikre et løft af vores erhvervsskoler.

Jeg vil ligesom alle ordførere herinde sige, at det er så utrolig væsentligt, at vi får gjort noget på det her område. Der er ingen velfærd, der fungerer uden erhvervsuddannede, og der er ingen nødvendig grøn omstilling uden dem. Ja, den her Folketingssal ville jo heller ikke fungere uden elektrikere, uden snedkere, uden møbelpolstrere og uden forsyningsoperatører, der sørger for, at strømmen kommer ind og lyden kommer ud.

Vi har så voldsomt brug for erhvervsuddannede i vores samfund, og vi glemmer det alt, alt for ofte; vi tager dem for givet. Det mener jeg også man har gjort historisk. Der har været store nedskæringer. Det har der ikke været de seneste år takket være det samarbejde, vi har haft med den tidligere regering, men det ændrer ikke på, at der er voldsomme udfordringer på vores erhvervsskoler. Gamle bygninger, nedslidt værktøj, et meget faldende elevtal og voldsomme fyringsrunder taler jo ligesom for sig selv.

Derfor mener vi i Enhedslisten, at der er behov for akutte investeringer, men selvfølgelig også for langsigtede løsninger – både når det gælder økonomi, men også, når det gælder indretningen af vores uddannelsessystem. For der er ingen tvivl om, at vi har behov for, at flere tager en erhvervsuddannelse.

Under valgkampen talte både Socialdemokratiet og Venstre heldigvis for investeringer i vores erhvervsuddannelser. Derfor havde vi i Enhedslisten sådan set også en forventning om, at der ville komme et løft, der var noget større, på den finanslov, der blev fremlagt. Det skete ikke, men jeg kan med glæde notere mig, at vi i dag har fået tilsagn om, at der kommer penge på næste finanslov. Jeg håber, at det som minimum bliver det løft, som Socialdemokratiet var ude med i valgkampen, for det er det, der er behov for derude.

Vi kan ikke blive ved med at lade stå til. Vi bliver nødt til at sikre, at uddannelserne derude er velfinansierede. Det er det, der betyder, at der er lærere nok til, at de undervisere, der også er der, kan efteruddanne sig, at materialet er up to date og godt nok, at der er støtte til de rigtig mange elever, man har fået på erhvervsskolerne, som også har behov for ekstra hjælp, for dem er der mange af for tiden, og det koster selvfølgelig. Det koster, hvis man har behov for ekstra hjælp til læsning, social støtte eller andet.

Det er derfor, at vi har fremsat det her forslag, altså fordi vi var oprigtigt overraskede over, at den her regering ikke kom med noget tidligere. Vi synes, at man har prioriteret lidt omvendt i regeringen og er gået i gang med en stor forkromet plan på universiteterne i stedet for at sætte gang i det store arbejde på erhvervsskolerne, hvor den brændende platform simpelt hen er størst.

Men det ændrer jo ikke på glæden ved, at vi i dag står her og faktisk kan høre, at der er sat ting i søen. Og selv om det ikke er nogen hemmelighed, at Enhedslisten ikke er svært begejstret for den her regering, så har vi sådan set tiltro til, at der kommer til at ske substantielle ændringer på det her område. Det har vi også, fordi vi har et samlet Folketing, som jeg ved kommer til at presse på for det, hvis ikke det sker fra regeringens side, og det samme gælder en fagbevægelse og også arbejdsgivere og nogle virkelig, virkelig seje lærlinge, som over det sidste år har fået sat et enormt fokus på det her område. Til dem skal der lyde en kæmpe, kæmpe stor tak. Jeg tror nærmest ikke, at der er en i den her sal, der ikke har lagt mærke til deres oprør; det gør en kæmpe forskel.

Vi har som sagt nogle erhvervsskoler med udfordringer, nogle meget, meget større end andre. Jeg er ærgerlig over, at regeringen ikke støtter det her forslag, for så kunne vi jo faktisk komme med en redningskrans nu og lave en langsigtet plan senere. Det kan jeg notere mig at regeringen gør på andre måder, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke prioriterer det her højere.

Ikke desto mindre vil jeg konkludere, at det lyder rigtig godt, at regeringen har tænkt sig at investere fremadrettet. Jeg ser frem til forhandlinger om større løsninger, for det er jo ikke kun erhvervsskolerne, der har brug for hjælp; vi skal også, som det er blevet fremlagt af mange, se på vores folkeskole, se på overgangen, men også, hvis jeg må slutte med det, se på noget af det, som vi ved også bekymrer de folk, der går på en erhvervsskole – i hvert fald dem, jeg møder: det arbejdsliv og de arbejdsforhold, der møder dem, den pensionsalder, der møder dem, jamen de vilkår, de bliver udsat for. Det er selvfølgelig også noget af det, der er med til at præge ens valg, og derfor skal vi sikre et samfund, hvor vi helt generelt prioriterer de faglærte højere. Tusind tak.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak, og tak for ordførertalen. Nu får jeg også lige lyst til at spørge forslagsstilleren, hvad der skal være i sådan en akutpakke, og om det ikke er korrekt, at penge alene måske ikke løser problemet her. Er ordføreren ikke enig i, at der også er nogle strukturelle udfordringer, som vi er nødt til at få kigget på?

Ordføreren.

Bestemt, det er jeg fuldstændig enig i, og det mener jeg også er fremgået både af min tale og i forbindelse med de spørgsmål, der er blevet stillet. Man kan godt gøre to ting på en gang. Man kan hjælpe akut med noget økonomi. Vi har et forslag – det har også været beskrevet i pressen – om forskellige investeringer, bl.a. i udstyr og andet. Men der er ingen tvivl om, at der er behov for strukturelle løsninger. Der er behov for en mere praksisnær folkeskole, der er behov for praktik, så man faktisk bliver konfronteret med en erhvervsskole, når man går i folkeskolen. Det gjorde jeg selv aldrig, og det er jo virkelig uklogt, at man har indrettet sig på den måde. Vi har behov for bedre overgange og mere merit for voksne, der gerne vil tage en erhvervsuddannelse. Vi har behov for et taxametersystem, som ikke på den måde er ødelæggende for skolerne, fordi de i meget højere grad bliver nødt til at tage højde for elever, der falder fra og kommer til.

Jeg synes faktisk også, man skulle tage og overveje ... Det kan jeg så sige i mit næste svar, hvis der bliver spurgt igen, for tiden er gået.

Fru Anni Matthiesen.

Men så kan jeg hjælpe ordføreren og sige, at jeg rigtig gerne vil høre, hvad det var, ordføreren var ved at sige. For alle de her ting, som ordføreren nævner her til sidst, er vi jo helt enige i, og det er også derfor – forstå mig ret – at det med bare at sige, at nu skynder vi os lige at putte nogle penge ud, måske endda ved at smøre det tyndt ud, måske er ikke løsningen. Det er jo også derfor, jeg håber, at Enhedslisten vil være med til det næste skridt, altså at få gjort det her mere grundlæggende.

Ordføreren.

Vi mener, det er en del af løsningen, fordi der er værktøjer, der er forældede, og der er bygninger, der står og er i totalt forfald, og lærere, der har behov for at komme på efteruddannelse, men som simpelt hen ikke kan det, fordi der har været så store fyringer. Men der er også behov for strukturelle løsninger, og det vil vi rigtig gerne bidrage til. Og jeg synes, hvis man fra regeringens side – og det er bare et tankeeksperiment – overvejer at lave en meget, meget stor reform, at man skal overveje det forslag, som kom for en del år siden fra danske erhvervsskoler, hvor man snakker om en fælles indgang. For det kan måske betyde noget for valget mellem en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse.

Den næste korte bemærkning er til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu skal det ikke lyde, som om jeg ikke synes, det er vigtigt, at vi taler om de problemer, der er. Det synes jeg faktisk det er. Jeg synes også, det er godt, at Enhedslisten tager det her op til debat. Jeg bliver bare alligevel nødt til i diskussionen om det at tage en erhvervsuddannelse og det at have et arbejdsliv igen at sige, at ordføreren jo i sin ordførertale formår at tale både erhvervsuddannelserne og erhvervsskolerne helt ned under gulvtæppet og i øvrigt også det efterfølgende arbejdsliv. Det synes jeg er helt vildt.

Nej, det er ikke dårligt at komme ud og få et arbejde og at starte det med en erhvervsuddannelse og måske læse videre senere. Det kan være, at der er nogle, der har lyst til det, og der er også mange, der bliver. Det synes jeg er fornuftigt. Vi skal holde op med kun at have en negativ tone, og vi skal tale mere om stoltheden. Det, jeg egentlig ville spørge om, var det samme, jeg spurgte fru Lotte Rod om. Fra min stol er det åbenlyst, at hvis vi skal lykkes med at få flere faglærte, skal der komme nogle færre et andet sted, og derfor vil jeg bare spørge:

Mener Enhedslisten, at der er behov for, at flere unge mennesker går på en erhvervsskole, og at færre unge mennesker derfor skal gå på et universitet?

Ordføreren.

Nu er der jo ikke kun folk, der går på universiteter, der er også folk, der går på alle mulige andre uddannelser, og der er behov for, at flere skal gå på erhvervsuddannelserne. Der er også nogle unge mennesker, der slet ikke går på nogen uddannelse, og vi skal hjælpe så mange som muligt, der har lyst, til at komme på en erhvervsuddannelse. Men jeg bliver noget pikeret af ordførerens indlæg eller i hvert fald også forundret. For jeg husker, når jeg tænker et par minutter tilbage, ikke, at jeg stod og talte hverken arbejdsliv eller erhvervsskoler ned. Jeg stod tværtimod og sagde, at der er fantastiske erhvervsuddannelser, som uddanner tusindvis af megadygtige unge, som er med til at bygge det her samfund op, ja, sågar den her Folketingssal.

Men jeg troede da, at jeg stod sammen med Socialdemokratiet i ønsket om også at sikre ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet for dem, som bliver mere fysisk nedslidte. For det gør erhvervsuddannede frem for akademikere. Det er derfor, vi skal sikre et bedre arbejdsmiljø, det er derfor vi skal værne om pensionsordninger, og det er også derfor, vi skal sikre, at der er et ordentligt arbejdsliv at komme ud til. For når jeg snakker med lærlinge, er det altså også det, de nogle gange bekymrer sig om, og som deres mor, som vi ved har stor indflydelse på deres valg, faktisk også bekymrer sig om.

Hr. Thomas Skriver Jensen? Han ønsker ikke en anden kort bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.