Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 111:

Forslag til folketingsbeslutning om Hans Kongelige Højhed Prins Joachims modtagelse af årpenge uden for riget.

Af statsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 22.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til den første ordfører, hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Nærværende forslag, beslutningsforslaget vedrørende Hans Kongelige Højhed Prins Joachims årpenge, er en naturlig følge af et tilsvarende beslutningsforslag, som et bredt flertal i Folketinget tiltrådte i juni 2020, i forbindelse med at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim blev udsendt til Paris som forsvarsattaché. Den ansættelse udløber den 31. august i år, og planen er, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim umiddelbart derefter fortsætter i en stilling som forsvarsindustriattaché i Washington D.C. i USA. Og som følge af det og som følge af grundlovens bestemmelser skal Folketinget give sit samtykke til, at den ordning, som gjaldt for årpenge vedrørende Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, også kommer til at gælde for hans nye stilling i USA.

Det følger som sagt af en tidligere beslutning, og derfor er det også helt naturligt, at Socialdemokratiet bakker fuldt og helt op om statsministerens beslutningsforslag. Jeg vil gerne i den forbindelse tilføje, at vi i den socialdemokratiske gruppe finder det rigtig hensigtsmæssigt, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim påtager sig denne opgave. Vi har været særdeles tilfredse med hans indsats, og det kan vi forstå at der også er mange andre der har været, i forbindelse med hans arbejde i Paris, og vi ser frem til hans indsats i USA i de kommende år.

Med disse ord kan jeg sige, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht. Og jeg giver nu ordet til Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Tak for det, formand. Venstre kan i lighed med Socialdemokraterne støtte, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim under henvisning til grundlovens § 11, pkt. 2, kan modtage årpenge uden for kongeriget som led i sin åremålsansættelse i stillingen som forsvarsindustriattaché på Danmarks ambassade i Washington.

Vi finder det positivt, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har påtaget sig opgaven, og for os at se vil det være en klar styrkelse af ikke mindst dansk forsvarsindustri, at prinsen har påtaget sig opgaven på ambassaden. Han vil med sin baggrund i forsvaret og stillingen i Paris kunne åbne døre for dansk forsvarsindustri og danske løsninger, hvilket vil være til stor gavn for Danmark. Samtidig vil prinsen jo også fortsat kunne påtage sig opgaver for kongehuset i det omfang, det vil være muligt.

Venstre kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Lars Christian Lilleholt, og jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Jeg skal også gøre det her ganske kort, da det udelukkende handler om, at de årpenge, som Hans Kongelige Højhed Prins Joachim hidtil har fået udbetalt i forbindelse med sit arbejde i Paris, nu bliver overført til det arbejde og de opgaver, han skal varetage i USA.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har hidtil været tilknyttet ambassaden i Paris som forsvarsattaché i en tidsbegrænset stilling, som ophører nu her, og fremover skal han være tilknyttet ambassaden i Washington D.C. som forsvarsindustriattaché. Denne stilling vil være et stort plus for dansk erhvervsliv og i forhold til de eksportmuligheder, der er i USA. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil med sin enestående position skabe vigtige forbindelser mellem dansk og amerikansk erhvervsliv. Det er vigtigt med dansk repræsentation i verden, så vi i endnu højere grad får sat Danmark på verdenskortet.

Ved siden af sit arbejde som forsvarsindustriattaché vil Hans Kongelige Højhed Prins Joachim samtidig varetage interesser for det danske kongehus. Det er derfor en unik mulighed, vi har her, for at styrke de erhvervsrelaterede forbindelser til USA, samtidig med at en dansk repræsentant for det danske kongehus får mulighed for at varetage opgaver for kongehuset også i udlandet. Moderaterne kan derfor fuldt ud støtte op om beslutningsforslag B 111, som er fremsat af statsministeren.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Henrik Frandsen. Jeg byder nu velkommen til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Først og fremmest skal der lyde et velment tillykke til Hans Kongelige Højhed Prins Joachim med det nye job som forsvarsindustriattaché. Det er en vigtig opgave, der skal løftes for dansk forsvarsindustri.

Det konkrete forslag, der ligger her i beslutningsforslaget, er jo så, hvorvidt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim skal kunne modtage årpenge under ansættelsen ved ambassaden i Washington. Det er SF dog ikke indstillet på. Der skal være rene linjer. Når Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i det kommende job bliver forsvarsindustriattaché, skal han lønnes som en, og selvfølgelig skal der være rimelige lønforhold for sådan en vigtig stilling. Med mit vidende skulle lønningerne dog også være både rimelige for nuværende og inkludere dækning af boligudgifter for alle. Når det så er vores holdning, er det også, fordi vi har en bekymring for, at der bliver et miskmask af ansættelsesforhold. Årpengene understreger en tæt tilknytning til kongehuset, og det stemmer ikke nødvendigvis godt overens med at rådgive om politik og militærmateriel.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, har kongehuset jo oplyst, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim fortsat vil varetage nogle opgaver for kongehuset – også i forbindelse med den nye ansættelse. Derfor vil vi selvfølgelig være villige til at finde en model i forhold til aflønning af det arbejde, men som sagt ikke med de fulde årpenge som udgangspunktet. Så derfor kan SF ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Signe Munk. Jeg byder velkommen til fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg kan med det samme informere om, at Danmarksdemokraterne vil stemme for beslutningsforslag B 111 om Hans Kongelige Højhed Prins Joachims modtagelse af årpenge uden for riget.

Årsagen til det her beslutningsforslag er jo, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim den 1. september i år tiltræder en stilling som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington. Stillingen er for 3 år med mulighed for forlængelse, og ifølge grundloven kræver det Folketingets samtykke, at prins Joachim kan modtage årpenge – også kaldet apanage – mens han er i USA. I øjeblikket arbejder Hans Kongelige Højhed Prins Joachim som forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris, hvor han også får apanage for sit arbejde frem for løn. Kongehuset har oplyst, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim fortsat vil varetage visse opgaver for kongehuset i det omfang, arbejdet som forsvarsindustriattaché tillader det.

Næsten 50 pct. af dansk forsvarsindustrieksport går til USA, hvilket understreger vigtigheden af at have en stærk forsvarsindustriattaché i landet. Det sender et stærkt signal, at det er Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der fremover skal varetage den opgave, da han qua sine kvalifikationer og tidligere arbejde var oplagt til stillingen. Samtidig vidner det om, at vi har en prins, der ikke kun har til hensigt at repræsentere kongehuset, men som samtidig har en ambition om at gøre en forskel i form af et vigtigt arbejde. Det er positivt for Danmark, at vi har medlemmer af kongehuset, der varetager et så vigtigt arbejde i Danmarks udenrigstjeneste.

Så på den baggrund stemmer Danmarksdemokraterne for beslutningsforslaget – og vi ønsker Hans Kongelige Højhed Prins Joachim held og lykke i stillingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lise Bech, og jeg byder nu velkommen til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance stemmer for beslutningsforslaget. Vi har forstået det sådan, at prins Joachim vil være en god ansat på den danske ambassade i Washington som forsvarsindustriattaché, og vi bifalder bestemt, at også prins Joachim bidrager via det job til fremme af Danmarks interesser. Derfor stemmer vi for beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen. Jeg byder velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. I Det Konservative Folkeparti stemmer vi også ja til det her beslutningsforslag om, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kan modtage årpenge i sin ansættelse i Washington som forsvarsindustriattaché. Så vi kan bakke op om nærværende beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado. Jeg byder velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. På enkelte områder er vi faktisk ret gammeldags eller konservative i Enhedslisten, for vi synes, at hvis man er i stand til det, skal man arbejde og bidrage til samfundet. Men vi er også gammeldags på et andet område, for vi synes, at når man arbejder, skal man have en løn, som plus/minus en træskolængde svarer til det, som andre får for et lignende arbejde. Sådan tænker vi. Og jeg ved godt, at det næsten er helt vildt i disse tider, hvor mellemhandlere, der sælger noget el fra et sted til et andet, kan få millioner i bonus – faktisk bonus i hundredmillionerklassen – eller hvor fodboldspillere kan få over 1 mia. kr. i en overgangssum, eller hvor kvinder i gennemsnit får 10 pct. mindre i løn for at udføre det samme arbejde som mænd, alene fordi de kvinder.

Når det gælder baggrunden for det her forslag, er vi selvfølgelig også virkelig glade på prins Joachims vegne over, at han har fået et job ved ambassaden i Washington, og det job skal prins Joachim selvfølgelig have løn for, præcis som alle andre, der måtte have fået, har haft og vil få det job. Prins Joachim skal så at sige ikke have penge med hjemmefra for at gå på arbejde, for det vil jo være et potentielt falsk lod i vægtskålen i forbindelse med en ansættelse, og når så prins Joachim får løn for sit arbejde, så skal den løn modregnes i hans apanage. Præcis hvor meget det er, kan diskuteres, for det afhænger jo af, hvilke øvrige opgaver han løser for kongehuset. Der er et bredt flertal, der ønsker, at der skal gives apanage for at udføre opgaver for kongehuset, men det vil i sagens natur være i mindre omfang, da han skal opholde sig i USA, og da han skal arbejde hårdt i det nye job. Så det vil være mindre, og man kan jo så aftale, hvor meget det skal være, men en modregning vil være helt logisk.

Når den meget simple model, jeg skitserer her, og som vist også gælder for folketingsmedlemmer – i hvert fald når det gælder eftervederlag – ikke fremgår i det fremlagte forslag, skyldes det muligvis den lov, som et flertal i Folketinget vedtog tilbage i 1990'erne, lov nr. 1119, hvor der i § 2 står: »Så længe Hans Kongelige Højhed oppebærer årpenge, kan han ikke modtage vederlag for statstjeneste.«

Den lov bruges nu til at sige, at prins Joachim skal bestride et arbejde uden at få løn for det, men at han til gengæld skal have årpenge for et arbejde, som normalt ville blive takseret til en helt anden betaling. Helt ærligt, det er noget rod. Og det er noget rod, som vi ikke kan støtte.

Vi vil bruge udvalgsbehandlingen til at få klargjort, om det egentlig har hjemmel i lov nr. 1119, om man egentlig får udbetalt vederlag som forsvarsindustriattaché, eller om man får en løn. Og så vil vi selvfølgelig bruge udvalgsbehandlingen til at se, om vi ikke kan skaffe opbakning til den enkle model, som vi har foreslået her, nemlig at prins Joachim naturligvis skal have løn for det arbejde, han udfører – det skal bare modregnes i den apanage, han i øvrigt får, og hvor stor den er, afhænger af, hvilket bidrag han yder ud fra de forudsætninger, som er sat op.

Tak for det. Og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Søndergaard, og jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi skal i dag drøfte rammerne om en af de vigtigste institutioner i vores samfund. Det er en institution, der er dybt forankret i vores historie, og som spiller en afgørende rolle for vores nationale identitet, nemlig vores monarki. Monarkiet er af en helt særlig natur, og netop den særegne natur er med til at give institutionen dens samfundsmæssige legitimitet og folkelige opbakning. Monarkiet repræsenterer en stabil enhed uafhængig af politiske partier og politiske krusninger

Vores monark er en konstant kilde til rådgivning og vejledning for vores politiske ledere og bidrager til at sikre en kontinuitet og stabilitet i vores regeringsførelse. Det er en neutral og upartisk instans, der kan give kloge råd baseret på årtiers erfaring og indsigt. Det er en uafhængig og upartisk myndighed i politiske kriser, der sågar kan intervenere, hvis omstændighederne mod forventning skulle kræve det. Det er en stabiliserende faktor i tider med politisk uro og et værn og en motor for tillid og harmoni i samfundet. Vi bør være taknemlige over at have fået et monarki i arv. Monarkiet er vores kulturelle og identitetsmæssige rygrad. Det er rammen om billedet Danmark.

Europas moderne historie har vist, at de lande, der er heldige nok til at nyde en konge eller en dronning som statsoverhoved, har en tendens til at være mere stabile end de fleste af kontinentets republikanske stater. Vi har intet organ i regeringen, hvis autoritet udelukkende udøves med henblik på at gøre vores liv mere rigt og meningsfuldt. Monarkiet er nationens menneskeliggørelse, fartøjet for den fælles erfaring, en gylden tråd, der repræsenterer vores fælles historie og identitet.

Fordelen ved monarki er, at institutionen hæver sig over rivaliserende gruppers giftige partiskhed og konkurrerende interesser og i stedet menneskeliggør varetagelsen af Danmarks interesser. Derfor er prins Joachims udnævnelse som forsvarsindustriattaché på Danmarks ambassade i Washington i fuld overensstemmelse med vores konstitutionelle monarkis værdier og principper. Det er et eksempel på, hvordan vi kan udnytte monarkiets ressourcer og repræsentative funktioner til at fremme danske interesser i både ind- og udland.

Vi er alle født monarkister – eller det plejede vi i hvert fald at være. Gennem tiden har mangen en dreng vel drømt om at være prinsen på den hvide hest, der overvinder prøvelser og bekæmper drager for at redde den prinsesse, han drømmer allermest om. Mange piger har vel ligeledes drømt om at indtage rollen som prinsesse – både i en fascination af de smukke kjoler, de funklende diademer og den majestætiske skønhed, der omgiver prinsesser i eventyr og fortællinger, og ligeledes af den dybere symbolik, der ligger i at være prinsesse, et symbol på styrke og skønhed i forening. Piger ser i prinsesserne en repræsentation af, at også de kan være modige, stærke og beslutsomme i deres eget liv.

Prinser i eventyr er villige til at gå gennem ild og vand, udfordre farer og overvinde forhindringer for at vinde prinsessens hjerte. Prinser, der er villige til at ofre sig selv og kæmpe for deres kærlighed, er noget, der også kan inspirere piger til at ønske sig en dyb kærlighed og dedikation i deres eget fremtidige forhold. Prinsessedrømmen handler også om at føle sig værdsat, ønsket og elsket, om at have indflydelse, magt og kontrol over eget liv. Det er en dyb fascination af det romantiske, eventyrlige og betydningsfulde i livet, og det er en drøm, der ofte bliver båret med fra barndommen ind i voksenlivet.

Ethvert barn ønsker at bo på et slot og ser gerne sin far som en konge eller sin mor som en dronning. Ingen 5-årig drømmer om at bo i et direktørpalæ eller forestiller sig sin mor som en charmerende og dygtig politikerfrue. Måske vil vor tids feminisme betyde en nedgang i børns monarkiske fantasier. Konger, prøvelser eller jomfruer, der kysser frøer, stinker alt sammen af patriarkat og privilegier, men ikke desto mindre er det disse historier og den virkelige manifestation af dem, børn ikke kun accepterer, men også nyder, og som giver mening og dybde i en verden, der alt for ofte er præget af overfladiskhed.

Kongefamilien har spillet en fuldstændig afgørende rolle igennem hele Danmarks historie, og dens fortsatte eksistens og arbejde er en del af Danmarks arv. Det gælder også kongefamiliens repræsentation i både ind- og udland. Derfor støtter vi naturligvis også forslaget. Længe leve hendes majestæt dronning Margrethe 2. Længe leve kongefamilien og hele det kongelige hus. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn. Og jeg byder nu velkommen til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Tak for det. Den er godt nok lidt svær at komme efter, men okay – jeg er jo ny her i jobbet, så man skal åbenbart høre en del, før ørerne falder af.

Jeg skal i modsætning til den tidligere ordfører gøre det kort. Alternativet stemmer nej til B 111, og det gør vi ikke, fordi vi principielt er imod, at prinsen tager årpengene til udlandet, men fordi vi simpelt hen ikke bryder os om jobbets karakter. Vi mener ikke, det er meningsfyldt, at danske skattekroner skal finansiere, at prins Joachim modtager årpenge uden for riget som forsvarsindustriattaché i Washington. Vi mener ikke, at den danske regering skal bruge næsten 4 mio. kr. årligt på at hyre en lobbyist til at varetage våbenindustriens interesser, uanset om vedkommende har en prinsetitel eller ej. Hvis Dansk Erhverv eller Dansk Industri mener, det er relevant, kan de jo ansætte prins Joachim eller en anden på almindelige vilkår. Det bør ikke være statens opgave i den konkrete sag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Franciska Rosenkilde. Og jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Ordføreren for Alternativet startede med at sige, at hun ville gøre det kort. Nu vil jeg så på nordjysk gøre det rigtig kort: Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen. Jeg giver nu ordet til statsministeren.

Tænk, hvis der altid var så stor opbakning til et forslag fremsat af regeringen. Spøg til side. Jeg vil selvfølgelig gerne indledningsvis takke for de mange og, må man sige, overvejende positive tilkendegivelser vedrørende det her beslutningsforslag. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har siden den 1. september 2020 bestredet stillingen som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris, hvor den aktuelle udsendelsesperiode udløber den 31. august 2023. Folketinget samtykkede i forbindelse med ansættelsen i Paris til, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kunne modtage årpenge under opholdet. Det fremgår udtrykkeligt af beslutningsforslaget fra dengang, at samtykket omfatter opholdet uden for riget som led i Hans Kongelige Højhed Prins Joachims åremålsansættelse i stillingen som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris, inklusive eventuelle forlængelser. Som bekendt har Hans Kongelige Højhed Prins Joachim nu opnået ansættelse som forsvarsindustriattaché ved Danmarks ambassade i Washington pr. 1. september 2023, og derfor anmoder regeringen med det beslutningsforslag, vi behandler i dag, om Folketingets samtykke til, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim også kan modtage årpenge under sit ophold i USA i den nye sammenhæng, altså med ansættelse som forsvarsindustriattaché i Washington.

Jeg vil gerne sige, at vi i regeringen glæder os over, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har påtaget sig rollen som forsvarsindustriattaché i USA. Det er der flere grunde til: For det første har Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ydet et stort og meget værdifuldt arbejde for Danmark som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris; for det andet styrker vi i de her år vores samarbejde med USA på sikkerheds- og forsvarsområdet, og det gælder også, når det kommer til forsvarsindustrien. USA er vores vigtigste allierede, det er vores strategiske samarbejdspartner, og det transatlantiske bånd er helt afgørende, ikke mindst set i lyset af den nuværende sikkerhedssituation i Europa.

Så har jeg i øvrigt derudover noteret mig, at forsvarsindustrien i Danmark ser frem til samarbejdet med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i USA og glæder sig over, at prinsen kan være med til at bygge bro mellem danske og amerikanske virksomheder. Tak for den brede opbakning her i Folketinget i dag, og tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til statsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.