Tak for det. Vi skal i dag drøfte rammerne om en af de vigtigste institutioner i vores samfund. Det er en institution, der er dybt forankret i vores historie, og som spiller en afgørende rolle for vores nationale identitet, nemlig vores monarki. Monarkiet er af en helt særlig natur, og netop den særegne natur er med til at give institutionen dens samfundsmæssige legitimitet og folkelige opbakning. Monarkiet repræsenterer en stabil enhed uafhængig af politiske partier og politiske krusninger
Vores monark er en konstant kilde til rådgivning og vejledning for vores politiske ledere og bidrager til at sikre en kontinuitet og stabilitet i vores regeringsførelse. Det er en neutral og upartisk instans, der kan give kloge råd baseret på årtiers erfaring og indsigt. Det er en uafhængig og upartisk myndighed i politiske kriser, der sågar kan intervenere, hvis omstændighederne mod forventning skulle kræve det. Det er en stabiliserende faktor i tider med politisk uro og et værn og en motor for tillid og harmoni i samfundet. Vi bør være taknemlige over at have fået et monarki i arv. Monarkiet er vores kulturelle og identitetsmæssige rygrad. Det er rammen om billedet Danmark.
Europas moderne historie har vist, at de lande, der er heldige nok til at nyde en konge eller en dronning som statsoverhoved, har en tendens til at være mere stabile end de fleste af kontinentets republikanske stater. Vi har intet organ i regeringen, hvis autoritet udelukkende udøves med henblik på at gøre vores liv mere rigt og meningsfuldt. Monarkiet er nationens menneskeliggørelse, fartøjet for den fælles erfaring, en gylden tråd, der repræsenterer vores fælles historie og identitet.
Fordelen ved monarki er, at institutionen hæver sig over rivaliserende gruppers giftige partiskhed og konkurrerende interesser og i stedet menneskeliggør varetagelsen af Danmarks interesser. Derfor er prins Joachims udnævnelse som forsvarsindustriattaché på Danmarks ambassade i Washington i fuld overensstemmelse med vores konstitutionelle monarkis værdier og principper. Det er et eksempel på, hvordan vi kan udnytte monarkiets ressourcer og repræsentative funktioner til at fremme danske interesser i både ind- og udland.
Vi er alle født monarkister – eller det plejede vi i hvert fald at være. Gennem tiden har mangen en dreng vel drømt om at være prinsen på den hvide hest, der overvinder prøvelser og bekæmper drager for at redde den prinsesse, han drømmer allermest om. Mange piger har vel ligeledes drømt om at indtage rollen som prinsesse – både i en fascination af de smukke kjoler, de funklende diademer og den majestætiske skønhed, der omgiver prinsesser i eventyr og fortællinger, og ligeledes af den dybere symbolik, der ligger i at være prinsesse, et symbol på styrke og skønhed i forening. Piger ser i prinsesserne en repræsentation af, at også de kan være modige, stærke og beslutsomme i deres eget liv.
Prinser i eventyr er villige til at gå gennem ild og vand, udfordre farer og overvinde forhindringer for at vinde prinsessens hjerte. Prinser, der er villige til at ofre sig selv og kæmpe for deres kærlighed, er noget, der også kan inspirere piger til at ønske sig en dyb kærlighed og dedikation i deres eget fremtidige forhold. Prinsessedrømmen handler også om at føle sig værdsat, ønsket og elsket, om at have indflydelse, magt og kontrol over eget liv. Det er en dyb fascination af det romantiske, eventyrlige og betydningsfulde i livet, og det er en drøm, der ofte bliver båret med fra barndommen ind i voksenlivet.
Ethvert barn ønsker at bo på et slot og ser gerne sin far som en konge eller sin mor som en dronning. Ingen 5-årig drømmer om at bo i et direktørpalæ eller forestiller sig sin mor som en charmerende og dygtig politikerfrue. Måske vil vor tids feminisme betyde en nedgang i børns monarkiske fantasier. Konger, prøvelser eller jomfruer, der kysser frøer, stinker alt sammen af patriarkat og privilegier, men ikke desto mindre er det disse historier og den virkelige manifestation af dem, børn ikke kun accepterer, men også nyder, og som giver mening og dybde i en verden, der alt for ofte er præget af overfladiskhed.
Kongefamilien har spillet en fuldstændig afgørende rolle igennem hele Danmarks historie, og dens fortsatte eksistens og arbejde er en del af Danmarks arv. Det gælder også kongefamiliens repræsentation i både ind- og udland. Derfor støtter vi naturligvis også forslaget. Længe leve hendes majestæt dronning Margrethe 2. Længe leve kongefamilien og hele det kongelige hus. Tak for ordet.