Spm. nr. US 47

Tak, formand. Og nu til noget helt andet: I sidste spørgetime tilbage i december spurgte jeg statsministeren om hendes holdning til legalisering af cannabis, på baggrund af at den tyske regering nu vil legalisere cannabis. Det førte til en dialog, hvor vi delte erfaringer og tanker i forhold til salg og indtagelse af cannabis i Danmark. Vi talte om problemer og udfordringer, men også om løsningsmuligheder.

Jeg har fået en meget positiv respons på de sociale medier i forhold til vores samtale om cannabis den dag. Jeg tror, det var, fordi vi lyttede til hinanden og delte synspunkter i stedet for bare at grave os ned i den der helt sædvanlige for og imod cannabis-retorik. Det betød ikke, at statsministeren ikke redegjorde for en dyb skepsis i forhold til legalisering af cannabis – tværtimod. Her var statsministeren helt tydelig.

Men statsministeren sagde også, og jeg citerer: Afkriminalisering synes jeg er en anden diskussion, den må vi tage en anden dag.

Det er det, jeg har fået flest henvendelser om på de sociale medier. Afkriminalisering er jo en model, de f.eks. har valgt i Holland og Portugal, hvor man afkriminaliserer det sidste led, altså brugeren, og gør det lovligt, f.eks. i Holland gennem coffeeshops, at sælge begrænsede mængder af cannabis helt legalt. Nu har jeg jo ikke turdet gætte på, hvad statsministeren mente med det citat, men da mange har spurgt om det, vil jeg give ministeren mulighed for selv at svare. Citatet lød helt præcist:

»Afkriminalisering synes jeg er en anden diskussion, som jeg må svare på en anden dag«.

Den dag er så kommet, og jeg vil høre, hvad statsministeren tænker om afkriminalisering af cannabis.

Statsministeren.

Først vil jeg give spørgeren ret i, at det var en god diskussion, vi havde. Vi bliver nødt til lige at få klargjort, hvad der menes, når spørgeren siger, at vi delte erfaringer, så det ikke kan blive oversat til erfaringer med brugen af cannabis eller nogen andre former for euforiserende stoffer, for med det har jeg ingen erfaringer selv gjort, og jeg har heller ikke nogen planer om at gøre mig – kan man sige – erfaringer i at udfolde mig med den slags aktiviteter. Og det er helt rigtigt, og det erkender jeg blankt, at jeg har et utrolig anstrengt forhold til alle stoffer og al stofindtagelse, herunder også cannabis – og det er der mange forskellige årsager til.

Hvis vi kigger på cannabis, har jeg jo i virkeligheden to store bekymringer. Den ene er, at ganske mange af vores unge også bliver afhængige af det. Det medfører ikke noget som helst godt; tværtimod ødelægger det et godt ungdomsliv at have en afhængighed. Den anden bekymring er jo, at når man går ned og køber i dag – og det er ligegyldigt, om man køber kokain eller hash eller noget tredje – så understøtter man det mest kriminelle, der er i Danmark, nemlig bander og rockermiljøet, og er dermed en del af den organiserede kriminalitets fødekæde, også økonomisk. Det vil jeg gerne have meget mere frem i debatten; for det er mig faktisk lidt uforståeligt, at der ikke er flere danskere, der tænker, at de hellere må lade være, for det er jo banderne eller rockerne, der vinder på det her.

Når det så er sagt, har jeg jo selv f.eks. været tilhænger af at afkriminalisere de misbrugere, der er allerhårdest ramt, altså sådan, at politiet ikke skal bruge tid på f.eks. at jagte vores allerhårdeste stofmisbrugere på Vesterbro. Jeg har selv været meget stærk tilhænger af fixerum – det hedder vist sundhedsrum, men det var nu et fixerum, vi dengang påbegyndte diskussionen af, og det står jeg fuldstændig ved – for at beskytte de allermest udsatte.

Min holdning til cannabis har ikke forandret sig, siden vi stod her, og jeg har stadig væk mange bekymringspunkter, må jeg bare være ærlig at sige. Jeg ved godt, der er mange, der har det modsat.

Hr. Torsten Gejl, værsgo.

Ja, det er der. Meningsmålingerne siger jo – og nu er det tre gange i træk, tror jeg – at et flertal af danskerne faktisk går ind for en legalisering af cannabis, hvor staten overtager kontrollen. Og der er jeg lidt nysgerrig på, hvad statsministeren tænker om forskellen på modellerne for henholdvis en legalisering og en afkriminalisering, for hvis man afkriminaliserer det sidste led, tager man det jo egentlig ikke ud af hænderne på rockerne; men hvis man derimod laver en legalisering, tager man det ud af hænderne på rockerne og tager kontrollen med det. Det er det, de gør i Tyskland.

Så hvis statsministeren kigger ud over Europa, hvad for en model synes statsministeren så er klogest, hvis man skulle vælge en? Er det den, hvor man legaliserer det, tager det ud af hænderne på rockerne, tager ansvaret for det fuldstændigt, eller er det en afkriminalisering, hvor man afkriminaliserer de sidste par led, så man får et lovligt salg, men hvor man ikke har taget det ud af hænderne på de store kriminelle netværk?

Statsministeren.

Jeg vil ingen af delene – det er jo spørgeren, der vil noget af det der. Det indgår ikke i mine overvejelser; jeg vil langt hellere slå ned på den organiserede kriminalitet, ligegyldigt hvor den viser sit utrolig grimme og samfundsundergravende ansigt, og det er det, den gør. Det er en anden sag, og jeg forstår ikke, at folk siger, at de godt vil have en festlig fredag aften, men ikke der tager ansvar for, hvad det er, de støtter. Det synes jeg er for letkøbt, for man støtter den organiserede kriminalitet.

Så ved jeg godt, at nogle siger: Hvis vi så legaliserede cannabis, ville banderne ikke have det indtjeningsgrundlag, de har i dag. Man så finder de jo bare et andet, for de handler jo med alt. Der bliver handlet med bland selv-slik; der bliver handlet med smøger illegalt; der bliver handlet med stoffer; der bliver handlet med mennesker, med våben – og med alle os andres sikkerhed og tryghed.

Så jeg vil ikke svare på, hvad jeg ville vælge af de to modeller, for som udgangspunkt vil jeg jo ikke nogen af dem.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl for sidste spørgsmål. Værsgo.

Nej, men når så mange af danskerne bekymrer sig så meget om det, tænkte jeg, at det måske ville være interessant at høre statsministerens mening om det. Jeg har jo selv fremsat forslag her i Folketingssalen om hjemmedyrkning af cannabis, og det gav selvfølgelig en meget livlig debat – jeg var nødt til at gøre et ret grundigt stykke forarbejde.

Det, som jeg lagde mærke til i de undersøgelser, jeg læste, fra lande, som har legaliseret cannabis, var, at det generelt ikke fører til et større forbrug. Nogle steder går det lidt op, nogle steder går det lidt ned, men hverken legalisering eller afkriminalisering fører faktisk til et større forbrug rundtomkring i verden. Det er faktisk sådan i Holland, hvor det er afkriminaliseret, at der er færre unge, der indtager cannabis, end der er i Danmark, hvor det er forbudt.

Så jeg vil høre statsministerens mening om, om man kunne forestille sig, at man måske endda kunne modvirke problemer med f.eks. afhængighed af cannabis, hvis man lagde afgift på salget og brugte de mange, mange penge, man kunne få ind, til forebyggelse og behandling af de problemer, som vi i Alternativet virkelig er enige i der er nogle der får i forbindelse med misbrug af cannabis.

Statsministeren.

Det her er nok en af forskellene på spørger og svarer: Jeg vil bare gerne have et drivhus. Det er det, jeg gerne vil have, men det skal ikke være til at dyrke cannabis i; det skal være til vindruer, agurker, tomater og den slags. Sådan kan vi jo have forskellige lyster og drømme.

Spøg til side. Det er jo ikke sådan, at jeg ikke er lydhør. Jeg føler mig både beskæmmet og bekymret over den stofmisbrugscene, vi har i Danmark, og jeg kan jo også iagttage, at stoffer, der, dengang jeg selv var ung og var en del af nattelivet, var forbeholdt nogle meget, meget få dele af Danmark, nu flyder ved almindelige fester og i meget, meget større dele af Danmark. Det bekymrer mig meget. Det gør forbruget af hash også, og det gør det jo ikke mindst, fordi der, hvis man får en hashpsykose, når man er ung, er en kæmpe risiko for, at man smadrer sit liv eller i hvert fald en stor del af sin ungdom.

Men det er jo ikke sådan, at jeg siger, at vi ikke kan diskutere også det her område. Hvordan finder vi en vej til at forebygge, og har vi den rette lovgivning? Jeg kan jo bare ikke give den der umiddelbare opbakning.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Torsten Gejl.

Så er det hr. Jens Rohde, KD. Værsgo.