1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste side).
SPØRGSMÅL:
1) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Torsten Gejl
(ALT):
Synes ministeren principielt, at det er i orden at tappe store mængder blod fra gravide dyr gentagne gange blot for at producere et produkt, som kan anvendes til at effektivisere industriel dyreproduktion?
(Spm. nr. S 452, skr. begr.).
2) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Torsten Gejl
(ALT):
Mener ministeren, at vi allerede til næste år kan spise danske æg, der er lagt af høns uden brækkede brystben, på baggrund af ministerens henvendelse til Ministerrådet i EU?
(Spm. nr. S 465).
3) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Anni Matthiesen
(V):
Hvad mener ministeren om hele forløbet omkring lukningen af afdelingen af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i Aabenraa, og hvad er årsagen til, at der endnu ikke er fundet en ny placering i Sydjylland?
(Spm. nr. S 459).
4) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Anni Matthiesen
(V):
Er ministeren enig i, at det er vigtigt for mindretallet og borgerne i Sydjylland med ærinder hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at der hurtigst muligt findes en ny placering til den snart lukkede Aabenraaafdeling, så de fremover ikke skal hele vejen til Aarhus eller Odense?
(Spm. nr. S 460).
5) Til miljøministeren af:
Morten Dahlin
(V):
Får den store lokale modstand, herunder fra et enigt byråd, ministeren til at genoverveje udpegningen af Bidstrup Skovene som potentiel naturnationalpark?
(Spm. nr. S 449).
6) Til skatteministeren af:
Bertel Haarder
(V):
Hvad har ministeren gjort for at befri erhvervslivet for den byrde, som det nye svenske registreringskrav indebærer?
(Spm. nr. S 453, skr. begr.).
7) Til skatteministeren af:
Bertel Haarder
(V):
Hvad vil ministeren – i lyset af nedgangen i antallet af pendlere trods høj arbejdsløshed på den svenske side af Sundet – gøre for at fjerne grænsehindringer i Øresundsregionen, bl.a. på skatteområdet, for at tiltrække flere svenske pendlere?
(Spm. nr. S 454).