SPØRGETIDEN STARTER KL. 15.00.
Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om asylcenter Sandvad. (Hasteforespørgsel).
Af Kristian Thulesen Dahl (DF), Christoffer Aagaard Melson (V), Marcus Knuth (KF) og Pernille Vermund (NB).
Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om asylcenter Sandvad. (Hasteforespørgsel).
Af Kristian Thulesen Dahl (DF), Christoffer Aagaard Melson (V), Marcus Knuth (KF) og Pernille Vermund (NB).
Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 18. november 2021.
3) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.).
Af transportministeren (Benny Engelbrecht).
(Fremsættelse 10.11.2021).
FORESPØRGSEL NR. F 13:
Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:
Forstår ministeren den bekymring og utryghed i lokalsamfundet i Sandvad, som flytningen af udlændinge – hvoraf nogle angiveligt er dømt for alvorlig kriminalitet såsom mord og sædelighedsforbrydelser – til det lokale asylcenter tæt på legeplads og busstoppested har givet anledning til, og vil ministeren stille sig til rådighed for en direkte og åben dialog med de lokale borgere, inden de nye beboere på asylcenteret flytter ind?
Af Kristian Thulesen Dahl (DF), Christoffer Aagaard Melson (V), Marcus Knuth (KF), Pernille Vermund (NB).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Karsten Hønge
(SF):
Hvad mener udenrigsministeren om, at det israelske forsvarsministerium med en militær ordre søger at hindre menneskerettighedsorganisationer, som Danmark aktivt har støttet, i at udføre deres arbejde med at forbedre den menneskeretlige situation i de palæstinensiske områder?
(Spm. nr. S 199).
2) Til udenrigsministeren af:
Karsten Hønge
(SF):
Hvad mener udenrigsministeren om den seneste udvikling på Vestbredden, hvor det israelske militær ifølge en artikel i The Washington Post er ved at udrulle et overvågningssystem af palæstinensere, der er så indgribende, at det – ud over at påvirke muligheden for en mere fredelig sameksistens negativt – formentlig er i strid med Europa-Parlamentets resolution om at forbyde politisk brug af ansigtsgenkendelsesteknologi?
(Spm. nr. S 200).
3) Til justitsministeren af:
Morten Messerschmidt
(DF):
Mener ministeren, at det kan passe, at konventionerne, herunder EMRK, har til formål at sikre, at dømte pædofile og voldtægtsmænd skal have ret til at se deres ofre?
(Spm. nr. S 198, skr. begr.).
4) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Vil ministeren – idet lærere på skoler og videregående uddannelser ikke tør vise eksempelvis Muhamedtegninger i deres undervisning på grund af trusler fra islamister – tilkendegive, om regeringen fortsat mener, at ytringsfriheden er under pres, og påtænker regeringen fortsat at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om ytringsfrihed, sådan som statsministeren lovede i Folketingssalen den 11. maj 2021, og vil justitsministeren i den forbindelse redegøre for, hvorfor dette endnu ikke er sket?
(Spm. nr. S 206, skr. begr. (omtrykt)).
5) Til børne- og undervisningsministeren af:
Katarina Ammitzbøll
(KF):
Hvordan vil ministeren sikre, at der fremover sikres en retvisende budgettering af både AUB-bidraget og veu-bidraget, så virksomhederne ikke oplever store udsving i deres økonomiske betalinger, og så AUB ikke går fra en opsparing på 4,6 mia. kr. på grund af systematiske overbetalinger fra virksomhederne til et underskud på 2,6 mia. kr. som følge af et fejlskøn af Børne- og Undervisningsministeriet?
(Spm. nr. S 152).
6) Til børne- og undervisningsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF):
Hvad er årsagen til, at ministeren fortsat ikke har indkaldt til forhandlinger om stu?
(Spm. nr. S 196. Medspørger: Anni Matthiesen (V)).
7) Til børne- og undervisningsministeren af:
Anni Matthiesen
(V):
Er ministeren enig i, at vi både skal højne kvaliteten og øge udbuddet af de eksisterende stu-tilbud?
(Spm. nr. S 197. Medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)).
8) Til børne- og undervisningsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Vil regeringen – idet en lang række skoleledelser ikke værner om læreres ytrings- og metodefrihed – sikre, at der oprettes en særlig dag for undervisning i ytringsfrihed og Muhammedtegninger for alle folkeskolens elever?
(Spm. nr. S 208, skr. begr. (omtrykt)).
9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Marcus Knuth
(KF):
Hvad mener ministeren om, at Folketinget ikke må blive oplyst om, hvor mange ansøgere til dansk statsborgerskab der tidligere har været vurderet som værende til fare for rigets sikkerhed?
(Spm. nr. S 202).
10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Marcus Knuth
(KF):
Hvad mener ministeren om, at ansøgere, der har fået gentagne og omfattende domme for kriminalitet, står til at få dansk statsborgerskab?
(Spm. nr. S 203).
11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Morten Messerschmidt
(DF):
Vil ministeren sikre en uafhængig vurdering af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2021 i sagen M.A. mod Danmark, hvor Justitsministeriet har vurderet, at udskydelse af familiesammenføring maksimalt må være 2 år og ikke eksempelvis 2½ år, 2¾ år eller andet, eksempelvis ved at spørge Kammeradvokaten?
(Spm. nr. S 205 (omtrykt)).
12) Til miljøministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF):
Mener ministeren, at det er en god idé at affaldssortere ved hjælp af robotter frem for at kildesortere i den enkelte husstand, taget den store økonomiske og klimamæssige besparelse på henholdsvis 25 mio. kr. og 12.000 tons co2 for eksempelvis kommunerne på Fyn in mente?
(Spm. nr. S 204).