SPØRGETIDEN STARTER KL. 13.00.
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forbud mod bilreklamer og krav til bilreklamer.
Af Henning Hyllested (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL).
(Fremsættelse 01.03.2022).
2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver.
Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.
(Fremsættelse 01.02.2022).
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en arbejdsgruppe, som skal fremsætte forslag til forbedringer af forholdene for danske lastbilchauffører og vognmænd.
Af Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Bent Bøgsted (UFG).
(Fremsættelse 01.03.2022).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Marie Krarup
(UFG):
Hvad vil regeringen konkret gøre for at sikre, at Danmark ikke direkte eller indirekte er med til at finansiere aktiviteter, hvor FN siger, at der er troværdige anklager og oplysninger om tortur og henrettelser begået af de ukrainske styrker som beskrevet i artiklen fra Reuters?
(Spm. nr. S 887, skr. begr.).
2) Til udenrigsministeren af:
Marie Krarup
(UFG):
Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at Ukraine er et af de mest korrupte lande i Europa, og hvordan spiller det ind i forhold til de midler, som Danmark har sendt til Ukraine?
(Spm. nr. S 902).
3) Til udenrigsministeren af:
Hans Kristian Skibby
(UFG):
Hvad er udenrigsministerens holdning til, at Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, til Frihedsbrevet har sagt, at der stod »noget jura« i vejen for, at stemmesedlen ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet kort og godt kunne have lydt: »Vil du afskaffe forsvarsforbeholdet?«, og er ministeren enig med professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, Frederik Waage, der mener, at Rasmus Stoklund er forkert på den?
(Spm. nr. S 914, skr. begr.).
4) Til justitsministeren af:
Thomas Danielsen
(V):
Mener ministeren, idet flere forretningsdrivende inden for jagtvåben og jagttilbehør grundet situationen med PAC’s manglende funktioner i it-systemerne oplever særdeles stor omsætningsnedgang grundet afskaffelsen af det gamle it-system, inden det nye it-system er blevet klar, at der kan gøres tiltag, der fremmer et registreringssystem hurtigere?
(Spm. nr. S 911).
5) Til social- og ældreministeren af:
Anne Honoré Østergaard
(V):
Hvorfor mener ministeren, at det offentlige skal bestemme, hvad de ældre skal have til aftensmad?
(Spm. nr. S 907).
6) Til social- og ældreministeren af:
Alex Vanopslagh
(LA):
Hvordan mener ministeren at den stigende økonomiske ulighed og øget fattigdom som følge af regeringens politik påvirker folk på kanten af samfundet?
(Spm. nr. S 912).
7) Til social- og ældreministeren af:
Alex Vanopslagh
(LA):
Hvordan vil ministeren håndtere udfordringerne med stigende fattigdom hos socialt udsatte som følge af regeringens økonomiske politik?
(Spm. nr. S 913).
8) Til social- og ældreministeren af:
Marlene Ambo-Rasmussen
(V):
Kan ministeren garantere, at aftalen »Børnene Først« bliver fuldt ud færdigforhandlet og implementeret, inden danskerne skal til stemmeurnerne igen?
(Spm. nr. S 926).
9) Til sundhedsministeren af:
Anne Honoré Østergaard
(V):
Hvorfor mener ministeren ikke, at det haster med at finde en løsning på, at den midlertidige merbevilling til sklerosehospitalerne udløber ved årets udgang?
(Spm. nr. S 900).
10) Til sundhedsministeren af:
Marlene Ambo-Rasmussen
(V):
Hvorfor vil ministeren ikke give fødende frit valg på fødselsområdet, som det også er anbefalet af foreningen Forældre og Fødsel?
(Spm. nr. S 916).
11) Til børne- og undervisningsministeren af:
Kenneth Mikkelsen
(V):
Hvad er ministerens holdning til, at 35 unge kommende gymnasieelever med adresse i Herning Kommune har fået afvist optagelse på det lokale Herning Gymnasium med henvisning til mere restriktive kapacitetsbegrænsninger end tidligere år?
(Spm. nr. S 906).
12) Til transportministeren af:
Peter Juel-Jensen
(V):
Idet tåge har forårsaget flere forsinkelser i Bornholms Lufthavn i årets første 4 måneder og der findes teknik, der kan sikre, at færre fly må overgive sig til tågen, vil ministeren så tage initiativ til, at man på Bornholm får opgraderet systemet, således at færre fly aflyses?
(Spm. nr. S 898, skr. begr.).
13) Til transportministeren af:
Peter Juel-Jensen
(V):
Idet statsministeren i sin nytårstale nævnte, at »senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute«, er ministeren så tilfreds med, hvordan arbejdet med dette skrider frem?
(Spm. nr. S 899).
14) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Marie Bjerre
(V):
Mener ministeren, at debatten om, at forskningsmidlerne fortsat er ulige fordelt mellem landets universiteter og bl.a. rammer Aalborg Universitet hårdt, ikke længere er aktuel, efter regeringen i december 2021 indgik en aftale om at tildele flere basismidler til forskning til Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet i København?
(Spm. nr. S 908. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
15) Til skatteministeren af:
Marie Bjerre
(V):
Hvad mener ministeren om, at regeringens udspil til en grøn skattereform samlet set hæver byrderne for dansk erhvervsliv med 2 mia. kr.?
(Spm. nr. S 909. Medspørger: Thomas Danielsen (V)).
16) Til indenrigs- og boligministeren af:
Hans Kristian Skibby
(UFG):
Hvad er ministerens holdning til, at lejere risikerer historisk store huslejestigninger som følge af højere inflation, der bl.a. er udløst af højere priser på energi, og vil ministeren tage initiativ til at ændre reguleringsmekanismen, så prisstigninger på eksempelvis energi ikke kommer til at påvirke lejernes husleje?
(Spm. nr. S 910, skr. begr.).