SPØRGETIDEN STARTER KL. 13.00. PUNKT 4 OG 5 BEHANDLES SAMMEN.
Forslag til folketingsbeslutning om kvæg på græs.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
(Fremsættelse 22.02.2022).
Forslag til folketingsbeslutning om en strategi og plan for udbygning af solceller frem mod 2030.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
(Fremsættelse 01.03.2022).
3) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Af udenrigsministeren (Jeppe Kofod).
(Fremsættelse 03.05.2022).
Forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Af udenrigsministeren (Jeppe Kofod).
(Fremsættelse 03.05.2022).
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre valgforbund til folketingsvalg.
Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.
(Fremsættelse 10.02.2022).
Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af valgretten.
Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.
(Fremsættelse 22.02.2022).
SPØRGSMÅL:
1) Til finansministeren af:
Alex Vanopslagh (LA):
Mener ministeren, at det er klog politik at kompensere udvalgte grupper for inflation med ufinansierede checks, når dette kan risikere at øge inflationen yderligere?
(Spm. nr. S 803).
2) Til finansministeren af:
Alex Vanopslagh (LA):
Hvordan forholder ministeren sig til overvismand, Carl-Johan Dalgaards kritik af regeringens manglende finansiering af varmechecks i forhold til omgåelse af budgetloven og i forhold til risikoen for at »puste for meget til ilden i dansk økonomi«?
(Spm. nr. S 804).
3) Til social- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl (UFG):
Hvad er ministerens holdning til, at der forekommer tilfælde af ydmygende og nedværdigende behandling af medborgere begået af mennesker, der er ansat til at passe og pleje dem, og vil ministeren sikre, at ansatte i pleje- og omsorgssektoren, der bliver dømt for svigt, vold, berigelseskriminalitet eller ydmygende og nedværdigende behandling af dem, ikke senere får ansættelse i pleje- og omsorgssektoren, og i givet fald oplyse, hvordan og hvornår ministeren vil sikre det?
(Spm. nr. S 798, skr. begr.).
4) Til transportministeren af:
Michael Aastrup Jensen (V):
Hvad mener ministeren om, at ambulanceførere og andet udrykningspersonale i dag kan straffes på samme vis som privatbilister, herunder frakendes kørekortet og dermed miste retten til at køre bil som følge af påkørselsulykker grundet udrykning, som senest sket i Randers for ambulanceføreren Bruno Dante Martiri?
(Spm. nr. S 792).
5) Til transportministeren af:
Michael Aastrup Jensen (V):
Mener ministeren, at der er behov for at revidere færdselslovgivningen, så det fremover modsat i dag i afgørelser af sager som sagen med ambulancefører Bruno Dante Martiri vil indgå som en formildende omstændighed, hvis en påkørselsulykke er sket i forbindelse med en udrykning?
(Spm. nr. S 793 (omtrykt)).
6) Til justitsministeren af:
Karina Adsbøl (UFG):
Hvad er ministerens holdning til, at helt almindelige borgere sigtes af politiet og med mulighed for tiltale af anklagemyndigheden for at have fodret en hest med et stykke æble på Molslaboratoriet, og er det i virkeligheden ikke at skyde gråspurve med kanoner?
(Spm. nr. S 795, skr. begr. Medspørger: Hans Kristian Skibby (UFG)).
7) Til beskæftigelsesministeren af:
Rosa Lund (EL):
Vil ministeren forholde sig til den store forskelsbehandling, der eksisterer på arbejdsmarkedet på grund af etnicitet, herunder at minoritetsetniske kvinder ifølge Institut for Menneskerettigheder er nødt til at sende 18 pct. flere ansøgninger i gennemsnit for at komme til en jobsamtale, og vil ministeren samtidig redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at stoppe denne forskelsbehandling?
(Spm. nr. S 769, skr. begr. (omtrykt)).
8) Til beskæftigelsesministeren af:
Jette Gottlieb (EL):
Vil ministeren oplyse sine argumenter for at ændre værnepligtiges status fra almindelige lønmodtagere til dimittender?
(Spm. nr. S 741 (omtrykt)).
9) Til beskæftigelsesministeren af:
Jette Gottlieb (EL):
Vil ministeren gøre rede for sine overvejelser om at indføre et nyt princip om satsskifte midt i en måned i forbindelse med et kommende lovforslag om ændringer af dimittendsatsen for dagpenge?
(Spm. nr. S 744 (omtrykt)).
10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Katrine Robsøe (RV):
Hvorfor støtter ministeren ikke op om arbejdet, der bliver foretaget af uddannelsespartnerskaberne for Undervisning i Bæredygtig Udvikling (UBU)?
(Spm. nr. S 801).
11) Til indenrigs- og boligministeren af:
Anni Matthiesen (V):
Hvad er ministerens holdning til, at den nye fordelingsnøgle til LAG-midlerne vil betyde, at de mest udsatte landdistriktskommuner fremover vil få tildelt færre midler end hidtil?
(Spm. nr. S 799).
12) Til indenrigs- og boligministeren af:
Anni Matthiesen (V):
Mener ministeren, at den nye fordelingsnøgle til LAG-midlerne er både rimelig og hensigtsmæssig, når fordelingen af midlerne ikke længere tager højde for befolkningstilbagegang i de respektive kommuner?
(Spm. nr. S 800).