Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 11.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund. Velkommen.

Tak. Med dette lovforslag foreslås det at indføre en række ændringer og justeringer i udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Der er tale om et såkaldt samlelovforslag. I Socialdemokratiet mener vi, det er vigtigt, at udlændingelovgivningen løbende tilpasses, og derfor kommer der årligt disse alt godt fra havet-lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at tydeliggøre og samle reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge samt at ensarte reglerne om nægtelse af og inddragelse af en sådan rejselegitimation. Derudover styrkes kontrolindsatsen på udlændingeområdet ved at skabe hjemmel til at nægte at udstede eller til at inddrage særlig rejselegitimation i flere tilfælde end i dag. Gebyret for udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge hæves, hvis en gyldig eller udløbet dansk rejselegitimation tilhørende en udlænding ikke kan fremvises.

Dernæst ændres reglerne om betaling for udstedelse af erstatningsopholdskort, så gebyret for at få udstedt et erstatningsopholdskort bliver et lovfastsat beløb.

Desuden implementeres en forordning fra EU om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Online Dansk afskaffes, da man kan se, at det ikke bruges af dem, det var tiltænkt, og da der findes andre gode alternativer.

Endelig etableres der hjemmel til, at virksomheder kan pålægges bødestraf i tilfælde af forkerte afsætninger. Dette er med henblik på at sikre korrekt håndtering af personer om bord på fly, der ankommer fra ikkeschengenlande.

På den baggrund støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede. Velkommen.

Tak for ordet. Lovforslaget er et – som det lige blev nævnt – samleforslag, som overordnet set indfører en række ændringer og justeringer af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Vi mener, det er vigtigt, at vi løbende evaluerer de love, som vi vedtager i Folketinget, og kigger på, om de virker hensigtsmæssigt. Såfremt de ikke gør det, er det vigtigt, at vi foretager nødvendige rettelser og justeringer, og det får vi gjort med lovforslaget i dag.

Vi mener endvidere, at det er vigtigt, at vi styrker kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Hvis der er mistanke om misbrug af rejselegitimation, er det nødvendigt, at vi skaber den fornødne hjemmel til at nægte at udstede eller inddrage denne. Vi skal ikke acceptere snyd, og derfor er det godt, at der kommer klare regler og rammer, som strammer op på det her område.

Samtidig lægger lovforslaget op til, at vi styrker indrejsekontrollen i vores lufthavne med passagerer fra ikkeschengenlande. Det imødeser vi positivt, da vi ikke ønsker, at nogen skal komme ind i Danmark, uden at vi ved, hvem vedkommende er. Heri hviler der et særligt ansvar på luftfartsselskaberne. Det er dem, der sørger for, at passagerer fra ikkeschengenlande kommer til Danmark, og de har et ansvar for, at der ikke sker forkerte afsættelser.

Med lovforslaget styrker vi desuden integrations- og beskæftigelsesindsatsen, da aktivitetsparate udlændinge fremadrettet skal have samme obligatoriske pligt til selv at booke jobsamtaler, som i dag gælder for jobparate udlændinge. Såfremt de ikke gør det, vil kommunen gribe ind og vil kunne skære i deres ydelser i de dage, hvor de ikke aktivt booker jobsamtaler. Det er vi også varme tilhængere af.

Når det kommer til udlændinge, skal vi skabe nogle regler og rammer, som sørger for, at de bliver en del af samfundet og kommer i arbejde. Og det har vi gjort med de her tiltag. Med de ord kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er heller ingen korte bemærkninger til ordføreren. Dermed kan jeg byde velkommen til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marie Krarup. Velkommen.

Tak for ordet. L 82 er som sagt et samlelovforslag med alt godt fra havet. Det er en lang række ikkeideologiske oprydningsforslag, en masse pragmatiske småting. Jeg vil ikke nævne dem alle sammen, det tager meget lang tid, og mange af dem er allerede blevet nævnt. I Dansk Folkeparti ser vi det som en række fornuftige oprydningstiltag, og Dansk Folkeparti kan derfor støtte L 82.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak, formand. Med dette lovforslag foreslås det at indføre en række mindre ændringer og justeringer af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Der er med andre ord tale om et såkaldt samlelovforslag, hvor vi finder alt godt fra havet, og jeg vil også mene, at når der er så mange forskellige punkter, ville det have været på sin plads, at ministeren havde indkaldt os til et møde og også en teknisk gennemgang.

Men jeg vil så sige, at vi fra SF's side ikke rigtig har mange bemærkninger til forslaget, som i sin helhed er fornuftigt. For det er nødvendigt, at udlændingelovgivningen løbende tilpasses den virkelighed, vi lever i.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at tydeliggøre og samle reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge samt at ensarte reglerne om nægtelse af og inddragelse af en sådan rejselegitimation. Så går det ud på at styrke kontrolindsatsen på udlændingeområdet ved at skabe hjemmel til at nægte at udstede eller at inddrage særlig rejselegitimation i flere tilfælde end i dag. Endelig handler det om at fordoble gebyret for udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, hvis en gyldig eller udløbet dansk rejselegitimation tilhørende en udlænding ikke kan fremvises, og at ændre reglerne om betaling for udstedelse af erstatningsopholdskort, så gebyret for at få udstedt et erstatningsopholdskort bliver et lovfast beløb.

Så er der endelig også et forslag om at implementere en forordning fra EU om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsborgere med ulovligt ophold, og i den anledning kunne jeg godt tænke mig at sige, at det måske er lidt for meget at pålægge den enkelte medarbejder i eksempelvis en lufthavn et ansvar for at rette op på et dysfunktionelt Schengensystem. Vi mener, at det må være muligt at lave en ændring, så den enkelte medarbejder ikke bærer det her store ansvar. Men alt i alt vil jeg sige, at SF støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører, der står klar og er til stede i salen, er Enhedslistens ordfører. Velkommen til fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak til udlændinge- og integrationsministeren for endnu et meget særligt bunkelovforslag af meget teknisk karakter. Det ved ministeren jo at jeg altid synes er en udsøgt fornøjelse at behandle her i Folketingssalen. Men jeg vil nu alligevel, som jeg tidligere har gjort, anbefale ministeren fremadrettet at dele de her lovforslag op, så vi kan få en mere kvalificeret behandling og en bedre debat af lovforslagets forskellige elementer. For det er jo ærlig talt lidt svært at skulle have en debat, der handler om alt lige fra at give flyselskaber bøder til digital selvbooking af jobsamtaler.

Et af de elementer, som lovforslaget behandler, som jeg faktisk synes er det mest interessante, og som vi gerne vil have tid til at gå i dybden med sammen med ministeren i løbet af udvalgsbehandlingen, er den del af lovforslaget, som behandler Rådet for Etniske Minoriteter, eller som det jo fremadrettet skal hedde: Det Nationale Integrationsråd. Om det hedder det ene eller det andet tror jeg sådan set ikke er det, der er det vigtige. Det vigtige er at lægge mærke til, hvor vigtig en rolle de udfylder på hele integrationsområdet. Det anerkender ministeren også i sit bunkelovforslag her og gør særskilt opmærksom på, hvor vigtig den viden, rådet besidder, er for ministeren, altså hvor meget han trækker på dem.

Jeg tror også, at det er rigtig godt med sådan et ekspertråd. Det har vi på mange andre områder, f.eks. Rådet for Socialt Udsatte, Børnerådet, Rådet for Sikker Trafik, og sådan kunne man nævne en masse gode eksperter, som rådgiver både regeringen, men i det hele taget også os herinde på Christiansborg, og det synes jeg er vigtigt, når vi skal træffe beslutninger, så vi netop kan træffe dem på et kvalificeret grundlag. Derfor kan det virkelig også undre mig, at ministeren ikke har tænkt sig at gøre noget i forhold til den massive underfinansiering, som der er af det, der nu kommer til at hedde Det Nationale Integrationsråd. Så vidt jeg er orienteret, har rådet et halvt årsværk til rådighed fra ministeriet til sekretariatsbistand og derudover 600.000 kr. om året. Og det er jo næppe noget, man kommer særlig langt for, og det er også et beløb, som er meget mindre end det, de andre råd, som jeg lige nævnte, modtager til drift hvert år.

Så hvis ministeren, ligesom jeg gør, virkelig mener, at integration er vigtigt, hvis ministeren virkelig ønsker, at vi skal have det bedste grundlag af viden, inden vi træffer beslutninger på integrationsområdet, og hvis ministeren reelt vil sikre en bedre og vellykket integration, forstår jeg simpelt hen ikke, at man ikke i det her lovforslag har sat nogle midler af, når vi nu netop beder nogle mennesker om at løse den her opgave. Jeg kan i hvert fald godt forstå, hvis man sidder i rådet og er lidt frustreret over, at man får nogle nye opgaver, at man bliver tillagt en stor værdi, men at man ikke får penge til at kunne løse den opgave, man bliver bedt om at løse. Det synes jeg sådan set vi skylder en større samtale end den, vi har her i salen i dag om et lovforslag, som handler om, jeg har lyst til at sige 6 milliarder forskellige ting, og jeg ved godt, at det ikke helt er 6 milliarder, men det er bare for at udtrykke mit store mishag ved den her slags lovforslag, hvor vi ikke har tid til at have en ordentlig debat, og hvor vi ikke kan komme i dybden med det hele.

Når det er sagt og med de spidse bemærkninger, vil jeg dog sige, at Enhedslisten er positivt indstillet over for forslaget, men at vi rigtig gerne vil have en debat af, hvad vi skal med det her Rådet for Etniske Minoriteter, som nu skifter navn, når det her lovforslag bliver vedtaget, og om vi så virkelig kan tillade os at give dem nye og flere opgaver uden at give dem flere penge. Den debat vil vi rigtig gerne tage i udvalget. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth. Velkommen.

Mange tak, formand. Jeg er glad for, at hr. Rasmus Stoklund og adskillige andre har kaldt det her lovforslag for alt godt fra havet – eller alt godt fra Udlændingeministeriet, kunne man måske sige. Det er ikke ment som en kritik, for jeg er sikker på, at vi selv kommer med lignende opsamlingslovforslag, når vi har regeringsmagten.

Forslaget indeholder en række gode tiltag, og jeg vil ikke bruge tid på at stå og opsummere dem igen – det er der flere der har gjort. Især kontrolindsatsen på udlændingeområdet er rigtig godt. Vi skal ikke acceptere snyd, heller ikke, når det kommer til rejsedokumentation. Vi er lidt bekymrede over de bødepålæg, man vil pålægge flyselskaber, der ved en fejl sender passagerer fra, lad os sige en Schengenområdelufthavn til et ikkeschengenområde. Alt andet lige er det jo nok ikke noget, flyselskaberne gør med vilje. Det kan vi også se på de høringsvar, der er fra Dansk Industri og Dansk Erhverv. Den del håber vi at komme lidt nærmere under udvalgsbehandlingen.

Men samlet set kan jeg sige, at Konservative bakker op om lovforslaget, som ligger her. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og da jeg ikke ser flere ordførere i salen til førstebehandlingen her, kan jeg allerede nu give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak til ordførerne og partierne for modtagelsen af lovforslaget, og tak for diskussionen. Jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at der er et flertal for og dermed opbakning til lovforslaget.

Jeg må nok starte med at erkende, at det her jo er det, der på christiansborgsk hedder et samlelovforslag, og som indeholder forslag til meget forskelligartede ændringer af udlændingeloven, integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Sådan er det nu engang fra tid til anden, hvor vi har behov for at justere og ændre lovgivningen for bl.a. at sikre, at reglerne er gennemskuelige og opdaterede og virker efter hensigten.

Vi foreslår bl.a. en række ændringer af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge. På grund af opbygningen af de gældende regler om særlig rejselegitimation til udlændinge kan de være svære for både borgere og myndigheder at gennemskue, og derfor foreslår vi at samle og tydeliggøre reglerne i en helt ny bestemmelse i udlændingeloven. Der bliver ligeledes indført lovhjemmel til udstedelse af det, der bliver kaldt laissez-passer, som hidtil har fulgt af praksis, samt gebyr for ansøgning om laissez-passer. Det tilstræbes også i vid udstrækning at ensarte reglerne om nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation med de tilsvarende regler i pasloven om pas til danske statsborgere. Derudover foreslås det at udvide Udlændingestyrelsens mulighed for at reagere over for tilfælde af misbrug af særlig rejselegitimation.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om at ændre reglerne om betaling for udstedelse af erstatningsopholdskort, sådan at gebyret for at få udstedt sådan et kort fremover vil fremgå af udlændingeloven.

Folketinget har også med vedtagelsen af lovforslag nr. L 185 i sidste samling foretaget en række ændringer i bl.a. udlændingeloven som konsekvens af de nye SIS-forordninger om Schengeninformationssystemet, som bl.a. indebærer, at der skal ske registreringer i SIS af alle tilbagesendelsesafgørelser.

Danmark er nu kommet ét skridt videre i implementeringen af de her meget komplekse forordninger, og der er konstateret et behov for at sikre, at hver udlændingemyndighed på lovlig vis kan tilgå de nødvendige oplysninger hos andre udlændingemyndigheder for at sikre relevant og tilstrækkelig sagsbehandling. Og det løses i det her lovforslag ved at tilvejebringe bemyndigelser i udlændingeloven til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan opgaverne forbundet med de her forordninger skal fordeles mellem myndighederne.

Det næste tiltag handler om, at der i en årrække har været tilfælde i Københavns Lufthavn, hvor personer om bord på fly fra ikkeschengenlande er blevet forkert sat af og derfor ikke er blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol. Det er i strid med Danmarks forpligtigelser i Schengensamarbejdet, og derfor foreslår vi, at der bliver indsat en hjemmel til at straffe virksomheder, der er skyld i, at der sker sådan nogle forkerte afsætninger. Det skal skabe det fornødne incitament hos virksomhederne til at sikre en korrekt håndtering af tilrejsende i lufthavnen, sådan at der kan ske den korrekte indrejsekontrol.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at ophæve tilbuddet om Online Dansk. Tilbuddet var oprindelig primært tiltænkt udenlandske arbejdstagere og deres familier, men vi kan konstatere, at det ikke længere er den gruppe, som primært anvender tilbuddet. Online Dansk er alene et supplement til danskundervisningen, og alle nyankomne udlændinge, som er bosat i Danmark, tilbydes gratis danskuddannelse nu, hvor vi har fjernet gebyret. Det er noget, de tilbydes efter lov om danskuddannelse til voksne, og det tilbud gælder selvfølgelig fortsat i sit fulde omfang.

Så er der et lille element i lovforslaget med en række ændringer af integrationsloven; herunder foreslås det, at pligten for jobparate udlændinge til selv at booke deres jobsamtaler i jobcenteret digitalt udvides til også at omfatte aktivitetsparate udlændinge, bl.a. for at opretholde ensartethed på tværs af målgrupper på udlændinge- og beskæftigelsesområdet. Det tilsvarende lovforslag på beskæftigelsesområdet behandler vi senere i dag.

Det foreslås endvidere, at fokus for de lokale integrationsråds rådgivning justeres og udvides, så det i højere grad er hele den sammenhængende integrationsindsats, der vil være omdrejningspunktet for integrationsrådenes virke. Det er fortsat frivilligt for den enkelte kommune, om man vil nedsætte et lokalt integrationsråd. Forslaget indebærer, at rammerne for at nedsætte de lokale integrationsråd forenkles, så kommunalbestyrelserne vil blive stillet frit til lokalt at beslutte, hvordan det lokale integrationsråd sammensættes. Her kan jeg tilføje, at de lokale integrationsråd følger kommunalvalgsperioden, altså den her 4-årige kadence, og det betyder, at de nye kommunalbestyrelser, der netop er valgt, som en del af deres konstituering kan vælge at nedsætte lokale integrationsråd. Og jeg kan da kun opfordre Folketingets medlemmer, der jo alle sammen kender nyvalgte borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, til lige at gøre dem opmærksom på, at det altså er nu i forbindelse med konstitueringen, at de kan nedsætte de her lokale integrationsråd.

Endelig foreslås det at justere Rådet for Etniske Minoriteters virke, sådan at fokus for rådets rådgivning af ministeren fremadrettet skal være på spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark – i modsætning til nu, hvor rådet rådgiver i spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet vil i samme forbindelse skifte navn til Det Nationale Integrationsråd, så rådets rolle og virke afspejles i navnet. Jeg har sagt sådan lidt firkantet, at vi ikke skal have en fagforening for indvandrere, vi skal have et ekspertråd af folk, der har forstand på integrationspolitik.

Med de ord vil jeg sige tak for debatten i dag om de mange – erkender jeg – forskellige initiativer i lovforslaget, og jeg er som sagt glad for, at der er opbakning til det. Og hvis der er spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, er det mere end forståeligt, og vi skal nok være på dupperne i forhold til at få besvaret alt så hurtigt som overhovedet muligt.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til ministeren. Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.