Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald. (Indførelse af erstatning for visse skader forårsaget af tørke samt ændring af lovens titel m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet, og så vidt jeg kan se, er der endnu ikke en ordfører fra Socialdemokratiet, så vi går videre til fru Marie Bjerre fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet, og så får jeg jo lov at indlede debatten omkring det her lovforslag. Med lovforslaget indfører vi en ny kollektiv katastrofeordning for tørkeskader, og det synes vi i Venstre sådan set er meget fornuftigt. Heldigvis er tørkeskader en type skader, som vi oplever meget sjældent i Danmark, men ikke desto mindre så vi det i sommeren 2018, og det er næppe sidste gang, vi kommer til at opleve alvorlige tørkeskader. Klimatendenserne taler jo desværre deres tydelige sprog. Det er noget, som vi i Venstre er meget bekymrede for.

Ikke mindre alvorligt er det, når man læser seneste statusrapport fra FN's klimapanel. Her lød det fra panelet, at højere temperaturstigninger med stor sikkerhed vil medføre øget nedbør, alvorlig tørke og flere farlige hedebølger i fremtiden. Faktisk er truslen fra ekstreme vejrforhold så alvorlig, at IPCC vurderer, at for hver halve grad den globale opvarmning stiger med, vil der være stigninger i intensiteten af tørke.

Allerhelst ser vi i Venstre naturligvis gerne, at vi i stedet for fokuserer på, hvordan vi finder løsningerne på at få vendt klimaforandringerne, frem for symptombehandling, som det her lovforslag jo i bund og grund er udtryk for. Desværre går det alt for langsomt med at få vendt klimaforandringerne. COP'en i sidste uge lader også meget tilbage at ønske. Derfor kommer vi heller ikke uden om, at vi må blive bedre til at gardere os mod klimaforandringernes påvirkninger, så det er trygt at bo og drive virksomhed i Danmark uden bekymringer for dyre tørkeskader.

Vi så i 2018, at tørken fik meget alvorlige konsekvenser for nogle husejere. Deres huse slog simpelt hen revner, fordi jorden under huset skrumpede ind i det helt ekstreme tørkevejr. Og som husejere var der faktisk ikke så forfærdelig meget, man selv kunne have gjort ved den situation. Tilbage stod husejerne med et stort økonomisk problem. Der var ikke nogen hjælp at hente fra forsikringsselskaberne, fordi skaderne ikke kunne siges at være pludselige. I værste fald kan en husejer være nødsaget til at rive sin ejendom ned af sikkerhedsmæssige grunde, når først sådan en tørke får sat rigtigt ind, og det er selvsagt en meget stor økonomisk byrde, hvis ikke der er en forsikringsordning, der dækker ind. Derfor har vi i Venstre også tidligere sagt, at vi gerne vil være med til at finde en løsning for de her husejere.

Den løsning, der lægges op til i det her lovforslag, synes vi er fornuftig. Med lovforslaget indfører vi en kollektiv erstatningsordning i lighed med stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Tørkeskaderne vil kunne finansieres inden for den ordning, og så noterer vi os også, at de hørte parter generelt er meget positive over for det her lovforslag. Med de bemærkninger kan jeg afslutte og sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hr. Orla Hav kom ind i salen lige i starten af fru Marie Bjerres tale, så jeg tænker, at vi springer lidt tilbage i ordførerrækken. Værsgo til Socialdemokratiets ordfører, hr. Orla Hav.

Tak for det, formand, og undskyld. Ja, det gik lidt hurtigere, end jeg havde regnet med, med det første forslag. Tak til fru Marie Bjerre for så at indlede ballet, og tak for ordet i den her sag. Jeg vil forsøge at gøre det forholdsvis kort om de faktuelle forhold omkring lovforslaget.

Danmark er og bør være et samfund præget af den optimale tryghed – tryghed for den enkelte mod udefrakommende begivenheder, der pludselig trækker tæppet væk under hendes eller hans tilværelse. Vi har en århundrede lang tradition for at passe på hinanden og stille op for hinanden, når ulykker skaber grobund for trusler mod velfærd og livsgrundlag.

Alligevel er det jo godt at friske historikken op og vise, at der også er forskel på den måde, man udmønter det på politisk. Indimellem hører vi udsagnet om, at nåh, ja, det er ligegyldigt, hvem der sidder og administrerer de her ordninger, for det bliver jo det samme. Jeg skal bare illustrere det ved at gå tilbage til 2018, hvor vi alle sammen var meget optaget af en lang tørkeperiode i Danmark – en helt uhørt lang tørkeperiode. Symptomerne begyndte at vise sig i huse, der fik sætningsskader. Diskussionen bredte sig helt ind i Erhvervsudvalget på det tidspunkt, og der er blevet stillet spørgsmål til ministeren på området i håbet om at få ministeren til at tage action i det her vigtige spørgsmål, som truede i hvert fald 200 ejendomme rundtomkring i landet. Det endte med et svar fra justitsministeren, som jeg gerne vil citere. Det er et svar fra den 12. oktober 2018, og der står :

»Da forsikringsaftaleloven ikke i dag indeholder nærmere regler om, hvordan forsikringsvilkår, herunder om »pludseligt opståede skader«, skal forstås, finder jeg ikke på den baggrund anledning til at iværksætte en revision af forsikringsaftalelovens regler.«

Det var jo en klar afvisning af, at en regering ville tage et initiativ for at komme nogle mennesker til hjælp i en situation, de ikke selv var herre over, men hvor nogle udefrakommende omstændigheder gjorde, at deres tilværelse var truet. Der havde vi en regering, som satte sig med armene over kors.

Jeg er rigtig glad for i dag, at den nuværende regering, den nuværende minister præsenterer et redskab til, at vi kan skabe den tryghed omkring menneskers dagligdag. Så er der nogle, der siger: Hvad koster det så? Ja, det koster 30 kr. pr. forsikrede. Jeg tror godt, man kan afsætte mindre end 50 øre pr. uge for at opnå den tryghed.

Så vi er rigtig glade for lovforslaget og ser frem til, at vi får det her igennem udvalgsarbejdet. Jeg skal sige, at jeg havde håbet på, at den konservative ordfører var her, for det var faktisk Søren Pape Poulsen, der svarede på det her spørgsmål ved at afvise, at man ville gøre noget ved det. Jeg er glad for, at der er nogen, der gør noget ved det.

Tak for det. Tak til hr. Orla Hav. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Tak. Det sker jo desværre ofte, at der er husstande, som oplever skader på deres bygninger på grund af ekstreme vejrforhold. Typisk er det jo mest stormflod eller oversvømmelser af floder og af åer, og det kan have ret store omkostninger for den enkelte, og nogle kan næsten som familie blive ruineret i deres økonomi. Derfor har vi en kollektiv forsikring på det område, og det er sådan set ganske fornuftigt, så man kan gardere sig mod de her ret store økonomiske konsekvenser.

Men som det også er nævnt af de andre ordførere, kan det også gå den anden vej. Vi har jo oplevet i 2018, at det kan være skader på grund af tørke, som så naturligt nok ikke giver de samme skader, for her er det så sætningsskader, men det er egentlig de samme konsekvenser, man kan ende med, nemlig at der kan komme ekstremt store omkostninger for den enkelte, som jo også stort set kan lægge en families økonomi i ruiner. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er godt, at vi har fokus på det her område, og at der kommer en løsning.

Jeg skal ikke kunne svare på, hvad diskussionen gik på i 2018 i forhold til det spørgsmål, hr. Orla Hav nævnte, men jeg kan sige, at vi i hvert fald havde meget fokus på det i Dansk Folkeparti i 2018 og faktisk også fik det ind som en del af finanslovsaftalen. Det var ikke den konkrete model, men så vidt jeg husker, pålagde man den gamle regering, at den i hvert fald skulle komme med en handleplan for, hvordan man så håndterede det. Det er så endt ud i, at man har fundet en løsning, der så kom nogle år senere. Men det er også bare for at sige, at vi i hvert fald er flere, der har haft fokus på det tilbage i 2018, for det er ret store konsekvenser, den enkelte kan stå tilbage med, og vi synes, det her er en fornuftig model, at vi altså også laver en kollektiv forsikring på det her område på tilsvarende vis, som vi har, hvis det drejer sig om stormflod eller oversvømmelse eller andet. Så Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger, så vi fortsætter til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

SF kan også støtte det her forslag, og jeg vil i lighed med det, Socialdemokratiets ordfører sagde, gerne rose erhvervsministeren og regeringen for at have fremsat det. Jeg har også lovet at hilse fra Enhedslistens ordfører, som ikke kunne være her i dag, og sige, at de også støtter lovforslaget.

Som flere har været inde på, venter der os jo vildere og vildere vejr. Vi har allerede oplevet det mange gange – mest voldsomt i 2018 med en ekstremt langvarig tørkesommer – og det er noget, som vi kan se kun vil blive værre. Ifølge FN står vi i en alt andet lige-situation, hvor verden vil blive 4½ grad varmere. Sådan en verden ser fundamentalt anderledes ud end den, vi kender i dag, med millioner flere tilfælde af denguefeber, oversvømmelser og tørke, som netop er det, vi taler om i dag. Det slår forskelligt overalt rundtomkring i verden, men også voldsomt i Danmark.

Jeg vil ikke gå mere ind i lovforslaget. Det er blevet godt og grundigt beskrevet, og vi kan kun støtte det. Men jeg har måske den lille tilføjelse, at tørke jo rammer et landbrugsland som Danmark rigtig, rigtig hårdt, og derfor er vi også nogle, der igen og igen har sagt til landbruget, at det kun er i egen interesse, at vi for alvor bidrager til at imødegå nogle af de konsekvenser af klimaforandringer, som vi ser, fordi både massive oversvømmelser, vildt vejr og voldsom tørke påvirker vores landbrug; det påvirker et landbrugsland som Danmark i meget høj grad. Det synes jeg måske at dem, der nogle gange har indvendinger imod at tage nogle alvorlige tiltag for at modvirke klimaforandringerne, også skal tænke på i dag.

Men SF kan støtte forslaget, og som sagt støtter Enhedslisten det også.

Tak til SF's ordfører. Og så er den næste ordfører fra Radikale Venstre. Værsgo, fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Jeg tror ikke, at jeg behøver sige så meget andet, end at vi også synes, det er et rigtig godt lovforslag. Og jeg er sådan set også enig i mange af de andre ordføreres betragtninger om, at klimaforandringerne og tørke er rigtig øv. Det her lovforslag er til gengæld rigtig godt.

Vi har været udsat for en hård tørke i 2018, der forårsagede, at rigtig mange husejere oplevede tørkeskader, primært sætningsskader på deres huse. Samtidig har man ikke kunnet finde almindelig forsikringsdækning, og det ser heller ikke ud til, at man får det i den nærmeste fremtid, og derfor foreslås det jo med lovforslaget her at lave en kollektiv løsning. Det kan vi kun bakke op om, og derfor støtter Radikale Venstre lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det den konservative ordfører, fru Katarina Ammitzbøll.

Tak for det. Jeg er her i stedet for Mona Juul i dag, og derfor vil jeg lige sige tak for ordet. Du kan få økonomisk hjælp, hvis dit hus bliver oversvømmet, men du kan ikke få hjælp, hvis dit hus lider væsentlige tørkeskader. Det er selvfølgelig ikke fair, og den finansielle forligskreds besluttede derfor at etablere en kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning i stil med de allerede eksisterende løsninger for stormflod og oversvømmelse.

Så i Konservative bakker vi jo selvsagt op om forslaget, der giver grundlag for en kollektivt finansieret katastrofeerstatning i stil med de allerede eksisterende løsninger for stormflod og oversvømmelser. På den måde skal boligejerne sikres deres tryghed og erstatning, i fald der igen kommer alvorlige tørkeskader, som vi så i 2018, og som kan give nogle meget alvorlige skader på bygninger. Der er selvfølgelig lige den her måde, det så skal gøres på. Man kan sige, at katastrofeerstatning efter oversvømmelser går efter det her 20-årsscenarie, og der kan man jo også se på, om det skal overvejes igen med den hastighed, vi nu ser at der kommer stigende nedbørsmængder. Så det er jo en helt anden diskussion, når vi skal tænke på klimatilpasninger, og hvordan vi håndterer det. Det er en meget større diskussion, som vi håber at der snart kommer mere hul på.

Nu bliver der lagt nogle kriterier ned omkring det her, der hedder alvorlighedskriterier, og det er jo så, i forhold til hvor stor skadens omfang er, og der må vi – synes vi – også se på, om det kommer til at virke efter hensigten. Det er rigtigt, at man laver nogle andre kriterier end dem, der er for oversvømmelser, men jeg tror også, det er vigtigt, at vi holder øje med, om det er de rigtige kriterier, for det er et relativt stort skadesomfang, der skal til, før man får erstatning. Er der rigtig mange husejere, der bliver ramt af tørke, men som ligger lige under de her 1 mio. kr., så må vi jo ligesom også se på det, og også hvis der er nogen, der kommer i klemme med det her lovforslag, i forhold til hvornår man kan få erstatning, og i forhold til hvad de ellers kan få af deres private forsikringsordninger.

Så vi støtter forslaget fuldstændig, men må også sige, at vi nok må holde øje med, om det egentlig virker efter hensigten. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og der er heller ikke flere ordførere i salen, som vil bede om ordet, så nu er vi nået til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det. Tusind tak, og tak for de positive tilkendegivelser om lovforslaget. Det er helt rigtigt, at vi med det her lovforslag lægger op til at indføre en ny kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning for tørkeskader, og formålet, som vi alle sammen deler, er at skabe tryghed for de boligejere, der risikerer at blive ramt ved en langvarig tørke.

Hvis vi tænker tilbage på sommeren 2018 – og flere af ordførerne har taget os mentalt tilbage til den sommer – var det en dejlig sommer. Der var endnu ikke corona i Danmark, men det var også en rigtig varm sommer, hvor der var flere måneder med solskin og lange sommeraftener. Det var så også en periode med udtørrede græsplæner, forbud mod at grille i haven, sankthansbål, der blev aflyst – det var faktisk det mest tørkeramte år i Danmark i 99 år – og det betød for nogle husejere, at de bare kunne se til, mens vejret medførte alvorlige tørkeskader på deres ejendom. Det er skader, der i dag ikke umiddelbart er dækket af nogen forsikringsordninger, og derfor risikerer husejere at stå i en meget vanskelig situation, som de ikke selv har mulighed for at undgå, fordi de ikke kan tegne en privat forsikring imod det. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi skaber tryghed for de boligejere, der kan blive ramt af alvorlige tørkeskader, og jeg er rigtig glad for, at den finansielle forligskreds, som vi også kunne høre i dag, bakker op med bred enighed.

Når vi indfører en kollektivt finansieret erstatningsordning, skaber vi vished om, at der er en løsning, hvis skaden sker. Den nye tørkeordning indebærer en erstatningsmulighed for de alvorlige skader på fast ejendom, som er en direkte følge af længerevarende tørke, og hvor tørkesituationen har karakter af en katastrofelignende begivenhed. Ordningen bygger på de ganske velkendte principper, som gælder i de katastrofeerstatningsordninger, vi har i dag omkring stormflod og for oversvømmelse fra vandløb og søer, og setuppet er også det samme, og det betyder, at sager om erstatning for tørke vil blive behandlet af forsikringsselskaberne på samme måde, som de behandler sager om skader, der er skabt af stormflod eller oversvømmelse. For det giver en tryghed for borgerne om en ordentlig sagsbehandling, når vi laver ordninger, der bygger på velkendte principper og setup, og derudover bliver der også ført tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af tørkeskaderne.

Tørkeordningen skal finansieres gennem den afgift, der i dag opkræves på alle forsikringspolicer til at dække stormflods- og oversvømmelsesskader, og dermed foreslår vi ikke, at der indføres en ny eller en større afgift for borgerne. Fordi tørkeordningen bliver indført under lovens anvendelsesområde, foreslår vi at ændre lovens titel til Lov om visse naturskader. Det er en mere dækkende betegnelse for de ordninger, der fremover er reguleret af ordningen, og på samme måde vil vi også foreslå, at Stormrådet får et nyt navn, nemlig Naturskaderådet.

Så bare for at runde af kan man sige, at selv om vi ikke hvert år ser lige så voldsomme tørkeskader som den i 2018, så ser vi ind i en fremtid med mere uforudsigeligt vejr, og sådanne tørkeskader må ikke blive boligejernes bekymring. Med de ord vil jeg bare sige tak for den positive behandling, og jeg ser frem til, at vi kan snakke videre i udvalget og få det her lovforslag vedtaget, når vi kommer til tredjebehandlingen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til erhvervsministeren. Så tak for det.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så kigger jeg lidt efter skatteministeren, men han skulle være på vej.