Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om leje.

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 13.10.2021).

Sammen med dette punkt foretages:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om boligforhold.

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 13.10.2021).

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og forskellige andre love. (Konsekvensrettelser som følge af lov om leje og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger).

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 13.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er jo nogle, der siger, at tålmodighed er en dyd, og hvis det passer, må man sige, at vi her er gået ned ad dydens ikke smalle sti, men meget brede sti. For det er jo sådan med de lovforslag, der er her, at vi i og for sig udmønter den anden fase af lejelovsforliget fra 2014, og det drejer sig om en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningen. Formålet er at skabe et bedre overblik og selvfølgelig forenkle den lovgivning, som har været.

I Socialdemokratiet er vi glade for, at vi så nu endelig kan få udmøntet den sidste del af forliget fra 2014. For vi er overbeviste om, at det vil være til gavn for de organisationer, virksomheder og andre, der hver eneste dag beskæftiger sig med lejelovgivningen. Forliget blev dengang indgået med den daværende regering, Socialdemokratiet og Radikale, samt Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, og formålet var at sikre en forenkling og en modernisering af lejelovgivningen. Forliget omfatter et forløb bestående af to faser, hvor den første fase blev udmøntet i 2015, altså for 6 år eller snart 7 år siden, mens det nu foreslås at udmønte den anden fase, og det drejer sig som nævnt om en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningen.

Der er dog et element om, at det foreslås at styrke fremlejetagernes rettigheder, og her snakker vi typisk om unge mennesker på su, der lejer et værelse i en begrænset periode, og det er jo, fordi vi har set nogle eksempler på, at de her unge mennesker snydes for rigtig store summer af penge, som de ikke får tilbagebetalt af deres depositum, på trods af at de naturligvis har været berettiget til at få det tilbagebetalt. Der er altså tale om nogle, som fremlejer, og som spekulerer i at udnytte de her unge menneskers skrøbelige boligsituation, og det vil vi selvfølgelig ikke se igennem fingre med.

I Socialdemokratiet støtter vi de tre lovforslag, der er lagt frem.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre. Værsgo, fru Heidi Bank.

Tak for det. Venstre ønsker en lovgivning, der er til at gå til, uanset antallet af mennesker og virksomheder den regulerer. Den skal være tilgængelig, og den skal være anvendelig. I 2014 indgik vi et forlig om lejelovgivningen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, fordi lejelovgivningen var blevet for kompleks, lidt et miskmask over tid med baggrund i et næsten utal af ændringer, justeringer og tilføjelser. Så da vi indgik aftalen i 2014 om en modernisering og forenkling, var målet at reducere kompleksiteten, men ikke rykke den overordnede balance, der findes i lejelovgivningen, såvel den retslige som den økonomiske mellem lejere og udlejere. Branchen efterspurgte det selv, og forliget indebar to faser.

Fase 1 var en modernisering, der bl.a. havde til formål at sikre lejerne mod urimelige økonomiske udgifter ved fraflytning og at sikre udlejerne administrative lettelser. Dette blev gjort ved indførelse af obligatorisk ind- og fraflytningssyn og normalistandsættelse ved fraflytning, ved en forenkling og modernisering af vedligeholdelsesreglerne, ved en forenkling og modernisering af reglerne om varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser og beboerrepræsentationens kompetencer. Der blev indført stærkere sanktioner ved overtrædelse af dursørregler og billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af enkelte ejer- og andelsboliger samt nye muligheder fra nettoprisindeksregulering af lejen. Endelig blev der givet adgang for udlejer af en ejer- og andelsbolig til at opsige lejere med 1 års varsel, hvis udlejeren selv skulle benytte boligen.

Fase 2 var sammenskrivningen, og vi står nu med en lovgivning, der er sammenskrevet og forhåbentlig klarere, selv om helt enkel bliver den med sine mange siders lovtekst aldrig, men med en struktur, der giver mere mening, og samtidig fik vi adresseret fremlejetagerne, hvis rettigheder ses sikret, bl.a. ved at indføre en opsigelsesadgang for udlejere over for lejere, som gentagne gange misligholder deres forpligtigelser over for en fremlejetager, og ved at indføre sanktioner over for lejere, som ikke tilbagebetaler et eventuelt overskydende depositum og forudbetalt leje til en fremlejetager ved fremlejens ophør. Om lidt tager vi fat i udvalgsbehandlingen, og det ser jeg frem til, for jeg har en forventning om, at implementeringen optimeres, så den ikke kræver unødige omkostninger hos brugerne af lovgivningen. Og hvad skal der så til, for at brugerne af lovgivningen – udlejere og lejere – her ikke lades i stikken?

For det første skal implementeringen tilrettelægges. Hvordan mon ministeren har tænkt sig det med en ikrafttræden den 1. januar, som det foreslås? Det er meget kort tid, hvilket påpeges af flere interessenter. Implementeringen kræver med andre ord forberedelse. Der er f.eks. brug for en oversættelsesnøgle af eksisterende regulering til den nye som påpeget af Husen Advokater, og der er brug for tilretning af koncepter og formularer som påpeget af Huslejenævnsforeningen; der er en vigtig økonomi for brugerne i en veltilrettelagt implementering.

I forhold til økonomien bør vi se ind i huslejenævnenes økonomi, for gennemsigtighed i huslejenævnene, som er en del af forliget fra 2014, er også en forudsigelighed i forhold til tid. Og tid er penge – det er vist de færreste, der kan være uenige i det – og skal der bruges tid på nye opgaver, koster det penge, medmindre der er andre opgaver, der fjernes eller smidiggøres. Huslejenævnene har med dette forslag fået tilført en ekstra opgave i forhold til at sikre fremlejetagernes retsstilling. Venstre har tidligere foreslået, at huslejenævnene skulle have tilført betydelige ressourcer, fordi sagsbehandlingstiden allerede i dag er alt for lang og uens. Det vægrer ministeren sig imod, selv om velfungerende huslejenævn, der sikrer lejere og udlejere, gør, at man som lejer tør klage.

Forudsigeligheden kræver også uvildighed, og her mener Venstre, at vi kan gøre det bedre. Vi ønsker uvildige huslejenævn for retssikkerhedens skyld for såvel lejere som udlejere. Det skal ikke betyde noget for udfaldet af en sag i et huslejenævn, hvor i landet man er bosiddende. Som vi ser det, er huslejenævnene en central del af løsningen til at sikre bedre rammer for de ordentlige private udlejere og lejere og for at sikre en sund privat udlejningsmasse.

Jeg ved, at der er arbejde med sammenskrivningen hos embedsværket, at det har været omfangsrigt, og at det har været tidskrævende, og normalt ville jeg på dette tidspunkt efter et forhandlingsforløb rose ministeren for et godt forhandlingsforløb. Men desværre har vi i Venstre haft en oplevelse af et forhandlingsforløb, der hverken har været respektfuldt eller værdigt fra ministerens og fra regeringens side. Forhandlingsforløbet har været unødig langt og uskønt. Vi endte med to høringsrunder og en eksperthøring foranlediget af Venstre – ja, tvunget igennem af Venstre, kan man vist rolig sige – og konsekvensen af Venstres pres er, at der er fundet den balance, der blev aftalt i 2014.

For vi skal gøre os umage, når en lovgivning, der berører så mange danskere, skal på plads, men for at sige det helt klart var forhandlingsforløbet ikke i orden. Vi kunne på den samme tid have nået længere, og der er ganske givet mere, vi kunne have taget fat på og måske være kommet i mål med, noget, der ligger uden for rammerne af forliget, men som i en vægtning kunne have skabt forbedringer, som såvel lejere som udlejere efterspørger. Det er ærgerligt, at vi ikke kom længere, og her bærer minsteren et stort ansvar, og det håber jeg at ministeren har lært af. For vi kommer længst, når vi finder fælles løsninger. Det tror jeg egentlig at det er flertallet af danskere der ønsker og forventer af os. Med disse ord ser jeg frem til en udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg har også deltaget i forløbet, og jeg tror da, at hvis Venstre indimellem var dukket op med færre politikere, ville der måske have været nogle ting, der kunne have forløbet hurtigere, bedre og smidigere. Nu skal vi jo lande noget, hvor der gerne skal være en afbalancerethed i forhold til lejere og udlejere.

Når nu der er lagt op til, at småhusene kan få en højere husleje – det drejer sig måske om 88.000 boliger – betyder det måske, hvis det her lovforslag vedtages, huslejestigninger på 2 mia. kr. om året, som jo så er noget negativt for lejerne. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren kan se, at der ikke er balance i de ændringer, man laver, i forhold til plusser for lejerne og plusser for udlejerne, altså at vi her har en stor klump af skævhed, som sådan set bør føre til, at det her lovforslag ikke vedtages i sin nuværende form.

Ordføreren.

Jamen man kan godt gå ind og tage fat i enkelte elementer, og jeg får også stadig væk henvendelser om enkelte elementer. Det, der har været centralt for Venstre her, er jo, at der samlet set har været en balance, for det var det, der blev aftalt i 2014 mellem forligspartierne. Så det er det, vi har lagt vægt på.

Så kan der sagtens være områder, hvor man kan sige: Der forrykkes balancen den ene eller den anden vej, men samlet set skal balancen være der, og det var det, som vi også under den eksperthøring, der var, fik nogle ret klare udmeldinger om fra de her forskellige interesseorganisationer, der både repræsenterede lejere, udlejere og huslejenævn. Så ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, tror jeg ikke nogen af os skal bilde os ind, at vi har landet noget, der er perfekt. Men der er fundet den balance, der gør, at man kan komme videre med den her sammenskrivning, og det skal vi.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg vil holde fast i, at det her med småhusene er en ulempe for lejerne. Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre: Hvad er det for nogle elementer i lovforslaget, som er ulemper for udlejere, og som ligesom kan opveje det her, så vi har den der balance, der blev italesat lige fra aftalens start? For det er jo korrekt, at det blev den, og det er også korrekt, at et enkelt element ikke kan afgøre det hele, for der skal være en samlet balance. Hvad er det for nogle ulemper, som udlejere har fået via det her lovforslag?

Ordføreren.

Men det er simpelt hen et drilsk spørgsmål fra Enhedslisten, og det handler jo om, at man går ind og ligesom vil have udpenslet én ting, og der kan jeg lige så godt bare sige: Det kan man ikke; man er nødt til at se på det her samlet. Det her er jo et kæmpestort lovkompleks, og når man så vælger den tilgang, som Enhedslisten gør, så er det, at man ikke kan komme i mål med noget som helst, når man sidder og skal drøfte de her ting og gå i forhandlinger om det. Der må jeg også anerkende, at ministeren var udfordret, for det virkede, som om der var partier, bl.a. Enhedslisten, som overhovedet ikke var klar til at rykke sig på centrale punkter i de forhandlinger, vi havde, og som netop kunne have ført til, at vi måske kunne have fundet nogle steder, hvor man kunne have hjulpet lejerne og udlejerne til nogle bedre løsninger samlet set.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører, fru Heidi Bank. Og den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti kan som de øvrige partier tiltræde ved tredjebehandlingen – det lægger vi slet ikke skjul på. Vi er glade for at være med i aftalen. Jeg vil også godt takke de tidligere ordførere for deres glimrende og detaljerede redegørelse for det her omfattende lovkompleks.

Jeg vil ikke gå nærmere ind i detaljer i de tre lovforslag, men måske lige sige et par ord om selve processen, som Venstres ordfører, fru Heidi Bank, jo også var inde på. Altså, vi kan jo alle sammen have forskellige oplevelser af selve processen, men jeg synes egentlig, det er en fordel, at man er uenige, for under uenighed bliver synspunkter og aftaletekster ofte skærpet, og jeg synes faktisk, det var en god proces, det endte med. Og jeg vil gerne takke fru Heidi Bank for at have presset på for, at vi fik en høring og en ekspertudtalelse. Det støttede vi i Dansk Folkeparti, for vi havde også brug for lige at se på, om balancen virkelig var opretholdt i sammenskrivningen af de fire love til to love. Og høringen viste jo med al tydelighed, at høringsparterne langtfra var enige, men de var heller ikke så uenige. Så min konklusion på høringen var, at embedsapparatet egentlig havde ramt temmelig godt i selve sammenskrivningen. Selvfølgelig var der enkelte punkter, som lejernes parter og udlejernes parter var uenige om, og hvor de ikke var helt tilfredse. Men samlet set tror jeg faktisk at sammenskrivning har været god.

Så fik vi jo også en særskilt vurdering af en professor, som var ekspert i lejeloven, og jeg var meget imponeret over hans detaljerede kendskab til det her omfattende lovkompleks. Og han konkluderede jo egentlig, at man havde ramt skiven ganske godt. Det synes vi egentlig også selv i Dansk Folkeparti, uden at jeg skal gøre mig til ekspert i forhold til de her mere end 500 sider, for det er omfattende, det er kompliceret, og det er svært at lave ting om, når det drejer sig om lejeboliger, for det er så følsomt for mange mennesker, og det skal det også være. Det drejer sig om noget af det vigtigste i ens liv, nemlig en bolig.

Jeg ved ikke, om man skal skælde ministeren ud, eller om man skal skælde aftalepartierne ud for dette forløb. Jeg er egentlig glad for, at vi fik et langstrakt forløb. Der var lidt slagsmål i aftalekredsen – det synes jeg egentlig er fint. Jeg kan godt lide de her åbne slagsmål, hvor man kæmper for sine synspunkter. Min erfaring er, at det i sidste ende fører til gode aftaler. Så kan man så synes, at det måske var ministeren, der var lidt fodslæbende, eller man kan synes, at Venstre var lidt for aggressive, men jeg synes egentlig, det var godt, at ministeren var fodslæbende, og at Venstres ordfører var aggressiv, for det endte jo med en god høring og en inddragelse af en professor, der var ekspert, og i sidste ende en god aftale – ikke bare for os, men for lejerne og for alle de mennesker, som skal bruge loven i fremtiden. Den er moderniseret, og den er nu også forenklet, så der er to store lovkomplekser, som man skal forholde sig til.

Dermed ikke sagt, at vi så ikke i fremtiden kan gøre det enklere. Jeg ved ikke, om ministeren tør kaste sig ud i det, for det er godt nok noget af en opgave at kaste sig ud i, men det kan man jo så overveje – jeg ved, at ministeren har travlt med mange andre ting i disse tider.

Derudover er der jo selvfølgelig de der små ændringer ud over forenklingen og sammenskrivningen, nemlig det, som andre ordførere også har nævnt, altså fremlejereglerne. Og igen er det jo her både udlejerne og lejerne, der er blevet tilgodeset, for det, man nogle gange glemmer, er, at der jo både er mennesker, som lejer, og mennesker, som udlejer, der misbruger loven. Det må vi aldrig glemme, og det er derfor, at loven er til for begge parter, og det er derfor, der skal være den der balance, så den ene part ikke kan udnytte den anden.

I Dansk Folkeparti er vi jo glade for, at der er udlejere, som vil investere deres private penge i at stille boliger til rådighed, og de allerfleste udlejere er ordentlige mennesker, og så er der nogle få brodne kar, der udnytter situationen og udnytter loven. De allerfleste lejere er gode og ordentlige mennesker, og så er der nogle få, der udnytter loven og ikke opfylder deres forpligtelser. Og der må vi jo bare sørge for, at der er nogle redskaber til rådighed, så både lejere og udlejere er sikret.

Det fører mig frem til fru Heidi Banks ord om huslejenævnene, som jo er en vigtig sag. Jeg er fuldstændig enig i Venstres synspunkt om, at der skal være en nogenlunde ensartet sagsbehandling i huslejenævnene landet over, og det ved jeg at ministeriet og ministeren også er i gang med at se på, og vi ser frem til, at vi bliver indkaldt til et møde, så vi kan diskutere det. Så tak til Venstre for at have hånden på kogepladen på også dette punkt.

Dansk Folkeparti stemmer for lovforslaget.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Halime Oguz.

Tak, formand. Da vi i 2014 gik med i forliget om at sammenskrive lejeloven og boligreguleringsloven, var det, fordi vi ønskede en mere enkel lovgivning. Lejelovgivningen var blevet kompliceret og trængte til en revidering, og det vil vi i SF gerne være med til. Regeringen fremlægger så i dag disse nye lovforslag, som forsøger at opfylde denne målsætning.

Først har vi lov om leje, som udelukkende indeholder regler vedrørende de direkte lejeforhold. Det betyder, at lejerne og udlejerne i modsætning til i dag kan nøjes med at orientere sig i den ene lov. Det er godt.

Dernæst har vi lov om boligforhold, som har karakter af en offentligretlig lov, der bl.a. regulerer bopælspligt, huslejenævnenes virksomhed, tvangsadministration og en række øvrige forhold af offentligretlig karakter. Denne opbygning er logisk og skaber et bedre overblik over lejelovgivningen, hvilket vi i SF er positivt stemt over for. Men vi er ikke enige med regeringen i, at denne sammenskrivning er rent teknisk, da vi ser en klar forskydning til fordel for udlejer, når det kommer til lejefastsættelsen i småhuse.

Potentielt, som min kollega hr. Søren Egge Rasmussen også var inde på, kan det få huslejen til at stige i omkring 88.000 boliger i hele Danmark, for hvis man lukker op for, at lejen i småhuse kan sammenlignes med lejemål i store huse fastsat efter 5.2, vil man igangsætte en huslejespiral i storbyerne og i landets mindre byer. LLO, Danmarks Lejerforeninger og Danske Lejere har alle påpeget, at en gennemførelse af lov om leje vil være katastrofal for lejerne i småhusene, for ud over at lejerne kan risikere at betale en væsentlig højere husleje, har lejerne i de mindre ejendomme ikke krav på at blive tilbudt en erstatningsbolig ved store huslejespring, som man har i store ejendomme.

Lejerne i småhusene mister altså i høj grad deres beskyttelse, og vi er i SF meget uforstående over for, at en socialdemokratisk regering, der ønsker blandede byer med plads til alle, ikke vil sikre en rimelig husleje i småhusene. Det kommer til at gå ud over den enlige mor, der bor til leje i en mindre ejendom i Nibe f.eks., og den unge pædagog i København, som i forvejen ikke har råd til at bo i byen. Og så er lov om leje desuden et brud på det forlig, som vi indgik tilbage i 2014. Her blev det klargjort, at den retlige og økonomiske balance mellem udlejer og lejer ikke måtte forrykkes. Derfor har SF sammen med Enhedslisten nedskrevet nogle konkrete ændringsforslag, som skal sikre, at bemærkningerne i tilstrækkelig grad afspejler gældende ret. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at vi med ændringsforslagene lægger op til, at lovbemærkningerne hverken skal falde ud til fordel for udlejerne eller lejerne. Dette spørgsmål vil vi lade domstolene afgøre.

Ud over spørgsmålet om småhusene mangler lov om leje også at præcisere, at nyistandsættelsesbegrebet rent faktisk er blevet afskaffet. Vi var som forligspartier enige om at afskaffe nyistandsættelse i 2015, og det bør fremgå klart af loven. Derfor stiller vi også ændringsforslag til denne del.

På den baggrund kan jeg meddele, at SF kun kan støtte dette lovforslag, hvis lovbemærkningerne bliver præciseret, så de ikke lukker op for, at alle småhuse i Danmark nu kan sættes efter det lejedes værdi. De konkrete ændringsforslag vil blive sendt til forligskredsen og regeringen efter denne første behandling. Tak for ordet.

Tak for det til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter med ordføreren for Det Radikale Venstre. Fru Susan Kronborg, værsgo.

Tak for ordet, formand. Som der er flere, der har været inde på her i dag, blev der den 11. juni 2014 indgået en aftale mellem den daværende regering, Socialdemokraterne og Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

Det betyder så, at man i dag jo står med en sammenskrivning; det vil sige, at man har lejeloven, hvor man har efterladt de regler, som regulerer forholdet mellem lejer og udlejer – de inter partes-regler er altså placeret i lejeloven – og at man så har lavet en ny lov, der hedder lov om boligforhold, og som omfatter andre områder, som ikke direkte vedrører det inter partes-forhold. Det er bl.a. regulering af bopælspligten, huslejenævnets virksomhed og tvangsadministration. I den her nye lov om boligforhold er også reglerne i lov om kommunal anvisningsret indarbejdet. Derudover foreslås retssikkerheden for lejere af værelser og fremlejetagere styrket ved lovforslaget. Det betyder så, at man ser på størrelsen af den forudbetalte leje, og at den begrænses, så den ikke kan overstige det beløb, der svarer til opsigelsesvarslets længde. Den del er Radikale Venstre meget begejstret for, idet det mindsker risikoen for, at der skal kæmpes for at få et depositum tilbage på grund af selvopfundne modregningskrav.

Som nævnt er der i L 48, lov om boligforhold, placeret de regler, der er af offentligretlig karakter. I L 49 er der tale om en konsekvensrettelse i forhold til L 47 og L 48, som lige er nævnt, og i L 49 gør man også det, at man indfører en opsigelsesadgang for udlejer over for almen lejer, som gentagne gange misligholder sine forpligtigelser som fremlejer over for en fremlejetager. Der har nemlig været observeret tilfælde, hvor en fremlejegiver gentagne gange har undladt at tilbagebetale indskud, så også den del er Radikale meget tilfreds med.

Med de ord ser vi frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Susan Kronborg. Vi går videre til Enhedslistens ordfører. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Udgangspunktet for det her er jo vores forlig fra 2014, som præciserer, hvad det er for en balance, der skal være i det lovforslag, som fremsættes i dag. Og der står meget præcist:

Forligspartierne er på den baggrund enige om at gennemføre en samlet forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Det er i denne sammenhæng et vigtigt hensyn, at den retlige og økonomiske balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes.

Det er jo det, den her sammenskrivning så skal måles i forhold til. Så står det yderligere præciseret:

Parterne er ligeledes enige om, at der ikke kan gennemføres væsentlige forenklinger, hvis der på forhånd ses bort fra enkeltforslag, der er af størst interesse for enten lejere eller udlejere. Parterne er derfor enige om, at balancen mellem lejere og udlejere ikke skal opretholdes i de enkelte delforslag, men derimod i det samlede lovforslag.

Det er sådan set rimeligt nok, for der kan være et element, som mest er til fordel for den ene part, og så skal man jo se på helheden. Det er den helhed, som vi så har forholdt os til i det her forhandlingsforløb, og jeg synes jo, at det her godt kunne være endt bedre. Altså, vi burde være kommet frem til at løse flere problemer. Jeg synes, at det er en ulempe, at vi ikke er kommet frem til at sikre flere energirenoveringer i den private udlejningsmasse.

Det er vi ikke nået i mål med, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, når vi står i en klimakrise, og når vi har et udlejningssystem, som er på en måde, hvor det er svært for en udlejer at lave fornuftige energirenoveringer, fordi det et svært at få pengene hjem. Så vi er endt i et system, hvor vi ikke har de bedste regler for at sikre energirenoveringer. Og det er der, hvor man kan sige at forhandlingerne ikke lykkedes, og det er altid en skam, når noget ikke lykkes. Vi var jo også i den situation, at på et tidspunkt konkluderede ministeren, at han ville sende et lovforslag i salen. Og det er så det, vi står med i dag.

Når jeg ser på den her retlige og økonomiske balance, der skal være mellem udlejere og lejere, så er det et meget væsentligt og stort problem, at der nu er udsigt til, at huslejen potentielt kan stige i 88.000 boliger. Lejeorganisationer har opgjort det til, at det kan være en huslejestigning på 2 mia. kr. årligt.

Så kan man sige: Ja, men det kunne man jo godt acceptere, hvis det var sådan, at man så samtidig andre steder i lovpakken fik nogle klare forbedringer. Og det er så det, som jeg ikke kan se listet op. Så jeg står ligesom med en samlet pakke, hvor jeg kan se, at det rammer skævt; det rammer lejerne. Og som enhedslisterepræsentant tager jeg større hensyn til lejerne end til udlejerne. Så er der andre partier, der måske har en anden prioritet. Men jeg er jo sådan set her i Folketingssalen for mere at repræsentere lejere end udlejere. Og når jeg skal forholde mig til, om vi i Enhedslisten kan gå ind for den her sammenskrivning, jamen så skal det være den balance, der er bestilt, og den synes jeg ikke er der på nuværende tidspunkt. Det er derfor, at det er nødvendigt at få fundet flertal for nogle ændringsforslag i udvalgsbehandlingen, før Enhedslisten kan stemme for denne sammenskrivning.

Så er der nogle, der vil tænke: Arh, er I ikke bare forpligtet til at stemme ja til en sammenskrivning? Nej, vi har jo sådan set været med i en aftale, hvor vi har bestilt en sammenskrivning, som skal have en balance retligt og økonomisk. Og det er ikke det, som vi synes at man er nået frem til.

Jeg synes, det var en interessant eksperthøring, som vi havde i Indenrigs- og Boligudvalget. Der var jo sådan set også udlejere, som kunne se ulemper i det, som var konturerne. Der var sådan set flere kritiske røster, end jeg egentlig lige havde forestillet mig, og det var jo ikke sådan, at den eksperthøring gjorde det meget nemt at sige, at nu har vi så fået afklaret, at det er en god sammenskrivning, vi har.

Den konklusion kunne jeg ikke drage, og når man så har Lejernes LO, som sådan set i deres konklusion siger, at de ikke synes, at vi skal stemme for den sammenskrivning, og når vi har Danmarks Lejerforening, som også anbefaler, at vi ikke stemmer for, sådan som det ligger nu, jamen så er sagen for mig at se sådan rimelig enkel, nemlig at det er et spørgsmål om at kæmpe for, at nogle ændringsforslag opnår et flertal via en udvalgsbehandling, og så vil vi forholde os til det. Jeg synes, at den balance er vigtig, og den synes jeg er røget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Nu nævner Enhedslisten energirenoveringer, og jeg tror, at vi jo meget bredt ved, at det har betydning, hvor meget energi vi bruger i vores huse og i vores liv i det hele taget. Men noget af det, som jeg også er bekymret for, og som jeg egentlig troede at Enhedslisten også var bekymret for, er jo de huslejestigninger, det kan give for landets lejere, hvis man laver regler her, hvor man bare kan fylde på for at lave de her energirenoveringer. Så jeg hører det lidt som et sporskifte fra Enhedslistens side, altså en villighed til, at det skal være muligt at energirenovere i langt højere grad og på den måde lægge den udgift over på lejerne. Det har jeg nok lige brug for en afklaring af, for det strider i hvert fald lidt imod, hvad jeg ellers hører fra Enhedslisten.

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, at der er så meget nyt i det. Jeg kan sagtens se, at vi kan lave nogle fornuftige energirenoveringer, som medfører, at man får en lidt højere husleje og til gengæld har lavere udgifter til energi, vand eller elektricitet. Altså, i forhold til den balance synes jeg det er ærgerligt, at vi ikke er kommet frem til at skitsere, hvordan det kan gennemføres, uden at det bliver for stor en byrde for de nuværende lejere. Det synes jeg er ærgerligt. Det kan godt være, at man kunne komme i mål med en anden finansiering eller deslige, men jeg synes ikke, at vi er nået i mål med at have regler, som gør, at de private udlejere finder det attraktivt nok at energirenovere deres boliger. Jeg konstaterer bare, at jeg ikke synes, at reglerne er gode nok, og det kunne jo godt være, at vi i det rum med en stor del af Folketingets partier kunne have fundet frem til en løsning. Men det lykkedes så ikke, og det er bare der, jeg konstaterer, at det da var en skam, at vi ikke nåede i mål med det.

Fru Heidi Bank.

Det er jeg sådan set enig i, og det har jeg også selv problematiseret. Jeg mener, at der er en lang række punkter, hvor vi kunne være kommet længere, hvis forløbet havde været anderledes. Men jeg er nødt til lige at spørge igen: Skal det forstås sådan, at Enhedslisten synes, det er i orden, at der sker en huslejeforhøjelse for lejerne? Nu hører jeg det, som om det kun er, hvis de får tilsvarende lettelser på deres varmeregninger. Det her er jo ikke nødvendigvis en til en. Så jeg har bare brug for lige at vide, hvor snitfladen er hos Enhedslisten.

Ordføreren.

Jamen en fornuftig energirenovering medfører selvfølgelig, at energiomkostningerne og omkostningerne til elektricitet – og det kan også være til vand – sådan set bliver reduceret. Og hvis det er en fornuftig energirenovering, skal det jo gerne være sådan, at den ikke bare gør bygningen mere værd, men sådan set medfører en drift, hvor investeringen svarer til den besparelse, som lejerne opnår. Så det er ikke så besværligt, det synes jeg ikke.

Den næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo højst usædvanligt, at man indgår en aftale, får lovforslaget tilsendt, forud for at det kommer i Folketingssalen, og når lovforslaget så kommer ned i salen, meddeler man – og det er både Enhedslisten og SF – at man har nogle ændringsforslag, og at man ikke kan stemme for lovforslaget, medmindre disse ændringsforslag kommer igennem, sådan som SF bl.a. sagde det. Skal jeg forstå det sådan, at hvis forligskredsen ikke accepterer de ændringsforslag, som Enhedslisten og SF har bragt på bordet i dag, så vil man træde ud af forliget?

Ordføreren.

Altså det, som den gamle aftale gør, er, at den bestiller en sammenskrivning. Den er så blevet lavet, og den har været i høring, og der har været forhandlinger, og de kunne være endt anderledes. På et tidspunkt vælger ministeren så at sende det lovforslag ned i salen, og så er det sådan set ikke forligskredsen, der beslutter – det er sådan set Folketinget, som skal forholde sig til tre lovforslag. Også de partier, der ikke er med i forliget, har jo stemmeret her i Folketingssalen. Det er sådan set overladt til Folketinget.

Det er jo en sammenskrivning, der er bestilt. Jeg erkender, at det er en sammenskrivning, men balancen i sammenskrivningen synes vi ikke er rimelig, når man ser på den retlige og økonomiske balance mellem lejer og udlejer. Vi synes, den er skæv, sådan at det er en ulempe for lejerne. Det er derfor, vi siger meget markant, som SF også gør, at der skal ændringer til, for at vi kan stemme for det her. Så jeg synes ikke, det er så kompliceret.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo klar tale. Enhedslisten vil have ændringer for at kunne stemme for. Hvis Enhedslisten ikke får disse ændringer, vil man så træde ud af forliget og dermed forlade aftalekredsen, hvilket ville være den logiske følge af Enhedslistens synspunkt?

Ordføreren.

Jamen vi træder ikke ud af forligskredsen. Man kan spørge, hvornår dette forlig sådan set er ophørt, fordi det, der er blevet aftalt, er gennemført. Altså, aftaler er jo ikke uendelige. Man kommer jo til et tidspunkt, hvor man er færdig med at håndtere det.

Det sker også på energiområdet. Energiaftalen fra 2012 er vi sådan set, tror jeg, helt færdig med nu. Så er der så indgået andre aftaler bagefter. Og vi ser da meget frem til, at vi kan få nogle forhandlinger om nogle år for at forbedre lejernes vilkår.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Undskyld udtrykket, hr. Søren Egge Rasmussen, men det her er en lille smule syret. Det er det virkelig, sådan ud fra en almindelig parlamentarisk praksis og den almindelige praksis, vi har i Folketinget, og det ved hr. Søren Egge Rasmussen alt om. Det er jo ikke en måde at være forligspart på, at være en del af forhandlingsforløbet på. Altså, det giver ikke nogen mening. Vi taler jo her om et forlig, der er indgået for lang tid siden, og det er jo ikke ophørt nu. Man laver resultatet af det forlig fra 2014, tror jeg det var, og det har der jo været langstrakte forhandlinger om. Da jeg sad i Radikale Venstre, var jeg selv boligordfører og forhandlingspart fra Radikale Venstre, og det var jo langstrakte drøftelser og også meget heftige drøftelser, men vi fik dog krabbet os i mål.

Jeg har aldrig oplevet at lave en aftale, som jeg har været hundrede procent tilfreds med – aldrig. Det ville da heller ikke være godt, for det har ikke noget med demokrati at gøre. Det er et spørgsmål om, at alle får lidt, så alle kan se sig selv et eller andet sted. Har Enhedslisten været så ringe i forhandlingsforløbet, at man slet ikke kan se sig selv i noget af det her?

Ordføreren.

Jo, det kan vi da sagtens, men jeg synes, at det, som Jens Rohde her nævner, er noget sludder, for hvis det ligesom var tilgangen, kunne vi lige så godt have ladet være med at have haft de forhandlinger, og så kunne ministeren jo bare have fremsendt den der sammenskrivning uden en drøftelse. Jeg synes da faktisk, det er væsentligt, at der var en drøftelse og så en forhandling. Og på et tidspunkt kunne vi ikke nå i mål, og så valgte ministeren at sige: Jamen så vil jeg sende det i salen. Er forliget ophørt? Nej, det er det ikke helt, for der står en passus i forliget:

»Parterne er enige om at genforhandle lejelovgivningen senest 3 år efter den sammenskrevne lovs ikrafttrædelse. Hvis parterne ikke her kan nå til enighed, betragtes forliget som ophørt.«

Det vil sige, at forliget ikke er helt færdigt. Hvis det er sådan, at man så om 3 år kom frem til, at alle i forliget ikke var enige, så var vi frit stillet til, at det parlamentariske flertal, der måtte være på det tidspunkt, kunne gå ind og kæmpe for lejernes interesser. Der ville jeg jo synes, at det var yderst interessant, hvis det var samme flertal i Folketinget som nu.

Hr. Jens Rohde.

Nu er det vel ikke hr. Søren Egge Rasmussen, der alene kan definere, om et forlig er ophørt eller ej. Derfor synes jeg, at hr. Søren Egge Rasmussen faktisk skylder et svar på det meget relevante spørgsmål fra hr. Alex Ahrendtsen. Vil man træde ud af det forlig, som forligsdeltagerne mener stadig eksisterer? Det må være den logiske konsekvens, hvis man ved tredjebehandlingen ender med at stemme nej.

Ordføreren.

Det er ikke en korrekt konklusion, for det, som aftalen fra 2014 definerer, er, at man bestiller en sammenskrivning. Der står ikke, at alle de partier, der er med i aftalen, er forpligtet til at stemme for den sammenskrivning, man måtte komme frem til. Der står nogle principper for denne sammenskrivning, og et af principperne er, at den retslige og økonomiske balance mellem udlejer og lejer ikke forrykkes. Det er så der, hvor vores konklusion er, at den forrykkes.

Jeg forsøgte at udfritte Venstres ordfører tidligere for at få at vide, hvor det var, udlejerne sådan set fik nogle ulemper. Det fik jeg ikke noget konkret svar på. Jeg kan jo så forsøge i udvalgsbehandlingen at komme frem til, hvor balancen er, når nu 28.000 småhuse og lejemål kommer til at få en højere husleje. Hvad er det så, de får til gengæld?

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet. Vi skal tilbage til 2014, som det er nævnt, hvor en række partier indgik et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Man mente, at lejelovgivningen var kompliceret og præget af mange års løbende justeringer og tilføjelser. Aftalen blev dels at sikre forenkling og modernisering af lejeloven, hvilket jo så skete i 2015, dels at sammenskrive lejeloven og boligreguleringsloven – og det er så det, vi står med her i dag.

Der er kommet tre forslag ud af det. Det ene forslag handler om en ny lov om leje, som udelukkende indeholder regler vedrørende det direkte lejeforhold. Det andet forslag handler om lov om boligforhold og har karakter af en offentligretlig lov. Og det tredje forslag handler så om konsekvensændringer af anden lovgivning, som der er behov for som følge af de to første love. Det er vældig kompliceret, og det store spørgsmål er jo, om den ønskede forenkling forsvinder i sammenskrivningen, og om balancerne er fundet.

Men, altså, sådan som jeg forstår det, er formålet og ønsket med sammenskrivningen faktisk netop og også alene at skabe bedre overblik over lejelovgivningen, og jeg forstår det, som at der er tale om en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt, som det i dag findes i henholdsvis lejeloven og boligreguleringsloven. Jeg forstår det også sådan, at L 47 og L 48 som udgangspunkt indeholder en videreførelse af de hidtil gældende regler; med L 47 foreslås dog indført nye regler med det formål at styrke fremlejetagers rettigheder i fremlejeforhold, simpelt hen fordi der har været eksempler på, at fremlejegiver har spekuleret i ikke at tilbagebetale f.eks. depositum.

Retssikkerheden for fremlejetager styrkes således med lovforslaget ved bl.a. at begrænse størrelsen af den forudbetalte leje, så den ikke kan overstige et beløb svarende til den leje, som skal betales, fra at lejer opsiger lejeaftalen, og til at lejeforholdet ophører. L 47 handler således udelukkende om regler vedrørende det direkte lejeforhold, så lejerne og udlejerne i modsætning til i dag kan nøjes med at orientere sig i denne lov.

Det andet lovforslag, altså L 48, har karakter af den her offentligretlige lov, der bl.a. regulerer bopælspligt, huslejenævnets virksomhed, tvangsadministration og en række øvrige forhold af offentligretlig karakter. Her indarbejdes ud over bestemmelser fra den gældende lejelov og boligreguleringsloven også reglerne i lov om kommunal anvisningsret og lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.

Det sidste, L 49, er så det her tillæg til de to love, der indeholder de konsekvensændringer af anden lovgivning, der er behov for som følge af de to andre nye love. Og nu tænker man måske: Hvorfor er det, jeg står og ridser alt det op? Det gør jeg, fordi jeg ikke har været indkaldt til forhandlingerne – så jeg har heller ikke noget at være irriteret over i den forhandlingsproces. Konservative har ikke været med i det, fordi vi ikke var med i forliget i 2014. Og der er det her bare en rigtig god anledning til at få ridset op, hvad det egentlig er, man har arbejdet med, og hvordan det er, det hele hænger sammen – hvad vender op og ned?

Jeg vil selvfølgelig derfor bruge udvalgsarbejdet på at finde ud af, om denne udlægning, som jeg står og giver her, er korrekt, og at få verificeret og afklaret, om der her reelt er tale om den ønskede forenkling, og om denne sammenskrivning har ændret på – altså forrykket balancen mellem lejer og udlejer – såvel det retstilstandsmæssige, men selvfølgelig også det økonomiske. Jeg har nogle konkrete punkter, jeg gerne vil pege på, og dem tænker jeg at stille som spørgsmål.

Så kan jeg jo sige her på baggrund af SF's og Enhedslistens taler og med de udmeldinger, som jeg synes lyder, som om man gerne vil træde ud af forliget, at så kunne det jo være, at vi med de ønsker, jeg har på Konservatives vegne til den her aftale, kunne træde ind i forliget. Tusind tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Det her bliver et svingdørsforlig – det må vi kalde det. Vi kalder alle forlig noget, og så kan vi jo kalde det her for svingdørsforliget. Nogle går ud, og andre kommer ind – det er jo fremragende.

Jeg har det lidt sjovt med, at man kalder noget en forenkling, og så sidder vi med et lovforslag på 550 sider. Man siger: Vi laver lige en forenkling – værsgo, her er 550 sider; sæt jer lige ind i det, for nu skal vi lave ny lovgivning til danskerne derude. Det er lidt sådan, jeg har det med lejeloven, og så kan det her jo fint være en teknisk sammenskrivning med nogle små ændringer osv. Arbejdet har taget lang tid, og det er så et forlig, der er blevet indgået, lang tid før Nye Borgerlige kom i Folketinget. Jeg tror, at hvis jeg skulle have lavet lejeloven, ville jeg nok have lavet den noget anderledes, end den blev, men sådan er det jo, og sådan har vi det så forskelligt. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev langt mere simpelt. Hvis man nu kunne lave den på 20 sider, var vi jo nået et godt stykke vej, og mon ikke det var en god forenkling? Men vi skal sætte ambitionsniveauet højt.

Nu kan jeg se – og jeg har hørt fra formanden, at man godt må adressere, hvis ikke man gør det direkte – at der er en masse unge mennesker, som er her i dag, og hvis de følger diskussionen og undrer sig over, hvad det her egentlig handler om, så kan jeg ikke lade være med som gammel lærer at sige: Det handler grundlæggende om, om I har et sted at bo, om I lejer det, og hvad I må betale for rent faktisk at bo der, om der skal være nogle regler for det, eller om I bare helt selv skal bestemme det sammen med nogle andre. Kan lejerne og udlejerne blive enige om det, eller er der nogle politikere, som skal blande sig lidt i det? Det er sådan set det, som det her handler om.

Vi har også nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, faktisk lidt ligesom De Konservative, for hvis det bare er en sammenskrivning, så er spørgsmålet, om man skal stemme ja, fordi det bare er en sammenskrivning, eller om man skal stemme nej, fordi man grundlæggende ikke er enig i det, som ligger i lejeloven, og det vil vi vurdere, inden vi træffer en endelig beslutning om de ting.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen for at komme med Nye Borgerliges synspunkt – eller ikke gøre det – i denne sag. Tak for det. Jeg kan ikke se en repræsentant for Liberal Alliance lige nu, men til gengæld kan jeg se en repræsentant for Kristendemokraterne, og det er hr. Jens Rohde. Velkommen til.

Tak for det. Kristendemokraterne er jo af naturlige årsager slet ikke en del af forliget fra 2014 – det var jo ikke rigtig en fysisk mulighed, at vi kunne være det. Jeg er så i den mærkelige situation, at jeg har siddet i fru Susan Kronborgs rolle som radikal og forhandlet en del af det her tidligere, og så kom der jo det her skifte, og jeg vil jo så i den sammenhæng gerne have lov til at rose og takke ministeren for, at jeg trods alt løbende er blevet orienteret, og at vi har haft mulighed for at drøfte nogle af tingene. Det er jo igen sådan, at det ikke er nogen given sag, når man sidder med et enkelt mandat, at der er nogen, der overhovedet gider høre på, hvad man siger, men det synes jeg ministeren har gjort, så tak for det. Det er altid udtryk for respekt, når man lytter til argumenterne og ikke kun taler ind i mandatlogikken. Jeg synes, det klæder regeringen, når den gør det.

Ministeren må jo egentlig føle sig lidt som en brudgom, der står ved alteret, og hvor bruden så kommer op og siger: Før jeg siger ja, vil jeg have noget mere; så skal du altså lige betale hele brylluppet. Sådan lyder det, når man hører hr. Søren Egge Rasmussen. Det er jo en fuldstændig bizar situation at stå i, men jeg overlader til regeringen og Enhedslisten at håndtere denne lille ægteskabelige skærmydsel, og så må vi andre jo så prøve at tage ansvar for det, der ligger her, og jeg vil sige, at det gør vi gerne i Kristendemokraterne.

Det er jo en kompliceret sag at skulle sammenskrive det her. Det kan ikke være anderledes, og det er jo derfor, det har taget så ufattelig lang tid. Nu er det gjort – nu er der gjort et forsøg – og bliver det perfekt? Nej, det kan da aldrig nogen sinde blive perfekt, hverken for hr. Alex Ahrendtsen, for ministeren, for hr. Søren Egge Rasmussen eller for mig, for det er jo et spørgsmål om, at vi kommer med hver vores rationaler, og alle de her rationaler skal kastes op i luften, og nogle af dem falder ned på gulvet, mens andre lander på bordet, og så må man hugge en hæl og klippe en tå, og så er man nået i mål med et eller andet, som der trods alt – som jeg hører det – er en bred opbakning til. Og det er jo alene i sig selv et udtryk for en god balance.

Derfor vil jeg bare som det sidste punkt tillade mig at gøre hr. Alex Ahrendtsens tale og ord her fra talerstolen til mine egne, for jeg synes, at hr. Alex Ahrendtsen holdt en fremragende tale heroppefra. Det er ikke så tit, at jeg får mulighed for at sige det i forbindelse med Dansk Folkeparti, fordi vi ikke er så pokkers enige om så mange ting, men jeg synes netop, at den tale var et flot sindbillede på den balance, der er søgt i den her sammenskrivning, og derfor byder vi selvfølgelig også ind med at tage ansvar.

Med disse ord vil jeg sige tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Jens Rohde, så der bliver lidt længere tid, fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen Enhedslisten er ikke gift med regeringen, og vi står med et forlig fra 2014, hvor man bestiller en sammenskrivning. Man siger ikke på forhånd: Al magt til ministeren, hvis man ikke kan blive enige. Og det er sådan set et forlig, hvor vi bestiller en opgave, hvor der er nogle forudsætninger for, at opgaven er løst, nemlig at den retslige og økonomiske balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes. Hvad mener ordføreren så om, at vi har et element i denne sammenskrivning, hvor der er lejere i 88.000 boliger i småhusene, som står over for at få en væsentlig huslejeforøgelse? Og det er der nogle lejerorganisationer der har gjort op til at være 2 mia. kr. om året. Hvad er det så ordføreren mener at lejerne får til gengæld andre steder i lovforslaget, så der er den økonomiske og retslige balance?

Ordføreren.

Lejerne får jo de forbedringer, som de skal have. Det er forudsætningen, når man skal lave energirenoveringer, nemlig at det så også er til gavn for f.eks. lejerne. Og jeg ved godt, hvad LLO's synspunkter er, men jeg ved også godt, hvor LLO generelt ligger: For dem bliver det aldrig godt nok. Og der skal være den balance. Det skal være sådan, som hr. Alex Ahrendtsen også siger; det skal være sådan, at der er private mennesker, der ønsker at udleje deres boliger, altså private ejere, der ønsker at udleje deres boliger, for alternativet er en ret stor boligmangel, hr. Søren Egge Rasmussen. Det er jo konsekvensen af den der alt eller intet-politik, som Enhedslisten fører.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det var jo en gang udenomssnak. Det er jo klart, at hvis man renoverer sin bolig, så er der en forbedring i det. Men her er der lagt op til, at den bolig kan stige mere end hidtil i forhold til den leje, som lejeren skal betale. Så der er altså mulighed for udlejeren for at opnå en ekstra profit, hvis det er sådan, at vi vedtager det her lovforslag. Og det er jo derfor, at den her økonomiske og retslige balance ikke er i orden. Altså, jeg forsøger at forholde mig til substansen i det, så det er jo sådan set det, jeg forsøger at konfrontere ordføreren med, nemlig at det er det, som vi skal stemme om.

Ordføreren.

Ja. Og det skal være sådan, at det kan betale sig for private udlejere at renovere boligmassen. Det har jeg jo sagt så ufattelig mange gange, at jeg næsten tror, at ministeren ved, nøjagtig hvad jeg vil sige nu: Ellers ender vi med »Huset på Christianshavn«. Og det kan godt være, at nogle synes, det er hamrende charmerende at sidde og se på »Huset på Christianshavn« – og hvor var det dog charmant med disse elendige boligforhold! – men det synes jeg ikke. Og forudsætningen for, at vi får ordentlige boligforhold og vi ikke har lokum i gården, er da, at boligmassen hele tiden bliver renoveret, og at det for de private også kan betale sig at gøre det. Det er i sidste ende til gavn for os alle sammen.

Tak til hr. Jens Rohde. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hermed har alle ordførere haft ordet, og jeg kan nu give ordet til indenrigs- og boligministeren. Velkommen.

Tak for det. Hvis vi skal genopføre »Huset på Christianshavn«, vil jeg gerne spille Poul Reichhardts rolle, og så kan hr. Jens Rohde få lov at vælge som nummer to.

Tak for diskussionen og bemærkningerne. Vi udmønter lejelovsforliget fra 2014. Det er en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningen. Det har været et langvarigt forløb af flere årsager, først og fremmest fordi der gik rigtig mange år, før lovteksten var færdig – faktisk fra 2015 til 2020. Nu har vi så nogle lovforslag. De har været i ekstern høring og er blevet kvalitetssikret af professor Hans Henrik Edlund fra Aarhus Universitet, og vi håber, at det har tilvejebragt et værktøj, som kan gøre, at aktørerne kan få en lille smule mere gavn af lovgivningen. Der indgår nye regler, som styrker fremlejetagers rettigheder, og vi håber selvfølgelig på, at det kan sætte en stopper for noget af den spekulation, som er blevet afdækket i dagspressen, også på fremlejeområdet. Men ellers vil jeg sige, at det er en sammenskrivning.

Så bliver der rejst flere spørgsmål: Har balancen forrykket sig mellem lejer og udlejer? Det er der flere svar på. Først og fremmest mener jeg fagligt set ikke, at balancen har forrykket sig. Jeg mener, at vi har lavet en sammenskrivning her, der hviler på retspraksis, altså sammenskrivningen af de to eksisterende stykker lovgivning. Vi har haft en lejelov, og vi har haft en boligreguleringslov. Boligreguleringsloven var en midlertidig lov, som blev vedtaget i 1949, mener jeg det var. Så man kan jo diskutere midlertidigheden i det stykke lovgivning, men nu får vi altså om ikke andet ophævet den midlertidighed. Jeg mener altså, at den sammenskrivning, der er sket, fagligt set er en afspejling af retspraksis.

Hvis man ikke køber det faglige argument – det kan der jo være holdninger til – så kan man sige, at det var det, vi aftalte i vores forligskreds tilbage i december måned sidste år, nemlig at det skulle sendes i høring, og hvis der var tvivl om, hvad der var retspraksis, så skulle det høres hos professor Hans Henrik Edlund, og vi måtte så tage hans svar til efterretning i forhold til de tvivlsspørgsmål, der var. Sådan har det været. Og det, han har svaret, og som han har bidraget med – og også her en tak for hans indsats – er det, som nu er blevet til lovforslaget. Så jeg mener roligt, vi kan sige, at hvis man endelig skal snakke om, at balancen har forrykket sig, så har den jo forrykket sig en meget lille smule, marginalt,i retning af lejerne i den forstand, at fremlejetagere er blevet sikret bedre rettigheder.

Spørgsmålet er så: Er den blevet forenklet? Det var også det, den konservative ordfører spurgte om. Det kan jeg sige ret klart at den ikke er i særlig væsentlig grad. Så det er jo rigtigt nok, hvad fru Mona Juul siger. Den er selvfølgelig blevet forenklet på den måde, at vi har skrevet det samme i ét stykke lovgivning; det er jo en basis for at kunne forenkle noget fremadrettet. Men de forslag, der var, om at forenkle – der var måske en 30-35 stykker, tror jeg – var der ikke enighed om i forligskredsen, og når der ikke er det, kan man selvfølgelig ikke vedtage dem, og derfor blev det, sådan som det blev.

Spørgsmålet er så, som nogle af ordførerne nævner her, om det er et problem, at mange af dem, der er aktører på det private lejemarked, er sure over eller synes, at den her lovgivning ikke er så god, som den kunne være. Det betragter jeg egentlig ikke i sig selv som et problem. Min erfaring på det her område er, at det helst skal være sådan, at begge sider er sure. Hvis der er en af siderne, som er tilfreds, så er detsom regel, fordi man har skubbet meget voldsomt i den retning. Derfor ser jeg det ikke nødvendigvis som en ulempe, at der er mange, der nu er skeptiske. Det er ikke for at tale ned til folk, at jeg siger, de er sure. At folk er skeptiske over for lovgivningen, ser jeg ikke som et problem. Det ser jeg egentlig som en del af høringsprocessen og som udtryk for det ønske, som hver især har, om selvfølgelig at påvirke det i den retning, som man selv ønsker.

Så var der også fra Venstres ordfører lidt kritik i forhold til proces osv. Nu er det jo lovforslaget, vi behandler, men jeg vil dog alligevel sige, at det er dejligt, at Venstre er vågnet lidt. Nogle gange kan man jo godt få fornemmelsen af, at det hele går op i at stille spørgsmål og trække tingene lidt tidsmæssigt. Mere faktuelt vil jeg sige, at det nu først er den 1. juli, at den her lov træder i kraft. Det er ikke den 1. januar, sådan som der bliver sagt af Venstres ordfører. Men det er måske et meget godt billede på, hvorfor diskussionen nogle gange har været lidt skæv og trukket lidt i langdrag. Det gælder også lige om at få læst det, der står med småt. Men ellers vil jeg sige tak for behandlingen her i salen.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger til ministeren. Det er først hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ministeren har jo ret i, at det har været et langt forløb. Under den tidligere regering var jeg indimellem i tvivl om, om vi skulle forsøge at presse hr. Ole Birk Olesen til som minister at komme med den sammenskrivning, eller om man skulle tænke, at det måske bliver bedre efter et valg og med en ny boligminister. Det var jo så det sidste, jeg håbede på, og derfor har jeg ikke presset så hårdt på, for at man ligesom skulle leve op til aftalen fra 2014, men nu står vi så her i dag ved en første behandling, hvor jeg ikke rigtig synes, vi er kommet helt i mål. Det er jo derfor, at vi trækker det frem her, at vi ikke synes, at man har nået den retlige og økonomiske balance.

Det er derfor, at både SF og Enhedslisten har den her tilgang, at det med hensyn til småhusene ikke er den balance, der sikres her, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren: Hvad er det så, lejerne får til gengæld, hvis man skulle ende med at ændre vilkårene for de der 88.000 lejemål i småhuse?

Ministeren.

Tak. Altså, uanset om det var mig som minister, eller om det havde været hr. Ole Birk Olesen eller en anden minister, som havde siddet med det, så havde det været sådan, at forligskredsen skulle vedtage det, som der er. Der kan man sige, at hvis man skulle have lavet nogle store ændringer af den her lovgivning eller bare de nogle og tredive ændringer, som vi havde på bordet, og som ikke var særlig voldsomme, så skulle man have haft en enighed rundt om bordet. Så det ville under alle omstændigheder ikke kunne lade sig gøre. Jeg ser ikke en forskydning af balancen, jeg ser en afspejling, også hvad angår småhusene, af den eksisterende lovgivning. Det er sådan, jeg ser det, og det har vi fagligt belæg for i ministeriet og fra dem, der sidder og arbejder med det i styrelsen, og det har vi professor Hans Henrik Edlunds ord for, og det hviler jeg den vurdering på.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen hvad er det så, lejerne i småhusene får til gengæld? De har jo med den nye lov udsigt til en huslejestigning, som er mere markant, end hvis vi ikke ændrer på vilkårene for dem. Så de får jo en ulempe. Og når det er så stor en klump i lovforslaget, synes jeg ikke, det ligesom lever op til sammenskrivningskravene.

Ministeren.

Ordføreren misforstår, hvad det er, jeg siger. Jeg mener ikke, at man forrykker noget. Man skal ud fra den logik ikke have noget til gengæld, hvis man ikke har givet noget. Vi afspejler i den her lovgivning den retspraksis, der er. Det er det, som embedsmændene i styrelsen og i departementet siger, og det er det, som Hans Henrik Edlund konstaterer. Og det holder jeg mig til.

Den næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har brug for nogle oplysninger fra ministeren. Altså, efter at aftalen var indgået, sørgede ministeriet for at implementere aftalens forudsætninger i lovgivningen. Lovforslaget bliver så sendt i høring, høringsparterne melder tilbage, og der bliver så justeret, hvis det kan indeholdes inden for aftalens rammer. Når det så er sket, bliver lovforslagene sendt ud til aftalekredsen til gennemsyn for at se, om det alt sammen er, som man har aftalt. Bagefter bliver lovforslaget så fremsat, og til sidst kommer det ned i salen. Det, der interesserer mig, er, om Enhedslisten og SF har gjort indsigelser mod lovforslaget, sådan som det var, da den blev sendt ud, altså inden fremsættelsen i Folketinget.

Ministeren.

Det kan jeg simpelt hen ikke huske på stående fod. Jeg ved, at Enhedslisten og SF har gjort opmærksom på, at de havde samme holdning som Lejernes Landsorganisation, men hvornår de har gjort det, og om de har gjort det på skrift, kan jeg ikke huske på stående fod. Det må jeg beklage.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jamen det har de ikke, for hvis de havde gjort det, så var hele aftalekredsen jo blevet inddraget, og så havde vi udsat fremsættelsen af lovforslaget og dermed også behandlingen. Men grunden til, at jeg spørger, er jo, at jeg synes, det er meget usædvanligt og underligt, at man kommer her med ændringsforslag nede i salen, når man har haft muligheden for at gøre det noget før – hvilket man så ikke har gjort. Er ministeren så enig i, at hvis SF og Enhedslisten ikke kan stå inde for lovforslaget som sådan, har de automatisk meldt sig ud af forliget?

Ministeren.

Jamen sådan som jeg husker det, aftalte vi i december måned sidste år, at vi skulle sende det i høring, og at de tvivlsspørgsmål, der måtte være om retspraksis, skulle afgøres af professor Hans Henrik Edlund, og det er det, som jeg mener vi har gjort. Og det mener jeg at alle seks partier var enige om. Nu skal jeg også lige tilbage og se, om det er sådan, det står, men hvis det er det, der er tilfældet, er det klart, at så er det også en forudsætning for at være med i forliget, at man så støtter det samlede lovforslag.

Den næste korte bemærkning er fra fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil så sige, at jeg erindrer det på samme måde, som ministeren gør, i forhold til den aftale, der blev lavet. Jeg synes jo også, at der skal være en eller anden respekt for, at der er utrolig mange mennesker, der har arbejdet med det her, sådan som ministeren nu fremlægger det, og jeg synes også, at hr. Alex Ahrendtsen har sagt det på en virkelig god måde, nemlig det her med, at vi ikke kan forvente, at de alle sammen sidder og synes, at det her er blevet perfekt, for det her er interesseorganisationer, som jo bliver ved med at kæmpe for lige dem, de repræsenterer. Det skal man have respekt for er deres udgangspunkt. Men derfor er det på en måde også en god balance, når der så er noget uenighed hos parterne. Og så må ministeren selvfølgelig undskylde, hvis jeg har sagt en forkert dato og kritiseret det. Jeg er klar over, at ministeren har et stort ministerium i ryggen, og jeg har sådan set kun mig og en medarbejder. Det beklager jeg. Men Venstre synes i hvert fald, at det er positivt, at vi er nået så langt, på trods af at vi altså synes, det var meget, meget en træg og en rigtig, rigtig hård omgang at skulle igennem for at nå så langt. Men lad det nu ligge. Så tak for det.

Ministeren.

Jamen jeg har ikke noget at tilføje til det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.