Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (Forlængelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.).

Af sundhedsministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 07.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Horn Langhoff. Velkommen.

Tak for det. Vi har alle sammen hørt historierne om gode, lovlydige borger, som kæmper med alvorlige smerter, og som har forsøgt sig med en række smertestillende midler, men stadig kæmper med smerterne, og som derfor begynder at selvmedicinere sig med ulovlig cannabis.

Selvmedicinering med ulovlig cannabis er selvsagt ikke nogen god måde at blive behandlet for sine smerter på. Det giver store udfordringer for patientsikkerheden, og det er uværdigt, at alvorligt syge patienter skal begå ulovligheder og handle med kriminelle for at kunne dulme deres smerter. Derfor blev et stort flertal i Folketinget for 4 år siden enige om en forsøgsordning med medicinsk cannabis, fordi Folketinget ville skabe en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet som et alternativ til at købe ulovlig cannabis. Samtidig besluttede Folketinget at gøre det lovligt for virksomheder at dyrke og producere medicinsk cannabis.

Som vi kan se af evalueringen og forsøgsordningen, har flere tusinde mennesker gjort brug af den. Vi kan se af evalueringen, at Lægemiddelstyrelsens gennemgang af bivirkninger ikke har fundet sikkerhedsproblemer med cannabisslutprodukter, men vi kan også læse af evalueringen, at der er rum til forbedringer, f.eks. til at forbedre kendskabet til ordningen, og det vil kræve mere tid.

Forsøgsordningen stod jo til at udløbe her ved årsskiftet, og derfor er jeg også glad for, at et stort flertal i Folketinget tilbage i maj måned besluttede at forlænge ordningen, for at læger kan udskrive medicinsk cannabis, med yderligere 4 år. Det vil forhåbentlig skabe bedre kendskab til ordningen blandt både læger og patienter.

Den anden del af aftalen er så, at vi permanent gør det lovligt for virksomheder at dyrke og fremstille cannabisprodukter. Vi har nemlig set, hvordan det eksempelvis på Fyn er lykkedes i et samarbejde mellem landmænd og forskere at udvikle cannabisprodukter. Ved at gøre ordningen permanent skaber vi ro på området, og vi gør det mere attraktivt at satse langsigtet på at dyrke og fremstille cannabisprodukter. Det vil forhåbentlig igen betyde, at vi får flere, billigere og bedre produkter på markedet til gavn for patienter, som har så stor gavn af det her. Og samtidig giver vi danske virksomheder bedre muligheder for eksport af cannabisprodukter til resten af verden.

Jeg kan læse i høringssvarene, at store patientorganisationer som Danske Patienter og Scleroseforeningen overordnet set ser positivt på forlængelsen af forsøgsordningen. Det samme gør selvsagt cannabisbranchen.

Alt i alt mener jeg, at Folketinget gjorde det rigtige tilbage i 2017 ved at indføre den her forsøgsordning. Vi har lavet en ordning, som kan gavne en gruppe patienter, der før ikke havde noget lovligt alternativ. Men jeg er fuldstændig sikker på, at den her ordning kan meget mere og kan gavne mange, mange flere mennesker.

Til slut vil jeg bare lige sige tak til de partier, det brede flertal i Folketinget, som står bag aftalen, og som vil gøre det muligt, at vi kan forlænge den her ordning.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Kæmpestort selv tak for at være med til at forlænge den her forsøgsordning. Vi fik desværre lagt den til rette inogle rammer, som ikke var videnskabelige nok, til at vi fik den evidens og det videnskabelige setup, der gjorde, at vi kunne få den viden, der gjorde lægerne trygge i forhold til at udskrive den. Så der var næsten ingen læger, der ville udskrive den, bl.a. på grund af en ret mangelfuld behandlingsvejledning.

Det kræver et videnskabeligt setup, at vi nu den her gang får det gjort rigtigt. Det kommer til at koste lidt penge. Vil Socialdemokraterne være med til at se på, hvordan vi nu kan få den evidens og empiri, der gør, at vi får den lagt i de videnskabelige rammer, som kræves, for at lægerne er trygge i forhold til at udskrive medicinsk cannabis?

Ordføreren.

Det er ikke store beløb, vi snakker om, men det vil koste et mindre millionbeløb at forlænge den her ordning. Det indgår også i regeringens forslag til en finanslov, hvor der er blevet sat penge af til det, og det vil jo så blive forhandlet i fremtiden, altså i de forhandlinger, der foregår i forbindelse med finansloven fremadrettet, også hvor mange penge der skal sættes af til den her ordning. Det er jo selvfølgelig inden for den ramme, som Folketingets partier bliver enige om, at vi kan agere og finde ud af, hvad der kan lade sig gøre. Men fra regeringens side er der i hvert fald blevet sat et beløb af til at forlænge den her ordning.

Hr. Torsten Gejl.

Ja, og det er ikke bare at forlænge den, det er jo også at lave det videnskabelige setup, som vi virkelig manglede, og som er blevet meget efterlyst. Kan ordføreren løfte sløret lidt for, hvilken type beløb det er, der vil kunne bruges til det, og om det er den videnskabelige del af setuppet, som man gerne vil bruge penge på?

Ordføreren.

Ja, det fremgår af regeringens finanslovsudspil, at der årligt er blevet afsat 5 mio. kr., det vil altså sige 20 mio. kr. i en periode på 4 år, til den her ordning. Det er klart, at det jo så kommer an på en finanslovsforhandling med de partier, der ønsker at indgå i den, præcis hvad det her beløb skal dække over, og også, om beløbet skal være et andet, men det er jo de fremtidige forhandlinger, der bestemmer det.

Den næste korte bemærkning er fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Foranlediget af ordførerens bemærkninger om reservationen af de 5 mio. kr. i finansloven vil jeg sige, at sådan som jeg forstår det, er de 5 mio. kr., der er reserveret, til tilskud til medicinsk cannabis. Det i sig selv kan jo godt undre lidt, altså at regeringen ikke er ambitiøs. Nu skal jeg jo selv holde ordførertale lige om lidt, og så vil jeg komme ind på det. De 5 mio. kr. svarer jo sådan set til det samme antal patienter, som der er i dag, nemlig omkring 500. Kan regeringen ikke løfte sløret for, eller undskyld, kan ordføreren ikke løfte sløret for, hvorfor man hos Socialdemokraterne ikke er mere ambitiøse? Forestiller man sig ikke, at der vil komme flere patienter, som har brug for tilskud til medicinsk cannabis i fremtiden, siden man ikke har reserveret mere på finansloven?

Ordføreren.

Nu repræsenterer jeg jo Socialdemokratiet og ikke regeringen. Der vil komme en repræsentant fra regeringen senere, som så kan redegøre præcis for, hvilke overvejelser regeringen gør sig. Men jeg repræsenterer altså Socialdemokratiet og står på mål for regeringen – i hvert fald den her regering – også i den her sammenhæng.

Jeg noterer mig, at der er blevet afsat det her millionbeløb i finansloven, og så er det jo en, hvad kan man sige, fremstrakt hånd både til det område, men så sandelig også til resten af Folketinget til at forhandle. Sådan vil det jo altid være, og det er jeg sikker på Venstre også vil kunne genkende fra de mange år, Venstre har haft regeringsmagten, nemlig at så vil der være et forhandlingsudspil, og på baggrund af det vil man så sammen finde ud af, hvor mange penge der skal sættes af. Og det er klart, at hvis der er partier i en forhandling – og det gælder det her område, det gælder alle andre områder – som har nogle særlige prioriteter, har nogle ønsker, så er der al mulig interesse i at få kabalen til at gå op.

Fru Jane Heitmann.

Jeg er helt med på, at ministeren da forhåbentlig går på talerstolen til sidst, så det var en fortalelse fra min side.

Jeg hører ikke, at Socialdemokraterne er til sinds at løfte beløbet her fra de 5 mio. kr., og det siger jo i hvert fald noget om ambitionsniveauet. Men jeg vil da gerne spørge Socialdemokraterne om noget: Hvordan håndterer vi den udfordring, at lægerne efterspørger en ny behandlingsvejledning, så de føler sig mere trygge ved at udskrive medicinsk cannabis? Hvordan håndterer vi den udfordring, at der f.eks. mangler protokolleret vidensindsamling? Det adresserer det her lovforslag jo ikke. Hvad er Socialdemokraternes svar til lægerne, som efterspørger både protokolleret vidensindsamling og en ny behandlingsvejledning?

Ordføreren.

Det første, jeg gerne vil svare, er, at jeg ikke afviser, at der kan sættes et andet beløb af. Jeg siger, at præcis hvor mange penge der så skal afsættes, kommer an på en forhandling, og det er ikke sikkert, at den kommer til at være i den her sal, for det kommer nok til at være i Finansministeriet. Jeg konstaterer bare, at der i finanslovsudspillet er afsat det her millionbeløb til det, og de partier, der ønsker at tage ansvar og være en del af aftalen, kan jo så presse på, hvor det skal være.

Hvis der er ønsker fra læger, i forhold til hvordan de kan få større tryghed, så det her kan komme mere i brug, er vi meget åbne over for at se på det og at indgå i en dialog om det.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre. Det er fru Jane Heitmann. Velkommen.

Tak for det, formand. Så står vi her igen. Det handler om forsøgsordningen for patienters lægeordinerede adgang til medicinsk cannabis, denne gang en forlængelse af den eksisterende ordning.

Vi stod her også for år tilbage, da vi i Danmark vedtog, at vi gerne ville give virksomheder mulighed for dyrkning af medicinsk cannabis til både hjemme- og eksportmarkedet. Erhvervslivet har taget godt imod muligheden for at blive firstmovers og har set mulighederne for både at hjælpe fire meget forskellige patientgrupper og samtidig sikre eksportindtægter til Danmark. Eksporten til især Tyskland går jo forrygende, og derfor er det godt, at vi med lovforslaget her giver virksomhederne muligheder for permanent at kunne dyrke cannabis til medicinsk brug. Der er store investeringer og nye arbejdspladser på spil i et lidt trængt gartnererhverv, som i forhold til produktionsmulighederne for medicinsk cannabis har øjnet chancen for at sikre virksomhederne ekspansionsmuligheder. Og det er og har været godt for et område som f.eks. Fyn, som i høj grad har brug for nye vækstarbejdspladser.

Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at forsøgsordningen er født med en række skønhedspletter, og det ansvar må vi politikere her i Folketingssalen tage på os. Vi må også erkende, at vi med forsøgsordningens vedtagelse tilbage i 2016 bevægede os ned ad en sti, som vi aldrig tidligere politisk havde betrådt. Selv om mange var godt tilfredse med, at bl.a. sklerose- og smertepatienter kom med i forsøgsordningen og fik bedre adgang til behandling med medicinsk cannabis, så er der mange patientgrupper, f.eks. gigtpatienter og epilepsipatienter, som er ærgerlige over ikke at være inkluderet i forsøgsordningen. Det har bl.a. skabt et stort pres på de praktiserende læger, og indimellem kan det jo være vanskeligt for lægerne at afvise patienter, selv om vi med ordningen tydeligt har tilkendegivet, at det er lægen, der har ordinationsretten.

Jeg vil gerne dvæle lidt ved et par andre skønhedspletter, som forsøgsordningen er født med, og som der ikke er taget hånd om med lovforslaget her. Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fra Venstres side er ærgerlige over, at regeringen med lovforslaget ikke sikrer lægerne en bedre behandlingsvejledning eller en eller anden form for protokolleret vidensopsamling. Der er brug for mere viden og forskning, og Venstre vil rejse ønsket under forhandlingerne om forskningsreserven. Viden er afgørende for, at flere læger føler sig trygge ved at udskrive medicinsk cannabis.

I dag er der fire udenlandske præparater på det danske marked efter 4 år – ikke et eneste dansk. Det skyldes bl.a., at Lægemiddelstyrelsen mildt sagt har været fodslæbende, når det kommer til tilladelser til danske producenter, og det er ærgerligt for danske cannabisvirksomheder, som har brug for det danske marked som et udstillingsvindue, og for danske patienter, som jo kunne have glæde af dansk kvalitetscannabis. Som jeg læser regeringens finanslovsudspil, har man alene afsat 5 mio. kr. til tilskud til medicinsk cannabis. Hvis målet er flere præparater på markedet, må vi jo også forvente, minister, at tilskudsdelen stiger, og det undrer mig, at regeringen ikke er mere ambitiøs. 5 mio. kr. svarer til ca. 500 patienters tilskud, altså omtrent status quo.

Sidst, men ikke mindst, skal jeg ikke undlade at bemærke, at lovforslaget her jo hviler på en politisk aftale fra maj 2021, som Venstre også har tilsluttet sig. Af aftalen fremgår det:

» ... aftalepartierne er enige om at drøfte en videreførelse af tilskud til patienter ved køb af medicinsk cannabis i forsøgsordningen til efteråret.«

Vi er netop i denne uge endelig blevet indkaldt til et forhandlingsmøde, og det er helt afgørende, så vi kan få beslutningerne reflekteret i et kommende betænkningsbidrag. Det er fint, at der er lavet en politisk aftale om at forlænge forsøgsordningen og permanentgøre dyrkningsordningen, men der er umådelig mange huller i osten, og det har vi fra Venstres side også løftet i forbindelse med forhandlingerne. Der er mange udfordringer, som ikke er reflekteret i lovforslaget her. Hvis vi skal bevare vores firstmovereffekt, er det helt afgørende, at danske producenter sikres de samme muligheder som andre EU-producenter, og det skal afspejles i lovgivningen. Det handler bl.a. om de lange sagsbehandlingstider i Lægemiddelstyrelsen.

Mens vi i Danmark kun har udenlandske produkter på markedet til danske patienter, eksporterer danske producenter medicinsk cannabis til tyske patienter og det tyske marked, bl.a. fordi man i Tyskland er supereffektive, for så vidt angår sagsbehandling af produktansøgninger. Og det er da tudetosset, at danske patienter ikke har glæde af danske kvalitetsprodukter. Lægemiddelstyrelsens langsomme sagsbehandling kan indimellem ligne det rene benspænd, og det er en sag, vi fra Venstres side vil forfølge i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Den tidligere VLAK-regering afsatte ekstra midler til Lægemiddelstyrelsen for at sikre hurtig sagsbehandling. Vi har endnu til gode at se effekten heraf. Skal vi permanentgøre dyrkningsordningen, skal vi gøre det ordentligt, så den er fremtidssikret for både patienternes og virksomhedernes skyld.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for en fremragende tale. Hvor er det dejligt, at fru Jane Heitmann er så dybt inde i den her sag og tør sige tingene, som de er. Det første her er egentlig lidt en kommentar: Ja, Lægemiddelstyrelsen er fodslæbende. Det er næsten umuligt at få godkendt præparater til brug i Danmark. Derimod kan man eksportere dem til Tyskland, hvor vi heldigvis kan eksportere mange gode danske præparater, og det duer jo ikke, at vi ikke har en Lægemiddelstyrelse, som er i stand til at være så fleksibel, at vi kan få godkendt danske præparater, også fordi vi er nødt til at have de samme præparater over længere tid i Danmark for at sikre forskning i det. Jeg har lige hørt, at et af de få tilbageværende stabile præparater, som 200 patienter bruger, netop er udgået. Så min første kommentar er: Tak, og Alternativet vil bakke rigtig meget op for at sikre fleksibilitet i Lægemiddelstyrelsen.

Ordføreren.

Jeg vil bare gerne kvittere for Alternativets bemærkninger her, og jeg er helt enig med ordføreren i, at der er brug for handling. Vi kan og vi skal gøre det meget bedre, og det håber jeg naturligvis sker. Jeg kan høre, at vi i hvert fald er helt på linje med Alternativet i forhold til at lægge os i selen for, at vi kan få skabt et bredt flertal, så ordningen kan blive en succes, så vi får bedre behandlingsvejledninger, så der bliver mere protokolleret viden, så der bliver bedre vejledninger til produktgodkendelserne, og så der bliver dyrkningsretningslinjer. Der er så mange hjørner i det her, hvor der er plads til forbedringer, og jeg bliver rigtig glad, hvis Venstre og Alternativet kan samarbejde om det, forhåbentlig sammen med et bredt flertal her i Folketinget.

Hr. Torsten Gejl.

Ja, mon ikke der er flere partier, der er med på at få styr på det. I forlængelse af det, som ordføreren siger, kommer vi også til økonomien. For det er fuldstændig rigtigt, at der er sat 5 mio. kr. af over 4 år, men min opfattelse er også, at det er til tilskud, og det er jo ikke engang en forhøjelse af tilskuddet. Så det involverer ikke engang flere patientgrupper.

Derimod mangler vi jo fuldstændig en økonomisk finansiering af det videnskabelige setup, som skal levere i forhold til alle de ønsker, som ordføreren nævner, og som Alternativet også har. Vil Venstre være med til at presse på, for at vi får den økonomi, der skal til, for at vi får det videnskabelige setup, der gør, at vi ikke om 4 år står og skal til at forlænge forsøget igen?

Ordføreren.

Ja. Altså, som jeg nævnte i min ordførertale, vil vi rejse det under forhandlingerne omkring forskningsreserven. Der vil vi rejse forslaget om midler til protokolleret vidensopsamling. Vi vil i Venstre også fremlægge vores forslag til finanslov, og der kan jeg da godt her afsløre, at vi også reserverer et større beløb til behandlingsvejledninger, til læringsportaler og til en database. Så jo, vi vil meget gerne bidrage til at presse på for, at også regeringen sætter flere midler af til et helt nødvendigt område – også et beløb, som ligger ud over de 5 mio. kr.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke, at ordføreren for Dansk Folkeparti er til stede i salen, så dermed er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Velkommen til, fru Trine Torp.

Tak for ordet. Det er ikke SF's sundhedsordfører, der står her lige nu – I må nøjes med mig. Vi vil i SF gerne støtte lovforslaget om at forlænge forsøgsordningen med medicinsk cannabis, da vi kan se, at det for nogle patienter har haft en gavnlig effekt i forhold til bl.a. smertelindring. Vi mener også, at forsøgsordningen har kørt for kort tid til, at vi kan se de egentlige effekter. Det er uansvarligt at stoppe, og det skal gøres ordentligt, ellers er det skatteborgernes penge ud ad vinduet.

Derfor ønsker vi også, at vi skal inddrage lægerne mere, sørge for fortsat løbende forskning på området og forholde os til, at ikke alle har råd til produkterne. Det skaber nemlig ulighed i sundhed. Vi ved godt, at flere har oplevet problemer med at få udskrevet en recept på medicinsk cannabis hos deres praktiserende læge. Vi skal sikre lægerne nogle bedre vejledninger. Vi ved også godt, at patienterne synes, at priserne er for høje, og derfor bliver det købt på andre måder ulovligt. Vi er glade for, at de danske producenter får permanent produktionstilladelse, men det er selvfølgelig vigtigt, at deres produkter kan sælges til danske patienter.

Vi ved godt, at der er problemstillinger, som ikke er adresseret i det her lovforslag, men vi har tillid til, at ministeren og aftalekredsen er indstillet på at drøfte dem, såvel forsøgsordning som priser, senere. Det må ministeren selvfølgelig gerne bekræfte. SF støtter som sagt lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Vel vidende, at ordføreren har tilkendegivet, at ordføreren er her i stedet for en anden ordfører, er der ikke desto mindre ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra Venstres ordfører, fru Jane Heitmann. (Trine Torp (SF): Jeg prøver at svare, så godt jeg kan).

Jeg bed jo mærke i, at fru Trine Torp nævnte, at vi skal sikre bedre behandlingsvejledninger til lægerne, og jeg kan ikke sige det tydeligt nok: Fra Venstres side er vi fuldstændig enige. Jeg vil bare gerne spørge SF: Hvordan vil man sikre bedre behandlingsvejledninger?

Ordføreren.

En forudsætning for at kunne lave bedre behandlingsvejledninger er jo også, at vi får mere viden, og indtil videre – sådan som jeg har forstået den ordning og den aftale, man har haft – har man primært indsamlet viden om bivirkninger, som skal indberettes fra lægerne, altså ligesom erfaringsopsamling. Det er klart, at der er brug for noget forskning på det her område, hvis man skal lave nogle ordentlige behandlingsvejledninger. Så det hænger selvfølgelig sammen. Og det her med at få nogle ordentlige vejledninger til lægerne er jo væsentligt, fordi det sådan set også er det, der er forudsætningen for, at patienterne kan give et ordentligt informeret samtykke.

Fru Jane Heitmann.

Også her er jeg jo fuldstændig enig med Socialistisk Folkeparti. Der skal mere viden til. Nu hørte ordføreren jo min ordførertale, hvor jeg nævnte, at vi vil rejse det her under forhandlingerne om forskningsreserven. Socialistisk Folkeparti har jo mulighed for at rejse økonomispørgsmålet under finanslovsforhandlingerne, for det koster at generere viden. Hvilken vej vil SF gå? Vil I støtte Venstres ønske under forhandlingerne om forskningsreserven, eller er det noget, SF vil løfte ind i finanslovsforhandlingerne? Det er bare sådan lige for at få en fornemmelse af, hvor helhjertet SF kaster sig ind i kampen her for danske patienter.

Ordføreren.

Jamen vi har jo den fælles udfordring – både Venstre og de andre aftalepartier – at da vi lavede den politiske aftale omkring det her i foråret, blev der ikke afsat nogen penge til det. Så vi har jo en fælles opgave i at finde de penge, der skal til, for dels at kunne udvide ordningen, hvis det er det, der er brug for, dels at kunne sørge for, at vi får ordentlig forskning på området.

Tak til SF's ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Radikale Venstre – det er hr. Stinus Lindgreen. Velkommen.

Tak for det. Jeg blev lige i tvivl om, om Dansk Folkepartis ordfører måtte komme op, når nu talerækken var brudt, men det vil jeg jo ikke blande mig i. Det er der mere kompetente folk der kan tage stilling til. Men tak for ordet.

Vi skal jo diskutere medicinsk cannabis. Nu var jeg jo desværre ikke så heldig at sidde her i Folketinget, da ordningen blev vedtaget tilbage i 2016, men jeg har udtalt mig om det andre steder over årene. Og bare for at ødelægge den gode stemning kan jeg sige, at vi jo ikke er med i den aftale, der blev indgået i foråret. Det er ikke, fordi vi ikke ser et potentiale i medicinsk cannabis; det er helt oplagt en plante med bioaktive stoffer, og det er jo også kendt, at det kan bruges med positiv effekt på visse patientgrupper.

Men min bekymring er, at man ligesom vender processen lidt på hovedet her og ikke kræver evidensen på plads, før man begynder at benytte lægemidlet. Og alle de kritikpunkter, alle de bekymringer har været rejst, lige fra ordningen blev indført, og alligevel har man valgt her ikke at adressere det direkte og ikke rigtig tage hånd om det. Det er derfor, vi desværre ikke kan se os selv i en aftale, når vi ikke kan vide, præcis hvad det er, vi siger ja til. At videreføre noget, som ikke virker, er i mine øjne ikke den optimale brug af vores ressourcer.

Til gengæld ser vi meget fornuft i at permanentgøre erhvervsdelen. Der er en masse virksomheder, der er i gang med at opbygge kapacitet, som har mulighed for nu at udvikle deres produkter, opbygge viden, opbygge evidens, og det er positivt, og det skal de have lov til at fortsætte med.

Mange af de svagheder, der er i forsøgsordningen, er allerede nævnt af tidligere ordførere. Der mangler en behandlingsvejledning til lægerne, hvilket gør, at lægerne helt naturligt ikke føler sig trygge ved at skulle udskrive noget medicin, som de ikke kender effekten af, ikke kender bivirkningsprofilen af. Det er også noget, der ligger patienterne til last, fordi der er mange, der tror, at de kan få noget, som de desværre ikke kan få.

På samme tid har vi i de 4 år her desværre fejlet i at indsamle struktureret viden, strukturerede erfaringer fra forsøgsordningen, så vi kunne have været blevet klogere i dag, og derfor står vi desværre nogenlunde, hvor vi stod for 4 år siden – og det er en skam. Vi er ikke blevet synderlig meget klogere, og det har været tydeligt fra starten, og derfor ærgrer det, at man ikke har taget hånd om det tidligere.

Derfor vil jeg gerne fra Radikale Venstres side anmode om, at vi får delt lovforslaget op, for vi støtter at gøre erhvervsdelen permanent, men vi er temmelig skeptiske over for forsøgsordningen, som den ligger nu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Der er en ting i ordførerens tale, som jeg simpelt hen overhovedet ikke forstår. Det lyder, som om De Radikale ikke vil støtte en ordning, før der evidens for, at det virker. Men for at få evidens for, at det virker, er vi jo nødt til at lave et forsøg, et videnskabeligt setup, hvor vi udskriver det til patienter, får patienttilbagerapportering, laver dataindsamling osv. Hvordan vil Radikale Venstre lave det uden at lave et forsøg?

Ordføreren.

Som sagt har det her jo været velkendt siden starten af forsøgsordningen, og man har fejlet i at lave de ændringer, der skulle være lavet undervejs. Det er jo ikke, fordi det har skortet på både patientforeninger og lægefaglige foreninger, der har sagt, at der er problemer her, og at man burde gøre det bedre.

Da vi sad og forhandlede aftalen tilbage i foråret, deltog jeg jo på lige fod med mine ordførerkolleger her og rejste præcis de her problematikker. Jeg sagde, at hvis Radikale Venstre skulle kunne se sig selv i det her, skal vi tage hånd om de problemer, der er. Som sagt er der potentiale – det anerkender jeg fuldt ud – men når man ikke kan se og ikke vil rette op på de helt oplagte fejl, der er, så har jeg svært ved at binde mig til at stemme for noget uden at vide, præcis hvad det er, vi siger ja til.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen det her er jo lige præcis den proces, der skal rette op på de fejl, der er sket. Vi får 4 år mere. Vi laver et videnskabeligt setup. Vi gør alt det, som ordføreren efterlyser, for at skabe den evidens, der kan berolige læger – og så siger De Radikale nej. Det giver da ikke mening.

Ordføreren.

I aftalen, som den ligger her, er det jo en videreførelse af ordningen, som den har ligget de sidste 4 år; det vil sige, at der ikke er rettet op på de fejl, der er. Det er muligt, man kan gøre det, og det ser jeg positivt på – og jeg håber, at der er nogle, der vil gøre det – men jeg synes bare, det er svært at se, at vi kan stemme for noget, som ikke retter op på de fejl, der har været velkendte i flere år.

Næste korte bemærkning er til fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg anerkender faktisk ordførernes tilgang, nemlig at lovforslaget her ikke retter op på de skønhedspletter, der er, som jeg også omtalte. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fra Venstres side rejste det under forhandlingerne, og vi er ærgerlige over, at man fra regeringens side – og det er jo helt tydeligt med lovforslaget her – jo ikke har haft en interesse i at rette op på det. Nu må vi jo så prøve igen til det kommende forhandlingsmøde her den 3. november at se, hvor det kan bære os hen.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren: Når ordføreren nu ønsker at få lovforslaget delt og støtter en permanentgørelse af dyrkningsordningen, anerkender ordføreren så i forlængelse af det, at virksomhederne har brug for Danmark som et udstillingsvindue, fuldstændig ligesom vi kender det fra, hvad skal man sige, andre virksomheder i life science-industrien, hvor hjemmemarkedet har en enormt stor betydning i forhold til mulighederne for at eksportere? Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg er enig i kommentarerne, og jeg bemærkede også, da vi forhandlede aftalen tilbage i foråret, at jeg ikke var den eneste, der rejste de her bekymringer, som desværre ikke blev imødekommet.

For at besvare ordførerens spørgsmål: Ja, det anerkender jeg fuldt ud. Jeg mener også, at virksomhederne har et ansvar for at sørge for at lave de nødvendige forsøg og indsamle den nødvendige evidens og vise, at det produkt, de ønsker at sælge, rent faktisk virker, ligesom alle andre virksomheder på life science-området har. Men jeg anerkender fuldt ud, at Danmark er et fantastisk udstillingsvindue for også denne branche.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til den radikale ordfører. Og jeg ser ingen fra Enhedslisten være til stede, så derfor er det nu Det Konservative Folkeparti. Velkommen til hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Vi Konservative er som bekendt heller ikke med i aftalen om at forlænge forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Vi var ikke med i 2016, og vi er altså heller ikke med nu.

Erhvervsdelen er vi selvfølgelig begejstret for, og hvis det er sådan, at der er mulighed for og flertal for at splitte lovforslaget op i to, vil vi selvfølgelig rigtig gerne være med til det, for vi er som sagt begejstret for erhvervsdelen.

Forsøgsordningen fra 2017, der nu forlænges, har jo ikke skabt sikkerhed for nogen af de ting, der er rejst kritik af. Lægeforeningen skriver også i deres høringssvar, at det er afgørende, at en forsøgsordning giver svar på spørgsmålet om produktets sikkerhed, effektivitet, dosis og frekvens, bivirkninger samt indtagelsesform for de enkelte patientgrupper. Videre henvises der til Lægemiddelstyrelsens vurdering, hvor det jo hedder, at der ikke i løbet af forsøgsordningens første 2½ år er fremkommet viden, der kan belyse, om behandlingen med medicinsk cannabis har den efterspurgte effekt.

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi skriver:

»Forlængelsen af forsøgsordningen adresserer fortsat ikke, at det er et lægeligt ansvar at ordinere medicinsk cannabis. Dermed har lægen pligt til at informere om effekt, interaktioner og bivirkninger. Da disse data fortsat ikke foreligger, vil lægen ikke kunne opnå det informerede samtykke, der er et lovkrav for ordination af behandling. Derfor vil mange læger fortsat ikke ordinere medicinsk cannabis.«

Onkologerne »finder, på baggrund af ovenstående, ingen grund til, eller dokumentation for, forlængelse af forsøgsordning med medicinsk cannabis.«

Vi Konservative mener jo, at medicin skal godkendes via de almindelige kanaler, så alle risici og bivirkninger bliver belyst. Det er ikke sket i det her tilfælde. Man burde jo have lavet et ordentligt forsøg og sørget for, at de ting var på plads. Så vi kan derfor ikke støtte lovforslaget i dets nuværende form. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Altså, det forbavser mig ikke, at Konservative ikke støtter lovforslaget, for man har aldrig nogen sinde støttet det her, og man spændte jo også ben, dengang vi ville give penge til tilskud til de patienter, som skulle have det udskrevet. Men det undrer mig, at man så støtter, at man kan dyrke det. Hvor er det logiske i, at man gerne vil have, at der nogle, der dyrker det, mens man ikke vil have, at der er nogle, der tager det?

Ordføreren.

Jamen det er ganske logisk, fordi der jo er et marked rundtomkring i verden i forhold til at ville købe produktet. Og så skal de danske producenter da selvfølgelig også have mulighed for at lave en forretning ud af det. Men jeg synes måske ikke, vi hjælper de danske producenter særlig meget med den model, som man har valgt i Danmark, hvor der jo stadig væk er en masse åbne spørgsmål i forhold til det, som også de lægefaglige selskaber pointerer.

Fru Liselott Blixt.

Det her er noget af det mest dobbeltmoralske, jeg nogen sinde har været vidne til. Det må være, fordi man gerne vil støtte ens erhvervskunder, for – wow! – det er jo dem, der stemmer på Konservative, men patienterne må ikke tage det. Altså, det er da dobbeltmoralsk, så det batter. Der kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvem er det, der skal tage det, der bliver dyrket, hvis ikke det er nogle patienter?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan set også det, der er hele problemet, nemlig at der ikke er lavet et ordentligt klinisk forsøg i forhold til det her, hvor man har holdt produktet op imod andre produkter, beskrevet bivirkninger, interaktion med andre medicintyper og i det hele taget doseringsvejledninger. Der er jo så mange mangler i det her, at det er ganske uhensigtsmæssigt. Det er også det, de lægelige selskaber påpeger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Vi er meget enige i, at dyrkningsordningen skal fortsætte. Men i forhold til det, der handler om det videnskabelige setup, som ordføreren også nævner, og som ikke er blevet lavet ordentligt, er der jo intet, der forhindrer os i at gøre det nu. Altså, det er jo ikke sådan, at det her lovforslag fastlåser forsøget på en måde, så vi ikke kan gøre det. Det er jo netop nu, vi skal gøre det. Det er netop nu, vi skal skabe den evidens, der gør, at vi også i Danmark kan lade patienter bruge det her og lade læger få tryghed i forhold til at udskrive det. Hvorfor hjælper De Konservative ikke med at få skabt det, som man efterlyser, i stedet for bare at ville stoppe ordningen og tage al den medicin ud af hænderne på alle de smertepatienter, som bruger den til daglig?

Ordføreren.

Jamen der er flere problemstillinger i det. Først og fremmest vil jeg sige, at hvis det er sådan, at man skal have lavet ordentlige kliniske forsøg, hvor man får belyst de ting, som man normalvis får belyst, når man godkender et lægemiddel, så vil det jo givetvis koste en bunke penge, og hvor er det lige, vi skal skaffe dem fra? Altså, det er uhensigtsmæssigt, at man går ind og godkender et medicinsk produkt på den måde, som man har gjort her. Medicin kan have bivirkninger, som kan være skadelige, og de er jo ukendte i den her sammenhæng i forhold til interaktionen med andre medicinske præparater og i forhold til doseringsvejledninger og andre ting. Jeg synes, det er ganske uhensigtsmæssigt. Og det er jo ikke sådan, at der er lagt op til, at man kan gå ind og presse på for at sige: Det her skal finansieres, og det skal belyses ordentligt. Det er der jo ikke lagt op til, og det er uhensigtsmæssigt.

Hr. Torsten Gejl.

Ordføreren tror vel ikke, at vi vil stå i den samme situation om 4 år. For jo, der er jo lagt op til det. Det er jo det, alle vil, altså lave en ordning, som holder, så vi ikke står her om 4 år med det samme problem. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor ordføreren ikke kommer ind i kampen. Ja, det vil måske koste 20 mio. kr. at lave et videnskabeligt setup, og 20 mio. kr. er penge, men med så bred en aftale med mulighed for at finansiere det via forskningsreserven og med mulighed for måske at finansiere det via finansloven osv., så er det jo ikke det helt store beløb. Så hvorfor kommer Konservative ikke ind i kampen for at skabe de resultater, som man står på talerstolen og efterlyser?

Ordføreren.

Jamen der er jo mange dilemmaer i det her. Altså, pengene er jo ikke til stede. Jeg har ikke hørt, at der er nogen, der har påpeget, at her kunne man gå ind og finde nogle midler til at finansiere et ordentligt klinisk forsøg, hvor man får dokumentation for alle de ting, som de lægevidenskabelige selskaber efterspørger. Derfor synes jeg, det er et underligt setup, man laver her. Det, at man får nogle indrapporteringer om nogle patienter, kan man jo ikke bruge til ret meget, for hvad er alternativet? Hvis nu det var sådan, at de patienter havde brugt et andet produkt, hvilken virkning ville det så have haft på dem? Det er sådan nogle ting, der skal belyses, og det er jo det, medicinalindustrien gør, når de søger om godkendelse af præparater, nemlig at de sørger for at få det forarbejde lavet, sådan at de kan lægge dataene frem. Det kan man desværre ikke her, og derfor synes jeg, det er problematisk, at man beder lægerne om at udskrive noget medicin, noget cannabis, som de ikke ved hvordan virker, som de ikke kender doseringsvejledningerne for, og som ikke er ordentligt afprøvet.

Tak. Det næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg bliver nødt til lige at følge op på det, som min kollega Liselott Blixt var inde på, nemlig den her lidt mystiske position, hvor man ikke vil forlænge forsøgsordningen for danske patienter, men gerne vil forlænge ordningen med produktionen af medicinsk cannabis. For det gør jo, at man siger, at man gerne vil producere til verdensmarkedet; men de eneste, der ikke må få gavn af den her medicinske cannabis af høj kvalitet, er så danske patienter.

Så man må sige: Enten er det, fordi Det Konservative Folkeparti tror på, at det, der bliver produceret i Danmark, er af så høj kvalitet, at det kan gavne nogle patienter. Men hvorfor i alverden må danske patienter ikke få gavn af det? Eller også er det, fordi Det Konservative Folkeparti ikke tror på, at det er af høj kvalitet, og at det ikke kommer til at gavne smerteramte patienter. Men hvorfor i alverden skal vi så understøtte det, hvis Konservative tror, at det i virkeligheden er noget møg, som ikke skal produceres? Altså, for mig at se er det en mærkelig og besynderlig position, Det Konservative Folkeparti har indtaget.

Ordføreren.

Jamen vi konstaterer, at der er et marked for medicinsk cannabis rundtomkring, og det synes vi ikke at vi skal holde os ude af. Hvis de danske producenter er der og kan se en forretning i det her, skal vi da ikke afskære dem for at producere det. Vi kan bare konstatere, at den måde, man har ageret på indtil videre, er ganske uhensigtsmæssig.

Nu har man efterhånden brugt 4 år på ikke at få registreret tilstrækkeligt til, at man kan lave nogle vejledninger i forhold til data, så man kan belyse risici og andet, og det synes jeg er uhensigtsmæssigt. Hvis det var sådan, at man gerne ville det her for alvor, så gik man jo netop ind og sørgede for at lave et setup, sådan at man kunne få det godkendt på nøjagtig samme måde, som man ellers godkender medicinske præparater. Og så skulle det givetvis være med en offentlig finansiering, men så måtte regeringen jo finde de penge, hvis det var det, man ville.

Hr. Rasmus Horn Langhoff.

Der er jo nok en årsag til, at der på verdensmarkedet er en stor efterspørgsel på lige præcis det her produkt, som vi i Danmark kan producere af høj kvalitet. Det er jo, fordi der er nogle, der gerne vil have det for at få lindret deres smerter; det er, fordi det virker og kan hjælpe rigtig mange patienter. Og det er besynderligt, at de eneste patienter, som ikke må få gavn af de her danske medicinske hjælpemidler af høj kvalitet, er danske patienter. Jeg synes, det er en bizar situation, vi ville sætte os i, hvis vi lyttede til Det Konservative Folkeparti.

Må jeg ikke bare lige kort spørge: Er der ikke noget besynderligt i, at hvis Det Konservative Folkeparti fik sin vilje, ville vi stå i den situation, at danske patienter som de eneste så skulle bryde loven, når de gerne ville købe danske produkter af medicinsk cannabis? Er det ikke en besynderlig situation at sætte danske patienter i, altså at de som de eneste på verdensmarkedet skal bryde loven, hvis de vil købe medicinsk cannabis af høj kvalitet produceret i Danmark?

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg synes jo stadig væk, at det vil være hensigtsmæssigt, at man sikrer sig, at der i forhold til det produkt, som man markedsfører som medicin, og som man giver tilskud til som medicin, er en ordentlig beskrivelse og en ordentlig dokumentation, sådan at man ved, at der ikke er nogen risiko ved at bruge det her præparat, og at der kun er en minimal risiko ved at bruge det sammen med andre præparater.

Altså, det handler jo om at beskytte forbrugerne og patienterne, og det er jo derfor, vi har en lægemiddellovgivning i det her land, som på mange måder er restriktiv, men det kommer os jo også til gode, for de danske patienter har stor tillid til, at den medicin, der indtages rundtomkring, er godkendt efter de regler, der nu engang er gældende. Det synes jeg også man skal gøre med det her produkt. Der kunne man jo fra regeringens side, fra Socialdemokratiets side, have sat midler af til at få lavet et ordentligt klinisk forsøg, sådan at man kunne få det dokumenteret. Det kan jeg bare konstatere at man ikke har ønsket, og det ærgrer mig da lidt.

Den næste korte bemærkning er til fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver bare lige lidt nysgerrig, når jeg hører den konservative ordførers svar i forhold til det her med at lægge vægt på godkendelsen, som jeg godt forstår. Men betyder det også, at Det Konservative Folkeparti er imod den ret omfattende brug af off label-medicin, altså medicin, der er godkendt tilén type behandling eller én type patienter, men som bruges til nogle andre, f.eks. børn? Der er rigtig meget medicin, som anvendes til børn, og som ikke er godkendt særskilt til børn. Er det Det Konservative Folkepartis opfattelse, at det ikke bør være tilladt?

Ordføreren.

Næh, der findes jo eksempler på, at læger ordinerer noget, som er off label, hvor der ikke er en godkendelse. Vi har jo f.eks. set, at små børn er blevet vaccineret mod covid med off label-vacciner, men det er så, fordi der er en læge, der har været inde og tage ansvar og sige, at her har vi simpelt hen et meget sårbart barn, hvor der er en overhængende risiko for, at det kan have fatale konsekvenser, hvis vedkommende bliver smittet med covid. Det er så en lægefaglig vurdering, og der kan jo selvfølgelig godt være en risiko forbundet med det, men der er trods alt en læge, som så tager ansvaret i den givne situation i forhold til dosering og andre ting, og det synes jeg da et eller andet sted er okay.

Fru Trine Torp.

Men i den her ordning har lægen vel også ordinationsretten, og det informerede samtykke, patienterne må give, gives jo på baggrund af den viden, man aktuelt har, om bivirkninger og virkninger. Så hvordan adskiller det sig?

Ordføreren.

Det adskiller sig jo på den måde, at når eksempelvis en læge går ind og vaccinerer et lille barn, selv om der ikke er en behandlingsvejledning i forhold til vaccination mod covid, så er det jo et skøn, man laver, fordi liv og helbred her måske i den grad er i fare. Man kan så i forhold til medicinsk cannabis sige, at det er et smertestillende præparat, og det er jo to vidt forskellige ting.

Tak til den konservative ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Det var der så alligevel – beklager. Den var nemlig forsvundet fra skærmen. Jeg synes også, jeg havde set, at der var en mere, der ønskede ordet, og det var der. Tak til den konservative ordfører for at blive på talerstolen. Der er et spørgsmål til ordføreren fra Venstres fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. Det er også bare lige for sådan at være helt sikker på, at jeg forstår De Konservatives udgangspunkt her. Altså, det er jo lægen, der har ordinationsretten med hensyn til medicinsk cannabis, fuldstændig ligesom ved al anden medicin. Så hvis en patient efterspørger medicinsk cannabis og en læge vurderer, at det kan patienten ikke profitere af, så kan lægen jo sige: Nej, desværre, medicinsk cannabis er ikke den rigtige behandling for dig. På samme måde er det jo, hvis man kommer og efterspørger sovepiller eller alt mulig andet; så kan lægen jo sige nej.

Men jeg vil gerne spørge – for det er jo sådan med ordningen her, at lægerne har skærpet indberetningspligt: Er det ikke en tryghed for ordføreren?

Ordføreren.

Jamen det er det ikke, al den stund at det her præparat jo ikke har været igennem den almindelige kliniske godkendelse på den måde, at man går ind og laver nogle forsøg, hvor man så siger: Vi har nogle grupper her med tusindvis af mennesker, som vi går ind og behandler med det her præparat, og så har vi en gruppe, som vi holder dem op imod, og som bruger nogle andre præparater eller måske noget placebo, og så finder vi ud af, hvad bivirkningerne er ved det her. Det gælder også i forhold til doseringsvejledningerne og andre ting. Der er simpelt hen for mange mangler i det her til, at vi kan gå ind og sige, at det vil vi gerne være med til at støtte op omkring.

Således tak til den konservative ordfører. Nu er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige. Velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen jamen – på en fredag formiddag vågner Folketinget op, det må man sige. Når det handler om cannabis, holder vi fanen højt. Det er dejligt.

Nye Borgerlige er med i den aftale, der er lavet. Vi synes sådan set, det er en fin aftale. Kunne den have været bedre? Ja, det kunne den godt. Er der stadig væk nogle mangler? Er der noget, der skal adresseres? Ja, det er der stadig væk. Hvis der er noget, jeg har lært efter 2 år, så er det, at de aftaler, man laver, jo som regel ikke er perfekte aftaler, hvor man bare kan sætte to streger under, og så skal de aldrig genbesøges. Det skal de jo så også her til efteråret, kan man sige, for vi er blevet indkaldt til forhandlinger.

Skal vi ikke være ærlige om, at vi ikke skal bruge argumentet om penge, som Det Konservative Folkeparti gør? Altså, vi snakker om 20 mio. kr., og vi har lidt over 1.200 mia. kr. i det offentlige budget. Altså, man kan ikke på ordentlig vis bruge argumentet: Hvor skal man finde pengene henne? Altså, vi snakker om måske 20 mio. kr. eller noget i den størrelsesorden. Det kan man selvfølgelig godt finde, og så må man da håbe, at de enten finder det i finansloven, eller vi finder det i nogle forhandlinger, f.eks. om forskningsreserven, eller hvor de nu skal findes. Men man skal ikke stikke de folk, der måske følger med derude, blår i øjnene i forhold til at sige, at det her er et spørgsmål om penge. Nej, det er et spørgsmål om politisk vilje til at finde hinanden i forhold til den rigtige ordning, der skal findes, og så er det sådan, det er.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl. Velkommen.

Tak, formand. I Alternativet er vi rigtig glade for, at sundhedsministeren har haft modet og taget initiativet til at forlænge den medicinske cannabisordning med 4 år, og vi er også glade for, at dyrkningsordningen fortsætter – tak for det.

Min tale vil især handle om den medicinske ordning. Den har nemlig været lidt af en fiasko. Det siger sig selv, når vi her efter 4 år med forsøgsordningen er nødt til at forlænge den med yderligere 4 år. Udfordringerne med ordningen er mange, men de bunder alle sammen i, at vi ikke har lavet det videnskabelige setup for ordningen til at begynde med, som kunne give de erfaringer med anvendelse af cannabis som medicin, der er nødvendige for, at læger tør udskrive cannabis til medicinsk brug. Der er f.eks. ingen reel behandlingsvejledning. Den behandlingsvejledning, som de danske læger får, er på 12 sider. Den er skrevet af to forfattere, hovedsagelig den ene af dem, som overhovedet ikke har erfaring med behandling af smertepatienter med cannabis.

Til sammenligning er den behandlingsvejledning, de har i USA, på 468 sider, skrevet af 62 eksperter og med 666 referencer. I Canada er den på 258 sider, skrevet af 20 eksperter og med 1.649 referencer. Heldigvis er der en dansk behandlingsvejledning på vej, kan jeg glæde Folketinget med, som er lavet af Klinisk Cannabis Forum, og som vil blive offentliggjort i forbindelse med genopstarten af forsøgsordningen for medicinsk cannabis.

Klinisk Cannabis Forum er et fagligt selskab for danske forskere inden for cannabinoider, medicinsk cannabis, og de forskere har arbejdet med cannabis i en årrække. Vejledningen refererer til internationale ekspertgrupper på området og baserer sig på konsensusforskning publiceret i international litteratur.Så der er noget på vej, som virkelig, virkelig fungerer, og jeg håber, at mine kollegaer vil være med til at se meget, megetseriøst på den behandlingsvejledning.

En anden ting, der fuldstændig har manglet i det medicinske cannabisforsøg, har været uddannelse af læger i forhold til at blive klogere på, hvordan cannabis virker, hvordan det skal doseres, hvilke præparater der virker mod hvilke lidelser, og hvordan man indfaser cannabisbehandling uden at skabe for mange bivirkninger. Men også her er der lys forude. Lægeforeningen har nemlig nikket ja til at lave et heldagskursus for læger, der skal klæde dem på i forhold til den viden, der er nødvendig for at udskrive medicinsk cannabis på et kvalificeret grundlag. Så langt, så godt.

Men der er stadig væk et stykke vej tilbage at gå, for at forsøget med medicinsk cannabis kan lykkes ud fra det formål, som vi faktisk satte op i sin tid, og det var ganske enkelt: Forsøgsordningen skal give et bedre grundlag for at vurdere brugen af medicinsk cannabis – nemlig. Det, vi er nødt til at gøre for at nå i mål med det, er at lave en systematisk dataindsamling i forhold til cannabisforsøget, der gør det muligt at evaluere forsøgsordningen, altså evaluere de her patientforløb i videnskabelige rammer.

Det skal ikke foregå i regi af Lægemiddelstyrelsen, men i en videnskabelig institution som med enhver anden videnskabelig udvikling. Det kræver flere forudsætninger endnu, og en af dem er: Stabil leverance af ensartede cannabisprodukter, som gør det muligt at forske i de samme præparaters virkning over for de samme patientgrupper i længere tid. Her bliver Lægemiddelstyrelsen nødt til at gøre godkendelsen for medicinske cannabispræparater meget mere smidig.

Jeg hørte i går fra en smertelæge , at et bestemt præparat, som 200 patienter bruger, nu udgår af markedet, fordi der ikke kan findes godkendelse for det. Det er anden gang, at et præparat udgår under forsøgsordningen, og så kan man jo ikke lave forskning, altså når præparaterne forsvinder.

Til sidst vil jeg sige: For at lave det setup, så man kan lave forskning med ensartede præparater, er det nødvendigt at finansiere det. Og hvis medicinalindustrien ikke må, må vi selv gøre det. Jeg snakkede i dag med en cannabisekspert, som var læge og professor, der sagde: Det kan godt koste 15-20 mio. kr. at lave det setup. Nye Borgerlige sagde det så tydeligt: Jamen det er jo penge, vi kan finde i et statsbudget på 1.200 mia. kr. – selvfølgelig er det det. Jeg går ud fra, vi kan hjælpe hinanden med at finde dem, for ellers kommer vi til at stå her igen om 4 år, og vi bliver altså ordentlig til grin, hvis det er sådan, at det på det tidspunkt ikke er lykkedes at skabe resultater i forhold til den her ordning, der giver en evidens, der gør lægerne trygge i forhold til at vide, hvad de gør, når de udskriver medicinsk cannabis.

Desuden kunne jeg godt tænke mig, at nogle af de midler, der er sat af til patienttilskud, bliver forhøjet, så vi kan udvide patientgruppen. Det vil også være forskningsmæssigt klogt at kunne forske i flere præparater på en udvidet patientgruppe. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Først vil jeg sige tak til partiet Alternativet, der i sin tid bragte forslaget op, som vi støttede, så der derved var et flertal i Folketinget. Der var flere af de store partier, som ikke var med. De er kommet med på vognen senere hen, undtagen lige Konservative, der nu gerne vil dyrke det uden at ville sælge det.

Oplever ordføreren ikke, at det er sådan lidt med møje og besvær, altså den her sisyfosopgave med at bringe noget op, der bliver modarbejdet? Spørgsmålet er, om nogle af de partier, som faktisk var imod fra starten af, er med til det. Det handler om, at Lægemiddelstyrelsen venter med at godkende ting, altså produkter, der kan sælges i udlandet, men ikke i Danmark, og om, at der ikke bliver sat penge af til tilskudsordninger. Jeg ved, hvor svært det var, da vi fik sat penge af til tilskud. Så der håber jeg selvfølgelig, at Alternativet den her gang kan skubbe på og få sat nogle penge af til det.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvor er det, ordføreren tænker de største problemer eller modarbejdelsen er?

Ordføreren.

Af en eller anden mærkelig grund vil nogle af de partier, som kunne være med til at få det her til at lykkes, ikke være med til at lave den ordning, som de selv efterlyser; altså i forhold til at lave den sikkerhed for leverancer og den evidens og empiri, som de selv efterlyser. Og så synes jeg, at Lægemiddelstyrelsen er fodslæbende. Jeg fatter ikke, at det skal være så bøvlet at få godkendt præparater i Danmark, og at de danske præparater må eksporteres til udlandet, til Tyskland – der må man gerne bruge dem – men vi kan ikke gøre brug af vores egne cannabisbønders glimrende cannabispræparater Danmark. Så ja, det er op ad bakke.

Fru Liselott Blixt.

Men jeg synes også, at man mange gange glimrer ved fortælle, at man faktisk startede med at sætte penge af på forskningsreserven til forsøg med cannabis. Det var inden, man startede forsøgsordningen. Men man gjorde ikke ret meget for at få solgt idéen, og pengene måtte så gå til noget andet. Har der været partier i Folketinget, der har modarbejdet, at det faktisk kom til at ske? Hvad tænker ordføreren?

Ordføreren.

Når spørgeren beskæftiger sig med den type tanker her, vil jeg sige, at jeg prøver at gøre det uden for det her regi. Det synes jeg sømmer sig bedst.

Den næste korte bemærkning er til fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at kvittere for ordførerens tale og sige ham tak for at tage fat på nogle af de helt store udfordringer både omkring lovkomplekset her, men jo også generelt omkring tilgangen til medicinsk cannabis. Jeg får nogle gange sådan lidt den der følelse af – jeg tror, det var John Mogensen, der sang det – at der er noget galt i Danmark. Og når jeg lige tager fat i det med, at der er noget galt i Danmark, så er det, fordi ordføreren nævnte, at der er nogen, der arbejder på en behandlingsvejledning, som ikke er Sundhedsstyrelsen. Bør det ikke være sådan i et land som Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed, at en behandlingsvejledning kommer fra Sundhedsstyrelsen til lægerne? Er det ikke måden, vi gør det på i Danmark?

Jeg anerkender og jeg sætter pris på, at andre arbejder på en vejledning i mangel af, at Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke har taget initiativ til at lave en, men undrer det ikke ordføreren? Altså, er der ikke noget galt i Danmark?

Ordføreren.

Jo, der er noget galt i Danmark. Og hvis man ser på den 12 siders behandlingsvejledning, som Sundhedsstyrelsen har leveret til lægerne, så er det jo nærmest lige ved, at den fraråder udskrivelse af cannabis. Så det kalder jeg en køn behandlingsvejledning, der nærmest fraråder at udskrive det præparat, som den egentlig skulle fortælle om hvordan skal doseres i forhold til hvilke patientgrupper.

Jo, Sundhedsstyrelsen burde have udarbejdet en rigtig diger behandlingsvejledning med masser af referencer til internationale eksperter og danske eksperter. Det har man ikke gjort. Nu er der heldigvis en vejledning på vej, som refererer til internationale ekspertgrupper på området og baserer sig på konsensus, på grundforskning publiceret internationalt og på litteratur. Den synes jeg vi skal kigge rigtig grundigt i og måske endda få Sundhedsstyrelsen til at tage til sig.

Fru Jane Heitmann.

Jeg glæder mig også til at se, hvad det er, der kommer, og jeg håber selvfølgelig også, at Sundhedsstyrelsen vil interessere sig for det, så lægerne kan få en behandlingsvejledning, som de er trygge ved. Uanset hvor man så lader sig inspirere, skal det jo have et fagligt afsæt.

Men jeg vil gerne spørge ind til en anden ting, og det er omkring det her med dataindsamling, som ordføreren også nævnte. Det koster jo, ved vi – jeg hørte ordføreren nævne et sted mellem 20 og 25 mio. kr. Jeg vil godt spørge, om det er noget, som Alternativet vil løfte ind i finanslovsforhandlingerne med regeringen, eller er det noget, Alternativet vil løfte under forhandlingerne om forskningsreserven? Hvilken vej ser Alternativet for sig? Det er bare for at sige, at vi kan snakke om meget, men der skal jo også gerne være lidt handling bag.

Ordføreren.

Jeg er meget enig, og jeg synes, at både forskningsreserven og finansloven er interessant. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, med vores lille kapacitet for at løfte det ind i forhandlingerne, og jeg tror, vi vil vinde gehør, for jeg tror heller ikke, at sundhedsministeren – eller den kommende sundhedsminister – vil bringe sig selv i en situation, hvor man står på samme måde om 4 år og må erkende, at man har lavet 4 års fiasko mere, når tusinder og tusinder af danske smertepatienter kalder på, at vi får det her løst. Der er ikke præcise tal på det her, men et uforpligtende skud fra hoften vil være, at der måske er 50.000 mennesker, som anvender medicinsk cannabis; desværre kriminaliserer vi langt hovedparten af dem.

Næste korte bemærkning er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævner mange ting, jeg er helt enig i: Vi bør blive klogere, vi bør indsamle mere data. Jeg vil blot høre, om ordføreren ikke er enig i og bekendt med, at det jo også før forsøgsordningen var muligt for læger at udskrive cannabisbaserede præparater til de patientgrupper, hvor der forelå evidens for, at der faktisk var en effekt.

Ordføreren.

Ja, det er jeg bekendt med.

Hr. Stinus Lindgreen.

Ja, det tænkte jeg nok, for det er jo et område, som ordføreren er meget inde i. Men det, der undrer mig lidt ved den tilgang, der er til området her, er, at vi jo normalt pålægger virksomheder at komme med evidens for, at et eller andet præparat, de ønsker at sælge, virker, at det er sikkert, og hvordan det skal bruges, inden vi tilbyder det til patienter.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren elaborere lidt på, hvorfor man ligesom vender tingene på hovedet i denne ordning og ikke kræver det af virksomhederne. Hvorfor er det pludselig nogle andre, der skal løfte den opgave?

Ordføreren.

Jamen det er et godt spørgsmål. Der kan ordføreren jo filosofere lidt over, hvorfor medicinalindustrien ikke har været interesseret i at skabe den evidens og finansiere den forskning, som man jo gør på mange andre områder, når det handler om lægemidler.

Der er ikke flere korte bemærkninger til Alternativets ordfører. Der er to talere tilbage i ordførerrækken så at sige. Nu bliver det så først fru Susanne Zimmer som privatist – og dernæst fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Velkommen til fru Susanne Zimmer.

Tak for det. Jeg vil starte med at hilse fra Enhedslisten og sige, at de støtter forslaget – så har jeg ikke glemt det.

Der skal ikke være tvivl om, at vi i Frie Grønne simpelt hen går ind for en legalisering af cannabis – cannabis, der er undersøgt og godkendt, og som kan fås til overkommelige priser, så alle frit kan købe det, når de har behov for det. Det kunne afkriminalisere en masse mennesker, lige fra mennesker, som dyrker det i baghaven til eget forbrug, til det kriminelle miljø med bl.a. bander. En forlængelse af den nuværende ordning er et lille skridt i den rigtige retning.

Der blev oprindelig afsat 10 mio. kr. til videnskabelig erfaringsopsamling, som blev udmøntet i fem forskningsprojekter. Det var ikke meget, og der er desværre ikke afsat flere midler til mere forskning. Det kan vi selvfølgelig kun beklage i Frie Grønne. Forskning er altid vigtigt, men det er helt afgørende vigtigt i forhold til de praktiserende læger og deres lyst og tillid til at udskrive præparater med medicinsk cannabis, så flest mulige mennesker får gavn og glæde af det. Her ville det hjælpe lægerne, hvis der var mere forskning på området, og det havde vi i Frie Grønne gerne set, ligesom vi ønsker, at de erfaringer, der er fra udlandet, bliver bragt i spil, og at der bliver lavet nogle ordentlige behandlingsvejledninger.

Vi er dog glade for, at der med beslutningen i det oprindelige forslag om forskellige former for vidensopsamling på medicinkortet skal skrives, hvad den medicinske cannabis udskrives til, og at der er en skærpet indberetningspligt ved formodede bivirkninger. Det skulle meget gerne øge lægernes motivation til at udskrive cannabis på recept.

Alt for få læger udskriver cannabis på recept. Vi har mange eksempler på patienter, som har prøvet en masse medicin og på deres knæ grædende beder om at få cannabis udskrevet på recept, men som er blevet afvist af lægerne. Det er derfor vigtigt, at Sundhedsstyrelsen får etableret en ordentlig dialog med de praktiserende læger og får lavet nogle ordentlige vejledninger, så lægerne bliver mere trygge ved at udstede recepter på cannabis og ikke er bange for eventuelle efterfølgende erstatningssager.

Ud over at lægerne er meget tilbageholdende med at udskrive cannabis på recept, er det også meget dyrt at købe for patienterne. Det kan ligge på mellem 2.000 og 6.000 kr. om måneden at være i den behandling, og det betyder jo, at ikke alle patienter har råd til det. I forvejen har vi ulighed i sundhed, og den skal vi forsøge at få bugt med, og det her er et af stederne, hvor vi kan gribe ind og forbedre forholdene.

Derfor er vi på den ene side glade for, at ministeren får lov til administrativt at forbedre forholdene og forhøje tilskuddene; på den anden side er vi også dybt bekymrede for, at der ikke er de økonomiske rammer, og at ministeren jo så også har mulighed for at forringe tilskuddene og endda bringe regionerne i den situation, at der ikke ydes tilskud fra 1. januar 2022. Derfor vil vi i Frie Grønne selvfølgelig følge den udvikling tæt.

De høje priser betyder ofte, at patienter køber cannabis på det sorte marked, hvor det ikke er kontrolleret, og hvor der ikke er mulighed for kontrol og opfølgning fra lægens side. Faktisk mener man, at der kun er 20 pct. af de borgere, som bruger cannabis, som får det på recept fra lægerne. Andre dyrker det enten i deres baghave med risiko for at blive straffet – det har vi også eksempler på – eller må købe det på det sorte marked. Og det er helt urimeligt, fordi der netop er så mange mennesker, virkelig mange mennesker, som har glæde af det.

Et andet problem er jo også, at vi har alt for få produkter, og det skal vi gøre noget ved. Derfor synes vi også i Frie Grønne, at det er fint, at vi får en permanent tilladelse til dyrkning af cannabis på det danske marked. Landmændene bliver nu sikre på, at der er mulighed for en varig drift, og dermed bliver det selvfølgelig mere attraktivt at dyrke cannabis, ligesom der bliver et bedre miljø for forarbejdningsindustrien. Der kan man så sige, at i den industri er der så mulighed for en hurtigere og mere smidig godkendelsesproces. Der er rigtig mange nu, som venter – jeg tror ca. 30 – på at få svar på deres ansøgning. Vi skal have etableret mange flere produkter, indtil vi i Danmark forhåbentlig får legaliseret cannabis. Frie Grønne støtter forslaget.

Tak til fru Susanne Zimmer. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Liselott Blixt. Velkommen.

Der var kvinden, der havde fået kræft og desværre var i sidste stadie og lå derhjemme og havde smerter, var angst, og som ikke kunne tåle den medicin, lægen udskrev. Man havde prøvet forskellige ting, og hendes mand, der faktisk var politibetjent, vidste, hvor man kunne få fat i noget cannabis, og tog ud på Christiania og købte noget til sin hustru. Det var det eneste, der hjalp hende den sidste tid, før hun døde. Han gjorde sig til en kriminel, selv om det var kriminalitet, han havde arbejdet hele sit liv for at bekæmpe.

Der var drengen med epilepsi, som fik så mange krampeanfald i løbet af en dag, at forældrene smuglede cannabis i maden, for at han kunne slippe for de anfald, der gjorde, at han mange gange faldt omkuld og derfor hele tiden måtte gå med beskyttelsesudstyr på.

Og der var kvinden med sklerose, som skaffede sig cannabis på grund af spasticitet.

Det var nogle af de historier, der førte til, at vi i Dansk Folkeparti sagde ja, da Alternativet kom med et forslag. Og ja, det blev en bagvendt historie, for som jeg spurgte Alternativets ordfører om tidligere, blev der sat nogle millioner kroner af på forskningsreserven – jeg kan ikke huske nøjagtig, om det var 10 eller 20 mio. kr. Jeg tror, det var Liberal Alliance, der er på det tidspunkt satte dem af med støtte fra mange af os andre, men der var ikke nogen, der søgte om pengene. Så dengang man kom med forslaget, sagde vi: Ja, lad os nu få sparket døren ind. Og det var det, vi gjorde.

Der var ikke nogen, der var tilfreds med den løsning, der kom, men det var i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Sådan er det nogle gange med politik: Man skal tage det i salamistykker, en lille bid ad gangen. Vi fik lavet et lovforslag, og vi fik det igennem, men det var rigtig dyre produkter.

Der var det også svært. Dansk Folkeparti fik sat penge af til tilskud, og vi var nogle, der også fik sat penge af fra en satspulje. Men jeg vil sige, at vi kæmpede meget mod De Konservative, som allerede dengang ville have stoppet det ad flere omgange. Derfor synes jeg også, at det er patetisk, når Konservative står og siger, at man gerne må dyrke det, men ikke kan være med til det her. For man har hele tiden prøvet at spænde ben for, at vi andre har kunnet lave noget. Og det er det, vi hele tiden oplever.

Det her forslag siger vi ja til, for hvis vi siger nej til det, så stopper alt den 1. januar – og det er grunden til, at vi siger ja til det. Men jeg mener, at man allerede for 2 år siden, da ministeren satte sig i stolen, skulle have lyttet og sagt, at nu skulle vi gøre noget ved det her; at vi skulle have noget forskning, at vi skulle sikre, at produkterne kom hurtigere gennem Lægemiddelstyrelsen. Og der vil jeg også lige påpege, at Dansk Folkeparti satte penge af til ekstra mandskab i Lægemiddelstyrelsen, for at det her kunne ske hurtigt. Men intet er sket!

Derfor er jeg jo fuldstændig enig med dem, der er kritiske, for vi bliver nødt til at sikre, at der sker nogle kliniske forsøg, så det kan dokumenteres i forhold til effekt, anvendelse, indikation og sikkerhed. Der skal være bedre vejledning til læger, og jeg glæder mig over, at der i hvert fald kommer et eller andet fra nogle af dem, der faktisk bruger medicinsk cannabis. Og så skal der selvfølgelig sikres tilskud til patienternes egenbetaling. Det var det, vi i Dansk Folkeparti sørgede for med vores sundhedspulje på finansloven, hvor vi også sikrede, at hvis man var døende, fik man terminaltilskud; det vil sige, at man ikke skulle betale noget som helst, der var ingen egenbetaling.

Jeg ved, at ministeren har kaldt til forhandling nu. Jeg sender en substitut. Men det er selvfølgelig altid svært, når man ikke laver finanslov sammen, at finde pengene, og det vil jeg da appellere til støttepartierne om at gøre, ligesom vi fandt pengene, dengang Dansk Folkeparti var støtteparti for en regering. Og her lægger jeg vægt på, at det er støttepartierne for den siddende regering, der må drage det her ind i forhandlingerne, for ellers sker der ingenting.

Men husk: Der skal både være forskning, vejledning og en hurtigere gennemgang i Lægemiddelstyrelsen. Der skal sikres, at der er en hurtig gennemgang, og der skal være en gennemsigtighed og vejledning til, hvordan det kommer igennem. Det er nogle af de ting, der bliver påpeget, og det bakker vi fuldstændig op om i Dansk Folkeparti.

Så vi siger ja til forslaget; vi håber, at det ikke slutter her, men at der sker mere senere hen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for en god tale, og også tak for at præsentere os for nogle af de mennesker, som har så utrolig meget brug for den her medicin. Jeg kan høre, at vi er på linje med Dansk Folkeparti, i forhold til at vi skal lave et videnskabeligt setup og finde nogle penge til det. Og tak for, at Dansk Folkeparti igennem tiden også har været med til sikre, at flere patienter kunne få støtte til den her ordning. Mener ordføreren ikke også, at det er lidt skrabet, hvad vi ser af patientstøtte i forhold til de penge, der er sat af? Kunne det ikke være en idé at prøve at finde nogle flere penge til det, sådan at vi måske kan udvide målgrupperne og gøre det muligt for flere værdigt trængende patienter at få deres cannabismedicin?

Ordføreren.

Vi vil gøre, hvad vi kan, men nu har jeg jo siddet i Folketinget i nogle år efterhånden, og jeg ved, både hvordan man laver finanslove, og hvordan man finder penge, hvis man skal gøre det i en samlet, bred kreds. Derfor ved jeg, at der er udfordringer, når alle partierne sidder med ved bordet, og at det bedst kan lykkes, når dem, der sidder der, er de støttepartier, der bakker op om den finanslov, der kommer. Så det er mere realistiske ting, jeg tænker på. Forskningsreserven er så et sted – som også ministeren har hentydet til kunne være et sted – hvor man netop fik penge fra til forskningen.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Således har alle ordførere, der ønskede ordet, fået ordet, og dermed kan jeg så give ordet til sundhedsministeren. Velkommen.

Mange tak for det. Og tak for rigtig gode indlæg og en god debat om det her forslag om forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v. Det her er jo en udmøntning af en bred politisk aftale, men som debatten jo også har vist, omfatter den ikke alle partier, og den indgik vi tilbage i maj måned. Og så har vores embedsfolk haft travlt med at skrive et lovforslag, som nu har været i høring, og som vi nu førstebehandler. Og det er simpelt hen en direkte følge af aftalen, at regeringen fremsætter det her lovforslag og udmønter aftalen.

Aftalen går ud på, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis forlænges i 4 år, for så vidt angår lægers mulighed for at ordinere medicinsk cannabis til patienter. På den måde vil patienter fortsat have mulighed for at få ordineret medicinsk cannabis. Ordningen ville faktisk ellers være udløbet fra den 1. januar 2022. Så den forlænger vi altså.

Lige så centralt og vigtigt er selvfølgelig virksomheders mulighed for dyrkning af cannabis til medicinsk brug, for der skal også være noget medicinsk cannabis, og den ordning gøres så permanent. Og det er jo til forskel fra sidste gang, hvor der kun var tale om et 4-årigt element. Det gøres så nu permanent.

Formålet med at gøre dyrkningsdelen permanent er at skabe en virkelig tiltrængt afklaring i branchen i forhold til de meget, meget store investeringer, som der er foretaget. Det er klart, at man jo skal have viden om, at man også kan få et afkast af de investeringer. Det vil særlig få betydning for mulighederne for eksport af danske cannabisprodukter, og vi skaber altså på den måde et stabilt grundlag for, at cannabisbranchen fortsat kan udføre sine aktiviteter.

Så har debatten i dag også vist, at der er forskellige ønsker til justeringer af den her gældende forsøgsordning. Jeg sætter meget pris på den debat og det store engagement i at få etableret den bedst mulige ordning. I første omgang er det selve forslaget her, og det er jo en udmøntning af den politiske aftale om at videreføre ordningen og dermed skabe sikkerhed for selvfølgelig virksomhederne, men lige så selvfølgelig ikke mindst også for vores patienter.

Den politiske aftale har jo så ikke forslag om midler til justeringer af ordningen, men det følger af aftalen, at der i forbindelse med lovforslagsprocessen kan blive foretaget mindre tekniske justeringer af ordningen, og vi har også nogle enkelte justeringer, som gør ordningen mere smidig og sikker, og som bl.a. gør det lettere for virksomheder at gennemføre ikkevæsentlige ændringer af produkter med medicinsk cannabis. Og det foreslås, at virksomheder i visse tilfælde forpligtes til at vedlægge et egnet medicinmål i pakningerne med medicinsk cannabis, så det sikres, at patienter altid kan udtage den tilsigtede dosis.

Så er det også, som flere har været inde på, jo helt korrekt, at der i den politiske aftale fra maj måned ikke er afsat midler til patienttilskud til medicinsk cannabis efter den 1. januar 2022, men så kan man jo også i regeringens forslag til finanslov læse – og det er jeg glad for man har – at regeringen har foreslået at afsætte 5 mio. kr. årligt i perioden fra 2022 til 2025 i tilskud. Det er samme niveau, som der har været indtil nu.

Så er der en teknikalitet, som er, at vi i lovforslaget her foreslår at flytte reglerne om tilskud til en bekendtgørelse. Det vil betyde, at en tilskudsordning hurtigt kan implementeres. Og det giver jo også mulighed for fremadrettet, hvis man vil justere på forskellige måder – det kan være en opjustering eller en nedjustering; det kan Folketinget selvfølgelig beslutte – at man så vil kunne gøre det mere fleksibelt i en bekendtgørelse, altså uden at skulle lave en lovændring.

Af den politiske aftale følger altså, at partierne er enige om at drøfte eventuelle ændringer af ordningen, f.eks. tilskud i efteråret. Det har vi så indkaldt til møde om, og jeg har også hørt flere ordførere kvittere for, at der er indkaldt til disse drøftelser. Dem tager vi lige i starten af november måned.

Jeg ser frem til en god udvalgsbehandling, og vi vil selvfølgelig være til rådighed for at svare på alle spørgsmål både her, men også skriftligt.

Tak til sundhedsministeren. Der er en række korte bemærkninger til sundhedsministeren. Først er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen, og tak for at forlænge både dyrkningsordningen og den medicinske ordning. Er det ikke rigtigt forstået, at der ikke er noget, der hindrer, at vi den her gang laver det videnskabelige setup omkring ordningen med dataindsamling, patientrapporteringssystemer, tilbagerapporteringssystemer og en behandlingsvejledning af en høj kvalitet, som gør, at vi får det her lagt ind i nogle videnskabelige rammer, som giver lægerne meget, meget større viden om området og evidens for at kunne udskrive cannabispræparater, sådan at vi kommer til at stå på et meget, meget stærkere grundlag, når den her forsøgsordning er slut, end vi gør nu?

Ministeren.

Det kan jeg bekræfte. Der er ikke noget til hinder for det. Sidste gang satte man jo 10 mio. kr. af, og der blev lavet fem forskellige forskningsprojekter. De tre af dem er der afrapporteret på , og de to af dem er forsinkede, men de forventes at blive afrapporteret på senere i år, så vidt jeg ved. Men i forhold til de tre, der er afrapporteret på, må man jo sige, at de ikke har genereret viden, der styrker det lægefaglige grundlag for at behandle patienter med medicinsk cannabis. Så i forhold til de 10 mio. kr., man satte af sidste gang, har vi, i hvert fald ud fra det, vi har set indtil videre, ikke fået den nødvendige viden.

Så hvilket beløb der i givet fald ville skulle til, hvis man vælger politisk at gå den vej, er vel noget, man skal drøfte, og det er vel oplagt at gøre det i forbindelse med forskningsreserven? Men jeg vil ikke her kunne stå og svare præcist på: Vil det kræve et beløb? Vil det være muligt at gøre? Og hvordan vil sådan et setup være? Det er jo lidt atypisk at gå den vej, men det kan man selvfølgelig vælge at undersøge.

Hr. Torsten Gejl.

Altså, når nu ministeren vælger at forlænge forsøget, lyder det i hvert fald ikke, som om ministeren har særlig stor tiltro til de rapporter, der foreløbig er lavet, og som måske ikke peger i den retning.

Jeg er utrolig glad for, at ministeren siger, at vi godt kan lave et videnskabeligt setup, som jo den her gang kan være et rigtigt og ordentligt forskningsforsøg funderet i en forskningsinstitution med alle de kontrolgrupper osv., som skal til. Jeg tror, ministeren kan forvente, at der er flere partier, som ønsker det og også ønsker at finde finansieringen til det. Og det er vel også i ministerens interesse, at vi ikke kommer til at stå her om 4 år og få så enorm kritik af f.eks. de fagvidenskabelige læger, som ved noget om det her?

Ministeren.

Ja, altså, vores ønske er selvfølgelig at få bedst mulig evidens og evidensopsamling. Det tror jeg vi alle sammen er enige om. Når jeg i min første besvarelse sagde, at det er lidt atypisk, er det, fordi det under normale omstændigheder jo er branchen selv, altså virksomhederne selv, der finansierer, etablerer og dokumenterer, hvorfor der er evidens i forbindelse med et givent lægemiddel, en vaccine, et smertelindrende lægemiddel, eller hvad det er, man vil have på markedet. Derefter får man godkendelse, og der er klare procedurer for det, og så er det, at det kan komme ind på markedet.

Den næste korte bemærkning er til fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og jeg vil også gerne sige tak for ministerens tale. Einstein sagde engang, at sindssyge er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat. Og med al ære og respekt, minister, er det så ikke det, regeringen er på vej til her, altså bare at gøre det samme igen og igen, nemlig at forlænge en forsøgsordning, som vi én gang har set ikke virker, og nu giver man den så 4 år til? Jeg spørger bare. Jeg har hørt adskillige ordførere her nævne bl.a. Lægemiddelstyrelsen, og som jeg også selv sagde, har de jo været fodslæbende. Vi har i dag på markedet fire udenlandske produkter – og efter 4 år ikke ét eneste dansk. I Tyskland kan tyske patienter på apoteket købe danskproduceret medicinsk cannabis. I Tyskland tager det 6-8 uger at få godkendt et produkt. Hvad er det, de kan i Tyskland, som den danske Lægemiddelstyrelse ikke kan?

Det, som jeg vil spørge ministeren om, er, om ministeren vil sikre, at Lægemiddelstyrelsen får lavet vejledninger for produktgodkendelser, at der bliver lavet dyrkningsretningslinjer, og at der bliver lavet mangelbreve og anvisninger fra Lægemiddelstyrelsen til producenterne, så de ved, hvor fejlen er.

Ministeren.

Ja, tak for det, og også tak for den indledning. Det er jo korrekt, at i substansen er det i hovedtræk en fortsættelse af den ordning, som jo blev indført under den tidligere regering, og som vi så med et bredt flertal har valgt at fortsætte med nogle justeringer, bl.a. en permanentgørelse af dyrkningsordningen, og det er nu ikke mit indtryk, at det er udtryk for de ting, som ordføreren siger her. Tværtimod synes jeg, at det er en god aftale, vi har lavet, og den står jeg fuldstændig inde for.

Så bliver der spurgt til Lægemiddelstyrelsens arbejde, og deres arbejde er vi jo nødt til at sikre at de kan varetage på en måde, hvor de kan stå inde for, at det er patientsikkert, og at der er styr på sikkerheden. Det er deres primære opgave, og den er de nødt til at stå vagt om.

Spørgeren.

Jamen der er sådan set ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at Lægemiddelstyrelsen skal kunne stå inde for tingene. Jeg spørger bare helt fredsommeligt, om ministeren vil sikre, at der bliver lavet vejledninger for produktgodkendelser, og at der bliver skrevet mangelbreve, når en virksomhed søger om produktgodkendelser, altså når der mangler noget, at Lægemiddelstyrelsen så også sender et mangelbrev med og siger: Hvad er det, der mangler? Hvad skal der til, for at din ansøgning er bedre kvalificeret, og at dit produkt kan blive godkendt? Jeg efterspørger sådan set bare en reel og mere ligeværdig dialog.

Og så lad mig spørge ind til behandlingsvejledningen, som flere af mine kolleger her jo også har nævnt mangler, i forhold til at lægerne kan føle sig mere trygge ved at udskrive medicinsk cannabis. Er det noget, som ministeren så i forhold til Sundhedsstyrelsen vil stille sig i spidsen for at sikre, altså at der kommer en behandlingsvejledning, så lægerne kan føle sig trygge ved at udskrive medicinsk cannabis?

Ministeren.

Men når det drejer sig om behandlingsvejledninger, er det jo noget, som vi under normale forhold får fra de lægefaglige selskaber. Og situationen er jo den, at vi ikke har et lægefagligt selskab, som har villet lave en behandlingsvejledning, og det er derfor, Lægemiddelstyrelsen så måtte påtage sig opgaven med at lave en vejledning til læger om behandling af patienter med medicinsk cannabis. Det er da ikke den bedste situation, det synes jeg heller ikke at det er, men de lægefaglige selskaber har jo ret til det og har autonomi, i forhold til hvad det er, de kaster sig over og anbefaler.

Fru Liselott Blixt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om, hvad ministeren mener er vigtigst: Er det, at vi har virksomheder i Danmark, der eksporterer, eller at vi har nogle patienter, der kan få flere produkter at vælge mellem, f.eks. danske produkter?

Ministeren.

Det er rigtigt, at forslaget jo handler om begge dele, altså både om at producere og at man som patient kan få mulighed for at bruge medicinsk cannabis, hvis lægen udskriver det. Der er en række eksempler på patientgrupper, hvor det virkelig vurderes at lindre, og vi har også masser af beretninger om mange patienter, som gør brug af det her; og alt, hvad vi gør i sundhedsvæsenet, handler om mennesker og om at give mennesker bedre helbred. Nogle gange kan man gøre det som smertelindring til mennesker, der har alvorlig sygdom, og derfor anser jeg også sådan et spørgsmål her som værende filosofisk interessant.

Men når jeg er stor tilhænger af, at vi har en stærk life science- og lægemiddelindustri i Danmark, er det selvfølgelig, fordi det giver arbejdspladser og penge i vores statskasse, men det er først og fremmest, fordi det giver gode produkter til vores patienter, så de dermed får mulighed bedre behandling og bedre smertelindring.

Spørgeren.

Det er bare, fordi det godt kan lyde som De Konservative: Vi vil godt dyrke det og sælge det, men næ, næ, ikke i Danmark.

Hvornår forventer ministeren, at der er danske produkter på hylden?

Ministeren.

Det tør jeg simpelt hen ikke selv svare på. For det er jo Lægemiddelstyrelsen, der i et tæt samarbejde – i en proces, hvor der skal være et tæt samarbejde – også vejleder om, hvad der mangler af oplysninger, for at man kan få produktgodkendelsen. Det sker i tæt samarbejde med producenterne, men det er i sidste ende Lægemiddelstyrelsen, som skal give grønt lys – og det er vi nødt til at acceptere. Vi kan sagtens være utålmodige, men det er meget, meget afgørende, at den faglighed er intakt.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Tak til ministeren for talen. Jeg synes, at ministeren kom ind på flere af de kompleksiteter og udfordringer, der er i en ordning som den, der blev vedtaget her for nogle år siden. Ministeren nævnte, at der blev afsat 10 mio. kr. til fem projekter her for et par år tilbage, hvoraf der er blevet afrapporteret på tre af dem. Nu kan jeg ikke citere ministeren ordret, men ministeren sagde noget i stil med, at de tre, der var afrapporteret på, ikke havde gjort os klogere.

Jeg vil jo mene, at et negativt resultat jo også gør os klogere, for så er vi blevet klar over, at det åbenbart ikke var sådan, vi skulle anvende medicinsk cannabis. Så er det ikke korrekt, at et studie ikke behøver at give et positivt resultat, før det er brugbar viden i en forsøgsordning som den, vi diskuterer her i dag?

Ministeren.

Det er selvfølgelig fuldstændig korrekt. Dog vil jeg sige, at det heller ikke er sådan – uden at jeg i de få sekunder, jeg har til rådighed her på talerstolen, kan redegøre for hele kompleksiteten i de enkelte forskningsprojekter – at man så har sagt, at det her skal man ikke gøre, og at det er skadeligt, eller at det er uvirksomt. Det er i jagten på evidens, hvor forsøget ikke har vist sig at kunne give en klar indikation på det, men heller ikke det modsatte, altså at der ingen evidens er – som hovedregel i hvert fald.

Det er jo rigtigt, at man i hvert fald kan sige, at da Folketinget satte de her midler af, var det jo med en klar forventning om, at vi ville få en klar evidens med to streger under. Det har vi ikke fået – i hvert fald endnu – i forhold til de tre projekter, der er blevet afrapporteret på.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo en kendt sag, at man ikke på forhånd kan vide, hvad resultatet bliver, for hvis man kunne det, var der jo ikke rigtig nogen grund til at lave forskning. Det er vel også velkendt, at man ganske hurtigt kan finde flere hundrede forskningsrapporter af varierende kvalitet, naturligvis, med forskellige typer af studier af medicinsk cannabis – ikke foretaget i Danmark alle sammen, men i hele verden? Og det er vel den samlede pulje af evidens, man må kigge på? Der er vel ikke nogen grund til at antage, at et studie lavet i Danmark er bedre end et studie lavet i USA eller i Tyskland? Så man må kigge bredt på evidensen for medicinsk cannabis.

Ministeren.

Det er korrekt. Altså, der er ikke noget krav om, at studierne af de lægemidler, vi har til rådighed i Danmark, uanset hvad det er, skal være foretaget i Danmark. Et konkret eksempel, vi har, er coronavaccinen. Der er jo ikke foretaget studier af den i Danmark, men der er foretaget studier andre steder, hvor man så har brugt dem til at få evidens og dermed godkendelsen. Så det er helt korrekt, at hvis der viser sig at være noget – uanset hvor man foretager sådan et studie her – som er godt, og som er frugtbart, i den ene eller den anden vægtskål, jamen så er det noget, som også danske myndigheder læser og bruger, fuldstændig som andre bruger det, i deres vurderinger.

Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ministeren. Jeg synes, der er tre store problemer for patienterne i forhold til cannabis. Det ene er, at lægerne bl.a. på grund af manglende vejledning er tilbøjelige til ikke at udskrive det. Det andet er, at der er for få produkter i forhold til alle de ting, cannabis faktisk kan hjælpe i forhold til, hvor mange mennesker så finder hjælp på det sorte marked. Det tredje, som så er foranlediget deraf, handler om ulighed. Mener ministeren ikke, at der er et stort problem i forhold til lighed i sundhed, når priserne er så høje?

Ministeren.

Jo, det er der. I forhold til beskrivelsen af markedet her er der også andre ordførere, der har beskrevet det, nemlig hvordan produkter er blevet taget af markedet. Der har været leveranceudfordringer af forskellige årsager på det globale marked, og det er jo altid skidt for de patienter, som bruger et bestemt produkt, og i særlig grad her, hvis man så på grund af et leverancesvigt kastes ud på det illegale marked. Der kan være mange, mange årsager til det, men nu fokuserer jeg selvfølgelig på det rent sundhedsmæssige, og det kan jo være ekstremt vanskeligt at vide, hvad det er, man køber der, og hvad man får der. Så af mange årsager er det dybt problematisk. Det er en af grundene til, at regeringen jo også støtter det her og har taget initiativ ved at indkalde til forhandlinger, lave aftale og lovgivning om at forlænge den her ordning.

Spørgeren.

Tak. Jeg har eksempler på, at der er mennesker, som, når de får det på recept, skal betale 6.000 kr. om måneden for behandlingen. Mener ministeren, at det er et rimeligt beløb at skulle finde i ens budget? De mennesker, der har brug for cannabis, er jo ikke alle sammen nogen, der også har en høj indkomst.

Ministeren.

Det er en meget, meget høj pris, og jeg vil meget gerne i udvalgsarbejdet vende tilbage til, hvordan tilskudsordningen er skruet sammen. Der er jo den her ordning med, at man, hvis man er terminalpatient, som hovedregel får 100 pct. i støtte, og ellers får man 50 pct. i støtte. Men hvis der er konkrete spørgsmål i forhold til patienteksempler, så lad os prøve at dykke ned i det i udvalgsarbejdet. Så vil jeg meget gerne hjælpe med at levere svar på det, for der er også et par andre ordninger omkring køb af lægemidler, som måske kan have indflydelse.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at vi oversender lovforslaget til Sundhedsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.