Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det var historisk, da verdens største havmøllepark blev etableret tilbage i 1991. Af alle steder i verden var det selvfølgelig i Danmark, det skete med etableringen af testanlægget Vindeby. Det er siden blevet til mere end 500 havvindmølleparker i danske farvande, som leverer grøn strøm til dig og mig.

Med L 29 skriver vi ny historie inden for havvind. Med energiøerne lægger vi grundstenene til det, der kan blive danmarkshistoriens største anlægsprojekt – en ny epoke inden for havvind. Det er energiøer, der potentielt vil kunne forsyne millioner af europæere med grøn strøm.

L 29 har til formål at skabe de juridiske rammer for projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen. For det første giver lovforslaget klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at foretage forberedelse og projektering af energiøen i Nordsøen, til at afholde de nødvendige udbud i forbindelse med energiøen og indgå kontrakt med vindende parter.

For det andet giver lovforslaget ministeren hjemmel til at give tilladelse til anlæg af økonstruktion i Nordsøen.

For det tredje indebærer lovforslaget en afskæring af klageadgangen på tre specifikke områder. Det er afgørende for at styrke sikkerheden for fremdrift på energiøen, fordi klagesager kan udgøre betydelige risici og usikkerheder for projektet. Det er nødvendigt med en stram tidsstyring, så havvindmøllerne hurtigst muligt kan levere grøn strøm.

Vi tager nu det næste skridt i vindmøllehistorien, og Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til næste ordfører, som er hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet. Vi har et fælles ansvar for klimaet, og vi har også et fælles ansvar for at nå de mål, vi har sat os. Det er afgørende, at vi sikrer den grønne omstilling både her i Danmark, men også i udlandet. Det skylder vi hinanden. Af den grund er det fremsatte lovforslag om projektering af anlæg af energiøen i Nordsøen et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid og erstatning af fossile energikilder.

I Venstre presser vi på for at sætte turbo på, så energiøen står klar så hurtigt som overhovedet muligt. Store dele af erhvervslivet er klar, og det er vigtigt, at Christiansborg ikke bliver en stopklods.

Vi har en tradition for at være foregangsland for den grønne omstilling. Vi vil den grønne omstilling i Venstre, og vi vil gerne fortsætte den stolte tradition, som også den tidligere ordfører omtalte, nemlig at det var i Danmark i 1991, at vi byggede verdens største, første havvindmøllepark – og det var så også dengang den største.

Erhvervslivet skal være med, og når vi går skridtet videre, er energiøen i Nordsøen det største energianlægsprojekt i nyere tid, og det kræver nøje planlægning og ikke mindst rigtig dygtige fagfolk. Dem finder vi især i erhvervslivet, og derfor skal vi sikre de bedst mulige betingelser for dem. Vi kommer ikke nogen vegne uden at involvere erhvervslivet, og her håber vi på, at vi kan sikre Danmark en fortsat styrkeposition.

I den her sag afskærer vi den administrative klageadgang, og vi sikrer en hjemmel til det. Det er gjort for at sikre den nødvendige fremdrift i projektet og for at mindske risikoen for at overbebyrde det administrative arbejde. Det støtter vi op om i Venstre. Det er vigtigt, at projektet ikke bliver forsinket, for det haster jo med at få grøn energi og mindske CO2-udledningerne. Vi er desuden af den opfattelse, at det vil styrke investeringsvilligheden i forhold til energiøen til gavn for både konkurrencen i udbuddet og samfundsøkonomien, hvis vi ikke har stopklodser.

For Venstre er det vigtigt, at sager vedrørende energiøen trods den afskårne klageadgang stadig kan indbringes for de almindelige domstole, hvor processen vil leve op til Århuskonventionen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at i Venstres folketingsgruppe er man ikke glad for processer, hvor vi afskærer klageadgangen. Det, vi godt kunne tænke os, var, at vi måske i fællesskab i en anden sammenhæng kunne arbejde med, hvordan vi sikrer planlægningsprocedurer, der kan fremskynde og skabe agilitet i de processer, vi står over for.

Ministeren får med det her lovforslag en meget bred bemyndigelse til forberedelse og projektering af anlægget af energiøen i Nordsøen. Det synes vi generelt er nødvendigt for at sikre fremdrift i projektet. Når ministeren får en så bred bemyndigelse, forventer Venstre løbende at blive orienteret om og inddraget i projektets fremdrift, og så ser vi frem til at fortsætte samarbejdet om energiøen, når vi snarlig skal træffe yderligere beslutninger i forligskredsen om øen.

Venstre støtter bæredygtige initiativer, der sikrer en grøn fremtid. Lovforslaget vurderes at være godt for klimaet, erhvervslivet og Danmark som foregangsland, og derfor stemmer Venstre for forslaget som fremsat.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, det er ret vidtgående sådan at afskære klageadgangen til de normale instanser. Det er korrekt, at der kan føres en eller anden retssag om det, og den vil jo også tage tid.

Så er spørgsmålet: Hvor mange andre store projekter skal man så ikke have lov til at klage over? Hvad med Lynetteholmen i København? Der er jo nogle, der kan påstå, at det er vigtigt for Københavns udvikling. Der kan være en Kattegatbro, hvor nogle vil sige, at det er meget vigtigt at komme hurtigt til Kalundborg og videre til København. Der kan være jyske motorveje, som er på tegnebordet, og hvor nogle synes, at det da ikke kan være rimeligt, at de skal forsinkes af, at man kan klage. Kan ordføreren ikke se, at det er en glidebane, man bevæger sig ind på, hvis det er sådan, at man fuldstændig afholder folk fra at kunne klage som normalt med hensyn til energiøen?

Ordføreren.

I Venstre har vi haft den her diskussion, faktisk nøjagtig som hr. Søren Egge Rasmussen fremstiller den. Det er jo en diskussion om, hvad der presser os hårdest lige nu. Og lige nu er det Venstres opfattelse at vi er presset på den grønne omstilling. Vi er presset for at få tingene til at skride fremad.

Når det er sagt, er det også Venstres holdning, at det demokratiske aspekt, som klageadgangen er, også spiller en væsentlig rolle. Vi må så bare erkende, at de processuelle ting aktuelt er af en sådan karakter, at de trækker tingene i meget langt langdrag, og det synes vi ikke vi lige nu har råd til i den grønne omstilling.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg havde jo håbet, at vi kunne komme frem til noget, hvor man så sikrer klageadgangen på nogle punkter. For jeg synes jo, det er okay, at man ikke kan klage i henhold til museumsloven, for hvor mange sunkne vikingeskibe ligger der derude på det areal, hvor der skal laves en ny energiø? Men det er jo enorme mængder sand, der skal flyttes, så den der råstofvinkel synes jeg sådan set det er lidt svært at man ikke skal kunne klage over. Der kunne jo også være fiskeinteresser, der kunne være naturinteresser derude. Hvorfor ikke prøve at arbejde på, at vi får en hurtigere sagsbehandling på udvalgte områder?

Ordføreren.

Jeg lagde sådan set op til, at Venstre meget gerne går ind i et arbejde med at se på, hvordan vi kan få procedurerne til at køre hastigere. Men det kræver et særskilt stykke arbejde, og i den givne situation synes vi ikke vi har tid til det. Så derfor vælger vi i den givne situation at støtte op om lovforslaget, som det ligger.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Vi har den samme bekymring i Alternativet, som Venstre har, i forhold til klageadgang. Og i forhold til det der med at prøve at lave en proces, der sikrer, at man på en anden måde måske kan få en mere direkte klageadgang og en hurtigere proces, hvad er det så, der gør, at vi ikke kan prøve at gøre det i den her proces? Altså, vi har jo brug for en hurtigere type klageadgang, også i andre projekter, så hvorfor ikke prøve det her og se, om vi ikke kan blive enige om en løsning, sådan at vi ikke tilsidesætter demokratiet for klimaet?

Ordføreren.

Vores tilgang er, at vi lige nu er i en situation, hvor den grønne omstilling og de mål, vi har sat os, er af en sådan karakter, at en sådan proces må køre i en anden sammenhæng. Vi er optaget af – og vi har presset hårdt på for – at energiministeren i meget, meget høj grad skulle fremskynde processerne. Og der synes vi, at energiministeren faktisk har lyttet til os. Og konsekvensen er så her den, som vi heller ikke er vilde med, nemlig at den administrative klageadgang ikke opfyldes.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Øer spiller jo en ret central rolle i den danske litteratur og i den danske sangskat, og når vi nu ovenikøbet har en klima-, energi- og forsyningsminister, der ikke bare er valgt på, men også er født på Fyn, så er det jo nærliggende at lade tankerne gå i retning af Hans Christian Andersen og hans fine ord om de »grønne øer, mit hjertes hjem hernede«. Det er jo en sjældenhed og vel også et sjældent privilegium at få lov til at være med til at lave endnu en ø. Det har vist hidtil kun været naturen og de mere himmelvendte kræfter, der har været involveret i den slags. Og jeg har da også bemærket i hele processen, at der har været gået sport i, hvordan man nu kunne tage ejerskab over øen. Jeg tror, at hr. Tommy Ahlers, der i mellemtiden har forladt os, eller i hvert fald forladt Folketinget, var ude i en twitterkrig om, hvordan man nu kunne navngive de forskellige nye øer, vi skaber, og i dag har klima-, energi- og forsyningsministeren så altså fremsat det her udmærkede lovforslag, som jeg til en indledning kan sige at vi i Dansk Folkeparti ser positivt på.

De bekymringer, som både hr. Carsten Kissmeyer og også andre har rejst i forhold til klageproces eller rettere manglende klageproces, deler vi selvfølgelig. Det siger sig selv, at det på den ene side er vigtigt, at sådan et projekt her bogstavelig talt bliver sat i søen med en robusthed og en selvsikkerhed og også et tempo, der gør, at udefrakommende investorer – måske Holland og andre nationer, men det kunne også være private – ved, at det er noget, vi virkelig vil, men på den anden side er det klart, at vi ikke kan leve med, at man sætter retssikkerheden over styr.

Jeg er godt opmærksom på, at det jo kun er den administrative klageadgang, man begrænser – domstolsprøvelser og den slags ligger der stadig væk – men jeg synes, også i lyset af det, som hr. Søren Egge Rasmussen i hvert fald tidligere var inde på, at det ville være rart, om ministeren, når han får ordet, vil bekræfte, at det her er en særlig undtagelse, der er begrundet i de særlige omstændigheder, som det her lovforslag er omgærdet af, og ikke en generel linje, som regeringen lægger for dagen. Det vil vi i hvert fald lægge vægt på.

Jeg tror og vi i Dansk Folkeparti tror, at de her øer, vi hen over de kommende år vil lave planlovgivning for, ikke bare vil kunne ændre dansk energiproduktion radikalt, men forhåbentlig også vil kunne sætte en retning for hele Europa, hele den vestlige verden og på sigt resten af verden i forhold til den grønne omstilling. Der er ingen tvivl om, at de teknologier, som lande som Indien, hvor jeg forstår statsministeren for nylig har været, og andre kommer til at bruge for at sikre en grønnere fremtid, er teknologier, der bliver udviklet inden for en radius af formodentlig 1.000 km fra, hvor vi står lige nu, og derfor er det afgørende, at Danmark er ambitiøs, og derfor er det også godt, at vi er så mange partier, der kan se det positive i det her.

Der tales meget om det her forkætrede begreb power-to-x, strøm til et eller andet, og det er vi jo alle sammen meget optaget af, ikke mindst i forbindelse med den her meget store mængde strøm, som vores energiø i Nordsøen vil kunne levere. Et af de helt oplagte koblingspunkter tror jeg er, hvordan vi så også finder ud af at bruge CO2 positivt som en del af andre nye grønne drivmidler, og der er det jo oplagt, når man ser på danmarkskortet, som H.C. Andersen har siddet og gjort det for et par hundrede år siden, at se på, hvad der ellers er rundt omkring Nordsøen, som kunne levere store mængder CO2 til f.eks. at skabe nye brændstoffer til fly, til flåde og sådan set også til landtransport.

Noget af det, vi i Dansk Folkeparti kigger på, er Avedøreværket, og derfor kunne vi godt tænke os, at man i den fremtidige planlægning overvejer, om der er mulighed for at føre i hvert fald en del af den strøm, der bliver produceret i Nordsøen, direkte ind til Avedøreværket og lade det være en del af det kommende CCU-projekt, sådan at man vil kunne producere de nye brændstoffer dér i kombination med den grønne nordsøstrøm og den CO2, der udledes af fjernvarmeværket, og som jo altså dermed bliver grøn. Det ville være helt oplagt. Vi har Mærsks flåde liggende lige nord for, vi har lufthavnen lige ved siden af, og vi har DSV liggende nede i Hedehusene.

Så vi vil meget gerne tænke det her i et bredere perspektiv som et stort infrastrukturprojekt, der skal bære Danmark og forhåbentlig også resten af verden fremad, men helt grundlæggende glæder vi os over, at der er kommet en til af H.C. Andersens bøgelyse øer.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Det glæder vi os også over i Alternativet, og vi deler DF's skepsis i forhold til at ophæve klageadgangen. Som jeg hører ordføreren, så ønsker ordføreren, at det, hvis vi gør det her, skal være et særligt tilfælde, i stedet for at det er noget, man generelt skal kunne gøre på byggeprojekt efter byggeprojekt.

Nu er det sådan, at man i forhold til Lynetteholmen i København vil gøre det samme. Der vil man også afskære klageadgangen. Det er godt nok stoppet lige i øjeblikket, fordi der har været et hav af negative høringssvar i forhold til den bekendtgørelse, men hvis det nu også bliver gennemført, altså at stoppe klageadgangen der, så har vi jo en generel tendens. Hvordan vil DF så stille sig i forhold til det?

Ordføreren.

Der tror jeg, at jeg bliver nødt til at henvise til vores ordfører for Lynetteholmen. Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder, men jeg kan sørge for, at hr. Torsten Gejl får en henvisning, og så vil han kunne finde svar der. Der er 51 sekunder tilbage, og jeg vil lige benytte lejligheden til at sige, at det vist var noget vrøvl, jeg fik sagt før. Altså, det er jo L.C. Nielsen, der skriver om de bøgelyse øer. H.C. Andersen taler om de grønne øer. Det vil jeg godt lige have lov at præcisere her.

Hr. Torsten Gejl.

Grunden til, at jeg spørger ordføreren om det, er, at det er generelt. For ordføreren siger, at hvis det generelt er sådan, at det betyder, at vi ophæver klageadgangen, så vil ordføreren, så vidt jeg forstod, have problemer med det. Men hvis det bare er her, vi gør det, så lød det mere spiseligt. Hvis det bliver generelt, hvilket det meget let kan blive, fordi det også bliver i forhold til Lynetteholmen og andre steder, hvordan stiller ordføreren sig så?

Jamen så er det, at vi er meget bekymrede. Man kan konkret gøre det, hvis der er nogle gode argumenter for det. Og vi anerkender, at der her kan være nogle argumenter, men der må ikke gå inflation i det så at sige. Som jeg nævnte før, kan jeg ikke Lynetteholmsagen på fingrene, for det er en anden ordfører, der sidder med den. Vi er ikke så privilegerede som i Alternativet, hvor det er én ordfører, der får lov til at sidde med alle sager. Så derfor vil jeg bare bede om, at jeg får lov til at konsultere det spørgsmål med min kollega, og så skal jeg nok sørge for, at hr. Torsten Gejl får svar.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Karsten Filsø, SF.

Tak for ordet. Der er en første gang for alting. For en måneds tid siden ringede SF's klima- og energiordfører og fortalte om sine planer om orlov. Derfor er det første gang, jeg nu står her. Nå, til sagen.

I SF er vi glade for det her lovforslag. Det skaber rammerne for det videre arbejde med projektering og anlæg af energiøen. Den kommer, som det fremgår, til at ligge ca. 100 km nord/nordvest fra Thorsminde. Etableringen af energiøen er afgørende for, at vi kan være i stand til at producere den store mængde grønne strøm, som der er en stigende efterspørgsel på. Energiaftalen er derfor et godt og vigtigt skridt i vores grønne omstilling.

Vi er lidt nervøse for, om vi kan producere nok strøm i tide, og vi er lidt ærgerlige over, at energiøen først er færdig i 2033. Projektet skal derfor realiseres hurtigst muligt, så vi kommer i gang. For SF er det vigtigt, at projektet lever op til internationale forpligtelser og lovgivning, så man ikke løber ind i dyre forsinkelser af projektet. Med et tocifret milliardinvesteringsbeløb er det vigtigt, at vi sikrer os mod afbrydelser, og i den henseende er fjernelse af klageadgang fornuftigt.

Men jeg vil meget gerne understrege, at vi kræver en omhyggelig indsats inden anlæggets start for at sikre, at projektet ikke strider imod EU-lovgivning eller andre ting. Det bør undersøges ud fra havplanen, hvor der findes værdifuld natur, så den retsmæssigt kan beskyttes. Der er selvsagt ingen idé i at placere energiøen oven på et værdifuldt rev eller lignende. På samme måde regner vi selvfølgelig med, når vi kommer længere frem i processen, at det valgte område afsøges for arkæologiske spor før igangsætning.

Vi foreslår at forpligtige regeringen til at høre Miljøklagenævnet samt Energiklagenævnet, før anlægstilladelsen gives. På den måde får offentligheden en vis sikkerhed for, at retslige indvendinger i forhold til naturbeskyttelse og andre interesser er håndteret uafhængigt. Vi håber, at regeringen vil følge dette råd, så energiøen kan realiseres under skyldig hensyntagen til diverse problemstillinger.

SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Og velkommen på talerstolen. Ordføreren siger, at ordføreren ser det som fornuftigt at afskære klageadgangen i det her projekt. Vil ordføreren sætte lidt flere ord på, hvorfor det er fornuftigt?

Ordføreren.

Det er et exceptionelt projekt. Og som det også blev understreget før af hr. Morten Messerschmidt, er det vigtigt at præcisere, at det gælder det her projekt. Det er en glidebane, hvis vi laver en general procedure med det her. I et demokrati skal menigmand – og interesseorganisationer også for den sags skyld – have mulighed for at komme og sige: Jeg har det her synspunkt, og jeg vil løfte en hånd og sige, at det her er vigtigt. Derfor foreslår vi i den her situation, at man prøver at høre både Miljøklagenævnet og Energiklagenævnet, forud for at processen sættes i gang. Så kan de sige, at det er vigtigt, at vi undersøger de og de forhold. Det er måske en mellemløsning, men vi vil gerne gå den her vej.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen hvad nu, hvis det er generelt? Hvad nu, hvis det ikke bare er her, men der generelt er en tendens til at afskære klageadgangen? Det kunne være ved Lynetteholmen, det kunne være ved Egholm, det kunne være ved Kattegatforbindelsen. Hvad nu, hvis det ikke er sådan, at det her bliver en undtagelse – hvordan stiller SF sig så?

Ordføreren.

Jamen generelt skal borgere og interesseorganisationer have mulighed for at komme med indvendinger. Det er der ingen tvivl om. Det er vores helt klare holdning. Det gælder det her konkrete projekt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og tillykke med jomfrutalen. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Med dette lovforslag får ministeren en meget bred bemyndigelse til at forberede vores energiø. Og den energiø har jo afgørende betydning for vores klimaaftale fra 2020, for så vidt angår den havvindmølleudbygning, som skal elektrificere både Danmark og Europa.

Som grønne kraftværker på havet skal energiøen spille en enorm rolle i forhold til andelen af vedvarende energi i Europa og dermed udfasningen af fossile energikilder i Danmark og Europa. Danmark og vores nabolande kan forvente et markant øget strømforbrug, og det er afgørende for den grønne omstilling, at den forøgelse bliver baseret på vedvarende energikilder.

Med energiøen i Nordsøen viser Danmark vejen for Europa. Danmark bidrager, også i kraft af energiøen i Nordsøen, til opfyldelsen af Parisaftalen og EU's ambitioner om at øge den europæiske kapacitet med havvind svarende til 300 GW inden 2050. Her planlægger vi efter de første 10 GW. Så vores enorme og for os skalaudfordrende projekt er bare et hjørne og en flig af potentialet og behovet.

Så jeg synes faktisk, det er en historisk dag. Det er ikke begyndelsen til enden – for at citere Churchill – men det er formentlig enden på begyndelsen. Nu kommer vi endelig op i en skala i udbygningen, der matcher problemet, og det er den skala, vi skal bygge vindmøller i, for at kunne forgrønne både vores varme, vores transport, vores industri og på sigt vores fly- og skibstrafik.

Vi håber, at øen står klar så hurtigt som muligt, og vi vil i processen hele tiden arbejde for det højest mulige tempo. Så vi ikke alene stemmer for denne energiø og planlægningen af den; vi forventer os at stemme ja til den næste, som jeg tror bliver nødvendig.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Vi er også ufattelig begejstrede for den energiø – tænk, en grøn stikkontakt, verdens største grønne stikkontakt. Der, hvor vi selvfølgelig er bekymrede – og det kan jeg høre at der er flere partier der er – er i forhold til afskæring af klageadgangen. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Tak. Som jeg sagde i min tale, vil vi i processen arbejde for det højest mulige tempo i opførelsen af denne energiø. Vi bliver presset på adgangen til grøn strøm omkring 2030, før energiøen er færdig – der vil vi formentlig ikke have nok. Og jeg vil ikke i den situation stå og se på en ikkefærdig energiø, der er blevet forsinket et år eller to på grund af administrative klager.

Så vi vil med åbne øjne meget gerne give afkald på den administrative klageadgang og læne os op ad, at man stadig væk kan domstolsprøve det.

Hr. Torsten Gejl.

Så jeg forstår, at ordføreren accepterer afskæring af klageadgangen her. Betyder det, at ordførerens parti også vil afskære klageadgangen i de andre store byggeprojekter, der er i gang eller er undervejs?

Ordføreren.

Nej, dette er selvfølgelig en specifik beslutning. Men jeg må så sige, i lighed med Venstres ordfører, at der generelt er for omstændelige processer omkring opførelse af anlæg til grøn energi, og vi kan se, at der er mange grønne energiprojekter, der ligger og er på is i årevis, fordi vores samlede system, inklusive klageadgang, bliver for langsommeligt.

Så jeg er indstillet på at gå ind i et arbejde, gerne et hurtigt arbejde, for at gøre det lettere, hurtigere og smidigere at opstille anlæg til grøn energi.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre. Nu er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg synes jo, det er en festdag i solskin i dag, og det bliver jo især en fest, hvis det er sådan, at vi kan løse dilemmaerne her med klageadgangen. Jeg synes, det er værd at notere sig, at det, vi kigger ind i her, er et nyt kapitel i den danske havvindmølleudbygning, som har kørt siden 1991, og hvor man nu har udsigt til at lave de her kæmpe energiøer, både ved Bornholm og ude i Nordsøen. Det er sådan set en 40-årig udvikling, som er værd at kigge tilbage på, og det er værd lægge vægt på, at det her altså er megastort. Det her er jo sådan set noget, som kan være en del af klimaløsningen for mange lande. Vi kigger ind i noget, hvor energiproduktionen fra de her energiøer bliver mere, end vi kan bruge i Danmark, og hvor vi går fra at være sådan et olie- og gasproducerende og -eksporterende land, til at Nordsøen bruges til massiv vedvarende energi, som kan være en energiressource, som vi kan eksportere til andre europæiske lande. Det er det perspektiv, som jeg synes er vigtigt også at få nævnt her i dag, og som er årsagen til, at Enhedslisten støtter de her energiøer – og så får vi så at se, om energiøen ved Bornholm kommer til at overhale energiøen ude i Nordsøen.

Med hensyn til den her klageadgang håber jeg, at vi kan finde en løsning. Vi står med noget her, hvor det jo ikke er, fordi det er sommerhusejere langs med Vestkysten, som skal have lov til at klage over de her energiøer, som ligger så langt ude, at de ikke kan se vindmøllerne. Vi har jo tidligere haft nogle processer, hvor vi lagde nye havvindmølleparker ud for Vestkysten, og hvor jeg syntes, at det, der kom fra nogle sommerhusejere, var lige lovlig hysterisk. Vi står jo ikke her med en klageret for nogle enkeltborgere; det er jo ikke det, der er vigtigt. Kunne vi ikke lande noget, hvor det er en klageret for bestemte organisationer?

For hvad er problemet her? Ja, hvis man ser på selve energiøen, skal der flyttes temmelig meget sand, og i forhold til den råstofindvinding kunne man i god tid have en åbenhed og en dialog omkring, hvor det er, man påtænker at flytte al det sand fra, for det er vel ikke fra Sahara? Det er vel noget, hvor man relativt hurtigt afklarer, at det er noget, som skal tages ude i Nordsøen et eller andet sted, hvor der kan være fiskeinteresser, og hvor der kan være naturinteresser. Kunne vi ikke komme frem til noget, hvor vi får defineret, at der er nogle, der har en klageadgang til det her, og at vi kommer frem til, at der er en sagsbehandling af de klager, som bliver gjort hurtigere, end man normalt gør? Det synes jeg kunne være en god løsning, for jeg vil meget gerne stemme for det her lovforslag, men jeg synes, det er et stort problem, hvis man, bare fordi det er et stort projekt, som man synes er vigtigt, så ikke vil tillade en klageadgang.

Jeg synes, at man i forhold til Lynetteholmen i København da sagtens kan argumentere for, at der er nogen, der synes, at det er en vigtig ny bydel, men helt ærligt, når den så ændrer strømforholdene ude i Øresund og det har betydning for svenskerne, er det vel rimeligt, at man har en mulighed for at klage. Og hvad med Kattegatbroen? Jeg synes da, det er rimeligt, at folk, f.eks. på Samsø, har en mulighed for at klage over det projekt, for slet ikke at tale om de mennesker, som bliver dybt berørt af det, både på Sjælland og i Jylland.

Så den der klageadgang er jo sådan set vigtig i vores demokrati og i vores retssamfund, men vi bør også kigge på, at vi kan have nogle projekter, som måske skulle have en begrænset klageadgang. Det er ikke sommerhusejerne, der skal klage over den her energiø, men det kunne jo godt være, at der var nogle organisationer, som varetager miljøinteresser i Danmark, og som synes, at det er væsentligt, at de har en klageadgang. Og jeg synes egentlig, at det i udvalgsbehandlingen vil være relevant at få belyst, om den her begrænsning i klageadgangen ikke kan medføre, at vi får en åbningsskrivelse fra Kommissionen, som klager over det manglende demokrati. Det er noget, som man har set er blevet stilet til Tyskland i andre sager.

Så jeg synes, at vi på den her glædens dag, hvor vi lovbehandler et forslag om en energiø ude i Nordsøen, lige skal løse det sidste problem med at sikre demokratiet omkring den energiø, og det tror jeg altså godt vi kan lykkes med, hvis det er sådan, at vi får indsnævret feltet af klagere. Det er ikke sommerhusejere, men det er miljøorganisationer, det er fiskere, osv. Det må kunne håndteres. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. I Alternativet deler vi i meget, meget høj grad Enhedslistens begejstring over den her dag og fester også over energiøen. Vi deler også Enhedslistens bekymring over det med klageadgangen. Hvor stærkt står Enhedslisten på, at vi skal have det løst? Er det udslagsgivende for Enhedslisten, at vi på en eller anden måde får løst spørgsmålet omkring klageadgang i det her tilfælde?

Ordføreren.

Vi synes, det er et væsentligt problem, men det er jo ikke sådan, at jeg udstikker en facitliste på forhånd, når vi skal have en udvalgsbehandling. Og jeg har jo lagt op til, at vi skal prøve at kigge på, om vi ikke kan finde en løsning, hvor man f.eks. lander på, at det er bestemte organisationer, som har en klageret i det her tilfælde, og at vi får skitseret, hvad det er for nogle processer, og i hvilket omfang man kan sikre det gennem åbenhed om f.eks., hvor det er, man påtænker at sandet skal flyttes fra, og hvor hurtigt det skal ske.

Den slags ting tror jeg man kan få et eller andet ud af at have en åbenhed om tidligt i forløbet, så dem, der tænker på at klage, måske er så veloplyste, at de ikke klager. Der var et seminar i går med Vind Danmark, som havde biodiversitet og klima som et tema, hvor det også kom frem, at der ind imellem var noget i klageprocesserne, som det kunne være bedre at man bare tog telefonen og snakkede sammen om.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg er meget enig, og Alternativet vil også kunne støtte nogle af de idéer, hvis vi kan finde en anderledes type klageadgang for meget, meget relevante klager. Hvis det nu bare viser sig, at det kan vi ikke og det bliver business as usual, og at vi bare kører igennem med en begrænset klageadgang eller stopper klageadgangen, hvad vil Enhedslisten så gøre?

Ordføreren.

Min tilgang til det her er den positive og den optimistiske, altså at jeg jo kan lytte mig til, at der er flere partier, der godt kan se, at vi har et problem med den her begrænsede klageadgang, og at vi derfor bør finde en løsning, og det vil jeg da arbejde for at vi gør i udvalget.

Så ja, jeg indtager ikke den her negative position og tænker, at jeg taber det her lille slag. For jeg lytter mig til, at der er flere partier, der sådan set er lydhøre over for det, og at man i stedet for en – hvad skal man sige – total afvisning af, at der kan være en klageadgang, godt kunne komme frem til, at det er en anden løsning, vi kunne lande på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak. L 29, lovforslaget om at fastsætte de overordnede rammer for projekteringen og anlægget af energiøen i Nordsøen blev besluttet med klimaaftalen, vi lavede sidste år, i 2020. Derfor er det rigtigt, rigtig godt, at vi nu i dag – over et år senere – rykker videre. Vi giver jo med det her lovforslag ministeren en bemyndigelse til at foretage de nødvendige projekteringsskridt i forbindelse med etablering af energiøen, herunder at afholde udbud om ejerskab og anlægsarbejde for energiøen osv. Det er, fordi vi nu skal sikre fremdrift i projektet, ikke mindst i lyset af at Danmark har et meget stort behov for ny vedvarende energi, og det øges dag for dag.

Men netop fordi der sker en fremdrift, er der jo den lille problematiske ting ved det her lovforslag, at man afskærer klageadgangen på de områder, hvor det indtil videre har været muligt at identificere fordele herved. Det gælder først og fremmest lovforslagets centrale anlægstilladelse. Men retssikkerheden sikres fortsat, fordi der er en adgang til domstolsprøvelse. Så hvis man lige vil fremhæve nogle af de vigtige elementer i det her lovforslag, kan man sige, at der er noget fornuftigt i at justere klageadgangen for at sikre fremdrift, og det er der simpelt hen, fordi vi skal nå det her inden 2030, og man kan jo gå domstolsvejen.

Når det så nu er sagt, vil vi, selv om det ikke ligger i det her lovforslag, virkelig her bruge muligheden til at understrege, at det her projekt ikke må blive forsinket, og at det kræver politisk beslutningskraft. Derfor er det vigtigt, at vi beslutter os for at fastholde nogle forskellige ting. Den første er, at øen skal håndtere 10 GW havvind fra starten. Vi har taget vigtige beslutninger omkring energiøen i Nordsøen sammen, og derfor har jeg også tillid til, at vi igen sammen virkelig fastholder det fokus på både kapacitet og tempo. Der er jo vurderinger, der siger, at vi i Danmark skal have et elforbrug på ca. 120 TW i 2040, hvoraf energiøen nu kan levere omkring de 45 TW, når den er fuldt udbygget med 10 GW havvind.

Så derfor er der behov for en klar politisk tilkendegivelse af, at energiøen skal udbygges, så den kan håndtere 10 GW havvind fra starten. For det er alt for dyrt og tidskrævende, hvis vi først starter med en lille ø og derefter begynder at lave den større. Så skal man igen igennem en proces med miljøundersøgelser og godkendelser, som kan gøre, at det bliver forsinket. De barrierer og usikkerheder, der ellers kan forsinke processen, skal fjernes for at komme tættere på den oprindelige vision om at etablere energiøerne i 2030. Derfor er det noget bekymrende at høre, at vi her i år – i 2021 – er begyndt at sige, at det kan vi ikke nå. Det er utrolig vigtigt, at vi kommer i gang, også hvis vi skal nå et 2030-mål, og vi må ikke så tvivl om, om Danmarks store evne til at levere grøn strøm i slutningen af årtiet nu er så usikker, som den så kan være. Det giver også en usikkerhed for hele vores industri, som er afhængig af den grønne strøm.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at vi hele tiden fokuserer på det eksportpotentiale, vi har med den grønne strøm fra Nordsøen, og det er vigtigt, at man bliver ved med at sikre, at der også er en international aftale på plads, for at vi får vores energiøer op at stå. Men det er jo ikke nødvendigvis en betingelse på det her stadie. Vi har tillid til, at energiøerne nok skal kunne være rentable, og det er jo stadig et forbehold, vi har.

Derfor må vi her til sidst sige, at der er et behov for, at vi har en utvetydig politisk tilkendegivelse af, at energiøerne realiseres. Tak for ordet.

Tak for det. Det er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Tak. Grunden til, at jeg spørger partierne til det med klageadgangen her, er, at lidt systematiske er vi jo, hvis vi skal have det løst, sådan at vi kan få vores pragtfulde energiø. Ordføreren siger, at ordføreren ser det som en justering af klageadgangen, at den bliver afskåret, men den ret, vi har til at tage det til en domstol, er jo grundlovssikret. Altså, det er jo ikke noget, vi gør.

Hvad mener ordføreren, når ordføreren siger, at det er en justering af klageadgangen at afskære den?

Ordføreren.

Vi har måttet nærlæse det her med klageadgangen, for det kan jo godt stikke meget ud. Det er jo hele processen omkring det, og det vil sige, at det er justeret i forslaget, at man har fjernet klageadgangen. Det er jo på den måde. Det er ikke sådan, at man bare har lavet en lille twist omkring klageadgang. Men den er fjernet, og vi har stillet spørgsmål til ministeren, og vi har også fået et notat omkring det, for det er jo noget, der umiddelbart stikker i øjnene, og vi har også set de fortilfælde, hvor man har gjort det. Derfor er det i hvert fald vigtigt, som ordføreren også siger, at man er grundlovssikret ved domstolene, og det er jo den vej, man kan gå.

Men vi ser, at det er utrolig vigtigt, at vi har fokus på, at energiøerne etableres, men selvfølgelig ikke i blinde, og man skal jo sikre, at alle godkendelsesprocesser og alt er på plads, det er klart. Det er jo en forudsætning for at kunne etablere noget, som er så stort, og der er både de miljømæssige konsekvenser og selvfølgelig også de samfundsøkonomiske, og vi må også erkende, at vi lidt er ude i et eksperiment. Der er meget af det her, vi slet ikke ved endnu.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg er meget, meget enig. Men vil ordføreren eventuelt være med til at arbejde på, at vi måske kan finde en løsning, også her, hvor vi laver en type revideret klageadgang, som lever op til de demokratiske forpligtelser, som vi synes vi har, men som måske kan gøre, at det bliver mere smidigt? Og hvis ikke, mener ordføreren så, at det skal være generelt, at vi skal afskære klageadgangen for de store anlægsprojekter? Eller er det bare i det her projekt?

Ordfører, værsgo.

Der er jo et godt spørgsmål. Der er to ting. Vi bakker op om forslaget, men vi er klart åbne for at se på muligheder for alternative måder for klageadgang, så man også får en tillid til de her store projekter, der etableres. Det, som vi ser nu, er også, at vi flere steder har en folkelig modstand mod flere store projekter for vedvarende energi, og det er jo vigtigt, at vi har borgernes opbakning til den grønne omstilling, og derfor er det også vigtigt, at de har en tillid til den demokratiske proces.

Så hvis vi her kan se, at der er noget, også rent lovgivningsmæssigt, reguleringsmæssigt, vi skal have opdateret, justeret i forhold til den grønne omstilling – og det tror jeg sådan er generelt, vi har det jo også med hensyn til havnelovgivningen og et par andre ting, hvor vi har nogle regulatoriske stopklodser – så skal vi se på, hvad det er, der skal til. For vi står over for en kæmpe transformation, og der må vi sikre, at vores lovgivning og demokratiske rettigheder er på plads.

Tak for det. Så ser det ikke ud, som om der er flere ordførere til stede. Nå, hr. Peter Seier Christensen kom ud af mørket. Hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde bare sat mig i hjørnet for at vente på, at det blev min tur.

Vi er stolte af vores vindenergi som noget særligt dansk, og ikke uden grund. Men det betyder ikke, at det er en god idé at bygge flere vindmøller i Danmark – faktisk er det en rigtig dårlig idé. Vi har alt for mange vindmøller i Danmark. Det fremgår tydeligt af, at vi stopper vindmøllerne, når vinden blæser meget, simpelt hen for at slippe for den ubrugelige strøm. Nogle steder er der ikke transmissionskapacitet til at føre strømmen frem til brugerne, og andre steder betaler tyske producenter danske vindmølleejere for at stoppe produktionen for ikke at få markedet til at bryde sammen på grund af for meget produceret strøm.

Danmarks overdrevene vindmøllekapacitet er kun mulig, fordi vi kan trække på nabolandenes baseloadkapacitet. Hvis vores nabolande vælger at gå samme vej, som vi har gjort i Danmark, vil vores elsystem blive endnu mere ustabilt, end det er i dag. I dag kan vi eksportere dele af den overskydende produktion til vores nabolande, når vi producerer mere, end vi selv har brug for, og vi kan importere, når vi ikke kan dække vores eget forbrug. Men hvis vores nabolandes produktion bliver lige så ustabil som den danske og i fase med udsvingene i Danmark, får vi et alvorligt problem. Så vil vi ikke kun opleve voldsomme udsving i prisen – i sidste uge ramte prisen på et tidspunkt 6 kr. pr. kilowatt-time, altså 20 gange normalprisen – i værste fald vil vi få strømudfald, altså at der ikke er strøm i kontakten. Hvis der opstår mangel på elektricitet, kan vi ikke regne med, at vores nabolande vil fylde hullet op i Danmark, fordi vi har fjernet vores backupkapacitet.

Når snakken går på mere vindkraft, tales der altid om lagring af strømmen, ptx osv., men det er ikke en tilgængelig teknologi på nuværende tidspunkt. Måske bliver den det, det er tænkeligt. Teknisk set er processerne mulige, men vil de også blive det kommercielt? Hvis det kommer til at koste – hvad ved jeg? – 20 kr. eller 50 kr. at fremstille 1 l benzin, vil det ikke slå igennem, så derfor er det uansvarligt at foruddiskontere med, at det naturligvis bliver en mulighed. Lad os vente med at bygge de ekstra vindmøller, til vi er sikre på, at der er mulighed for at omsætte strømmen på en brugbar måde og på rentabel vis.

Det burde derfor være indlysende, at vi ikke skal bygge mere og producere mere vindenergi, før muligheden for at lagre strøm er til stede. Alligevel kan de klimaentusiastiske partier ikke få nok. Nu skal der bygges energiøer. Energiøer vil kun gøre energiforsyningskrisen værre i fremtidens Danmark med høje omkostninger, afhængighed af vores nabolande og risiko for blackout, blot for at forfølge en ideologisk tilgang til vindenergi. Det er den helt forkerte vej at gå.

Hvis vi skulle dele sol og vind lige, burde Danmark langt hellere fokusere på forskning i atomkraft. På dette område er gode danske virksomheder allerede langt fremme, og i fremtiden vil efterspørgslen på den mest rene energikilde, atomkraft, blive enorm på globalt plan. Når det gælder vindenergi, står vi desværre ret alene med det her på Christiansborg.

Nye Borgerlige kan ikke stemme for L 29. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det fru Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti, med et spørgsmål. Værsgo.

Tak for talen. Vi er enige med ordføreren i, at vi skal se på alle teknologiske muligheder for at have grøn energi og komme i mål med klimaambitionerne. Når ordføreren taler så overbevisende om atomkraft, vil jeg høre, hvad tidsperspektivet er for det, hvis ordføreren vil sige, at man egentlig kunne have atomkraft, også hvis vi ser på det i forhold til en 2030-målsætning. Jeg hører ordføreren sige, at der ikke er brug for vindmøller, for vi har faktisk en anden teknologi, men hvor klar er den, og hvor hurtigt kunne det gå?

Værsgo.

Det her lovforslag, vi behandler i dag, har jo ikke noget med 2030-målsætningen at gøre. Det vil først stå færdig efter 2030, så derfor er det ikke en del af 2030-målet.

Hvad angår atomkraft, vil jeg sige, at vi jo ser på hele klimaudfordringen på globalt niveau, og vi mener ikke nødvendigvis, at vi skal have atomkraft i Danmark, men vi kan understøtte udviklingen af den moderne atomkraft, så vi kan få det udbredt. Vi ser det i et bredere perspektiv og altså ikke kun, i forhold til hvad Danmark gør, for det væsentlige er, hvad vi gør på globalt plan.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Vi skal huske, at 2030 kun er et delmål, for vi skal jo være klimaneutrale i 2050, og energiøerne er et vigtigt aktiv for at nå at være klimaneutral i 2050. Men jeg synes ikke rigtig, ordføreren svarede på, hvad udsigten er for, at man kan have en tilstrækkelig sikker atomkraft til også at kunne løse energiudfordringer i Afrika eller andre steder globalt, hvis det er så god en løsning. Hvad er tidsperspektivet for det, og hvor er man henne?

Værsgo.

Atomkraft er jo allerede vidt udbredt i dag. Atomkraft dækker en stor del af energibehovet i Frankrig, så atomkraften er til stede, men vi mener godt, man kunne forske i at forbedre den.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgere, og derfor er det næste ordfører, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak, formand. I Alternativet er vi stadig utrolig begejstret for den her energiø. Det er selvfølgelig et skår i glæden for os, hvis vi skal afskære klageadgangen, og det er vi nødt til at få løst, men energien i sig selv bliver jo verdens største grønne stikkontakt. Vi får nok et brand, der hedder grøn dansk strøm, fordi vi kommer til at producere meget mere, end vi har brug for selv.

Energiøen bliver anlagt som en kunstig ø, der kan samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindmølleparker, og jeg ser nogle vindmøller for mig af en størrelse, som vi ikke kender endnu, altså en helt ny progression på vindenergi. Øen vil i første omgang have en kapacitet på 3 GW og kunne dække 3 millioner europæiske husstandes strømforbrug. Det udvides på sigt til 10 GW. Den præcise udformning af øen har vi ikke fastlagt endnu, men en ø, der kan håndtere 3 GW havvind, forventes at få en størrelse svarende til 18 fodboldbaner. På sigt skal kapaciteten kunne udvides fra 3 til 10 GW, hvilket er nok til at forsyne 10 millioner husstande. Når øen udvides, forventes den som minimum at blive på et areal svarende til 64 fodboldbaner med installationer, for vindmøllerne står udeomkring. Det er vi som sagt jublende glade for i Alternativet. Tænk sig, at Danmark kan få sådan et brand og levere grøn strøm til ikke bare os selv, men også til mange andre lande.

Så er problemet med strøm fra vind jo, at det er flygtigt, for når det ikke blæser, kan den finde på at stoppe, og når det blæser meget, kan den overbelaste nettet, og der er det klart at vi er nødt til at finde nogle løsninger. Power-to-x, som er det her begreb, der handler om at lave strøm til f.eks. brint, som man kan putte ind i en tank og opbevare – man kan jo ikke opbevare strøm på andet end batterier, og det er ikke en langtidsholdbar løsning – er noget, der skal forskes rigtig meget i. Vi tør ikke hænge vores hat alene på det, men det er i hvert fald noget, som der også skal være plads til derude.

Så er der også en ting som bølgeenergi, som er stærkt på vej, som burde være klar i 2032, når den her energiø er klar, og som kan være en type suppleringsmekanisme, der gør, at når det ikke blæser, er der stadig væk dønninger, og så kan vi måske supplere med bølgestrøm, når der ikke er vindenergi. På den måde tror jeg såmænd nok vi skal få alt det løst og på den konto blive førende i verden.

Det, som selvfølgelig bekymrer os, er, at vi afskærer klageadgangen, og det er demokratisk et kæmpestort problem. I Alternativet er vi også stærkt imod at afskære klageadgangen til byggeriet på Lynetteholmen i København, som i hvert fald den 7. oktober var sat i bero, fordi der er kommet så mange klager over, at man vil gøre det. Det er svært at stå her og argumentere for, at vi ikke må afskære klageadgangen andre steder, mens vi så gør det her. Det efterlader Alternativet i et gigantisk dilemma, altså en game changer. Jeg er aldrig før trådt ud af en politisk aftale i de 6 år, jeg har været her, og jeg tror heller ikke, at Alternativet har gjort det på noget tidspunkt, og det håber vi heller ikke vi skal gøre her.

Men vi skal have det her løst, vi skal sørge for at finde en måde, så relevante klager kan blive behandlet, i stedet for at vi sætter demokratiet ud af kraft. Vi kan ikke sætte demokratiet ud af kraft på klimaets bekostning eller sætte klimaet ud af kraft på demokratiets bekostning, for det er to suveræne værdier, det er to suveræne begreber, som vi er nødt til at respektere i det her Ting. Derfor er vi glade for bl.a. Enhedslistens forslag til at prøve at løse det, og jeg er glad for, at mange partier i hvert fald ser det som en bekymring. Jeg er også glad for, at der er nogle partier, der siger, at hvis det endelig skal være, skal det være i det her tilfælde og ikke på de andre byggeprojekter. Men i Alternativet er jeg blevet sendt tilbage til maskinrummet, for vi må prøve at finde ud af, hvordan vi kan løse det her problem med klageadgangen, så vi ikke får den afskåret. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke flere ordførertaler, og der er heller ikke nogen kommentarer, så derfor er det ministeren. Værsgo.

Tak for det. For 100 år siden var der en dansk højskolelærer, der hed Poul la Cour, der som måske den første i verden, i hvert fald den første, vi kender til, eksperimenterede med, hvordan man med en vindmølle kunne lave strøm. Han eksperimenterede endda med, hvordan man kunne lave den strøm om til hydrogen, altså brint, via elektrolyse. Senere, i 1970'erne, begyndte vi at lave landvindmøller her i landet. Det var mest sådan nogle selvstændige pionerer og senere Vestas, og ja, resten er historie.

Danmark er vindenergiens hjemland. Vi bliver ude i verden betragtet som det land, der ikke bare startede den revolution med vindenergi, som i dag gør, at havvind kan konkurrere med kul og atomkraft på pris rundtomkring i verden – vi bliver også betragtet som det land, der går forrest, når der skal udvikles ny teknologi. Og det må man i sandhed sige at den beslutning, vi skal træffe i dag, er et udtryk for.

Da vi lavede verdens første havvindmøllepark i 1991, Vindeby, var det en imponerende bedrift – 11 vindmøller, 54 m høje! Det var meget dengang. I dag virker det selvfølgelig ret småt. Kriegers Flak, vores største havvindmøllepark i dag, har 72 vindmøller, og hver af dem er 188 m høje. Den park kan levere strøm til 600.000 husstande. Vi har 2,3 GW havvindmøllekapacitet i Danmark i dag. Den her ø i Nordsøen kommer til i første omgang at levere 3 GW og senere op til 10 GW. Det er 10 millioner europæiske husstande, som den potentielt set kan levere grøn strøm til. Det er klart, at det jo er mange flere, end vi er i Danmark, og det er godt, for det betyder, at vi får overskydende grøn el, som vi kan bruge til noget andet. F.eks. kan vi jo støve den her opfindelse af, som Poul la Cour var med til at udvikle for over 100 år siden, nemlig elektrolyse. Det er heldigvis ved at ske. Der er allerede lavet ganske store investeringer i Danmark i elektrolysekapacitet, som vil blive udbygget her over de kommende år.

Det vil sige, at vi løser to udfordringer, der i dag er med havvind. Den første er, hvordan man lagrer den energi til de dage, hvor vinden måske ikke blæser så meget? Det kan man gøre ved at omdanne elektriciteten til brint og derefter brinten til måske andre former for drivkraft som f.eks. forskellige former for grønt brændsel til vores luftfart, skibsfart og tunge transport på landevejene. Og det er så den anden udfordring, som det her potentielt hjælper os med at løse, nemlig det faktum, at vi også skal have dekarboniseret vores flytransport, vores skibstransport m.m.

Det er essentielt, at den her udbygning går stærkt. Det lægger vi os i selen for, og jeg tror, jeg kan sige om de mange spørgsmål, der er blevet stillet i processen, og den store fokus, der har været, at der nok ikke er noget spørgsmål, der har optaget så mange som netop tidsplanen – hvor stærkt det kan gå. Hr. Carsten Kissmeyer er jo en af dem, som, synes jeg med rette, har været meget fokuseret på, at vi skal være ret sikre på, at vi får optimeret de her processer, så vi kan blive færdige så hurtigt som muligt. Og det mener vi at vi har gjort.

Vi er blevet enige om i forligskredsen, at vi skal overvåge det her løbende, så vi sikrer, at det tempo, som er sat, ikke bliver sænket. Til det hører altså også, at der bliver en anden klageadgang end den, der er normal. Det er jo ikke en helt ny praksis for alt byggeri i Danmark, vi laver her. Det er et særtilfælde, som jeg meget vil advare mod at vi viger bort fra. Jeg har selvfølgelig respekt for, at man i udvalgsbehandlingen kan gå det lidt grundigt igennem og se på, om der kunne være muligheder for at gøre noget mere smidigt. Det vil jeg ikke afvise.

Men jeg må grundlæggende set sige, at der er en diskrepans imellem, hvad jeg mener jeg har oplevet i forhandlingslokalerne, og det enorme pres, der har været, for, at det her skal gå stærkt, og så debatten her i salen i dag. Med al respekt for den retssikkerhed, som selvfølgelig skal være til stede, og som også er til stede, al den stund at domstolsprøvelse selvfølgelig stadig er muligt, så må jeg sige, at jeg ikke synes, det hænger sammen, når man politisk står meget hårdt på, at ting skal gå så stærkt som muligt, og måske endda er kritisk over for, at tingene ikke går stærkt nok, men samtidig måske ikke vil være med til den her foranstaltning, som kan være den allervigtigste i forhold til at sikre, at det her faktisk kommer til at ske inden for tidsplanerne.

På bundlinjen er det en glædens dag. Tak for et virkelig godt samarbejde. Det her er komplicerede ting. Det er også nye ting, som ingen har prøvet før, og beslutninger, der skal træffes, som vi ikke har været omkring tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med hinanden i forligskredsen, og det føler jeg at vi har. Derfor ser jeg selvfølgelig også frem til en god og konstruktiv udvalgsproces om det her. Tak.

Tak for det. Der er et par kommentarer. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at ministeren siger, han ikke vil afvise noget mere smidigt. Hvis man kigger på, hvad det er, man kunne klage over i den her sag, så er det jo ikke de der sommerhusejere, som får forstyrret deres udsigt; jeg tror egentlig, at det er klageadgangen om råstofindvinding, som er det mest centrale. Så kunne vi ikke finde en løsning der? Kunne man ikke relativt tidligt finde ud af, hvor det er, alt det her sand skal flyttes fra – eller er det bare sådan helt frit? Altså, der må være nogle nye råstofindvindingsområder, som man jo burde kunne spotte hvor er, og dermed kunne man tage en dialog med dem, som måtte synes, at der er problemer i det.

Jeg synes, det er okay, at man ikke kan klage over museumsloven, men det kunne jo også godt være, at man relativt hurtigt kunne finde ud af, hvor den ø helt præcis skal være, og der så var nogle arkæologer, som kunne undersøge, om der ligger noget interessant nede på havbunden dér, og at man sådan set får det håndteret, uden at man risikerer at få forsinket projektet. Måske skulle vi prøve noget, som er baseret på en større åbenhed, end vi normalt har i sådan nogle store projekter.

Tak. Værsgo.

Jeg ser meget frem til, at vi kan diskutere den slags ting, selvfølgelig i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Men jeg vil bare lige sige, så der ikke er nogen, der kan misforstå det: Det, vi har fremlagt her, er jo det, som regeringen mener, og det, jeg mener, men det er også et forsøg på at lave et meget ærligt og redeligt sammenskriv af det, jeg havde en klar opfattelse af at vi var enige om i forligskredsen. Det er jo ikke første gang, de tilstedeværende her i salen hører om det her; det har været igennem en ret grundig behandling. Og jeg føler sådan set, at jeg og regeringen har været meget lyttende, men det har jo altså primært været i forhold til den frustration og bekymring, der har været, med hensyn til at det her bliver en ret lang proces uanset hvad. Og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at få den kortet så meget ned som muligt. Tak.

Tak. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er helt korrekt, at vi har drøftet det her, men vi har jo også konkluderet, at det sådan set er fair nok, at partierne har mulighed for at se, hvad der kommer ind i høringsprocessen, og kan inddrage det i de endelige konklusioner. Og det er jo så der, hvor vi står i dag. Vi har en udvalgsbehandling – og det er jo nok ikke det, der kommer til at forsinke hele projektet. Der bliver lagt en tidsplan i dag, og det, der er blevet sagt under førstebehandlingen, vil blive inddraget. Hvis vi kan finde en eller anden god løsning, som gør, at den der råstofindvinding bliver veldefineret – og der er nogle bestemte organisationer, der har en høringsret på det – jamen hvorfor så ikke gå efter det? Jeg synes egentlig, at vi skal prøve at vælge de bedste løsninger.

Tak.

Altså, jeg vil bare lige sige, så folk, der lytter med, er klar over det, at jeg er helt med på, at spørgeren selvfølgelig er klar over det. Altså, den her administrative klageadgang, som vi lægger op til at begrænse, er jo en klageadgang, som potentielt set kunne føre til ganske, ganske store forsinkelser. Det er selvfølgelig også vigtigt at understrege, at domstolsefterprøvelse osv. ikke er noget, vi afskærer. Det er også vigtigt at fastslå, at det her jo ikke er sådan en generel ændring ud i al fremtid for alle fremtidige projekter, vi taler om; det er den her konkrete sag. Tak.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, og tak til ministeren for at have dannet rammen om den her politiske forhandling frem mod det her fantastiske strømeventyr. Er det ikke rigtigt, at ministeren ikke kan afskære muligheden for en domstolsprøvelse? Nu siger ministeren, at det ikke er noget, de gør. Den er, så vidt jeg forstår, og ret mig, hvis jeg tager fejl, grundlovssikret.

Jeg vil også gerne appellere til ministeren om, at vi får det her på plads, at vi får skabt en relevant klageadgang i udvalgsarbejdet, sådan at vi alle sammen føler, at vi er på sikkert demokratisk grundlag. Så har debatten i dag gjort indtryk på ministeren i forhold til det?

Værsgo.

Jeg hverken kan eller ønsker at afskære en mulighed for domstolsprøvelse, men jeg synes, det er vigtigt at understrege, at den selvfølgelig er der for dem, som prøver på at gøre det her til et spørgsmål om retssikkerhed, for retssikkerheden er der selvfølgelig.

Selvfølgelig gør de argumenter, der er fremført her i dag, indtryk. Jeg må også bare i al stilfærdighed påpege, at de andre argumenter – dem, der har ligget til grund for den her beslutning, og som jeg har et indtryk af at der heldigvis er bred opbakning til – altså gør et større indtryk. Altså, hvis Danmark skal være et foregangsland, og hvis vi skal gøre det her, som jo faktisk handler om noget langt vigtigere end os selv og et lille dansk eventyr, og som handler om at gøre en forskel, også i verden, og vi vil være det første land, der skal lave den her type konstruktion og træffe de beslutninger inden for en tidsramme, der gør, at andre måske kunne have interesse i at følge efter, så har vi ganske travlt, og så har vi ikke råd til at udsætte processer betragteligt på grund af administrative klager.

Hr. Torsten Gejl.

Nu har Alternativet også problematiseret det i forhandlingslokalet, at vi afskærer muligheden for de her klageprocesser. Jeg forstod ministeren sådan, at det måske kunne gøres i den her sag, men forstod jeg også, at ministeren mente, at det skulle være en undtagelse? For det ser ud, som om det vil blive et generelt problem. Vi har Lynetteholmen, vi har andre ting, hvor vi risikerer, at vi simpelt hen begynder at afskære klageadgangen og den demokratiske proces i forhold til en lang række større byggeprojekter.

Værsgo.

Det her er en sag, der drejer sig om det konkrete tilfælde med energiøen i Nordsøen. Hvad der drejer sig om alle mulige andre sager af lignende karakter, må tages i forbindelse med de sager. Det her er ikke en generel beslutning. Betyder det, at man ikke også godt kan træffe en lignende beslutning i andre tilfælde? Nej, bestemt ikke. Der er fortilfælde, og der vil formentlig også komme tilfælde i fremtiden, hvor man vil have lignende betragtninger. Jeg forudser faktisk, at inden for mit eget ressortområde, nemlig energi og energiplanlægning, er det den her type diskussioner, vi kommer til at tage med hinanden ret mange gange i de kommende år, for jeg tror, at alle er enige om, at vi har behov for en massiv udbygning af vedvarende energi.

Tak, så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak til ministeren for hans udmærkede tale, som startede med Poul la Cour, den her vindmøllepioner, der var højskolemand og virkelig prøvede at lægge sig i selen for at opfinde en ny bæredygtig energiform parallelt med højskolebevægelsens opståen. Jeg vil gerne fra Radikales side foreslå, at vi opkalder vindøen efter Poul la Cour, og vil gerne hermed bidrage til de overvejelser hos ministeren, som måske har en kommentar til, om ikke det var et meget velegnet navn.

Værsgo.

Det indgår i overvejelserne. Var Poul la Cour egentlig radikal, eller var det, før Radikale Venstre blev stiftet? Det må vi lige have undersøgt.

Værsgo for en kort bemærkning mere.

Poul la Cour var visionær allerede før oprettelsen af Radikale Venstre, men med hans rod i højskolebevægelsen og hans pionerarbejde inden for feltet er jeg ikke bleg for at sige, at han i hvert fald i ånden var velkommen hos De Radikale.

Ja, og så var Poul la Cour jo også ansat af Danmarks Meteorologiske Institut, en institution, som jo hører under mit ministerium. Så der er mange gode ting at sige om ham.

Ja, så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og så kan vi gå videre.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at det her forslag henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.