Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 212:

Forslag til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 28.09.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, jeg gerne vil sige velkommen til, er Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Malte Larsen.

Tak for ordet. Lige nu oplever vi de største prisstigninger i næsten 40 år. I august måned lå inflationen på 8,9 pct. Det er blevet markant dyrere at varme hjemmet op, at tanke bilen eller at købe ind til familien. I sidste uge blev der indgået en vinterhjælpepakke, og det er den, vi behandler i tre forslag i dag, og den indeholder f.eks. indefrysning, sænkelse af elafgiften, forhøjelse af børnepenge og flere andre gode ting. For der er ingen tvivl om, at den høje inflation er dansk økonomis største udfordring. Prisen på gas og almindeligt elforbrug er mere end fordoblet i løbet af 2022, og det er desværre noget, som rammer danskerne hårdt på pengepungen. Frygten for at få en regning, som sprænger budgettet, giver ondt i maven i både danske husholdninger, virksomheder og kultur- og foreningsliv. Det er regeringens fokus, at inflationshjælp ikke skubber unødigt til inflationen, men vi ser ind i en tid, hvor energipriserne er ekstraordinært høje, og derfor er vi nødsaget til at sætte ind, så vi kan skabe ro om de høje energiregninger.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, løser ikke alle udfordringer, men det er en vigtig brik i en række af afbødende tiltag, som aftalen om vinterhjælp indeholder, og indefrysningsordningen er et godt værktøj både til husholdningerne og til virksomhederne, for den indeholder et stort incitament til fortsat at spare på energien, da regningen fortsat skal betales. Med lovforslaget foreslås det at indføre en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for husholdninger, virksomheder og kultur- og foreningsliv. Med lovforslaget vil husholdninger få mulighed for at udskyde den del af deres energiregninger for el, gas og fjernvarme, som overstiger priserne pr. fjerde kvartal 2021. Det betyder helt konkret, at de husholdninger, som vælger at benytte ordningen, får 1 års afdragspause for den del af deres energiregning, som er højere end sidste års. Herefter har husholdningerne op til 4 år til at tilbagebetale lånet.

På samme vis vil lovforslaget give virksomheder samt kultur- og foreningsliv mulighed for at benytte en midlertidig og frivillig indefrysningsordning. Ordningen bygger på de samme principper, som gør sig gældende for husholdningerne. Men modsat af, hvad der foreslås for husholdninger, vil der for virksomhedernes ordning blive indført et EU-fastsat loft over de enkelte virksomheders samlede indefrysning. Loftet indføres, da nogle virksomheder har et meget stort energiforbrug – de såkaldt energiintensive virksomheder. Derfor etableres der med lovforslaget to ordninger: en generel virksomhedsordning og en ordning for energiintensive virksomheder. Gennemførelsen af indefrysningsordningen for både husholdninger og virksomheder forudsætter, at ordningen statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen.

På den baggrund har partierne bag aftalen vurderet, at lovforslaget bør hastebehandles, således at de danske husholdninger, de danske virksomheder og vores kultur- og foreningsliv, som vælger at benytte sig af indefrysningsordningen, snarest kan få ro i maven. Med lovforslaget ønsker vi at hjælpe danskere godt igennem vinterkulden og afbøde risikoen for, at de ikke kan betale deres energiregninger. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger, og jeg vil først gerne give ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er jo et lovforslag, der er bredt ud til både at være for husholdningerne, erhvervslivet og kultur- og foreningslivet, og det er fint, at kultur- og foreningslivet er kommet med. Det må der jo være en grund til. Så kunne vi fra Enhedslistens side godt tænke os, at listen havde været længere, for der er også kommuner, der bliver hårdt ramt af stigende energipriser. Vi har jo nogle kommuner, der f.eks. har gasfyr til opvarmning – hvis man f.eks. tager Viborg, Holbæk og Svendborg, er det nogle steder, hvor de virkelig bliver hårdt ramt. Og man har altså ikke fundet frem til en løsning for kommunerne i den aftale, der er landet, altså vinterpakken. Det synes jeg er en stor fejl. Der er nogle, der mener, det drejer sig om 1,5 mia. kr., som kommunerne burde have som kompensation.

Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er: Hvad er perspektiverne for Socialdemokratiet i forhold til at komme frem til en løsning, hvor man også hjælper kommunerne og ikke kun kultur- og foreningslivet, altså at man laver listen længere?

Ordføreren.

Det her er jo en aftale, som næsten alle folketingspartierne har indgået. Det er korrekt, som ordføreren siger, at faktisk op imod to tredjedele af de danske kommuner bruger naturgas, og dermed er det måske også oppe i en størrelsesorden, så man må sige, at det måske reelt ligger i et andet regi end det her.

Vores tilgang til hele det her område er jo, at det hele tiden kræver, at vi kigger på, hvor vi er henne, og hvor behovene er størst. I den aftale, der ligger her, har vi så løst de umiddelbare problemer for de helt almindelige danskere, men har altså også undtaget offentlige virksomheder.

Ordføreren, værsgo.

Der var ikke meget tilsagn i det, i forhold til at man skal gå videre og lave flere pakker. Det synes jeg altså er nødvendigt, for vi kommer jo til at undergrave vores velfærd, hvis det er sådan, at man ikke hjælper de kommuner, der er hårdt ramt. Det kunne være interessant at få et overblik over, hvordan det ser ud ud over landet. Det er muligt, at der er nogle kommuner, der ikke har en stor økonomisk belastning, men der må være nogle kommuner med gasopvarmede institutioner, som er hårdt ramt, og hvad skal de gøre? Skal de skrue ned for temperaturen i vuggestuerne og på plejehjemmene? Hvor er løsningen på det her? Det kan altså kun være at kompensere for det.

Hr. Malte Larsen, værsgo.

Jeg deler sådan set den bekymring for, hvordan det her vil komme til at virke ude i de enkelte institutioner. Der vil være en kæmpestor forskel på, om det er naturgasopvarmning eller opvarmning med pillefyr. Der er jo heldigvis rigtig mange steder med fjernvarme, hvor de ikke har de prisstigninger. Jeg føler mig også helt rolig ved, at ordføreren vil stille de nødvendige spørgsmål til ministeriet, som vil give grobund for at få det overblik, som ordføreren efterlyser.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når man skal hastebehandle noget på den her hurtige måde, må det være, fordi det virkelig er noget, der hjælper. Mener ordføreren virkelig, at det, at man får udskudt en regning, man ikke kan betale, hjælper danskerne rigtig meget? Man skal huske, at dem, man taler om her, er dem, der har de laveste indkomster. Jeg har selv været ude at besøge en borger i Faxe, som sad og kiggede på sine regninger, og som sagde: Jeg har min husleje, jeg har min elregning, og jeg har min varmeregning. De oversteg langt hans indkomst. Nu kan han så få lov til at udskyde sin regning. Mener ordføreren, at det er den rigtige måde at hjælpe på? Er ordføreren ikke bange for, at der er rigtig mange af de her familier, der simpelt hen kommer til at give op? Så står vi ikke bare lige pludselig med en energikrise og en økonomisk krise; så står vi med en social krise. Det her ender jo med, at der er folk, der bliver sat på gaden. De har ikke det beløb til rådighed til at betale deres regninger med.

Ordføreren, værsgo.

Jeg deler fuldstændig hr. René Christensens bekymring og har selvfølgelig også haft kontakt med rigtig mange mennesker, som enten er på piller, gas eller el til opvarmning. Vi har jo allerede med forskellige hjælpepakker forsøgt at tilgodese dem, der er hårdest stillet. Det er nogle af de svar, der er.

Det, der umiddelbart er brug for her, er en tryghed for lige nu at kunne betale regningen og kunne blive siddende i sit hus – at man altså ikke er nødt til at sende mennesker fra hus og hjem – ved at energiregningen lige nu ikke kan blive højere end det, den var for et år siden. Men det skal selvfølgelig være på den måde, at man stadig væk har et incitament til at spare på energien, og at man ikke bare får resten som en gave, men får udskudt betalingen via en indefrysningsordning i første omgang. Det løser problemet lige nu, men det er jo ikke svaret til tid og evighed.

Det er måske ikke menneskerne, der er på piller, men fyret, der er på piller.

Værsgo til hr. René Christensen.

Ja, det ved man jo ikke, men jeg forstod godt, hvad ordføreren sagde. Men det viser meget godt, hvad udfordringen er, og det er jo derfor, at vi i Dansk Folkeparti er noget forundrede over, at vi skal haste det her forslag igennem. Og den formulering, man bruger for at få forslaget igennem, får det jo nærmest til at lyde, som om det er et forslag, der skulle være løsningen på en krig, der er ved at starte. Det her hjælper jo ikke danskerne derude. Det her udskyder det bare. Det betyder, at de kommer ind i en gældsfælde. Det, de skubber foran sig, bliver endda forrentet med 2 pct., og det vil sige, at de kommer til at skylde endnu mere væk, end hvis de havde betalt upfront. Nu nævnte ordføreren folk, der eventuelt benyttede træpiller, og der snakker vi altså om prisstigninger, der er gange tre og gange fire. Så der er nogle, der får en varmeregning, der går fra at være på 20.000 kr. til måske at være på 60.000-70.000 kr.

Ordføreren, værsgo.

Vi er os også smertelig bevidst, hvor store ekstraregninger det her medfører. Derfor er her og nu-løsningen og hastebehandlingen netop begrundet i, at man kan sige til danskerne, at lige nu bliver regningen ikke større, for vi skubber den foran os. Hvad der så kommer til at ske hen ad vejen, er der jo ingen af os der kan forudsige, men vi er hele tiden opmærksomme på, at vi for det første ikke må skubbe til inflationen, så den bliver højere, end den er, og for det andet skal vi i det socialdemokratiske afsæt hele tiden sørge for, at der en løsning for de svageste i det her samfund.

Tak. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Da man fremlagde den her plan og de her tiltag, sagde man, at man havde mere på vej, der var mere i pipelinen. Kan ordføreren ikke løfte sløret for, hvad det er, regeringen har på vej, og som skal hjælpe danskerne?

Ordføreren.

Som jeg for et øjeblik siden sagde, er det noget med at skabe et overblik over, hvad det er for nogle problemer, vi helt konkret står over for, hvem det er, det virker problematisk for, og ikke, at vi lover at betale en del. Andre steder i verden betaler man en stor del af energiregningen fast og siger, at den ikke kan være højere, men der er jo ikke garantier for yderligere prisstigninger, eller at andre skummer fløden, og derfor bliver vi jo nødt til at se hele problemstillingen her, sådan at vi helt konkret løser problemstillingen for de mennesker, som trænger mest og er svagest stillede i det her samfund.

Lars Boje Mathiesen.

Med al respekt vil jeg sige, at det ikke kommer som nogen overraskelse, at priserne stiger, og at inflationen har været høj, for det har den faktisk også været siden sidste efterår. Og regeringen har været ude i 2-3 måneder nu at sige, at der er mere på vej. Så stiller jeg et simpelt spørgsmål til ordføreren: Hvad er det så, man har på vej? Skal jeg forstå det sådan, at svaret til danskerne er: Jamen vi holder lidt øje med det, men har reelt set ikke mere på vej; det var bare noget, man sagde her op til valget, altså at man har mere på vej? Reelt set har man ikke mere på vej.

Ordføreren.

Jeg synes omvendt, at det, vi behandler i dag, er et ganske udmærket eksempel på noget, der har været på vej, og som i dag bliver vedtaget. Når vi så kigger ind i, hvor store problemerne er, og hvad det gør for helt almindelige mennesker i det her samfund, skal der selvfølgelig også være løsninger på det. Men verden udvikler sig, som hr. Lars Boje Mathiesen siger, jo så hurtigt, at man næsten ikke kan forudsige det, og f.eks. de elpriser, der har været i løbet af den sidste måned, er jo så eksorbitant høje, som vi ikke har set dem i lang tid. De udsving, der hele tiden sker, er vi jo nødt til at tage bestik af, inden vi lover, hvilke løsninger der kommer på banen.

Tak. Så vil jeg gerne give ordet til De Konservatives fru Katarina Ammitzbøll.

Tak for talen. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han synes, at regeringen har handlet rettidigt. Her tænker jeg særlig på, at man brugte 6 måneder på at lave en varmecheck, som kun ramte nogle. Den ramte ikke dem, der bruger træpiller, og den ramte især heller ikke de arbejdende børnefamilier. Det tog 6 måneder fra februar, til den kom i august. Det, vi står over for i dag, er netop et udtryk for, at der ikke er gjort nok, og derfor er det en meget, meget alvorlig situation. Synes ordføreren, at regeringen har handlet rettidigt med varmechecken? Tak.

Malte Larsen.

Ja.

Ville man have gjort det anderledes med varmechecken, når man nu ser, at vi lige pludselig har et forslag, der netop går ud og hjælper de arbejdende børnefamilier og dem, der bruger træpiller? Ligesom der blev spurgt fra en anden ordførers side, vil jeg høre, om man kunne overveje andre tiltag nu, f.eks. at rulle nogle af de 40 skatte- og afgiftsstigninger tilbage, som regeringen har indført over de sidste 3 år, så danskerne har nemmere ved at betale deres regninger. Tak.

Hr. Malte Larsen, værsgo.

Vores fokus med bl.a. en varmecheck, som jo er lidt uden for dagens dagsorden, har været at hjælpe dem, der var svagest stillede, på en måde, der var effektiv og hurtig med at komme igennem med de løsninger, der var til de svageste mennesker i det her land. Det synes jeg faktisk har været et ædelt formål. Alternativerne var jo ringere, bl.a. kunne det have været væsentlig dyrere. Jeg er godt med på, at store dele af det borgerlige Danmark ønsker at slå så stort et hul i statskassen, som det kan lade sig gøre, men alternativerne havde været ringere, og de havde taget længere tid at få ud at rulle.

Så vil jeg gerne give ordet til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. På fredag skal der forhandles i EU, og vi har lige givet regeringen mandat til at se på de overnormale profitter og bakker op om, at man skal se på flere sektorer end kun selve energiselskaberne. Vi peger på, at de penge skal bruges med det samme til en mærkbar akuthjælp målrettet dem, som har rigtig meget brug for det. Og vi kan jo se, at Tjekkiet og Tyskland allerede har gjort det, så vi synes, at regeringen skal tage initiativ til forhandlinger med det samme.

Men i forhold til det her konkrete forslag er der jo lavet nogle ting i forhold til dem, der ikke kan betale regningen. Der kommer opgaven videre til Gældsstyrelsen. Under forhandlingerne har vi haft og vil fortsat have meget fokus på nogle af dem, som jo har brug for den akuthjælp. Altså, et lån kan ikke løse det for dem. Der vil jeg høre, om ordføreren vil hjælpe med at have fokus på de mennesker, for hvem det ikke er nok at få et lån, og for hvem det vil være svært at betale lånet tilbage.

Malte Larsen.

Det socialdemokratiske fokus er selvfølgelig på de mennesker, der bliver hårdest ramt i den givne situation. Og jeg føler mig helt overbevist om, at Enhedslisten vil hjælpe os rigtig godt igennem den proces, som kommer i de kommende måneder.

Victoria Velasquez, værsgo.

Vi ser ind i, at mælkeprisen i næste uge når sit højeste niveau nogen sinde. Der er rigtig mange borgere, som har ondt i maven, når de skal hen til køledisken, eller som ryster på hånden, når regningerne skal betales her om lidt. Derfor er der flere ting, vi kan se på. Først og fremmest kan vi se på nogle af dem, der har det svært. Der skal jo heldigvis være en vurdering af den enkelte i forhold til rådighedsbeløbet. Jeg mener kun, det vil være rimeligt, at man dispenserer fra den gældsaftale, der er lavet, og skaber et højere rådighedsbeløb for de borgere, som vi har med at gøre, for priserne er steget. Og sådan kan vi også lave andre tiltag. Vil ordføreren hjælpe med at få båret de forslag frem?

Værsgo.

Jeg tror, jeg vil nøjes med her at sige tak for Enhedslistens idéer og forslag, som kommer her. Jeg er sikker på, at de vil blive taget med i de overvejelser, der er i fremtiden.

Så vil jeg gerne sige tak til hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Med Putins ulovlige invasion af Ukraine er energipriserne eksploderet, og selv i dag ser vi voldsomme stigninger oven på de lækager, der er sket på gasledninger. Det presser familiernes økonomi, det koster i virksomhederne, og vi ser dagligvarebutikker og specialbutikker, der drejer nøglen om. Og vi kan her fra Christiansborgs side af ikke fjerne de voldsomme konsekvenser, som energipriser og inflation har for danskerne og danske virksomheder, men vi kan afbøde nogle af de værste konsekvenser. Derfor er vi i Venstre med i den aftale om en vinterpakke, som vi indgik i fredags og med bred opbakning i Folketinget.

Aftalen indeholder en indefrysningsordning, ikke en loftsordning, som regeringen kom til at annoncere initiativet som, men netop en indefrysningsordning, som betyder, at danskerne og virksomhederne kan indefryse stigningen i energiregningen i forhold til sidste år. Det vil være en kærkommen håndsrækning for mange familier og virksomheder, for det er voldsomt i øjeblikket. Der er rigtig, rigtig mange, der oplever helt ekstreme stigninger i deres energiregning.

For Venstre var det vigtigt, at den aftale, vi indgik, også indeholdt tiltag, der sænker regningen, og derfor – og det forslag behandles så lidt senere i dag – fik vi banket elafgiften helt i bund i det første halvår af næste år. Det var rigtig vigtigt og et ønske fra Venstre, og vi er rigtig glade for, at det lykkedes at få det med i aftalen.

Tilbage til indefrysningsordningen. Ordningen er frivillig, så man skal altså som kunde aktivt selv tilvælge, om man vil gøre brug af ordningen, eller om man har økonomi til at betale sine regninger. For rigtig mange vil det være en mærkbar håndsrækning til at sikre, at energiregningen og de øvrige regninger kan betales i den kommende tid. I Venstre har vi været meget opmærksomme på, at den foreslåede ordning ikke bliver alt for bøvlet, for vi har lyttet til bekymringer fra energibranchen, og vi har under forhandlingerne stillet bunkevis af spørgsmål. Jeg hæfter mig derfor særlig ved denne del af aftaleteksten fra i fredags, og den lyder:

»Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har været i tæt dialog med organisationerne, og har på den baggrund orienteret aftalepartierne om, at brancheorganisationerne for energiselskaberne har tilkendegivet, at ordningen kan realiseres. Ordningen indebærer en række administrative omkostninger for energivirksomhederne, der kun delvist modsvares af, at selskaberne alternativt kunne se ind i et stort antal individuelle afbetalingsordninger og restancer. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at der har været dialog med branchen om indretning af den konkrete ordning ...«.

Ordningen gælder som sagt også for virksomhederne, og inden for EU-reglerne kan virksomhederne indefryse op til 15 mio. kr. i el og gas og 3,75 mio. kr. i fjernvarme, og for energiintensive virksomheder er loftet helt oppe på 190 mio. kr. Så er det også vigtigt at understrege, at det her også gælder for foreninger, selvejende institutioner, kulturinstitutioner m.v. – grundlæggende alle, der ikke er 100 pct. offentligt ejet. For private er renten på lånet 2 pct., og staten betaler den såkaldte risikopræmie. For erhverv bliver renten 4,4 pct., og erhvervslivet betaler dermed selv risikopræmien.

I Venstre synes vi, at vi landede en fornuftig aftale i fredags: indefrysningsordning, lavere elafgift, lidt lavere tariffer for især vores erhvervsliv, højere børnecheck og flere midler til fjernvarmepulje og skrotningsordning, så vi kommer hurtigere af med naturgassen hos private. Så samlet nedbringes regningen for elkunderne, børnefamilierne får en hjælpende hånd, og vi skubber lidt mere til den grønne omstilling. Og aftalen, skylder jeg at sige, er fuldt finansieret, for det skal den være, da vi også er i en meget ømtålelig situation i øjeblikket, når det gælder inflationen. For vi kan ikke bare udskrive ufinansierede checks, selv om det lyder fristende, for så gør vi bare problemerne med inflationen større og mere længerevarende.

Som sagt kan vi i Venstre støtte lovforslaget, vi er en del af aftalen, men lad mig dog til sidst understrege, at hastigheden, hvormed lovforslaget behandles, grundlæggende ikke er en tilfredsstillende måde at sikre, at vi får ordentlig lovkvalitet på i Danmark. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for talen, og så vil jeg også gerne kvittere for, at Venstre i fredags bakkede op om regeringens mandat. Det synes jeg – apropos at de måder, vi skal hjælpe på, skal være fuldt finansieret – er ansvarligt gjort. Jeg synes, det var meget skuffende at se, hvordan Konservative og Nye Borgerlige, modsat konservative andre steder i Europa, ikke ville tage det ansvar. Så at det er fuldt finansieret, vil jeg gerne kvittere for.

Nogle af dem, som kan blive hjulpet af det, der skal forhandles videre om i EU på fredag, er nogle af dem, som sidder rigtig hårdt i det, og som vi også ved vil få svært ved at betale de her regninger tilbage. Så jeg vil spørge, om Venstre vil være med til at have opmærksomhed på de mennesker, for hvem det bare at få et lån ikke er nok, og som stadig er bange for, hvordan de skal kunne betale regningerne, også selv om det bliver udskudt med den her indefrysningsordning.

Værsgo til ordføreren.

Vi er i Venstre pinligt bevidste om, at det for mange familier er en nødvendig håndsrækning at skubbe regningen. Det betyder jo ikke, at regningen forsvinder, og derfor har vi været optaget af at mindske regningen, og det er vi så lykkedes med, eksempelvis ved at elafgiften bankes helt i bund.

Jeg vil ikke foregribe, præcis hvad der kommer fra EU, men så måske lidt på kanten af det bare gøre en principiel betragtning. Jeg er bestemt af den opfattelse, at der er brug for yderligere tiltag, og de skal være fuldt finansieret, men lad mig bare slå fast, at vi ikke kommer til at forskelsbehandle dem, der tager et lån, og dem, der vælger at betale deres energiregning, som den kommer ind ad døren, for jeg tror virkelig, vi ville skabe frustration, hvis man oplever, at dem, der tager et lån, får en håndsrækning, som dem, der ikke tager et lån, ikke får. At vi på baggrund af det, der sker i EU, får mulighed for at tage yderligere tiltag, er jeg enig i, og det er vi klar til fra Venstres side.

Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det. Det er jeg fuldstændig enig i. Der er også flere borgere, der har skrevet, at de simpelt hen ikke tør tage det lån, fordi de eksempelvis er syge, eller fordi uvisheden om, hvordan fremtiden bliver, er for stor, til at man tør gøre det. Men det er jo tydeligt, at for netop nogle af de grupper kommer det at sætte elafgiften ned til det mindste ikke til at være nok, så der vil jeg bare høre, om ordføreren vil være med til at se på det arbejde, som Gældsstyrelsen skal lave, så man ikke kommer til at jage nogen fra hus og hjem, men at vi sørger for netop at kigge på, hvad det er for nogle muligheder, som man opstiller over for de her borgere.

Værsgo til ordføreren.

Uden at have aftalen i fuldstændig frisk erindring vil jeg sige, at der, som jeg husker det, for nylig blev lavet en aftale, som jo grundlæggende har til formål at sikre, at det bliver lidt mere effektivt at indkræve beløbene, da der har været en frustration i stort set alle de år, jeg har været medlem af Folketinget, over, at danskernes gæld til det offentlige stiger og stiger. Jeg tror sådan set, at det er ganske fornuftigt, at vi sørger for, at folk betaler de penge. Så må vi jo se på, hvordan vi på anden vis kan se, om vi på en økonomisk ansvarlig måde uden at skubbe til inflationen kan tage yderligere initiativer, der kan tage toppen af den meget alvorlige situation, vi er i. Vi kan ikke få alle problemer til at gå væk, desværre.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo til hr. Karsten Filsø.

Tak for det. Overordnet er det en rigtig god idé at muliggøre en udskydelse af en del af energibetalingen i vinterpakken. Det står jo som en ganske central del af aftalen. Det gælder private el- og gaskunder, det gælder erhvervsliv, og det gælder kulturinstitutioner og selvstændige foreninger. Der er nogen forsyningsmæssige elementer i aftalen, som har en særlig værdi for SF, og dem vil jeg gerne fremhæve. Der tilføres 150 mio. kr. i år til en opbrugt fjernvarmepulje og 100 mio. kr. næste år. Det er ganske afgørende, at vi kan bevare fremdrift i udrulningen af fjernvarme, så private kan komme over på det fælles varmesystem. Det peger fremad, både forsyningsmæssigt og klimamæssigt. Det samme kan man sige om de 35 mio. kr. til afkobling fra gasnettet samt en pulje til mindre varmeværker til varmepumper og solceller. Det er alt sammen noget, der peger fremad.

Derimod er vi så ikke kommet igennem med tilstrækkelig hjælp til folk, der bruger træpiller til opvarmning. SF havde gerne set en tilsvarende ordning som den, der gør sig gældende i forbindelse med gas, el og fjernvarme, for folk med træpiller, men det har ikke været muligt. Aftalen er dog, at det område skal følges nøje. Hertil er der sat turbo på hjælp verden over via vores ambassader på at sikre en tilstrækkelig forsyning til dem, der opvarmer deres boliger med træpiller.

Endelig er der som noget nyt tilført midler til, at man kan søge tilskud til at gå væk fra træpiller og over på varmepumpe.

I SF ærgrer vi os over, at der ikke er kompensation eller i hvert fald delvis kompensation til kommuner, altså at det ikke er en del af aftalen, men sådan er det. Alt i alt anbefaler SF L 212.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det undrer mig jo lidt, at SF står sådan i denne sag. Det, man er mest ked af, er, at kommunerne ikke får noget hjælp. Men altså, vi er sådan set mest kede af, at danskerne ikke får noget hjælp. Det her handler jo om ganske almindelige børnefamilier, der står derude, og som ikke kan betale deres regninger. Og det, der kommer med det forslag her, er, at de så kan komme til at betale dem lidt senere, dog med en rente på 2 pct. Det vil altså sige, at de øger deres gæld. Deres varmeregning bliver ikke mindre; deres varmeregning bliver større.

Er det en ordentlig hjælp at give til dem, der står derude og er virkelig presset nu? Og er ordføreren ikke enig i, at hvis man ikke kan betale sin varmeregning, sin elregning eller sin husleje, sker der et eller andet drastisk i sådan en familie, og at i sidste ende kan den ende med at blive sat på gaden?

Hr. Karsten Filsø.

Jamen det er jeg sådan set ganske enig i. Jeg sagde også en delvis kompensation til kommunerne. Jeg er ganske klar over, at den her aftale ikke kan stå alene. Den skal følges op af andre tiltag. Det har tidligere været på tale, at der via Europa-Kommissionen og de regler, der er dernede, åbnes op for, at vi kan indkræve nogle penge hos de selskaber, som har haft en fuldstændig urimelig høj profit i den her situation. Det er noget, man ikke har gjort sig fortjent til, men noget, man har været heldig at få ved at sidde i en eller anden situation.

SF har foreslået, at vi kigger på rederibranchen og udskriver en regning til dem for de ekstremt høje fragtrater og den høje indtjening, der har været der. Så der er nogle penge, som kan sendes tilbage til både virksomhederne og borgerne. Det er vi ganske klar over.

Hr. René Christensen, værsgo.

Det er jo ikke penge, der mangler. Altså, staten har også voldsomt øgede indtægter i forhold til moms. Det kan vi jo bare læse i finansloven for 2023. Så det er jo ikke penge, der mangler; det er jo vilje. Og derfor vil jeg godt spørge: Hvad med sådan noget som afgiften på gas, for den kunne man jo også have sænket i sådan en aftale her? Nu gør man det på el, men der er også afgift på gas. Man kunne også have kigget på, hvordan man kunne få øget udbuddet af træpiller. Det kunne man jo gøre ved at sætte et loft over, hvor meget de decentrale værker kan få lov til at fylde deres lagre op. Rigtig mange decentrale værker har jo fyldt op til 100-110 pct. nu, og dermed har de jo tømt markedet for biomasse. Så der er jo noget at gøre, også for gaskunderne og også for dem, der eventuelt fyrer med piller.

Værsgo, ordføreren.

Tak. Vi har fået at vide i forhandlingerne, at man ikke i forhold til træpiller bare kan sige, at man så tager de træpiller, som de store fjernvarmeselskaber bruger; dem kan man ikke bare putte ind i et almindeligt fyr. Det er helt andre typer træpiller, og der er nogle ting, som gør, at man ikke kan bruge dem i sin private husholdning.

Men der er ingen tvivl om, at det her ikke skal stå alene. Men det er et godt skridt på vejen, så SF bakker op om det.

Så kom der lige på falderebet ønske om en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak. Man kan sige, at mange af de spørgsmål, der bliver stillet i salen, ville man jo have fået svar på, hvis man havde været i forhandlingsrummet. Men det, jeg lige vil spørge ordføreren om – nu er vi selvfølgelig fra samme parti – er: Var et af SF's ønsker ikke netop, at vi også kiggede på gassen, fordi den pris rammer endnu mere specifikt, når det drejer sig om dem, der lige nu bliver meget hårdt ramt?

Værsgo, ordføreren.

Det kan jeg bekræfte, og jeg beklager, at jeg ikke fik svaret på det før, for det er et af de punkter, der skal kigges på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Karsten Filsø fra SF. Så skal vi sige velkommen til Radikale Venstres ordfører. Værsgo til hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for det. Vi behandler her et forslag, som det desværre er nødvendigt at behandle. Det er en udløber af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den efterfølgende økonomiske krigsførelse mod Vesteuropa fra Ruslands side af. Vi ser ind i privatøkonomier og virksomhedsøkonomier, der bliver kvæstet af voldsomt høje energiregninger, som man ikke har haft mulighed for at forberede sig på, fordi prisspringene har været så store.

Den ordning, vi arbejder med i dag, hvor man altså får lov at låne det beløb, der ligger ud over et normal års varmeregning, støtter vi. Der er mange, der vil blive hjulpet af det med likviditeten. Det vil selvfølgelig ikke fritage folk for at betale deres energiregninger, men det bliver i hvert fald muligt at sprede dem ud over nogle år. Jeg har talt med mange, og jeg er sikker på, at der er mange, mange flere, som vil få god hjælp af det her. Så jeg synes, det er et meget fornuftigt forslag.

Vi fastholder incitamentet til at spare, når folk selv skal betale deres regninger, og vi fastholder incitamentet til at omlægge til andre energikilder, og netop det her med at omlægge synes jeg er det vigtigste. Vi hjælper selvfølgelig med at håndtere dette års regninger, men samtidig har det været meget vigtigt for Radikale Venstre, at vi også adresserer omstillingen, sådan at vi, om jeg så må sige, hjælper folk til at undgå næste års regning. Det sker med opfyldning af de her puljer til at pille gasfyr ned og sætte fjernvarme op. Det eneste langsigtede svar, der er på den her krise, er at komme grundlæggende væk fra fossile brændstoffer. Problemet her er gasregninger affødt af fossile brændstoffer. Det, vi skal gøre, er ikke kun at adressere regningerne. Vi skal også adressere de fossile brændstoffer.

Så det absolut vigtigste for os, når vi ser ud over den her pakke, er, at vi systematisk og fuldstændig kommer væk fra fossile brændsler i den danske energiforsyning. Det har vi heldigvis også adresseret. Radikale Venstre støtter forslaget. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Ordføreren siger, at omlægningen er det vigtigste. Og så sidder vi så med en aftale om vinterpakken, hvor der vel er 310 mio. kr. til omstilling, og så har man samlet set en aftale på knap 5 mia. kr. Så det er jo ikke, fordi der er så meget omstilling i det, vi laver her. Det er jo sådan set mere en udskydelse af gæld og nedsættelse af nogle afgifter. Så hvis den der omlægning virkelig er det vigtigste, hvad er så næste skridt? Er det noget, vi skal prioritere i den næste hjælpepakke, som vi forhåbentlig har mulighed for at lave lige om lidt, når der i EU lander en aftale om, hvordan man kan øge beskatningen af overnormale profitter, hvilket kunne give et væsentlig større beløb, og som vel kan være døren til, at vi kan komme frem til noget, hvor vi i endnu større grad vægter omstillingen fra de fossile energikilder? Hvad er ordførerens tanker om det?

Værsgo, ordføreren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Det, vi behandler nu, er jo altovervejende en pakke, der drejer sig om at håndtere dette års energiregninger. Det her er ikke en pakke, der altovervejende adresserer omstillingen. Det gør vi andre steder. Det er egentlig meget sigende for ordførerens spørgsmål. Vi skal have andre hjælpepakker, ja. Men det vigtigste må jo være, at vi på sigt kommer væk fra problemets kilde, nemlig de fossile brændstoffer. Jeg tror ikke, vi er uenige i denne sag. Men hvis jeg kom til at fremstille det, som om det vigtigste i den her pakke økonomisk og vægtningsmæssigt er omstillingen, er det i hvert fald ikke korrekt; det vigtige for mig er, at vi fortsætter den grønne omstilling på alle fronter, både her og uden for denne behandling.

Er der en anden bemærkning? Det er der. Værsgo.

Nu når vi et vist stykke med den her hjælpepakke, og vi medtager jo kommunale institutioner og kulturelle institutioner, men vi har ikke kommuner med i aftalen. Og de har måske en ekstraregning på 1½ mia. kr. Hvad ser ordføreren af muligheder for, at vi kan komme frem til noget, hvor kommunerne også bliver kompenseret? For der er jo nogle, der har ekstra høje regninger, fordi de har gasopvarmning i en del institutioner.

Værsgo, ordføreren.

Jamen jeg er enig i problematikken. Der vil være nogle af de nære og sociale områder, der bliver ramt af det her, når der kommer regninger i kommunerne, som er helt uforudsigelige og uhåndterlige. Så det er jeg meget, meget indstillet på at kigge på.

Så kom der ønske om en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne høre om noget. Når nu EU for en gangs skyld har været så visionære, at de kan se, at overnormale profitter skal omsættes i en indsats i den her kritiske situation, hvordan stiller Radikale sig så til at beskatte de overnormale profitter for at få midler til at redde den her situation?

Rasmus Helveg Petersen, værsgo.

Tak for det. Jeg mener selvfølgelig, at vi bør løse de skævheder og ubalancer, der er på energimarkedet, på europæisk niveau. Jeg er meget glad for fælleseuropæiske løsninger, og jeg er også meget glad for, at Enhedslisten er glad for fælleseuropæiske løsninger. Jeg synes, det er mere besværligt end bare at komme med en parole om, at de skal beskattes. F.eks. har vi jo i Danmark forbrugerejede selskaber, der bruger de her store profitter til at sætte varmepriserne ned for deres kunder. Så det er ikke så simpelt som, at nogle er onde og skal beskattes. Jeg glæder mig til at se, hvad EU kommer frem til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Den næste, vi skal sige velkommen til, er Enhedslistens ordfører. Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Vi står med de her problemer, fordi vi har stigende energipriser, og det er en følge af, at Putin har angrebet Ukraine. Den her vinterpakke er for Enhedslisten ikke den sidste hjælpepakke mod inflationen, der buldrer derudad med 10 pct. Enhedslistens udspil »Sammen gennem inflationen« har beskatning af overnormale profitter med, hvilket kan give 30 mia. kr. i indtægter, og så er der altså råd til at hæve den grønne check og den supplerende grønne check til børnefamilierne med i alt 24 mia. kr. Sådan kan en seriøs inflationshjælp gennemføres. Det kan i 2022 og 2023 give op til 10.000 kr. til 2 millioner danskere, og det kan give 3.000 kr. pr. barn i 2023. Det ville være nogle væsentlige beløb. Dagens lille vinterpakke kan samlet knap give 5 mia. kr. i hjælp og kun 660 kr. pr. barn.

Enhedslisten ser frem til, at EU lander en aftale, som gør det muligt at beskatte overnormale profitter, ikke kun i energisektoren, men også i andre erhverv som f.eks. skibstransport. Næste rådsmøde er på fredag, og Enhedslisten ser frem til den næste forhandling. Vi er klar til den næste vinterpakke.

Folketinget har masser af vigtige opgave at løse, og det er derfor min holdning, at det her folketingsvalg bør udskydes til næste år og afholdes inden grundlovsdag. Vi synes ikke, at lovforslaget løser nok problemer. Regeringen har indtil nu ikke villet hjælpe kommunerne med de stigende energiregninger. Enhedslisten har forgæves rejst kravet under forhandlingerne. Hvorfor ikke hjælpe de kommuner, der rammes af de høje gaspriser? Det gælder f.eks. Viborg, Svendborg og Holbæk, og der kunne sikkert nævnes mange flere kommuner. Der er kommunale institutioner, som har gasopvarmning, og det er altså lidt svært bare at skrue ned for temperaturen i en vuggestue. Velfærden bliver undergravet, når finansministeren lukker øjnene for problemerne. Lovforslaget har til formål at sikre husstande og virksomheder forudsigelighed og tryghed, mens kommunerne efterlades i utryghed. Er det 1,5 mia. kr., som kommunerne skal hjælpes med for at holde kommunerne skadesløse for de energiomkostninger? Det synes jeg kunne være væsentligt at få afdækket.

Lovforslaget forsøger at løse problemer også for lejere i almene boliger, lejere i privat udlejning og i andelsboligforeninger, og som det fremgår af høringssvarene er det i et vist omfang håndteret i lovforslaget. Men der er altså det dilemma, at man både kan flytte fra en udsat energiregning og også kan flytte ind i en bolig med en udsat energiregning. Det er et problem, og det synes jeg ikke vi er kommet frem til den fulde løsning på. Vi har også et problem omkring varmepumper på abonnement. Det skal så håndteres, hvordan det sikres, at der ikke er nogle, der bliver ramt skævt.

Indefrysningsordningen kan hjælpe nogle husstande og virksomheder, men den kan altså også gældsætte nogle af de familier og enkeltpersoner, der har den dårligste økonomi. Hvis man er på overførselsindkomst, er det ikke altid, man lige kan gå ud og tage et arbejde. Er man invalidepensionist, førtidspensionist eller pensionist på grundydelsen, ender man jo med den her ordning i den situation, at man, hvis man tilfældigvis bor i et område, der opvarmes ved hjælp af gas, får en ny gæld. Derfor har Enhedslistens tilgang ved forhandlingerne været, at det sådan set var bedre at hæve den grønne check, så man gav de mennesker med de laveste indtægter et ekstra skattemæssigt fradrag.

Omstilling er utrolig vigtig, og det er så også berørt i den aftale, vi har her. Det er altså en omstilling – kan man sige – på 250 mio. kr. i fjernvarmepuljen og 60 mio. kr. til afkobling af gas og omstilling fra gas. Det er sådan set vigtige penge til nogle puljer, som vi har en lang og god erfaring med, og det kan godt vise sig, at vi kommer frem til, at vi skal finde ekstra penge til den omstilling.

Hvis man ser på de støtteordninger, vi har lavet, har vi varmechecken, som gav 2,4 mia. kr. i varmehjælp, og så gav den 250 mio. kr. til omstilling, fordi Enhedslisten ville det. Nu har vi så her en vinterpakke, som giver knap 5 mia. kr. i hjælp og 310 mio. kr. til omstilling. Vi skal altså nå frem til noget, der er større, og det er derfor Enhedslistens holdning, at vi skal have en beskatning af overnormale profitter, som kan give et langt højere bidrag til det, og som kan gøre, at vi i langt højere grad kan hjælpe danskerne end det, vi står med i dag.

Vi ser frem til forhandlinger om en overbygning på denne vinterpakke, og vi stemmer for lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til hr. René Christensen fra DF. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Hvad tænker ordføreren for Enhedslisten, når han siger overnormal profit?

Ordføreren.

Man må konstatere, at Mærsk har haft et vildt godt regnskabsår med meget store ekstraindtægter på fragtrater. Hvis man kigger på energisektoren, er der jo nogle, som ikke er blevet belagt med øgede omkostninger, bare fordi energipriserne er steget. Altså, ejer man en stor vindmøllepark, er driftsomkostningerne ikke højere, men den strøm, man kan sælge, kan være til en langt højere pris, medmindre man har en lang kontrakt på det, man sælger.

Jeg er meget spændt på, hvad EU kommer frem til. Og jeg har noteret mig, at man f.eks. i Tjekkiet er begyndt at sige, at der skal være en maks.-grænse for, hvad energi må koste, og at de går ind i, at der skal være et maks. på, hvad man må tjene. Og jeg må sige, at vi i mange år har haft nogle lave energipriser i Danmark, og det er sådan set også blevet trykket ned af, at vi har haft så meget vedvarende energi, og nu har vi så en mangelsituation, hvor systemerne i EU faktisk presser elpriserne op. Det er helt urimeligt.

Er der en anden bemærkning? Det er der. Værsgo, hr. René Christensen.

Tak for det. Jamen sådan opfatter jeg egentlig også overnormal profit. Altså, man tjener noget ekstra, på grund af at man er i en særlig situation. Men det gør staten jo også. Hvis man går ind under § 38 i finansloven, kan man se, at staten budgetterer med i 2023 at få overnormal profit i forhold til moms, og det er jo selvfølgelig, fordi alting stiger. Når vi går ud og køber, er der en moms på 25 pct. på alle varer, og dermed går staten fra at have budgetteret med i 2022 at have en indtægt på 250 mia. kr. til at få en indtægt på 268 mia. kr., altså 18 mia. kr. mere i indtægt. Er det også en overnormal profit, som staten får her, og som selvfølgelig skal tilbage til danskerne?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Altså, man kan godt kalde det en overnormal profit. Lige hvordan vi skal bruge pengene, vil vi meget gerne forhandle om. Altså, vi har sådan set været åbne over for, hvad det er for et redskab, vi skal bruge til at føre nogle penge tilbage. Der er ikke noget, der er helligt for os. Det her med at nedsætte elafgiften er ikke på vores ønskeliste, men når det er noget, man kan håndtere på en hurtig måde, var det det, som blev grebet i den her aftale. Men vi er sådan set åbne over for også at se på, om ekstra momsindtægter fra staten kunne være noget, man kunne bruge som et redskab til at hjælpe danskerne igennem det her. Vi har ingen barrierer. Vi ser på den samlede løsning, og hvem det er, man hjælper.

Den næste korte bemærkning er til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for at rejse nogle forskellige problemstillinger. Jeg vil ikke dykke ned i det med det kommunale, men i det med de ekstraordinære profitter. Nu nævnte ordføreren Mærsk, og vil ordføreren også kompensere virksomhederne, når de har røde tal? Jeg arbejdede bl.a. i Mærsk i flere år, inden jeg blev valgt ind her, og der var kun røde tal. Hvad gør man der? Mange medarbejdere blev fyret. Vil Enhedslisten så hjælpe virksomhederne, når det går den gale vej?

Mit andet spørgsmål er i forbindelse med det, som blev sagt før fra Dansk Folkepartis side, nemlig at der er rigtig mange af de halvoffentlige selskaber, f.eks. forsyningsselskaberne, som tjener penge nu, og skal man gøre noget der? Eller hvad skal man gøre, når staten også tjener penge, f.eks. ved at være medejer af Ørsted?

Jeg kunne godt tænke mig, om ordføreren kunne nuancere det her syn på de ekstraordinære profitter lidt, og om man så skal hjælpe virksomhederne, når de ikke tjener penge?

Ordføreren.

Det kunne jeg godt svare grundigt på på 10 minutter, men nu skal jeg forsøge på 1 minut. Jeg synes, at det, som Mærsk har af årsregnskab og udsigt til af årsregnskab på grund af høje fragtrater, gør, at den beskatning, vi har på skibsfarten i Danmark, ikke er rimelig. Den skal ændres, så vi kan få en højere skatteindtægt. Med hensyn til forsyningsselskaberne er det jo komplekst. Når man i Aalborg har et kommunalt ejet kulkraftværk, som man gerne vil udfase, og hvor man i øjeblikket oplever at kunne sælge strøm fra til en høj pris, kan det jo være med til i det samlede billede at holde fjernvarmeprisen nede. Så det her er jo komplekst. Jeg er virkelig spændt på, hvad det er for en løsning, som klima-, energi- og forsyningsministeren kommer frem til. For vi har et samlet energisystem i Danmark, som er flettet rigtig godt sammen og med ejerskaber på kryds og tværs, og hvor nogle selskaber ejer flere dele af det hele, og derfor kan der godt være nogle selskaber, der bare kører på en god måde til gavn for borgerne, uden at der er overnormale profitter i den samlede koncern.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Så kunne man jo nuancere det med, at der også er rigtig mange energiselskaber, som har fastprisaftaler, og de tjener jo ikke nødvendigvis penge i det her, selv om priserne stiger, for de har lovet at levere over en lang årrække til en fast pris. Så spørgsmålet er, hvordan det her skal håndteres, også med virksomheder, og om man, hvis man vil have de ekstraordinære profitter, så skulle tage de halvoffentlige med, eller hvad man vil gøre. Der er mange spørgsmål, og det var også derfor, at vi ikke stemte for at give ministeren mandat til at tage til EU, for det er meget mere komplekst end bare at kalde det ekstraordinære profitter. Tak.

Ordføreren.

Jamen hvis man ikke vil give ministre mandat til at gå ned og afsøge løsninger, kan ministre jo ikke gøre noget, så der er det jo De Konservative, der har skuffet ved ikke at forfølge den mulighed for, at vi kunne gå ind og lave en beskatning de steder, hvor der er en overnormal profit i Danmark. Hvordan vi reder det ud, og hvordan det hele hænger sammen, skal vi jo have afdækket. Men der må altså være nogle, som tjener ekstra på grund af fossile energikilders stigende pris, og som ikke bare skal have lov til at beholde det. Så vi ser frem til, at ministeren kommer retur med en god løsning.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Enhedslisten mener, at det skal være et system, som beskatter bagudrettet, dvs. opgøres, når indtægtsåret er færdigt, eller om det skal være en løbende beskatning, så det bliver en beskatning på omsætning.

Ordføreren.

Jeg vil gætte på, at det først overordnet handler om, at man har det fulde overblik, fordi vi har nogle energiselskaber, som agerer flere steder samtidig, og der er det rimeligt nok, at man kigger på det som et hele. Vi har også nogle gode andelsejede energiselskaber i Danmark, som varetager andelshavernes interesser. Og der kan jo sådan set være en måde, man håndterer det på, hvor man kan sige: Nå, men de havde en indtægt, der var temmelig høj, i ét hjørne, men de fik udlignet det sådan, at det var til gavn for forbrugerne. Der kan også være kommunale selskaber, der har den samme tilgang, og vi har et fjernvarmesystem, som skal hvile i sig selv.

Så det her er noget, som er komplekst, og jeg glæder mig til at se, hvad det er, ministeren kommer med af danske løsninger, når vi har fået afklaret, hvad det er, EU tillader. Den rækkefølge er vi nødt til at have. Det er jo ikke mig, der er minister, så det har ikke så meget at sige, hvad jeg har på ønskelisten, men jeg har bare noteret mig, at der er nogle overnormale profitter, som vi skal beskatte.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, for det er jo et problem, hvis der nu er en, som har nogle vindmøller, som får et godt år nu, som så kan se, at der er et stort overskud, og som så vælger at bruge de penge til måske at investere i to vindmøller mere, indgår kontrakter på dem, og man så bagefter kommer og siger til folk: Prøv at høre her, du skal betale skat af den indtægt, du har fået. Og så er svaret: Jamen jeg har jo indgået kontrakter, hvor jeg bruger de penge til at betale for nogle nye vindmøller, og det vil sige, at jeg ikke har den likviditet til at betale det her. Og så kommer han jo i problemer både over for dem, han har indgået kontrakt med, men også over for sin bank, og han risikerer så at gå konkurs.

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at der er visse dele af energisektoren, der kører på 5-årige kontrakter, og det må vi kigge på. Jeg tror, det er noget enklere at lave nogle beskatninger af den fossile energi; det er mit udgangspunkt. Og så er det jo vigtigt, at vi også får de der kæmpe fortjenester på fragtrater til havs beskattet på en ordentlig vis. Det er jo ikke vilde beskatninger, Enhedslisten foreslår i sit udspil. Vi kunne faktisk godt doble det op, og så havde vi så 60 mia. kr. i stedet for 30 mia. kr.

Så vidt jeg kan se, er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, men jeg skal lige være sikker. Det er korrekt, at der ikke var flere. Tak til Enhedslistens ordfører. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll. Velkommen.

Energikrisen raser, som ingen havde forudset, men allerede sidste år i november fremsatte Det Konservative Folkeparti et beslutningsforslag, B 39, om, at vi skulle tage hånd om de stigende energipriser, sikre forsyningen og sætte tempo på udbygning af vedvarende energi med en national handlingsplan. Det afviste regeringen og støttepartierne desværre, selv om det nu ellers bare var en invitation. Hvis vi var gået i gang med at forebygge energiprisstigninger og var gået i gang med udbygning af VE, havde vi måske ikke stået i en lige så slem situation i dag. Vi havde måske været lidt bedre forberedt. For energipriserne stiger, og det er jo både, fordi vi har en fossilflation, når vi er gået fra det fossile og over til vedvarende energi, en klimaflation på grund af de voldsomt stigende fødevarepriser forårsaget af tørke, ødelæggelse og pres på landbruget, og vi har en grønflation med stigende priser på særlige metaller og råvarer, som man har brug for i den hastige udbygning af vedvarende energi. Samtidig er der en kæmpe knaphed på vedvarende energi på grund af naturlige årsager eller klimaforandringer med mindre vand i Norge og Sverige og mindre vind, og investeringerne har stået noget stille de sidste par år, bl.a. i forbindelse med usikkerheden om tariffen for at koble sig til elnettet for en VE-producent.

Men ingen havde forudset, at Rusland ville invadere Ukraine så voldsomt og brutalt og så vedvarende. Krigens rædsler ser vi dagligt i nyhederne, og vores børn vokser nu op med billeder af krig nærved og med flygtninge i Danmark. Vi står imod Rusland, og det bliver vi ved med, og det koster på flere måder. Konkret står vi nu med de meget høje energiregninger, særlig på gas, fordi vi er bundet af import af naturgas fra Rusland, som er forbundet med resten af Europa. Og særlig i går blev vi igen bekræftet i, hvordan energi og sikkerhed hænger sammen.

Regeringen forsøgte at afdæmpe problemet med de høje varmepriser med en energicheck, en varmecheck, og den var jo noget problematisk af tre årsager. Først og fremmest tog den jo lang tid. Det blev vedtaget i februar, og der gik 6 måneder, før borgerne egentlig fik nogle penge. Den ramte også ret skævt ved at bruge BBR, og den har hverken givet billigere varme, mere varme eller grøn varme. Med den såkaldte vinterhjælp, som vi behandler nu og her, har vi alle sammen trukket i nødbremsen, fordi det er en meget alvorlig situation. Det er for at bremse, at borgerne nærmest får et granatchok, når de ser på energiregningen. Nu kan regningen udskydes, men den bliver selvfølgelig ikke mindre af den grund. Men vi i Det Konservative Folkeparti er glade for noget, vi har fået med i aftalen, og som vi har kæmpet for, også sammen med Venstre, og det er, at elafgiften nu er nedsat fra at være EU's højeste pris til EU's mindstepris. Det er nærmest med en faktor 8, nemlig fra 69,7 øre til 0,8 øre, og det var jo noget andet end regeringens seneste tiltag på 0,4 øre, for det batter ikke ret meget.

Vi er også glade for, at træpiller nu inkluderes i forslaget. Borgere, som bruger træpiller, blev helt glemt med varmechecken. Skrotningsordningen er også øget, og det er helt okay, at der kommer mere til børne- og ungeydelsen, så især de arbejdende børnefamilier får en hjælpende hånd til husholdningen, som kan være vanskelig at finansiere med en inflation på 8 pct. Det drejer sig også om mere fjernvarme ved at øge puljen med i alt 250 mio. kr. og et øget tilskud til afkobling fra gasnettet. Det skal være billigere og mere grønt at være dansker, og vi skal være uafhængige af russisk gas. Men vi har stadig væk en kæmpe udfordring med at få udbygget fjernvarmen og med manglen på arbejdskraft og administrative benspænd, og det skal vi blive ved med at arbejde for at imødegå.

Det er også vigtigt, at vi nu får udskudt Energinets varsling af transmissionstariffen, for dårligere timing for at lancere en stigning skal man lede længe efter. Vi er med denne aftale enige om, at vi kan spare 1 pct. på store dele af statens drift. Så tak for dette samarbejde. Vi i De Konservative formoder nu, at diskussionen om, hvorvidt man kan effektivisere staten med 0,4 pct. i det offentlige budget, nu må være lukket.

Så med det her forslag har vi trukket i bremsen, men vi stopper ikke her. Det Konservative Folkeparti arbejder hårdt for, at den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi accelereres, og der er brug for, at vi nu får tænkt på tværs og får fjernet politiske og administrative benspænd. Vi skal styrke innovation, og de grønne virksomheder skal komme på banen, samtidig med at vi tager hånd om borgernes behov. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Det er jo helt åbenlyst, at det med elafgiften på ingen måde er nok. Og derfor synes jeg også, det virker lidt vildt at være så optaget af det her med varmechecken uden at have et svar at levere i forhold til størrelsen af det beløb, der faktisk kan hjælpe de mennesker, der har brug for det. Nedsættelsen af elafgiften her kommer jo ikke til på nogen måde at være nok for dem, der har mærkbart brug for det.

Og hvis vi lytter til økonomerne, er der flere vigtige pointer. Vi skal ikke skyde med spredehagl, for hvis vi bare sender et kæmpebeløb ud til alle mulige, kan det puste til inflationen. Det skal være fuldt finansieret. Og derfor må jeg sige, det undrer mig, at Konservative går mod konservative i andre europæiske lande og ikke vil bakke op om regeringens mandat i fredags. For indefrysningsordningen og de andre tiltag kommer ikke til at være nok.

IMF peger endda også på, at flere tjener penge på den krise, vi er i, og at det er med til at puste priserne op. Det ansvarlige vil da være at tage pengene derfra og føre dem tilbage til befolkningen. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor Konservative ikke vil bakke op om det.

Ordføreren.

Jamen jeg ser, det var en kommentar. Det var ikke noget spørgsmål.

Fru Victoria Velasquez.

Jo, hvorfor vil Konservative ikke bakke op om det? Altså, det er da underligt, når vi ser, at konservative ledere andre steder i verden allerede har besluttet det eller direkte foreslår det, og når vi ser, at flere, som Konservative plejer at lægge sig op ad – bl.a. IMF – adresserer en kritik af, at der er nogle, der tjener penge på det og puster priserne op. Hvorfor vil Konservative ikke tage ansvar og sige: De skal selvfølgelig bidrage til, at vi kan lave en hjælp, som rent faktisk batter noget.

Så det er jo konkrete spørgsmål i forhold til noget af det, ordføreren kom ind på i sin tale, og noget konkret, som handler om, at Konservative ikke har bakket op om regeringens forhandlingsmandat. Det synes jeg da er åbenlyst at vi får svar på.

Ordføreren.

Nu kom spørgsmålet, men før var det en vurdering og en analyse af vores holdning. Der var ikke noget spørgsmål i det, ordføreren først sagde. Jeg lyttede efter det, men nu kom spørgsmålet, nemlig hvorfor vi ikke gav mandat til det.

Det gjorde vi ikke af flere årsager. For det første har vi hele tiden sagt – og det blev også sagt allerede tidligere i foråret – at energi er et nationalt anliggende, og det går vi også ind for. For det andet er vi jo også enig i, hvordan vi skal håndtere krisen. Og vi er også imod, hvis Kommissionen begynder at omfordele – der var rigtig mange uklarheder om hele problematikken – og også, hvis EU begynder at opkræve skatter. Derfor fandt vi ikke, det var nødvendigt at gå den vej.

Det skyldes også, at vi i den økonomiske situation, vi står i, kan løse de her ting selv, og det med, hvordan vi også netop nu kan hjælpe med at styrke børne- og ungeydelsen, synes vi bl.a. også er rigtig godt. Så det er ikke rigtigt, at vi kun taler om elafgiften. Det er jo bare noget, der på tværs hjælper alle – også dem, som har meget høje varmeregninger, som ikke kom med i aftalen om varmechecken. Det er derfor.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I et tidligere spørgsmål til en anden ordfører spurgte ordføreren, om man også ville give hjælp til virksomheder, når det går den anden vej, altså når de oplever kritiske situationer, eller når de har underskud. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke hun synes, at et fleksibelt arbejdsmarked som det danske er en hjælp til virksomheder. Vi har jo verdens mest fleksible arbejdsmarked, hvor betaling fra første dag til ledige mennesker, der bliver fyret på grund af krise, er overtaget af samfundet og de ansatte selv via deres kontingent til a-kassen.

Jeg vil også spørge, om ikke uddannelse af medarbejdere, som staten betaler i vid udstrækning; om ikke en skat på kun 4 pct. til Mærsk, der har et trecifret milliardbeløb i overskud – og det gælder endda, uanset om det er gode eller dårlige tider – og om ikke f.eks. den særlige ordning, vi har, hvor Mærsks ansatte, når de sejler på internationale have, stort set er skattefritaget, er en hjælp til virksomheder. Og hvis ikke det er det, hvad er det så?

Ordføreren.

Det er jo helt korrekt, at vi i Danmark har et stærkt uddannelsessystem, og det nyder virksomheder og alle offentlige institutioner selvfølgelig godt af. Vi har også et arbejdsløshedssystem, men udkommet kan jo på ingen måde måle sig med den løn, man får, når man er ansat. Det er klart. Og det er ikke altid nemt at gå ud og skifte job, når man står og har brug for det i nedgangstider. Der er jo virksomheder inden for visse brancher, der går ned, og hvordan er det så, man gør det?

Vi har et stærkt sikkerhedsnet generelt, men der er jo også rigtig mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Så det er ikke kun virksomhederne, der ligesom, kan man sige, skummer fløden, ved at vi har et stærkt uddannelsessystem. Man kan ikke sige, at det kun er derfor. Altså, uddannelsessystemet er noget, der kommer os alle til gode på alle måder.

Hr. Christian Juhl.

Jo, men jeg kender ikke nogen andre lande, hvor virksomhederne har så let adgang til arbejdskraft og så let adgang til også at lade arbejdskraften gå over på dagpenge – jeg er i øvrigt glad ved, at Konservative synes, at dagpengene er for små; det må vi have gjort noget ved sammen – og hvor man har så lav en skat på søfarten, både for de ansatte, men også for A.P. Møller - Mærsk, nemlig på 4 pct. ud af en milliardomsætning, der har tre cifre. Hvis det ikke er en hjælp for virksomhederne, så ved jeg ikke, hvad det er. Det er nok det land i verden, der giver den største hjælp til erhvervslivet via de her ordninger – også i de gode tider.

Ordføreren.

Ja, vi er et mindre land, og vi har altid været gode til at omstille os og være agile. Der er jo andre, der går hen og ser på, hvordan vi er organiseret i Danmark – bl.a. franskmændene, der gerne vil lave om på deres system, hvor det har været meget, meget svært at afskedige folk, hvis de først er på en kontrakt. Og derfor er der også mange, der står uden for kontrakter.

Vi har et rigtig godt arbejdsmarkedssystem i Danmark, og jeg vil lige minde om, at vi Konservative altså ikke går ind for at øge dagpengene. Vi har en kæmpe udfordring med, at vi ikke har arbejdskraft nok. Så derfor skal der klart være et incitament til, at man finder et job og også på flere måder kan omskole sig, så vi får et større arbejdsudbud.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Danmarksdemokraterne, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Velkommen.

Tak. Det her lovforslag er jo en udmøntning af aftalen om vinterhjælp, en aftale, som vi i Danmarksdemokraterne er en del af, og derfor kan jeg allerede nu afsløre, at vi støtter lovforslaget. Baggrunden er jo, som også andre har nævnt, at der er voldsomt stigende energipriser og en generel stigende inflation, som medfører, at der er høje priser på rigtig mange ting. Det gør, at rigtig mange har svært ved at få enderne til at nå sammen. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi politisk handler på det.

Det er ikke sådan, at vi fuldstændig kan fjerne de høje priser, men vi kan hjælpe ved at tage toppen af dem og gøre det lettere at komme igennem det for danskerne og virksomhederne. Derfor var målet i forhandlingerne også for Danmarksdemokraterne, at det ikke blot skulle være en låneordning som den, vi behandler i det her lovforslag, men også skulle være en reel håndsrækning til danskerne, så det ville være lettere for dem at betale deres regninger.

Derfor er vi også specielt glade for, at det i et godt samarbejde med de andre borgerlige partier er lykkedes at få banket elafgiften i bund. Afgiften sænkes jo med 68,9 øre pr. kilowatt-time i 6 måneder i 2023, og det er klart, at når det kun er i 6 måneder, er det ret oplagt, tror jeg, at man, når vi kommer tættere på skæringsdatoen, er nødt til at tage bestik af, om ikke priserne stadig væk er ret høje. Derfor tror jeg også, at vi allerede nu kommer til at forholde os til, om vi ikke skal forlænge den periode. Men vi synes trods alt, det er rigtig positivt, at det lykkedes at komme igennem med det i de første 6 måneder. Så må vi jo efterfølgende se, hvad vi så gør.

Det konkrete i det her lovforslag er jo indefrysningsordningen, og det er altså, som det også er nævnt af andre, et loft over folks regninger, som folk får lov til at udskyde betalingen af til senere år. En tilsvarende ordning foreslås også med lovforslaget indført for virksomheder og for kulturelle institutioner og for foreningslivet, hvilket sådan set også er ganske positivt.

Men det er også vigtigt at understrege, at det er en frivillig ordning. Man kan lade være med at bruge den, hvis man ikke har behov for den, eller hvis man har det sådan, som jeg tror mange af os har det i Vestjylland, at man helst ikke vil have gæld, men gerne vil betale for sine ting. Men jeg tror også, at der er så mange, der vil blive så presset i den her situation, at de vil komme til at tage imod det her tilbud, selv om de egentlig helst ikke ville det, simpelt hen bare for at kunne komme igennem den her krise. Det er derfor også ganske fornuftigt, at ordningen er der, men også, at man nok skal lade være med at bruge den, hvis man ikke har behov for den.

Samlet set er det et kompromis, når man indgår en aftale, og vi ved godt, at vi med det her ikke løser hele problemet, men vi synes faktisk, det er et godt skridt i den rigtige retning, specielt fordi vi også får en stor luns med i form af en lavere elafgift. Og vi er, ligesom mange andre partier nævner i dag, indstillet på, at der godt kan komme flere initiativer, for selv om man har lavet en aftale omkring det her, der er fornuftig, betyder det jo ikke nødvendigvis, at vi er helt i mål med hele paletten. Men vi synes, det her ganske udmærket, og derfor stemmer vi for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne kvittere for, at partiet er med til, at vi f.eks. beskatter rige oliefonde, og at de penge nu kan bruges til at hjælpe de børnefamilier, som er hårdt ramt, og til den grønne omstilling. Vi synes jo, at der skal være meget mere af den retfærdige omfordeling. Jeg har et konkret spørgsmål i forhold til den her indefrysningsordning, og jeg vil høre, om ordføreren vil hjælpe med at få det båret ind. Vi er meget bekymrede for den her låneordning i forhold til nogle af dem, som har rigtig svært ved at få enderne til at mødes, og jeg ville høre, om ordføreren vil være med til at kigge på nogle forskellige forslag, og noget af det, vi kigger på, er bl.a. Ankestyrelsen. Sådan nogle tiltag kunne være, at man kunne sige, at dem, der klager over afslag på tilskud til forbrugsudgifter, får mulighed for at få deres sag hastebehandlet. Vil ordføreren hjælpe med, at vi får båret det frem og får det udmøntet?

Ordføreren.

Uden at kende forslaget i detaljer synes jeg faktisk, det lyder positivt. Det er altid godt, når man giver borgere en god klagemulighed, altså en god retssikkerhed – også gerne i den her situation – så man kan komme hurtigere igennem. For der kan godt være lange sagsbehandlingstider i klagesystemerne på mange forskellige områder, og mange gange kan det jo åbenlyst haste, f.eks. hvis man har en kæmpe elregning eller gasregning, man ikke kan betale. Så det vil vi se meget positivt på.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jamen det synes jeg er positivt. Det kan være, at vi kan sende det rundt til nogle af de andre ordførere også og så håbe, at vi på den måde kan skabe øget optimisme hos regeringen i forhold til at få de her forslag med. Så vil jeg også bare kvittere for, at man i partiet bakkede op om det mandat, som blev givet til regeringen i fredags, så vi har mulighed for fuldt finansieret at kunne lave noget ekstra akuthjælp til dem, der har rigtig meget brug for det.

Ordføreren.

Tak for det. Det var mest en kommentar til mit svar på det første spørgsmål, så jeg har ikke sådan lige yderligere at bidrage med.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare lige høre ordføreren om noget. Hvis borgerne står derude og ikke kan betale deres regning nu, fordi de simpelt hen ikke har rådighedsbeløbet til det, kan de nu få en låneordning, hvor der også bliver pålagt en rente på 2 pct. for en privat borger, mens renten er lidt over 4 pct. for en virksomhed, og regningen skal så bare betales senere. Får man så et større rådighedsbeløb, eller får man et mindre rådighedsbeløb? Bliver man ikke bare fattigere som borger og som virksomhed ved at benytte sig af den her ordning, og hvordan i alverden kan man kalde det en hjælpepakke?

Ordføreren.

Det, hr. René Christensen refererer til, er jo regeringens udspil, som alene indeholdt en låneordning, altså udskydelsen af elregningen. Men hr. René Christensen ved jo også godt, at vi gik til forhandlingerne med det samme mål om, at det skulle være en lavere regning for danskerne, og det er trods alt lykkedes at komme med i det her kompromis, netop fordi elafgiften bliver sænket til EU's minimumssats. Så det er ikke en låneordning, som jeg også nævnte i min tale ikke ville være nok, men det er trods alt et godt skridt i den rigtige retning, at man får sænket elafgiften. Skulle vi så gøre mere? Ja, bestemt, og det havde vi sådan set også et fælles mål om i den blå blok, men vi har bare valgt at se det på den måde i Danmarksdemokraterne, at det her trods alt er et godt skridt i den rigtige retning, og derfor er vi med i den her aftale.

Hr. René Christensen.

Nu er det jo lovforslag nr. L 212, vi har her. Vil det sige, at Danmarksdemokraterne synes, at det er et skridt i den rigtige retning, at borgerne står med en regning, de ikke kan betale i dag, og at de så kan få lov til at betale den i morgen, men så skal de bare betale 2 pct. mere? Er det en god ordning, som hjælper danskerne, som er presset nu, at de kan udskyde en regning, de har svært ved at betale nu, og så kan betale den senere? De kommer altså til at skylde staten penge, og så skal de betale et større beløb tilbage. Mener Danmarksdemokraterne, at det er at hjælpe danskerne, at de får øget deres gæld i stedet for at få mindsket deres gæld? For det er jo konsekvensen.

Ordføreren.

Spørgeren er jo en erfaren mand i forhandlinger herinde. Det ved jeg, for jeg har selv været til rigtig mange sammen med ham. Man kan jo ikke kun se på ét initiativ i en aftale, som mit parti ikke har spillet ud med. Det er regeringens initiativ, og når man indgår et kompromis, får man noget, og man giver noget – der er plusser på vægtskålen, og der er minusser på vægtskålen. Vores ønske var ikke den her låneordning. Vores ønske var at gøre regningen mindre, altså en reel håndsrækning til danskerne, og det har vi fået ved at få sænket elafgiften for 3,5 mia. kr. Det er det, vi tager som den positive del af den her aftale. Så er det andet jo regeringens ønske, og sådan indgår man jo kompromiser her i Folketinget. Så det med en låneordning er altså regeringens ønske og ikke Danmarksdemokraternes.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Betyder det så, at Danmarksdemokraterne stemmer nej til lovforslag nr. L 212? Jeg må indrømme, jeg synes, at der er noget her, der er fuldstændig skørt. Jeg tror nok, at det i de flestes ører, men måske ikke ordførerens, lyder lidt underligt – især for et parti, der slår sig op på at ville noget godt for landområderne. Jeg har i de seneste måneder modtaget rigtig, rigtig mange elregninger fra Sparkøbmænd rundtomkring i Danmark, som simpelt hen ikke ved, hvor de skal finde pengene henne, som simpelt hen ikke ved, om de skal lukke, eller om de skal holde åbent og tage den risiko for fremtiden. Det er en forøgelse på flere hundrede procent på elregningen. Der er Danmarksdemokraternes svar til dem, at de kan få lov til at udskyde det og så lige få 4 pct. oveni. Vil det, må jeg spørge hr. Dennis Flydtkjær om, gøre, at der kommer flere købmænd i landområderne, eller vil det gøre, at vi får flere konkurser? Og så vil jeg gerne lige høre, om man stemmer for det lovforslag, som man siger man har lavet aftale om.

Ordføreren.

Man skulle nogle gange tro, at mikrofonen ikke rigtig virker her på talerstolen, men spørgsmålet kan jo skyldes, at formanden for Dansk Folkeparti først ret sent kom ind i Folketingssalen. Jeg har jo lige svaret på præcis det samme spørgsmål fra hr. René Christensen. Vi synes, at det her er et skridt i den rigtige retning, og jeg tror egentlig også, at man i Dansk Folkeparti skal prøve at finde ud af, hvad kursen skal være, for i går indgik Dansk Folkeparti en aftale om psykiatrien, hvor man sagde, at en lille aftale omkring psykiatrien er bedre end ingen aftale. Det kan jeg så forstå ikke gælder på det her område. Det er jo præcis det, der er mit svar. Man får ikke alt, når man laver en aftale. Det her er ikke det, der løser alting for danskerne, men vi får sænket elafgiften for 3,5 mia. kr., hvilket der ikke var lagt op til i det oprindelige udspil fra regeringen. Det synes jeg da egentlig er ganske fornuftigt og noget, man godt kan stå på mål for.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror ikke, det er mikrofonen, der er noget galt med. Jeg tror, at det er hr. Dennis Flydtkjærs ræsonnement. Altså, for et parti, der siger, at man gerne vil være der for landområderne, og at man gerne vil gøre noget for virksomhederne og borgerne uden for de store byer, er svaret på elregninger, der er flere hundrede procent højere, end de var for et år siden, at folk får lov til at udskyde betalingen af regningen og så lige betale 4 pct. mere i rente. Det giver da ingen mening. Hvor er det, vi skal hen med Danmarkdemokraternes projekt? Man siger et og vil gerne have folk til at tro, at man hjælper udkantsområderne, og så sidder man og laver aftaler herinde, hvor man bare øger regningen.

Ordføreren.

Der er tale om en frivillig udskydelse af regningen, og spøjst nok lagde jeg mærke til, at da vi kom med et udspil om, at vi ville sænke elafgiften og fjerne momsen på elregningen, gik der 2 dage, og så kom Dansk Folkeparti med en tro kopi af det. Så vi har sådan set været ganske enige på det her område. Nu prøver man så på at tillægge mig regeringens politik, men det her er Danmarksdemokraternes forslag, og det tror jeg faktisk danskerne er kloge nok til at vide at det er. Men når man indgår en aftale på Christiansborg, indgår man kompromiser. Jeg ved godt, at det er svært for Dansk Folkepartis formand at indgå i sådan noget, men det er faktisk lykkedes at komme igennem med en sænkelse af elafgiften for 3,5 mia. kr., altså en reel håndsrækning til danskerne. Det er trods alt en smule mere, end det er bare at stå uden for aftalen og stå og råbe i Folketingssalen.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen. Velkommen.

Den opmærksomme lytter har nok med de spørgsmål, der er blevet stillet, lagt mærke til, at vi ikke er en del af den her aftale, og vi er i hvert fald ikke en del af L 212. Nogle har kaldt det at tisse i bukserne, men det er det faktisk ikke engang, for det, man gør her, er, at de danskere, som har det økonomisk rigtig svært og er trængte, og særlig de virksomheder, som har det rigtig svært og er trængte, nu kan udskyde deres problem i en årrække. Men det er ikke gratis. Så dem, der har svært ved at betale deres regninger i dag, får endnu sværere ved at betale deres lån, fordi de også bliver forrentet, når man låner pengene af staten. Derfor må vi sige, at den her del af aftalen, vinterhjælpepakken, forstår vi simpelt hen ikke. Det kan ikke være en hjælp at sige til mennesker: I har ikke rådighedsbeløbet til at betale jeres regninger nu, derfor får I lov til at udskyde dem og betale en væsentlig højere regning senere.

Derfor bliver vi nødt til at sige, at når man laver hjælpepakker til virksomhederne, kan man godt lave noget, hvor man giver likviditetstilskud og andet, og man kan udskyde noget, men når man tilskriver en rente på over 4 pct., vil jeg bare sige, at den lille købmand, som står derude, har slukket for køleskabet, og han står derude og kigger på sin forretning, og han har næsten også slukket lyset derude, for han eller hun har simpelt hen ikke den mulighed. Hvad er det så, der sker? Der sker sådan set bare det, at den her energikrise bliver til en helt anden type af krise, for ude i lokalsamfundene lukker købmanden, og når købmanden lukker, begynder de andre også at få det rigtig svært, og så er man sådan set i gang med at lukke provinsen ned. Det at lave et lån med over 4 pct. i rente er ikke den vej, vi skal.

Samtidig må man kigge på de familier, som er allerhårdest ramt. En del danskere kan selvfølgelig godt klare det her, for rigtig mange danskere har en opsparing, men der findes faktisk nogle derude, der ikke har opsparing. Der findes rigtig mange pensionister, som står derude og har deres grundbeløb og en lille smule ATP, og det er fuldstændig ligegyldigt for dem, om de skal betale den regning nu, eller om de skal betale den om et år eller to eller tre år; de kan ikke betale regningen, for de bruger deres rådighedsbeløb hver eneste måned. Derfor tror jeg ikke, at dem, der står heroppe og siger, at det er en god aftale, forstår, hvad det er for et pres, man sætter de her mennesker under, og det, vi frygter i Dansk Folkeparti, er, at den her energikrise ender med at blive en social krise. For nogle af de her mennesker giver op. Nogle af de her mennesker er altså også børnefamilier, og jeg ved godt, at man har lagt noget ind omkring børnecheck og andet, men det er jo ikke det, der redder dem, når vi ser de regninger og den størrelse, som de har.

Derfor er vi forundret over, at man vil være bekendt at komme med en aftale her, selv om den er på lidt over 4 mia. kr., og så kalde den en hjælpepakke. Den hjælper måske nogle nede i et hjørne, men den hjælper ikke danskerne, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte lovforslag nr. L 212, og vi kommer til at stemme imod den, for det her er ikke en hjælpepakke; det her er en pakke, hvor man skubber nogle udfordringer, danskerne har, og så tjener man endda på det med en rente på 2 pct. for borgerne og en rente på 4,4 pct. for virksomhederne. Det er ikke i orden.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Vi står i en meget alvorlig situation: Varmeregningerne og elregningerne er eksploderet, og det betyder, at nogle private risikerer at skulle gå fra hus og hjem, og at butiksejere risikerer at skulle dreje nøglen om. Derfor skal der gøres noget.

Jeg vil godt lige her indskyde, at jeg synes, det er vanvittigt, at vi i 2022 har en elproduktion, som afhænger af vejret, altså at vores forsyningssikkerhed afhænger af, om det blæser eller regner. Krisen er blevet udløst af krigen i Ukraine og gasforsyningen, det er klart, men grundlaget for, at vi har problemerne, er jo, at vi har gjort os afhængige af energikilder, som vi ikke har kontrol over, uden at have en backup. Det gør os skrøbelige, og hvis noget går galt, risikerer vi, at priserne stiger voldsomt, og hvis endnu mere går galt, risikerer vi et decideret blackout. Nu har vi fået de høje priser, og vi må håbe, at det ikke bliver værre, så vi kommer ud i en egentlig forsyningskrise.

Så vil jeg godt kritisere hastebehandlingen her. Nu står vi igen og skal behandle et lovforslag, den her gang i løbet af kun 2 dage, og jeg ved godt, at der er nogle, der forestiller sig, at der bliver udskrevet valg i næste uge, og gerne vil have det her igennem, men mig bekendt er der ikke udskrevet valg, og det her er jo ikke et problem, der er opstået inden for de sidste 14 dage; det har vi vidst i mange måneder. Så derfor kunne man eventuelt have handlet tidligere, som vi ikke står på bagkant af situationen.

Hvad angår vinterpakken, er vi ikke med i aftalen, og det er vi ikke, fordi vi gerne havde set, at der var nogle permanente løsninger og ikke kun det her midlertidige, som indgår. Det er fint nok, at man kan udskyde regningen i ½ år, men det løser jo ikke problemet, det udskyder det kun. Men det er klart, at når vi står i den her meget alvorlige situation, vil vi, hvis vi kan gøre noget, som kan løse det på kort sigt, selvfølgelig gerne være med til det, og derfor kommer vi også til at stemme for det, så vi ikke risikerer, at folk skal gå fra hus og hjem i hvert fald nu. Men vi havde gerne set, at man havde gjort nogle mere permanente tiltag med at sænke elafgiften og fjerne afgifter og andet, vi kom til forhandlingerne med, men det lykkedes os ikke at komme igennem med det.

Så vi støtter lovforslaget. Vi havde gerne set, at det var bedre, men vi bakker op om det.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke flere ordførere fra partierne, men hr. Morten Messerschmidt vil gerne på som privatist.

Tak, formand. Jeg har fulgt debatten både i salen og lidt på afstand, og jeg synes, der er et spørgsmål, som står tilbage relativt ubesvaret, nemlig det forhold, at der ikke er nogen ordførere, overhovedet, der har reflekteret over, hvad baggrunden for de voldsomme priser, vi oplever for tiden, er, hvad angår både varme og el. Det siger sig selv, at krigen i Ukraine, de ulykkelige omstændigheder, der sker uden for landets grænser, er stærkt bidragende, men der er heller ingen tvivl om, at den høje momssats og de høje afgifter, som gør, at staten virkelig kan skumme fløden, betyder rigtig meget for den armod, som mange mennesker ude i samfundet oplever. Allerede det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat, budgetterer med et overskud på momsen på 19 mia. kr. – 19 mia. kr.! – og så laver man en hjælpepakke, som man kalder det, hvor man sender 4 mia. kr. tilbage, og det er ovenikøbet med en model, hvor man siger til de tusindvis af danskere, som i øjeblikket må frygte at gå fra hus og hjem og skal sidde og overveje, om det skal være elregningen eller madregningen, de betaler i den her måned: I kan få lov til at udskyde den vanvittig høje elregning, men I kan ikke få lov til at undgå at betale for elafgiften, for gasafgiften eller for momsen, for det skal i statskassen, og hvis ikke I betaler til tiden, skal der også renter på – 2 pct. for borgere, 4 pct. for virksomheder.

Er det en hjælpepakke, eller er det en boksehandske til et blåt øje? Jeg er ikke i tvivl. Og jeg er ikke tvivl om, at mange danskere vil reagere og vil protestere imod den hån, som Folketingets flertal i øjeblikket viser i forhold til den alvorlige situation, ganske, ganske mange befinder sig i. Ja, så sænker I elafgiften med virkning fra nytår. Gad vide, hvor mange danskere der sidder derude og er en lille smule bekymret for, hvordan julen skal blive i år, og gad vide, hvor mange børn, der sidder rundt om spisebordet derhjemme og hører mor og far tale om, om man skal flytte, om der er råd til julegaver, og om man overhovedet har råd til at leve.

Jeg troede egentlig, den her regering havde sat sig for at være børnenes regering, men det kan man så være fra nytår, kan jeg forstå. Så må vi jo håbe, at folk kommer igennem julen, men ellers kan de bare tage et lån, ikke sandt? Jeg håber, I skammer jer. (Første næstformand (Karen Ellemann): Jeg skal lige bede ordføreren om at blive stående og i øvrigt huske det der med den direkte tiltale.) Nå ja, jeg håber, at de ærede medlemmer skammer sig. (Første næstformand (Karen Ellemann): Det er modtaget. Det er i hvert fald korrekt formuleret.)

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

»Jeg håber, at de ærede medlemmer skammer sig«. Jeg synes, at ordføreren glemmer en ting, måske endda den væsentligste årsag til, at det er så skørt, som det er, med de her høje priser. Det er EU's fuldstændig vanvittige prissystem på energi, som gør, at man regulerer efter den dyreste energiform på markedet i EU. Sådan nogle ting skal man vel have lavet om. Vi kunne måske endda have halveret energipriserne i Danmark, hvis ikke vi var bundet til sådan nogle aftaler.

Ordføreren.

Det er ikke et område, jeg er særlig meget inde i, men hvis hr. Christian Juhl mener det – vi plejer jo at kunne forenes i en kritisk tilgang til EU-spørgsmålet – så er det noget, jeg meget gerne vil undersøge nøjere. Det med EU er jo altid så bøvlet, fordi regeringen plejer at sige ja til en hel masse ting, som man så kommer hjem med, og så fortæller man om, hvor fantastiske de er, og så er det ret ofte, at det viser sig at være knap så fantastisk i virkeligheden. Så hvis Enhedslisten og Dansk Folkeparti i deres EU-modstand kan forenes om at få lavere elafgifter ad den vej, er der ingen modstand herfra.

Hr. Christian Juhl.

Nu prøver vi i første omgang at se, om ikke EU kan finde ud af, at man i hvert fald skal anbefale skat på overnormale profitter. Det er en del af det. Men den anden del af det er den reguleringsmekanisme, som er i EU. Den er fuldstændig meningsløs. Man siger, at hvis gassen er den dyreste form, tager man udgangspunkt i priserne for gas på alle energiformer, selv om nogle af dem er billigere. Og det går jo ikke. Så jeg er enig i, at vi skal prøve at forklare nede i Bryssel, at der er noget galt med det her system.

Ordføreren.

Jeg tror, vi skal gøre det sådan, at først får vi en anden regering, og derefter kan hr. Christian Juhl og jeg tage til Bruxelles og ordne den anden sag.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, kan jeg give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Jeg vil gerne starte med faktisk at takke ordførerne og dermed erklære mig uenig i hr. Morten Messerschmidts lange svada mod alle de mangler, man måtte forstå der har været i de forskellige ordførertaler, herunder hans egen ordførers tale. Jeg synes faktisk, at hans egen ordfører holdt en udmærket tale og stillede nogle udmærkede spørgsmål, men han må altså nu se sig desavoueret af sin egen partiformand. Det overlever han jo nok.

Europa er ramt af en alvorlig energikrise. Krigen i Ukraine har skabt øget usikkerhed om energipriserne, og de høje priser forventes desværre at fortsætte. Derfor har regeringen med opbakning fra Folketinget besluttet at tage en række målrettede tiltag, der skal afbøde konsekvenserne af de høje energipriser.

Regeringen foreslår en indefrysningsordning, der lægger et loft over energiregningerne. Ordningen er en del af aftalen om vinterhjælp, der skal ruste Danmark til den kommende vinter. Med ordningen kan man som kunde bede sit energiselskab om at få indefrosset en del af regningen – det er den del af regningen, der ligger over et fastlagt loft på el, gas og fjernvarme. Det skal give familier og virksomheder en sikkerhed omkring energiregningerne i en tid, hvor de kan virke uoverskuelige.

Regeringen ønsker med forslaget for det første at hjælpe bredt i samfundet uden at puste til inflationen og for det andet at fastholde incitamentet til at komme væk fra gassen, spare på strøm og varme og flytte energiforbruget til de timer, hvor det er billigst og grønnest. Den grønne omstilling er stadig den bedste løsning på de høje energipriser. Det er afspejlet i vinterhjælpepakken, hvor der afsættes væsentlig flere midler til fjernvarmepuljen. Det understøtter en hurtigere udrulning af grøn fjernvarme i Danmark.

Indefrysningsordningen indebærer en pligt for energivirksomhederne til at tilbyde indefrysning til de kunder, der er i et direkte kundeforhold med energivirksomhederne. Forslaget har tæt sammenhæng med det lovforslag om indefrysningsordningen, som erhvervsministeren har fremsat. Indefrysningsordningen gælder både husholdninger og virksomheder. Kunderne kan få indefrosset den del af regningen, der overstiger loftet for el, gas og varme. Loftet er fastsat til 0,8 kr. pr. kilowatt-time for el og til 5,84 kr. pr. kubikmeter gas. Loftet sættes for den rå el- og gaspris, dvs. uden tariffer, afgifter og moms. For fjernvarmen sættes loftet i forhold til prisen inklusive afgifter, tariffer og moms. Udgangspunktet for beregningen vil være fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber. Den anderledes opgørelsesmetode skyldes særlige forhold for fjernvarme. Regningerne kan indefryses i en periode på 12 måneder, hvorefter der er 1 års afdragsfrihed. Kunderne kan derefter vælge at afdrage den indefrosne regning over 4 år. Det giver en god mulighed for at fordele de forventede høje energipriser ud over en længere periode. Ordningerne skal implementeres i tæt samarbejde med energiselskaberne. Der nedsættes derfor et implementeringsudvalg med løbende inddragelse af brancheorganisationerne.

Vi går en udfordrende vinter i møde, hvor vi desværre må forvente fortsat høje energipriser, og vi ser samtidig også en meget høj inflation. Der er ingen nemme løsninger på hverken energikrisen eller inflationen, men med forslaget om en indefrysningsordning ønsker vi at give danskerne en budgetsikkerhed i en usikker tid. Vi ønsker at give familier og virksomheder en vished om, hvad de kan regne med at skulle betale for energi hen over efteråret og vinteren, og vi ønsker at gøre det muligt at gemme de ekstraudgifter til senere.

Som nævnt er forslaget en del af vinterhjælpepakken. Den skal hjælpe borgere og virksomheder igennem vinteren, men vi er også bevidste om, at der kan være behov for endnu mere hjælp. Derfor følger vi situationen nøje, og vi er parate til at tage flere værktøjer i brug, hvis det skulle blive nødvendigt. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er altid et problem, når vi har sådan nogle hastelovbehandlinger og vi skal klare det hele på, ja, for kort tid, må man sige. Jeg synes, vi har et lille dilemma omkring, om ikke der skal indføres en bagatelgrænse. Nu giver vi borgere og virksomheder en ret til en indefrysningsordning, men der kan jo være nogle, som ender på et ret lille beløb. Og så skal de forskellige energiselskaber håndtere en eller anden meget lille gæld, og der kunne det måske give mening, at man giver de selskaber kompetence til, at de kan sige: Håndteringen af den lille gæld er så omfattende i administration, at vi hellere vil sløjfe gælden end at inddrive den. Og der synes jeg, at det skal afklares i udvalgsbehandlingen, om ikke det giver mening, altså for ikke at lave for meget bureaukrati. Har ministeren en holdning til det?

Ministeren.

Det er ikke et spørgsmål, vi har analyseret nærmere, men lad os se nærmere på det i udvalgsbehandlingen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det lyder godt. Så er der et større problem, som vi ikke kom i mål med under de her forhandlinger. Og det er sådan set det, at kommunerne bliver belastet på deres økonomi, ved at der er en energiregning, der er større. Der var altså ikke lydhørhed under forhandlingerne til at løse det problem nu. Har regeringen en plan for, at vi kan få håndteret det rimelig hurtigt, sådan at vi ikke undergraver velfærden ude i kommunerne?

Ministeren.

Økonomiforhandlinger mellem stat og kommuner er jo ikke noget, der foregår i mit ministerie, og i særdeleshed ikke noget, der foregår i forbindelse med den her konkrete aftale. Så det skal jeg nok ikke svare på her.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når man får lov til at udskyde betalingen af sin regning, skubber man problemet foran sig, men det er selvfølgelig, fordi folk har nogle betalingsvanskeligheder i den periode, der er nu, fordi priserne er blevet så høje. Jeg tror, at rigtig mange i går og i forgårs oplevede det, at de fik et brev fra deres elselskab, hvori der stod, at prisen på transport af strømmen vil svinge i løbet af døgnet. De skriver bl.a. også, at det, i takt med at vores samfund bliver mere og mere elektrificeret og flere af os får elbiler og varmepumper, er nødvendigt, at vi udnytter elnettet optimalt, og derfor har Forsyningstilsynet givet mulighed for, at priserne for transport af strøm kan afhænge af, hvornår på døgnet man bruger den. Det tror jeg at de fleste danskere har oplevet.

Nu kan man så se, at prisen stiger markant særlig der, hvor vi bruger meget strøm, altså mellem kl. 17.00 og kl. 20.00. Der kommer prisen helt op på 1,83 kr. pr. kilowatt-time. Mener ministeren ikke, at man politisk burde kigge på, om det er lige nu fra den 1. januar, at det skal træde i kraft? Det er til de private husholdninger. Så er det faktisk også sådan ... Tiden er gået, jeg tager det i anden runde.

Ministeren.

En del af aftalen er jo netop, at Energinet skal se på en tarifnedsættelse, og det foregår selvfølgelig efter de gængse procedurer, der er, hvor Forsyningstilsynet skal ind over det.

Mere generelt må jeg sige, at jeg godt vil tage afstand fra den der meget nedladende måde at omtale mennesker, der i det her land kan have behov for at tage lån, på. Det er muligt, at ordføreren ikke mener, at han repræsenterer mennesker, der kan have behov for at smøre nogle udgifter ud over længere tid, men jeg tror, at de fleste af os andre kender folk, der har brug for det. Jeg har ikke selv betalt alting kontant i hele mit liv og kommer nok heller ikke til det i resten af mit liv. Det er vel meget naturligt og meget godt, at man kan tage et lån, hvis man er i en hårdt trængt økonomisk situation – og at kalde det at tisse i bukserne og den slags ting, som ordføreren gør, synes jeg i virkeligheden er ret nedladende over for de mennesker, som her får mulighed for at få en hjælpende hånd. Jeg ved ikke, om beskeden fra Dansk Folkeparti til de folk, der overvejer at tage imod den her ordning, er, at det skal de ikke gøre. Vil Dansk Folkeparti anbefale, at folk ikke gør det, fordi det bare er som at tisse i bukserne?

Hr. René Christensen.

Man kan i hvert fald sige, at deres regning bliver større af at låne, for ministeren har jo sørget for, at det også er rentebelagt. Ministeren svarer så ikke på det med, at når man nu sænker elafgiften, stiger transporten markant fra den 1. januar, nemlig til 1,83 kr. pr. kilowatt-time i tidsrummet fra kl. 17.00-20.00. Det æder jo fuldstændig den besparelse, der ligger. Det er for de private husholdninger. Så det bliver altså endnu dyrere at bruge el fra den 1. januar, selv om man gør det, man gør her.

Så er det faktisk også sådan, at fra januar kommer der også en afgift på procesenergi på 6 kr. pr. kilojoule for erhvervslivet. Det bliver også lagt oveni, og det er også en politisk aftale. Vil ministeren kigge på, om det er noget, der kunne udskydes til senere? Det har ikke noget med EU eller noget at gøre. Det er jo en dansk aftale i forhold til erhvervslivet.

Ministeren.

Hvis det ikke havde været så alvorligt, ville man jo more sig lidt over den dobbeltmoral, der ligger i, at Dansk Folkeparti gerne vil udskyde nogle af udgifterne for erhvervslivet, men for de danskere, der kan være hårdt ramt, er det det værste, man kan gøre. Jeg skal bare igen konstatere, at jeg synes, det er meget underligt, at Dansk Folkeparti i den grad taler ned til folk, og jeg kunne egentlig godt tænke mig et svar på spørgsmålet om – det får vi så ikke – om man vil anbefale danskerne at lade være med at tage imod den her ordning, og vil man sige til folk, der gør det, at det er dumt af dem, fordi det er ligesom at tisse i bukserne? Det er jo det, der er konklusionen på det, ordføreren siger.

Nu er det ministeren, der bliver stillet spørgsmål til, når man er i gang med en lovbehandling. Det er bare lige for at præcisere det. Men der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der er bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.