Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Lars Aslan Rasmussen. Velkommen.

Med dette lovforslag foreslås det at sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at 1.393 personer kan få tildelt et dansk statsborgerskab. I Socialdemokratiet mener vi, at personer, der har gjort deres pligt og levet op til betingelserne, naturligvis skal tildeles et dansk statsborgerskab. Derfor skal der lyde et stort tillykke til alle dem, som står angivet på dette lovforslag, og et varmt velkommen i vores fællesskab.

Vi stiller høje krav til personer, der ønsker at være en del af vores fællesskab, for det er helt afgørende, at man som nytilkommet i Danmark evner at vise, at man aktivt ønsker at være en del af Danmark. Det gør man eksempelvis ved at lære dansk, ved at få sig et arbejde og blive selvforsørgende og ved at bakke op om vores grundlæggende danske og demokratiske værdier.

På den baggrund er det meget vigtigt, at vi har et sæt stramme og klare regler på indfødsretsområdet, så der ikke er tvivl om, hvad vi fra Folketingets side forventer af de personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Og så er det ikke alle og enhver, der kan opnå dansk statsborgerskab, men alene dem, der har udvist flid og villighed til at blive en del af vores dejlige land. På denne baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Morten Dahlin. Velkommen.

Tak for det, formand. Det danske statsborgerskab er noget helt særligt. Det er noget unikt, og derfor er det heller ikke noget, man pr. automatik skal have ret til, for det danske statsborgerskab er ikke en rettighed. Det er en gave, men en gave, man skal gøre sig fortjent til. Måske er den, der i danmarkshistorien har beskrevet det om danskhed, Danmark og det danske folk bedst, i virkeligheden Grundtvig, der er i midten af 1800-tallet sagde:

»Til ét folk de alle høre,/som sig regne selv dertil,/har for modersmålet øre,/har for fædrelandet ild«.

Det, Grundtvig gjorde der, som egentlig var ganske klogt, både skrevet og sagt, var, at han etablerede, at Danmark og det danske folk rent faktisk var en reel ting. Altså, Danmark var ikke bare en tilfældig plet på landkortet. Han sagde også meget klart, at det danske folk faktisk er noget, man kan blive en del af, også selv om man ikke er født som dansker i Danmark. Og så tilføjede han, at vi selvfølgelig også som samfund har mulighed for at stille krav, eksempelvis at man skal have øre for modersmålet, altså at man skal kunne tale dansk, og at man skal have ild for fædrelandet, at man skal acceptere de grundlæggende værdier i vores samfund.

Det var klogt skrevet af Grundtvig, og i virkeligheden er det den grundsætning, der har guidet den politik, Venstre fører, både på indfødsretsområdet og på udlændingeområdet helt op til i dag. Så det, Grundtvig skrev tilbage i midten af 1800-tallet, var klogt, og derfor støtter vi også, at der bliver stillet kontante krav til dem, der ønsker at blive en del af den danske familie. Man skal kunne sproget, man skal holde sig på den rigtige side af loven, man skal være i beskæftigelse, man skal bidrage til samfundet, og man skal opfylde en række, synes vi, fair og klare krav, hvis man har det der ønske om at komme ned på kommunekontoret og hente det rødbedefarvede pas.

Derfor var vi også sidste år med til at indgå en aftale med regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om nye regler for at opnå dansk statsborgerskab. Det er en aftale, vi i Venstre var glade for; det er vi sådan set stadig væk. Vi havde selvfølgelig ønsker i forhandlingerne om et endnu bedre resultat, f.eks. en samtalebaseret model, som den tidligere minister ad flere omgange afviste. Det kan være, at den nye udlændingeminister er mere positivt stemt; det vil jeg håbe. Men det var en aftale med klare Venstreaftryk, eksempelvis at indfødsretsprøven nu indeholder et klart og tydeligt fokus på danske værdier.

Det, vi behandler i dag, er så et lovforslag, hvor stort set alle de personer, der er optaget på lovforslaget, er optaget efter de nye regler, og det er positivt, for vi går som sagt ind for, at man skal have mulighed for at kunne blive en del af det danske folk, men at der samtidig skal stilles krav, hvis man gerne vil være det. Men lever man så op til de krav, ja, så synes vi til gengæld også, at man skal have tildelt det danske statsborgerskab. At gøre de her folk til danske tager vi jo så et skridt nærmere ved at førstebehandle lovforslaget i dag, og derfor vil jeg gerne på Venstres vegne sige stort tillykke til dem, der nu er et skridt tættere på at kunne kalde sig selv for danskere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak. Nogle gange kan det slå en, hvordan en på papiret ret almindelig forårsdag i maj ikke bare er så triviel og normal alligevel, for det er den her dag ikke. Tværtimod er det en glædens dag for de mange mennesker, der får statsborgerskab i Danmark, og for os, der i forvejen allerede har et dansk statsborgerskab, for vores fællesskab bliver i dag beriget med topmotiverede mennesker, som har knoklet for at nå hertil. Derfor vil jeg også gerne starte med at sige et kæmpestort tillykke til de mange, der nu fuldt fortjent får dansk statsborgerskab.

Jeg kan kun forestille mig, hvordan de her mennesker har knoklet og nok også glædet sig til den her store dag. Jeg ved, at vejen ind i det danske fællesskab er en lang og ofte krævende opgave, og mange af de godt 1.400, der nu får tilkendegivet statsborgerskab, ved jeg har knoklet for at leve op til nogle strenge og hårde krav, som et flertal af partierne her på Christiansborg har stillet. Med flid og gåpåmod har folk lært det danske sprog, lært om den danske historie, den danske kultur, deltaget aktivt i samfundet og bestået indfødsretsprøven. Kæmpestor respekt herfra til alle de mennesker, der har brugt tid og kræfter, som det jo kræver at blive en del af det danske fællesskab, og hvor er det glædeligt for os alle sammen. Men det er selvfølgelig særlig glædeligt for de mange mennesker, som nu får dansk statsborgerskab, for Danmark er et rigtig dejligt land at være statsborger i. Socialistisk Folkeparti stemmer for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Susan Kronborg. Velkommen.

Mange tak, formand. Indledningsvis vil jeg sige tillykke til de kvinder, mænd og børn, som har opfyldt alle de svære krav og nu er kommet på lovforslaget. Det giver så også anledning til at overveje den retssikkerhedsmæssige situation. Som man ved, indeholder den her nye indfødsretsaftale, som blev indgået sidste år, en opdeling af ansøgere, godkendte ansøgere, i landegrupper, og det vil sige, at man særskilt har udskilt godkendte ansøgere, som kommer fra muslimske lande. Vi har jo også, da denne aftale blev indgået, vidst, at den indfødsretsaftale er en affyringsrampe for et muligt ændringsforslag, hvor man så lægger de muslimske ansøgere i deres eget lovforslag, som så også som konsekvens betyder, at vi risikerer, at der er nogen, der nedstemmer det udskilte lovforslag, som kun indeholder de muslimske ansøgere.

Det er så et problem, fordi det fremgår af statsborgerretskonventionens artikel 5, at man ikke må afgøre statsborgerskab på baggrund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, og ministeriets jurister har selv vurderet, at staten rent faktisk kan ifalde erstatningsansvar ved en opdeling af lovforslag om indfødsretsmeddelelse efter lande eller områder, og det er altså forudsat, at et flertal konsekvent stemmer nej til lovforslag med ansøgere fra MENAP-lande. Disse personer vil altså kunne rejse et erstatningskrav mod Danmark for at handle i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Vi er i Radikale Venstre selvfølgelig rystet over selve indfødsretsaftalen, og vi bliver ved med at arbejde for, at man overholder retsprincipper og de konventioner, som vi selv har indgået. Vi mener ikke, at skatteyderne skal ulejliges med at betale erstatning via fælleskassen.

Endelig vil jeg tilføje, at der desværre er et oprydningsarbejde, som jeg er noget skuffet over ministeren ikke har foretaget. Der mangler begrundelse ved afslag i henhold til statsborgerretskonventionens artikel 11, og det gælder også afslag fra Indfødsretsudvalget. Ministeren ved, at der i udvalget stemmes imod ansøgere grundet deres religion eller oprindelsesland, og det er altså i strid med artikel 5, og ministeren ved, at der ved afslag fra Indfødsretskontoret eller udvalget ikke i alle tilfælde orienteres om forelæggelse for Indfødsretsudvalget eller mulighed for indbringelse for de ordinære domstole. Så spørgsmålet er selvfølgelig, om ministeren agerer efter forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt eller i det hele taget bekymrer sig om forvaltningsloven.

Så må jeg minde ministeren om noget. Det har jo vist sig, at når et flertal skifter ved et folketingsvalg, kan der pludselig opstå et flertal, som går op i, om forvaltningsloven er overholdt.

Men i hvert fald tillykke til dem, som nu ifølge dette lovforslag rent faktisk er godkendte statsborgerskabsansøgere, og vi støtter selvfølgelig indfødsretsmeddelelsen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Pernille Skipper. Velkommen.

Jeg er helt ny ordfører på området, ligesom ministeren er helt ny, så det er første gang, jeg får lov til at stå her og sige tillykke med statsborgerskabet til de mange mennesker, der er på det her lovforslag. Det er jeg oprigtigt både stolt af og glad for jeg har fået lov til. Som hr. Carl Valentin sagde, er det en vigtig dag for de mange mennesker, og jeg glæder mig over, at der ikke går så lang tid, før vi skal trykke på den grønne knap, og at det så bliver fuldstændig endegyldigt. Jeg tror, at det bliver et lettelsens suk, man så så småt kan høre rigtig mange steder rundtomkring i landet. For alt for mange af jer, der står på det her lovforslag, har vejen hertil været for lang og for besværlig og fyldt med snubletråde, og derfor skal der virkelig streg under det store tillykke.

Diskussionen om indfødsret er jo grundlæggende et spørgsmål, der handler om demokrati og om, hvad man anser et demokrati som værende. En meget stor gruppe borgere i Danmark har ikke et statsborgerskab, selv om de bor her og har levet her i mange år, måske flere årtier, ja, måske hele deres liv. Selv om de betaler deres skat, selv om de er med i forældrebestyrelsen, når de går til håndbold i hallen sammen med alle os andre, handler ind de samme steder som alle os andre og skal blive gamle på de samme plejehjem som alle os andre, er de ikke fuldgyldige medlemmer med retten til også at præge vores samfund. Der er flere ordførere, som har sagt det før. Hr. Lars Aslan Rasmussen sagde: Velkommen i fællesskabet. Der ligger underforstået i det, at før i dag var I ikke med. Hr. Morten Dahlin sagde, at nu bliver man en del af det danske folk, og deri ligger underforstået, at man ikke er en del af det, når man bor her uden statsborgerskab. Det siger jo rigtig, rigtig meget om, hvad det her betyder.

Jeg tror ikke på, at man bliver en god samfundsborger, en god bidrager til fællesskabet af at kunne citere Olsen-banden-film i statsborgerskabstester eller af at give hånd til borgmestre. Man bliver fuldgyldigt, demokratisk medlem af et samfund, medborger, hvis man bor, lever og vokser op i et land, hvor man også kan se og mærke, at frihed og demokrati gælder i praksis for alle, ikke kun for nogle. Vi snakker meget om danske værdier herinde, særlig når det handler om indfødsret, men det kniber lidt med at praktisere det. Fundamentet for demokratiet er, at rettigheder er objektive, de gælder alle, uanset om det er mennesker, man kan lide eller ej, om man er enig med dem eller ej, og det er altså beskæmmende at høre, hvordan flere og flere stemmer i debatten omkring statsborgerskab anser det som en fornem gave og mener, at det er helt okay, at der ligger en politisk afvejning bag, hvem der nu er værdig, og hvem der ikke er værdig, hvem der er de rigtige, og hvem der er de forkerte.

Jeg har altid vidst, at processen var sådan, og det at blive en ny indfødsretsordfører genføder noget af forargelsen over, hvordan den er, hvor vanvittigt det egentlig er, at man kan søge dispensation, og det bliver der også lagt meget vægt på i den nyeste aftale om indfødsret, altså at man jo altid kan søge dispensation. Men hvis man får en bøde eller der sker et eller andet i ens liv, skal man ud og bogstavelig talt fedte for en flok folketingsmedlemmer for at se, om man kan få dem overbevist om, at man skal have en chance til, og om, at man skal have lov til at være medlem af det samfund, som man ellers lever og bor og er i, og have de samme rettigheder, som alle andre har. Så skal din fremtid, din mulighed for noget så afgørende som at stemme til folketingsvalg lige pludselig afgøres af, om hr. Lars Aslan Rasmussen har fået sin morgenkaffe eller ej og derfor er enten i godt eller dårligt humør.

Antallet af borgere i dette land uden fuldgyldige rettigheder vokser, det bør det ikke, for det får man ikke et sammenhængende samfund af, det får man A- og B-hold af, det får man det modsatte af integration af, det får man fremmedgørelse af.

Men jeg vil dog igen sige alle jer, der har opnået det her statsborgerskab, et rungende tillykke. Det er meget, meget dybfølt, og jeg håber også, at I vil bruge jeres nyerhvervede ret til at stemme til også at sørge for, at vi forhåbentlig en dag kan komme et sted hen, hvor lidt flere får lov til at være fuldgyldige medlemmer og påvirke vores danske samfund.

Tak til ordføreren. Jeg vil også minde om det her med brugen af direkte tiltale, også når man henvender sig til en gruppe, som ikke deltager i debatten, for der må man heller ikke bruge direkte tiltale.

Der er en kort bemærkning til ordføreren. Det er til hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak for ordførertalen, og velkommen til indfødsretsområdet. I ordførertalen ligger der en stor kritik af, at der er et politisk element i at gøre folk til danske statsborgere. Men det er jo en udløber af grundloven. Det står sådan set i grundloven, at man tildeler statsborgerskab ved lov. Konstruktionen med Indfødsretsudvalget har jo fandtes, lige siden den første formand for Indfødsretsudvalget satte sig i stolen. Det var i øvrigt Grundtvig. Så det er jo en hæderkronet dansk tradition og i øvrigt også en grundlovssikret proces, hvordan man tildeler statsborgerskab. Derfor kunne det være interessant at spørge, om Enhedslisten går ind for, at statsborgerskab ikke er noget, der skal tildeles ved lov, men bare noget, der skal ske pr. automatik. Det var spørgsmål et.

Spørgsmål to er, om Enhedslisten mener, at man kan begå en forbrydelse som udlænding i Danmark, der er så voldsom, at man skal udelukkes fra nogen sinde at kunne få dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg synes, at det afgørende er, at det, når det afgøres, om man tildeles statsborgerskab eller ej, sker på baggrund af objektive kriterier fuldstændig som enhver anden funktion i det danske samfund, enhver anden afgørelse, altså at det er lige for alle. Og det, der er problemet med den proces, der er herinde, er jo, at det ikke er helt objektive kriterier, selv om der er nogle aftaler om, hvad man kigger på, og hvad man ikke kigger på. Vi har også set flere eksempler i fuldt offentlige debatter, hvor medlemmer af Folketinget har udtrykt, at ja, det er f.eks. afgørende, hvilken religion et menneske har. Det er jo ikke et objektivt kriterium. Det synes jeg er beskæmmende. Og ja, jeg kan godt se, at der kan være ting, der gør, at man kan være udelukket fra at få statsborgerskab. Det vigtige er, at det er objektive kriterier.

Hr. Morten Dahlin.

Tak for svaret. Mener ordføreren og mener Enhedslisten, at hvis en udlænding kommer til Danmark og begår en af de mest voldsomme forbrydelser, man kan tænke sig, altså en voldtægt, så skal vedkommende stadig væk have mulighed for at blive dansk statsborger?

Ordføreren.

Som sagt mener jeg ikke, at man bare skal have adgang til dansk statsborgerskab, uanset hvilken kriminalitet man begår. Jeg mener, at der sagtens kan være et vandelskrav. Enhedslisten arbejder på, at det bliver markant lettere end med de nuværende regler, men vi har ikke et sæt regler liggende i skuffen, som vi håber på hr. Morten Dahlin vil kunne blive overbevist om. Vi arbejder for at kunne gøre det nemmere, også for nogle af de borgere, som har begået mindre former for kriminalitet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Velkommen til ordføreren. Jeg synes, det sådan er en anelse plat at sige, at man får statsborgerskab, alt efter hvilken kaffe jeg drikker – nu drikker jeg i øvrigt te, men det er også ligegyldigt. Men jeg bruger faktisk meget tid på at læse de der sager. Ordføreren vil opdage, at der er enormt meget læsestof i det. Og at man i Socialdemokratiet kan have en holdning til, hvad der skal dispenseres for i forhold til kriminalitet, synes jeg sådan set er helt fair.

Jeg vil også sige, at jeg heller ikke synes, det er i orden, at ordføreren siger, at det for at blive dansker kommer an på, om man ved noget om Olsen-banden, for ordføreren ved udmærket godt, at hvis der står noget om Olsen-banden, er det, fordi man skal kunne afkode det og får et hæfte, man kan læse, så man kan vise, man kan dansk.

Så det har ikke noget at gøre med, at man skal op i nogle spørgsmål om Olsen-banden; det er noget med, at man læser en tekst og så viser, at man kan forstå den. Jeg synes, at det der bidrager til mere splittelse, end det er nødvendigt.

Ordføreren.

Jeg er glad for at høre, at Socialdemokratiet mener, at man for det første bruger meget tid på de enkelte sager, og at man for det andet forsøger at gøre det ud fra nogle gennemskuelige, objektive krav. Problemet er, at det kan borgere udenfor jo ikke gennemskue. Man kan jo ikke vide, hvad det er, der afgør det. Det er ikke til at gennemskue, fordi det er op til nogle enkelte folketingsmedlemmers vurderinger i et lukket udvalg. Jeg beklager over for ordføreren, hvis jeg blev for grov eller for plat, men ikke desto mindre er det et uigennemskueligt system, som kræver en vis mængde held – for at sige det mildt – for at få en dispensation.

Jeg mener ikke, at de statsborgerskabstest, der bliver gennemført, er udtryk for danskhed eller noget andet. På trods af min opvækst her med jyske rødder og alt muligt andet og lang uddannelse kan jeg selv have svært ved at få krabbet mig over grænsen i de der statsborgerskabstest hvert eneste år. Jeg synes ikke, det er et udtryk for danskhed.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Nej, det var heller ikke, fordi jeg blev sådan fornærmet på den måde, men det her er noget, man bruger ret meget tid på, så det handler ikke om kaffe. Og jeg synes egentlig, det er fair nok, at man har forskellige holdninger til, hvorfor det er, man skal dispensere. Det er jo folk, der får dispensation, vi snakker om; det er jo ikke de generelle regler, for de er ret tydelige, synes jeg.

Når ordføreren siger det der med, at hun heller ikke selv kan tage den der test, så er det, fordi ordføreren går ud fra, at man tager den på nettet. Kan ordføreren ikke bekræfte, at når man skal svare på de her spørgsmål, ligger der et hæfte ved siden af, som man kan læse, så man faktisk får de her spørgsmål, fordi man skal vise, at man kan snakke og forstå dansk, hvilket vel er fair nok, når man skal være dansk statsborger?

Ordføreren.

Jeg er heller ikke afvisende over for, at man kan have en eller anden form for sprogkrav, men det er der jo også. Hr. Lars Aslan Rasmussen kan jo så udlægge formålet med statsborgerskabstesten, som hr. Lars Aslan Rasmussen vil, men det ændrer jo ikke på, at der også er spørgsmål i testen, som skulle være udtryk for danske værdier og alt muligt andet.

Og så må jeg rette hr. Lars Aslan Rasmussen. Altså, de objektive kriterier ligger jo i ansøgninger. I forhold til dispensationssagerne er det jo ikke sådan, at du kan se, præcis hvad det er, der skal til, for at få dispensation. Det her område er fuldstændig og markant anderledes end al anden forvaltning, fordi det ligger i Folketingets politiske flertals magt og ikke i objektive kriterier at afgøre, hvem der får dispensation eller ej.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Det var egentlig noget, som ordføreren sagde, eller som ordføreren faktisk ikke sagde i svaret på spørgsmålet fra hr. Morten Dahlin. Jeg vil egentlig gerne følge op på det, for ordføreren siger til slut, at der er nogle mindre foreteelser , som ikke skal udelukke en fra at få et statsborgerskab. Mener ordføreren, mener Enhedslisten egentlig, at f.eks. voldtægt er en hård nok foreteelse til, at man skal miste retten til at få statsborgerskab?

Ordføreren.

Om voldtægt er en hård nok forseelse, tror jeg nok. Jeg har det som udgangspunkt sådan, at vi skal behandles ens som borgere i det her samfund. Det betyder jo, at hvis man begår en forbrydelse, også forfærdelige forbrydelser, skal man sigtes, tiltales og for en domstol, hvor en uafhængig dommer eller et nævningeting afgør, om man er skyldig eller ej. Så skal man have sin straf, og så skal man afsone. Og når man er færdig med at afsone sin straf, står man som alle andre borgere. Det er udgangspunktet.

Kan man så sige, at der er noget, der er så forfærdeligt, at man kunne forestille sig, at det ville udelukke nogen for evigt? Ja, det kan man måske godt. Vi har ikke sat grænsen et præcist sted, men vores udgangspunkt er jo klart, at du skal have den samme straf som alle andre i den samme situation, og dermed skal vandelskravet sættes meget højt.

Fru Mette Thiesen.

Jeg synes stadig væk ikke rigtig, ordføreren svarer på det, for det er jo egentlig et meget enkelt spørgsmål. Jeg er fuldstændig enig, når ordføreren siger det her med, at der skal være nogle foreteelser, som selvfølgelig gør, at man fortaber sin ret for altid, for det her handler jo ikke blot om kriminelle udlændinge – og i Nye Borgerlige vil vi gerne smide kriminelle udlændinge ud konsekvent og efter første dom. Men nu taler vi om statsborgerskab, og at man skal give nogen den allerfineste gave, vi kan give her i Danmark. Mener Enhedslisten, at voldtægt er så hård en forbrydelse, at det skal gøre, at man aldrig kan få statsborgerskab – ja eller nej?

Ordføreren.

Enhedslistens klare udgangspunkt er, at man skal behandles lige for loven. Sådan mener vi, muligvis i modsætning til Nye Borgerlige, at det bør fungere i et demokratisk samfund. Og det betyder, at alle skal have den samme straf for den samme forbrydelse og skal have den samme domstolsproces. Det betyder også, at vi ikke som udgangspunkt går ind for dobbeltstraf. Kan man så forestille sig meget, meget grove forbrydelser, som ville udelukke folk fra statsborgerskab? Det kan man muligvis, ja, eller en karensperiode, ja. Men vi arbejder konsekvent på at lempe de regler – også hvad angår kriminalitet – som et folketingsflertal har sat op i dag.

Tak til fru Pernille Skipper og Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth. Velkommen.

Tak, formand. Den her halvårlige debat om tildeling af statsborgerskab er en af mine yndlingsdebatter, hvis man kan sige det sådan, for på den ene side er jeg så utrolig glad og vil sige et kæmpe tillykke til de rigtig mange på det her lovforslag, som jo har taget Danmark til sig, som taler rigtig fint dansk, som har etableret sig, og for hvem Danmark nu er deres hjemland – det er jeg rigtig glad for. Men samtidig er der på den anden side desværre gang på gang rigtig mange på den her liste, som jeg er bekymret over, og som jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved hvorvidt burde være på den her liste.

Nu har vi jo en ny minister på området, og jeg håber, at ministeren vil nærlæse den rigtig gode aftale, som Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative lavede i april sidste år, med en masse forbedringer i forhold til reglerne for statsborgerskab. For godt nok er det ene og alene grundloven, der dikterer, hvem der kan få statsborgerskab i Danmark, og det er jo netop kun et flertal her i Folketinget, der kan give det, men vi sætter selvfølgelig nogle retningslinjer op i form af et cirkulære, som ikke er en lov, men et cirkulære, for, hvem der kan søge. For som Venstre siger: Det danske statsborgerskab er en gave. Det er ikke en ret.

Men der er jo så den lille problemstilling i forhold til det lovforslag, vi behandler lige nu, og den aftale, vi lavede i april sidste år, at på grund af at der er halvandet års sagsbehandlingstid, kommer dem, der lever op til den aftale, vi lavede, faktisk mig bekendt først på til efteråret. Det vil sige, at mange af dem, der er på det her lovforslag, ikke lever op til den aftale, som vi indgik. Bl.a. derfor har der på de sidste to lovforslag været en række personer, der har begået, hvad vi mener er alvorlig kriminalitet. De burde ikke være på lovforslaget. Derfor har vi de sidste to gange siden aftalen stemt gult, idet de nye regler først, lad os sige indirekte træder i kraft til efteråret.

Derfor har vi stillet en række spørgsmål til ministeren om, hvor mange på det her lovforslag der har begået kriminalitet. Vi har først lige – og det skal jeg ikke klandre ministeren for, for ministeren har kun været minister på det her område i nogle få dage – fået den oversigt for ganske kort tid siden, og jeg nåede lige at løbe den hurtigt igennem. Der er jo altså folk på lovforslaget her, som har fået domme for tyveri, våben, brud på restaurationsloven, domme for hæleri og tyveri. Så igen synes vi altså, der er for mange på det her lovforslag, der har begået kriminalitet, og nogle af dem vel at mærke uden først at have haft en karensperiode, hvor man så ikke kunne søge dansk statsborgerskab. Det synes vi er bekymrende. Så vi hælder meget imod igen at stemme gult.

Vi har prøvet at komme uden om at stemme gult ved at sige til den tidligere minister: Hvis vi kan få de sager, vi synes er bekymrende, over i udvalget og så stemme om dem individuelt der – selvfølgelig i fortrolighed – ligesom vi i forvejen stemmer om hundredvis, hundredvis af dispensationssager, kunne det faktisk være en mulighed for os for i Folketingssalen så at stemme ja, når det er sådan, at vi i udvalget først har haft mulighed for at stemme nej. For der er vi jo helt inde i grundloven: Det er et flertal i Folketinget, der skal stemme for. Så det at give individuel mulighed for afstemning i udvalget kunne være en vej til et ja, men det vil vi jo så tale med ministeren om. Det synes vi kunne være et rigtig godt kompromis.

Grundlæggende mener vi, at vi i udvalget skal stemme om alle sager. Det bakker regeringen og et flertal så ikke op om, men hvis vi bare kunne få lov til at stemme om de sager, vi synes er særdeles problematiske, især med folk, der har begået kriminalitet, synes vi som sagt, det kunne være et kompromis.

Så igen et stort tillykke til alle jer, der virkelig har taget Danmark til sig. Og til jer, der ikke har, ville vi ønske, at vi kunne sige nej.

Og så en lille påmindelse til ministeren: Ministerens forgænger har jo lovet aftalepartierne bag den nye aftale en revision med nogle små justeringer, og det håber vi også at ministeren snarest muligt vil indkalde til forhandlinger om, for så kan vi lave en god aftale endnu bedre. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Præcis som jeg lige påtalte over for Enhedslistens ordfører, gælder de samme regler for brug af direkte tiltale til grupper uden for forhandlingen. (Marcus Knuth (KF): Beklager). Sådan er det. Det er svært, men det kan lykkes. (Marcus Knuth (KF): Jeg håber, jeg lærer det en dag). Naturligvis. Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger.

Næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Søren Espersen. Velkommen.

Tak. Også jeg vil starte med at sige tillykke til dem, der har fået dansk statsborgerskab. De har jo søgt efter de kriterier, vi har – selv om vi ikke er helt enige i, hvordan det foregår.

Lovforslaget her drejer sig konkret om at tildele statsborgerskab til en lang række personer, men først vil jeg egentlig påpege, at statsborgerskab aldrig nogen sinde er en ret. Statsborgerskab er i vores øjne et privilegium og skal kun meddeles folk, der viser sig værdige til den gave, som det er at få dansk indfødsret, og som allerede er at betragte som en del af det danske fællesskab.

Lovforslaget her omfatter godt 1.300 voksne og knap 500 børn, som vil få indfødsret sammen med deres forældre. Det er for mange. Som lovgiver er jeg utilfreds med, at det ikke er muligt for mig at kontrollere alle, der står til at få statsborgerskab. Det var faktisk grundlovsgivernes hensigt, men det bliver jeg nu som folketingsmedlem berøvet. Det er skævt. Af de omfattede personer er et betydeligt antal personer fra de såkaldte MENAPT-lande, dvs. fra mellemøstlige og nordafrikanske lande plus Tyrkiet – lande i den islamiske verden. Gruppen omfatter ud over mennesker fra MENAPT-landene også statsløse.

I Dansk Folkeparti er vi ikke tilhængere af at smide statsborgerskaber ud til højre og venstre, herunder til de mange med islamisk baggrund. Vi ønsker ikke en islamisering af Danmark, og på den baggrund ønsker vi et loft over antallet af personer, der får statsborgerskab hertillands. Derfor ønsker vi samtidig at få oplyst, om nogle af de borgere, der søger fra vestlige lande, i virkeligheden har en MENAPT-baggrund. Man kan måske godt have et svensk pas, men være indvandrer fra Mellemøsten. Det er relevant at få oplyst.

Sluttelig vil jeg rose, at lovforslaget er udformet på en sådan måde, at ansøgerne er grupperet ud fra de lande, de kommer fra. Det er godt. Og det skal vi have mere af. Men eftersom vi i Dansk Folkeparti ønsker at forhindre, at Danmark bliver islamiseret, og i og med at lovforslaget rummer et alt for stort antal ansøgere, som det for os som lovgivere er umuligt at kontrollere, kan vi ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen.

Tak. Selv på en dejlig solskinsforårsdag som i dag kan det lovforslag, som vi netop står og behandler, ødelægge selv det bedste humør. For det er i dag, vi behandler den politisk bestemte massetildeling af statsborgerskaber. Det er en stor sammenblanding af mennesker, der fortjener det, og en stor del, som aldrig burde have det. Der er desværre lidt en politisk udbredt dovenskab, når det kommer til tildeling af statsborgerskaber.

I grundlovens ånd burde vi selvfølgelig som Indfødsretsudvalg tale med hver enkelt, og her skal dem fra de muslimske lande, som vi ved er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, selvfølgelig vælges fra til en start. Man skal leve op til de samme strenge kriterier, som er i cirkulæret i dag, men derudover burde de bedst kvalificerede komme til samtale. Herved ville vi have bedst mulighed for at udvælge de gode folk, som faktisk fortjener at blive danske statsborgere. Det ville helt automatisk nedbringe antallet til omkring 200-300 pr. år, men sådan er det desværre ikke i dag. I dag tildeles statsborgerskab i en håndevending, med bind for øjnene og som et stort bunkebryllup. Det er virkelig sørgeligt.

Siden den landsskadelige udlændingelov i 1983 er der uddelt over 253.226 statsborgerskaber og mange af dem til mennesker, der aldrig burde have haft det, og med dette lovforslag fortsætter man desværre med det. Her tildeles 1.393 personer og 490 bipersoner statsborgerskab. Sammenlagt er det 255.109 personer. Derudover kommer statsborgerskaber til udlændingenes børn, som ikke er regnet med i Danmarks Statistiks tal. Det er ret vildt.

De partier i salen her, der kommer til at stemme ja til det her lovforslag, skal vide, at knap hver fjerde, der blev dømt for voldtægt i Danmark i 2020, var udlænding, hvilket er en stærk overrepræsentation. MENAPT-kvinder og efterkommere udgør 2 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, men i statistikkerne over personer, der uden afbrydelse har modtaget kontanthjælp i 10 år eller mere, udgør de 20 pct. Selv om ikkevestlige efterkommere med dansk statsborgerskab kun udgør 2,8 pct. af befolkningen, udgør de 25,3 pct. af samtlige registrerede bandemedlemmer i 2020. Mandlige ikkevestlige efterkommere begår næsten halvanden gang mere kriminalitet end gennemsnittet blandt alle mænd i befolkningen. Og jeg kunne blive ved.

På det her lovforslag, som vi behandler nu, er der sammenlagt hele 341 fra de såkaldte MENAPT-lande, og fra de muslimske lande, som vi har dårligst erfaring med, er der 45 fra Tyrkiet, 70 fra Pakistan, 31 fra Irak, 31 fra Afghanistan, 31 fra Iran, 16 fra Somalia, 12 fra Marokko, 11 fra Syrien og hele 82 statsløse. Glidebanen fortsætter jo desværre.

Der er en stor del af de udlændinge, som vi har dårlige erfaringer med, der har fået og fortsat får dansk statsborgerskab. I Nye Borgerlige mener vi ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere eller efterkommere fra muslimske lande, hvor vi ved, at indvandrerne og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskerne, når de kommer hertil. Vi mener ikke, at dansk statsborgerskab skal tildeles lemfældigt, men med omhu, og til mange færre, end der bliver givet til i dag. Det skal kun være til de få, der virkelig har gjort sig fortjent til det.

Vi mener, at man skal have frataget sit tildelte danske statsborgerskab, hvis man begår kriminalitet og får en ubetinget frihedsstraf. Det er en vigtig del af den opgave, vi har påtaget os, nemlig at løse udlændingepolitikken fra bunden. Så på denne dejlige solskinsdag står vi i Nye Borgerlige selvfølgelig igen vagt om Danmark. Det er vores pligt, og det er vores ansvar at sikre, at Danmark også er dansk om 100 år. Det skylder vi vores børn og børnebørn. Derfor stemmer vi selvfølgelig nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkning til ordføreren. Næste ordfører er fra Frie Grønne. Velkommen til fru Susanne Zimmer.

Tak for det. Fra Frie Grønne skal der lyde et stort tillykke til de nye danskere. De fleste har nok følt sig danske længe, og nogle hele livet, men nu anerkender staten jer også som danskere – som endelig at være fuldgyldige medlemmer af fællesskabet. Det betyder, at vores nye statsborgere endelig kan deltage i demokratiet og stemme til folketingsvalg. Det betyder, at man med ro i maven kan køre bil, for en fartbøde vil ikke betyde, at hele fremtiden er ødelagt. Men kør forsigtigt alligevel.

Det er en demokratiets festdag i dag med mere inklusion og mere repræsentation, og det er noget, som vi i Frie Grønne kæmper for. Bare i går havde vi to forslag netop om inklusion og repræsentation i vores demokrati. Vi ved, at det ikke har været nemt at få et dansk statsborgerskab. Man skal leve op til ufattelig mange krav. Man må ikke begå fejl, og man skal konstant holde øje med nye regler, der bliver opdateret og vedtaget herinde. Det kan ikke have været en behagelig proces at have været igennem, og mange flere skulle faktisk have fået indfødsret. Men efter en lang kamp fortjener alle nye statsborgere, som kom igennem nåleøjet, et stort tillykke. Vores nye statsborgere kom i mål på trods af alle de forhindringer, der blev sat op på deres vej.

Men selv om vi i dag fejrer nye statsborgere, er der også en grå sky, som bevæger sig over den klare himmel, nemlig håndtryksceremonien. For danske borgere skal, for at de kan få et statsborgerskab, først igennem en ceremoni for officielt at være danskere. Som en sidste test ved sidste trappetrin øverst i pyramiden skal nye statsborgere nemlig nedværdiges: De skal tvinges til at give hånd til en borgmester, typisk af modsatte køn, og hvis man ikke vil give hånd, kan man ikke få statsborgerskab. Med sådan en test skulle man tro at alle ansøgere, som har søgt statsborgerskab i et frit og demokratisk samfund, snarere har søgt i et samfund præget af, hvad man kunne kalde sindelagskontrol, så det håber jeg vi snarest kan få lavet om på. Vores nye statsborgere skal vide, at de er blevet en del af et oplyst, demokratisk og tolerant samfund, og det troede jeg faktisk vi var enige om.

Endnu en gang tillykke og velkommen til de nye danskere. Frie Grønne håber, at vores nye statsborgere med alle de mange kompetencer, de har, vil bidrage til at gøre vores samfund endnu bedre. Frie Grønne støtter meddelelsen.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Nu kan jeg forstå på ordføreren fra Frie Grønne, at det er meget frygteligt, hvis man skal give hånd til en af det modsatte køn. Så det er egentlig et ganske enkelt spørgsmål herfra: Går Frie Grønne ind for ligestilling mellem kønnene? Altså, mener Frie Grønne, at kvinder og mænd er lige meget værd?

Ordføreren.

Det gør vi helt klart. Det her handler jo egentlig om, at det både er mænd, som ikke ønsker at give hånd til kvinder, og kvinder, der ikke ønsker at give hånd til mænd. Så det har ikke noget med ligestilling at gøre.

Fru Mette Thiesen.

Jo, det har alt med ligestilling at gøre, for hvad er grunden til, at man ikke vil give hånd som mand til en kvinde eller som kvinde til en mand? Det er et ganske, ganske enkelt spørgsmål, hvis man går ind for ligestilling mellem kønnene. Gør man det i Frie Grønne, kan det her umuligt være en problematik.

Ordføreren.

Vi går helt klart ind for ligestilling, og jeg anerkender overhovedet ikke de præmisser. Man kan hilse på hinanden på mange andre måder, og hvorfor skal det være på én måde?

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg er ikke sikker, men hørte jeg ordføreren fra Frie Grønne sige, at det er nedværdigende, at man skal give et håndtryk som en del af processen for at få dansk statsborgerskab? Som det sidste, inden man får det danske statsborgerskab, giver man hånden til f.eks. sin borgmester. Mener ordføreren vitterlig, at det at give et håndtryk, som er noget af det mest normale i dansk kultur – om det er for at sige tillykke eller velkommen hertil eller velkommen på arbejdspladsen; hvor er det godt at have dig her – er nedværdigende?

Ordføreren.

Det synes jeg. Jeg synes, vi skal anerkende en mangfoldighed, og om man hilser ved at give hånd eller på en anden måde, synes jeg virkelig ikke har nogen betydning. Det har det for dem, som det ligger meget på sinde, men for os andre synes jeg det kunne være ligegyldigt.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg er helt med på, at i visse dele af den muslimske kultur i islamistiske samfund må en kvinde, uha nej, ikke give hånd til en mand, men det er jo ikke sådan, det er i det danske samfund. Vi er jo et frit samfund, hvor mænd og kvinder er lige, og det at give et håndtryk er jo en del af den danske kultur, og det kalder ordføreren så nedværdigende. Så ordføreren mener, at man skal udfase håndtrykket af dansk kultur? Mener ordføreren virkelig det i ramme alvor?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi skal give plads til forskellighed og til mangfoldighed. Om man hilser på hinanden på én måde eller på en anden måde, synes jeg virkelig er ligegyldigt, så længe man anerkender hinanden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vidt jeg kan se, har alle de ordførere, der ønskede at deltage i denne debat, haft ordet, og jeg kan hermed give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Og tak for dagens debat om indfødsrets meddelelse, hvor det foreslås, at 1.393 personer meddeles dansk statsborgerskab.

Det er selvfølgelig noget helt særligt at erhverve et dansk statsborgerskab, og det skyldes først og fremmest, at tildeling af dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Derfor er det helt rimeligt, at vi også stiller en række krav til de mennesker, der ønsker at få det.

Jeg vil i den forbindelse understrege, at de personer, der er optaget på dette lovforslag, opfylder de mange krav, som et flertal i Folketinget har fastsat, og de er blevet meddelt dispensation af Folketingets Indfødsretsudvalg fra opfyldelse af et eller flere af disse krav, hvis de ikke gør det. På dette lovforslag er 1.253 personer optaget med krav om deltagelse i en grundlovsceremoni. Jeg håber, at de 1.253 personer får en mindeværdig dag, når de deltager i grundlovsceremonien i deres hjemkommune, og at de ligesom de øvrige 140 ansøgere, der er optaget på lovforslaget, bliver glade og stolte medborgere, der tager del i Danmark og værner om vores grundlæggende danske værdier.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for debatten. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og først er det hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren for talen, og tillykke med det nye ministerium. Et af elementerne i den aftale, der blev indgået sidste år om nye regler for indfødsret, var, at aftalepartierne skulle sætte sig sammen og kigge på, hvordan man kunne gøre dokumentationskravet i sager om indfødsretsbevis fra danskere født i udlandet mere smidigt. Det skyldes, at vi desværre i stigende grad oplever, at der er danskere, der tager til udlandet og arbejder – det er jo positivt både for den offentlige sektor og for hæderkronede danske virksomheder – og så får de børn, mens de er i udlandet, og det kan så senere give problemer med at finde det her indfødsretsbevis.

Vi har været til et enkelt møde i ministeriet, hvor den tidligere minister ikke rigtig havde nogen løsning på den her sag. Vil ministeren ikke her i dag bekræfte, at vi bliver indkaldt til et møde inden sommerferien, så vi rent faktisk kan finde en løsning på det her problem for de mange mennesker, der tager ud i verden og arbejder for vores land, får børn, mens de er derude og kommer hjem igen, så børnene ikke kommer i klemme?

Ministeren.

Jeg vil gerne bekræfte, at I bliver indkaldt til et møde, og jeg skal i hvert fald nok gøre, hvad jeg kan, for at det bliver inden sommerferien.

Hr. Morten Dahlin.

Tak for det. Det er jeg glad for. En ting, der jo desværre ikke kom med i aftalen, var det forslag, flere partier, heriblandt Venstre, havde om at kigge på en mere samtalebaseret model i forhold til dem, der ansøger om dansk statsborgerskab. Det er jo et forslag, den tidligere minister har afvist med nogle, synes jeg, ikke særlig overbevisende argumenter. Kan de af os, der er tilhængere af en sådan model, forvente en større opbakning fra den nye minister?

Ministeren.

Nej, jeg må nok skuffe og sige, at jeg bestræber mig i alt, hvad jeg laver, på at ligge præcis på den samme linje som den tidligere minister – ikke nødvendigvis i forhold til procedurerne og samarbejdet i Folketinget, men i forhold til det politiske indhold.

Jeg vil selvfølgelig gerne kigge på det, og jeg er altid åben for en diskussion. Jeg kender ikke på stående fod her på talerstolen indholdet i den samtalebaserede model, men det vil jeg selvfølgelig læse op på.

Den næste korte bemærkning ER til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil begynde med igen – nu har jeg gjort det mange gange – at ønske ministeren tillykke med den nye ministerpost, for lige præcis statsborgerskab er nok et af de vigtigste områder i udlændingepolitikken, altså spørgsmålet om, hvem der bliver dansk statsborger. Og når vi kigger tilbage i historien, har vi jo – det tror jeg ministeren er meget enig i – været meget, meget naive. Ministeren kender til alle de problematikker, der er, med klaner på Motalavej, hvor dybt kriminelle grupperinger over tid har fået dansk statsborgerskab. Det har vi jo så rettet op på hen ad vejen.

Men når man f.eks. kigger på det her lovforslag, ser vi jo stadig væk – bl.a. fordi der er nogle bagatelgrænser i straffeloven – at folk kan begå omfattende tyveri igen og igen og igen og stadig væk flyve lige under radaren, så det ikke engang udløser en karensperiode. Jeg vil ikke tage lige det med ministeren nu, men i hvert fald ligesom hr. Morten Dahlin opfordre til, at ministeren snarest muligt indkalder til de drøftelser om små justeringer af aftalen, som vi havde i udsigt med ministerens forgænger – det vil vi se frem til.

Ministeren.

Jamen jeg vil da også sige, at jeg selv har været studentermedhjælp her på Christiansborg for mange år siden, og der sad jeg også nogle gange og læste listerne – det er jo så i et 14-årigt perspektiv. Dengang var der da en væsentlig større skævhed i, hvad for nogle lande folk, der fik statsborgerskab, kom fra. Nu synes jeg, at vi rammer en bedre balance i forhold til den interaktion, der er, mellem Danmark og verden. Og jeg er enig i, at der har været en periode, hvor det har været for ligetil på flere fronter. Jeg synes, det er godt, at vi har fået strammet op på det, for ligesom vi skal være skrappe med opholdstilladelser og asyltildeling osv., skal vi også være det her.

Hr. Marcus Knuth.

Så vil jeg lige følge op på det, ministeren sagde før, nemlig at ministeren regner med at følge præcis samme linje som sin forgænger. Det kan jo lyde, som om det bare bliver et nej til alt, men den tidligere udlændinge- og integrationsminister var faktisk med til at åbne op for en helt ny forhandling af aftalen her, og han åbnede også op for nogle fornuftige justeringer. Så jeg håber egentlig bare, at ministeren vil fortsætte som sin forgænger og om ikke have et åbent sind over for alle de forslag, vi kommer med, så faktisk kigge med objektive briller på, om der er noget, der kan rettes op, og ikke er bange for at lave justeringer. Det er i hvert fald meget vigtigt for os.

Ministeren.

Jamen helt klart. Nu lød det også meget kategorisk, men der er jo ikke nogen her nede på jorden, der er ufejlbarlig, heller ikke min forgænger, så jeg er selvfølgelig klar til at se på, om vi kan gøre det bedre. Det er bare, fordi alle folk spørger, når man kommer til som ny minister: Er du så strammere eller slappere end den tidligere minister? Og der er det bare min ambition at være nogenlunde det samme.

Den næste korte bemærkning er til fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil også benytte lejligheden til at sige et stort tillykke med det nye ministerie og med den nye ministerpost og også lige gøre opmærksom på tiltrædelsen af statsborgerretskonventionen, som vi jo fuldt og helt har tiltrådt, lige bortset fra at vi helt udtrykkeligt har taget forbehold for en administrativ rekursmulighed. Men vi har jo tiltrådt begrundelseskravet ved alle afslag, og vi har så også implicit tiltrådt oplistningen af ulovlige kriterier.

Men jeg vil gerne høre, når vi nu har taget forbehold ved tiltrædelsen af statsborgerretskonventionen, hvor vi har taget forbehold for den administrative rekursmulighed, om det dog alligevel er noget, som ministeren vil overveje.

Ministeren.

Jeg ved, at der er nogle skriftlige svar på vej til fru Susan Kronborg om den her sag, og så lover jeg at redegøre så godt, som jeg kan. Jeg er ikke hundrede procent nede i rekursmuligheden på det her område.

Fru Susan Kronborg? Nej. Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.