Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 179:

Forslag til lov om ændring af SU-loven. (Forhøjelse af fribeløb).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen).

(Fremsættelse 27.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er fra Socialdemokratiet, hr. Troels Ravn.

Tak, og tak for ordet. Lovforslaget her implementerer den del af reformaftalen »Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder«, som handler om at hæve su-fribeløbet. Aftalen blev indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Kristendemokraterne tilbage i januar. I en tid, hvor arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft, skal det ikke være rigide su-regler, der afholder studerende fra at tage en ekstra tørn på et studiejob, et fritidsjob eller et sommerferiejob. Det er en måde at udvide arbejdsudbuddet på, samtidig med at studerende får en mulighed for at tjene lidt ekstra til at forsøde tilværelsen, og det mener vi i Socialdemokratiet er ganske fornuftigt.

Samtidig følger lovforslaget her op på aftalen om midlertidig forhøjelse af su-fribeløbet i 2022 for uddannelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner som led i covid-19-beredskabet. Aftalen blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Konservative og Liberal Alliance tilbage i december. De pågældende studerende får mulighed for at søge om forhøjet fribeløb for støtteåret 2022, ligesom det var gældende i 2020 og 2021, og dermed bliver de studerende, som har bidraget til håndteringen af corona, ikke straffet økonomisk for at have givet fællesskabet en hjælpende hånd. Denne del af forslaget har en solnedgangsklausul og udløber den 1. januar 2024. Det mener vi også er ganske fornuftigt, og vi støtter naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Ulla Tørnæs.

Nu er jeg godt klar over, at det ikke er hr. Troels Ravn, som er Socialdemokratiets ordfører på det her område, men selv om hr. Troels Ravn er vikar for den socialdemokratiske ordfører, har jeg sådan et principielt spørgsmål, som jeg gerne vil stille, og det er, om hr. Troels Ravn er enig i, at vi normalt her i Folketinget respekterer de forlig, som vi indgår på tværs af partier, og at når vi har lavet et forlig, er det selvfølgelig noget, man aftaler inden for forligskredsen, hvis der så skal ske ændringer inden for rammerne af det forlig. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Jeg kan svare kort og præcist: Ja, naturligvis, det er jeg enig i.

Fru Ulla Tørnæs.

Nu bliver jeg nødt til at gøre ordføreren opmærksom på, at det rent faktisk forholder sig sådan, at lovforslaget her jo ikke er aftalt inden for su-forligskredsen, men vedrører ændringer i su-lovgivningen. Så tak for tilsagnet om, at vi normalt holder de forlig, som indgås, men jeg kan så konstatere, at her har regeringen lavet en aftale uden om forligskredsen, selv om ordføreren her altså er imod det.

Ordføreren.

Jamen det har naturligvis nogle, kan man sige, begrundelser, som jeg er sikker på at ministeren for området senere hen i debatten her i salen kan gøre rede for.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så er vi kommet til Venstres ordfører. Værsgo til fru Ulla Tørnæs.

Tak. Det her lovforslag er en sammenskrivning af to forslag, som ændrer su-fribeløbsgrænsen. Der er den del, som handler om forhøjelse af fribeløbet for de uddannelsessøgende, som har arbejde i covid-19-beredskabet, og så er der den del, der handler om en generel forhøjelse af su-fribeløbet.

Lad mig starte med den første del. Coronakrisen har som bekendt krævet en enorm indsats af os alle sammen for at passe på hinanden, og når vi har stået i lange mennesketætte køer for at blive testet i de hvide telte, er det ofte et ungt ansigt med en vatpind i hånden, der har mødt os på teststederne rundtomkring i landet. Mange af dem er og har været studerende, som undervejs i deres studier har spædet lidt ekstra til deres månedlige su ved at tage en tjans som poder, men også i det ordinære sundhedssystem og i ældreplejen, hvor der har været stort behov for kvalificeret arbejdskraft, har rigtig mange studerende inden for sundhedsfagene ydet en stor og uvurderlig indsats, som vi i Venstre hele vejen igennem ikke har ønsket at straffe ved at kræve tilbagebetaling af su. For manges vedkommende begyndte den ekstra indtjening imidlertid at overstige det fribeløb, som man må tjene ved siden af su'en, før man bliver modregnet. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og derfor blev det i aftalen fra december 2021, hvilket også blev nævnt af hr. Troels Ravn, besluttet at videreføre muligheden for at søge om forhøjet fribeløb ind i 2022.

Den anden del af lovforslaget omhandler en generel forhøjelse af su-fribeløbet for uddannelsessøgende på ungdoms- og videregående uddannelser, og her er der måske lidt flere hensyn at afveje. Det positive i forslaget er, at en generel forhøjelse af su-fribeløbet øger arbejdsudbuddet, og det er godt. Unge, der ligger tæt på fribeløbsgrænsen, får mulighed for at yde en ekstra indsats på det studiejob, som i sidste ende måske kan kvalificere dem til en plads på arbejdsmarkedet efter deres studietid. Men med et su-system, som i forvejen er verdens mest generøse, bør vi måske overveje, om en forhøjelse af fribeløbet også giver anledning til at se nærmere på ydelsesniveauet for stipendierne. Su-stipendierne er lige nu over dobbelt så høje som gennemsnittet i vores nabolande, Sverige, Norge og Finland. Men det er jo ikke det, der er til drøftelse her.

Ikke desto mindre er lovforslaget her et skridt på vejen mod et su-system, der giver mere mening for mange flere unge. Jeg antydede i mit spørgsmål til hr. Troels Ravn, at der er en stor udfordring med lovforslaget her, for den del af lovforslaget, som jeg nævnte sidst, udspringer ikke af en aftale i su-forligskredsen, og derfor er det principielt forkert af regeringen overhovedet at fremsætte det lovforslag, da det som sagt strider imod en lang parlamentarisk tradition om at respektere de forlig, der er indgået her i Folketinget. Men det kan jeg så konstatere at regeringen har valgt at se stort på med dette lovforslag, da det som nævnt ikke udspringer af en aftale i selve su-forligskredsen. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, og det vil jeg gerne have lov til at vende tilbage til undervejs i udvalgsarbejdet. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Katrine Robsøe.

Det udspringer egentlig af fru Ulla Tørnæs' tale og det her med, at fru Ulla Tørnæs i hvert fald kommer ind på, om Venstre vil se på su-niveauet. Og derfor vil jeg gerne spørge, om Venstre mener, at su'en skal sænkes.

Ordføreren.

Vi har ikke nogen som helst planer om at ændre på vores studiestøttesystem. Det kan jeg konstatere regeringen har, ovenikøbet uden om forligskredsen, i og med at det her ikke udspringer af en aftale i su-forligskredsen. Og hvordan man så lige skal forholde sig til det, må bero på de spørgsmål, jeg får mulighed for at stille undervejs i udvalgsarbejdet.

Jeg nævnte blot, at vores stipendier, vores su, faktisk er noget nær dobbelt så høje, som de er i de nabolande, som vi jo ellers ofte sammenligner os med, også når det handler om uddannelsespolitik. Det var såmænd bare en, hvad kan man sige, notering, konstatering af forholdene.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Og så er det ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, fru Astrid Carøe.

Tak for det. Med det her lovforslag hæver vi su-fribeløbet med 4.000 kr., og det giver de studerende mulighed for at arbejde mere ved siden af deres uddannelse, hvis de ønsker det, uden at de bliver trukket i su. Og det betyder jo, at der er flere studerende, som kan slippe bekymringen om at skulle betale noget su tilbage, hvis de har arbejdet for meget eller tjent for meget. Og jeg er glad for, at vi kan sørge for, at der er nogle studerende, der ikke har den bekymring i fremtiden.

Jeg er også glad for, at det betyder, at hvis man får en lønforhøjelse på sit arbejde eller en eller anden særlig tilkendegivelse fra sin arbejdsgiver, skal man ikke trækkes i su. Jeg synes også, det er rigtig fint, at vi kan have et fleksibelt system, hvor man kan arbejde mere, hvis man så samtidig vurderer, at man ikke har så travlt med studierne, eller skærer ned i en periode. Men det er altså også afgørende for os, at vi med det her lovforslag ikke sender et forkert signal til både studerende og arbejdsgivere om, hvor meget de studerende kan påtage sig og samtidig passe deres uddannelse.

At være studerende er et fuldtidsjob, og det skal ikke gå ud over de studerendes studieaktivitet, for det er ikke meningen, at muligheden for at arbejde mere ved siden af studiet skal føre til mistrivsel og frafald, men tværtimod til, at vi kan sikre mere fleksibilitet for de studerende, uden at de skal trækkes i su. Så derfor skal vi selvfølgelig fremadrettet også være opmærksom på de kvalitetsmæssige udfordringer, der måske kan være ved det her lovforslag. Men hensigten med lovforslaget er rigtig god.

Vi er glade for at kunne sikre, at de studerende får mere fleksibilitet, og særlig hensigten med, at nyuddannedes overgang til beskæftigelse kan blive mere flydende og give dem en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, synes vi er rigtig god. Og derfor bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget. Det er også en del af en større aftale, vi har lavet med et bredt flertal i Folketinget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Ulla Tørnæs.

Tak. I sidste uge drøftede vi også en ændring af su-lovgivningen. Det var et forslag, som var fremsat af Enhedslisten, og i ordførerens tale, da vi behandlede beslutningsforslaget, lyttede jeg mig til, at SF's ordfører faktisk var enig i Enhedslistens forslag, i hvert fald meget langt hen ad vejen, men afviste det, på baggrund af at det ikke var et forslag, der udsprang af drøftelser i su-forligskredsen. Det bringer mig så til at stille SF's ordfører det samme spørgsmål, som jeg faktisk stillede til Socialdemokratiets ordfører: Mener SF, at man bare sådan kan se stort på de aftaler, som vi indgår her, og som danner grundlag for det arbejde, som vi laver her? Og her tænker jeg selvfølgelig på det su-forlig, som SF også er en del af, i lyset af lovforslaget her, som jo ikke udspringer af en aftale i su-forligskredsen.

Ordføreren.

Tak for det. Det er helt rigtigt, at vi behandlede et beslutningsforslag i sidste uge. Det var også, fordi økonomien ikke var helt klappet af, at vi ikke bakkede op. Men det var også, fordi det ikke havde været i su-forligskredsen. Jeg har, og det går jeg ud fra at ordføreren også har, fået flere mails sendt til su-forligskredsen med påmindelser om, om man ville nedlægge veto mod det her forslag. Det er jeg ret sikker på. Eller vi har i hvert fald fået at vide, at man fremsætter det her lovforslag, i forhold til om der er opbakning, og jeg troede, at der ville være opbakning. Det er derfor, jeg står her i dag og bakker op om det. SF bakker i hvert fald op om det, og det forventede jeg sådan set også at Venstre ville gøre, da jeg tidligere har hørt, at det var Venstres politik. Men hvis der ikke er flertal eller der ikke er enighed i su-forligskredsen, skal vi selvfølgelig holde et møde.

Fru Ulla Tørnæs.

Men jeg går ud fra, at SF's ordfører udmærket ved, at Venstre er en del af su-forligskredsen, men ikke en del af den aftale, som det her lovforslag udmønter.

Ordføreren.

Ja, og det er også derfor, at der i den aftale, vi lavede i januar, i forbindelse med »Danmark kan mere« står, at vi vil søge opbakning i su-forligskredsen. Hvis der ikke er opbakning blandt forligskredsens partier, kan vi selvfølgelig ikke gøre det her før efter et valg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Lovforslaget her har som sagt to dele. Der er en del i forhold til at give mulighed for, at de studerende, der har gjort en ekstra indsats på covid-19-området og i beredskabet i forbindelse med det, selvfølgelig ikke skal betale deres su tilbage på baggrund af den samfundstjeneste, som jeg også mener de har gjort ved at påtage sig ansvar undervejs. Og så er der den generelle hævelse af fribeløbet for de studerende, som er en del af en aftale, vi har lavet.

Jeg vil egentlig godt adressere lidt af det, der har været spørgsmål om undervejs fra Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs, og bare sige, at vi i hvert fald har stående i de bemærkninger, der er til lovforslaget, at det jo er aftalt i aftalekredsen, at der skal søges opbakning i su-forligskredsen. Og det står der også – og nu læser jeg lige op: »På baggrund af den opdaterede aftaleøkonomi har SU-forligskredsen tilsluttet sig forslaget.«

Det står i bemærkningerne til lovforslaget. Hvis det ikke er korrekt, synes jeg i hvert fald, vi har en helt anden udfordring, som vi skal tage meget alvorligt, for så er der jo sket en ret grel fejl. Men ellers står det i hvert fald der; det er i hvert fald det, jeg og alle andre jo på baggrund af det materiale, der ligger til lovforslaget, er informeret om, så vidt jeg kan se.

I Radikale Venstre støtter vi det her lovforslag. Der er god grund til at sørge for, at de studerende kan få lov til og har frihed til selv at beslutte, hvordan de kan få deres hverdag til at hænge sammen, så de også kan arbejde noget mere. Men for mig er det også vigtigt, at vi tager det seriøst, hver gang vi hæver fribeløbet, sådan at vi ikke glemmer, at vi også har en forventning til vores studerende om, at de læser på fuld tid, at de er studerende. Det, der er deres hovedformål med at tage deres uddannelse, er, at de er studerende og bliver dygtige der. Og så synes jeg, det er megafedt, hvis man har et godt studiejob eller et andet relevant arbejde eller bare gerne vil tjene nogle penge, at man kan få lov til det og have frihed til det. Så Radikale støtter naturligvis lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsarbejdet og den videre proces der.

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Og så kan jeg se, at den næste ordfører, der er i salen, er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Gitte Willumsen, værsgo.

Tak. Vi behandler i dag et lovforslag om ændring af su-loven. Forslaget går i sin enkelhed ud på, at studerende må tjene noget mere, før de bliver modregnet i deres su. Hos Det Konservative Folkeparti har vi længe ønsket, at studerende skulle have mulighed for at tjene nogle ekstra penge. Det vil øge vores arbejdsudbud og samtidig give de unge noget vigtig erfaring på arbejdsmarkedet. Vi mangler folk i næsten alle typer af jobs – lige fra det at passe iskiosken til at tage en nattevagt på det lokale plejehjem.

Det er selvfølgelig ikke alle jobs, som studerende kan tage på sig. Der er en række ubesatte stillinger, som kræver specifikke kompetencer, som studerende endnu ikke besidder. Men der er mange servicejobs, som unge kan udfylde med lidt oplæring og guidning til gavn for os alle og ikke mindst for dem selv og deres pengepung.

Selv om covid-19 ikke længere fylder meget i vores bevidsthed, er der stadig nogle funktioner, som skal udfyldes her. En af mine sønners venner har netop fået job som rengøringsmedhjælper i et vaccinationscenter; det foregår om natten, så det job kan studerende nok ikke udfylde. Men der er mange andre funktioner omkring covid-19, som studerende sagtens kan varetage. Vi kender alle poderne med vatpindene. Med lovforslaget giver vi de studerende mulighed for at tjene lidt ekstra, hvorimod ændringen af den anden del bliver for alle su-modtagere efter nytår

I Det Konservative Folkeparti er vi positive over for forslaget. Det er dog forligsbelagt, så det er lidt sjovt, at regeringen sammen med en række partier har lavet en aftale. Men vi er jo borgerlige kræfter, som arbejder, og vi søger indflydelse, når vi kan få den. Når noget går den vej, vi ønsker, og der er god musik i det, så vil vi godt være med. Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, og vi glæder os til det videre udvalgsarbejde.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi har et rigtig godt su-system i Danmark, og med det her forslag bliver det såmænd bare endnu bedre. Der er to dele af forslaget, som har været nævnt af flere. Dels forlænger vi den ordning, der har været gældende i 2020 og 2021, der handler om, at de unge, der har været ude og hjælpe i forhold til covid-19-indsatsen, har kunnet få lov til at tjene de penge, de tjente, uden at blive modregnet i su. Det er ganske fornuftigt og ganske ordentligt, i forhold til at vi gerne har villet have nogen ud og gøre det her. Jeg ved ikke, hvor stort problemet kan være i 2022 overhovedet, for det er jo ikke, fordi der er den store belastning på systemerne lige nu, men lad os da endelig vedtage, at det kan lade sig gøre også i 2022.

Så er der den anden del, der handler om at øge fribeløbet. I Dansk Folkeparti synes vi, det er glimrende at øge fribeløbet. Vi har sådan set den holdning, at man som studerende gerne må tjene lige, hvad man kan, forudsat at man samtidig – for det er jo forudsætningen for overhovedet at kunne være på su – rent faktisk er fuldtidsstuderende. Så hvis man, ud over at man har studeret de her 50-60 timer om ugen, så har mulighed for at tjene rigtig mange penge, synes vi, man skal have lov til at beholde dem, når man selvfølgelig lige har betalt sin skat. Men man skal ikke modregnes i su'en for det.

Så bliver der diskuteret lidt i forhold til su-forligskredsen. Og det er jo rigtigt, at den her aftale i første omgang er indgået uden om su-forligskredsen. Derfor var det også en del af aftalen, at su-forligskredsen skulle give sit tilsagn, for at det her kunne blive til noget. Det står jo også her i papirerne, at det har været på den måde, det er foregået, og der står så også, at su-forligskredsen har tilsluttet sig. Det går jeg stærkt ud fra er rigtigt, for ellers har vi, som det blev nævnt tidligere her fra talerstolen, et helt andet problem. Det går jeg ud fra at vi får bekræftet om lidt fra ministeren at vi forhåbentlig ikke har. Når det er sagt, støtter Dansk Folkeparti det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er vi igennem ordførerrækken, i hvert fald de ordførere, der er til stede i salen, og er nået til uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det, og tak for debatten. Med lovforslaget følger vi op på den aftale, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 21. januar 2022 om en ny reformpakke, »Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder«, herunder det her tiltag, som su-forligskredsen efterfølgende har tilsluttet sig. Det er noget af det, den diskussion, der har været her, har drejet sig om, og jeg kan vende tilbage til det.

Ud over at forslaget bidrager til at øge arbejdsudbuddet, giver forslaget de uddannelsessøgende mulighed for at arbejde mere ved siden af studiet, hvis de ønsker det, og tjene flere penge ved siden af studiet, hvis de ønsker det. Forslaget er ligeledes medvirkende til at skabe bedre muligheder for de uddannelsessøgende i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet under studierne, som jo på mange måder er positivt.

Jeg er glad for, at vi sammen giver de uddannelsessøgende bedre betingelser for øget fleksibilitet under studierne, men det er samtidig vigtigt at huske på, at muligheden for at arbejde mere ved siden af studiet uden at blive trukket i su alene er et tilbud til de uddannelsessøgende, der ønsker det. Som det har været nævnt i diskussionen og også indgår i nogle af høringssvarene, er det selvfølgelig sådan, at modtager man su og er studerende, er det det, der er det centrale, men det kan være, at man kan få det til at passe sammen med også at tjene de her 4.000 kr. ekstra end det, man har mulighed for i dag. Måske er det også, fordi man ender med i en periode, mens man studerer, at kunne få et relativt vellønnet job, og så kan man benytte sig af den her øgede mulighed for at tjene mere ved siden af uden at blive trukket i su, og det forekommer der heldigvis at være solid opbakning til at vi indfører.

Lovforslaget følger endvidere op på aftalen i su-forligskredsen fra den 21. december sidste år om, at uddannelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner som led i covid-19-beredskabet, også i 2022 skal have mulighed for at kunne få deres fribeløb forhøjet med deres indtægt fra dette arbejde. Med forslaget kan uddannelsessøgende således også for støtteåret 2022 søge om forhøjet fribeløb, ligesom det har været gældende i støtteårene 2020 og 2021. Dansk Folkepartis ordfører nævnte, at det jo nok ikke var så mange, og som jeg er oplyst inden, og hvis jeg ellers husker ret, mener jeg, at det er 50 personer, der i år indtil nu har søgt om at blive omfattet af det her. Det er selvfølgelig noget mindre end de sidste 2 år, og lad os ikke håbe, at det bliver meget nødvendigt igen i efteråret, men man kan selvfølgelig ikke vide, hvad der kommer til at ske dér, og hvad der vil blive af behov for arbejdskraft inden for et eventuelt pandemiberedskab. Men de, der har tjent på at være en del af covid-19-beredskabet, vil altså have muligheden.

Jeg lovede at vende tilbage til det her spørgsmål om su-forligskredsen, som fru Ulla Tørnæs har været inde på et par gange i diskussionen her, og jeg fik det lige tjekket også, inden jeg gik herop. Fru Ulla Tørnæs har jo selvfølgelig ret i, at det her beror på en aftale, som Venstre ikke er med i. Det er jo rigtigt, og det har sin helt egen historie, tror jeg, hvorfor det ikke gik. Jeg synes, at der var sådan lidt forskellige parlamentariske, spegede spil om, hvad man ville indgå i af forhandlinger, og at borgerlige partier havde lovet sig til hinanden og ikke rigtig var interesserede i at dukke op. Men det til side.

Da så den her aftale blev lavet, blev det så også aftalt, at su-forligskredsen skulle høres, og det, jeg fik tjekket, inden jeg gik herop, var datoen for den mail, der er udsendt til su-forligskredsen efterfølgende, nemlig den 7. marts, hvor man altså har villet indhente tilsagn fra su-forligskredsen om, at man var enige i forslaget her. Og som jeg har fornemmet det – man skal selvfølgelig passe på, når man fornemmer, hvor andre står – har det også været et forslag, som der jo fra de partier, der også bakker op om det nu, egentlig ville være velvilje over for. Det har så også vist sig ved den høring, at der ikke er kommet nogen protester fra su-forligskredsens partier i forbindelse med at skulle fremsætte lovforslaget her og også gennemføre det. Det skulle være en bemærkning til den del af debatten.

Men tak for modtagelsen af forslaget og for debatten her.

Tak for det, og der er en kort bemærkning fra fru Ulla Tørnæs.

Det er bare sådan lige for en ordens skyld: Jeg synes, det, som ministeren skitserer her, er en ærgerlig måde at arbejde på. Man laver en aftale, som berører en forligskreds, men en aftale, hvor man jo udmærket godt ved, at det er et synspunkt, som vi deler, og det har jo så ført frem til, at vi har fremsat et beslutningsforslag, som tidligere i dag har været til behandling her i Folketingssalen.

Jeg tager ordet her, bare for at ministeren ikke på nogen måde må være i tvivl om, at jeg synes, at det er en ufin måde at behandle en forligskreds på. Men selvfølgelig finder vi løsninger på det, men det skal ikke være usagt, at jeg synes, det er en besynderlig måde, og at det er at udvise mangel på respekt over for de partier, som ellers er med til at løfte vigtige opgaver på su-området.

Ministeren.

Det er modtaget, og det er selvfølgelig heller ikke sådan, som det oftest foregår; det har fru Ulla Tørnæs jo ret i. Her forsøgte jeg også at sige, hvordan det har sin lidt egen historik, at den her aftale endte med at blive lavet mellem de partier, den gjorde. Trods det, at Venstre jo også har givet udtryk for at være interesseret i at lave reformer og bidrage til at øge arbejdsudbuddet, så var det vanskeligt for finansministeren på det tidspunkt at få partiet reelt engageret i de forhandlinger. Men fru Ulla Tørnæs har ret i, at det ikke er den måde, som det oftest foregår på, og jeg har hørt kritikken her og skal så bare minde om, at vi selvfølgelig også har hørt forligskredsen efterfølgende, og havde der været andre svar på den høring end dem, der kom, så havde sagen selvfølgelig også stillet sig anderledes, end den gør nu, hvor vi kan gennemføre lovforslaget her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.