Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 19.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det, formand. For nogle måneder siden mødte jeg moren til en af de to unge kvinder, som blev myrdet af terrorister, mens hun var på ferie med sin veninde i Marokko. Hendes fortælling, som de fleste af jer kender, er hjerteskærende, og ingen kan være i tvivl om, at hun har oplevet det ubeskriveligt værste, som man som forældre kan blive udsat for. Men ikke nok med det, at hun skal leve med tabet af sin datter; hun skal også leve med, at billeder og videoer af den afskyelige ugerning, der ramte hendes uskyldige datter, deles igen og igen på nettet og tilmed sendes direkte til hende og hendes familie som en form for gennemført syg chikane. Og vi må erkende, at det er en del af de terrorangreb, vi har set, at de optages og lægges ud i cyberspace. Der florerer de så og kan dyrkes og deles og i virkeligheden tjene som inspiration for andre afsporede individer.

Det er jo ikke noget, vi bare sådan kan løse her i Danmark. Terror udgør en trussel mod vores sikkerhed og demokrati på tværs af grænser, og det kræver internationalt samarbejde. Derfor har man i EU vedtaget en forordning om håndteringen af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, også kaldet TCO-forordningen. Den har netop til formål at bekæmpe udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet. I forordningen stilles der bl.a. krav om, at medlemsstaterne skal fjerne terrorrelateret indhold inden for 1 time, og det er jo efter alle standarder en meget kort frist, men det afspejler, hvor vigtigt det er, at den her type ekstremt skadeligt indhold fjernes med det samme, så det gør mindst mulig skade. TCO-forordningen gælder i sagens natur umiddelbart i Danmark, men det er nødvendigt at supplere forordningen med nogle danske regler af mere teknisk karakter, som vi så behandler i lovforslaget her i dag.

For det første udpeges Rigspolitiet som den nationale myndighed i Danmark, der skal varetage de opgaver, der følger af forordningen. Det betyder bl.a., at det vil være Rigspolitiet, der skal udstede påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold på internettet til hostingtjenesteydere. For det andet vil Rigspolitiet skulle underrette danske hostingtjenesteydere om den retslige virkning af påbuddet fra de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. På den måde sikres det, at forordningens regler kan overholdes inden for rammen af dansk ret, hvor vi bl.a. har et uskrevet grundlovsforbud om ikke at give adgang til at overlade myndighedsbeføjelser til andre lande. For det tredje har lovforslaget til formål at fastsætte regler for bødestraf ved overtrædelse af en række strafferetlige bestemmelser i TCO-forordningen.

Terror er en helt forfærdelig forbrydelse, som skal bekæmpes med alt, hvad vi har af redskaber i skuffen. Det gælder også på internettet. TCO-forordningen er et godt redskab, og lovforslaget i dag er derfor vigtigt. Vi kan derfor støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg er lige ved at sige: Så er vi her igen. Forslaget blev fremsat i Folketinget i tirsdags og behandles fredag. Det her er jo ikke helt let at sætte sig ind i, så igen må jeg jo altså tale med det forbehold, at jeg i den grad kan blive klogere under behandlingen af forslaget.

Der er jo, som også min socialdemokratiske kollega sagde, slet ingen tvivl om, at det her er ting, der skal skrides ind over for – der er slet ingen tvivl om det. Vi har en EU-forordning, der fortæller, hvordan terrorrelateret indhold skal håndteres, men den mangler altså de gennemførelsesforanstaltninger, som skal etableres i dansk lovgivning, for at den nu også kan blive gennemført der.

Ifølge forslaget bliver Rigspolitiet den myndighed, som skal påse, at man nu også får udstedt de påbud, der skal udstedes. Det er dem, der skal underrette de hostingudbydere, der medvirker til det her, og endelig er det selvfølgelig også Rigspolitiet, der står for bødeforelæggene.

Selve forordningen er rigtig god, men jeg skal som en foreløbig bemærkning fra vores side ikke undlade at bemærke, at det giver nogle udfordringer i forhold til grundloven, når andre landes myndigheder sådan kan diktere, hvordan dansk politi skal agere her. Det er i hvert fald noget, vi lige skal ind og undersøge nærmere. Jeg bemærker, at Rigspolitiets påbud ikke foretages efter traditionel partshøring; de skal ikke overholde de krav til begrundelser, der ellers er, og i øvrigt er de, så vidt jeg kan se, ikke genstand for den traditionelle ankemulighed.

Så et eller andet sted havde jeg nok gerne set, at den her ordning blev som den ordning, vi eksempelvis har for blokering af hjemmesider i § 791 d, hvorefter man indhenter en dommerkendelse, før man går ud og blokerer, men samtidig skal det jo være sådan, at man kan handle på øjemedet, og som min kollega sagde, er der jo ingen, der skal udsættes for det, vi lige fik beskrevet før, i mange sekunder.

Så jeg er fuldt ud tilhænger af, at politiet kan handle, men vi skal lige have undersøgt nærmere, om der også kan bygges retssikkerhed ind over for hostingudbyderne. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det, når det handler om terrorrelateret indhold, så simpelt hen ikke har noget at gøre ude på det store internet, og at det selvfølgelig skal fjernes, og det skal Danmark naturligvis også medvirke til, og jeg har jo også haft møder med Helle, som er mor til den dræbte Louisa, som blev dræbt i Marokko, og som virkelig plages af terrorrelateret materiale, som omhandler hendes datter. Så derfor kan jeg sagtens se nødvendigheden af at gøre noget mere her, og vi har jo i SF også to forslag på vej, som faktisk skal hjælpe ofrene for terror, bl.a. med erstatning, men også med nogle flere rettigheder, og det ser vi frem til at behandle.

Men mine betragtninger går nok lidt i den samme retning, som hr. Preben Bang Henriksens, i forhold til at der har været meget kort tid til at læse det her, og at der jo ser ud til at være nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger, som jeg i hvert fald ikke har fået helt hånd om endnu, og som jeg derfor også har brug for at dykke lidt længere ned i. Det er klart, at Danmark skal medvirke til at få fjernet indhold, men vi bliver nødt til at diskutere, om konstruktionen her også er den helt rigtige. Jeg kan i hvert fald se, at Institut for Menneskerettigheder har en kritik, som jeg faktisk ikke synes er helt uvæsentlig, både i forhold til om Rigspolitiet nu skal være den kompetente myndighed, og om det nu er adskilt nok, og i forhold til spørgsmålet omkring dommerkendelser i forbindelse med blokering af hjemmesider virker det måske som et meget oplagt bud, men det kan vi jo tage en runding på i udvalget. Men det har i hvert fald ikke været muligt for mig med den tid, vi har haft indtil videre, at få fuldstændig klarhed over alle elementer af det her forslag, og derfor arbejder vi videre med det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Tak. Det her lovforslag har jo til hensigt at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-forordningen om udbredelse af terrorrelateret indhold, og når jeg ser høringssvarene igennem, falder jeg bl.a. over høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder. Og jeg kunne godt tænke mig at høre om noget i forhold til de to punkter, som Institut for Menneskerettigheder peger på – og det kan være, at ministeren vil adressere det i sin tale – nemlig om Rigspolitiet nu også er den rette instans og er uafhængig nok til at varetage den her opgave, men jo også, om ikke man burde have et krav om, at Rigspolitiet, eller hvilken instans det nu måtte være, forud for et påbud så skal indhente en retskendelse. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens overvejelse omkring, for det er i hvert fald noget, som vi i Radikale Venstre synes er ret væsentligt.

Så ser vi egentlig frem til udvalgsbehandlingen og vil i løbet af udvalgsbehandlingen tilkendegive Radikale Venstres holdning. Tak.

Tak for det. Og vi skal lige have afklaret, om justitsministeren har trykket sig ind for en bemærkning nu, eller om det er et teknisk uheld. Det er et teknisk uheld, og så kan vi konstatere, at der ikke er nogen, der har anmærkninger til korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Hvorvidt det er en god idé, at Danmark skal til at lukke hjemmesider og lignende ned inden for en time, fra at der kan komme et påbud fra et andet land, uden nogen som helst national prøvelse, kunne vi nok egentlig diskutere i meget lang tid om er i orden. På en eller anden måde føles det lidt ligegyldigt i forhold til det her lovforslag, fordi det gennemfører nogle mindre ændringer til nogle regler, som allerede har direkte virkning i Danmark.

Jeg håber ikke, at det er gået nogens næse forbi, at vi i Enhedslisten har et lidt mere skeptisk forhold til suverænitetsafgivelse, end så mange andre partier herinde i Folketinget har og måske særlig regeringen har, men jeg synes nu, det er et meget godt eksempel på en forordning, som pålægger os som nation at foretage nogle ret voldsomme indgreb i ytringsfriheden, hvor vi risikerer, at det går ud over uskyldige mennesker. Jeg har muligvis tillid til de tyske domstoles vurdering, og måske har jeg også tillid til de hollandske og de belgiske, altså retssamfund, som minder om det danske, men tillid til eksempelvis Ungarns domstole har jeg ikke rigtig. Nu får vi så med det her lovforslag en retstilstand, hvor en afgørelse fra Ungarns mere eller mindre korrupte domstole vil få en direkte konsekvens i Danmark inden for en time. Det synes jeg ikke er den mest optimale situation for retssikkerheden. Så jeg synes, at vi bør holde os til de danske regler, vi har i forvejen, hvor der altid skal være en retskendelse og en dommerkendelse.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget. Vi synes ikke pr. automatik, at man skal implementere de mere eller mindre dårlige idéer, som kommer andre steder fra. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Britt Bager.

Tak for det. Jeg læner mig nok ret meget op ad det, der tidligere er blevet sagt her. Der er ikke nogen tvivl om, at det her er alvorligt, og der er heller ikke nogen tvivl om, at vi skal have fundet en løsning på det forfærdelige, der foregår på internettet. Men når det så er sagt, er det jo et ret stort skridt, der lægges op til at vi tager med det her forslag i forhold til suverænitetsafgivelse.

Forslaget blev fremsat i tirsdags, og jeg bliver helt ærligt nødt til at sige, at jeg har behov for at stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen, inden jeg kan sige, om Det Konservative Folkeparti tilslutter sig det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Som andre ordførere også har været inde på, kan det godt være, at der lige er brug for, at vi får tygget det lidt mere igennem. Der har været relativt kort tid, fra det blev afleveret til os som fremsat, og til vi skal førstebehandle det i dag. Men hvis man ser på det, i hvert fald sådan helt overordnet, er det jo et forslag, der drejer sig om et samfundsmæssigt ekstremt vigtigt problem, nemlig at terrorister misbruger internettet til at træne og rekruttere tilhængere og forberede og fremme terroraktiviteter. Det bruges aktivt, og man forherliger selvfølgelig sine egne ugerninger og tilskynder andre til at følge trop og skaber frygt blandt den almindelige befolkning. Og det er jo også noget, vores efterretningstjenester bruger rigtig meget tid på, formentlig mere og mere tid. Center for Cybersikkerhed bør vi f.eks. nævne i den forbindelse.

Så der er jo masser af god musik og reelle fornuftige intentioner i det her. Og vi er også i Dansk Folkeparti enige i, at misbrug af internettet i virkeligheden bare understreger, at de sociale medier og andre internetplatforme har et særligt samfundsmæssigt ansvar for at håndtere terrorrelateret indhold og anden kriminalitet, der truer samfundet som helhed – det kan der ikke være tvivl om. Og der er det ligesom med andre medier – vi har bare glemt det, når det gælder sociale medier, tror jeg – altså at man er nødt til at styre sociale medier. Det er nogle globale platforme, der tjener ufattelig meget på nogle meget, meget små marginaler; det kan de sagtens gøre, fordi de er verdensomspændende. De skal styres; det gør vi ikke godt nok, og der er det her et udtryk for, at det prøver man at finde nogle ting der kan gøre.

Så fik vi jo at vide, dengang der var en folkeafstemning om retsforbeholdet, at nu kunne vi ingenting gøre, hvis ikke vi afskaffede det retsforbehold, heller ikke i forhold til terror og menneskehandel og børnepornografi og alt muligt andet. Men vi kan da alligevel gøre lidt her, må man sige i dag, så helt skidt var det måske ikke, at danskerne i virkeligheden lod den sunde fornuft råde og dengang ønskede at bevare magten over retspolitikken og udlændingepolitikken – og måske også snart forsøger at bevare magten over forsvarspolitikken, medmindre regeringen får held med også at fjerne det forbehold, sådan som Socialdemokratiet ville med det forbehold, vi stemte om tidligere. Nå, det er en anden historie, men da jeg læste lovforslaget igennem, blev jeg lidt fristet til at genlytte til de argumenter, der var om den der forbeholdsafstemning, og de var godt nok voldsomme – det var godt nok forfærdelige tider, vi ville opleve, hvis ikke vi afskaffede forbeholdet, men lidt kan vi trods alt stadig væk gennemføre politisk.

Indholdet er i virkeligheden tre ting. For det første er formålet at udpege en nationalt kompetent myndighed, der skal udstede et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold på internettet. For det andet skal vi i lovforslaget fastsætte Rigspolitiets administration af ordningen for håndtering af terrorrelateret indhold. Og for det tredje skal vi fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af en række af de her strafbelagte bestemmelser. Det synes vi i Dansk Folkeparti egentlig lyder helt fornuftigt. Man kan altid diskutere strafniveauet, og om bødestraffen er høj nok. Det vil vi nok bore lidt i under udvalgsbehandlingen, for vi skal tage det seriøst, når Islamisk Stat eller ISIL, eller hvad de nu kalder sig, farer frem med propaganda for et terrorangreb, de har udført, eller et, de vil udføre, og hvor de prøver at få andre med på det.

Så overordnet set støtter vi intensiv terrorbekæmpelse og kan alt i alt også støtte det her lovforslag. Og så kan der være nogle ting under udvalgsbehandlingen, som vi bliver nødt til at spørge lidt mere ind til her i den kommende tid.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Som flere ordførere har sagt, behandler vi i dag et lovforslag, som mildest talt er teknisk komplekst. Det er komplekst, fordi det omhandler et område, nemlig vores retspolitik, som vi har et forbehold på. Jeg tillod mig, lige inden jeg gik på talerstolen, at spørge justitsministeren, hvordan det kan lade sig gøre, at der er et krav fra EU til Danmark inden for noget, som lader til at være retspolitik. Vi behandler det i hvert fald i Retsudvalget og med justitsministeren i Danmark. Det kan være, at det ligger et andet sted i EU, og at det er derfor. Det er både ministeren og jeg lidt i tvivl om, og derfor tænker jeg jo også, at der må være andre, der er i tvivl om det.

Det er jo sådan det helt grundlæggende i det her. Altså, kan man stille et krav til Danmark, og stiller man det – ja eller nej? Og hvis man stiller et krav, er vi jo tvunget til at underlægge os det. Hvordan implementerer vi det så? Er det Rigspolitiet, som der lægges op til her, der både skal være den myndighed, der laver forbuddene og håndterer opgaverne og også efterfølgende administrerer dem i forhold til hostingtjenesterne, eller er det en anden myndighed, som skal håndtere de her opgaver?

Jeg synes, der er en række ubesvarede spørgsmål, som både handler om retssikkerheden for hostingfirmaerne og for de danskere, som måtte benytte sig af det. Jeg er med på, at der i bilaget fra EU står noget om alle de hensyn, der handler om, hvordan det er, hvis man benytter det i undervisningsøjemed osv. Det er der i nogen grad taget højde for, men har man ligesom udboret alle de områder, hvor man kunne forestille sig at den her type terrorrelaterede indhold bliver delt, og udboret, at det så ikke gør, at vi kriminaliserer almindelige lovlydige borgere?

Da den helt grufulde sag i Marokko kørte og det indhold blev delt, ved jeg, at der var en del danskere, som delte det, ikke fordi de var ude på at bakke op om terroren, ikke fordi de sympatiserede med terroristerne, men fordi det fra myndighedernes side i Marokko hed sig, at de her to unge kvinder var blevet slået ihjel, og som jeg husker det, stod der noget om et stik i halsen eller en formulering i den retning. Det viste sig jo så, at det var langt, langt værre. Jeg må bare sige, at når vi taler om stater, hvor man ikke altid kan have tillid til, at medierne og myndighederne giver et retvisende billede af, hvad der er foregået, så er det jo sådan noget, der sker. Når man finder ud af, at det er langt, langt værre end det, myndighederne i Marokko og medierne fortalte, så er der folk, der begynder at undre sig, deler materialet og siger: Der er altså noget, der ikke stemmer her.

Betyder det, at det er i orden at dele det? Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg skal bare sige, at jeg ved, at der er mange af dem, der delte det her i den periode, som gjorde det netop af den årsag, at man blev misinformeret fra de marokkanske myndigheders side, og at der var noget, der tydede på, at de marokkanske myndigheder ikke var interesseret i, at det kom ud, at det her var terror. De mennesker ville jo, hvis det her havde været gældende på det tidspunkt, være blevet dømt ret hårdt og formentlig også være blevet betragtet som mennesker, der var ude på at gå terroristernes ærinde, hvilket jo er det præcis modsatte af, hvad de gjorde.

Så der er nok ikke nogen tvivl om, at vi, et samlet Folketing, ønsker at komme terroren til livs, ønsker at gøre det sværere for folk, der er i de her terrororganisationer, at rekruttere nye, typisk unge, radikaliserede medlemmer. Når det er sagt, synes jeg også, at vi skal være meget varsomme, i forhold til hvad det er for nogle midler, vi tager i brug, og til hvem vi giver myndigheden til at håndhæve og administrere den lovgivning, som vi indfører, og hvad der er af retsvilkår for dem, som den her lovgivning måtte berøre. Så med de ord vil jeg sige, at vi også har en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og at vi tager den derfra.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og da der ikke er flere ordførere, som har bedt om ordet, er det nu justitsministeren.

Tak for de faldne bemærkninger. Jeg skal prøve at tage fat i nogle af dem. Altså, sådan helt grundlæggende er der jo tale om en EU-forordning, en regulering, der ligger i en EU-forordning, og det vil sige, at den er umiddelbart gældende i Danmark – det, som er, om jeg så må sige, den regulering, der er, det, der skal ske osv. Der er så tre elementer, som vi særlig regulerer. I øvrigt fik jeg lejlighed til at spørge om det, så jeg kan svare fru Pernille Vermund nu med det samme, at den forordning er vedtaget med hjemmel i artikel 114, som handler om det frie marked, og derfor er Danmark bundet af den forordning, som den ligger.

Men der er så tre elementer, som i virkeligheden er det, man skal forholde sig til, eller som er det, som Folketinget skal forholde sig til i forbindelse med lovgivningen. Det ene er det her – og det adresserede fru Samira Nawa også – med Rigspolitiet som myndighed. Vi skal forholde os til, hvilken dansk myndighed der skal håndtere det her. Når oplægget i lovgivningen og forslaget er Rigspolitiet, er det, fordi der er erfaring med, at tilsvarende forvaltningsretslige opgaver håndteres der og der er viden inden for terrorområdet. Samtidig vil den her håndtering selvfølgelig kunne ske i tæt samarbejde med PET, og det er derfor, at Rigspolitiet er valgt som myndighed.

Det andet element er det, som hr. Preben Bang Henriksen adresserede, nemlig noget, som også er delikat, nemlig hvad vi gør med det uskrevne grundlovsforbud. Det er nemlig sådan, at det uskrevne grundlovsforbud – og det her er taget sådan lidt efter hukommelsen – går ud på, at der ikke er andre end danske myndigheder, der må udøve myndighed på dansk område. Det giver jo et problem, hvis man nu har en myndighed i et andet område, som siger, at der her er noget terrorrelateret indhold, som skal pilles ned fra en hjemmeside i Danmark. Den myndighed vil så med reguleringen kunne sige: Pil det ned. Og det vil sige, at man jo så har en situation, hvor der er en myndighed i et andet land, som udøver myndighed i Danmark. Det skulle vi finde en vej til at håndtere, sådan at vi kunne se os selv i det, og det er så blevet den her konstruktion med, at myndigheden siger det til Rigspolitiet, som så træffer den afgørelse eller giver den afgørelse, at det skal fjernes. Det var i øvrigt – for nu kan jeg se, at hr. Alex Ahrendtsen også er kommet til stede i salen – noget, som vi i regi af Europaudvalget faktisk diskuterede ret grundigt. Sådan som jeg husker det, var jeg ovenikøbet i samråd om præcis det her spørgsmål. Så det er en problemstilling, som vi har været meget inde over. Det er altså det andet element, som vi har forsøgt at løse på den her måde.

Det tredje element, vi skal forholde os til, er noget, som hr. Peter Skaarup var inde på, nemlig hvordan vi så straffer dem, som overtræder det her. Det er også en national regulering.

Så det er det, der ligger her. Nu er fru Rosa Lund desværre gået, men hun tilkendegav at ville være imod det her, og det kan man jo godt være, altså imod den danske regulering, og man kan selvfølgelig også godt være imod at implementere forordninger, men så kræver det nok som en trædesten på vej derhen, at man også er imod medlemskabet af EU som sådan. Ellers er det i hvert fald svært at se, hvordan man sådan skulle stille sig ved siden af det retssystem, der er.

Så det er det, der ligger i lovforslaget. Jeg forstår helt, at der er behov for at få besvaret tekniske spørgsmål, for det er komplekst – det vidner behandlingen i Folketingets Europaudvalg også om – og det skal vi selvfølgelig sikre kommer på plads i løbet af den behandling, som skal finde sted nu. Tak.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg kan jo ikke lade være med lige at spørge justitsministeren – og tak for bemærkningerne her – om ministeren fortryder den der meget hårde kampagne, som Socialdemokratiet også førte mod os andre, dengang vi diskuterede retsforbeholdet, for der sagde man jo, at vi ikke kunne bekæmpe terror, at vi ikke kunne bekæmpe børnepornografi, at vi ikke kunne bekæmpe menneskesmugling, hvis ikke vi afskaffede retsforbeholdet. Nu kan vi så se i dag – og her er der jo et eksempel – at vi faktisk godt kan gøre nogle ting sammen, uden at vi i dag har afskaffet retsforbeholdet. Er det ikke rigtigt, minister?

Ministeren.

Jo, men i virkeligheden er det jo det, der er det forrygende ved at være dem, som sidder i regering og bærer ansvaret, nemlig at da vi tabte afstemningen, kunne vi jo godt have ladet være med at gøre noget og sige: Så må konsekvenserne ramme os. Men det, vi har forsøgt, og som vi har kæmpet for med næb og klør, er jo at sikre, at Danmarks positioner så er så gode som muligt, altså mellemstatsligt – prøve at være med, prøve at komme ind, prøve at få det til at fungere. Og det fungerer.

Bliver det ved med at fungere? Altså, vi kan jo se, at det begynder at erodere. Der er sådan forskellige elementer, som vi lige så stille og roligt ryger udenfor og ikke kan være med i. Men er det Sodoma og Gomorra? Nej, det er det jo ikke.

Vi har hvert eneste år – og det inviterer jeg så hr. Peter Skaarup til at være med til – en redegørelse for udviklingen i vores retsforbehold, og hvilke konsekvenser det har, her i salen, hvor vi ligesom gennemgår, hvad status så er.

Peter Skaarup.

Jeg synes egentlig, at det er meget godt, at det blev slået fast, at vi gør, hvad vi kan, for at få det til at fungere – det er så det, regeringen siger. Vi andre, synes jeg jo så også, har ret i, at det så også kunne lade sig gøre; men der var jo nogle partier, der dengang, da vi stemte om det der retsforbehold, sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Det kunne ikke lade sig gøre at lave en parallelaftale, der kunne gennemføre de ting, vi nu gerne ville, f.eks. i forhold til menneskesmugling og terror; men det kunne det jo godt, kan vi se i dag – og det bekræfter ministeren her.

Nu det her forslag handler jo slet ikke om den del – det handler i virkeligheden om det indre marked. Men vi kan stadig væk godt bekæmpe de her ting sammen i dag.

Tak. Ministeren, værsgo.

Det er i hvert fald en frisk konklusion at sige, at vi her står med et forslag, som intet har at gøre med det, som vi stemte om, nemlig indre markedsregulering, og så sige, at det er beviset for, at det godt kunne lade sig gøre, for her er vi jo faktisk med i reguleringen, som den ligger i forordningen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.