Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 14.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Med dette hastelovforslag foreslås det at sikre opholdsgrundlaget for ukrainske flygtninge. Som bekendt har mange ukrainere desværre været nødt til at flygte fra deres hjemland, som konsekvens af at Rusland har erklæret Ukraine krig. Lovforslaget skal kort fortalt sikre det retlige grundlag for, at ukrainske flygtninge hurtigt kan blive en del af det danske samfund.

I Socialdemokratiet mener vi, at Danmark naturligvis skal tage imod flygtninge fra Ukraine med åbne arme. Derfor er vi glade for, at et bredt flertal her i Folketinget vil sikre, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem – et system, som ville komme under unødigt stort pres, hvis mange tusind ukrainere ankom i løbet af kort tid. Det ville også være et unødigt pres på systemet, fordi krigen er et vilkår. Der er ikke tvivl om, at mange ukrainske kvinder og børn vil have brug for beskyttelse, mens mændene kæmper mod Putins tropper.

I EU har man aktiveret det midlertidige beskyttelsesdirektiv, og på grund af Danmarks retsforbehold er vi ikke omfattet af det. Derfor mødtes vi i en bred kreds af partier for at lave en særlov, som lægger sig tæt op af, hvad de øvrige EU-lande gør. Fra dansk side gør vi altså det samme for ukrainerne som resten af EU.

Desværre er der nogle, både stærkt værdipolitisk venstreorienterede grupper og udlændinge, som har haft travlt med at gøre særloven til et spørgsmål om diskrimination og racisme. Men danskerne er ikke et racistisk folk, fordi de gerne vil hjælpe naboer i nød, og hvis man mener, at Danmark med særloven diskriminerer flygtninge fra Syrien og agerer racistisk, må man jo mene det samme om EU's øvrige medlemslande. Endelig vil jeg minde om, at vi gjorde det samme for muslimer fra Kosovo. I 1999 vedtog Folketinget en tilsvarende særlov for at hjælpe muslimske kosovoalbanere, som var på flugt fra Serbiens Slobodan Milošević. Vi havde ikke vedtaget en særlov, hvis det kun var nogle få tusind ukrainere, som var på flugt i Europa – antallet skal dog snarere tælles i millioner. De europæiske asylsystemer ville risikere at bryde sammen, hvis man skulle behandle alle individuelt.

Ukrainere er europæere, og Ukraine er en del af Europa, og derfor har vi i Danmark en særlig forpligtelse til at huse ukrainske flygtninge. Det er vores nærområde, og i Socialdemokratiet har vi i årevis argumenteret for, at flygtninge netop skal hjælpes i deres nærområder. Samtidig er det væsentligt, at et EU i samlet trop viser Rusland, at vi er på Ukraines side. Rusland vil desværre ikke den frie verden noget godt, så derfor må vi i den frie verden holde sammen. Med loven sikrer vi, at ukrainerne hurtigt kan få etableret sig i Danmark og komme i skole eller på arbejde. Forhåbentlig vedtages lovforslaget allerede i morgen, så det kan træde i kraft fra på torsdag. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til ordføreren, som jeg ikke synes giver et helt retvisende billede af det her lovforslag, idet han jo selvfølgelig rigtigt taler om de ukrainere, der ulykkeligvis må forlade deres land, men måske som en oratorisk lille fiffig handling vælger at springe over det, der var årsagen til, at det ikke er 179 medlemmer af Folketinget, der kommer til at stemme for det her, nemlig at regeringen insisterer på, at ikke bare de syrere og afghanere osv., som måtte befinde sig i Ukraine, men også deres familier, som måtte være uden for Ukraine, skal være omfattet af den samme lov.

Synes ordføreren ikke, at det, når man nu vælger den fremgangsmåde, strider imod de ord, som statsministeren har sagt, om, at det er regeringens og dermed ordførerens, går jeg ud fra, ambition om at samle Danmark, samle Folketinget, når man altså insisterer på at fremture med et lovforslag, der indeholder de her to meget forskellige grupper?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke. Gruppen, som det primært drejer sig om i det her lovforslag, er ukrainske statsborgere, som har brug for beskyttelse. Så er der et lille antal mennesker, som har fået asyl i Ukraine gennem de senere år; ifølge FN er det omkring 2.300 mennesker, det drejer sig om. De 2.300 mennesker vil så også begive sig på flugt fra Ukraine, må man gå ud fra, ligesom mange ukrainere, og de vil så rejse ud til forskellige europæiske lande. Og hvis der skulle komme – hvad ved jeg – 10 eller 20 eller 30 af dem til Danmark, så mener jeg ikke, at det er noget, der på nogen måde vælter dansk asylpolitik.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, men hvad nu hvis det var flere tusinde? Altså, nu siger ordføreren, at det er 2.274 – tror jeg det præcise tal er – men det, jeg jo kan læse i regeringens lovforslag her, er, at § 2 jo også omfatter en række andre. der er familiært forbundne med de syrere og afghanere, som måtte have fået flygtningestatus, og at man jævnfør § 4, stk. 2, ikke engang behøver at befinde sig i Ukraine eller i Danmark for at kunne få opholdstilladelse i Danmark efter den her lov. Så hvis nu man ser på, hvor mange der reelt er omfattet af den gruppe, og som ikke er ukrainske statsborgere, hvor mange er det så, ordfører?

Ordføreren.

Jamen altså, ifølge FN er det jo omkring 2.300 mennesker, det drejer sig om, og det er et estimat fra FN's side. Derudover er der jo mange andre, som har et opholdsgrundlag i Ukraine, men som ikke er personligt forfulgt i deres hjemlande, eller hvor der ikke er krig i deres hjemlande, og som derfor kan tage til deres egne hjemlande. Så derfor er det jo et spørgsmål om, at der ifølge FN- estimatet er omkring 2.300 mennesker, som skal rejse ud til forskellige EU-medlemslande, og de 2.300 mennesker mener jeg ikke kommer til at blive en overbelastning for Danmark, når man så tager med, at vi får en eller anden andel af dem. Om det så bliver 10, 20, 30 eller 40, er der ikke nogen af os, der kan vide. De 2.300 er også kun et FN-estimat, men jeg mener ikke, at der er noget i det, der tilsiger, at det her på nogen måde skulle blive en stor belastning for Danmark.

Så er det Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Vi har før været vidne til, at ukrainske borgere er blevet udnyttet af arbejdsgivere til social dumping, og det er særlig relevant i en situation, hvor personer, der flygter fra krig, risikerer at blive udsat for udnyttelse af arbejdsgivere. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren om, hvilke løn- og ansættelsesvilkår ordføreren mener skal gælde for de pågældende ukrainere efter særloven, og om ordføreren mener, at vi skal sikre, at de mennesker, der flygter fra krig, ikke efterfølgende, når de kommer til Danmark, bliver udnyttet groft i forhold til deres arbejdskraft. Mener ordføreren, at vi skal sikre og garantere, at de selvfølgelig skal arbejde på lige fod med andre danskere med de sædvanlige løn- og arbejdsforhold?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at der er nogen, der skal udnyttes i Danmark eller behandles dårligt på det danske arbejdsmarked, uanset hvor i verden de kommer fra. Og det synes jeg først og fremmest ikke de skal for deres egen skyld, fordi det ville være uretfærdigt over for dem, men jeg synes det heller ikke for de danske lønmodtageres skyld, for det ville også være med til at underminere det danske arbejdsmarked. Og vilkåret her er jo, at ukrainere, der kommer hertil på særloven, jo bliver omfattet af den øvrige integrationslovgivning, og hvis de ikke selv kommer i arbejde, vil man jo tilrettelægge en eller anden form for program for dem, hvor man vil prøve at få dem i arbejde og de vil få danskundervisning osv., og så er det jo klart, at det skal være på ordnede vilkår ligesom alle mulige andre steder. Der har vi jo her i Folketinget ad flere omgange også skærpet straffene for folk, der udnytter udenlandsk arbejdskraft på forskellig vis.

Victoria Velasquez.

Men det er jo ikke det, der er tilfældet her. Tilfældet er, at vi står med en særlov, hvor man giver arbejdstilladelser med det samme – det synes vi er en god idé – men uden at der overhovedet er nogen krav, der bliver stillet til arbejdsgiverne. Der er ikke nogen beskyttelse i forhold til deres løn- og arbejdsvilkår. Der er ikke nogen garanti for, at de kan vide, at de ikke kommer til at blive udnyttet, at de ikke kommer til at blive behandlet dårligt. Så hvad vil ordføreren mene at vi skal gøre for at sikre, at de mennesker, der flygter fra krig, ikke kommer hertil og så bliver udnyttet som billig arbejdskraft?

Ordføreren.

Jamen i Danmark har vi jo den danske model, og der er det arbejdsmarkedets parter, der regulerer arbejdsmarkedet, i vidt omfang, og det er også der, hvor man sørger for at organisere arbejdspladserne osv. og sørger for, at der ikke er urimelige arbejdsvilkår. Og det er jo ikke noget, man skal skrive ind i al lovgivning, der bliver vedtaget, heller ikke på udlændingeområdet, altså hvordan det danske arbejdsmarked skal hænge sammen. Jeg synes selvfølgelig, at folk skal behandles ordentligt, og når man kommer ind på den her særlov, får man et integrationsprogram, og så skal man ud på en arbejdsplads. Bliver man behandlet dårligt dér, skal man selvfølgelig henvende sig – alt efter hvor grelt det nu end måtte være – til fagforeningen eller til myndighederne, og så skal der selvfølgelig tages affære over for det. Men det er jo ikke alt, der skal reguleres ved lovgivning.

Hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Tak for ordet, formand, og tak til ordføreren. Ordføreren nævnte nogle partier, som mener, at det her er forskelsbehandling og diskrimination. Frie Grønne er et af de partier, der mener, at den her særlov betyder, at man forskelsbehandler. For når man på den ene side siger til nogle flygtninge, at de har ét sæt regler, og man på den anden side siger til andre flygtninge, at de har et andet sæt regler, så er det jo, uanset om man støtter det eller ej, forskelsbehandling. Men det er overhovedet ikke tilfældet, at vi, som ordføreren siger, så også mener, at det danske folk er racistisk. Det er lovgivningen, der er diskriminerende og racistisk.

Men jeg har et spørgsmål til ordføreren. Det bærende argument for de partier, som støtter forslaget, har været, at det jo er, fordi Ukraine er et nærområde. Det var også fremme i partilederdebatten. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at den socialdemokratiske ordfører definerede det og sagde, hvad det er, Socialdemokraterne mener, når man siger nærområde. Kan ordføreren definere nærområde?

Ordføreren.

Først og fremmest synes jeg, det er forkert at sige, at det her er diskrimination. Altså, der er ikke noget i vejen for, at man forskelsbehandler. Problemet er, hvis der foregår usaglig forskelsbehandling, altså hvis man f.eks. siger til en rødhåret ukrainer, at vedkommende får én behandling, mens en brunhåret ukrainer får en anden behandling. Det ville være diskrimination. Det ville være forkert og usagligt. Men at forskellige nationaliteter har forskellige vilkår i Danmark, er fuldstændig normalt, og sådan er det med alle mulige forhold. Hvis der kom en amerikaner til Danmark, kunne vedkommende ikke benytte sig af EU's frie bevægelighed. Det ville en svensker, der kom til Danmark, kunne gøre. Der er særlige vilkår for nordiske statsborgere i forhold til at få statsborgerskab. Det er også fuldstændig legitimt. Der er på den måde fuldstændig legitim forskelsbehandling på alle mulige måder, både i forhold til andre nationaliteter og også i forhold til folk her. Der er f.eks. den forskelsbehandling, at ikke alle og enhver kan kræve at komme ind og sidde på hr. Sikandar Siddiques plads lige nu, men hr. Sikandar Siddique kan kræve at komme ind og sidde på den, fordi han har et mandat, der gør, at han er berettiget til det. Det er en forskelsbehandling, der er fuldstændig legitim. Der er ikke noget problem med den form for forskelsbehandling.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Nu skal jeg både svare på det og samtidig også stille mit spørgsmål igen. Kan ordføreren definere et nærområde? Det var spørgsmålet, og det blev der overhovedet ikke svaret på. Er Istanbul også et nærområde? Er det afstanden, der afgør det, eller hvad? Det vil vi gerne bede om et svar på.

Så vil jeg sige, at det jo netop er forskelsbehandling, når man siger, at ukrainere med et statsborgerskab og de her 2.400 med flygtningestatus godt kan komme over, mens reglerne ikke gælder for alle andre, som befinder sig dernede, det samme sted, og som også oplever bomberegn. Det er forskelsbehandling.

Ordføreren.

Jamen jeg svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål, men når ordføreren insisterer på at sige forkerte ting, er jeg jo nødt til også at kommentere på det. I min verden er vores naturlige nærområde Europa, altså, det er sådan set det, jeg betragter som vores nærområde – det er Europa. Der har siden anden verdenskrig ikke været en lang tradition for, at der hele tiden udbryder krig eller kommer store katastrofer rundtomkring på Europas territorium – det sker heldigvis meget sjældent. Men det er så sket nu i Ukraine, og det er så vores nærområde. Skulle der en gang i fremtiden opstå en krig i Europa igen, vil jeg som udgangspunkt også mene, at det er vores nærområde, men ellers må det til enhver tid siddende Folketing jo tage stilling til det.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen, hr. Rasmus Stoklund, som jeg synes ikke kom med svar på ét meget centralt spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvordan det kan være, at udlændingeloven er god nok til mennesker, der flygter fra Assad, og mennesker, der flygter fra Taleban, men ikke til mennesker, som flygter fra Putin, og som vi nu laver en særlov til. Altså, er det ikke lige så alvorligt at være på flugt fra Assads bomber, som det er at være på flugt fra Putins?

Ordføreren.

Jeg mener egentlig selv, at jeg svarede på det, men jeg skal gerne gentage det. Altså, grunden til, at man i hele EU bruger det her midlertidige beskyttelsesdirektiv og vi vedtager en særlov, der lægger sig op ad det direktiv, er jo, at nu er det flere millioner mennesker, der kommer ud i EU's medlemslande, inklusive Danmark, i løbet af få uger og måneder. Da syrerne kom til Danmark, kom de hen over flere år, det var ikke en lige så akut situation, mange af dem kom fra flygtningelejre, som de havde boet i i flere år, og det var ikke flere millioner, der kom i løbet af få uger eller få måneder, og derfor var der ikke et behov for at lave den her form for særlovgivning eller aktivere det midlertidige beskyttelsesdirektiv.

Det er jo simpelt hen et spørgsmål om, at EU's asylsystemer ville bryde sammen, hvis de lige pludselig skulle håndtere to og måske flere millioner mennesker i løbet af få uger eller måneder. Det er jo det korte svar på, hvorfor EU i samlet flok nu træffer nogle særlige foranstaltninger, fuldstændig som man gjorde det, da det i 1999 var muslimske kosovoalbanere, som blev drevet på flugt af Milosevic.

Fru Rosa Lund.

Men kan hr. Rasmus Stoklund slet ikke se, at der er et problem med vores udlændingelovgivning, når den er så stram, at ikke engang mennesker, der flygter fra Putin, kan blive beskyttet af den måde, vi giver ophold på i Danmark, at vi er nødt til at lave en særlov for at give de her mennesker beskyttelse? Jeg synes da, det udstiller, hvor mangelfuld vores udlændingelovgivning er, og hvor dårlige vi er til at give beskyttelse til mennesker, der flygter, at vi er nødt til at lave den her særlov. Jeg synes virkelig, det udstiller Socialdemokratiets politik på den grimmeste måde.

Ordføreren.

På sin vis er jeg enig, men det er nok fra et lidt andet udgangspunkt end det, fru Rosa Lund lægger op til her. For grunden til, at jeg mener, at det jo viser, at asylsystemet ikke fungerer, er, at vores asylsystemer i EU hvert eneste år bliver tvunget til at bruge enorme mængder ressourcer på mennesker, der ikke har brug for asyl, men som på vej mod Europa er kommet til at smide deres papirer i vandet eller forlægge deres pas og derfor ikke kan dokumentere, hvem de er, og måske også kommer til at sige, at de kommer et andet sted end der, hvor de i virkeligheden kommer fra. Og så bruger EU's asylsystemer, inklusive Danmarks, utrolige mængder ressourcer på at finde ud af, hvem de er.

Hr. Christian Lund, nej, undskyld, hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Ja, hr. Christian Lund er her ikke længere.

Jeg vil gerne sige, at det er godt og vigtigt, at vi hjælper ukrainerne, der er nødt til at flygte i den her forfærdelige situation, hvor Putin går fuldstændig amok, ganske brutalt. Men finansieringen skriger til himlen. Nu sidder jeg i Udenrigsudvalget, og jeg forstår ikke, at vi ikke engang har været involveret i finansieringen. Det er os, der skal betale hele gildet, hvis vi skal følge det her. Man tager 2,1 mia. kr. fra udviklingsbistanden, fra verdens fattigste, og bruger dem på flygtningene. Vi har dog klaret en pandemi uden om budgetloven. Og vi har klaret – eller det er der i hvert fald nogle der er ved at lave – et nationalt kompromis på 18 mia. kr. om året, som delvis bliver lånefinansieret.

Vil det ikke være bedst at bruge de penge fra det nationale kompromis til at finansiere det her i stedet for at stjæle dem fra verdens fattigste mennesker, hvilket vi bliver nødt til, når vi skal til at reducere udviklingsbistanden?

Ordføreren.

Hvad angår de der penge fra det nationale kompromis, er det jo velkendt, at Enhedslisten står et andet sted end mange andre, når det gælder om at yde vores bidrag til at forsvare Danmark mod bl.a. Rusland. Men jeg mener sådan set, det er helt naturligt at bruge udviklingsbistanden til at hjælpe folk i nød, også til at hjælpe folk i nød i Danmark, og der er jo ikke noget som helst nyt i det. Altså, man kunne jo næsten få det indtryk, at der var tale om sådan en mekanisme, der var opfundet til lejligheden, men der er jo ikke noget som helst nyt i, at det er den her måde, man finansierer indsatser til flygtninge på, og det er jeg sikker på at ordføreren også er bekendt med.

Christian Juhl.

Jo, der er i den grad noget fuldstændig nyt i det her. Vi har med udgangspunkt i den borgerlige regering en ordning, som er overtaget af den her regering, med en pulje i udviklingsbistanden under § 06.3., som kan bruges i sådan en situation. Der står 300 mio. kr. Den her gang tager man meget, meget mere, end der står i den pulje. Man tager 2,1 mia. kr. fra udviklingsbistanden – 2,1 mia. kr.! Det er aldrig nogen sinde sket før, og det er endda gjort hen over hovedet på Udenrigsudvalget; vi blev ikke engang inviteret med til den tekniske gennemgang.

Ordføreren, værsgo.

Da der var en stor strøm af flygtninge i 2015 og 2016 fra Syrien, var det jo samme finansieringsmetode, man greb til, og sådan har det været i en række tilfælde. Der er ikke noget som helst nyt i det her. Og Enhedslisten kunne jo have problematiseret det på et tidligere tidspunkt, hvis man mente, at det her system skulle lægges fuldstændig om i forbindelse med den her særlov, men det har jo ikke været oppe, for det er jo ikke det, den her særlov drejer sig om. Den her særlov drejer sig om at hjælpe ukrainere, og mig bekendt har det ikke været på tale, at særloven skulle dreje sig om at lave udviklingsbistand på en ny måde.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Ordførerens svar leder meget fint hen til mit spørgsmål, for som det også er blevet sagt tidligere, omfatter den her lov jo ikke bare ukrainske statsborgere. Den omfatter sådan set også mennesker hovedsagelig fra Mellemøsten og Nordafrika, som har fået asyl i Ukraine, og der kunne jeg bare godt tænke mig at høre ordføreren om, hvorfor de skal ind under en særlov om at hjælpe ukrainerne – altså en særlov, fordi vi faktisk alle sammen gerne vil hjælpe ukrainerne. Men hvorfor skal de ind under den særlov, når de i princippet sådan set bare kan rejse hen til et andet land og søge asyl på fuldstændig samme vilkår, som da de søgte til Ukraine?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at det er et rimeligt princip. For hvis man er flygtet fra et land, hvor man var i fare, og til Ukraine og man har fået asyl i Ukraine, men nu ikke kan opholde sig der, fordi Putin kaster bomber i hovedet på en, har man brug for et nyt sted at være, men på grund af den asylstatus, man har, kan man ikke tage til sit hjemland, hvilket jeg ellers synes man skulle have gjort, men det kan man jo ikke, når man har asyl fra sit hjemland – måske er man personligt forfulgt, måske ville man blive udsat for tortur eller lignende, hvis man vendte tilbage. Så jeg synes, det er naturligt, at man tager af sted sammen med de ukrainere, som nu tager ud i Europa, og det er flere millioner ukrainere, der er på vej ud i Europa, og ifølge FN er det de her knap 2.400 folk med asylstatus, der er på vej ud i Europa, og det er immer væk ikke kun til Danmark, det er til hele EU.

Mette Thiesen.

2.274 tror jeg det eksakte tal er, men jeg er bare nødt til at spørge om det igen. De har alle muligheder, altså, de har søgt asyl før og fået det, de kan sådan set bare søge asyl i et andet land. Hvorfor er det, at den her gruppe også skal med, når vi faktisk ret bredt her i Folketinget gerne vil vedtage en lov, som sikrer ukrainske statsborgere, som midlertidigt vil komme herop, bidrage osv., inden de så forhåbentlig kan rejse hjem, når der er fred i deres land igen? Hvorfor har man ikke udelukkende lavet en lov for ukrainske statsborgere?

Ordføreren.

Måske fanger jeg ikke helt finesserne i spørgsmålet, for jeg synes lidt, det lyder som det samme spørgsmål, som jeg svarede på før. Men altså, de ca. 2.300 flygtninge, som FN estimerer der er, og som har fået asyl, har jo fået asyl en gang, og derfor kan jeg ikke se, at der er et stort behov for, at vi så skal sige til Ukraine, at vi ikke anerkender deres måde at tildele asyl på – det siger resten af EU jo heller ikke – og hvis der så skulle komme 20-30 mennesker fra den her gruppe, som både kommer fra forskellige steder i Øst- og Centraleuropa og fra andre steder i verden, og som har brug for beskyttelse her, så tror jeg også, vi klarer det.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Jo, men jeg vil gerne lidt tilbage til det der med nærområde. Der har været en hektisk og hed debat, synes jeg, i medierne, før det her forslag kom til behandling: Hvad er nærområde? Og det kan diskuteres, men kan vi ikke komme ind til kernen, hr. Rasmus Stoklund? Det drejer sig jo om, at det er mennesker, vi rigtig gerne vil hjælpe, fordi de ligner meget os selv. Det er jo det, det handler om, og det er, tror jeg, derfor, at den danske befolkning har vist så enormt stor velvilje til det her.

Aldrig har der været samlet så mange penge ind. Aldrig før, i hvert fald ikke mig bekendt, har der været udvist så meget hjælpsomhed, så mange, der stiller boliger til rådighed, så meget debat rundtomkring i hjemmene om, at man måtte hjælpe ukrainerne. Og det er jo, fordi der ikke er de store problemer. De 13.000, der allerede bor i Danmark, er arbejdsomme, beskæftiget. De lærer dansk. Der er måske nogle, men i hvert fald ikke ret mange inde under de sociale systemer. Kriminaliteten er påfaldende lav i forhold til folk fra Mellemøsten, Afrika. Det er jo det, det handler om. Giver ordføreren mig ikke ret?

Ordføreren.

Jeg vil give fru Pia Kjærsgaard ret, så vidt som jeg også synes, der er noget intuitivt fornuftigt i, at man hjælper en ven eller en nabo, som er kommet i nød, og at det så ikke i samme åndedrag kan forventes, at man skal hjælpe resten af verden samtidig. Vi har i årevis sagt, at vi synes, flygtninge skal hjælpes i deres nærområde. Nu er det så i vores nærområde, der er en konflikt. Derfor har vi et ansvar for at hjælpe folk her, ligesom vi i årevis har sagt, at når der er en konflikt i Asien eller i Mellemøsten, er det deres naboer, der har et ansvar, og så skal vi gerne bidrage med udviklingsbistand og lignende til at understøtte indsatsen.

Men jeg synes også, at når man kigger tilbage til det seneste eksempel på noget tilsvarende, som vel var krigen i Kosovo i slutningen af 1990'erne, hvor danskerne jo også bakkede op om den særlov, man vedtog dengang, som hjalp kosovoalbanere, som var muslimer, så er det ikke sådan et religiøst spørgsmål. Det er et spørgsmål om, at man hjælper sine naboer og venner, som er i nød, og som bor i ens nabolag, og det synes jeg giver fortrinlig mening.

Pia Kjærsgaard.

Jeg synes, det er utroligt, at jeg ikke kan få hr. Rasmus Stoklund til bare at sige det, som det er. Jo, det kan godt have noget med religiøsitet at gøre, men det var ikke det, jeg kom ind på. Det, jeg sagde, er, at det er folk, der ikke har den samme kriminalitet, og der ikke i samme grad er inde under det sociale system. De vil meget gerne lære dansk og tager meget gerne det arbejde, der bliver tilbudt, f.eks. i landbruget. Der ved vi at rigtig mange ukrainere allerede er, og der kommer formentlig flere til. Hvornår har vi egentlig hørt om ukrainere – der er 13.000 i Danmark – der har voldt store problemer? Det mindes jeg i hvert fald ikke, hvorimod der er masser af syrere og nordafrikanere og folk fra Mellemøsten, der har det modsat.

Tak. Så får vi svar. Værsgo, ordfører.

Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man går ind i Danmarks Statistik og ser på, hvordan de ukrainere, der er i Danmark i dag, klarer sig i forhold til flygtninge fra de lande, som vi normalt har modtaget flygtninge fra, så scorer de nærmest omvendt. Med hensyn til offentlig forsørgelse er andelen meget lav. Med hensyn til beskæftigelse er andelen meget høj. Det er jo lidt omvendt i forhold til nogle af de lande, vi normalt har fået flygtninge fra. Det hænger da sikkert sammen, som fru Pia Kjærsgaard siger. En del af grunden til, at der er stor sympati for den her gruppe, er, at det er en gruppe, man har gode erfaringer med, men jeg tror også, det hænger sammen med, at danskerne synes, det er naturligt, at man hjælper en nabo, der er kommet i nød.

Hr. Carl Valentin, SF.

Jeg tror bare gerne, at jeg vil starte med at takke ordføreren for samarbejdet om det her. Jeg mener, det er helt afgørende, at vi i den her situation hjælper de mange ukrainere, der nu flygter fra Putins bomber, og jeg synes, det er stærkt, at vi kan stå sammen om det i Folketinget.

Men noget af det, vi også gør med den her lovgivning, er jo at give de mennesker, der kommer hertil nu, en meget lettere adgang til det danske samfund, adgang til det danske arbejdsmarked, mulighed for at bidrage. Det er ikke et privilegie, der er så mange andre flygtninge der har, og derfor vil jeg gerne høre ordføreren, om det her ikke får Socialdemokratiet til at reflektere lidt over, om man ikke skulle give nogle af de samme muligheder til andre flygtninge, der kommer til Danmark, med hensyn til at blive integreret og bidrage til det danske samfund med det samme – i forhold til ellers at skulle sidde og ikke rigtig have mulighed for at blive en del af samfundet, når man kommer hertil.

Ordføreren.

Først og fremmest: Selv tak. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at Folketinget står sammen og laver en bred aftale i sådan en situation.

I forvejen var det jo lettere for ukrainere at komme hertil. Altså, i forvejen kunne ukrainere jo komme visumfrit hertil, mens f.eks. syrere og afghanere ikke kan rejse visumfrit ind i Danmark. Men nej, det her får på ingen måde mig til at tænke, at nu skal vi ændre lovgivningen for alle, der måtte have lyst til at rejse mod Danmark. Det hænger jo sammen med, at jeg mener, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområde, og jeg betragter Ukraine som vores nærområde, hvorimod jeg ikke betragter Afghanistan som vores nærområde. Og derfor synes jeg ikke, der er noget naturligt i – og det kan man jo have forskellige politiske holdninger til – at afghanere skal krydse en lang række sikre lande og verdenshave, og hvad ved jeg, før de så søger asyl i Danmark og slår sig ned her. Jeg synes, der er noget naturligt i, at nogle, der bor i vores nabolag, og som er på flugt fra en krig, som truer Europas frihed generelt på grund af Putins aggression, så får ly hos os.

Hr. Carl Valentin.

Hvis der er noget, der virkelig hjælper i nærområderne, er det jo også den danske udviklingsbistand, og nu bruger man så rigtig mange penge netop fra udviklingsbistanden til at finansiere dansk flygtningemodtagelse. Det er rigtigt, som ordføreren siger, at det er der ikke noget nyt i. Jeg kan godt huske historierne i 2015, hvor det land i verden, der modtog mest dansk udviklingsbistand, var Danmark. Men ikke desto mindre mener jeg, at det er meget uretfærdigt, at man finansierer det på den her måde. Kunne vi måske ikke se på en delvis anden finansiering af det her forslag end udviklingsbistanden, sådan at det her ikke kommer til at ramme verdens fattigste meget, meget hårdt?

Ordføreren, værsgo.

Så vidt jeg husker, er det 150 mio. kr. eller 200 mio. kr., der er taget fra andre reserver. Men derudover synes jeg egentlig, det er fint at bruge udviklingsbistand. Altså, vi hjælper folk, der er i nød, og som hr. Carl Valentin nævner, er det jo en mekanisme, vi har haft i årevis, og jeg synes, det er en sund og fornuftig mekanisme. Og indtil den dag, hvor vi får pengetræer, vi kan finansiere ting med, i Danmark, synes jeg, det er fornuftigt også at have den her realisme indbygget i vores måde at administrere på.

Så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi synes jo, det et eller andet sted er forstemmende, at vi ikke har plads i vores nuværende udlændingelov til at rumme ukrainerne, så vi bliver nødt til at lave en særlov. Men vi har jo egentlig lavet en paragraf tidligere, da syrerne kom, som hedder § 7.3, og som er sådan en generel beskyttelsesparagraf. Hvorfor er det, at den paragraf ikke er god nok til ukrainerne i Socialdemokratiets øjne?

Ordføreren.

Jamen nu kommer jeg jo desværre til at gentage mig selv igen, for det er jo det samme spørgsmål, jeg er blevet stillet et par gange, og svaret er jo, at grunden til, at vi i hele EU, herunder også Danmark, håndterer det her anderledes, end hvis der kom få mennesker, er, at hvis vi håndterede det, som hvis der kom få mennesker, ville asylsystemerne komme under et voldsomt pres og risikere at bryde sammen. Det er jo den korte forklaring. Her er der flere millioner mennesker, der er på vej ud i EU's medlemslande i løbet af få uger, og det er en ekstraordinær situation. Hvis det, der var på tale, var, at det var 300 ukrainere, der var på vej til Europa eller til Danmark, ville det slet ikke være nødvendigt, for så kunne man bare bruge det normale asylsystem. Så det er det simple svar på det spørgsmål.

Fru Kathrine Olldag.

Jamen lad mig så gå en anden vej. For cirka 2½ uge siden spurgte jeg ministeren om, hvad et nærområde er. Det synes at være Socialdemokratiets hovedargument, at her skulle der hjælpes, for her er et nærområde. Så det der med nul asylansøgere, som statsministeren tidligere har sagt, gælder i hvert fald ikke for nærområderne. Så jeg bad om en definition på nærområderne og har fået et svar, der hedder: Regeringen har ikke nogen fast definition på et nærområde.

Jeg kan høre på ordføreren, at ordføreren tidligere har nævnt Europa, og jeg går ud fra, at der må menes et geografisk Europa. I den definition er Ukraine selvfølgelig Europa og også nabo til EU, og det er Tyrkiet også. Så mit spørgsmål er her: Er Tyrkiet også nærområde, for Tyrkiet opfylder de samme kriterier som Ukraine?

Tak. Så får vi svar fra ordføreren. Værsgo.

Men fru Kathrine Olldag er sikkert bekendt med, at der ikke er krig i Tyrkiet lige nu, og derfor er der heller ikke en stor flygtningestrøm på vej til Danmark fra Tyrkiet, og det er jo et ret afgørende forhold i den her sammenhæng, hvor vi jo skal håndtere en krig i et af vores nabolande, og det er derfor, at det er relevant at lave særlovgivning for ukrainere og ikke er relevant at lave særlovgivning for alle mulige andre. Jeg tror ikke, at jeg kan komme det nærmere.

Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg forstod på den socialdemokratiske ordfører – også i svaret til fru Kathrine Olldag – at det ikke havde været nødvendigt med en særlov, hvis det var nogle få tusinde ukrainerne, der kom, og ikke, som der er udsigt til, i hvert fald for hele Europas vedkommende, millioner. Vil det sige, at hvis det havde drejet sig om nogle få tusinde ukrainere – hvad det så end er – så skulle de have været underkastet de nugældende asylregler og den nugældende udlændingelov med de meget, meget stramme regler, der er, og ikke de lempeligere vilkår, som særloven er udtryk for at man giver de ukrainske flygtninge, både i form af lettere adgang til arbejdsmarkedet, til uddannelse og til bosætning i det hele taget?

Ordføreren.

Det er jo lidt hypotetisk, for det er noget andet, der er et vilkår lige i øjeblikket. Jeg kan ikke huske det præcise antal, men jeg tror, at der kom fem eller seks ukrainske asylansøgere til Danmark sidste år. De fik jo ikke nogen særlovgivning; de kom ind som asylansøgere via asylsystemet som alle andre. Og det gør alle, uanset hvor i verden de kommer fra. Nu har de store grupper været fra Mellemøsten de senere år, men der er jo trods alt også kommet andre, der har søgt asyl i Danmark. De er kommet ind i det helt almindelige asylsystem.

Men derudover er det jo heller ikke kun Danmark, det her drejer sig om. Det er jo hele EU, det drejer sig om, og så er det spørgsmålet, om vi skulle stille os på en anderledes måde end alle øvrige EU-lande. Det synes jeg ikke vi skal. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi i fællesskab nu gør, hvad vi kan, for at hjælpe folk her, og jeg synes også, at det er helt oplagt at gøre en særlig indsats for ens nabo, der er kommet i nød – og så selvfølgelig leve op til, hvad man selv har prædiket i årevis, nemlig at folk skal hjælpes i deres nærområde. Så skal vi selvfølgelig også gøre det, når der så er en konflikt i vores nærområde – og det er jo det, vi gør.

Hr. Henning Hyllested.

Nu flygter folk jo fra en krig. Og uanset om det er millioner, der flygter til hele Europa, eller om det er nogle tusinde ukrainere, der flygter, så vil de være flygtet fra den samme krig; men i det tilfælde, kan jeg forstå, hvor det havde været nogle tusinde, så havde man altså, på trods af at de er flygtet fra den samme krig som de millioner, der flygter nu, underkastet dem de stramme regler, som er gældende i dag for flygtninge, der kommer til vores land.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jamen vi har jo ikke i den forstand voldsomt stramme regler, hvis man rent faktisk har et beskyttelsesbehov. Problemet er jo bare, at over halvdelen af dem, der kommer hvert år, ikke har et beskyttelsesbehov – og så er de kommet til at forlægge deres pas på rejsen og andre ting og er kommet til at sige, at de kommer et andet sted fra, end de virkelig kommer fra osv. Så er det klart, at det jo er lidt svært, og så vil man sige, når der kommer nogle fra TV 2 og vil interviewe en, at man synes, det er voldsomt stramt. Men sådan er det jo ikke; det er jo, fordi man ikke har et beskyttelsesbehov. De her mennesker har et beskyttelsesbehov, men derudover er det, som bliver lagt frem, fuldstændig hypotetisk.

Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil godt vende tilbage til spørgsmålet om finansieringen af de her ting. Altså, udviklingsbistand er, som navnet jo siger, beregnet til at understøtte og udvikle samfundene i de allerfattigste lande. Kan ordføreren se noget angribeligt i, at de penge, der er afsat på vores finanslov til det formål, nu bliver brugt til noget helt andet?

Ordføreren.

Nej.

Fru Jette Gottlieb.

Det var et meget kort svar. Jeg kan uddybe det med, at der altså er tale om, at til trods for at der har været praksis på det her område, som omfatter en pulje på 300 mio. kr. inden for den ramme, der er fastsat i finansloven, så går man nu ind og bruger syv gange så mange penge, med det resultat, at man konkret i dette finansår er nødt til at skære ned på helt konkrete, vedtagne udviklingsbistandsmidler. Er det noget, man bare gør, altså omprioriterer på den måde, uden at have en ganske alvorlig overvejelse og diskussion?

Ordføreren.

Nej, selvfølgelig er det ikke noget, man bare gør, for det er jo nogle barske beslutninger, der skal træffes; men det er jo heller ikke noget, der er blevet besluttet fra dansk side, altså at der skulle være krig i Europa lige nu; altså, det er jo det, der er det forfærdelige. Og der skal vi så hjælpe en masse mennesker, og det koster en masse penge, og det skal finansieres sådan, som man har gjort i årevis, nemlig på den her måde.

Så er der så opstået en diskussion i løbet af de sidste 24 timer, som nu er ved at blive sådan mere principiel – eller i hvert fald en lidt anden diskussion – fordi den jo ikke kun har relation til den her særlovgivning, men som er en udviklingspolitisk diskussion, som jeg egentlig hverken har noget mandat til eller store forudsætninger for at stå og kloge mig alt for meget på.

Tak til ordføreren. Jeg tror ikke, jeg har overset nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så derfor siger vi tak til hr. Rasmus Stoklund og kan nu gå videre i ordførerrækken til hr. Mads Fuglede, Venstre

Tak for ordet. Situationen i Ukraine er meningsløs og forfærdelig. For første gang i generationer oplever vi flygtningestrømme, som vi ikke har set tidligere internt. Det er jo ikke siden anden verdenskrig, vi har set så mange flygtninge sat i bevægelse inden for Europas grænser. Man bliver trist, når man følger krigens rædsler, og jeg er en af dem, der næsten i døgndrift sidder og følger med på de medier, man nu kan følge med i, for at se sidste nyt fra Ukraine, og jeg forestiller mig ikke, at der er mange lyspunkter for de tusinder af kvinder, børn og ældre, der er draget væk fra de mænd, der er blevet tilbage for at byde Putins trods.

Vi skal naturligvis hjælpe de ukrainere, der kommer til Danmark, og de skal hurtigst muligt have adgang til vores arbejdsmarked, vores skoler, vores hospitaler. Vi ved ikke, hvor længe de skal være her, vi ved heller ikke, hvor længe der er krig dernede – det hele er oppe i luften lige nu, som man siger – men jeg er glad for, at der er et flertal i Folketinget, der er enige om den fornemmelse, som jeg også føler der er i det danske folk, altså at man meget, meget gerne vil hjælpe og sikre den aftale, der nu gennemføres med den her særlov. Den sikrer bl.a., at herboende ukrainere kan tage hjem og hjælpe i indsatsen mod Putin, uden at de mister deres opholdstilladelse i Danmark. Det har været vigtigt for mig, og det har været vigtigt for Venstre, at man ikke skulle frygte for sin egen eller sine børns opholdstilladelser, fordi man tog tilbage for at gøre en indsats.

Vi oplever lige nu, at tusindvis af danskere hjælper på de måder, de nu kan, med tøj og med mad, og nogle har dem boende hos sig. I kommunerne ser vi flere borgmestre sige, at de er klar til at hjælpe. Det er meget, meget positivt med en sådan opbakning, og det er vigtigt, at vi fra politisk side understøtter den helt afgørende indsats i lokalsamfundene. Lokalsamfundene skal have de fornødne ressourcer og økonomiske midler til at løfte den her opgave. Der lægges med loven f.eks. op til, at der kan indføres en slags træghed i systemet, der sikrer, at kommunerne har den størst mulige fleksibilitet i integrationsindsatsen. Det tror jeg er meget vigtigt. Vi har kun set toppen af det flygtningeisbjerg, der tegner sig på baggrund af de ulykkelige omstændigheder i Ukraine. Kommunerne vil derfor i perioder kunne udsætte krav og regler i forhold til integrationslovens regler, som er på området, og det bakker vi også op om.

Det er en kæmpe integrationsopgave, der ligger forude, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil lykkes. Der er krig. Venstres flygtningepolitik har altid været, at vi skal hjælpe i nærområdet. Det kan virke nemt at sige nogle gange, når krigen foregår langt væk, så kan det også lyde som en undskyldning for, at det ikke er her, man gør en indsats. Men nu er ballonen gået op hos os; krigen raser i Europa, og så er det vores ansvar. Det er os, der er nærområdet; det kan vi ikke løbe fra. Vi ved ikke endnu, hvor mange der vil flygte, vi ved heller ikke, hvor de primært vil ende. Jeg kan forstå på nogle af de samtaler, der har været foretaget med flygtninge, der krydser grænsen i Polen, at der også er stor usikkerhed blandt ukrainerne selv. Men jeg forventer, at der kommer mange til Danmark, og det er Venstres ønske, at vi skal hjælpe både dem, der er flygtet internt til nabolandene, og dem, der måtte komme her. Særloven i dag er et vigtigt første skridt i at hjælpe de folk, der flygter fra Ukraine. Men krigen udvikler sig dag for dag, og vi skal selvfølgelig være klar over, at der kan komme endnu flere til, og så må vi hjælpe yderligere.

Med disse ord kan jeg meddele, at Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg tror – eller det kan jeg jo høre – at både vi i Dansk Folkeparti og Venstre fuldstændig deler ønsket om og opfattelsen af, at det selvfølgelig er en kær pligt at hjælpe de ukrainere, som af de ulykkelige omstændigheder, vi kender, ikke kan være i deres fædreland. Det, som undrer mig, og som igennem hele den her korte forhandling har undret mig i forhold til Venstres position, og som jeg derfor bliver nødt til at spørge til, er, at man – ud over at man gerne vil hjælpe ukrainere, som den 24. februar eller derefter har forladt Ukraine, hvilket jo sådan set er fint nok – så også vil hjælpe eksempelvis folk, der stadig væk befinder sig i Syrien eller Afghanistan, hvis de er forbundne med deres ægtefæller eller anden familie, som så har lovligt ophold i Ukraine. Det er det, der følger af § 4, stk. 2, her.

Hvordan kan det egentlig være, at en ukrainer, der f.eks. måtte være på familiebesøg i Polen, og som derfor ikke var i Ukraine den 24. februar, skal have en dårligere hjælp end en eller anden araber, som ikke har befundet sig i Ukraine igennem lang tid, men som har været så heldig at have familie der?

Ordføreren.

Den ene er ikke dårligere stillet end den anden. De er ens stillet. Hvis man har asylstatus i Ukraine, er man også omfattet af de her regler, og vi skal ikke underkende den asylstatus, som Ukraine har tildelt grupper. De flygter fra den samme krig, og de skal behandles ens. Den største andel af den her gruppe vil i praksis sikkert også vise sig at blive russere, og jeg ville synes, det ville være rigtig mærkeligt, hvis man sagde til russere, der har fået asyl i Ukraine, at nu tæller deres asylstatus ikke længere. Det er en position, som jeg kan afsløre at Venstre ikke kommer til at stille sig på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det er bare ikke det, jeg sigter til. Jeg er helt med på, at I gerne vil have, at de der 2.274 syrere og afghanere osv. også kan komme til Danmark, og det er vi uenige om. Det, jeg jo ikke forstår, er, man i § 2 også giver samlevere til syrere og afghanere osv. adgang til Danmark, og ifølge § 4, stk. 2, behøver de ikke at være i Danmark. Det er det, der undrer mig. Altså, en ægtefælle til en syrer, der har fået asylstatus i Ukraine, som så befinder sig i Syrien, skal også kunne komme til Danmark, men den ukrainer, der tilfældigvis ikke var i Ukraine den 24. februar, kan ikke komme til Danmark.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Det er sådan, at nære pårørende til både dem, der har asylstatus i Ukraine, og de ukrainere, der måtte flygte, bliver behandlet ens ifølge særloven. Det er sådan, jeg forstår den aftaletekst, der ligger.

Så er det hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Tak for ordet, formand. Tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at også Venstre taler om det her princip om nærområde, og jeg kan også forstå, at vores nærområde er Europa, så derfor vil jeg gerne spørge helt konkret om noget, for vi fik ikke noget svar på det fra den socialdemokratiske ordfører. Betyder det så også, at Istanbul er vores nærområde? Hvad er definitionen på et nærområde? Hvordan definerer Venstre Danmarks nærområde, og er Istanbul så også Danmarks nærområde?

Ordføreren.

Jeg er egentlig enig i den definition, som hr. Rasmus Stoklund kom med, nemlig at Europa er vores nærområde. Så er det rigtigt, at der er et land, nemlig Tyrkiet, hvoraf en del ligger i Europa og en del ligger uden for Europa, og i det omfang, der måtte udbryde krig i den del, der ligger i den europæiske del af Tyrkiet – eller generelt – så må man jo forholde sig til det. Det er en lidt tænkt debat, for der er ikke krig i Tyrkiet, men hvis det var sådan, at man flygtede især fra den del, der ligger med grænse til Grækenland og Bulgarien, så ville jeg også opfatte det som vores nærområde.

Hr. Sikandar Siddique.

Nærområde er også et tænkt og opfundet begreb. Vil ordføreren ikke bekræfte, at flygtningekonventionen ikke indeholder begrebet nærområde? Flygtningekonventionens artikel 3 siger derimod, at man skal behandle alle flygtninge ens. Så vil jeg prøve at spørge ordføreren igen, og det er, fordi det er så gennemgående i vores debat i Danmark: Er det ikke på tide, at vi får defineret begrebet nærområde? Og vil ordføreren så definere Danmarks nærområde? Hvad er Danmarks nærområde?

Ordføreren.

Jeg synes lige, at jeg har svaret på det spørgsmål, så det bliver jo en gentagelse af det, jeg lige har sagt, nemlig at jeg opfatter Europa som vores nærområde.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil rigtig gerne følge op på den her diskussion om nærområder, for nu har vi hørt, hvad hr. Rasmus Stoklund opfatter som et nærområde, og hvad hr. Mads Fuglede opfatter som et nærområde, men det er jo sådan set ikke defineret nogen steder. Der er jo ikke en fast definition. Det vil sige, at begrebet nærområde og de flygtninge, vi så hjælper, bliver defineret ud fra mavefornemmelsen hos dem, der nu engang er det siddende flertal. Så kan hr. Mads Fuglede ikke bare bekræfte, at det her begreb nærområde er noget, som enten fru Pia Kjærsgaard, hr. Mads Fuglede eller hr. Rasmus Stoklund har fundet på, og at det ikke er et begreb, der sådan bruges?

Ordføreren.

Altså, vi har i Venstre talt om hjælp i nærområdet i lige så lang tid, jeg kan huske, så det er jo ikke et begreb, der er opfundet til lejligheden. Men jeg er helt enig i, at der er en meget stor elasticitet indbygget i udtrykket, og derfor skal man definere, hvad man mener med det. Men det kan også være vanskeligt. Der var før eksemplet med Tyrkiet, og vi har et land som Rusland, der geografisk breder sig over flere kontinenter. Er Vladivostok vores nærområde i samme omfang som Kaliningrad i tilfælde af krig dér? Altså, det er det jo ikke.

Rosa Lund, værsgo.

I hvert fald hvis man kigger på afstanden, er der cirka lige så langt fra Grækenland til Syrien, som der er fra Danmark til Ukraine, og nu er vi jo engang en del af EU, så ud fra hr. Mads Fugledes argumentation vil Syrien også være en del af vores nærområde. Men alligevel står hr. Mads Fuglede på mål for en udlændingelovgivning, som ikke hjælper mennesker, som flygter fra Assads bomber, og derfor synes jeg, at den her argumentation om nærområde er ret svag. Det må jeg nok sige. Jeg er med på, hvad Venstre har sagt de sidste mange år, men helt ærligt, det er jo ikke faste begreber.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg har lige defineret Europa som vores nærområde, og Syrien ligger ikke i Europa. Det bliver underligt at have en diskussion om, om det gør det eller ej. Det gør Syrien ikke, så selvfølgelig er Syrien ikke en del af vores nærområde. Vi vil gerne lave en indsats der, hvor vi får mest for de midler, vi bruger på at hjælpe mennesker i nød, og det får man altid i nærområdet. Men det betyder også, at nærområdet skal løfte et særligt ansvar. Nu er det hos os, det ansvar skal løftes.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for redegørelsen. Jeg er fuldstændig enig i det første, ordføreren sagde. Vi skal selvfølgelig hjælpe, når Putin går amok og laver sådan noget svineri, som han gør i Ukraine i øjeblikket. Vi skal hjælpe dem, der selvfølgelig flygter, men så er der finansieringen. Jeg vil gerne høre, om det er rigtigt, at Venstre også står bag en finansiering, hvor man tager 2,1 mia. kr., som i forvejen er planlagt til at blive givet til bl.a. Etiopien, Mali og andre steder, hvor der også er alvorlige kriser, og hvor man endda dør af sult, og flytter dem over til de danske kommuners udgifter til flygtninge fra Ukraine. Står Venstre bag den finansiering? Eller kunne man forestille sig en lidt mere afbalanceret finansiering, hvor vi selv betalte noget af det i stedet for at tage pengene fra de fattigste?

Ordføreren.

Vi står bag den finansiering, der er nu. Jeg tror så i praksis, at vi kan gøre os forhåbninger om, at der med en meget kort sagsbehandling og en hurtig adgang til arbejdsmarkedet kommer et så stort tilbageløb fra de ukrainere, fordi de i forvejen har en meget høj erhvervsfrekvens, at der kommer et mindre træk på de nævnte midler fra udviklingsbistanden. Derfor tror jeg, at vi i det første år måske vil se, at man bruger flere penge fra udviklingsbistanden, men derefter vil ukrainernes erhvervsfrekvens være så høj, at det vil øge det beløb, man bruger til udviklingsbistand. Det er vores forhåbninger, men det er jo en meget svær balance.

Hr. Christian Juhl.

Det ved vi jo ingenting om. Det kan være, at der kommer 100.000. Vi ved jo ikke, hvor vanvittig Putin er. Foreløbig har han jo kun vist sig fra den totalt vanvittige side. Danskerne har til gengæld vist sig fra deres gode side. De siger: Vi betaler. De giver historisk store beløb til indsamlinger og siger, at det godt må koste noget ekstra, for vi skal hjælpe i den her situation. Men Venstre siger: Nej, vi tager penge fra de fattigste ude i verden. Er det ikke lidt kynisk at føre politik på den måde i stedet for her i Folketinget at følge danskernes eksempel?

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er svært, når vi har de her debatter, hvis man gengiver mine svar forkert. Jeg siger, at det er en svær balance. Og når jeg ser lejre i de nærområder, hvor vi i forvejen har brugt milliarder af kroner – Jordan, Libanon og Tyrkiet – er det jo ikke sådan, at jeg tænker, at de har brug for færre midler. Men nu er vi i en særlig situation, og jeg tror, at der i en kort periode vil være færre midler til det, men hvis det fortsætter, kan der sagtens være et behov for at se på det. Jeg tror bare ikke, at det bliver et reelt problem, fordi ukrainernes erhvervsfrekvens er så høj, at pengene til udviklingsbistand samlet set bliver øget.

Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Nu kommer ordføreren ind på det her med erhvervsfrekvensen, og jeg er virkelig bekymret for, at der vil være nogle arbejdsgivere, som vil udnytte ukrainske borgere til social dumping. Vi har jo desværre set før – og det var, før man som flygtning stod i den situation og var i nød på samme måde – at arbejdsgivere simpelt hen har udnyttet ukrainske borgere til social dumping. Derfor vil jeg gerne høre, om ordføreren mener, at vi skal sikre reelle trepartsforhandlinger, der kan sørge for at sikre, at beskæftigelsen selvfølgelig sker på vilkår svarende til overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår – på danske løn- og ansættelsesvilkår – så man ikke risikerer som borger at flygte fra krig og bagefter blive udnyttet herhjemme. Det beskytter særloven ikke imod. Hvad tænker ordføreren vi gør ved det problem?

Ordfører.

Vi i Venstre er glade for den danske model, og ukrainere, der kommer ind på det danske arbejdsmarked, skal være her under ordnede vilkår. Hvis det ikke er under ordnede vilkår, skal vi have ryddet op i det. Vi håber da, at arbejdsmarkedets parter vil løfte den del, sådan at vi ikke skal lave lovgivning om de her emner, for den danske model har virket siden 1899, og det synes vi den skal blive ved med at gøre.

Victoria Velasquez.

Tak for det svar. Ordføreren ved jo godt, at der er store brancher, hvor det ikke er normalen, desværre, at der er en overenskomst – f.eks. på det private arbejdsmarked inden for it-branchen, hvis vi skal tage et konkret eksempel, hvor vi ser, at man normalt i Ukraine ville få en meget lavere løn end det, som normalt er lønnen, man i Danmark ville få for it-arbejde. Lad os tage det som et konkret eksempel. Hvordan tænker ordføreren at vi får ryddet op de steder, hvor der ikke er overenskomstmæssige vilkår?

Tak. Ordfører, værsgo.

Jeg tænker, at vi, hvis vi oplever, at der sidder mange ukrainere og laver it-arbejde under elendige forhold, skal sørge for at få arbejdsmarkedets parter til at få løst det, for vi vil have, at dem, der kommer ind på det danske arbejdsmarked, skal arbejde under ordnede vilkår – for begge parters skyld.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er lidt i forlængelse af det spørgsmål, jeg også stillede til den socialdemokratiske ordfører, i forhold til at det her jo i virkeligheden er et spørgsmål om kulturel forståelse i stedet for alt det omkring nærområde osv. osv. Jeg kom med en masse eksempler på, hvordan de 13.000 ukrainere, der hidtil har boet i Danmark, faktisk har gjort sig positivt bemærket i stedet for at gøre sig negativt bemærket set i forhold til folk fra Nordafrika og Mellemøsten.

Der er så også en anden pointe, som jeg synes er meget, meget vigtig og meget, meget væsentlig, og det er jo, at vi nu ser, at ukrainske mænd bliver hjemme og kæmper, eller også tager de hjem fra andre lande og kæmper for deres land, mens de, så vidt det overhovedet er muligt, sender kvinder og børn og gamle ud af landet. Det er også en kæmpe forskel i forhold til det, vi har set igennem en årrække. Når det handler om de rigtig mange nordafrikanske og mellemøstlige mænd, der kommer til Danmark, kommer familierne, kvinder og børn, nogle gange med, men langtfra altid. Det er jo den omvendte verden, så derfor mener jeg i virkeligheden, at det, vi snakker om nu, meget drejer sig om kultur.

Ordføreren.

Det har været vigtigt for os, at de ukrainske mænd, der tager hjem til Ukraine for at kæmpe, bliver hjulpet af den her særlov, og jeg kan forstå, at det er der mange der gør. Jeg tror, at kultur betyder mange ting, men jeg kan ikke rigtig se, hvordan det sådan i praksis kunne have ændret noget om, hvordan vi skulle lave den her særlov. Integrationsproblemerne, vi har oplevet som resultat af mange års indvandring fra Nordafrika og Mellemøsten, er jo velkendte, og det må vi ligesom løse i den kontekst. For os er det vigtigt, at dem, vi hjælper, kommer fra et nærområde, hvor jeg synes vi har et ansvar. Det gjaldt kosovoalbanerne, og hvis der kom krig i Sverige, hvor hver fjerde er indvandrer, skulle vi også hjælpe dem, for det er også vores nærområde.

Så er det fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Jeg beder bare ordføreren om at give mig ret. Det er ikke svært at integrere ukrainere. Man snakker om integration. Jeg tror ikke, det giver det store problem, for det har ikke givet problemer hidtil. Man nøjes med meget, meget lidt, og man er dybt taknemmelig for familier, der tager imod, man er dybt taknemmelig for kommuner, der tager imod. Det er ikke det, vi har oplevet i alle de år, vi har haft de kæmpestore udlændingeproblemer, og det er da en stor forskel, som jeg bare synes man skal give ukrainerne credit for.

Ordføreren, værsgo.

Nu er jeg bosiddende i den kommune i Danmark, der har flest ukrainere, nemlig Ringkøbing-Skjern Kommune. Og dér kan jeg sige at jeg ikke har mødt en arbejdsløs ukrainer endnu, og det taler jo for, at når vi får en stor gruppe ukrainere herop, så kommer de til at være virksomme og bidrage til det danske samfund meget, meget hurtigt, og at integrationsproblemerne bliver meget mindre end det, vi ellers har bokset med.

Så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Jeg har lyst til at vende tilbage til det med nærområderne, for jeg synes faktisk, det er vigtigt, når vi taler dansk asylpolitik og udlændingepolitik, at vi finder ud af, hvad det egentlig er, vi mener. Jeg synes ikke rigtig, at den socialdemokratiske ordfører fik svaret på det. Lad mig spørge så direkte, jeg kan. Tyrkiet opfylder de samme kriterier for at være en del af Europa og for at være nabo til EU, altså til Grækenland. Så hvis nu Tyrkiet var i krig – hvilket var forudsætningen for den socialdemokratiske ordfører for at hjælpe i nærområdet – ville Tyrkiet så være at forstå som et nærområde?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at det spørgsmål bliver stillet igen. Det er ord til andet det samme, som jeg blev spurgt om af hr. Sikandar Siddique, og mit svar er præcis det samme som sidst – jeg har ikke ændret mening på de sidste fem minutter. Der er en del af Tyrkiet, der ligger i Europa, og hvis der udbrød krig og de flygtede ind i Bulgarien og Grækenland fra den europæiske del af Tyrkiet, jamen så er det også i vores nærområde, ligesom da der var krig i Kosovo. Det er det samme svar endnu en gang.

Kathrine Olldag.

Så vil jeg fortsætte på en lidt mildere klinge. Jeg vil nemlig gerne takke Venstre for at tappe ind i den her særlov. Venstre var jo faktisk nogle af de allerførste, der nævnte, at det var vigtigt at hjælpe de ukrainske flygtninge. Så jeg synes faktisk, at det varsler godt for det samarbejde, vi skal have om den her særlov, og jeg kunne også godt tænke mig at høre, om Venstre kunne være åben for nogle forslag til, hvordan vi kan finansiere den her lov på andre måder end det, der er lagt op til i lovtekstens bemærkninger.

Ordføreren.

Det vil vi gerne kigge på løbende. Jeg tror, vi kommer til at skulle forhandle grundlaget for særloven, efterhånden som antallet af ukrainere stiger i Danmark, og efterhånden som vi ser effekten af det, vi beder det danske samfund om at løse. Det har aldrig været vores ønske, at man ikke undervejs skulle justere, både hvad angår finansieringen og i forhold til hvordan særloven virker på en række områder. Det tror jeg vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Ruslands krigeriske angreb på Ukraine ført an af Vladimir Putin er et angreb på den frie verden. Ruslands foragtelige, foragtelige handlinger vil for evigt stå som en skamplet, når historiebøgerne om det 21. århundrede engang skal skrives. Siden den 24. februar har det ukrainske folk med ekstraordinært mod og kampvilje forsvaret ikke bare sig selv, men hele deres frihed og selvstændighed, mod Putins angreb. Putins svar har været brutale bombardementer, og for nylig er også et børnehospital blevet ramt. Sådan noget skaber flygtninge i vores egen baggård med kort afstand til de flygtende – og kortere, end vi har til hovedstaden i Italien, Rom.

Historien kommer til at dømme os på, hvordan vi reagerer, og derfor skal vi selvfølgelig reagere med åbne arme og med et umisforståeligt budskab til ukrainerne: I er velkomne her, lige så længe jeres hjemland er taget fra jer af Putins had til jeres nationale selvstændighed. I SF støtter vi især særloven om ukrainere på baggrund af tre hovedårsager.

For det første sikrer vi med særloven, at fordrevne ukrainere får en god start i Danmark, at de får direkte adgang til arbejdsmarkedet, bolig og daginstitution.

For det andet er asylsystemet i store vanskeligheder; millioner er på flugt verden over, og derfor må de lande, som ligger i umiddelbar nærhed til konflikter, påtage sig et ansvar for at tage imod. Alt for længe har det været en gratis omgang. Det er nu, alle skal vise, at de har ment, hvad de sagde. DF og Nye Borgerlige har allerede svigtet det ansvar. De Konservative var nær ved, hvilket ærlig talt var rystende for et parti, som bejler til statsministerposten. Jeg håber ikke, at vi ser mere rysten på hånden.

For det tredje hviler SF's politik på, at det bedste aldrig må blive det godes fjende. SF stemmer som oftest for, når en politisk aftale forbedrer forholdene for de mennesker, den påvirker. Kunne forholdene være bedre i det øvrige asylsystem? Skulle nogle af elementerne i den her særlov være generelt gældende for alle? Ja, bestemt. Og jeg håber virkelig også, at den forskelsbehandling af flygtninge, som nu bliver tydelig, vil få flere partier til at overveje den tilgang, de normalt har. Men det skal ikke hindre os i at tage det påkrævede ansvar for de ukrainere, der har så hårdt brug for os lige nu.

Til sidst vil jeg knytte et par ord til, hvad den her særlov mangler ifølge SF. Det drejer sig især om tre ting. Jeg frygter, at man ikke lokalt har de fornødne ressourcer til en ordentlig flygtningemodtagelse. Vi er ikke verdensmestre i at sørge for, at nytilkomne flygtninge får den fornødne hjælp her i Danmark. Og modsat tidligere har vi at gøre med en flygtningestrøm, der ser ud til at bestå nærmest udelukkende af kvinder og børn. Børns modtagelse er fuldstændig og totalt afgørende for, om de får en god eksistens i Danmark, hvilket især er vigtigt, hvis de kommer til at være her i mange år. I SF har vi foreslået et særligt børnetilskud til kommunerne, der kan hjælpe med flygtningemodtagelsen.

Det ville også være rigtig klogt, om regeringen brugte den her anledning til at overveje, om det virkelig er smart at kanalisere så mange penge fra udviklingsbistanden over i dansk flygtningemodtagelse. Det er jo nogle af verdens absolut mest udsatte, som de midler går fra.

Den anden ting, jeg er bekymret for, er den tiltagende desperate situation i Polen. Der er overbelastning på banegårde og frysende flygtninge. I SF mener vi, at Danmark proaktivt bør transportere flygtninge fra Polen og andre lande til Danmark.

Den sidste ting, jeg har på sinde, og som SF kommer til at stille et ændringsforslag om, er at have en garanti for sagsbehandlingstiderne. Vi har jo desværre set, både generelt i asylsystemet og med andre særlove, hvordan vi kan love hinanden herinde, at flygtninge skal sluses hurtigt ud i samfundet, kun for at se sagsbehandlingstiderne trække ud. Derfor mener SF, at loven bør indeholde et loft over sagsbehandlingstiden, som Folketinget giver garanti for, også økonomisk, således at hvis systemet ikke kan overholde tiderne, har man mulighed for at bruge ekstra ressourcer og få det forbrug dækket af os.

Med det vil jeg sige tak for ordet og gentage, at SF selvfølgelig støtter det her lovforslag. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Og tak for den moralske prædiken, som jeg ikke helt forstår, når man så ser lovforslaget, som jeg forstår at Socialistisk Folkeparti stemmer for – det går jeg ud fra er grundpræmissen. Altså, at vi andre ikke ønsker en genvej for arabere via en lov, der skal hjælpe ukrainere, opvejes det ikke nogenlunde af, at SF stemmer for et lovforslag, der så ikke hjælper ukrainere, som tilfældigvis var på ferie i et andet land den 24. februar? Eller hvordan vil SF forklare det?

Altså, når man læser i § 1, stk. 1, nr. 1, står der:

»Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl«.

Det betyder jo, at hvis man, skal vi sige den 18. februar, er rejst på ferie i Polen eller et andet naboland for at besøge sin familie dér, men så ikke udrejser af Ukraine den 24. februar, så er man ikke omfattet af loven. Så hvilken vej synes hr. Carl Valentin egentlig at hykleriet peger mest?

Ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Altså, først kalder man det, jeg taler om, for en moralsk prædiken. Jeg synes nu, der er god grund til at opfordre til lidt etik og moral i den her meget alvorlige situation, og til at Danmark tager sit ansvar. Og det er ikke en genvej for arabere, at mennesker i Ukraine, som har asylstatus dér, også får mulighed for beskyttelse her. Det er jo mennesker, som er flygtet andetsteds fra, og som nu igen skal på flugt. Selvfølgelig skal loven også gælde for dem.

Så taler Morten Messerschmidt til sidst om nogle problemer i forhold til personkredsen og nogle mennesker, som har været ude af Ukraine på det tidspunkt, hvor angrebet kom. Jamen det vil vi da gerne være med til at se på. Altså, SF har ikke noget problem med at arbejde med, hvordan den her personkreds kan udvides, og det vil vi meget gerne drøfte i udvalgsbehandlingen. Lad os da endelig gøre det.

Men i forhold til det her angreb om, at den her lovgivning skulle være en genvej for arabere, synes jeg, det er langt over grænsen – det må jeg bare sige.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg tror simpelt hen, det er, fordi hr. Carl Valentin ikke har læst lovforslaget. Hvis han havde beskæftiget sig med stk. 2 og ikke kun stk. 1, ville han jo vide, at det er det, der er tale om. Altså, der er 2.274 tredjelandsborgere fra Afghanistan, Syrien osv., som befinder sig som flygtninge i Ukraine i dag. Det er dem, men ikke blot dem, for det er jo også dem, som de er forbundne med, altså deres familiemedlemmer og dem, som de har en eller anden boligmæssig relation til, der får mulighed for at komme til Danmark. Og de behøver ikke engang at befinde sig i Danmark for at ansøge. Det vil sige, at de stadig væk kan være nede i Syrien. Altså, hvordan er det ikke en genvej, medmindre hr. Carl Valentin bare ikke betragter syrere og afghanere som arabere. Det kan måske være ren semantik, der adskiller os. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak for det!). Men hr. Carl Valentin kan da ikke komme uden om sagens substans.

Ja tak, hr. Morten Messerschmidt! Så får vi et svar nu.

Jeg kan love hr. Morten Messerschmidt, at det ikke er semantik, der skiller os ad her; det er helt klart holdninger. Og det er rigtigt, som hr. Morten Messerschmidt siger, for jeg har læst lovgivningen, at det da er klart, at der kan komme nogle mennesker hertil, som er i relation til nogen, der er flygtet fra Ukraine, ja, men der er jo også noget, der hedder retten til familieliv, noget, der handler om, at vi ikke skal splitte familier ad. Det vil ødelægge mennesker mere, end det i forvejen har ødelagt dem, at de potentielt skal flygte to gange. Jeg synes, det er meget alvorligt. Og så synes jeg i øvrigt, det er småligt at kigge på så lille en ting i så stor en krise, som vi er i her.

Hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Tak, formand, og tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at SF har sagt, siden den her aftale blev lavet, at det simpelt hen er forskelsbehandling; ordet forskelsbehandling er brugt, og jeg tror også, at ordføreren brugte det i sin tale. Jeg har rigtig meget behov for, at ordføreren så forklarer mig logikken i, at man siger, at en lovgivning er forskelsbehandling – at det er forskelsbehandling – og at man samtidig så lægger sine mandater til at gennemføre den forskelsbehandling. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Så kan jeg også forstå, at støttepartierne i dag også er overrasket over – det kunne man læse i pressen – at man tager 2,1 mia. kr. fra verdens absolut fattigste folk for at finansiere den her forskelsbehandling, og SF støtter alligevel forslaget. Vil ordføreren ikke fortælle mig, hvordan det logisk hænger sammen?

Værsgo til ordføreren.

Det gør vi nemlig, og det er nemlig ret simpelt: Det handler om, at vi ikke synes, at det perfekte skal være det godes fjende. Derfor skal vi ikke afholde os fra at hjælpe ukrainere, bare fordi der er en forskelsbehandling i det her, som jeg synes er uretfærdig. Jeg synes, at alle flygtninge hurtigt skulle kunne få adgang til eksempelvis det danske arbejdsmarked og få mulighed for at blive en del af samfundet. Det er der så en masse partier herinde, der ikke vil være med til. Det synes jeg er ærgerligt, men det skal ikke gøre, at vi ikke vil sørge for, at ukrainerne får en god start på deres tilværelse her.

Så er det heller ikke rigtigt, at vi er blevet overrasket over, at man kanaliserer udviklingsbistand i retning af flygtningemodtagelse i Danmark. Det har man gjort i årevis. Det synes vi stadig væk er et problem, og derfor kommer vi også til at arbejde for, at den her finansiering ændres, for jeg tror, at det vil være en ret stor katastrofe for verdens fattige, hvis man tager så mange midler og kanaliserer over i det her.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Den her lovgivning er i sin helhed en katastrofe for verdens fattigste, for de syrere, for de afghanere og for alle dem, der rådner op i det her asylhelvede, vi har i Danmark. Og så kommer vi her med den her særlovgivning, men ordføreren må da give mig ret i – ordføreren sagde, at det var en forbedring – at det ikke er en forbedring. Det er en særlov. Det er ikke en forbedring af de generelle regler. Så altså, det er ikke en forbedring. Det må ordføreren da kunne bekræfte.

Ordføreren.

Altså, det er jo rigtigt, at det ikke er en ændring af de generelle regler, men derfor er det jo stadig væk en forbedring for en hel masse mennesker. Og jeg ved ikke, om Frie Grønne har et princip imod særlove helt generelt – der bliver nikket dernedefra. Det kan være, man så ville have stemt imod palæstinenserloven, loven for bosniere, heriblandt i øvrigt en masse muslimer, eller afghanerloven. Altså, der er mange tilfælde, hvor man har lavet særlove. Det gør man i krisesituationer. Det synes jeg ikke der er noget odiøst i. Men at man går ind for, at der skal laves en særlov, behøver jo ikke at betyde, at man derfor ... Nå, nu er min tid gået.

Det er den nemlig. Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen til hr. Carl Valentin. Jeg vil også gerne spørge om den målgruppe, der er omfattet af det her lovforslag, for hvis man læser den gennemførelsesafgørelse, der kom i forbindelse med EU-direktivet, så står det ret klart, at asylansøgere – som hr. Morten Messerschmidt er så bange for skal være omfattet af det her lovforslag – faktisk er omfattet ifølge direktivet. Men så står der alligevel noget andet i regeringens lovforslag, og det har jo fået os i Enhedslisten til at stille et ændringsforslag om at udvide målgruppen for den her særlov. Og det vil jeg egentlig bare høre om SF er enig i.

Ordføreren.

Vi skal lige se forslaget først, det er klart. Men jeg synes i udgangspunktet, at vi i Danmark skal tage den lovgivning og det EU-direktiv, der er, og ret meget kopiere det en til en, og altså ikke benytte vores forbehold til at lave en anden indretning. Og derfor er vi også åbne over for at udvide personkredsen. Jeg har også selv i øvrigt spurgt regeringen til, på hvilke områder den danske lovgivning i det hele taget adskiller sig fra direktivet. Så svar på det spørgsmål ser jeg også meget frem til at dykke ned i. Og så synes jeg, vi i udvalgsbehandlingen skal se på, om vi kan udvide personkredsen, hvis det er sådan, at man i EU-direktivet ret klart gør noget andet.

Rosa Lund.

Det er selvfølgelig fair nok, at man lige skal se et forslag, inden man kan sige, hvad man stemmer til det. Jeg vil bare komme med den tilføjelse, at det, at vi har forbehold i forhold til EU's politik, jo også giver os muligheden for at gøre det en lille smule bedre end EU og altså dermed give ophold til flere mennesker end det, som direktivet gør. Det er i hvert fald vores udgangspunkt i Enhedslisten. Men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, det er forkert, hvad fru Rosa Lund siger her til sidst. Forbeholdet er ikke det, som giver os mulighed for at gøre det bedre. Altså, man må altid overimplementere, så vidt jeg ved. Jeg vil mene, at vi sagtens kunne gøre det bedre end direktivet, hvis vi ønskede det, også selv om vi ikke havde et forbehold. Men forbeholdet giver os til gengæld mulighed for at gøre det dårligere, og det synes jeg ikke vi skal benytte os af. Og det var i virkeligheden det, jeg prøvede at sige tidligere.

Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Det er lidt stort at sige, at det er »i årevis«. Altså, OECD lempede reglerne, for at flygtninge og asylansøgere kunne omfattes af DAC-reglerne, det vil sige de regler, man sammenligner landes udviklingsbistand med: Hvor ligget det niveau i forhold til bni? Det er der jo mange lande, der ikke benytter sig af, altså den mulighed, hvorimod vi desværre har haft to regeringer – den borgerlige og den nuværende – som har en meget, meget hård udlændingepolitik og dermed regner alt muligt med som udviklingsbistand; alt, hvad de overhovedet kan. Og der vil jeg gerne høre SF's holdning til det. Er det virkelig rigtigt, at I mener, at det er så almindeligt, at vi skal gøre det, hver eneste gang regeringen siger det, eller hver eneste gang der er en mulighed for at bruge udviklingsbistand? For det er jo sådan set folk i Mali og Etiopien, der kommer til betale det her, og ikke os danskere.

Spørgeren.

Nej. Jeg håber, det stod klart efter min tale, at jeg kritiserer, at man finder finansieringen gennem udviklingsbistanden. Og når jeg har sagt, at man har gjort det i mange år, er det måske bare, fordi jeg er ung. Jeg kan huske, at der i 2015 var en stor debat om det dengang, hvor man gjorde det. Og det føles som for mange år siden for mig. Men det er rigtigt nok, at det historisk er en relativt ny tendens, at man kanaliserer penge over i dansk flygtningemodtagelse i det omfang, og der må jeg bare sige fuldstændig klart til hr. Christian Juhls spørgsmål: Det er SF modstander af. Altså, det er ikke SF's politik, at man bør kanalisere en masse penge fra udviklingsbistanden over i dansk flygtningemodtagelse, for det udhuler vores udviklingsbistand. Og derfor vil vi gerne arbejde videre med, hvordan man kan ændre det her forslag, så måske noget mindre af udviklingsbistanden bliver taget eller noget i den stil. Der kunne vi måske finde et kompromis – det håber jeg. For jeg ser det som et ret stort problem for vores udviklingsbistand og vores indsats ude i verden, hvis man bruger så mange penge på dansk flygtningemodtagelse, som der er lagt op til her.

Christian Juhl.

Ja, for man kunne jo forestille sig, at det var mere end 20.000 flygtninge, der kom, og lige pludselig har man udhulet udviklingsbistanden. Men jeg er glad over at høre det her, for det er også det, jeg hører fra andre SF'ere, jeg møder, som er betænkelige. Og det synes jeg er vigtigt at folk forstår, altså at der rent faktisk er den holdning i relativt mange partier i Folketinget.

Jeg vil gerne høre, hvad SF så synes vi kunne gøre i stedet for at bruge udviklingsbistand. Nu er SF med i noget, der hedder det nationale kompromis, tror jeg det endte med at hedde, hvor man bruger penge på militær. Kunne det lykkes at bruge nogle af de penge i stedet for?

Værsgo til ordføreren.

Det kunne det muligvis godt. Nu er vi lige midt i en hastebehandling, og det hele går lidt stærkt, så jeg tror ikke lige, jeg vil lave den helt færdige finansiering her på mit papir oppe fra talerstolen. Men jeg vil meget gerne gå i en dialog med Enhedslisten om, om man eventuelt kunne lave sådan noget. Nu er Enhedslisten så ikke med i det nationale kompromis, så derfor er situationen selvfølgelig lidt anderledes. Men jeg åben over for, at man kan finde nogle andre finansieringskilder. Jeg synes i hvert fald, at den store finansiering fra udviklingsbistanden, der er lagt op til nu, er ret problematisk.

Tak til hr. Carl Valentin, der er ikke flere korte bemærkninger. Og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Det er godt nok gået stærkt. Det er ikke længe siden, vi slet ikke havde Ukraine på lystavlen. Og se, hvor hurtigt, og se, hvad vi kan, og hvor effektive vi rent faktisk kan være, når vi har en umiddelbar krise og en krig på vores dørtrin. Det synes jeg i sig selv politisk lover godt for et fremtidigt samarbejde mellem partierne.

Vi behandler i dag et lovforslag, som giver personer, der er fordrevet fra Ukraine, mulighed for en værdig og tryg tilværelse i Danmark, væk fra asylcentrene og med hurtig adgang til arbejde, skole og velfærdsydelser. Vi står klar med åbne arme, og vi møder ukrainerne med empati, barmhjertighed og medmenneskelighed. Men jeg kan ikke stå her uden samtidig at italesætte kontrasten til, hvordan vi modtager andre flygtninge, og den åbenlyse forskelsbehandling, der finder sted.

Da syrerne kom til Danmark, talte vi om en flygtningekrise. De blev mødt af smykkelov og det såkaldte paradigmeskifte, som fortæller dem, at de ikke velkomne, og at de, så snart det overhovedet er muligt, skal rejse hjem igen, uanset om de i mellemtiden har gjort alt, hvad der står i deres magt, for at integrere sig i vores samfund. For os i Radikale Venstre er det vigtigt at understrege, at en flygtning er en flygtning, uanset hvor man er flygtet fra. Det udelukker bare ikke, at vi ikke har lyst til at stemme imod en særlov for ukrainerne.

Det er mit håb, at den varme og åbenhed, der vises de ukrainske flygtninge, også vil brede sig til at gælde alle på flugt, og jeg er i dag også nødt til at rose lovforslaget, som i bund og grund er et stor frikommuneforsøg. Som liberal kan man kun være glad, når man ser, at vi nu giver kommunerne et pusterum fra mange af de sædvanlige krav og frister, som der følger med integrationsopgaven. Jeg håber, vi kommer til at se, at indsatsen i højere grad end i dag bliver tilpasset den enkeltes behov, og at der kommer stort ejerskab til integrationsindsatsen ude i kommunerne og i civilsamfundet.

Samtidig har jeg lyst til at rose embedsværket – jeg ved, I ikke har sovet særlig meget – som på rekordtid jo er lykkedes med at lave et omfattende lovforslag, som forhåbentlig vil fungere ude i kommunerne. Og det bliver spændende at se, hvordan kommunerne melder tilbage det rent faktisk implementeres.

Som integrationsordfører er jeg samtidig meget spændt på at følge, hvad den her modtagelse, som flygtningene vil få, når de hurtigt sluses ud i samfundet, vil få af betydning for ukrainernes integration i Danmark. Jeg tror, vi kommer til at se, at vi står langt stærkere, når vi møder flygtninge med velvilje og åbenhed. Det afgørende for os bliver nu at sikre, at så mange som mulig omfattes af lovforslaget og får adgang til midlertidig beskyttelse i Danmark. Derfor kommer vi til at stemme for de ændringsforslag fra Enhedslisten, der udvider personkredsen.

Vi er samtidig bekymrede over, at finansieringen i så høj grad, som lovforslaget lægger op til, baseres på midler, der skulle gå til udviklingsbistand de fattigste steder i verden. Men da vi af tekniske årsager ikke kan stille ændringsforslag til finansieringen, har vi i stedet bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse i betænkningen, som bekræfter, at man ændrer finansieringen af lovforslaget, så finansieringen i 2022 i højere grad baseres på anvendelse af generelle reserver frem for udviklingsbistanden.

Men altså alt i alt tak for et godt samarbejde. Tak for at knokle igennem i embedsværket. I Radikale Venstre kommer vi aldrig nogen sinde til at stemme imod at hjælpe mennesker på flugt. Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om korte bemærkninger. Den første er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg hørte ordføreren indledningsvis anklage dansk udlændingepolitik for nu at være baseret på forskelsbehandling, vel at mærke med en negativ konnotation. Der kom jeg til at tænke på: Er det ikke meget naturligt, at man behandler det forskellige forskelligt, altså at man siger, når man har at gøre med europæiske folk fra en religiøs og kulturel beslægtet del af verden, som vi selvfølgelig kan hjælpe, al den stund at vi kun har gode erfaringer derfra, giver det mening at åbne armene og åbne hjerterne, i modsætning til når vi har at gøre med de folk, som altovervejende kommer fra den muslimske verden, og som vi har rigtig, rigtig dårlige erfaringer med, baseret på både de økonomiske konsekvenser, erhvervsfrekvens, integration i bred forstand, deltagelse på arbejdsmarkedet osv.? Altså, ville det i virkeligheden ikke være komplet vanvittigt at sige, at to så forskellige befolkningsgrupper skulle behandles ens?

Ordføreren.

Hver gang hr. Morten Messerschmidt åbner munden, kan jeg mærke, at der bare er forskel på Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og det er faktisk meget rart, for så får man sådan en fornemmelse af, hvem man selv er. Og lige her har Dansk Folkeparti nok en tendens til at være ufattelig sort-hvid. Jeg kommer f.eks. fra Vestjylland, og jeg kender også til de ukrainske arbejdere derovre og til deres ihærdighed, men de er her jo på erhvervsordninger. Og det der med at hylde 40 millioner mennesker for at være arbejdsomme på baggrund af ukrainere, der er i Danmark på en erhvervsordning, synes jeg egentlig også er at forsimple dem som mennesker og som individer. De er jo også forskellige, når de kommer hertil, og det må vi også være indstillet på at tage hånd om. Så når hr. Morten Messerschmidt siger, at man skal behandle folk forskelligt, så siger vi: Nej, en flygtning er en flygtning, og når mennesker har behov for beskyttelse, skal de behandles ens, uanset hvilken religion der så måtte følge med.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, og det er jo det tåbelige synspunkt, jeg gerne vil udstille. Altså, når vi nu har gode erfaringer med ikke bare ukrainere, men også med ungarere, med tjekkere, med folk fra den vestlige verden helt generelt – selvfølgelig kan der være et par svipsere iblandt osv., sådan vil det jo altid være, selv med folk fra Vestjylland; der er også nogle af dem, der falder igennem, men overordnet set er integrationen vellykket der – så er det da et komplet vanvittigt synspunkt at sige, at vi også skal åbne vores land for folk, der kommer med en fuldstændig anden kulturel og religiøs baggrund. Altså, kan fru Kathrine Olldag ikke tage os ind i den verden, hvor fire og fem på den måde kan blive lige?

Ordføreren.

Hvorfor er det, at hr. Morten Messerschmidt ikke vil anerkende, at der også er forskel på ukrainere? Hele Østeuropa har jo store problemer med mafia f.eks., med organiseret kriminalitet. Når vi kigger på billedet af, hvordan trafficking f.eks. i Danmark foregår, så ser vi jo, at det i meget overvejende grad sker via østeuropæiske bander fra forskellige østeuropæiske lande. Derfor kan man ikke bare skære alle mennesker over en kam, hverken muslimer eller ukrainere.

Næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Tak til Radikales ordfører. Jeg vil sige, at det er en sort dag for dansk politik i dag – virkelig en sort dag. For hele venstrefløjen bortset fra Frie Grønne er i dag med til de facto at blåstemple forskelsbehandling. Hele ugen har vi hørt støttepartierne råbe op om, at det er diskriminerende lovgivning, at det er forskelsbehandling. Ja, i dag ser man så også Radikale Venstre og Enhedslisten i avisen sige, at de er sure over, at man tager pengene fra verdens fattigste mennesker til at finansiere den her lovgivning. Og alligevel siger støttepartierne: Alt er galt med den her lovgivning, men vi vil støtte den alligevel.

Jeg forstår simpelt hen ikke logikken. Hvis loven her er udtryk for forskelsbehandling, vil ordføreren så da i det mindste anerkende, at man stemmer for forskelsbehandling?

Ordføreren.

Nu kan jeg så også mærke, hvad forskellen er på Radikale og Frie Grønne, for Frie Grønne vil jo gerne nøjes med bare at være sure – sure over, at alle de andre venstrefløjspartier stemmer for den her lov, sure over, at vi siger, at det er forskelsbehandling, og at vi alligevel stemmer for – og kravler op på den høje hest og gør heller ikke andet end at være sure over, at vi synes, det er finansieret forkert.

Hvad gør vi? Vi går ind i loven. Vi arbejder med den. Vi stiller aktivt forslag om, hvilke andre typer af finansieringsmodeller der er. Og hvad gør Frie Grønne andet end at gå på Facebook?

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg kan sige, at det ikke kun er Frie Grønne, der er sure. Refugees Welcome er også sure, og mange organisationer er også sure. Rigtig, rigtig mange ildsjæle, der kæmper hver evig eneste dag ude i det asylhelvede, vi har, som bl.a. Radikale har skabt ved at lave § 7, stk. 3, sammen med Socialdemokraterne, er også sure. Jeg vil bare endnu en gang gentage: I skyder på os i Frie Grønne – ja, gør bare det – men I kan ikke løbe fra, at det i dag er anden gang, I smadrer de mennesker, der lever i det asylhelvede, nemlig først ved lave § 7, stk. 3, for syrere, og nu i dag ved at stemme for en forskelsbehandling, der gør, at vi laver et hold A og et hold B. Det kan I aldrig nogen sinde løbe fra.

Ordføreren.

Vi må bare konstatere, at hvis Frie Grønne havde 90 mandater, var der måske en eller anden form for vægt bag de ord, men man kan ikke ændre verden ved bare altid at holde sig langt væk fra al regulær lovgivning. Det tænker jeg også at Frie Grønne på et eller andet tidspunkt lærer.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Føles krigens rædsler anderledes i Afghanistan end i Ukraine? Er Assads bomber mere ødelæggende end Putins? Hvordan måler man egentlig desperationen hos en flygtning fra Eritrea i forhold til en fra Ukraine? Det er umulige svar på umulige spørgsmål, men ikke desto mindre er det spørgsmål som disse, som regeringen mener at have svar på, når man nu laver en særlov for ukrainske flygtninge uden hensyn til, at flygtninge også kan komme fra andre lande, når de flygter fra Putins krig.

I Enhedslisten, vil jeg gerne være helt ærligt at sige, står vi i et dilemma med det her lovforslag, fordi vi mener, at det er dybt problematisk og diskriminerende, at der skal gælde forskellige regler for forskellige mennesker, der har samme behov for beskyttelse. Vores mål er at lave forbedringer i udlændingeloven, som skal gælde for alle mennesker på flugt, og ikke specifikke særlove for bestemte grupper. Men samtidig mener vi ikke, at vi kan lade ukrainerne i stikken i den her frygtelige situation, hvor der er mere end 2 millioner mennesker på flugt fra Putin.

I Enhedslisten vil vi aldrig sige nej til at hjælpe mennesker på flugt, og vi er klar til at hjælpe ukrainerne, ikke fordi de er ukrainere, eller fordi de ligner os, som hr. Morten Messerschmidt siger, men fordi de er flygtninge. For grundlæggende mener vi, at spørgsmålene om, hvornår og hvilke flygtninge vi skal give beskyttelse, er åbenlyse, og det er spørgsmål, som bør være renset for krav om oprindelse, geografi, religion, hudfarve og etnicitet. I virkeligheden er den her særlov jo i vidt omfang et udtryk for den rigtige tilgang til flygtninge. De skal ikke visne hen i et asylcenter, mens deres sag behandles. Med særloven kan ukrainske flygtninge komme i arbejde, få bolig, gå i skole og få et så normalt liv som muligt i Danmark. Det er godt, det er det rigtige at gøre, og det er den rigtige måde at behandle mennesker på flugt på.

Særloven gælder så bare kun flygtninge fra Ukraine, mens flygtninge fra Syrien og Somalia ikke får de samme rettigheder. De er nemlig omfattet af udlændingeloven, og det er, ja, en forskelsbehandling – det er det. Det er en kynisk udvælgelse af mennesker på baggrund af nationalitet, kultur og geografi. Og jeg spørger bare: Hvorfor egentlig? Vi har jo i løbet af debatten i dag forsøgt at få svar på det her med, hvad et nærområde er, fordi der er flere, der siger, at argumentet for at lave en særlov er, at vi skal hjælpe i vores nærområde.

Men hvor mange kilometer skal man bo fra Danmark for at have krav på beskyttelse? Hvad er egentlig afstanden mellem liv og død? Jeg synes ikke, at vi har fået svar på det i dag – hverken fra hr. Rasmus Stoklund eller hr. Mads Fuglede. Derfor synes jeg, at det er et meget mærkeligt argument. Vi hjælper mennesker, fordi de er på flugt – ikke på grund af religiøse hensyn eller på grund af kulturelle hensyn, eller på grund af hvor mange kilometer de er væk fra os.

Hvis den danske udlændingelov ikke er god nok til ukrainerne, hvorfor er den så god nok til syrerne, til afghanerne, til somalierne? Svaret er fra Enhedslistens side, at det er den ikke. Når det er nødvendigt at lave en særlov for at kunne beskytte mennesker, der flygter fra en tyran som Putin, så udstiller det jo, hvor stram, inhuman og umenneskelig vores udlændingelov er. Faktisk er den så utidssvarende og absurd, at kun få flygtninge fra Ukraine ville kunne få ophold efter vores nuværende regler, og det er jo derfor, man nu laver en særlov.

I Enhedslisten vil vi gerne hjælpe alle mennesker på flugt, ikke med særlove, men ved at ændre den nuværende udlændingelovgivning, så den giver asyl til alle de mennesker, der har behov for beskyttelse. For det er nu på dette historiske tidspunkt, hvor der er en sjældent bred opbakning herinde til at hjælpe mennesker på flugt, at vi skal lave om på udlændingeloven. Så når vi i Enhedslisten støtter den her særlov, er det ikke med glæde, for vi ville hellere have set det anderledes; men vi støtter den her særlov, fordi vi aldrig nogen sinde vil sige nej til at give beskyttelse til mennesker, der er på flugt.

Så er der et kæmpestort udestående og problem med finansieringen. Det kan simpelt hen ikke passe, at så stor en del nu skal tages fra udviklingsbistanden. Den ramme, vi har aftalt i finansloven, er på 300 mio. kr.; det, der lægges op til med det her lovforslag, er 2 mia. kr. Det er en væsentlig økonomisk forskel, og det mener jeg simpelt hen vi er nødt til at diskutere i udvalgsbehandlingen.

Jeg har ikke mere tid tilbage nu, tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Det er først fra fru Marie Krarup uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Det lyder, som om Enhedslisten synes, at det skal være følelser, der er afgørende for, hvem der får asyl i Danmark. Jeg kan godt forstå, at man får medlidenhed, når man ser billeder af folk, der lider. Det får jeg virkelig også selv. Men jeg kan ikke forstå, at Enhedslisten mener, at det er kynisk at lade være med at give asyl til folk fra Mellemøsten eller fra fjerne lande, der ikke har noget kulturfællesskab med danskere. Jeg mener nemlig, at det er kynisk over for danskerne at lade alle folk, der lider, i den tredje verden – folk fra lande, som absolut intet kulturelt fællesskab har med Danmark – få ophold i Danmark.

Så jeg mener, at Enhedslisten på den her måde skævvrider debatten. Det er ikke dem, der vil give ukrainere frem for muslimer fra Mellemøsten ophold eller asyl i Danmark, der er kyniske. Det er Enhedslisten, der er kynisk, når man vil åbne for at få muslimer til Danmark, for det er kynisk over for den danske befolkning. Det kan den danske befolkning ikke klare.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen fru Marie Krarup kan tage det helt roligt, for vi mener sådan set ikke i Enhedslisten, at udlændingepolitikken skal være baseret på følelser eller mavefornemmelser. Vi mener, at den skal være baseret på konventioner og rettigheder. Og jeg mener sådan set, jævnfør flygtningekonventionen, at de mennesker, der lige nu flygter fra Assad og fra Taleban i Afghanistan, burde have ret til at få asyl i Danmark. Det ville de også få, hvis vi ikke havde det misfoster i dansk udlændingelovgivning, der hedder udlændingelovens § 7, stk. 3. Så fru Marie Krarup kan tage det helt roligt. Vores udlændingepolitik baserer sig på rettigheder, ikke på følelser.

Fru Marie Krarup.

Men det er også kynisk over for danskerne at sige, at man kan lave en fuldstændig generel lovgivning, som rammer alle, for der er forskel. Det er selvfølgelig betydelig nemmere at modtage en kristen europæisk befolkning på flugt, end det er at modtage en muslimsk og fjern befolkning på flugt. Det er kynisk over for den danske befolkning at lade, som om der ikke er forskel. Og vi har set de skader, der er sket i Danmark, ved at man har ført den fuldstændig vanvittige udlændingepolitik i alt for mange år. Derfor er det godt, at vi åbner landet for ukrainere, men det er forkert at åbne landet for hvem som helst på flugt.

Ordføreren.

Jeg synes jo, at det, det er kynisk, er, at man i de sidste rigtig mange år i dansk udlændinge- og integrationspolitik har lagt så mange snubletråde ud for, at der kan komme en god integration. Vi tilbyder folk penge for at rejse tilbage. Vi siger til dem, at de skal betale for at lære vores sprog. Det er jo rigtig mange snubletråde, man har lagt ud. Og så vil jeg da håbe, at det giver anledning til lidt selvransagelse i Dansk Folkeparti, som vel nok er det parti, der har lagt flest stemmer til udlændingelovgivningen i Danmark i de sidste 30 år.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til fru Rosa Lund. Den 4. marts forhandlede vi, og udlændinge- og integrationsministeren lagde et dokument på bordet – det dokument, som I så lavede en aftale på basis af. Der er ikke rykket et komma, i forhold til hvem reglen omfatter. Den 6. marts får jeg så tilsendt et nyhedsbrev, som fru Rosa Lund sender til medlemmer af Enhedslisten den 6. marts, og overskriften er: Særlov med klare Enhedslisteaftryk. Jeg har en kopi af det her. Det er overskriften, som fru Rosa Lund sender til medlemmerne af Ø: Særlov med klare Enhedslisteaftryk.

Vil ordføreren redegøre for, hvad det er for nogle klare Enhedslisteaftryk, der er kommet med i aftalen?

Ordføreren.

Tak. Jamen for det første må jeg sige, at det da er dejligt, at hr. Sikandar Siddique abonnerer på Enhedslistens nyhedsbrev, som er for Enhedslistens medlemmer. Hr. Sikandar Siddique skal være velkommen. Det klare Enhedslisteaftryk, som jeg også ved at hr. Sikandar Siddique ved vi diskuterede i lokalet ved forhandlingerne, er netop, hvem der skal være omfattet af den her lov. Som alle, tror jeg, er bekendt med, kæmpede hr. Marcus Knuth for at få folk med flygtningestatus i Ukraine ud af lovforslaget, men ordføreren for SF og Radikale Venstre og jeg selv kæmpede for at lade dem blive. Og jeg synes altid, må jeg sige – undskyld, hr. Marcus Knuth – at det er en sejr for Enhedslisten, når vi sidder i et lokale, hvor jeg får ret, og hr. Marcus Knuth ikke får ret.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg synes, det er komisk. Så de klare Enhedslisteaftryk i aftalen er, at der ikke er rykket et komma. Altså, det dokument, som udlændinge- og integrationsministeren lagde på bordet, er en til en det, der er blevet aftalt, og det er så bare sådan nogle klare aftryk. Så står der også videre i nyhedsbrevet til medlemmerne, og jeg læser op fra nyhedsbrevet, hvor fru Rosa Lund skriver:

Det er lykkedes os at sikre, at den nye særlov omhandler både ukrainere og asylansøgere fra Ukraine.

Det er jo faktuelt forkert. Er det en skrivefejl? For reglen gælder kun ukrainske statsborgere og 2.400 mennesker med flygtningestatus. Så er det en fejl, at ordføreren skriver det?

Ordføreren.

Da vi skrev det her nyhedsbrev – og igen må jeg sige, at det er skønt, at folketingsmedlemmer fra andre partier synes, at Enhedslisten er så fede, at de læser vores nyhedsbrev, og det er de meget velkomne til – stod det jo meget klart, at den her aftale skulle lægge sig så tæt op ad direktivet som overhovedet muligt. Og som det står i gennemførelsesafgørelsen fra direktivet – på side 2, hr. Sikandar Siddique – så er asylansøgere omfattet. Så er det klart, at når vi laver en aftale, som skal lægge sig så tæt op ad direktivet som muligt, tror vi selvfølgelig på det.

Så kommer lovudkastet – det kom jo her i går morges – og der er asylansøgere så lige pludselig ikke omfattet. Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over i Enhedslisten, og derfor har vi stillet et ændringsforslag.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det, som jeg hæfter mig ved – måske fordi det er et område, hvor jeg kan blive enig med fru Rosa Lund – er det her med, hvor langt fra Danmark man skal komme, for at det skal være fra et nærområde. For det er jeg helt enig med fru Rosa Lund i ikke giver nogen mening. Altså, man kunne lige så godt sige: Hvor langt er et hjertebånd? Altså, det er jo helt åbenlyst, at en argentiner ville have lettere ved at falde til i Danmark end en somalier, også selv om der er længere til Argentina, end der er til Somalia, eller at en canadier ville have lettere ved at falde til i Danmark end en marokkaner. Og det glæder mig bare, at Enhedslisten synes at have affundet sig med den praktiske virkelighed, nemlig at det selvfølgelig ikke er geografien, der afgør, hvem Danmark med fordel og interesse og passion kan hjælpe, men at det helt naturligvis handler om dem, som vi deler hjerte med, altså dem, som elsker de grundlæggende principper, frihedsrettigheder og den tanke og den trosretning, som vores civilisation, nemlig Vesten, er bygget på.

Ordføreren.

Jeg synes, hr. Morten Messerschmidt, at det altid handler om, hvad man flygter fra – altså ikke om, hvor langt væk det er, eller hvad man går og tror på eller mener om alle mulige forskellige ting, men om, hvad man flygter fra. Flygter man fra et land, hvor bomberne regner ned; flygter man, fordi man selv er homoseksuel og det er ulovligt at være i det land, man er født i; flygter man, fordi man bor i et land, hvor det ikke er lovligt at tro på noget andet end flertallet? Så for os i Enhedslisten handler det altså ikke om, hvor langt væk det er, men om, hvad man flygter fra.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu taler fru Rosa Lund jo udenom, for nu taler hun om, hvorfor folk flygter. Det var ikke det, vi talte om før. Det, vi talte om før, var, om de skulle flygte til Danmark – altså ikke om afsenderlandet, men om modtagerlandet. Altså, i forhold til modtagerlandet er det jo irrelevant, hvad det er, der gør, at folk ikke kan være i deres eget land. Det, der må være centralt for Danmark, er, om vi tager imod folk, som naturligt passer ind i vores måde at leve på, vores måde at være mennesker på. Og der vil jeg bare have lov til at rose fru Rosa Lund for at have set, at det ikke er afstanden i kilometer, der gør det, men den kulturelle og menneskelige afstand mellem Danmark og den person, der kommer.

Ordføreren.

Det mener jeg nu ikke var det, jeg sagde, hr. Morten Messerschmidt. Det mener jeg måske var det, hr. Morten Messerschmidt sagde. Men det, som afgør det for os, er jo spørgsmålet om, hvad vi har plads til i Danmark, og hvad vi har råd til i Danmark. Og nu er det jo sådan, hr. Morten Messerschmidt, at med Dansk Folkeparti ved roret er der lige pludselig kun 12 asylcentre tilbage i Danmark. For 10 år siden var der et asylcenter i hver kommune, og så er det jo klart, at når der kommer en stor flygtningestrøm, så skaber det nogle problemer. Det synes jeg jo bare siger til os herinde på Christiansborg, at så må vi genåbne de asylcentre. Jeg er simpelt hen ikke enig i, at det er kulturelle spørgsmål, der afgør det her. Faktisk sagde jeg ret klart i min tale, hr. Morten Messerschmidt, at flygtningespørgsmål bør være renset for spørgsmål om kultur og etnicitet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Før sagde fru Rosa Lund, at i Enhedslisten vil man gerne hjælpe alle mennesker på flugt. Nu er der jo ifølge FN godt og vel 80 millioner mennesker, som er fordrevet fra der, hvor de burde kunne bo. Og hvor mange af dem er det så, fru Rosa Lund ønsker at hjælpe her i Danmark? Lad os nu bare for eksemplets skyld sige, at det kun er 5 millioner af dem – hvad ville fru Rosa Lund så sige til nr. 5.000.001, når vedkommende kom fra Somalia og sagde: Fru Rosa Lund, jeg kunne godt tænke mig at bo hos Dem her i Danmark? Hvad ville fru Rosa Lund så sige til den somalier, der var nr. 5.000.001, og som fru Rosa Lund så ikke syntes der var plads til? Nu ved jeg ikke, om grænsen er 5 millioner mennesker, det kan også være, at det er 10 millioner mennesker, men hvad ville hun så sige til nummer 10.000.001? Jeg tror, at fru Rosa Lund forstår det principielle i spørgsmålet.

Ordføreren.

Det kan hr. Rasmus Stoklund tro jeg gør. Og præcis det, som hr. Rasmus Stoklund selv siger, er jo årsagen til, at man ikke kan sætte et tal på. Det, at Danmark som et af de første lande i verden har underskrevet flygtningekonventionen, betyder jo, at vi gerne vil give beskyttelse til dem, der har krav på det, og det gør jo, at vi kan sætte et tal på.

Så vil jeg også gerne tilføje, hr. Rasmus Stoklund, at vi jo ikke står i en situation, hvor der er fyldt i Danmark. Altså, vi har meget, meget stramme regler, så der bliver ikke givet ret mange opholdstilladelser. Som jeg sagde før til hr. Morten Messerschmidt, har vi stået i en situation i mange år, hvor der kom så få flygtninge, at vi har lukket asylcentre. Og derfor synes jeg, at hr. Rasmus Stoklunds spørgsmål er en lille smule hypotetisk.

Hr. Rasmus Stoklund.

Ja, så længe Enhedslisten ikke har 90 mandater, er det jo heldigvis hypotetisk, men ellers ville det jo ikke være det. For de 80 millioner mennesker kunne jo, hvis det var sådan, som fru Rosa Lund ønskede det, nemlig at der var en særlov for alle mennesker, så de bare umiddelbart kunne rejse hertil og slå sig ned, så ville det jo være et vilkår, at der var 80 millioner mennesker, der umiddelbart kunne rejse til Danmark og sige: Her kunne vi godt tænke os at bo. Og der synes jeg, det er interessant at vide, hvad fru Rosa Lund ville sige, hvis der overhovedet er nogen grænse. Det siger fru Rosa Lund så der ikke er på grund af nogle konventioner. Men hvis man nu legede med den tanke, at der var en eller anden form for grænse, inden Danmark var totalt afviklet, hvad ville fru Rosa Lund så sige til eksempelvis nr. 5.000.001, der kom fra Afghanistan eller Somalia? Hvad ville det være for nogle argumenter, vi ville høre, for, hvorfor vedkommende ikke også kunne bo her?

Ordføreren.

Jamen det er simpelt hen et mærkeligt tankeeksperiment, ordføreren har gang i. Jeg tror egentlig godt, at vi alle sammen herinde ved, at Danmark ikke kan huse alle verdens flygtninge. Det ved vi også godt i Enhedslisten. Men jeg synes bare, det er mærkeligt, at vi skal sætte et tal på, når vi står i en situation, hvor vi tager så få flygtninge i Danmark. Vi har masser af plads, og vi har også råd til det, hr. Rasmus Stoklund. Det stiller selvfølgelig store krav til vores asylsystem, og det stiller også store krav til vores integrationsindsats, men jeg køber simpelt hen ikke argumentet om, at vi kun kan lave udlændingepolitik, hvis vi sætter et tal på.

Næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tusind tak. Og tak for talen. Nu har jeg kun været medlem af Folketinget i snart 7 år, men jeg tror aldrig, jeg har hørt så mange partier være så meget imod en lov og så bagefter stemme for den. Og det er jo efter min mening ikke, fordi alle partierne har tabt sutten, men det er, fordi det her er et kæmpestort dilemma, som ordføreren også siger – eller en masse dilemmaer. Et af dem er – og det er mit spørgsmål her: Risikerer vi ikke, når man stemmer for at dispensere, kan man nærmest sige, eller når man stemmer for den her særlov, som jo udstiller regeringens elendige flygtningepolitik, i virkeligheden at fasttømre den flygtningepolitik? For når det så viser sig, hvor dårlig den er, så dispenserer vi bare fra den. Det kan vi jo også gøre en anden gang.

Så risikerer vi i virkeligheden ikke at blåstemple en rigtig dårlig flygtningepolitik ved så at dispensere fra den, når det endelig kommer til stykket og det viser sig, hvor dårlig den er?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke, hr. Torsten Gejl. Jeg står på det udgangspunkt, at det her kan bruges til at brække den dårlige udlændingepolitik op – at det her jo netop kan bruges til at vise, hvordan den rigtige måde er at behandle mennesker på flugt på. Jeg mener, at det er det, den her særlov kan bruges til, altså netop at sige, at det virkelig viser, hvor mærkelige og umenneskelige, de regler, vi har i Danmark, er, når vi er nødt til at lave en særlov for at hjælpe de her mennesker. For det er jeg fuldstændig enig i. Og jeg tænker, at den her særlov kan bruges som en murbrækker eller som et springbræt, kan man måske sige, til at lave en anden udlændingepolitik.

Hr. Torsten Gejl.

Det er jeg godt nok meget uenig i, men jeg respekterer selvfølgelig den holdning.

Men der er en anden ting, hvor jeg altså må give hr. Sikandar Siddique ret. Jeg var også til de forhandlinger med hensyn til den her særlov, og Enhedslisten skriver nederst i deres nyhedsbrev – og nu har jeg så lånt Enhedslistens nyhedsbrev af hr. Sikandar Siddique: Det lykkedes os at sikre, at den nye særlov omhandler både ukrainere og asylansøgere fra Ukraine. Det står under en overskrift, der hedder: Særlov med klare Enhedslisteaftryk. Det synes jeg altså ikke er rigtig historieskrivning. Altså, jeg sad også i det rum. Vi var en masse partier, der kæmpede for, at de her mennesker selvfølgelig også skulle med, altså folk, der allerede havde fået asyl. Mit indtryk var, at det var de kommet, uanset om Enhedslisten havde været der eller ej.

Så jeg synes, man skal skrive historien lidt mere præcist i stedet for at foregive, at det arbejde, vi alle sammen gjorde, var det kun ét parti, der skulle have æren for.

Ordføreren.

Altså, fordi hr. Torsten Gejl selv var til stede i lokalet, ved han også, at ministeren sagde meget klart, at særloven skulle være så tæt på direktivet som muligt. Og når det nu engang står i gennemførelsesafgørelsen for direktivet på side 2, at asylansøgere er omfattet, synes jeg ikke, det er så mærkeligt, at vi i Enhedslisten tænker, at det er de – det synes jeg ærlig talt ikke. Og næste gang skal jeg da nok skrive »Enhedsliste- og Alternativetaftryk« i et nyhedsbrev til Enhedslistens medlemmer.

Tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Vi står her i dag på en meget trist og tragisk baggrund. Ukraine, et europæisk land, er blevet invaderet af Rusland. Alt tyder på, at Ruslands bomber rammer alt lige fra beboelsesejendomme til børnehjem og hospitaler. Ukrainere må forlade deres hjem – eller det, der er tilbage af det – og alt imens bliver rigtig mange ukrainske mænd tilbage for at kæmpe for deres fædreland. Det, vi er vidner til lige nu, er måske den mest skelsættende begivenhed i Europa siden anden verdenskrig. Et frit og selvstændigt europæisk land er under angreb. Derfor har vi her i Danmark en helt særlig forpligtigelse til at hjælpe de ukrainere, der i disse dage flygter fra deres hjemland. Over 2 millioner er allerede flygtet fra Ukraine til Polen, Rumænien, Moldova og videre op gennem Europa til, hvor de har familie eller venner.

I Det Konservative Folkeparti foreslog vi allerede i de allerførste dage af krigen, at Danmark skulle gøre en undtagelse i forhold til ukrainere, der kom hertil, for at de kunne komme igennem uden om vores asylsystem. Vi har sagt, at ukrainere, der kommer til Danmark, automatisk skulle have ophold i minimum 1 år, at voksne skulle kunne komme direkte ud på arbejdsmarkedet, at børnene skulle kunne komme direkte i skole og institution, og at ukrainerne skulle have adgang til vores velfærdssamfund og sundhedssystem fra dag et. Herboende ukrainere skulle selvfølgelig også have deres opholds- og arbejdstilladelser forlænget; der bor omkring 15.000 i Danmark. Og vi foreslog, at de ukrainere, der måtte ønske det, skulle have mulighed for at rejse hjem til Ukraine og kæmpe for deres fædreland, uden at det skulle påvirke deres opholdsstatus eller deres families opholdsgrundlag her i Danmark.

Det tog lidt tid, men stille og roligt kom der heldigvis opbakning blandt alle Folketingets partier til vores forslag. Vi synes også, at vores forslag er rigtig fint indbygget i lovforslaget, som det ligger her. Men i Det Konservative Folkeparti har vi også sagt igen og igen, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområder. Det er et tema, jeg tror har været diskuteret rimelig meget her i dag. Vi mener, at vi har et særligt ansvar over for ukrainere, både fordi de er vores europæiske naboer, men jo også fordi de er en tæt partner. De har et ønske om at komme ind i EU, og de har et ønske om at komme ind i NATO.

I mine øjne står det slet ikke til diskussion, at selvfølgelig er det noget helt særligt, når det er et europæisk land, et land midt i Europa, der er i krig. Derfor stiller vi også et ændringsforslag til det lovforslag, der her bliver behandlet. Nu kan jeg forstå, at der er en del ændringsforslag på vej, så vi skal lige se på, hvordan vi gør det, i udvalgsbehandlingen. Men overordnet går det ud på, at folk med flygtningestatus i Ukraine – jeg kan forstå, at de fleste er fra Syrien og Afghanistan – skal igennem det almindelige danske asylsystem, hvis de kommer til Danmark, fordi det er sådan, vi normalt hjælper, og det skal vi selvfølgelig blive ved med i fremtiden.

Så når der kommer flygtninge her til Danmark fra Syrien, fra Afghanistan osv., som har været i Ukraine tidligere, skal vi selvfølgelig hjælpe dem i det omfang, vi overhovedet kan, men vi skal gøre det gennem det almindelige asylsystem. Vi synes, der er noget principielt forkert i, at pludselig skaber man to spor: Hvis du kommer rejsende op igennem Europa via den ene rute eller via den anden rute fra Syrien, kan du få det ene eller det andet opholdsgrundlag. Den forskel synes vi ganske enkelt ikke er i orden. Når det er sagt, vil jeg sige, at vi ønsker at række en helt særlig hjælpende hånd til de ukrainere, der er på flugt. Vi foreslog som nogle af de første, at der skulle en særlov til, og det er jo så den, vi står og behandler her – med en del, som vi ikke er enige i. Derfor støtter vi lovforslaget, også selv om der ikke kommer til at være opbakning til vores ændringsforslag, hvordan det så end bliver formuleret. For vi vil også gerne hjælpe folk fra Syrien og Afghanistan, men det skal være på den måde, som det har været tilfældet igennem de sidste mange, mange år, via den asyllovgivning, som vi er bredt enige om her i Folketinget.

Ukrainernes hjem er under angreb, og derfor er Det Konservative Folkeparti selvfølgelig klar til at gøre det nødvendige og hjælpe vores europæiske naboer med den her særlov, som vi kommer til at stemme for. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Det er først til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Jeg takker ordføreren for De Konservative. Vi har i Frie Grønne også gerne villet stille et ændringsforslag, men ministeren og ministeriet har nu sagt, at det ikke er muligt. Vi ønskede at komme med et ændringsforslag, der skulle gøre, at særloven omfattede alle flygtninge og ikke kun en enkelt gruppe.

Jeg citerer: Ingen tør sige det, som det er. I pakker forskelsbehandling ind i forklaring om nærområde.

Det er fru Inger Støjberg, som skriver det. Og hun skriver endvidere, at det i virkeligheden er, fordi ukrainere ligner os mere og er kristne, og derfor har vi mere lyst til at hjælpe ukrainere.

Jeg har et simpelt spørgsmål. Er ordføreren enig i fru Inger Støjbergs betragtning?

Ordføreren.

Jeg er enig i den betragtning, som jeg selv læste op lige før. Ukraine er et land, der ligger midt i Europa. Selvfølgelig er der ingen tvivl om, at det er et nærområde, men det er jo også et land med et tæt værdifællesskab med os. Det er et land, som har håb om at komme ind i NATO og komme ind i EU. Jeg forstår ikke helt behovet for at have den her diskussion om, hvad der er et nærområde, og hvad der ikke er. Altså, Ukraine er et naboland, og selvfølgelig har vi da et ansvar for at hjælpe dem.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg er i hvert fald glad for, at der er klar tale – point for det. Ja, der er forskel på, hvor man er fra, og hvordan man ser ud. Det er klar tale. Det er da altid noget, man kan arbejde videre med. Men der er jo et behov for at tale om det her med nærområde. For så kommer jo det naturlige næste spørgsmål: Hvad så med Tyrkiet eller Libyen, hvor der ligger to-tre lande imellem – hvornår er et nærområde et nærområde? Og vil ordføreren ikke bekræfte, at nærområde er noget, man har fundet på politisk herfra, fair nok, men at det i hvert fald ikke er en del af flygtningekonventionen? Vil ordføreren bekræfte, at nærområdeprincippet ikke er en del af flygtningekonventionen?

Ordføreren.

Jamen prøv nu at høre, der er jo en lang række områder, hvor der er forskel på landene. Altså, inden for Norden har vi en masse særaftaler, der kun gælder mellem de nordiske lande. Inden for EU har vi en masse særaftaler, der gælder inden for EU – vi kan rejse frit, vi kan arbejde frit. Og så er der en masse lande, der har andre former for samarbejde med Danmark. En ukrainer han rejse frit ind i Danmark og være her 90 dage. Det kan en amerikaner også. Det kan man ikke, hvis man kommer fra Syrien eller Afghanistan. Så der er allerede en lang række forskelle, og det er jo så bare den forskel i forhold til ukrainere, som vi ønsker at udvide, således at de i det her tilfælde kan være her i 2 år.

Den næste korte bemærkning er til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg må indrømme, at vi i Radikale blev ret overraskede over Konservative. Vi er med på, at vi står forskellige steder udlændingepolitisk, men når det kommer til stykket og vi skal løse en fælles europæisk krise sammen, så plejer Konservative at stemple ind og ikke være så påholdende, som man var i det her tilfælde, hvor nervøsiteten ved at få 2.300 med flygtningestatus ind fra andre tredjelande var det, der ligesom var et afgørende punkt for Konservative. Det blev vi faktisk temmelig utrygge ved. Konservative plejer jo at være et parti, der er for EU, og som gerne vil af med forsvarsforbeholdet, og som vi lige har lavet et stort nationalt kompromis med, så mit spørgsmål er: Er Konservative stadig væk et regeringsdueligt parti?

Ordføreren.

Det tror jeg er op til vælgerne at afgøre, men det vil jeg da håbe det er. Jeg synes, man blander rigtig mange forskellige ting sammen her. Forsvarsforbeholdet har jeg svært ved at se har noget som helst med den her særlov at gøre. Det, vi holder fast i, er, at der er noget forkert i at lave et nyt separat spor for folk, der kommer hertil fra f.eks. Syrien og Afghanistan, som jo ikke er vores nærområde, og blande det ind i en særlov, hvor man ønsker at hjælpe folk på flugt fra Ukraine, således at hvis du er syrer og kommer hertil gennem den ene rute, så skal du gennem asylsystemet, men hvis du har taget en anden rute, får du bare ophold. Det synes vi ikke er fair. Det er ikke, fordi vi ikke siger, at de 2.300, hvis de alle sammen søger herhen, ikke godt kan komme hertil og få asyl, men det skal jo bare ikke være under en særlov, der gælder for ukrainere.

Fru Kathrine Olldag.

Så lad mig skære det lidt til. Konservative plejer at være lige så glade for EU og direktivimplementering som Radikale Venstre, og for os var det helt centralt, at direktivet skulle følges, når vi lavede en særlov, altså at vi en til en kom så tæt på det, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Her synes vi bare, at Konservative fraveg et princip, som de egentlig plejer at stå ret fast på. Er Konservative ikke længere det sociale parti med det store hjerte på højrefløjen, som det plejede at være?

Ordføreren.

Vi er et parti med et stort hjerte, men vi ligger ikke altid det samme sted som Radikale Venstre. Det tror jeg er ret tydeligt. Altså, vi havde for ikke særlig lang tid siden diskussionen, om man skal have tvungen barsel for fædre, som EU siger man skal. Det bakker vi jo ikke op om, men det bakker Radikale Venstre op om; så jeg tror der er mange områder, hvor vi ser forskelligt på tingene politisk.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Man kan jo godt mærke, at hr. Marcus Knuth har det overordentlig stramt med, at de her mennesker med flygtningestatus i Ukraine er inkluderet i forslaget, og at de får mulighed for at kunne komme hertil og blive beskyttet på lige fod med ukrainerne – så stramt, at man ligefrem var villig til at gå fra den fælles aftale, vi lavede dengang. Nu vil man så gerne støtte forslaget. Jeg er glad for, at man er nået til den erkendelse, men hvorfor er det her virkelig så vigtigt for Konservative? Jeg forstår det der med to spor, som der bliver snakket meget om, men det er jo mennesker, der allerede har fået asylstatus. De har fået behandlet deres sag, de fik beskyttelse i Ukraine. Er det ikke lidt voldsomt at skulle udsætte dem for at skulle igennem hele systemet igen, når de nu er på flugt for anden gang? Det er i virkeligheden bare mit spørgsmål.

Ordføreren.

Vi har det stilfærdige synspunkt, at vi støtter det asylsystem, som vi har haft igennem mange år, og som et bredt flertal her i Folketinget bakker op om, og som siger, at hvis du kommer hertil fra Syrien eller Afghanistan, bliver du behandlet gennem asylsystemet, og du får beskyttelse, og hvis det er sådan, at du har et beskyttelsesbehov, så får du også status som flygtning og kan blive her i Danmark. Det er ene og alene bare det, vi holder fast i.

Hr. Carl Valentin.

Jeg synes, at ordføreren forsimpler det, for deres asylansøgning er jo blevet behandlet, så det er bare et udtryk for, at man ikke har tillid til de ukrainske myndigheder og Ukraine, hvor man har behandlet sagen. Jeg synes, det er helt vildt, at de her mennesker skal udsættes for det, og det drejer sig i øvrigt om så få mennesker.

Jeg vil også bare gerne høre Konservative: Hvordan tror man at man i Europa ville have reageret på, at Danmark gik enegang som det eneste EU-land i det her og ligesom afveg fra direktivet? Ville det ikke se meget voldsomt ud, at Danmark af en eller anden særlig grund lige præcis ikke ville hjælpe den her lillebitte gruppe mennesker?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at der er noget voldsomt i at holde fast i det ganske udmærkede asylsystem, som vi har haft gennem rigtig mange år, og som hr. Carl Valentin også selv bakker op om.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand, og tak til ordføreren for i hvert fald at være med på samme hold på i hvert fald en del af rejsen, kan man sige. Vi var under forhandlingerne enige om det synspunkt, som ordføreren giver udtryk for i forhold til arabere.

Men det, jeg vil spørge om, er det der paradoksale, som jeg også har foreholdt andre ordførere, altså at med den her lov hjælper man ukrainske statsborgere, som den 24. februar eller senere er udrejst af Ukraine, underforstået, at hvis man har været på ferie i Polen eller i Hviderusland eller andre steder den 22. februar, kan man ikke være omfattet. Men man vil gerne hjælpe familiemedlemmer til syrere og afghanere, som ikke befinder sig i Europa. Er der ikke noget helt grundlæggende kontraintuitivt over, at man laver den forskel, at ukrainere, der ikke har noget hjem at vende tilbage til, fordi det er sønderbombet, ikke kan blive hjulpet efter § 1, stk. 1, hvorimod arabere, som altså så er så heldige at have et familiemedlem, der har fået asylstatus i Ukraine, godt kan blive hjulpet?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en interessant betragtning, som hr. Morten Messerschmidt kommer med, for jeg har også undret mig over, hvorfor § 1 kun gælder for ukrainere, der rejste fra Ukraine efter den 24. februar, og hvis man har været på ferie i Tyskland eller England, er man ikke inkluderet. Men det kan vi måske tage en diskussion om under selve udvalgsbehandlingen. Vi har jo hele tiden sagt, at det skulle gælde for alle ukrainere, uagtet om man befandt sig i landet før eller efter den 24. februar. Og så i forhold til hvorvidt man skal inkludere folk fra Syrien og Afghanistan i den her særlov for Ukraine, tror jeg, jeg har sagt, hvad vi præcis mener.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg er glad for, at vi deler synspunktet. Grunden til, at jeg blev opmærksom på det, var, at der var et af høringssvarene, som rent faktisk berørte det. Det var fra en Helge Bruun Hansen. Og det er vel egentlig det eneste reelt brugbare høringssvar, man har fået. Jeg undrer mig over, at f.eks. Bedsteforældre for Asyl er på sådan en liste, uden at man f.eks. konsulterer ROCKWOOL Fonden. Jeg kan nærmest ikke finde nogen, der har en saglig tilgang til flygtninge- og indvandrerpolitikken på den der høringsliste. Er det også faldet hr. Marcus Knuth ind?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, det er underligt, at ROCKWOOL Fonden ikke indgår, men det er måske bedre, hvis hr. Morten Messerschmidt tager den direkte med ministeren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. I de forlig, jeg arbejder med, plejer vi nu at lave det sådan lidt sammen med ministeren, så det kan man jo lige så godt spørge ordføreren om, og jeg vil gerne spørge om finansieringen. De 2,1 mia. kr. skal finansieres af udviklingsbistanden. Det vil sige, at vi til de mennesker, der sulter i Etiopien, Mali, Yemen, Sydsudan, og hvor vi ellers hjælper, og hvor vi i vores finanslov har lovet dem, at vi i 2022 vil hjælpe dem med et stort eller lille beløb, nu skal sige: Nej, desværre, vi har en anden opgave, der skal løses.

Er det konservativ politik at tage fra de fattigste i verden for at hjælpe kommunerne med at tage imod flygtningene i Danmark? Jeg skal lige sige, at jeg synes, det er okay, at vi tager imod alle de flygtninge fra Syrien, der har brug for det. Det er så nødvendigt at gøre det, men jeg synes, det er en meget, meget kynisk måde at finansiere det på.

Ordføreren.

Vi synes selvfølgelig også, at det er rigtig godt, at vi tager imod flygtninge, både fra Ukraine, men også fra Syrien, altså dem, som rent faktisk har et beskyttelsesbehov.

I forhold til finansieringen er det her mig bekendt ikke meget anderledes end i 2015 og 2016, hvor vi jo også tog udviklingsbistand, fordi udviklingsbistanden er ment til at hjælpe folk, der er på flugt fra krig, og her er der jo altså mildest talt tale om folk på flugt fra krig. Om det så er nok med det beløb, der er lige nu, er jo noget, ministeren må komme ind på over tid. Men i hvert fald er der jo her og nu tale om folk på flugt fra krig, og det bliver taget fra en kasse, som bl.a. skal hjælpe folk på flugt fra krig.

Hr. Christian Juhl.

Men da danskerne selv havde corona, var der jo ingen grænser for, hvad vi kunne hjælpe med her, og da tog vi jo ikke fra verdens fattigste. Da der blev lavet et såkaldt nationalt kompromis om at få mere militær i Danmark, var der jo heller ingen smalle steder. Da kunne man endda lånefinansiere store dele af udgiften. Men er det så ikke lidt kynisk at sige, at når det gælder flygtninge, kan vi ikke længere?

Jeg vil gerne minde om, at danskerne i den grad tager fra; de leverer til indsamlingerne, de leverer tøj, de leverer mad, og de leverer husly. Tror ordføreren ikke, at danskerne også har en forventning om, at Folketinget finder en måde, hvor det er danskernes penge og ikke de fattigste i verdens penge, der bliver brugt til flygtningene?

Ordføreren.

Jeg må lige minde om, at det er danskernes penge, der bliver brugt. Det er jo altså danske skatteborgeres penge, der er kommet fra en kasse, som bl.a. skal bruges til at hjælpe folk på flugt. Nu bruger vi jo så de her penge på at hjælpe folk på flugt, der er kommet til Danmark. Jeg synes altså ikke, det er helt så okkult, som hr. Christian Juhl fremstiller det.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Morten Messerschmidt. Velkommen.

Tak, formand. Vi er alle rystede over at se Putins Ruslands brutale fremfærd i Ukraine, og vi er bevægede over at se billederne af byer, som vi kender, og som vi indtil for nylig kunne rejse til, knust af den russiske krigsmaskine.

For 15 år siden var jeg af Folketinget udsendt som valgobservatør i Kyiv. Det var lige omkring den orange revolution, og alle troede, at fremtiden ville være lys. Det var den også for en stund, indtil Putins vanvid greb om sig. I det lys, i den situation skal vi i Danmark selvfølgelig række ud og hjælpe folk, som drømmer om at leve i en fri nation, som drømmer om at udvikle og skabe et demokrati, og som helt grundlæggende gerne vil have lov til at leve op til det, der blev etableret allerede for 350 år siden i Europa med den westfalske fred , der handler om, at ethvert folk har lov til at indrette sig efter sin egen vilje, så længe det ikke kompromitterer et andet folks frihed. Det er det, som Putins Rusland nægter ukrainerne. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti hjertens gerne bistå de ukrainere, som forhåbentlig kun for en kort stund – det må være håbet – ikke kan være i deres fædreland. Vi vil gerne hjælpe, også med at folk kan få arbejde, uddannelse osv.

Så når vi under tredjebehandlingen stemmer gult til det her lovforslag, er det på ingen måde på grund af skepsis eller modvilje mod ukrainere i Danmark. Tværtimod har vi historisk kun haft gode erfaringer med europæiske eller i hvert fald med kristne europæiske flygtninge i Danmark. Hvad end det har gjaldt tjekker, ukrainere eller andre, har det værdifællesskab, det trosfællesskab, som binder os sammen i Vesten, i den kristne verden, gjort, at man helt naturligt har kunnet vinde indpas, hvad end det har gjaldt civilsamfundet, arbejdsmarkedet eller andre områder.

Det er også derfor, det er så bedrøveligt, at vi har en regering, der ikke engang kan sige, at det er hastværk, at det simpelt hen er politisk opportunisme eller kynisme, og som har valgt at insistere på, at man ikke kan stemme nej til at lave et smuthul i lovgivningen i § 2 for de 2.300 folk fra Mellemøsten, der er i Ukraine, inklusive deres udefinerbare familier, altså ikke udefinerbare i materiel forstand, men numerisk, uden samtidig også at stemme nej til at ville hjælpe ukrainerne. Det er et udslag af magtarrogance i et omfang, som sådan set kun føjer sig til de erfaringer, vi har haft med regeringen i coronaperioden.

Vi ville rigtig gerne have stemt ja til det her lovforslag, fordi vi gerne vil hjælpe ukrainere, men vi vil ikke lave et kæmpe hul i den danske udlændingelov til gavn for afghanere, syrere og andre, der måtte befinde sig i Ukraine, og som uden nogen som helst vanskeligheder ville kunne få midlertidig eller længerevarende beskyttelse i Polen, Ungarn eller i andre af de EU-lande, der grænser op til Ukraine, hvor de allerede med den nuværende hjemmel vil have opholdsret. Vi vil ikke skabe et hul, som man gør i § 2 til loven her, hvor selv samlevere, børn og folk, der har delt husstand, men som end ikke måtte befinde sig i hverken Ukraine eller i Danmark, skulle kunne søge om at få lovligt ophold i Danmark.

Jeg synes virkelig, det er en skam. Jeg vil sige, det er skændigt, at en regering, der på det ene tidspunkt står og roser sig selv for at være en samlende figur og roser sig selv for at have en samlet dansk befolkning bag sig, som bakker op om ukrainerne, der i den grad har brug for og fortjener den opbakning, og på det andet tidspunkt laver en lov, der helt bevidst forhindrer, at man kan få 179 medlemmer af dette høje Ting til at stemme for. Vi ville gerne og vi vil gerne hjælpe ukrainerne, men vi vil ikke være genstand for den her regerings kyniske spil, og derfor stemmer vi gult.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen.

Tak. Et aggressivt og imperialistisk styre i Moskva har kastet Europa ud i krig. Ukraine, et uafhængigt og selvstændigt land, er blevet invaderet af Rusland. Ukrainernes byer bliver bombet fra luften, fra havet og fra landjorden af russiske missiler, bomber og granater.

Der er intet, der kan forsvare Ruslands handlinger. Invasionen er et brud på alle principper; invasionen er et udtryk for en nedrig forkastelse af andre menneskers ret til et liv i frihed og sikkerhed; invasionen er en forbrydelse. Jeg og Nye Borgerlige har ingen forståelse overhovedet for Ruslands overfald på Ukraine. Vi anerkender ikke, at Rusland skulle føle sig truet af Vesten, eller at Ukraines frihed til at vælge sine egne allierede og sin egen placering i det internationale samfund på nogen måde forhindrer russere i at leve trygt bag deres egne grænser og handle med hele verden eller deres land i at være et fuldgyldigt og anerkendt medlem af det internationale samfund.

Kære Putin, der er ingen modsætning mellem ukrainernes frihed og Ruslands muligheder, men når du med krig forsøger at undertvinge et andet folk, erobre et andet land og stjæle et andet folks frihed, så møder du modstand. Og den krig kommer Rusland til at tabe, det er jeg overbevist om. Ukrainerne vil ikke undertvinges. De kæmper. Og vi i Vesten vil ikke forråde dem. Vi støtter ukrainerne i deres kamp. Det gør jeg, det gør mit parti, det gør et samlet Folketing, det gør danskerne, og det gør dansk erhvervsliv. Danskere og danske virksomheder har doneret omkring 1 mia. kr. til støtten i løbet af de snart 3 uger, der er gået siden Ruslands invasion. Der er en helt enorm vilje hos danskerne til at hjælpe.

I dag førstebehandler vi en lov, der skulle gøre hjælpen til de ukrainske flygtninge smidig og enkel uden om det normale asylsystem. Det er et initiativ helt på linje med danskernes vilje til at hjælpe ukrainerne, og det er et initiativ, som vi i Nye Borgerlige bakker helhjertet op om. Ukrainske statsborgere, der flygter fra Putins bomber, skal ikke parkeres på et asylcenter i månedsvis, mens deres sag behandles; de skal have mulighed for at komme ud i samfundet – børnene skal i skole, og de voksne skal i arbejde, så snart de er klar.

Da Folketingets partier i sidste uge forhandlede om en aftale, var jeg parat til på vegne af Nye Borgerlige at sige ja til alt det. Flygtninge fra Ukraine skal have hjælp, også i Danmark. Her er vi helt på linje med regeringen og med udlændinge- og integrationsministeren. Ministeren har flere gange sagt og i weekenden gentaget, at der skal gøres forskel. Vi hjælper ukrainerne, fordi de er tættere på. Deres kultur, religion, traditioner og levevis er forbundet med os. Ministeren sagde i samme sammenhæng, at regeringens målsætning er, at der skal komme nul – nul! – flygtninge til Danmark fra de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika. Det er jeg og Nye Borgerlige helt enige med ministeren i.

Derfor var det også med stor undren og beklagelse, at lige netop flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika blev omfattet af den aftale, som partierne indgik i sidste uge, og som ligger til grund for det lovforslag, som vi behandler i dag. For hvorfor dog det? Hvorfor lukke migranter fra Mellemøsten og Nordafrika ind i Danmark uden om det normale asylsystem og give dem ret til 2 års ophold og offentlig forsørgelse?

Det er ukrainerne, vi skal hjælpe nu. Det er ukrainerne, der skal have hurtig adgang til skole, bolig og arbejde. Det er da ikke migranterne fra Mellemøsten og Nordafrika, som skal have fri adgang til det hele. Ministeren siger, at regeringens målsætning er nul fra de muslimske lande, og så giver det ingen mening at fjerne alle barrierer og den normale asylbehandling for den gruppe. Migranter fra Mellemøsten og Nordafrika bør selvfølgelig som det mindste have deres asylansøgning behandlet efter de gældende regler. Allerhelst så vi, at de slet ikke blev lukket ind, men det er jo en helt anden sag.

Derfor er Nye Borgerlige heller ikke med i aftalen, men vi vil meget gerne stemme for loven og hjælpe ukrainerne. Vi stiller således et ændringsforslag under andenbehandlingen, for at loven udelukkende skal gælde for ukrainske statsborgere. Det er vores håb, at regeringen og vores venner i den borgerlige opposition vil bakke op om ændringsforslaget, så vi kan hjælpe ukrainerne uden samtidig at lukke endnu flere migranter fra Mellemøsten og Nordafrika ind til et liv i Danmark på offentlig forsørgelse. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Lovforslag L 145 flugter med det regelsæt, som i disse dage vedtages i hele EU, og det udspringer jo af det helt igennem kriminelle russiske angreb på Ukraine den 24. februar, som allerede har udløst en bølge af flygtninge til Ukraines nabolande i størrelsesordenen 3 millioner mennesker.

Vi har noteret os, at lovforslaget bygger videre på det regelsæt for ukrainere, som var gældende før den 24. februar; her var det sådan, at man uden videre kunne komme ind i EU på et moderne ukrainsk chippas. Lovforslaget bygger også videre på den erfaring, vi i Danmark allerede har med ukrainerne, når det gælder deltagelse på arbejdsmarkedet, og når det gælder evnen og viljen og muligheden for at integrere sig i Danmark.

Inden krigen startede, boede der omkring 13.000 ukrainere i Danmark, og de var kendetegnet ved at have en høj deltagelse på arbejdsmarkedet og ved at falde godt til rundtomkring i Danmark, hvor de har fundet beskæftigelse, og det er et adfærdsmønster, som lovforslag L 145 understøtter. Det er pragmatisk, det er sund fornuft, og derfor bakker LA op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Liberal Alliances ordfører. Den næste ordfører kommer fra Frie Grønne, og det er hr. Sikandar Siddique.

Når flygtninge søger tilflugt i Danmark, har vi et ansvar for at beskytte dem. Lige nu er det Ukraine, der er i krig, og derfor skal vi selvfølgelig hjælpe ukrainere på flugt. De skal føle sig velkomne og trygge i Danmark. Men det er altså fuldstændig ligegyldigt, om man flygter fra Putins bomber i Ukraine eller Putins bomber i Syrien. En flygtning er en flygtning. Frie Grønne er imod racistisk lovgivning. Vi er imod, at man opdeler flygtninge i A- og B-hold. En flygtning er en flygtning – punktum.

Mine kollegaer herinde har ikke tøvet med at rulle den røde løber ud for de ukrainske flygtninge, og det er da kun på sin plads. De skal vide, at de er i sikkerhed hos os, at vi tager os af dem. Men jeg forstår ikke, hvorfor den røde løber har været gemt væk de seneste årtier. Hvor var den røde løber, da vi tog imod de mange flygtninge, der stadig sidder på vores asylcentre og rådner op? Har vi glemt, at Danmark var det første land i verden til at underskrive flygtningekonventionen? Det er den flygtningekonvention, der intet siger om nærområder, den flygtningekonvention, der ikke skelner mellem flygtninge, for en flygtning er en flygtning. Og ikke nok med, at vi forskelsbehandler flygtninge, så skal regningen for særloven åbenbart tørres af på verdens fattigste lande i Afrika. Hvad er det lige, der sker? Et af verdens rigeste lande tvinger de fattigste til at betale for vores diskrimination. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Retfærdiggørelsen af den racistiske særlov hentes i, at Ukraine er vores nærområde – et flyvsk begreb, som politikere definerer efter behov. Ruller vi den røde løber ud for flygtninge fra Istanbul? Det ligger jo også i Europa og i vores nærområde; vores naboers naboer. Svaret er indlysende, nemlig et nej, for de ligner ikke majoriteten.

Det her er et historisk lavpunkt i dansk politik. Det er ikke, fordi der bliver gennemført statsracistisk lovgivning, for det er ikke første gang, men fordi det nu sker med støtte fra støttepartierne. Selv om de kalder loven diskriminerende, lægger de nu deres egne mandater til at lave et A- og et B-hold. Det er en historisk sort dag. Det vil vi ikke være med til i Frie Grønne. Vi vil hjælpe alle flygtninge, og det gælder selvfølgelig også de ukrainske, men vi kommer aldrig til at stemme for en lovgivning, som giver mennesker forskellige rettigheder, alt efter hvor de kommer fra og hvordan de ser ud. For Frie Grønne er en flygtning en flygtning. Når flygtninge banker på vores dør og beder om hjælp, bør vi rulle den røde løber ud, så flygtninge kan finde vej ind i vores samfund, arbejde og uddanne sig og allervigtigst føle sig trygge.

Vi vil behandle alle flygtninge med den respekt, som et menneske fortjener, for det er det, der gør os menneskelige. Så vi skal hjælpe de ukrainske flygtninge, men vi vil ikke være med til at gøre forskel. Frie Grønne vil ikke dele flygtninge op i et A-hold og et B-hold. Sagt med andre ord: Denne særlov er racistisk affald. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der har været en temmelig ophedet debat op til behandlingen af forslaget her og særloven, hvor hr. Sikandar Siddique bl.a. har kaldt støttepartierne for racistiske og sagt, at vi støtter en statsracistisk politik. Så tænker jeg bare: Måske er det mig, der er historieløs, men jeg tænker ikke på fru Rosa Lund eller Enhedslisten eller SF eller Radikale Venstre som partier, der fremmer en racistisk dagsorden. Så jeg har måske brug for at høre det fra landets fineste talerstol: Mener hr. Sikandar Siddique, at regeringens tre støttepartier er racistiske partier?

Ordføreren.

I modsætning til ordføreren, der ikke ville svare på spørgsmålet, da jeg stillede det, vil jeg gerne svare på spørgsmålet. Støttepartierne er ikke racistiske partier, men støttepartierne er med til at støtte lovgivning, som forskelsbehandler. Støttepartierne har selv hele ugen været ude at sige, at det er diskriminerende lovgivning, og at lovgivningen forskelsbehandler, og så støtter man forslaget. Så modsat før, hvor støttepartierne accepterede status quo, accepterede fru Inger Støjbergs, fru Pia Kjærsgaards udlændingepolitik, som regeringen førte, ved at støtte regeringen, så har man denne gang med forsæt været inde at lægge mandater til en lovgivning, der forskelsbehandler og diskriminerer. Det er det, Frie Grønne påpeger.

Fru Kathrine Olldag.

Lad mig så tage det ad et lidt andet spor og komme med et måske lidt nemmere spørgsmål: Vil Frie Grønne være med til at beskytte ukrainske flygtninge? Frie Grønne har tænkt sig at stemme nej til særloven, så man må gå ud fra, at Frie Grønne ikke vil beskytte ukrainske flygtninge. Hvad vil alternativet være til en særlov? Det vil være, at de ukrainske flygtninge skal stille sig op i asylkøen, og med sagsbehandlingstider, der galoperer, skal de måske vente et par år eller mere på at få asyl i Danmark. Er det rimeligt? Så spørgsmålet er altså: Vil Frie Grønne, når det kommer til stykket, være med til at hjælpe ukrainske flygtninge? Hvad skal vi hilse og sige fra Frie Grønne, når vi møder en ukrainsk flygtning med børn? Er I med til at støtte deres ophold i Danmark, eller er I det ikke?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at ordføreren skulle starte med at bekymre sig om, hvad ordføreren vil sige til syrerne, der bl.a. på grund af Radikale Venstre lige nu sidder på asylcentrene og rådner op. Hvad vil ordføreren sige til dem? Hvad vil ordføreren sige til alle de mennesker, der lige nu sidder i vores danske asylhelvede og ikke kan komme ud og arbejde, og hvis børn bliver syge? Hvad vil ordføreren sige til dem? Hvad er det for en logik, at fordi man vil forbedre noget for nogen, er det okay at forskelsbehandle? Hvad er det for en logik? Frie Grønne kan i hvert fald aldrig være med til at forskelsbehandle flygtninge. En flygtning er en flygtning.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Hr. Sikandar Siddique er nok den person, jeg nogen sinde har mødt, der går allermest op i race. Altså, nogle gange antager det jo nærmest en patologisk karakter, som han føler trang til at tale om folks udseende, når man taler om forskellige kulturer, og der kunne jeg bare godt tænke mig, om så hr. Sikandar Siddique kunne bruge et minuts tid på at beskrive, hvordan en muslim ser ud.

Ordføreren.

Det er et megamegapopulistisk indlæg her, som ikke har noget med sagen at gøre. Med det, ordføreren siger klart og tydeligt herfra – hvilket jeg også gerne vil give ordføreren point for – indrømmer han i det mindste, at det handler om kulturelle forskelle, at det handler om, om man er kristen eller man er muslim. For Frie Grønne handler det om, at uanset hvilken baggrund du har, uanset hvilken religiøs baggrund du har, uanset hvilken hudfarve du har, er en flygtning en flygtning. Det er det, som vi kæmper for, og det er det, vi forsøger at overbevise Folketinget om. I flygtningekonventionen står der i artikel 3, at man skal behandle alle flygtninge lige, og det gør vi ikke med det her lovforslag.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu kom vi meget vidt omkring, men desværre ikke lige ind på det, jeg spurgte til. Altså, hr. Sikandar Siddique siger, at det er fysiske karakteristika ved et menneske, der ligesom er det udslagsgivende ved mine synspunkter, og derfor så tillader han sig at sige, at jeg er racist. Og der må det jo bare være logisk, at han så også har sådan en klar forståelse af, hvordan folk ser ud. Altså, jeg kan nemlig ikke se på folk, om de er muslimer, eller om de er danskere. De evner har jeg simpelt hen ikke. Der tror jeg, at man skal være i hr. Sikandar Siddiques sko, men det kan være, at det er for svært med det med muslimer, så jeg prøver at spørge hr. Sikandar Siddique: Hvordan ser en ukrainer ud?

Ordføreren.

Altså, nu har jeg jo ikke kaldt ordføreren racist, men vi ved jo, at ordføreren er dømt for overtrædelse af racismeparagraffen, og da ordføreren nu er jurist, ja, så må ordføreren selv redegøre for, at man så pr. definition er racist, når man har overtrådt racismeparagraffen. Det er jeg desværre ikke.

Den næste korte bemærkning er til hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Jeg skal bare høre, om man i Frie Grønne er imod særloven for kosovoalbanere.

Ordføreren.

Frie Grønne er imod alle særlove. Og lige med hensyn til Kosovoloven gav den kosovoalbanere ophold uden for asylsystemet. Særloven var ifølge eksperter unødvendig; den stillede faktisk kosovoalbanere dårligere. Helt generelt mener vi, at flygtninge skal behandles lige, og at der ikke skal laves særlove. Det, vi skal, er, at vi skal forbedre vores generelle lovgivning omkring asyl og flygtninge.

Hr. Mads Fuglede.

Nu går jeg ud fra, at svaret må være det samme på mit næste spørgsmål, og det vil sige, at Frie Grønne også er imod den særlov, man lavede for palæstinenserne i sin tid i Danmark.

Ordføreren.

Palæstinenserne var en lille gruppe afviste asylansøgere, og de var faldet uden for systemet. De to ting kan overhovedet ikke sammenlignes.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl. Velkommen.

Tak, formand. I Alternativet kan vi under ingen omstændigheder stemme for en særlov, som favoriserer bestemte krigsflygtninge. Vi kan aldrig støtte en lovgivning, som forskelsbehandler flygtninge på grund af deres herkomst og religion, og en lov, der bliver hastet igennem Folketinget med kun 1 dags høringsfrist – en lov, som måske er i strid med flygtningekonventionens artikel 3, der siger, at de kontraherende stater skal anvende denne konventions bestemmelser på flygtninge uden nogen forskel med hensyn til race, religion eller oprindelsesland, en lov, som finansieres gennem ulandsbistanden ved at tage penge fra de mennesker, der er fattigst i verden, som altid bliver glemt, og som kommer til at lide endnu mere under stigende fødevarepriser.

Vi mener, at den her særlov udstiller 20 års forfejlet asyl- og flygtningepolitik i Danmark, og at det er udlændingelovgivningen, der skal laves om, i stedet for at vi bare dispenserer fra den, når der kommer en gruppe krigsflygtninge, som vi har særlig sympati for. De ting, der skal laves om, er f.eks., at man ikke skal kunne sende flygtninge tilbage til en præsident, der burde stilles for en krigsforbryderdomstol, som det f.eks. sker med syriske flygtninge. Vi mener, at vi skal kunne tage imod folk, som flygter fra krig, og at de selvfølgelig skal have lov til at arbejde og uddanne sig med det samme og leve et liv – ikke et liv, der er sat på pause, men et liv, der giver mening. Vi skal have en fair lov og ikke en særlov, og derfor kan Alternativet under ingen omstændigheder stemme ja til en lov, der forfordeler bestemte flygtninge og diskriminerer andre.

Men det betyder jo ikke, at vi ikke har haft en særdeles livlig debat omkring den her særlov i Alternativet. Vores rationale, vores hjerner, vores fornuft forbyder os at stemme ja til særloven af de grunde, jeg har nævnt, men vi har jo også hjerter i Alternativet, og vores hjerter har uendelig svært ved at sige nej til at støtte desperate mennesker, især kvinder og børn, der flygter fra krig. Vi har uendelig svært ved at sige til de mennesker, som flygter i millionvis, at de ikke skal have de muligheder, som burde gælde alle flygtninge. Det kan vi simpelt hen ikke. Derfor vælger Alternativet at stemme gult. Vi stemmer et kæmpestort nej til at forfordele særlige flygtningegrupper i verden, når så mange har brug for hjælp, og vi må være ærlige og sige, at vi tvivler på, at den her lovgivning var blevet aktuel, hvis ukrainerne hovedsagelig havde været muslimer, men vi stemmer ja til at hjælpe de konkrete krigsflygtninge, der er på flugt fra Putins og fra russernes aggression.

Når man ikke kan stemme både ja og nej i Folketinget, så har man netop den gule knap, man kan trykke på, og det har Alternativet tænkt sig at gøre i den her sag. Vi kommer også til at støtte ændringsforslaget fra Enhedslisten, som gerne vil, at den her særlov skal gælde for alle. Det bliver jo nok desværre ikke vedtaget, så i det lys arbejder Alternativet selvfølgelig videre med at ændre den danske flygtningelovgivning til at være mere human over for alle krigsflygtninge, ikke mindst dem, der kommer fra lande som Irak og Afghanistan, hvor vi selv har været med til at starte krigene. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tak til ordføreren. Vi er jo et enormt mindretal i den her sag, hvilket også er grunden til, at jeg har kaldt det en historisk sort dag – en historisk sort dag, fordi støttepartierne ikke, som de plejer at være, er stille omkring status quo og i hvert fald ikke vælter regeringen på udlændinge- og flygtningespørgsmålet, men i dag lægger mandater til at forskelsbehandle.

Ordføreren havde en vigtig pointe. Jeg kan ikke huske, om det var fru Rosa Lund, der var på talerstolen, eller om det var hr. Carl Valentin, der var på talerstolen, men jeg vil høre, om ikke ordføreren vil uddybe pointen med, hvad det egentlig betyder, når det er, man siger, at vores flygtninge- og asylregler er utilstrækkelige, og at vi derfor må lave en særlov, og at når støttepartierne støtter den særlov, holder man de facto fast i det her umenneskelige flygtninge- og asylsystem. Gad ordføreren uddybe den del?

Ordføreren.

Det vil ordføreren meget gerne. Jeg mener, at den her situation udstiller vores elendige lovgivning på området, og at det er derfor, at man er nødt til at dispensere fra den. Men det betyder jo bare, at vi giver regeringen en kattelem til at dispensere fra en rigtig, rigtig dårlig lovgivning, når det er sådan, at vi finder det belejligt, og så behøver den ikke lave selve lovgivningen om, for man kan jo bare dispensere. Så jeg mener faktisk, at vi er med til at blåstemple en rigtig uheldig udlændingelovgivning på den her måde.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Den næste er fru Marie Krarup, uden for grupperne. Velkommen.

Tak for ordet. Der udspiller sig en tragedie i Ukraine. Der er tale om en brutal invasion og en nådesløs krig, der afføder død, nød og lidelse. Det foregår i et område, som vi kan kalde Danmarks nærområde, og det berører mennesker, som vi har et kulturelt fællesskab med. Det er samtidig en krig, som vi har et medansvar for, fordi vi kunne have været med til at forhindre den, hvis vi havde ført en mere gennemtænkt udenrigspolitik sammen med vores allierede. Af alle disse årsager mener jeg, at Danmark bør hjælpe ukrainske flygtninge mest muligt, og derfor støtter jeg særloven om modtagelse af ukrainske flygtninge.

Jeg har dog nogle bemærkninger til loven. Jeg vil for det første gerne have afklaret, om man i forbindelse med ukrainernes fremtidige hjemrejse regner med at give dem hjemrejsestøtte, som vi gør over for andre flygtninge. Det kan jeg ikke umiddelbart se af lovforslaget. Jeg mener naturligvis, at ukrainere skal have samme mulighed for støtte, når de rejser hjem, når der forhåbentlig på et tidspunkt er kommet fred i landet og landet skal genopbygges.

Jeg vil for det andet foreslå, at man lader kommunerne få større frihed, når de tildeles flygtninge, således at de selv kan vælge, om de vil modtage ukrainere eller flygtninge fra andre lande. Jeg regner med at få afklaret spørgsmålene i løbet af dagens udvalgsbehandling og eventuelt kunne fremsætte ændringsforslag om begge dele i løbet af dagen.

Med hensyn til ændringsforslagene fra K og Nye Borgerlige vil jeg bestemt se positivt på dem også. De vil forbedre lovforslaget. Men jeg vil gerne stemme for lovforslaget uanset – jeg ville ønske, at de bliver vedtaget – og når jeg siger det, taler jeg på mine egne vegne, og jeg taler på vegne af Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby og Lise Bech, alle folketingsmedlemmer uden for grupperne. Tak for ordet.

Tak til fru Marie Krarup, uden for grupperne. Så har alle ordførere, der har ønsket at få ordet, haft ordet i ordførerrunden, og jeg kan hermed give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til formanden. Og tak til ordførerne for en, synes jeg, god debat om et lovforslag, som Folketinget kun har kendt til i kort tid. Jeg har været glad for en god, kvalificeret politisk diskussion om en vigtig sag og et vigtigt lovforslag.

Torsdag den 24. februar virker som lang tid siden. Det var den dag, vi vågnede op til et forandret Europa, vores kontinent – et Europa, der er i krig. Siden det russiske overfald på Ukraine den tidlige tirsdag morgen er mere end 2,6 millioner mennesker blevet fordrevet fra deres hjem, og tallet stiger dag for dag. Og det er den største humanitære krise på vores kontinent, i vores nærområde, i årtier. Jeg tror, at vi står med det ene ben inde i den største integrationsopgave, det her samfund nogen sinde har stået med.

Vi har i Danmark naturligvis et ansvar for at hjælpe de mennesker, der som følge af Putins invasion er blevet fordrevet fra deres hjem i Ukraine. Det var med det afsæt, at et bredt flertal af Folketingets partier indgik en aftale om, at fordrevne ukrainere, der opholder sig i Danmark, skal sikres et opholdsgrundlag her i landet, så de hurtigst muligt kan komme ud i samfundet og få en meningsfyldt hverdag, hvor de voksne kan gå på arbejde og børnene kan komme i skole eller daginstitution.

Her 9 dage senere kan vi så førstebehandle det lovforslag, som skal tilvejebringe det særlige opholdsgrundlag for mennesker, der som følge af de russiske væbnede styrkers invasion er fordrevet fra deres hjemland. Vi skal sikre dem de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt være en del af vores samfund.

Men lovforslaget har samtidig til formål at undgå, at det danske asylsystem kommer under så stort et pres, at vi simpelt hen ikke kan følge med mere, hvilket ville medføre en væsentlig ulempe for såvel de fordrevne fra Ukraine som for alle andre, der søger om beskyttelse i Danmark. Vi oplever lige nu den største tilstrømning af fordrevne i Europa siden anden verdenskrig. Sidste uge åbnede tre nye asylcentre, og i går åbnede endnu et, og der er flere på vej. Så jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor alvorlig og hvor voldsom en situation vi står i.

Med lovforslaget skaber vi det retlige grundlag for, at ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine og deres medfølgende familie kan meddeles opholdstilladelse i Danmark. Der har været rejst kritik af, at personer med flygtningestatus i Ukraine er omfattet af den politiske aftale om lovforslaget, og til det kan jeg sige, at når flygtninge er omfattet, er det i erkendelse af, at de jo ikke har et hjemland at tage tilbage til. Det er jo hele præmissen for at være anerkendt som flygtninge, også hvis man er anerkendt af de ukrainske myndigheder. Derimod er andre, der har en opholdstilladelse i Ukraine, ikke omfattet af lovforslagets oplistning af hovedpersoner, da de i modsætning til flygtninge godt kan henvises til at tage ophold i deres hjemland.

Der er i lovforslaget lagt op til, at den midlertidige opholdstilladelse skal gælde frem til den 17. marts 2024. Når vi nærmer os det tidspunkt, får vi behov for en ny drøftelse, for så skal der tages stilling til, om opholdstilladelserne skal forlænges yderligere. Og det tror jeg vi vil have gavn af at gøre i forbindelse med, i tilknytning til eller i forlængelse af de tilsvarende europæiske diskussioner.

Med lovforslaget lægges der også op til, at personer, der søger om opholdstilladelse efter loven, sikres et lovligt ophold i Danmark, mens sagen behandles, så de samtidig vil få adgang til forsørgelse og indkvartering hos Udlændingestyrelsen, hvis de altså ønsker det. Efter meddelelse af opholdstilladelse efter særloven vil de pågældende blive omfattet af integrationslovens regler; det er de regler, der gælder for alle andre flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark. De pågældende vil altså, hvis de ikke er i arbejde og modtager en ydelse, skulle have tilbudt et program efter integrationsloven og vil modtage den samme indsats fra det lokale jobcenter og mulighed for danskuddannelse. Og alt det skal jo gerne være med til at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.

Jeg vil da også gerne være ærlig om, at vi med den her lov også indfører, hvad jeg har kaldt en håndbremse, som sikrer kommunerne lidt fleksibilitet i integrationsindsatsen. Det var en del af en aftale, som regeringen indgik med Kommunernes Landsforening, om på den ene side hurtigt at sikre boligplacering af de mennesker, der får en opholdstilladelse, og på den anden side give kommunerne lidt mere elastik til at modtage de mange ukrainere, hvis vi ender i en situation, hvor det bliver rigtig mange, der skal boligplaceres.

Jeg vil også sige, at vi selvfølgelig vil forsøge at imødekomme de ønsker, der er fra ukrainerne, i forhold til hvor i landet de godt kunne tænke sig at blive boligplaceret, men jeg vil også allerede nu varsle, at der vil være eksempler på ukrainere, der ikke kan blive placeret der, hvor de ellers ønsker det. For vi bliver også nødt til at tage hensyn til en nogenlunde hensigtsmæssig geografisk fordeling, sådan at det ikke bliver nogle enkelte kommuner, der kommer til at stå med hele opgaven med at sikre f.eks. dagtilbud og skoler til børnene.

Her til sidst vil jeg også godt sige, at det glæder mig, at der i Folketinget er bred enighed om at hjælpe de mennesker, som nu drives ud af deres hjem som følge af konflikten med Putins Rusland. Og det er derfor også min klare forventning, at vi allerede fra i overmorgen kan begynde at udstede opholdstilladelser efter den her lov. Myndighederne er i hvert fald klar; de står i startboksen og venter på, at Folketinget har tredjebehandlet lovforslaget.

Jeg er også godt klar over, at det er en forceret lovgivningsproces, og derfor står både jeg personligt og hele ministeriet selvfølgelig til rådighed for at besvare spørgsmål, og vi skal nok lægge os i selen for, at alt bliver besvaret så hurtigt som overhovedet muligt. Tak for debatten i dag.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger til ministeren, og den første er fra hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren. Jeg ved godt, at det er gået hurtigt med den her lovgivning, men jeg ville høre, om ministeren kan hjælpe i forbindelse med en bekymring, der er i f.eks. Helsingør Kommune, i forhold til den geografiske fordeling af ukrainere. F.eks. har man i Helsingør modtaget ukrainere, som måske nu frygter at blive omfordelt videre til Aalborg, selv om de egentlig gerne vil blive der, hvor de er. Det er netop, fordi den her lov jo følger de regler, der er for den normale boligplacering af flygtninge. Så hvad kan man gøre for, at de ukrainere, der egentlig bare er kommet til et sted, hvor de gerne vil blive, ikke risikerer at blive tvunget til at bo i en anden landsdel mod deres ønske?

Ministeren.

Tak. Jeg læste godt høringssvaret fra Helsingør Kommune, og som jeg også forsøgte at sige i min tale, synes jeg jo, at vi skal forsøge at imødekomme de ønsker, der er fra ukrainere. Nogle har familiemedlemmer, som allerede er i Danmark og f.eks. arbejder i landbruget, andre har et job på hånden, og der kan også være nogle, der allerede har etableret nogle kontakter i Danmark. Der kan f.eks. være familier i Helsingør, der har været frivillige og hjulpet dem på det nedlagte plejehjem, som jeg ved de er indkvarteret på. Når man ansøger om ophold, vil der som en del af de blanketter, man skal udfylde, også være nogle felter, hvor man kan skrive det, hvis man har nogle særlige ønsker til boligplacering, og det vil myndighederne selvfølgelig forsøge at efterkomme.

Jeg vil bare gerne allerede nu, når jeg nu også står på talerstolen, varsle, at vi ser ind i en meget voldsom tilstrømning, og hvis vi ser nogle ønsker fra rigtig mange mennesker om at blive boligplaceret i en bestemt kommune, bliver vi også nødt til at tage hensyn til, at borgmestrene og kommunalbestyrelserne også har et loft over, hvor mange kommunerne kan rumme. Derfor vil der også være nogle ukrainere, der får nej til at blive boligplaceret lige i den kommune, hvor de ønsker sig det.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg vil egentlig bare sige tak til ministeren, og jeg håber, at implementeringen kan være så lidt rigid som muligt, netop fordi det jo er en helt anden situation med ukrainere, idet mange har familiemedlemmer eller kontakter i Danmark i forvejen. Det var mere bare en kommentar.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg vil egentlig bare høre ministeren, og jeg har egentlig spurgt om det før, for det er klart, at der jo også har været et pres på Danmarks grænser på nuværende tidspunkt, om regeringen har sat sig i spidsen for at opgradere den indsats, så det ikke bare er stikprøvekontroller, men at man simpelt hen tjekker alle, der skal over den danske grænse, på nuværende tidspunkt.

Ministeren.

Det er fortsat stikprøvekontrol, der er indført ved de danske grænser, og vi har ikke truffet nogen beslutning om en kontrol af alle, der krydser grænsen. Men jeg kan jo se, at det de seneste dage ved stikprøvekontrollen er blevet konstateret, at 12.000 ukrainere har krydset grænsen. Det er inklusive folk, f.eks. ukrainske lastbilchauffører, der bare kører ind i Danmark, fordi de skal aflevere nogle varer for, lad os sige en tysk vognmand. Men det er 12.000 ukrainere baseret på stikprøvekontrollen, så det fortæller jo noget om, hvor mange ukrainere der allerede er indrejst til Danmark.

Værsgo til spørgeren.

Tusind tak. Jamen vil regeringen så sætte sig i spidsen for at sikre, at det ikke bare er en stikprøvekontrol, men at det er en fast kontrol, og så egentlig også afvise dem, som ikke har et pas, så man ikke har mulighed for at komme over grænsen? Altså, vi ser jo på nuværende tidspunkt, som ministeren også selv siger, at der er et stort pres på grænsen, og det her med bare at have åbne grænser, og at folk bare kan køre ind, er jo nok ret uhensigtsmæssigt i den nuværende situation.

Ministeren, værsgo.

Vi har ikke nogen planer om at gennemføre en grænsekontrol, hvor alle bliver stoppet. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at politiet er til stede på den dansk-tyske grænse nu, og hvis de møder en tredjelandsborger, som har boet i Ukraine – lad os sige, at det er en indisk studerende, der har læst på universitetet i Kiev – og som er flygtet fra bomberne og står på den dansk-tyske grænse og gerne vil ind, så siger de: Du kan ikke komme ind, medmindre du søger asyl selvfølgelig; så kan du blive en del af det danske asylsystem. Nogle af dem har sagt, at de gerne vil til Sverige og søge asyl, men vi har sagt, at de ikke kan indrejse i Danmark, medmindre de søger asyl i Danmark, og det ønsker de ikke. Derfor ser man også en trafik med nogle færger fra f.eks. Kiel til Sverige.

Næste spørger er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Det her tal, 2.274, har vi jo fablet lidt om, og jeg kan simpelt hen ikke helt blive klog på, hvad det dækker over, for det kan umiddelbart lyde begrænset i forhold til 15.000 fra Ukraine osv. Men når jeg alligevel er mere bekymret for, at tallet måtte stige, er det, fordi der, som jeg læser loven her, i § 4, stk. 2, står, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, kan indgives i Danmark eller uden for landet. Godt. Så kigger man på § 2, stk. 1. Hvem er det? Det er så en samlever eller et barn eller en, der deler husstand, ikke med ukrainske statsborgere, men med de flygtninge, der så er i Ukraine, og som antagelig er de 2.274.

Det vil jo sige, at samlevere, børn og husstandsdelere med de her 2.274 altså kan søge om opholdstilladelse, også selv om de befinder sig uden for Danmark. Er det rigtigt forstået? Bliver det sådan? For hvis man bare læser lovteksten her, er det det indtryk, man får.

Værsgo til ministeren.

Altså, enten skal der være et ægteskab, og det skal være indgået inden den 24. februar, eller også skal der være et samliv. Og med samliv er det ikke nok, at man er venner på Facebook – så skal man have boet sammen og etableret det, man normalt i udlændingelovens forstand forstår som et samliv.

Værsgo til spørgeren.

Ja, det er jeg helt med på, men det er der jo også masser, der har, som ikke befinder sig i samme land. Og så glemmer ministeren det med børnene. Altså, det kan jo være 16-17-årige drenge, der befinder sig i Syrien f.eks. Kan de så følge med og søge om opholdstilladelse i Danmark efter § 4, stk. 2, hvis en af deres forældre, som har haft flygtningestatus i Ukraine, så kommer til Danmark?

Værsgo til ministeren.

Det bliver måske en lille smule tænkt, men det korte og ærlige svar er jo, at man godt kan indgive en ansøgning om familiesammenføring, selv om man opholder sig uden for Danmarks grænser, også hvis man opholder sig, lad os sige i Egypten.

Næste spørger er hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til formanden, og tak til ministeren. Der er bomberegn over Ukraine. Forbryderen Putin bomber det ukrainske folk og alle dem, der befinder sig i Ukraine. Jeg vil gerne høre, hvorfor regeringen laver en særlov, som kun gælder nogle af de mennesker, der er i Ukraine, dvs. ukrainske statsborgere og kun de her 2.400 med flygtningestatus. Hvorfor har man ikke også inkluderet dem, der har permanent ophold? Hvorfor har man ikke også inkluderet de mange andre mennesker, der er der? Altså, bomber falder. Og det er jo ikke sådan en situation, hvor man bare lige kan sige: Nå, men jeg fra Indien eller Nepal, så hopper jeg bare lige på et fly og tager til Nepal. Der er krig. Bomberne ser ikke, hvem der har statsborgerskab, og hvem der ikke har. Ville det ikke give mere mening, hr. minister, ville det ikke give mere mening, at man lavede en lovgivning, der sagde, at alle, der befinder sig i Ukraine, naturligvis er omfattet af lovgivningen som det mindste?

Værsgo.

Nej. Hvis en studerende fra Nepal læser på universitetet i Kyiv – og det er der faktisk rigtig mange, der gør, for de ukrainske universiteter er anerkendte, og det er et sted, man billigt kan tage en uddannelse, så der er masser af borgere fra hele verden, der læser på Ukraines universiteter – så skal vedkommende selvfølgelig have hjælp med at komme ud af Ukraine, så vedkommende kommer væk fra bomberne. Men når vedkommende opholder sig i Polen, mener jeg, det er en opgave for den nepalesiske ambassade i Warszawa at hjælpe sådan en nepaleser hjem til Nepal. Det er klart, at hvis han siger, at han ikke vil til Nepal, fordi han frygter for sit liv, hvis han tager til Nepal, så har vi jo et almindeligt asylsystem til det. Men jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor sådan en nepaleser pludselig skulle have ret til ophold i Danmark. Det synes jeg simpelt hen ikke giver nogen mening. Derfor synes jeg, det er meget fornuftigt, som det fremgår af lovforslaget, at opgaven for tredjelandsborgere, når de er i sikkerhed uden for Ukraine, er at søge hjem til de lande, de nu engang kom fra.

Værsgo, spørgeren.

Men hr. minister, sådan fungerer det jo ikke i en krig. Har ministeren ikke set alle de videoer af folk, der ikke kan forlade landet, folk, der beder om hjælp, folk, der beder deres hjemlande om hjælp? Sådan fungerer krig ikke. Vi skal have menneskene væk fra den bomberegn, uanset hvor de kommer fra. Og vil ministeren så ikke medgive – når vi siger, at vi vil hjælpe ukrainerne, fordi de skal flygte fra Putins bomber, men samtidig sender syrere tilbage til Putins bomber i Syrien – at det kan forvirre?

Ministeren.

Med al ære og respekt synes jeg ikke, ordførerens argumentation hænger sammen. En indisk studerende, der forlader Ukraine og kommer til Polen, er jo ikke et sted, hvor bomberne falder ned om ørerne på vedkommende. Så er den indiske studerende jo i Polen. Der er ikke krig i Polen. Så er opgaven for den indiske ambassade i Polen da at hjælpe sådan en studerende hjem, ligesom det ville være opgaven for den danske ambassade, hvis der var krig et andet sted, at hjælpe en dansker hjem. Opgaven er da ikke, at sådan en indisk studerende skal til Danmark. Hvad skal han hertil for?

Den næste spørger er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne gentage det spørgsmål, som jeg stillede for efterhånden et par timer siden til hr. Rasmus Stoklund, nemlig spørgsmålet om, hvordan det kan være, at regeringen, Socialdemokratiet, mener, at den danske udlændingelov er god nok til mennesker, der flygter fra Syrien, mennesker, der flygter fra Afghanistan, mennesker, der flygter fra Somalia, men ikke er god nok til de mennesker, der flygter fra Ukraine.

Ministeren ved jo udmærket godt, at vi i Enhedslisten helst havde set, at man ændrede den danske udlændingelov, så den netop kunne beskytte folk på flugt fra Putin, så vi ikke skulle have den her særlov, men så vi kunne sikre alle mennesker, der flygter, og det mangler jeg egentlig stadig et svar på. Hvorfor er den danske udlændingelov god nok til syrer, men ikke til ukrainere?

Værsgo, ministeren.

Jeg mener, at den danske udlændingelov er god, ellers ville jeg jo fremsætte forslag om at ændre den. For mig er det vigtigste argument for den her særlov, at hvis ikke Danmark og andre europæiske lande fremsætter den her type af lovgivning, ville de europæiske asylsystemer de facto brase sammen.

Vi plejer at få en håndfuld mennesker, der banker på oppe i Sandholm hver dag og siger »asyl«. Nu kommer der busser ind. Hvis ikke vi ret hurtigt får behandlet deres ansøgninger om opholdstilladelse efter den her særlov og rigtig hurtigt får dem ud i kommunerne, så kan vi simpelt hen ikke åbne nok asylcentre i Danmark til at kunne indkvartere alle de mange mennesker, og det ville få sagsbehandlingstiderne for alle udlændinge, der søger asyl, til at blive forlænget i meget, meget lang tid, og vi ville skulle bruge uanede mængder af ressourcer på advokater og tolke, som vi i forvejen har ventetid på. Danmark har et asylsystem, der er rimelig veldrevet. Jeg tror, det belgiske, det hollandske, det østrigske og mange asylsystemer vil kollapse fuldstændig.

Så det, vi gør, er, at vi siger: Alle dem, der kommer fra den her afgrænsede konflikt, som er fordrevet af den, kan få opholdstilladelse efter den her særlov, og så kan det normale asylsystem køre parallelt ved siden af med en nogenlunde sagsbehandlingstid og en nogenlunde adgang til tolke og advokater og indkvartering.

Værsgo, spørgeren.

Men det europæiske asylsystem er jo brudt sammen, minister. Hvis du kigger på Grækenland, hvis du kigger på Spanien, som er dem, der lige nu har de ydre grænser og tager alle flygtninge fra Syrien, så ville de jo sige, at asylsystemet er brudt sammen. Jeg har hørt ministeren selv sige det før. Dengang vi i Enhedslisten stillede forslag om, at man skulle tage nogle børn fra de græske flygtningelejre på Lesbos, sagde ministeren, at det europæiske asylsystem er brudt sammen; vi kan ikke gøre noget. Nu siger ministeren så som argument for den her særlov, at særloven skal laves, for at systemet ikke bryder sammen. Altså, kan ministeren ikke godt se, at vi har et kæmpestort ansvar, også i Danmark, for at hjælpe mennesker fra Syrien?

Værsgo.

Jeg mener, at det europæiske asylsystem moralsk og politisk er brast sammen, men det betyder jo ikke, at det logistisk og praktisk ikke fungerer. Folk, der banker på døren i Sandholm, får en seng, tre måltider mad, en tolk, en advokat; en asylsag kører. Det fungerer jo, som det skal i henhold til loven. Jeg mener bare, at man ikke moralsk og politisk kan argumentere for, at det hænger sammen.

Nu skal man aldrig male fanden på væggen; jeg vil bare sige, at det er meget, meget voldsomt, hvad der foregår i Europa, og det er også i gang i Danmark. Det er en flygtningekatastrofe, vi aldrig har set før i vores asylsystem, og det er også derfor, jeg appellerer til, at vi får vedtaget den her lovgivning, og at vi gør alt, hvad vi kan, uanset hvor vi er i Folketingssalen, for at få det her til at fungere, for ellers får vi virkelig store problemer i Danmark.

Den næste spørger er fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne lægge ud med at rose ministeren og ministeriet for at komme med et forslag til en særlov, der lægger sig så tæt op ad EU-direktivet. Det er helt centralt for Radikale Venstre, at ukrainske flygtninge oplever nogenlunde det samme, når de bevæger sig igennem de europæiske lande. Det være sagt, synes vi selvfølgelig, at det er meget, meget problematisk, at regeringen har tænkt sig at finansiere det her med udviklingsmidler, uagtet at det så er noget, vi har gjort siden 2015 eller ej. Kunne man ikke forestille sig, hvis vi nu rent faktisk kommer med nogle andre alternativer, at regeringen og ministeren var åbne for at se på nogle finansieringsforslag, som ikke lige udhulede udviklingsbistanden på den her måde?

Værsgo.

Som udviklingsministeren også har fremlagt, er det regeringens politik, at vi skal finansiere den her gruppe af fordrevne folk fra Ukraine på samme måde, som vi normalt ville finansiere det første års flygtningemodtagelse. Så det vil være regeringens position og udgangspunkt. Man kan selvfølgelig altid komme i mindretal og blive tvunget til noget andet, men det vil være vores afsæt. Jeg tror også, det er vigtigt at holde fast i, at rammen for udviklingspolitik er vokset de seneste år, fordi Danmarks bnp er vokset. For ganske få år siden, da jeg blev valgt til Folketinget i 2015, tror jeg det var over 2 mia. kr., måske nærmere 3 mia. kr. af udviklingsrammen, der blev brugt på flygtningemodtagelse her i Danmark. Det er så raslet ned i de seneste år, fordi der er kommet færre asylansøgere, men nu er tallet på vej op igen. På den måde er der en sammenhæng mellem, hvor mange der søger asyl her, og hvor mange penge vi kan bruge ude i den store verden, og jeg synes, det er godt, at vi har den sammenhæng.

Værsgo til spørgeren.

Jeg kan bare ikke helt følge sammenhængen, for det der med at hjælpe ude i verden behøver jo ikke at udelukke, at vi hjælper herhjemme eller omvendt. Det er jo ikke et enten-eller, men et både-og for Radikale Venstre. Vi har kigget på det, og der er jo faktisk stadig temmelig mange uforbrugte coronamidler. Der er også temmelig mange uforbrugte midler i 2022-aftalen for det nationale kompromis. Så kunne man ikke forestille sig, at man sådan rent pragmatisk i hvert fald her i 2022 kunne gå ud og finde midlerne nogle andre steder end at tage dem fra verdens fattigste lande?

Værsgo til ministeren.

Vores udgangspunkt er, at vi skal følge den praksis, der faktisk har været i en længere årrække. Det er rigtigt, at den blev skærpet i forbindelse med flygtningekrisen i 2014-15, men den rækker i virkeligheden længere tid tilbage. Det er klart, at hvis ikke man har den finansiering, skal der være en anden. Så uanset hvordan man end vender og drejer det, kommer det til at gøre ondt et eller andet sted. Der synes vi, der er god fornuft i at sige, at når vi har lave asyltal, påvirker det stort set ikke udviklingsrammen, og når vi har høje asyltal, er det der, vi finansierer det fra.

Den næste spørger er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Når ministeren taler om den flygtningesituation, vi står over for, så bruger han ord som: Vi har aldrig set noget lignende. Jeg deler den bekymring, og jeg tror, det bliver meget voldsomt, og derfor er jeg så også glad for, at vi har handlet hurtigt og resolut i forhold til at sikre den her særlov. Men jeg bliver altså også meget bekymret for vores udviklingsmidler, når vi står i så omfattende en situation og der kan komme så mange mennesker til Danmark. Vi kommer til at bruge penge derfra og kanalisere penge, som ellers skulle være gået til fattige lande, udviklingsorganisationer, over i dansk flygtningemodtagelse.

Kan ministeren ikke åbne for, at regeringen vil se i den retning, at man mindsker beløbet, som man bruger fra udviklingsbistanden, uden at være tvunget til det af et folketingsflertal? Ministeren siger, at man selvfølgelig kan blive tvunget til det af et flertal af partier. Ja, man kunne også gå sammen med sit parlamentariske grundlag og se, om man kunne finde et kompromis. Kunne ministeren ikke åbne for, at man kunne gøre det?

Værsgo.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg jo bare fortæller, hvad der er regeringens politik, og så er jeg jo politiker, ligesom hr. Carl Valentin er. Jeg kan godt tælle til 90, og derfor er jeg selvfølgelig opmærksom på, hvor flertallene ligger henne i Folketingssalen, og hvis vi kan få vores politik igennem, har jeg svært ved at se andet, end at det vil vi selvfølgelig forfølge. Når det er sagt, er der i det her lovforslag en beregningsteknisk forudsætning med 20.000 personer. Hvis det tal bliver meget højere, er jeg helt overbevist om, at der kommer en økonomisk diskussion, som vi kommer til at tage med hinanden igen, for hvis det her virkelig stikker af og bliver rigtig voldsomt, er det nogle helt andre tal, vi kommer til at tale om. Det, vi taler om i dag, ville være en diskussion, vi ville savne. Det kan blive rigtig, rigtig voldsomt, og så tror jeg heller ikke, det bliver den sidste økonomiske diskussion, vi har med hinanden.

Jeg vil også sige, at udviklingsrammen trods alt er et af de få steder på finansloven, der automatisk vokser, som følge af at bnp vokser. På alle andre områder i vores samfund, inklusive ældrepleje og alt muligt, slås man jo fra 25 øre til 25 øre for at sikre et ordentligt serviceniveau. Så nu er det så udviklingsrammen, der må holde for. I mange år har der på grund af det lave asyltal været stort set fuld plade på udviklingspolitikken, og man har kunnet bruge stort set 0,7 pct. af vores bni. Det synes jeg også bare er en del af historien.

Værsgo, spørgeren.

Jeg håber ikke, at regeringen har tænkt sig bare at forsøge at ville tælle til 90 og så ellers sige: Så tager vi alle midlerne fra udviklingsbistanden og flytter dem herover. Jeg håber virkelig, at regeringen vil være villig til at se lidt til støttepartierne og til, hvor meget vi faktisk går op i det her spørgsmål, og hvor bekymrede vi er for, at der bliver flyttet penge fra nogle af de allermest udsatte mennesker i verden. Hvis man bare har en lillebitte utilitarist i maven, tror jeg godt man kan se, at det er ret problematisk – selv om det selvfølgelig er godt, at vi hjælper nogle ukrainere – at en stor del af midlerne så kommer fra nogle meget udsatte mennesker.

Værsgo.

Det er en velkendt uenighed, der også er mellem Socialdemokratiet og SF, om, hvorvidt man skal finansiere den første del af flygtningemodtagelsen med udviklingsmidlerne. Den var der for et år siden, og den er der i dag.

Jeg vil også bare sige, at hvis vi ikke havde haft en særlov og alle ukrainerne skulle søge asyl, ville det første år af flygtningemodtagelsen jo også være gået fra udviklingsrammen. Jeg tror endda, at der ville være brugt endnu flere penge, for der er brug for længere tids indkvartering, hvis det var asylansøgere. Så i virkeligheden tror jeg, at den her særlov er med til, at der skal bruges færre penge af udviklingsrammen, fordi vi hurtigt får folk ud af indkvarteringssystemet.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.