Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:

Forslag til lov om ændring af lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget. (Ændring af revisionsbestemmelse og forenkling af kompetenceforhold med hensyn til udstedelse af bekendtgørelsesregler).

Af Henrik Dam Kristensen (S), Karen Ellemann (V), Pia Kjærsgaard (DF), Trine Torp (SF) og Rasmus Helveg Petersen (RV).

(Fremsættelse 22.02.2022).

Der er som bekendt ingen minister på dette område. Det er Folketingets eget ansvar. Jeg vil lytte opmærksomt til debatten om forslaget, der jo skal behandles i Udvalget for Forretningsordenen. Og til tilhørerne vil jeg sige, at når nogen kommer til at sige UFO, betyder det Udvalget for Forretningsordenen.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det kan da være, det bliver en meget hurtig debat. Der er jo virkelig rigtig mange partier repræsenteret her i salen. (Munterhed). Nej, nej, jamen det er helt fint.

Vi har jo netop behandlet to beslutningsforslag, der hver for sig handler om at opnå bedre borgerinddragelse og medvirken i den demokratiske proces. Nu kan vi så behandle et lovforslag, der handler om borgernes mulighed for at sætte dagsordenen i Folketinget.

Muligheden for at fremsætte borgerforslag blev sat i drift i januar 2018. Og siden da er mere end tusind forslag blevet lagt op for at søge om tilslutning, og det viser, at der er et utrolig stort ønske om at sætte en dagsorden her i Folketinget. Vi har indtil dato modtaget 33 forslag, der har opnået 50.000 eller flere underskrifter – 8 er under behandling, 20 er blevet afvist, og 5 er blevet vedtaget. De 5 forslag drejer sig om dansk klimalov nu, sorgorlov, når man mister et barn, bevarelse af kræftbehandlingen af børn på fire lokationer, hurtig og rigtig hjælp til familier med spædbarnsdød og indførelse af rettigheder til fødende. Alle sammen er sager, der tager hånd om dybt alvorlige emner og problemer.

Det var faktisk meningen, at vi skulle have haft den her debat for et år siden – eller noget, der ligner, i hvert fald – men det fik coronaen jo sat en stopper for. Men den tid har vi så brugt i Udvalget for Forretningsordenen på en god og dybdegående debat om, hvordan vi kan gøre den midlertidige ordning permanent, og hvilke tiltag der kan gøres for at forbedre ordningen. Derfor indeholder lovforslaget også en række tekniske tilretninger og et par mere substantielle ændringer.

Erfaringerne fra de debatter, der har været om borgerforslag, og den efterfølgende afstemning i salen har vist, at selv om der kan være en bred enighed om indholdet i et forslag, kan selve formuleringen eller ordlyden i det enkelte forslag godt være af en karakter, der gør, at det bliver stemt ned her i salen. Teknisk set er det muligt at stille ændringsforslag til et borgerforslag, men det ville ikke rigtig harmonere med ånden i loven om borgerforslag, og det ville heller ikke være at vise respekt for borgerforslaget. Derfor giver det rigtig god mening, at der fremover kan stilles spørgsmål til den relevante minister inden førstebehandlingen, og at der bliver mulighed for at lave en beretning i udvalget, således at det kan markeres, at der er et flertal for forslaget og der skal arbejdes videre med forslaget, uden at det skal til afstemning i salen med risiko for, at det så bliver stemt ned.

I Socialdemokratiet er vi meget tilfredse med de ændringer og forbedringer, der nu er lagt op til, i den nye lov om borgerforslag. Og vi støtter forslaget.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg vil sige velkommen til hr. Jan Bjergskov Larsen fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Vi har lige hørt ordføreren for Socialdemokratiet remse op, hvor mange borgerforslag der rent faktisk har været, og hvor mange der er blevet gennemført og behandlet, og det viser jo, at vi i Danmark har taget borgerforslagene til os, og at de faktisk også bidrager til at øge den demokratiske udvikling i vores arbejde.

Udvalget for Forretningsordenen har overvejet, om man kan imødekomme de udfordringer, som der har været i forbindelse med borgerforslag. De varierer jo ganske kraftigt i forhold til præcision, i forhold til hvad der ønskes ændret, i forhold til hvordan de kan gennemføres, og i forhold til hvilke konsekvenser de kan have. Sådan er det med borgerforslag.

Det er også vanskeligt at opstille egentlige kvalitetskrav for borgerforslag – det kan være juridiske eller økonomiske konsekvensvurderinger – uden at nogen borgere, som har stillet forslagene, vil få begrænset deres mulighed for at benytte ordningen eller for at kunne give udtryk for nogle forhold i samfundet, som de ønsker der skal sættes fokus på af Folketinget. Samtidig hermed skal man ikke være blind for, at en kvalitetsvurdering let kan blive opfattet som det at ville sætte et politisk præg på forslaget, og at et sådan krav til en vis grad vil sætte Folketingets Administration i en uhensigtsmæssig rolle.

Udvalget for Forretningsordenen har foreslået nogle ændringer, og jeg vil bare sige, at fra SF's side synes vi, det er nogle gode forbedringer og opstramninger på en rigtig god ordning, vi har i forhold til borgerforslag, og vi kan fuldt ud støtte op omkring forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak. Det er egentlig en kommentar og ikke så meget et spørgsmål. Det er egentlig bare for at rette en tak til SF, for det var faktisk SF, som var det første parti i Udvalget for Forretningsordenen til at sige: Hør, skulle vi ikke tage og kvalificere den her borgerforslagsordning, så den bliver bedre? Så det er egentlig bare en tak herfra, og også tak for det glimrende samarbejde undervejs.

Ordføreren.

Jamen så kan vi rette takken den anden vej, i forhold til at man faktisk også har lyttet til forslaget. Det kan godt ske, at vi var de første til at rejse det, men jeg tror, at vi er mange herinde, som faktisk har haft det sådan med de borgerforslag, som vi nogle gange følte at vi af andre hensyn – ikke indholdsmæssigt, men af andre hensyn – var nødt til at være forbeholdne over for eller i andre situationer direkte var nødt til at stemme imod, at det ikke var sådan, man behandlede et borgerforslag værdigt. Så sammen har vi ønsket, at når folk rent faktisk bruger tid og kræfter på at stille et borgerforslag, har det været vigtigt for os at kunne sige, at så skal det også behandles med en vis form for værdighed.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Jan Bjergskov Larsen. Derfor går vi videre til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Selv om det nogle gange går hurtigt med ændringer i mandattallene herinde i Folketinget, skal man lige vænne sig til, at man her i dag skal tale efter SF; men det har jo så udelukkende noget at gøre med, hvem der er til stede i salen.

Vi bakker også op om det forslag, der ligger her. Jeg synes, at det jo er fantastisk, at hele tanken omkring borgerforslag ubetinget har været en udvidelse og en berigelse af vores demokrati, nemlig ved at borgerne får mulighed for direkte at kunne stille forslag herinde. Derfor er jeg også glad for, at det, der startede som en forsøgsordning, nu også bliver permanentgjort, og at det med det her forslag efterfølgende bliver sikret, at vi løbende får en revision af ordningen, så vi kan tilpasse den. For det er jo også udtryk for noget af det, der er det smukke ved et demokrati, nemlig at det hele tiden er dynamisk og hele tiden udvikler sig. Der er ikke noget, der er stationært, selv om vi vedtager sådan et forslag som det her, for det er klart, at der også skal være mulighed for løbende at kunne tilrette det.

Det er der også i forbindelse med forslaget her. Der er sket nogle tilrettelser i forhold til den oprindelige model, og jeg synes klart, at der er nogle positive ting i det – netop muligheden for at kunne lave en beretning og få kvalificeret de forslag, der bliver stillet. Det er også bare for at påpege, at der også har ligget et dilemma i det, for det er klart, at når borgere indsamler underskrifter og får rejst et borgerforslag, er det jo også med en klar forventning om, at det er noget, der bliver taget stilling til i Folketingssalen, altså at det både bliver behandlet, men at der også efterfølgende bliver stemt om det.

Jeg synes ikke, at det har været helt ukompliceret at sige, at vi skulle indføre den her mulighed, for man kunne også frygte, at det bare førte til, at hver gang der var et borgerforslag, som man syntes var lidt ubehageligt at skulle tage stilling til, eller hvor det kunne være ubehageligt at skulle stemme nej i sidste ende, fordi man ikke alligevel vil stemme ja, så kunne man bare vedtage en beretning og ligesom få det skudt til hjørnespark.

Jeg er ret tilfreds med den model, der er blevet valgt her, hvor det også stadig væk klart er hensigten, at der skal afgives en betænkning, og at forslaget skal sættes til afstemning, men at man i de tilfælde, hvor man kan vedtage noget, som er politisk fremadrettet, altså hvor man ligesom forpligter sig til, at det er noget, der skal arbejdes videre med politisk, så er der nemlig muligheden for at lave en beretning. For der kan jo nogle gange være ting i et borgerforslag, som gør, at man ikke bare kan stemme for det, fordi det kan handle om finansiering eller om nogle konkrete udfordringer med udformningen.

Der er det jo fornuftigt, at man så nu får muligheden for gennem en fælles beretning at kunne sikre, at det her bliver til noget, selv om det ikke bliver vedtaget. Og jeg synes da, som den socialdemokratiske ordfører var inde på tidligere, at det er rigtig positivt, at vi har kunnet se, at nogle af de borgerforslag, der er blevet rejst, rent faktisk har ført til ændringer af lovgivningen.

Så derfor kommer vi til at bakke op om forslaget her. I det hele taget vil vi fortsat bakke op om den ordning med borgerforslag, der er, fordi det er udtryk for, at demokratiet er dynamisk, og at vi også har muligheden for konstant at udvide demokratiet og de demokratiske rettigheder for borgerne.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til hr. Peder Hvelplund, så vi går til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg skal starte med at give en hilsen fra Venstre, som også bakker op om lovforslaget. Og så vil jeg også kvittere for det store arbejde, der er blevet lagt i Udvalget for Forretningsordenen, med det her lovforslag. Sådan set har vi jo været igennem en længere proces, hvor vi har tilladt os igennem flere uger og måneder at reflektere over, drøfte og debattere, hvordan vi får gjort vores borgerforslagsordning bedre, og jeg synes, at det, vi er kommet op med, er en styrkelse af borgerforslagsordningen og er med til at kvalificere ordningen. Der er dels det her med at give muligheden for, at man kan stille afklarende spørgsmål, inden det ryger i salen til en førstebehandling – det er ganske fint – dels er der den mulighed at kunne stille ændringsforslag, som også vil kunne kvalificere eksempelvis et lidt tvetydigt formuleret borgerforslag; og endelig er der også muligheden for at lave en beretning, uden at borgerforslaget bliver sendt til afstemning.

Jeg er faktisk meget enig i det, som Enhedslistens hr. Peder Hvelplund lige var inde på, nemlig at man jo et eller andet sted godt kan frygte, at det vil kunne betyde, at man vil kunne trække noget kraft ud af nogle af de sådan lidt ømtålelige debatter. Omvendt er det jo også vigtigt at sige her fra Folketingets talerstol, at det stadig væk vil være et flertal i Folketinget, som skal levere stemmer til sådan en beretning. Og jeg ser egentlig, at mulighederne er større end farerne, nemlig mulighederne for, at man med en beretning kan pålægge en minister en handling, at man kan nedsætte en ekspertgruppe, at man kan få ministeren til at indkalde til forhandlinger ovre i ministeriet, sådan at man faktisk får en direkte opfølgning på de borgerforslag, og sådan at det ikke bare handler om at stemme rød og gul eller grøn på knapperne.

Så jeg forventer egentlig meget af den revision, som vi nu har her, og den forbedring, som vi også har her, og jeg tror, at vi kommer ud med en bedre borgerforslagsordning i sidste ende.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg skal gøre det kort og sige, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Så kan formanden ikke engang nå at sætte sig ned, før ordføreren er færdig. Og så er vi nået til hr. Uffe Elbæk fra Frie Grønne.

Jeg har også nærmest lyst til at sige det lige så kort som ordføreren for Dansk Folkeparti, nemlig at jeg er fuldstændig enig i lovforslaget. Men jeg har alligevel lyst til lige at knytte nogle få kommentarer til det. Der er nogle af os, der virkelig har siddet i mange timer hernede og egentlig havde lyst til at bruge meget krudt på at diskutere erfaringerne med borgerforslag.dk, og jeg har om nogen fulgt borgerforslag.dk helt fra den allerallerspædeste start. Og det er jo også et eksempel på, at en idé i første omgang blev afvist, og så fremsætter man den igen, og så bliver den sådan kantet lidt til, og tredje gang er så lykkens gang, og så har vi fået borgerforslag.dk. Og i starten var der absolut flere af vores kollegaer herinde, som ikke sådan lige syntes, det var deres kop te. Men i dag tror jeg at de fleste af os har det sådan, at det er kommet for at blive. Altså, det er blevet et demokratisk værktøj, der gør, at vi kan tage nogle diskussioner hernede i salen inspireret af, hvad det er for nogle diskussioner, der foregår ude i det øvrige samfund.

Nogle gange, når jeg er blevet interviewet af journalister, har de sagt: Jamen er det en succes – der er så mange, der sender borgerforslag ind, og så er der et mindre antal, der kommer ned i salen, og hvor mange er det egentlig, der bliver vedtaget? Når jeg kigger på det, er der jo mange positive sidekonsekvenser af borgerforslag.dk, for man kan ikke bare aflæse det af, om de bliver vedtaget hernede i salen. Et godt eksempel er forslaget om uddannelsesloftet, som jo i første omgang blev afvist af et politisk flertal. Så gik der et år, og så havde diskussionen alligevel lejret sig, og Socialdemokratiet ændrede holdning til uddannelsesloftet. Så det var noget, der startede blandt de studerende ude på uddannelsesinstitutionerne. De lavede et borgerforslag, i første omgang blev det afvist af et flertal herinde, men så et år efter ender det faktisk med, at der kommer en ny lovgivning. Det er en af de ting, vi kan se er kommet ud af borgerforslag.dk.

Noget andet er jo, hvad det gør ved os i partigrupperne. Ordføreren for Konservative nævnte, at der nogle gange var nogle emner, som vi nok ikke havde taget fat på eller diskuteret, hvis borgerforslag.dk ikke havde eksisteret. Et af dem var f.eks. omskæring af drengebørn. Det gav i hvert fald en gevaldig diskussion internt i vores egen partigruppe, og vi blev nødt til at hente eksperter ind, der var for og imod. Det vil sige, at det, som der er mange uden for Folketinget der af gode grunde jo ikke ser, er, hvad idéerne og forslagene på borgerforslag.dk prikker til i forhold til en vigtig politisk diskussion internt i partigrupperne. Så det er med til at ilte vores politiske debat både hernede i salen, men også ude i grupperne.

Så jeg er simpelt hen bare så glad for, at vi har fået borgerforslag.dk, og jeg går fuldstændig ind for de ændringer, der er foreslået i lovforslaget – det var svært at sige; det er efterhånden sent på dagen, men vi bakker op.

Tak til hr. Uffe Elbæk.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.