Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Gennemførelse af ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis, indførelse af regler om handelspraksis rettet mod børn og unge samt ny bødemodel m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først er det hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Mange tak. Socialdemokratiet er positivt indstillet over for moderniseringsdirektivet for bedre forbrugerbeskyttelse med udgangspunkt i EU. Vi finder det positivt at øge forbrugerbeskyttelsen af børn og unge, der er en interessant og købedygtig forbrugergruppe, men også en gruppe, der let kan vildledes.

En ny og skrappere bødemodel, der muliggør et højere sanktionsniveau, finder vi er rimeligt. Det er positivt at sikre øget gennemsigtighed i onlinetransaktioner i forbindelse med rangordning af produkter ved onlinesøgninger samt anvendelse af brugeranmeldelser. Hvorfor er det netop de emner, der dukker op ved søgning på nettet af den potentielle kunde? Med algoritmer er det muligt at designe godbidder til den enkelte mulige forbruger. Vi synes, det er helt naturligt at opstille skrappere bestemmelser til gunst for forbrugeren i en tid, hvor der dukker flere og flere digitale handelsmuligheder op.

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser om udmåling af bøder for overtrædelser, der kan skade de kollektive interesser for forbrugere i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark. Det foreslås, at en bøde maksimalt kan udgøre 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de pågældende lande – og 4 mio. euro, hvis der ikke er oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning. Lovforslaget skal endvidere sikre en forhøjelse af bødeniveauet ved overtrædelser af markedsføringsloven, justering af bødetaksten for overtrædelser af markedsføringslovens spamforbud og udvidelse af området for anvendelse af administrative bødeforelæg.

Moderniseringsdirektivet og lovforslaget om, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år får særlig opmærksomhed, er vi særdeles positivt indstillet over for. Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke udøves på eller via profiler på sociale medier, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn og unge under 15 år. Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke anvendes af børn og unge under 15 år, medmindre det indgår i en naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise produktet, og handelspraksis rettet mod børn og unge må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til produkter, der er uegnede for børn og unge. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken til Anne Honoré Østergaard, Venstre.

Tak for det. Nu er vi startet med en helt ny samling, og det er da fantastisk at stå på talerstolen igen. I går, da jeg skrev min tale, var jeg et sådan rigtig opløftet Venstremedlem, som havde haft et fantastisk landsmøde, så jeg prøvede på at være sådan positiv, da jeg skrev den her tale. Det prøvede jeg virkelig på. Men jeg tror, ministeren hellere ville have talt med mig i går frem for i dag, for nogle gange er det bare klogest at sove på ting. Det er det bare. Det gør, at man bliver sådan lidt mere, ja, hvad er ordet, realistisk måske.

Men jeg kan da starte med lige at læse starten af min tale op, for den lyder meget positiv, og så kan ministeren tage det med sig, og så kan vi tage resten bagefter. Måske er det en idé. Der står:

Tak for ordet. Grundlæggende adresserer lovforslaget nogle basale sunde principper i relationen mellem erhvervslivet og forbrugeren. Forbrugeren skal kunne købe et produkt ud fra et oplyst grundlag; virksomhederne skal overholde loven, når de markedsfører deres produkter; børn og unge skal ikke manipuleres og udnyttes i markedsføringen. Det tænker jeg vi garanteret alle sammen godt kunne blive enige om herinde i salen.

Så har jeg kigget på den her tale efterfølgende, og jeg har skrevet rigtig meget til. Det første ord, jeg har skrevet til, er med store fede bogstaver og med, jeg ved ikke hvor mange streger under, og der står »overimplementering«. Vi starter ud med, at der er et direktiv, der skal implementeres her. Og vi kan bare tage dét, at f.eks. DI, Landbrug & Fødevarer og rigtig mange andre har problematiseret, at et bødeloft skal være på 4 mio. euro og ikke 2 mio. euro. Jeg er med på, at ministeriet så er gået ind og har sagt, at årsagen til det er, at vi ikke skal mindske bødeniveauet her i Danmark, og det er vi sådan set enige i her i Venstre. Vi er dog bare i tvivl om, om det, ministeriet siger, er helt rigtigt. Vi savner noget bevis her. Så ministeren har en overbevisningsopgave der. Så held og lykke med den, vil jeg sige til at starte med.

Så tager vi det næste. Vi har jo haft en fin lille arbejdsgruppe, som har valgt at holde erhvervslivet ude, ser det ud til, og der går man så ind og kigger på bødeniveauet inden for spam, inden for vildledende markedsføring og inden for en masse andre ting. Og det kalder man, at man gerne vil justere lovforslaget lidt. Jeg ved ikke helt, men hvis man lige forestiller sig, at fru Mona Juul kommer til frisøren og siger, at hun gerne vil have justeret sin hårpragt, og fru Mona Juul så ikke kommer til at ligne det, fru Mona Juul gør – nok så nydelig – men får ordføreren hers frisure, så er vi ikke længere ude i det, vi kalder en justering. Det er nok også der, vi er, når vi sidder og kigger på de der bødeforslag, der kommer. For man står nu og ændrer hele kriteriet for, hvordan vi giver bøder i Danmark, og det er vi altså ikke helt vilde med. Og jeg vil sige, at der står »justering«, men alle andre har sagt, at det er et bødeniveau ude af proportioner. Og vi vil nok give dem ret. Så der er vi også sådan relativt skeptiske, tænker jeg at ministeren godt kan høre.

Så går vi over til alt det her med børn og unge. Skal vi ikke passe på vores børn og unge? Der sidder måske også nogle deroppe på tilhørerpladserne, men jeg beklager, jeg har ikke briller på, så jeg kan ikke se, hvor gamle I er – og selvfølgelig skal vi gøre det med hensyn til reklamer osv. Men er et forbud den helt rette vej at gå? Det kan vi altså godt være meget i tvivl om i Venstre. Kan vi ikke finde en anden vej, hvor vi går ind og så er sikre på, at man kan se, at det rent faktisk er reklame? For selv Børnerådet er inde her og sige, at hvis børn og unge har tidlige iværksætterdrømme, hvad så? Hvad med dem? Hvad kan de få lov til? Og så var jeg ved at google, og jeg fandt en enormt sej pige – og jeg vil gerne indrømme, at jeg aldrig har hørt om hende før – der hedder Naja Münster, og som er 12 år. Holy moly, og så ville jeg nok have sagt noget, jeg ikke må sige her fra talerstolen, men det er en sej pige. Hvad må hun efter det her? Må hun blive inviteret i Fårup Sommerland og så efterfølgende skrive på sine sociale medier, at hun har været i Fårup Sommerland? Må hun det? Det tror jeg næppe hun må. Og hvad er problemet i det? Det har vi altså lidt svært ved at forstå. Hvis man ikke ved, hvem hun er, er hun en enormt sej pige, der har flere følgere, end vi alle sammen herinde har tilsammen – så hun er en rimelig cool pige.

Så jeg håber, at ministeren har forstået, at Venstre går konstruktivt ind i udvalgsarbejdet, men vi har rigtig mange spørgsmål og en rigtig stor portion skepsis over for dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Med hensyn til det her lovforslag er det selvfølgelig en fordel, at det trods alt kun omhandler ændring af markedsføringsloven i forhold til direkte og urimelig handelspraksis. Der ligger to delelementer i det, som erhvervsministeren egentlig har forklaret ganske grundigt. Der er det om handelspraksis rettet imod børn og unge i forhold til reklamer osv., og så er der det andet, som måske er lidt mere problematisk. Det er i forhold til de her foreslåede nye bødemodeller og ikke mindst bødestørrelser i forhold til den takst, som der er i dag, for dem, der bliver grebet i at have gjort noget, der er et brud med den gældende forbrugerlovgivning.

I Dansk Folkeparti bifalder vi sådan set, at der kommer de her skærpede foranstaltninger i forhold til handelspraksis rettet imod børn og unge. Vi synes faktisk, det er fornuftigt nok, at man har mulighederne for nogle øgede sanktioner i de tilfælde, hvor virksomhederne er mere end kreative i forhold til at komme i kontakt med de unge forbrugere, men også at lokke dem til at købe noget på nettet eksempelvis.

Der, hvor kæden efter vores opfattelse måske hopper af, er i forhold til det, som ministeren er ude med om en ny bødemodel. Det var også det, som Venstres ordfører brugte det meste af sin taletid på. For der er altså nogle skismaer, som jeg synes vi retfærdigvis er nødt til at kigge på. Det er jo rigtigt, at flere brancheorganisationer har rendt politikere på dørene for at tydeliggøre, at det, vi er ude i med de her dramatiske stigninger, som der lægges op til, faktisk er noget af et overgreb. Flere af brancheorganisationerne har jo også sagt, at de sådan set ikke har noget imod, at der kommer højere bøder, men det, der skal være det bærende, er, at man ikke oplever de her eksorbitante stigninger i bødestørrelser i forbindelse med førstegangsovertrædelser. Eksempelvis skal det jo efter vores opfattelse være sådan – og det er også det, som brancheorganisationer siger – at der skal være omkostningsbestemte bøder. De bør alene kunne benyttes i de tilfælde, hvor der er tale om gentagne, grove og bevidste overtrædelser – gentagne, grove og bevidste overtrædelser af gældende forbrugerlovgivning.

Det er desværre bare ikke det, der sådan umiddelbart ligger i det forslag, som regeringen har fremsat. Der er det mere rigid lovgivning, i og med at man allerede ved førstegangsovertrædelser og relativt små scenarier vil kunne risikere endog ganske alvorlige bødeforlæg.

Lad mig give et eksempel med en butik i Danmark, der også sælger på nettet og har en omsætning på eksempelvis 10-20 mio. kr. om året: Der vil man kunne opleve at få en bøde på mellem 80.000 kr. og op til 2 mio. kr. for relativt små overtrædelser af vores markedsføringslovgivning i førstegangstilfælde. Er det rimeligt? Det synes vi ikke det er i Dansk Folkeparti. Vi mener faktisk, at det i nogle af de eksempler, som kommer, vil være fair, at man får en bøde – naturligvis – og der skal også være skærpede, større bøder i gentagelsestilfælde. Men i de her sager, hvor folk eksempelvis har en medarbejder ansat, som kommer til at lægge et forkert billede på i forbindelse med en annoncering på Facebook, eller hvad det nu kan være, skal man åbenbart op i nogle bødestørrelser, som i hvert fald i forhold til det, vi oplever i dag, vil være noget alvorligt og skelsættende.

Det håber jeg at erhvervsministeren vil tage med ind i den her diskussion og den forhandling, som der skal være frem til både anden og tredje behandling af det her lovforslag. For det er ikke det, der burde være kongstanken i forhold til at sikre forbrugerne en højere grad af beskyttelse. Det er simpelt hen at skyde små, bitte, søde gråspurve med kæmpestore Boforskanoner, og det er der jo ikke nogen der har nogen som helst interesse i, undtagen dem, der sælger kuglerne. Så den del af det synes vi at erhvervsministeren skal kigge alvorligt på. Der skal være større bøder, og der skal også være større bøder i forbindelse med de gentagne og de grove overtrædelser, men vi er nødt til at være sikre på, at man ikke kommer ind med en dummebøde fra starten, også over for førstegangstilfælde. Der mener jeg at regeringen er nødt til at give sig.

Det skulle være ordene fra Dansk Folkeparti.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Værsgo.

Lovforslaget er jo blevet gennemgået af mine kolleger, så det vil jeg ikke gøre. Jeg vil hellere knytte nogle andre ord til det her. Den diskussion, vi har lige nu, omkring vores liv online og på sociale medier, er jo en af de vigtigste diskussioner, vi overhovedet kan have med hinanden, i forhold til hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, og hvad det er for en fremtid, vi gerne vil have, og det gør det jo i høj grad, når det handler om børn og unge.

Nu sidder der ret mange oppe på tilhørerrækkerne, og jeg tror, man kan sige, at det er ret boomeragtigt at mene, at ens analoge liv ude i virkeligheden ligesom er mere virkeligt eller mere rigtigt end det liv, man lever online. Det er vi mange der skal lære at forstå, altså at det digitale liv, man har, er lige så vigtigt, og at vi ikke bare kan sige, at man, hvis der er noget, man ikke kan lide der, så må gå sin vej eller forlade de sociale medier. Det går simpelt hen ikke, at vi lader det være op til den enkelte at skulle træffe individuelle valg om, hvad man ligesom vil finde sig i. Det handler om, at vi skal stille nogle krav til de sociale medier, til de techgiganter, der er, og i det hele taget til det digitale liv, det liv, vi har online, om, hvad der er ret og rimeligt.

Vi synes fra SF's side, at det her forslag er rigtig godt. Der bliver nødt til at være nogle meget voldsomme bødestørrelser i de tilfælde, hvor man forbryder sig imod de fælles interesser, der er. Derfor synes jeg kun, det er godt, at man fra EU's side er kommet op på et bødeniveau, der er så højt, som det er her.

Jeg vil gerne lige rette opmærksomheden mod, at vi fra SF's side har fremsat et forslag om digital børnebeskyttelse for et lille års tid siden. Nogle af vores forslag har regeringen også lyttet til – eller de er i hvert fald blevet dækket ind af nogle af de forslag, der kom for nylig fra regeringen, og tak for det. Men vi vil stille nogle ændringsforslag til det her forslag, selv om det måske er lidt specielt, fordi det her jo er implementering af noget EU-stof; det er nogle ændringsforslag, der handler om nogle af de elementer, vi har i vores forslag om digital beskyttelse, baseret på det beslutningsforslag, vi har fremsat.

Det ene handler om, at vi skal forbyde adfærdsdesign målrettet børn og unge under 18 år. Det lyder jo ret teknisk, men det handler i virkeligheden om, hvordan vi alle sammen bliver manipuleret, og om, at børn og unge også bliver manipuleret. Det ved vi jo helt konkret, nemlig at der, hvis man f.eks. er inde på YouTube, er et bestemt design, der er lavet for at fastholde os og vores opmærksomhed . Der er også et design, der faktisk radikaliserer, fordi man hele tiden bliver udsat for materiale, som er vildere, voldsommere eller går mere i en bestemt retning end det, man allerede så. Og det er ikke tilfældigheder. Det er heller ikke tilfældigheder, når dem, der arbejder for techgiganterne, i mindre og mindre grad er it-folk og programmører og i højere og højere grad er folk, der har forstand på hjernen; der er tale om adfærdspsykologer og videnskabsfolk. Det sker, fordi det handler om, hvordan vi kan blive manipuleret, og hvordan vi og vores opmærksomhed kan blive fastholdt . Det er det, der hedder adfærdsdesign. Det kan man ved lov, hvis vi bare er nok lande, der går sammen, sige vi vil have forbudt, i hvert fald når det er produkter, der handler om og er rettet mod børn og unge.

Det andet er et krav om privacy by design og opt in-modeller i stedet for opt out-modeller, og det handler igen om det her med, at det ikke skal være den enkeltes ansvar at sige, at man lige vil gå ud af noget, eller at man sætter en masse flueben. For så individualiserer man det problem, der i virkeligheden burde være fælles og kollektivt, nemlig i forhold til at de produkter, som vi og specielt børn og unge bliver udsat for, skal respektere privatlivet; de skal respektere, at det ikke skal være en byttehandel, hvor man bytter sit privatliv til fordel for at kunne være på et socialt medie. Det skal ikke være sådan, at man, hvis man er på TikTok, så skal give samtlige af ens mest intime og private detaljer om ens privatliv i byttehandel for at være der, hvor alle andre er. Det skal ikke være den enkeltes valg. Det skal være noget, som vi kollektivt beslutter os for.

Nu ved jeg godt, at jeg kom lidt ud ad en tangent, men jeg vil bare bruge anledningen til, at vi, når vi diskuterer det her, som jo netop handler om børnebeskyttelse, beskyttelse af børn og unge, tager den her diskussion, for jeg synes ofte, at det, når vi diskuterer digitalisering, og når vi diskuterer vores digitale liv, så lyder lidt, som om der ikke rigtig er noget at gøre, fordi techgiganterne er så store, og fordi vores liv i så høj grad er digitaliseret og er online nu. Det passer ikke – jeg synes, vi skal være os vores ansvar bevidst og sige: Det er os, der er politikere, og vi kan også ændre på lovgivningen.

Det er fuldstændig korrekt. Men vi har lige en kort bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få SF's ordfører til at reflektere lidt over, hvor stor en overskudsgrad der sådan normalt er i en dansk detailhandelsbutik, som også har en lille smule markedsføring af produkter på eksempelvis en onlineplatform, altså har en internetbutik ved siden af en fysisk butik. Jeg nævnte før et eksempel på en butik, der måske har 10-20 mio. kr. i omsætning. Er SF's ordfører bekendt med, hvad den gennemsnitlige detailhandelsbutik i de her dage har i overskudsgrad?

Ordføreren.

Jeg kan forestille mig, at den ikke er særlig høj, bl.a. fordi vi ikke er nok partier herinde, som f.eks. synes, at vi i højere grad skal beskytte danske onlinebutikker mod giganter som Amazon eller Wish eller kinesiske mega firmaer, og ikke synes, at det er helt i orden, at det danske marked skal oversvømmes med produkter fra andre steder. Det er vi simpelt hen bare ikke enige i. Og når jeg siger det lidt polemisk, hr. Hans Kristian Skibby, er det, fordi det er en af grundene til, at det bliver utrolig svært at være dansk butik, også onlinebutik, hvis vi ikke snart for alvor sætter ind over for nogle af de globale giganter, der er, som man på ingen måde kan konkurrere mod.

Hans Kristian Skibby, værsgo.

Ja, det er rigtigt. Og som et af de få partier i Folketinget har vi jo faktisk fremsat et beslutningsforslag, nemlig B 125, som SF også har støttet, i forhold til netop lex Amazon-diskussionen. Så vi er et af de partier, der trods alt gør noget aktivt ved det. Så det er vi helt enige om.

Men jeg synes, det er vigtigt, at ordføreren reflekterer over, hvad overskudsgraderne er i de her detailhandelsbutikker, når ordførerens parti nu taler for, at det er helt fair at kunne pålægge så store bøder som op til 4 pct. af deres årlige omsætning. Altså, det er jo alvorligt store bøder, man kan komme ud for. Deler SF ikke vores opfattelse af, at det kun bør være i de gentagne, de grove og de forsætlige tilfælde, at man kommer op i så store bødestørrelser?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er glad for, at hr. Hans Kristian Skibby lige sagde det her til sidst, for det lød jo netop, som om man, hvis man bare var tilpas lille, ikke skulle betale bøder for at overtræde de regler, vi laver i fællesskab – og sådan ser jeg det ikke. Jeg tror måske også, at vi læser lovforslaget forskelligt, for det lyder på hr. Hans Kristian Skibby, som om han mener, at man sådan lidt ved et tilfælde kan blive ramt af de her straffeforanstaltninger – sådan læser jeg det ikke.

Men jeg vil meget gerne være sikker på, at det ikke er sådan. Jeg vil gerne være meget sikker på, at det ikke er sådan, at man, bare fordi man laver en eller anden lillebitte fejl, kan komme til at få en meget, meget stor bøde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak. Fra Enhedslistens side bifalder vi det fokus på forbrugerbeskyttelsen, der er i markedsloven, og vi er positive over for det her forslag, ligesom vi har stemt for tidligere forslag, som også har forbedret forbrugerbeskyttelsen. Især ser vi positivt på den del, som handler om beskyttelsen af børn og unge under 18 år, der nu om dage jo bombarderes i stort omfang med vildledende reklamer.

Vi tænker dog – og det er så i samklang med det, som Børnerådet siger – at der kan være plads til forbedringer og præciseringer, f.eks. hvad angår skjulte reklamer målrettet børn og i øvrigt også de ting, som ordføreren for SF nævnte, om yderligere forbedringer omkring privacy by design. Det er også en diskussion, vi meget gerne tager, også gerne i den her sammenhæng. Vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan lave nogle ændringsforslag, som kan stramme op her – det vil vi meget gerne snakke med vores gode venner i SF om.

En anden hage ved forslaget vedrører så det bødeloft, som også har været diskuteret en del her i dag. Der kan jeg jo bare se, at Forbrugerombudsmanden i sit høringssvar angiver, at bødeloftet i visse situationer kan medføre, at overtrædelser af markedsføringsloven faktisk kan betale sig. Og vi synes sådan set fra Enhedslistens side, at det skal vi ikke have noget af. Vi mener derfor – ligesom Forbrugerombudsmanden – at bødeloftet ikke må fortolkes absolut, men at der ved en skønnet fortjeneste også er mulighed for at fastsætte en bødestørrelse, som faktisk kan ligge over de 4 pct. af den årlige omsætning, altså sådan at det ganske enkelt ikke kan betale sig at bryde loven. Så det er noget af det, vi gerne vil kigge på i udvalgsarbejdet.

Men grundlæggende set er vi positivt indstillet over for det her lovforslag og vil selvfølgelig også gerne afklare eventuelle detaljer om, hvorvidt det her skulle betyde, at meget små virksomheder, hvor en medarbejder begår en lillebitte fejl, skal have en uforholdsmæssig stor bøde. Sådan læser vi fra Enhedslistens side ikke det her lovforslag, men jeg synes, det ville være fint at få afklaret den type spørgsmål i udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Her er et lovforslag, som har de bedste intentioner, men som kammer fuldstændig over. Altså, jeg får deja-vu til dengang, kviklånsloven skulle laves. Det blev noget sjusk, og det gør det her også, hvis vi ikke stopper op lige nu.

Vi kan og skal på ingen måde acceptere snyd og svindel og vildledning. Der er bestemt potentiale for at stramme op og komme bedre efter de tyvagtige selskaber, der franarrer godtroende danskere deres abonnementer og penge f.eks. De er desværre på ingen måde skræmt af politi og bøder.

Der er bestemt også basis for at støtte bedre op om vores børn og unge, så de ikke eksponeres for uacceptabel markedsføring – det vil vi ikke have. Formålene er rigtig gode: ud med urimelig handelspraksis, op med bøderne, og lad os beskytte vores børn og unge bedre.

Men det her stikker af. Hensynet til forbrugerbeskyttelsen er ikke bare for vidtgående; det er simpelt hen efter min bedste overbevisning uigennemtænkt. Der er tale om beskrivelser, der ikke er gennemarbejdede, gennemtænkte og veldefinerede og afgrænsede. Hvad er f.eks. uegnede produkter? Hvordan skal virksomheder dog agere og finde ud af, om de er omfattet eller ej? Og hvordan skal man dog kunne arbejde med samme kampagne på forskellige platforme, hvis der er forskellige standarder, og når disse standarder ikke harmonerer med eksisterende regler?

Bøderne er et kapitel for sig selv. Jeg kan nævne et eksempel, som vil være ret vildt, og som ikke handler om detailkæder, som Hans Kristian Skibby taler om. DSB udsendte på et tidspunkt 200.000 sms'er uden samtykke. Det må man ikke. Det fik de en bøde på 800.000 kr. for. Med det her lovforslag – uden at man i øvrigt kigger på det – ville DSB få en bøde på 40 mio. kr. Altså, prøv nu lige at slappe af. Det er helt ude af proportioner, og det giver nul mening at beregne bøder ud fra omsætning. Hvad med virksomheder, der har en kæmpestor gennemfakturering? Det giver slet ikke nogen mening.

Endelig må jeg bare sige, at det er helt uacceptabelt at presse den her lov igennem til ikrafttrædelse den 1. januar – det er om 2½ måned. Det giver jo slet ikke tid til omstilling af allerede produceret materiale og allerede producerede kampagner. Det er præcis den samme udfordring, som vi havde med kviklånsloven, som, hvis der er nogen, der skulle have glemt det, De Konservative i øvrigt heller ikke var med i.

Løft lige foden fra speederen og lad os gøre det her ordentligt. Som minimum ser jeg gerne en teknisk gennemgang og en høring under udvalgsarbejdet. Vi er nødt til at vide, hvad der vender op og ned i det her, og vi har også brug for at se eksempler og få dem konkretiseret. Og vi har brug for argumenter for, hvorfor vi igen lige skal overimplementere – det har vi ikke nogen lyst til.

Så, kære ordførervenner, det her går ikke. Nok er vi ideologisk forskellige, vi tænker forskelligt og stiller forskellige krav, men jeg er sikker på, at vi er enige om intentionerne i L 13, og at vi faktisk godt kunne blive enige med ministeren om det. Men skulle vi så ikke også lige give os selv lidt tid til at stramme ministerens forslag gevaldigt op? For det her duer simpelt hen ikke.

Jeg ved, at Venstre skulle hilse fra Radikale. Og jeg vil her til sidst lige nævne, hvad ordføreren for Venstre lige glemte at sige fra Radikale, nemlig at Radikale afventer L 13 her, da de også har spørgsmål til proportionaliteten i bødeniveauet, og det vil de i forbindelse med udvalgsarbejdet selvfølgelig stille nogle spørgsmål om, inden de tager endeligt stilling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Lad mig bare starte med at citere min gode kollega fra De Konservative: Det her er noget makværk. Og vi kommer ikke til at stemme for det i Nye Borgerlige. Så kort kan det siges.

Der er ikke proportionalitet i det. Det er en overimplementering af ting fra EU, som vi i forvejen er modstandere af at de skal bestemme. Så der er ikke meget i det her, som vi synes er positivt. Jo, måske intentionerne. Men vi skal ikke lave lovgivning herinde, der kun er baseret på intentioner – de skal også følge med det, der kommer efterfølgende. Så vi kommer ikke til at støtte det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Jens Rohde, KD.

Helt grundlæggende glæder jeg mig sådan over det her, som jeg har et vist kendskab til hvordan man gør i Frankrig og hvordan man gør i Tyskland. Derfor kommer jeg også lige til adressere begrebet overimplementering, som vi er nødt til at blive enige om hvad vi mener med. Det er ikke sådan et begreb, man bare kan bruge i flæng. Vi er i hvert fald nødt til at have en definition af det.

Men det, der er fantastisk ved det her – og så vender jeg tilbage til problematikkerne bagefter – er, at vi endelig også her til lands er ved at få noget, der minder om den tyske Jugendschutzgesetz, som er en ungdomsbeskyttelseslov, der i høj grad tager udgangspunkt i markedsføring, og som også ligner den franske lov, hvor man tilmed har en børnerettighedsdomstol, der skal sikre forsvar af børnenes rettigheder mod f.eks. markedsføringstiltag og en lang række andre tiltag, som kan skade barnets tarv. Det synes jeg er ganske glimrende. Det er godt, at vi også begynder at stramme an her.

Vi har i alt for mange år været alt for teknologibegejstrede. Det er godt at være teknologibegejstret – det er jo bl.a. derfor, at vi er fantastiske til at tage ny teknologi til os – men hvis man er så teknologibegejstret, at man ikke oplever de farer, der f.eks. er, så kommer man lige pludselig virkelig ud i vanskeligheder, når man så skal til at regulere bagud.

Det er jo der, vi står med techgiganterne i dag, fordi vi ikke har haft modet til at gøre op med det. Hver eneste gang man så har forsøgt at gøre op med nogle af de ting, der foregår på nettet, på de sociale medier, hvad sker der så? Så bliver man anklaget for at ville lukke internettet.

Jeg har selv oplevet sådan en kampagne, mens jeg sad i Europa-Parlamentet. Alle mulige mennesker skulle så ringe til ham der Jens Rohde nede i Europa-Parlamentet, og så stod mit telefonnummer der. Så kom der ellers bare mega hardcore kampagner, og det var jo alt sammen styret af Google og Facebook, der mente, at vi ville ødelægge internettet, fordi vi syntes, at sådan noget som ophavsret, som gælder i den fysiske verden, også skulle gælde i den digitale verden.

Det er jo der, vi står, hver eneste gang vi forsøger at gøre noget som helst inden for handelsområdet eller andet på nettet – så bliver vi mødt med disse uproportionale kampagner. Det kan vi ikke lade os bremse af, for vi har nogle forbrugere, vi skal beskytte, og vi har retten til at tage demokratiet tilbage. Det skal ikke styres derude.

Det har så ikke noget med detailhandelskæder og sådan noget at gøre, som kan komme gruelig galt af sted. Det er det, vi skal have kigget på. For spørgsmålet er, om vi retter bager for smed? For de har ikke styr på algoritmerne; det er ikke dem, der altid styrer, hvor markedsføringen går hen. Og der skal vi jo sikre, at der ikke falder en bøde til en producent eller en detailhandelskæde, eller hvad det måtte være, fordi de er gået ind i et rum og er i et system, hvor algoritmerne fører til noget, som de ikke kunne vide kom til at ske. Det ville jo ikke være særlig hensigtsmæssigt, og derfor har vi nogle tekniske udfordringer i det her, vi skal have diskuteret. Men grundlæggende er det fornuftigt.

Så til det der med overimplementering. Hvad betyder overimplementering? Betyder det, at man implementerer ud over rammen i direktivet? Et direktiv er jo en rammelovgivning, og der har landene lov til – sådan at det passer nogenlunde ind i den eksisterende lovgivning i det enkelte land – at gå ind og male ud i rammen, som de nu vil. De har ikke lov til at male ud over rammen. Derfor er vi jo nødt til, når vi så diskuterer det her, at vide, om det så er en subjektiv definition af overimplementering, fordi vi ikke bryder os om det, som vi diskuterer, eller om det er en objektiv overimplementering, fordi regeringen går ud over rammen.

Jeg tror, at det, vi har fået adresseret her, er det første, men det kan vi undersøge i udvalgsbehandlingen. Vi har som udgangspunkt en positiv indgang til lovforslaget, som vi synes adresserer noget, der skulle have været adresseret for længe, længe siden.

Tak til hr. Jens Rohde. Der er ingen korte bemærkninger, og da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det nu erhvervsministeren. Værsgo.

Tusind tak for en interessant debat. Det er ingen hemmelighed, at de sociale medier spiller en rigtig, rigtig stor rolle i vores samfund, og på rigtig mange måder gør de det på godt, men på nogle måder gør de det også på ondt, og hvis man er barn eller ung i dag, bliver man udsat for reklamer for alt fra kosmetiske operationer til sugardating. Det er et virvar på de sociale medier.

Jeg mener, vi har en fælles opgave her i Folketinget i at beskytte vores børn og unge, så de kan leve i en helt tryg balance mellem, hvad der sker i den digitale verden, og hvad de møder i den fysiske virkelighed. Og det er derfor, vi i dag står med en lovgivning til behandling, som jeg mener er ambitiøs, men som jeg også mener er nødvendig. De ændringer i markedsføringsloven, som vi står med i hænderne i dag, har til formål lige præcis at øge forbrugerbeskyttelsen af vores børn og vores unge mennesker; forslaget sætter ind over for erhvervsdrivende, som ikke overholder spillereglerne, når det kommer til markedsføring.

Derudover er der implementering af moderniseringsdirektivet, som også er en del af lovforslaget.

Med afsæt i det udspil, vi fra regeringens side har lagt frem, om at skærpe kravene til de sociale medier foreslår vi nu at skærpe kravene til markedsføring over for børn og unge, som er under 18 år, fordi vores yngre generationer hverken fysisk eller mentalt skal udsættes for markedsføring af produkter, som er skadelige for dem.

Med lovforslaget foreslår vi fra regeringens side at forbyde omtale af, billeder af eller henvisning til produkter, som er uegnede for børn og unge under 18 år. Det gælder f.eks. seksuelt eller pornografisk materiale. Det kunne være kosmetiske behandlinger, der ud over det bliver markedsført, som om det var slankeprodukter, og på den måde er der en lang række eksempler, og det er en udvidelse af det nuværende forbud mod omtale af, billeder af og henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.

Så er vi også bare nødt til af være ærlige over for hinanden, når vi står med sådan et lovforslag til behandling, som vi gør i dag, for det bødeniveau, der findes i dag, har ikke tilstrækkelig præventiv effekt, eller sagt på en lidt anden måde: Jeg mener ikke, vi kan acceptere her i Folketinget, at det kan være en økonomisk fordel at bryde reglerne og tage bøden frem for at overholde loven, og det vil vi lave om på, for selvfølgelig skal alle spille efter de samme regler til gavn for de danske forbrugere, især for unge, men selvfølgelig også for andre aldersgrupper.

Derfor indeholder det her lovforslag en ny og skærpet bødemodel, og det gælder for det første en forhøjelse af bødeniveauet ved overtrædelse af markedsføringsloven, for det andet en justering af bødetaksten for overtrædelser af markedsføringslovens spamforbud og for det tredje en udvidelse af området for anvendelsen af administrative bødeforelæg. Og som følge af moderniseringsdirektivet, som lovforslaget her også implementerer, jamen så er der nye bestemmelser om udmåling af bøde for overtrædelser, der kan skade de kollektive interesser for forbrugere i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark. Det foreslåede bødeloft udgør 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning, hvis der ikke er oplysninger om omsætningen, i sager, som har en EU-dimension. Og så er det bestemmelser, der medfører øget gennemsigtighed i onlinetransaktioner, bl.a. i forbindelse med rangordning af produkter ved onlinesøgninger og ved brugeranmeldelser.

Så med det, vi står med i dag, bringer vi altså bødeniveauet i Danmark op på omtrent samme niveau, som det er i de lande, vi normalt plejer at sammenligne os med. Værre er øvelsen altså ikke.

Fra regeringens side ser vi det som et nødvendigt og et fornuftigt skridt i retning af at beskytte vores børn og unge bedre og at sikre en mere lige spillebane for de erhvervsdrivende her i kongeriget også.

Så får jeg lyst til at sige om flere af de ting, der har været rejst, at meget af det har været superrelevant. Jeg tror, at især hr. Hans Kristian Skibby pegede på nogle ting, som jeg synes det er helt rigtigt at pege på, og det er, i forhold til hvordan proportionaliteten osv. skal sikres, når vi arbejder med de her bødeniveauer. Jeg vil bare sige, at både det, men også andre af de ting, der er blevet rejst, faktisk allerede blev adresseret efter høringen – bare lige så ordførerne også er opmærksomme på det – og at vi meget gerne skal hjælpe, hvis der er noget, der har særlig interesse, med at få det afdækket i nogle skriftlige spørgsmål og svar, så man også tydeligt kan se, hvor de her forskellige ting er blevet adresseret.

Men grundlæggende tager vi her et meget vigtigt skridt i stedet for den, som hr. Jens Rohde siger, mangeårige stilstand på et område, hvor vi har ladet stå til, fordi techgiganterne enten har været for store eller den politiske appetit for lille. Nu tager vi et første skridt, og det handler om at passe bedre på børn og unge i Danmark, og det er det, den her lov går ud på.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Som jeg også sagde i min ordførertale, tror jeg ikke, der er nogen, der er uenige i intentionerne, men jeg har simpelt hen behov for, at ministeren præciserer det her med de uegnede produkter. Der blev nævnt slankeprodukter. Hvad er der ellers i den definition, og vil det være muligt at få det konkretiseret? Har der i øvrigt overhovedet været nogen organisationer og virksomheder med ind over den definition? Det er der ikke noget der tyder på.

Ministeren.

Jeg er glad for, at vi deler ambitionerne; det er jo et godt udgangspunkt. Det tror jeg egentlig vi har gjort i mange år. Nu skal vi så også til at dele ønsket om at sætte konkret handling bag.

I forhold til de uegnede produkter: Der er produkter, som er ulovlige, og efter høringen er det også en af de ting, der er blevet præciseret, og der vil også komme en bekendtgørelse, som yderligere vil præcisere det. Det er et rimeligt spørgsmål at stille, for det skal man selvfølgelig vide, så man også kan leve op til den pågældende lov, men jeg tror, det er det, jeg kan sige herfra, og så kan vi jo hjælpe med at bore det ud. Men selvfølgelig skal der være klarhed over det, så man som erhvervsdrivende også ved, om man er inden for skiven. Men jeg prøvede at give eksempler på noget af det i min tale.

Fru Mona Juul.

Det skal der helt klart øves på, for det er jo typisk sådan, at når det handler om god lovgivning, kan man lige rulle nogle eksempler ud, og det kniber det lidt med her, synes jeg.

Jeg har også behov for at spørge i forhold til hast. Hvorfor er det, det er den 1. januar? Og lad mig så lige spørge ministeren om noget andet. De fejl, man laver enten som virksomhed eller som person, er jo ikke nødvendigvis fejl, man laver bevidst. Er der på nogen som helst måde, som ministeren ser det, proportionalitet i forhold til de bøder, der er lagt op til her? Jeg ved godt, at jeg har tilkendegivet, hvad jeg mener, men mener ministeren virkelig, at det, at en bøde på f.eks. 800.000 kr. bliver til en bøde på 40 mio. kr., er helt fair?

Ministeren.

Som jeg også sagde, og det tror jeg i første omgang var adresseret til Hans Kristian Skibby, men det er det nu også til Mona Juul, har nogle af interessenterne, i forbindelse med at det her lovforslag har været i høring, peget på, at bødeniveauet var uproportionelt flere steder, og at der skal ses på bl.a. varigheden af overtrædelsen. Det er vel også lidt det, der ligger i, om det er en svipser, eller om det er noget, man gør med åbne øjne. Der vil jeg bare sige, at der er en rigtig god pointe i at have den bekymring, og det er noget af det, der bliver præciseret efter høringen.

I forhold til ikrafttrædelsen vil jeg sige, at jeg mener, at vi hurtigt skal ud over isen, men hvad der jo også hører til, er moderniseringsdirektivet, og at der er fælles ikrafttrædelsesregler, som vi skal leve op til i den her sammenhæng.

Så er det hr. Jens Rohde.

Det er jo rimelig fast praksis på EU-plan, at man går ind og kigger på omsætningen. Man kan så have en mening om, hvorvidt det er en lidt tåbelig måde at give bøder på. Men vil ministeren ikke bare bekræfte, at det, der er lagt op til, jo ikke er, at der altid skal være en 4-procentsårsomsætningsbøde, men at det er loftet? Altså, det, der er sigtet, er, at bøden under alle omstændigheder altid skal være proportional med overtrædelsen, sådan som vi har almindelig retspraksis for i det her land – lige bortset fra når det handler om udlændinge, hvor der så gælder nogle andre regler og proportionalitet ikke er noget, der interesserer Folketinget. Men normalt har vi jo proportionalitet i vores retspraksis, og det vil jeg da håbe at erhvervsministeren vil bekræfte er tilsigtet her.

Ministeren.

Det er heldigvis nemt for mig at bekræfte, for det er fuldstændig rigtigt. Det kan måske være min anledning til også at svare på noget af det, som hr. Hans Kristian Skibby rejste i en tidligere sammenhæng, om de mindre erhvervsdrivende. Jeg vil bare sige, at som det fremgår af det lovforslag, vi står med her, sikres proportionaliteten, ved at man lægger vægt på overtrædelsens grovhed og omsætningen hos den erhvervsdrivende og så i øvrigt etablerer otte forskellige omsætningskategorier, mener jeg vi er oppe på – så kan man indplacere sig fornuftigt, i forhold til at vi netop sikrer den proportionalitet, som hr. Jens Rohde viseligt peger på. Så jeg kan bare bekræfte det, der bliver spurgt om.

Hr. Jens Rohde.

Men er det nødvendigt at kigge på omsætningen som størrelse? Altså, jeg kan simpelt hen ikke huske det. Jeg ved, at det er normalt, at vi gør det; det er jo den måde, direktiverne udformes på. Det er jo ofte den måde, man tilgår det på – stort set. Når Kommissionen uddeler bøder, kigger den altid på virksomhedernes omsætnings størrelse. Men er det noget, vi er forpligtet af i henhold til direktivet, eller kan vi finde vores egen vej, som måske kunne være bedre?

Ministeren.

Det er en del af direktivet, som det ligger nu. Og i øvrigt må jeg også sige, at jeg synes, at det giver rigtig god mening i de her tilfælde. For vi har med nogle aktører at gøre, hvor det jo ikke må være sådan, at det bedre kan svare sig at være ligeglad med loven og så tage den bøde og tjene de mange penge, der kan være ved det – jeg tror faktisk, det var Rune Lund, der pegede på det, da han var heroppe på talerstolen. Hvis vi vil have bødeniveauer, hvor den præventive effekt for alvor træder i kraft, så er vi også nødt til at turde se på omsætningsniveau. Jeg synes, det giver god mening her, og så er det i øvrigt også en del af direktivet.

Tak. Og så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Skal det implementeres fra den 1. januar, eller er det muligt – jeg ved godt, at man har et ønske om det – for den danske nationalforsamling at udskyde det til et senere tidspunkt? Altså, er det en fast dato, således at det er en beslutning, der bliver truffet her?

Derudover kunne jeg godt tænke mig at komme lidt tættere på det, som min gode kollega fra Kristendemokraterne nævnte. Er det et krav, at det skal være omsætning, eller kan man gøre noget andet? Altså, er der et specifikt krav om, at det skal være det, og er den procent så det, man kan skrue på?

Ministeren.

Altså, det sidste vil jeg meget gerne være med til at bore ud skriftligt, for at vi får det rigtige svar. Men i direktivet er det omsætningen, som indgår, og derfor også det, som vi tager afsæt i her. Og jeg må altså sige, at jeg simpelt hen også synes, det er det klogeste at gøre her. Nu bliver der spurgt præcist til, hvor fast direktivet er i forhold til procenter, og hvad der kan skrues på. Det vil jeg meget gerne have lov til at vende tilbage med skriftligt.

Så er der spørgsmålet om den 1. januar, som flere også har rejst. Altså, moderniseringsdirektivet og de fælles ikrafttrædelsesregler er jo det, der gør, at vi har taget sigte på at få det her til at gælde fra den 1. januar. Jeg ved heller ikke, om jeg helt køber det argument, jeg hørte lidt tidligere i debatten, om situationen, hvis der er planlagt store markedsføringskampagner osv. Dels tror jeg godt, man kan nå at lave det om, dels vil jeg også sige, at så skal man jo stadig væk være inden for rammerne af, hvad der er ordentlig og redelig markedsføring, også over for vores børn og unge. Vi skærper det bare, i forhold til at man også skal kunne ifalde en høj bøde, hvis man overtræder det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Førte det her så frem til, at det er en beslutning, vi kan træffe her i Folketinget, eller er det noget, der kommer fra EU? Altså, kan vi selv træffe beslutning om, hvornår vi starter det her?

Ministeren.

Altså, det må vi jo prøve at komme lidt nærmere. Men i forhold til moderniseringsdirektivet ligger datoen den 1. januar fast, og så er det de fælles ikrafttrædelsesregler, som gør, at vi lader ting træde i kraft hvert halve år. Jeg har det også sådan lidt: Hvad er der vundet? Hvad er det egentlig, der er vundet ved at udskyde en beskyttelse af vores børn og unge ved at skubbe det endnu længere? Det vil jeg gerne stille som modspørgsmål.

Men jeg skal nok vende tilbage skriftligt med det konkrete i forhold til den 1. januar. Men det er i hvert fald helt klart, at i forhold til moderniseringsdirektivet er det den 1. januar, der er datoen.

Tak for det. Så er det fru Anne Honoré Østergaard.

Nu har jeg selvfølgelig lyttet til, hvad ministeren siger, og jeg tror simpelt hen, at ministeren er helt galt afmarcheret og blander to ting sammen i det her lovforslag. Det ene er det, der kommer, og som skal implementeres nede fra EU – direktivet – og det andet er selve bødedelen inden for spamdirektivet og alt sådan noget, som vi går og snakker om. Og de to ting er jo bare noget, som ministeriet har sat sammen i et lovforslag, og er ikke noget, som har så meget med hinanden at gøre.

Er det ikke korrekt forstået? Eller hvordan skal vi lige forstå det her?

Ministeren.

Jamen jeg prøver at sige det så tydeligt, jeg kan. Moderniseringsdirektivet er ret firkantet, og det skal vi have vedtaget den 28. november. Der er også bøder, og det handler om bøder, når der er en EU-dimension i det. Så er der nationale bøder, som også er et element af lovforslaget, og jeg ved ikke helt, hvad det egentlig er, Venstre jagter her. Jeg havde indtryk af, at der, når det handlede om produktsikkerhed, så næsten ingen bagkant var på, hvor ambitiøse man var fra Venstres side, og det var måske det, der spillede over i den ambitiøse tale, som var førsteudkastet fra ordføreren, altså at man også på det her område, når det handlede om vores børn og unges færden på de sociale medier, ville være ambitiøse.

Men nu synes jeg, jeg oplever et Venstre, som er blevet lidt bange for sin egen skygge og ikke rigtig tør være så ambitiøse alligevel, og hvis det er det, der ligger i, at man ikke kan være med på bødeniveauerne, og at man faktisk gerne vil have det hele til at træde i kraft senere, så ville jeg synes, det var synd.

Så er det fru Anne Honoré Østergaard.

Bare rolig: Venstre er på ingen måde bange for sin egen skygge. Og jeg synes måske, det er lidt underligt, at ministeren kommer med en anklage oppe fra talerstolen, bare fordi vi ligesom præciserer, at der er flere forskellige ting i det her lovforslag, og at ministeren muligvis har blandet det hele lidt sammen. Og det er også okay – vi er i starten af året – men de her bødeniveauer er bare rigtig, rigtig høje.

Kan ministeren ikke fortælle om, hvordan man gør det i dag, og hvordan man gør det fremadrettet? Jeg kan se, at min taletid er gået, så ministeren kan selv fortælle om forskellen mellem det, der bliver foreslået, i forhold til det, der hedder B-delen af det.

Ministeren.

Jamen det er ikke nogen anklage. Det er faktisk bare en stille og rolig konstatering af, hvordan jeg oplever Venstres holdning til – synes jeg – to sammenlignelige tilgange til forbrugerbeskyttelse. Og nu handler det om beskyttelse af børn og unge i forhold til sociale medier – det, man møder af reklamer, og det, man møder af markedsføring på de sociale medier – og der skal vi da kunne have et højt ambitionsniveau sammen. Og jeg er bare nødt til at sige – for vi skal også kunne være ærlige over for hinanden i det her Folketing – at de bødeniveauer, vi har i dag, virker ikke præventivt, og derfor skal vi også turde at tage skridtet derhen, hvor det skal virke præventivt. Ellers får vi ikke den beskyttelse af vores børn og unge, som vi ønsker, og jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan komme tættere på en fælles forståelse af det.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Hvis det sidste er det, der er det væsentlige for erhvervsministeren, så synes jeg da, at erhvervsministeren sammen med justitsministeren skulle gå ind og kigge på de gebyrer, der er i forhold til Offerfonden, for de folk, der begår grov vold mod andre og betaler en eller anden klatskilling, f.eks. for at have slået andre folk til lirekassemænd. Der synes jeg da måske, det var mere på sin plads, at vi tog den her diskussion omkring bøder, der passer til den skærpende omstændighed, det er, at man har begået en eller anden form for lovbrud.

Men jeg vil gerne stille ministeren et ganske konkret spørgsmål til det her lovforslag i forhold til gentagen, grov, bevidst overtrædelse af lovgivningen på markedsføringsdelen. Det er jo der, hvor vi taler om den her procentsats på op til 4 pct. af en omsætning. Jeg er helt med på, at der er lavere procenter på andre dele af det, men derfor må ministeren godt svare på, hvad man så gør i forhold til de her grove overtrædelser. Altså, hvorfor skal procentsatsen være så høj for nogle, der gør noget for første gang? Andre steder i lovgivningen har vi jo altid noget, der hedder skærpende omstændigheder, ved gentagelsestilfælde.

Så er det ministeren.

Jeg har to ting – og nu tror jeg, vi holder Offerfonden ude af det bare for en kort bemærknings skyld. Det, som ligger i det her lovforslag, er jo en reaktion på, at vi i dag ikke er i stand til som samfund at beskytte vores børn og unge mennesker tilstrækkelig godt. Det gør indtryk på mig, når jeg hører Forbrugerombudsmanden sige, at de bødeniveauer, vi har i dag, ikke er høje nok. De virker ikke præventivt, vi får ikke den effekt, vi gerne vil have, og derfor skal vi op på de niveauer, som er foreslået her.

Så er der et andet element, som ligger ved siden af det, og jeg tror også, det var det, hr. Hans Kristian Skibby tog fat i undervejs i sin ordførertale, nemlig det, som der også er nogle af interessenterne der har peget på, i forhold til om der er noget uproportionelt i den måde, man udmåler de her konkrete bøder på. Der er det, jeg siger, at der er gennemført en justering af loven, efter den har været i høring, og det tror jeg ville være rigtig godt at jeg fik sendt over og præciseret. Det betyder bl.a., at når man udmåler bøder i den her type af sager, skal der lægges vægt på overtrædelsens varighed, og om det er et førstegangstilfælde; selvfølgelig skal der det, og det giver god mening. Men det vil jeg meget gerne præcisere på skrift, sådan at det også er noget, man kan være tryg ved, også hos DF, hvis der er et ønske om det.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes da, det ville være mere interessant, om ministeren ville give en garanti her fra Folketingets talerstol om, at de steder, hvor der vil komme en 4-procentsbødestraf i forhold til en virksomheds årsomsætning, skal det være ved de grove, gentagne tilfælde – punktum. Det må man gerne oversende skriftligt, men jeg synes også godt, at ministeren må sige det her fra Folketingets talerstol.

Ministeren.

Jeg er bange for, at vi kommer til at blande det lidt sammen, for de 4 pct. handler jo om der, hvor der er en EU-dimension inde i forseelsen, og der, hvor der ikke er det, men hvor der er grove og gentagne forseelser, skal der selvfølgelig være høje bødeniveauer. Men måske for overskuelighedens og gennemsigtighedens skyld ville det være godt – jeg har i hvert fald noteret det her som et spørgsmål, jeg gerne vil svare på – at få skrevet noget ned til ordføreren, for så tror jeg, vi får en større klarhed i fællesskab over det, og det vil kun være godt.

Tak for det. Så har jeg ikke flere korte bemærkninger tegnet ind, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet på denne sag.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.