Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) Forespørgsel nr. F 41:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om mulighederne for at få de 34.000 syriske flygtninge i Danmark hjemsendt?

Af Pia Kjærsgaard (DF) og Morten Messerschmidt (DF).

(Anmeldelse 24.02.2022. Fremme 01.03.2022).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. maj 2022.

Vi vil først gå videre om et lille øjeblik, når alle er på plads efter omstillingen.

Vi vil så starte med en begrundelse ved ordføreren for forespørgerne, fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tiden nærmer sig, hvor flere og flere af de syriske flygtninge, som Danmark modtog i perioden omkring 2015, står til at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik skiller syrerne sig negativt ud, både for så vidt angår ledighed og kriminalitet. Syrerne viste sig ved nærmere eftersyn ikke at være tandlæger og ingeniører, som vi ellers hørte om, da de ankom til Danmark. Mange af dem havde ingen uddannelse, ingen sprogkundskaber, og resultatet er, at de pågældende ikke er kommet i beskæftigelse. Samtidig viser statistikkerne som bekendt, at syrerne set i forhold til andre indvandrergrupper begår rigtig meget kriminalitet. Syrerne er ikke nogen succeshistorie i Danmark, og derfor mener Dansk Folkeparti, at det er klart begrundet, at vi rejser den her forespørgsel, i forhold til hvad regeringen har tænkt sig gøre i denne sammenhæng.

Tak. Vi vil nu gå over til en besvarelse fra udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet. Jeg har tidligere haft lejlighed til at redegøre for de danske regler om inddragelse af opholdstilladelser og nægtelse af opholdstilladelser og sammenhængen med de internationale forpligtelser, som Danmark har.

Lige så ofte som jeg har understreget, at man skal rejse hjem, når man ikke længere har et beskyttelsesbehov, lige så ofte har jeg understreget, at vi skal give beskyttelse, så længe der er behov for det. Det gør sig naturligvis også gældende for syrerne. Mange af dem har fortsat et beskyttelsesbehov og kan derfor fortsat opholde sig i Danmark som flygtninge. Det er som bekendt Udlændingestyrelsen og derefter, hvis det er relevant, det uafhængige Flygtningenævn, som foretager vurderingen af beskyttelsesbehovet, og jeg har tillid til, at de træffer de rigtige afgørelser helt i overensstemmelse med vores lovgivning og de forpligtelser, vi har.

Så til spørgsmålet om hjemsendelser. De syriske flygtninge, som vi drøfter i dag, har som bekendt lovligt ophold i Danmark, men ønsker de at repatriere, kan de efter omstændighederne få støtte med fra den danske stat, og ganske mange har faktisk benyttet sig af den mulighed. Faktisk er lidt mere end 400 syrere repatrieret, siden det blev muligt i 2019. Vi skal være klar til at vejlede og hjælpe dem, der frivilligt ønsker at rejse hjem med støtte efter repatrieringsordningen, og derfor er kommunerne bl.a. også forpligtet til at vejlede om muligheden for at modtage hjælp til repatriering i forbindelse med deres integrationsindsats. Sidste år blev der indført en vejledningssamtale, der netop retter sig mod de udlændinge, der efter længere tids ophold i Danmark ikke er faldet til. Her skal kommunerne tage en ærlig snak med dem om, hvorvidt de også faktisk føler, at de er landet på den rette hylde i Danmark.

Derudover har Folketinget netop her i april vedtaget en lov, der skal gøre det muligt at imødegå nogle af de udfordringer, der er med at udbetale hjælp til repatriering til udlændinge, som rejser hjem til sanktionsbelagte lande, hvortil det er vanskeligt at overføre penge – det gælder navnlig Syrien. Det bliver med loven muligt at fastsætte nærmere regler om en mere fleksibel og kontant udbetaling af støtten. På den måde sikrer vi, at vi fortsat understøtter hjemrejsen bedst muligt for de syrere, som også ønsker at vende frivilligt hjem med støtte.

Hvad angår muligheden for at udsende syriske statsborgere til Syrien, har regeringen som bekendt besluttet, at der af udenrigspolitiske årsager indtil videre ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Syrien, da Danmark skal afstå fra handlinger, der kan tolkes som en normalisering af forholdet til det syriske regime. Men Danmark fortsætter med at assistere personer, der frivilligt ønsker at rejse hjem til Syrien, herunder med økonomisk støtte, som jeg tidligere nævnte.

Tak for ordet.

Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne. Først giver vi ordet til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren. Det her er jo et område, hvor vi virkelig føler, desværre, at regeringen ikke gør særlig meget. Vi er jo kommet med en række tiltag, der ikke er udtømmende på nogen måde, om alt fra loft over permanent ophold til forskellige andre ting. Men en af de ting, vi jo netop også gjorde, var, at vi fik skrevet ind i den nye aftale om statsborgerskab, at ministeren skulle indkalde til drøftelser, der sikrer, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til et de facto permanent ophold. Der har vi haft ét møde med ministeren for et år siden, og det har været det. Har ministeren tænkt sig at fortsætte den drøftelse, som vi trods alt har forpligtet os til i en aftale, og hvornår vil ministeren i så fald indkalde til næste møde?

Værsgo, ministeren.

Vi havde jo også lidt diskussionen i Folketingssalen i går, og som også spørgeren sagde det i går, har der været afholdt et møde, som netop handlede om at prøve at følge nogle af syrerne og se, hvor mange af dem der fik permanent opholdstilladelse, og hvor mange af dem der umiddelbart levede op til nogle af de væsentligste betingelser for at få permanent opholdstilladelse. Jeg tror, at det er tydeligt for alle, der kigger i i hvert fald de papirer, at syrerne desværre ikke er så godt integreret. Der er desværre ikke så mange, der har haft så meget arbejde, at de ville være i stand til at leve op til betingelserne.

Omvendt tror jeg også, det er rigtigt, som spørgeren også selv har påpeget, at efterhånden som årene går, vil der jo være flere og flere, der lever op til betingelserne. Vi kan også se, selv om det er små tal, en svag stigning i andelen af syrere, der får permanent ophold. Det kan man selvfølgelig sagtens mødes omkring, men hvis formålet er at stramme betingelserne for at få permanent opholdstilladelse for syrerne, er det bare regeringens holdning, at vi har nogle gode regler for permanent ophold, og vi ser ikke noget grundlæggende behov for at ændre de regler sådan grundlæggende.

Den næste korte bemærkning går til fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak. Jo, men det er jo rigtigt, som der lige blev sagt, at vi sandelig har haft mange forespørgsler, lovforslag ... nej, faktisk ikke lovforslag, men beslutningsforslag her i Folketingssalen omkring det her problem, og når nu ministeren holder, må jeg have lov at sige, en sådan ikke særlig engageret tale, men det er måske også lidt sent på dagen, så savner jeg jo, at man siger rent ud, at vi er nødt til at tage kontakt til Syrien, vi er nødt til at tage kontakt til Assad, fordi det er den eneste mulige måde, vi kan få sendt dem tilbage igen på. Det er jo sådan, at myndighederne i Danmark siger, at det er muligt at sende syrere tilbage, og så er mit spørgsmål bare: Hvorfor tager man ikke den kontakt?

Værsgo, ministeren.

Jeg vil starte med at beklage lidt, hvis det ikke var så engageret i min indledende tale, men jeg tror nu, at det var en ærlig og korrekt vurdering. Men det er jo rigtigt, som fru Pia Kjærsgaard siger, at det, der er sagens kerne her, er de mennesker fra Syrien, der er i udsendelsesposition, og som faktisk ville kunne udsendes, hvis vi ikke havde truffet den udenrigspolitiske beslutning, at vi vil afstå fra handlinger, der kan tolkes som en normalisering af forholdet til det syriske regime. Det er det, der er sagens kerne. Skal vi træffe den udenrigspolitiske beslutning eller ej? Vi synes af indlysende årsager, at det er den rigtige beslutning. Vi står sammen med USA, Storbritannien, vores EU-allierede på et fælles udenrigspolitisk standpunkt om, at vi ikke skal begynde at anerkende det regime, der er i Damaskus, som den retmæssige regering i Syrien. En af konsekvenserne af den beslutning er, at vi så ikke kan gennemføre tvangsmæssige udsendelser, fordi det forudsætter et samarbejde med myndighederne, som vi ikke vil anerkende.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo været igennem det her spørgsmål om flygtninge fra Syrien og mennesker fra Syrien, som bliver sendt tilbage eller bliver i Danmark. Det er jo alt afhængigt af, hvad for en vinkel man ligesom betragter det fra. Men vi har jo været igennem det nogle gange, og derfor kunne jeg så godt bare tænke mig at høre ministerens egen vurdering af, 1) om Syrien er et sikkert land at være i – jeg tænker jo særlig på, at Danmark ikke længere selv har en ambassade der – 2) om man i nogen verden kan forestille sig, at den siddende regering vil lave aftaler med krigsforbrydere.

Værsgo, ministeren.

Hvorvidt Syrien er sikkert eller ej, afhænger af, hvem det er det, vi taler om. For nogle mennesker er det ikke sikkert at tage til Syrien uanset hvor, heller ikke selv om det er Damaskusregionen. For andre er det sikkert, vurderer Flygtningenævnet. Det kræver en individuel vurdering og det er det, vi beder Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet om at foretage. På den måde er jeg ikke sådan tilhænger af det der begreb sikre lande, fordi det jo fjerner den individuelle vurdering, som jeg mener er hele grundlaget for den asylpolitik, som vi har i Danmark, og som alle andre civiliserede lande, der har tilsluttet sig flygtningekonventionen, også har. Vi må insistere på, at det er en individuel vurdering i hver enkelt sag, og som skal foretages af uafhængige myndigheder.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Og tak til ministeren. Vi har jo haft den her diskussion mange gange, så man kan sige, at de forskellige standpunkter i hvert fald er kendte.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren vil bekræfte, at Danmark er det eneste land, der sender syriske flygtninge tilbage til Syrien. Og så vil jeg høre, om ministeren vil fortælle, om der er andre socialdemokratiske kolleger i Europa, som er enig med ministeren i, at vi skal sende syriske flygtninge tilbage til Syrien.

Værsgo til ministeren.

Jeg skal måske starte med at sige, at vi jo netop ikke udsender folk til Syrien som det, man kalder for tvangsmæssige udsendelser, af udenrigspolitiske årsager. En meget stor del af de syrere, der så er på udrejsecentre i Danmark, er egentlig ikke på centrene, fordi de har fået inddraget deres opholdstilladelse som følge af en vurdering af deres beskyttelsesbehov, men mere fordi de har begået kriminalitet og i den forbindelse har fået en udvisningsdom, men så ikke kan udsendes, fordi man vurderer, at de ville være i risiko for forfølgelse, hvis de blev sendt tilbage til Syrien – og så er de på det, vi kalder for tålt ophold.

I vil også kunne se i de redegørelser, jeg oversender til Folketinget en gang imellem, at der er flere og flere på tålt ophold, og det skyldes særligt, at der er flere og flere syrere på tålt ophold, som har fået anerkendt, at de har et beskyttelsesbehov, men som alligevel har begået kriminalitet i Danmark, og derfor ikke kan udsendes, fordi de ville risikere forfølgelse, når de kom hjem. Andre lande, som vurderer, hvorvidt man har et beskyttelsesbehov, uanset om de har en socialdemokratisk regering eller ej, skal jo kigge på den samme flygtningekonvention, som vi skal, og de skal overholde de samme regler, som vi skal. Om de oven i det også har national lovgivning, der giver beskyttelse til flere, end konventionerne mener skal have beskyttelse, ved jeg godt, at nogle lande har. Der har vi valgt i Danmark – det er jo et politisk valg – at sige, at vi står på konventionerne og ikke på mere.

Tak til ministeren. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første er ordfører for forespørgerne fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som jeg sagde før, er det desværre ikke nogen succeshistorie, at vi har fået så mange syrere til Danmark, og det er hjemsendelsen af syrere jo altså bestemt heller ikke. Jyllands-Posten kunne sidste år fortælle, at 7 syrere havde fået inddraget deres opholdstilladelse og var rejst tilbage. På daværende tidspunkt havde 279 syrere fået frataget deres opholdstilladelse, men kun 7 var altså vendt hjem. Det skyldes, at Danmark ikke har nogen hjemsendelsesaftale med Syrien.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at i det omfang, flygtninge overhovedet skal til Danmark, skal de i hvert fald rejse hjem, når der er opnået fred i hjemlandet. Vi har sagt det mange gange, og jeg vil godt gentage det endnu en gang, og situationen i dag i Syrien er anderledes, end da syrerne forlod deres hjemland: Der er fredelige tilstande i Syrien. Selvfølgelig er det ikke Danmark. Men Islamisk Stat hersker ikke længere over store dele af det østlige Syrien, og der er ikke borgerkrig i landet.

Siden 2017 er mere end 400.000 syrere returneret fra Tyrkiet til Syrien. 66 pct. af syrerne i EU har ingen ambitioner om at rejse tilbage til deres hjemland. Tallet er sikkert endnu højere i virkeligheden. Man er blevet vant til generøse vilkår, som vi tilbyder dem i Vesten, men det burde ikke være op til syrerne selv at bestemme, om de skal rejse hjem. Hvis vi skulle ophæve deres opholdstilladelse i Danmark, haster det.

Tilbage i maj 2021 bedyrede udlændinge- og integrationsministeren ellers, at regeringen var parat til at tage drastiske skridt ved hurtigst muligt at skabe mulighed for tvangsmæssig hjemsendelse af syrerne. Det var Socialdemokratiets ordfører siden ude at rette lidt ved at bedyre, at regeringen ikke ville samarbejde med Assadregimet om tvangsmæssig hjemsendelse af syrere. Det begrundede ordføreren med, at Danmark stod last og brast med de andre EU-lande om at lægge pres på Assadregimet. Det pres, der burde lægges på Assadregimet, handler om at få regimet til at tage imod deres egne medborgere. Og derfor er vi nødt til at høre, hvad regeringen har foretaget sig siden maj 2021 for at få hjemsendt de 34.000 syriske flygtninge, der opholder sig i Danmark, og som står til at kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark, hvis regeringen ikke foretager sig noget.

Det her er altså vigtigt. Det er virkelig, virkelig vigtigt, at der bliver gjort noget og vi ikke bare rejser debatter herinde i Folketinget hele tiden, uden at der sker noget som helst, for det er jo det, vi gentagne gange er ude for, til trods for at vi, som hr. Marcus Knuth sagde, faktisk diskuterer ret meget udlændingepolitik, herunder omkring Syrien. Der er mange beslutningsforslag fra oppositionen, og der er knap så mange fra regeringen, må man sige, men der bør gøres noget, fordi det udvikler sig katastrofalt. Det er rigtig, rigtig mange, og jeg bliver også bare nødt til at spørge om det.

Nu har vi hele spørgsmålet om Ukraine, og der kommer rigtig mange fra Ukraine til Danmark. Der viser vi meget, meget stor velvilje, og det er ikke så meget det, jeg vil komme ind på, men i øjeblikket hører vi meget lidt om, hvor mange andre der kommer. Hvor mange kommer der fra Syrien, fra andre lande, fra afrikanske lande og fra Mellemøsten? Det er der ligesom sådan lidt lagt låg på, fordi vi har den store berettigede debat omkring Ukraine. Måske får vi det desværre også at se fra andre lande i nærområdet. Det må vi nok se i øjnene. Jeg ønsker bare ikke at lægge låg på.

Vi er nødt til hele tiden at være opmærksomme på, at der er mange fra mellemøstlige lande, fra Afrika, der kommer til Danmark, og at der er lukket ned for det set i lyset af den forfærdelige situation i Ukraine. Og det er derfor, at Dansk Folkeparti har rejst den her forespørgselsdebat, og jeg ønsker så inderligt, at den vil munde ud i noget fornuftigt.

Jeg skal på Dansk Folkepartis vegne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at 34.000 syriske flygtninge står umiddelbart foran at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, og at i hundredtusindvis af syrere allerede er returneret til Syrien hovedsagelig fra lande i nærområdet over de senere år som følge af den forbedrede situation i landet.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte en færdig plan for hjemsendelse af de flygtninge fra Syrien, der er kommet her til landet som følge af den syriske borgerkrig.

Folketinget opfordrer i den anledning regeringen til at tage kontakt til den syriske regering med henblik på at indgå en hjemsendelsesaftale omfattende de herboende syrere.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 74).

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen – og egentlig også for at indkalde til den her forespørgselsdebat. For jeg synes sådan set, at det er evigt relevant at diskutere, hvorfor Danmark som land er så opsat på at sende mennesker tilbage til lande, hvor der stadig væk er krig. Derfor vil jeg bare spørge fru Pia Kjærsgaard, om det ikke er korrekt, at man nok en gang om måneden kan læse om mennesker fra Syrien, som er velintegrerede i Danmark, som står til at blive sendt tilbage til Syrien.

Det er bare for at sige, fru Pia Kjærsgaard, at fra den anden vinkel har vi ikke den opfattelse, at der ikke sker noget. Der har vi faktisk den opfattelse, at myndighederne og regeringen har ekstremt travlt med at få udvist syrere og få dem sendt tilbage til den diktator, de er flygtet fra.

Værsgo, ordføreren.

Jamen de bliver jo ikke sendt hjem. Altså, det kan da godt være, at de er udvist og skal sendes hjem, men det sker jo bare ikke. Det er det, der er det helt, helt store problem – at det sker jo bare ikke. Altså, der er et berettiget krav om fra myndighedernes side, at de skal rejse hjem, men det sker jo ikke – det er jo det, der er det store problem.

Værsgo til spørgeren.

Tænker fru Pia Kjærsgaard ikke selv, at grunden til, at de ikke rejser, er, at de stadig væk er på flugt, altså at det er farligt for dem at være i hjemlandet? Fru Pia Kjærsgaard ville jo heller ikke selv vende tilbage til et sted, hvor fru Pia Kjærsgaard ville være i fare. Så kan man i Dansk Folkeparti slet ikke se, at det er, fordi man har stirret sig blind på, at Syrien skulle være et sikkert sted?

Værsgo.

Det synes jeg er en meget nonchalant bemærkning, at man har stirret sig blind på, at Syrien skulle være et sikkert sted. Det er altså ikke os herinde, men myndighederne, der har taget den beslutning. Det er myndigheder, som vi her i Folketinget har oprettet til at vurdere de her sager. Så synes jeg, at det er mærkeligt, hvis man som enkeltsyrer kan stå og sige: Jeg er fuldstændig sikker på, at det er en forkert beslutning.

Det nytter jo ikke noget, at fru Rosa Lund siger, at der er taget så mange beslutninger om, at de skal vende hjem, for de vender jo ikke hjem, og det er det, der er det store problem – ikke alene med syrere, men også rigtig mange andre. Altså, man tager beslutning om, at de skal vende hjem, men der sker ikke noget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Rasmus Stoklund for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til denne forespørgselsdebat. Det er en vigtig problemstilling, som vi fortsat er meget optagede af, også i Socialdemokratiet. Vi mener stadig, at beskyttelse af flygtninge skal hvile på et princip om midlertidighed. Det er et grundlæggende princip i vores asyllovgivning, som et bredt flertal her i Folketinget heldigvis også står bag. Det er med andre ord helt afgørende, at forhenværende flygtninge vender tilbage til deres hjemland, når de ikke længere har et beskyttelsesbehov.

Derfor gik vi også til valg på at styrke hjemrejseindsatsen, så flere personer, der ikke længere har behov for beskyttelse, bliver sendt hjem til deres oprindelsesland. Siden valget har vi etableret Hjemrejsestyrelsen og fået vedtaget en ny hjemrejselov, der begge har bidraget til, at der er færre asylansøgere i udsendelsesposition end tidligere.

I 2021 var der et fald i antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition på mere end 30 pct. Efter at vi fik vedtaget hjemrejseloven blev der på bare 3 måneder efter lovforslagets ikrafttræden sendt 25 udvisningsdømte udlændinge ud af Danmark.

Derudover har vi styrket kommunernes vejledningspligt, så vi kan sikre, at flere personer med indvandrerbaggrund, der aldrig er faldet til i Danmark, vender tilbage til deres respektive hjemlande ved hjælp af repatrieringsordningen.

På den baggrund vil jeg så gerne læse Socialdemokratiets forslag til en vedtagelsestekst op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det er et bærende princip i dansk udlændingepolitik, at flygtninge får midlertidigt ophold i Danmark, så længe de opfylder betingelserne herfor, og at man skal vende hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det.

Folketinget ønsker at støtte syrere, der frivilligt vil rejse hjem.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 75).

Tak. Det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg spurgte jo ministeren, hvornår han havde tænkt sig at indkalde til de drøftelser, han har forpligtet sig til i aftalen om statsborgerskab, og jeg fik ikke noget svar. Jeg spurgte faktisk også ministeren et par gange i går. Der fik jeg heller ikke noget svar. Så bad jeg ordføreren viderebringe spørgsmålet, og ordføreren var faktisk så flink at sende mig en sms om, at han havde viderebragt spørgsmålet til ministeren, men jeg har stadig væk ikke hørt fra ministeren. Nu sidder ordføreren jo så ved siden af ministeren, så måske I i løbet af den næste times tid kan drøfte, om jeg kan få et svar. Det ville i hvert fald være meget velkomment. Så jeg vil holde et vågent øje med min telefon og se, om jeg kan få svaret i dag.

Mange tak. Værsgo.

Jeg tror næsten, det letteste ville være, hvis jeg giver hr. Marcus Knuth ministerens e-mailadresse, efter at vi er færdige med debatten her. Så kan det være, at vi skal have etableret en direkte linje mellem hr. Marcus Knuth og ministeren, for jeg tror simpelt hen, det er nemmere, end at det skal gå via henholdsvis hr. Mads Fuglede og undertegnede.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, nu kom der lige en. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Jamen jeg synes sådan set bare, man kan gå over på den anden side, for han sidder jo lige dér. Altså, gå over, og spørg ministeren. Skal vi ikke gå derover, hr. Marcus Knuth, og spørge: Sig os engang, hvornår bliver vi indkaldt til de her forhandlinger? Det er da det nemmeste, vi kan gøre. Vi behøver ikke at tale forbi hinanden. Vi er jo lige her.

Værsgo.

Jamen det er jeg for så vidt enig i, men det har jeg ikke noget ønske om at intervenere i, altså hvis fru Pia Kjærsgaard og hr. Marcus Knuth har lyst til at henvende sig til ministeren.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Nu vil det så være muligt for hr. Mads Fuglede fra Venstre at komme op som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard for at indkalde til forhandlinger om et emne, vi jo har været omkring nogle gange her i salen, nemlig om de syriske flygtninge i Danmark. Man kunne jo tage en af sine tidligere taler, men man kan også lave en ny, og så kan man måske lave en blanding af de to, og her kommer så lidt om de bærende principper, som jeg synes skal gøre sig gældende, når vi skal diskutere det her emne.

Det ene må være, at vi understøtter princippet om midlertidighed, at man altså er flygtning i en periode. Når det stormer i ens hjemland, søger man ly for stormen, og når det ikke stormer længere, skal man selvfølgelig tage tilbage til sit land og hjælpe med at bygge det op igen, hvis det er muligt. Vi er fuld af forståelse for, at krige kan tage så lang tid, at det kan trække så meget ud, at det ikke er ladsiggørligt, og så får man selvfølgelig en tilknytning til Danmark. Der er vi bestemt ikke endnu i forhold til de syriske flygtninge.

Et andet princip, som vi i Venstre synes er meget vigtigt, er, at vi giver en bred og grundig støtte til syrernes repatriering, så vi kan hjælpe dem i gang igen, når de vælger Syrien til som det sted, hvor de skal bo. Der har været ufattelige ødelæggelser i Syrien, og alle dem, der ikke er flygtet fra Assad, men blot fra krigen, har gode muligheder for at få deres gamle liv igen i en ny form, hvis vi støtter dem. Det er et andet vigtigt princip for os i Venstre, at vi ser på repatrieringsaftalen. Jeg er glad for, at vi har været en del af en aftale, der har gjort det meget mere målrettet, og vi håber at se resultatet af det.

Så er der selvfølgelig også noget andet, der er vigtigt, nemlig at vi skal have tillid til afgørelsen i de sager, der afgøres af de danske myndigheder på området. Jeg synes, at hver gang vi diskuterer de sager, der er om syrere, så bliver der sået mistillid til danske myndigheder. Jeg ville synes, at det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi politiserer den debat. Vi har valgt at lade embedsmænd i et landeudvalg håndtere de her ting, og så har vi både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, som skal håndtere de her sager, og de benytter et forsigtighedsprincip, som gør, at vi kan se, at selv om man i grundlaget har sagen klar, er der alligevel mange sager, der falder sådan ud, at man vælger at se på, hvor farligt det i en tænkt situation kan være at skulle tilbage. Det er selvfølgelig også vigtigt for os, at man gør det, at man altså bruger forsigtighedsprincippet i de sager, hvor der er den mindste tvivl.

Hvad angår regeringens håndtering af flygtninge fra Syrien og den debat, der udspillede sig her – måske på en lidt anderledes facon, end vi er vant til – hvor ministeren bliver bedt om snart at få kigget i sin kalender, så vi kan tale om alle de ting, som vi, som hr. Marcus Knuth var inde på, havde oppe at vende i forbindelse med indfødsretsaftalen, synes jeg, at vi skal få aftalt en tid til det. Og så behøver hr. Marcus Knuth ikke at sige det til mig, så jeg kan sige det til hr. Rasmus Stoklund, som så kan sige det videre til ministeren, for nu siger jeg det direkte, at det synes jeg vi skal få kigget på på et tidspunkt, for vi er jo ved at nå det der tipping point, hvor flere og flere syrere hver eneste dag får så stor tilknytning til Danmark, at de i realiteten vil have permanent ophold i Danmark. Og det er jo ikke det, vi har sagt til vælgerne vi arbejder for. Så det er i hvert fald vigtigt at få diskuteret det.

Derfor er vi i Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blevet enige om følgende vedtagelsestekst:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at flygtninge har krav på ophold i Danmark, så længe de opfylder betingelserne herfor, og at de skal rejse hjem, så snart kriterierne for hjemsendelse er opfyldt.

Folketinget ønsker, at det så vidt muligt sikres, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til de facto permanent ophold.

Folketinget ønsker endvidere at styrke repatrieringsordningen, så flere syrere kan få hjælp til frivillig hjemrejse.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 76).

Mange tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, vil jeg egentlig gerne benytte lejligheden til at sige, for, at vi endnu en gang kan tage en debat om situationen i Syrien og ikke mindst situationen for syriske flygtninge i Danmark. Det er for os i Enhedslisten en meget relevant debat, og det er for os i Enhedslisten også vigtigt, at vi bliver ved med at snakke om, at der findes andre flygtninge i Danmark end de ukrainske – uagtet at vi så betragter det fra en lidt anden vinkel end fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.

I 1951, dvs. for 70 år siden, var Danmark et af de første lande, der skrev under på FN's flygtningekonvention, og inden da havde verden jo set ufattelige lidelser og oplevet, hvad konsekvenserne kan være, når folk er nødt til at flygte fra deres hjemland blot for at opdage, at andre lande ignorerer deres bøn om hjælp. Desværre var Danmark ikke meget bedre selv og afviste jøder på flugt fra Tyskland helt frem til 1943.

Det er jo på den historiske baggrund, at flygtningekonventionen blev skabt, og Danmark var som sagt et af de første lande til at skrive under på den og skrive under på, at mennesker på flugt skal have ret til at søge asyl, og at dem, der får asyl, skal have mulighed for at integrere sig og føle sig sikre i deres nye land. Den historie tror jeg godt I kender.

I de seneste år har vi jo så igen og igen hørt fra den talerstol, jeg står på nu, at Danmark bliver overrendt af asylansøgere. Det er blevet gentaget så mange gange, at det virker, som om alle bare har taget for givet, at det skulle være sandt. Og igen og igen er det blevet brugt som argument for, at Danmark er nødt til at være så hårde som overhovedet muligt i udlændingepolitikken.

Men selv om der nok er mange i salen her, som ikke ønsker at tale om det, så er sandheden jo, at der aldrig før har været så få, der søger asyl i Danmark, som der er lige nu. Sandheden er også, at vi også inden for de sidste par måneder har vist, at når vi skal, så kan vi godt byde flygtninge ordentligt velkommen i Danmark. Og det er den ånd, vi har fra særloven om ukrainerne, jeg synes vi kan bære med ind i den her debat, når vi snakker om flygtninge fra Syrien.

Det fremgår af flygtningekonventionen, at mennesker på flugt muligvis kan få inddraget deres opholdstilladelse, når der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i deres hjemland. Det betyder, at personer, der er i Danmark og får opholdstilladelse efter flygtningekonventionen – det, vi kender som udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 – kan risikere at få deres opholdstilladelse inddraget, når der grundlæggende set er sket forandringer i deres hjemland. Det er nu engang bare sådan, at Syrien ikke er et sikkert land. Det har både Amnesty og Human Rights Watch dokumenteret at det ikke er.

Grunden til, at vi står i en situation, hvor vores myndigheder kan gøre det – for jeg er jo enig, når fru Pia Kjærsgaard siger, at det er myndighedernes beslutning – er jo et regelsæt, der er lavet inde i den her sal af politikere. Og det var jo bl.a. Socialdemokraterne og Radikale Venstre – det var i hvert fald dem, der sad i regering – der i 2015 indførte udlændingelovens § 7, stk. 3, som er den, der gør, at vi nu kan sende mennesker tilbage til lande, hvor der ikke er varige og stabile forbedringer. Det ved jeg at man fortryder i Radikale Venstre, og det er jo dejligt, men så længe paragraffen ikke er blevet ændret, så kan vi ikke bruge den fortrydelse til særlig meget. Jeg håber, at Socialdemokraterne også snart ændrer holdning til det.

Helt konkret er det, der betyder, at Danmark som et af de eneste lande blandt dem, vi normalt sammenligner os med, nu giver afslag til syriske flygtninge, jo § 7, stk. 3. Og helt konkret betyder det, at syriske familier bliver adskilt. Helt konkret betyder det, at de sidder på udrejsecentre og – for at bruge ministerens egne ord – egentlig bare snurrer rundt om sig selv; for det har jeg hørt ministeren sige er det man gør, når man er på et udrejsecenter. Det er jeg faktisk enig i, og det synes jeg vi skal have gjort op med.

Så jeg mener, at løsningen på det problem, som Dansk Folkeparti rejser i dag, er, at vi lader være med at inddrage opholdstilladelserne; at vi sikrer, at mennesker fra Syrien, der er i Danmark, kan komme i uddannelse, kan komme i arbejde, kan blive en del af samfundet og bidrage til det danske samfund. For der er jo en grund til, at folk ikke tager hjem eller tilbage til Syrien – og den er, at det er farligt for dem at være der.

Nu har jeg ikke mere tid, så jeg skal skynde mig at hilse fra Socialistisk Folkeparti og sige, at de er kede af, at de ikke kan være her, men at de ligesom Radikale Venstre støtter det forslag til vedtagelse, som jeg læser op nu. Jeg skal på vegne af EL, SF og RV fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at stoppe tilbagesendelser til Syrien. Situationen i Syrien er på nuværende tidspunkt for usikker til, at mennesker, der er flygtet fra Assad, kan sendes tilbage.

Folketinget opfordrer ligeledes regeringen til at ændre i udlændingelovens § 7, stk. 3, så der skal være varige og stabile forhold i hjemlandet, for at man kan sendes tilbage.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 77).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Fru Rosa Lund sagde, at der var en grund til, at de ville være her. Ja, selvfølgelig er der det. Det ved vi da alle sammen. Altså, Danmark er et skønt land at være i, og jeg medgiver da gerne, at det tror jeg også jeg ville; jeg ville hellere være her end i Syrien. Det tror jeg da nok. Det ved jeg ikke.

Så er der også en anden ting, som jeg studsede meget over. Fru Rosa Lund harcelerer ligesom lidt over, at når myndighederne siger sådan og sådan, er det, fordi det er besluttet herinde. Ja, det er det, man kalder folkestyre, nemlig at et stort flertal, et meget stort flertal, har besluttet, hvordan myndighederne skal agere i de her sammenhænge, så jeg synes egentlig, det er meget naturligt, at det er på den måde.

Fru Rosa Lund.

Jeg er enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det er fuldstændig naturligt, at det er på den måde. Og det er jo også lige præcis derfor, at vi i Enhedslisten tit rejser spørgsmålet netop i folkestyret, netop i den her Folketingssal, både i beslutningsforslag, i forespørgselsdebatter, som fru Pia Kjærsgaard selv gør, og i udvalgsspørgsmål. Det tror jeg ministeren kan skrive under på. Det er jo netop, fordi det er politisk besluttet, og det er jo det, vi i Enhedslisten gerne vil lave om – for at tage det sidste først.

Derudover er det rigtigt, at Danmark er et dejligt at være i. Men jeg tror, at de fleste mennesker egentlig gerne vil være i det land, hvor de har bygget deres liv op. For nogle mennesker er det Syrien. Der er en grund til, at de ikke tager tilbage, og det er, at det er farligt for dem at være der. Det er ikke bare, fordi det er så super lækkert at være i Danmark.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det kan vi jo ikke vide, men jeg er fuldstændig enig i, at man bør have den kærlighed til sit fædreland, at man tager tilbage. Men vi ser jo bare, at der er 34.000 syrere, som p.t. står og får permanent opholdstilladelse – arh, altså, i forhold til at de alle sammen skulle være meget skræmte, siger myndighederne jo noget andet. Fru Rosa Lund må jo altså også være enig i, at så længe det er sådan, som det er, så skal man rette sig efter det, altså at vi har besluttet, hvordan myndighederne skal agere, og det må man rette sig efter.

Værsgo.

Jamen jeg er jo enig i, at man skal rette sig efter loven, men jeg synes bare, at det er meget pudsigt, kan man måske sige, at de rapporter, som Amnesty laver om situationen i Syrien, og at de rapporter, som Human Rights Watch laver om Syrien, ikke bliver brugt særlig meget i de her afgørelser. De organisationer dokumenterer jo netop, at der ikke er sikkert i Syrien, og det er jo derfor, fru Pia Kjærsgaard, at der er så mange mennesker, som lige nu bliver i Danmark. For jeg tror, at de har præcis den fædrelandsfølelse, som både jeg selv har, og som jeg ved at fru Pia Kjærsgaard også har.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre, og så er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til forespørgslen her. For os i Konservative er det essentielt, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til de facto permanent ophold, og vi kan jo desværre konstatere, at syrere er blandt de nationaliteter, der oftere og oftere nu søger permanent ophold; det var ministeren også inde på. Det er stadig væk små tal, men virkeligheden er jo, at fordi der er gået den tid, der er gået siden flygtningekrisen, så er der flere og flere, der lever op til i hvert fald kravene om længde af ophold i Danmark, og når det er sådan, at man først har fået permanent ophold, om der så skulle komme fred i alle dele af Syrien, så vil folk jo bare blive boende.

Fra vores side har vi forsøgt med en række tiltag for at vende den udvikling, men desværre er både regeringen og et flertal i Folketinget ikke villige til at bakke det op. Vi har sågar, fordi det var så vigtigt for os, i samarbejde også med Dansk Folkeparti og med Venstre og med Liberal Alliance fået skrevet ind i aftalen om statsborgerskab, at ministeren skal indkalde til drøftelser netop om, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til permanent ophold. Nu er jeg jo sådan et meget autoritetstro menneske, og derfor kommunikerer vi jo kun igennem mikrofoner og officielle kanaler, så nu, hvor jeg har talerstolen, vil jeg sige direkte til ministeren, at det altså er over et år siden, vi har haft et møde i den henseende, og i vores aftale står altså, at ministeren skal indkalde til drøftelser i flertal. Vi har haft ét møde, og hvis vi skal have drøftelser i flertal, skylder ministeren os i hvert fald minimum ét møde, før han lever op til det, som han har lovet os. Så vi venter spændt på, hvornår næste drøftelse bliver.

Jeg synes ikke, det er noget argument, som ministeren sagde før på talerstolen, da jeg spurgte, hvornår næste møde skal være, at ministeren ikke kunne se sig selv lave nogen ændringer i reglerne for permanent ophold. Det er jo ikke et svar. Altså, når ministeren og Socialdemokratiet har lagt sig fast på, at vi skal have drøftelser i flertal, jamen så skal vi jo altså have de drøftelser. Af samme årsag har vi også indsat den ordlyd i den vedtagelsestekst, som Venstre netop har læst op.

Så har vi også foreslået forskellige ting, alt fra et loft over permanent ophold, til at unge 18-årige ikke bare skal have permanent ophold uden videre krav. Det er jo ikke på nogen måde noget, der løser alt i forhold til at få syrere hjem, men det er nogle små skridt, der i hvert fald skal sørge for, at der ikke er flere og flere, der bare får permanent ophold, men det er der desværre ikke opbakning til. Desværre er virkeligheden, at jo længere tid der går, jo sværere er det at få syrere hjem, og jo flere får permanent ophold, og så sidder Danmark tilbage med en enorm integrationsbyrde og desværre også i mange tilfælde arbejdsløshed, kriminalitet og voksende parallelsamfund.

Derfor en stor tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Jeg håber, at den bare i et eller andet omfang er med til at få regeringen til at vågne op og rent faktisk begynde at tage den her problemstilling alvorligt og som minimum indkalde til næste drøftelse i de drøftelser, som ministeren har lovet os.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at ønske alle danske muslimer en glædelig eid. Ramadanen slutter lige om lidt, og jeg håber, I får nogle fantastiske festligheder med jeres nære og kære. Eid mubarak!

Syrien er ikke sikkert. Det konstaterer Human Rights Watch, det konstaterer Amnesty International. Der er krig, død og ødelæggelse i Syrien. Og det er jo også derfor, at vi i Danmark ikke har en ambassade i Syrien. Hvis det var sikkert i Syrien, jamen så ville vi jo have en ambassade; så ville vi have de traditionelle diplomatiske forbindelser. Men det har vi ikke, og det har vi ikke, fordi det ikke er sikkert. Og det er derfor, det er Frie Grønnes holdning, at vi ikke skal sende syriske flygtninge tilbage til død, krig og ødelæggelse. Det kan vi simpelt hen ikke gøre, når det er, at alle store internationale organisationer siger, at det ikke er sikkert for syrere.

Så tror jeg også, det er afgørende at huske på, at så længe man ikke kan sende syriske flygtninge tilbage, må vi af respekt for dem, men i høj grad også af respekt for os selv og det oplyste samfund, vi er, sørge for at sikre, at de har ordentlige forhold, så længe de er i Danmark. Nu har der været talt om udrejsecentrene her i debatten i dag, og det er jo et eksempel på, at de forhold, som vi tilbyder syriske flygtninge og andre flygtninge, ikke er ordentlige, ikke er værdige. Så jeg tror også, at diskussionen i dag har vist, at man ikke kan snakke om syriske flygtninge og så udelukke at snakke om, at de forhold, som vi har på vores udrejsecentre ikke er værdige. Dem skal vi gøre noget ved.

Sidst, men ikke mindst, tror jeg også, der er en anden problemstilling, som mine kollegaer i dag ikke har berørt, og det er problemstillingen med de unge mennesker, som kom hertil flygtet fra krig, død og ødelæggelse i en ung alder – i en alder af 9-10 år – og som i dag er 16, 17, 18 år gamle. Spørgsmålet er: Hvad er deres hjem? Er deres hjem Syrien, eller er deres hjem nu Danmark? Hvis I spørger Frie Grønne, er deres hjem Danmark. Unge, der går i gymnasiet her, og som har levet her, siden de var 10 år gamle, er vokset op i det danske samfund sammen med os og med danske værdier. Og så er det et legitimt spørgsmål at stille: Er det fair, uanset hvad, at sende dem tilbage til et sted, de sådan set ikke kender og ikke har oplevet i deres unge alder eller deres voksenliv?

Så min appel herfra til udlændinge- og integrationsministeren er: Sørg nu for ikke at sende mennesker, der er flygtet fra krig, død og ødelæggelse, tilbage til den elendighed, som de er flygtet fra. Når man er flygtning, er det fair nok, at man skal tilbage, når forholdene er sådan, at man kan komme tilbage, men lad os i stedet fokusere på, at så længe folk er her, må vi behandle dem ordentligt. Og vi har jo vist, at vi ved, hvordan man behandler folk ordentligt – det har vi jo vist med de ukrainske flygtninge. Så lad os behandle alle flygtninge ordentligt, og lad os vise alle flygtninge den samme barmhjertighed, som vi har vist de ukrainske flygtninge. For en flygtning er en flygtning. Tak for ordet.

Og så har jeg en vedtagelsestekst på vegne af Frie Grønne, som jeg ikke har givet i forvejen, men som jeg lige vil læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at måden, som man har behandlet de syriske flygtninge på, er uværdig.

Folketinget pålægger derfor regeringen at udvise samme barmhjertighed, som man udviser over for de ukrainske flygtninge.

Endvidere pålægger Folketinget regeringen at sikre, at alle flygtninge bliver behandlet som de ukrainske flygtninge. En flygtning er en flygtning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 78).

Tak for det. Også det vil indgå i den videre debat.

Så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Tak til formanden for ordet, og tak til ordførerne for debatten. Selv om ikke alle partier har været repræsenteret i debatten, er det jo et emne, vi har været omkring af nogle omgange efterhånden, og det, som jeg synes står tilbage, er på den ene side, at hvis man faktisk ønsker, at folk, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, skal rejse hjem, og de ikke ønsker at gøre det frivilligt, så vil vi jo under normale omstændigheder sørge for, at der er en ledsaget udsendelse, som man kan gennemføre til de fleste af verdens lande. Det har vi så politisk besluttet i regeringen at vi ikke ønsker at gøre af udenrigspolitiske årsager, fordi vi ikke ønsker at normalisere forholdet til det regime, der er i Damaskus, og dermed bryde den udenrigspolitiske linje, som flere vestlige lande – mange vestlige lande – og alle vores vigtigste allierede har. Så det er meget vigtigt for regeringen, at vi ikke bryder den vestlige alliance og begynder at normalisere forholdet til Assad.

På den anden side er der en enormt omfattende politisk diskussion af, at et i virkeligheden meget, meget lille antal af de syrere, der er ankommet hertil, ikke får forlænget deres opholdstilladelser. Den langt overvejende hovedregel for de tusindvis af syrere, der kom hertil tilbage i 2014, 2015 og 2016, er, at de får forlænget deres opholdstilladelse, fordi myndighederne vurderer, at de fortsat har et beskyttelsesbehov.

Hvis den her diskussion skal udvikle sig videre, skal højrefløjen måske anerkende, at vi ikke skal bryde den udenrigspolitiske linje, som regeringen har lagt, og som ligger i forlængelse af vores vestlige allieredes linje, om ikke at anerkende Assadregimet, og så kunne der måske også på venstrefløjen indfinde sig lidt proportionalitet i diskussionen, med hensyn til at det er utrolig få syriske flygtninge, som faktisk får inddraget deres opholdstilladelse i Flygtningenævnet, og at man i de ganske få sager, der er, må stole på, at de myndigheder, vi har sat til at vurdere, hvorvidt der faktisk er et behov for beskyttelse, også har styr på de afgørelser, de træffer. De arbejder med de internationale konventioner hver eneste dag, og de konventioner er rygraden i vores udlændingelovgivning.

Når jeg kigger på de udkast til vedtagelsestekster, der er delt rundt i dag, så minder det jo om nogle andre forespørgselsdebatter, vi har haft på udlændingeområdet, og jeg er også sikker på, at ordførerne vil kunne genkende lidt af mønsteret. Og mon ikke det ender med, når vi skal stemme om dem, at de alle sammen vil blive stemt ned? Det synes jeg egentlig ikke gør noget, for en god, rask debat, hvor positionerne bliver opridset, er også godt, men til dem, der følger med i debatten, vil jeg bare sige, at den generelle oplevelse, jeg har efter at have arbejdet med udlændingepolitik i Folketingssalen siden 2015 – og det er trods alt 7 år – er, at langt det meste lovgivning, vi vedtager herinde, faktisk har en meget bred parlamentarisk opbakning, og at den stabilitet, vi har savnet på udlændingeområdet, efterhånden er ved at indfinde sig, og det er ikke kun under den her regering, det har også været under den tidligere. Det synes jeg er værd at holde fast i.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg tror godt, ministeren kan gætte, hvad jeg vil spørge om. Agter ministeren at indkalde til næste runde af de drøftelser – i flertal – som ministeren har lovet os i den aftale om statsborgerskab, hvor vi netop aftalte at drøfte, flere gange, at midlertidigt ophold ikke skulle udvikle sig til permanent ophold?

Ministeren.

Tak. Jeg fik jo lige mulighed for, da jeg sad nede på min plads, at finde den nøjagtige formulering, som vi aftalte i forbindelse med de nye regler for statsborgerskab, hvor der står, at:

»Med aftalen forpligter regeringen sig til inden sommerferien at indkalde til drøftelser om, hvordan myndighedernes inddragelsesindsats kan tilrettelægges, så det så vidt muligt sikres, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til »de facto permanent ophold«.«

Det har vi som sagt haft én diskussion af, og hvis der fra Det Konservative Folkepartis side er et ønske – og det kan jeg høre at der er – om, at vi tager en ny runde omkring det i aftalekredsen bag statsborgerskab, så putter vi det bare på dagsordenen til det næste møde, hvor vi i forvejen har et par yderligere udeståender, vi skal have afklaret.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Så kan jeg i hvert fald sige, at på højrefløjen herovre sidder der tre glade mennesker, der glæder sig til de drøftelser.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Nu omtalte ministeren alle de her forslag til vedtagelse, og jeg ved snart ikke, hvor mange der er, fem-seks stykker. Jeg har faktisk den opfattelse, at vi ikke nødvendigvis, når vi har en forespørgselsdebat, altid behøver at komme med et forslag til vedtagelse. Det er blevet sådan en trend, og hvad får vi egentlig ud af det? På tirsdag bliver de alle sammen stemt ned; det er der slet ingen tvivl om. Det er en markering, som vi måske skulle drøfte lidt om er nødvendig, eller om vi netop bare skal tage den her forespørgsel og snakke om tingene.

Når det så er sagt, bemærker jeg jo, at der er stor forskel på, hvad man egentlig mener. For socialisterne siger, at de ikke kan vende tilbage, fordi der er fare i deres hjemland. Det, ministeren siger, og det er jo det, sagen drejer sig om, er, at det her er udenrigspolitik – man vil ikke samarbejde med Assad. Ministeren omtaler ikke det der med fare i hjemlandet og sådan noget, og jeg er fuldstændig enig. Altså, det, det i virkeligheden handler om, er, at man ikke vil samarbejde med Assad.

Jeg vil gerne lige følge op på fru Pia Kjærsgaards kommentar, for det er nemlig fuldstændig rigtigt: Folketingets forretningsorden kræver ikke noget forslag til vedtagelse, men det er muligt.

Værsgo til ministeren.

Så vil jeg sige, at så lærte jeg også noget, for det troede jeg faktisk om ikke andet var forventningen. Men det synes jeg er relevant at diskutere, for det gode ved de forespørgselsdebatter, vi har på udlændingeområdet, er som regel debatten og sjældent forslagene til vedtagelse.

Og så har fru Pia Kjærsgaard ret i, at det, der er regeringens argument for ikke at indgå en hjemsendelsesaftale med Assad, er, at det jo ville betyde, at danske myndigheder ville skulle indgå i formelle drøftelser med Assads myndigheder, og vi anerkender ikke Assads myndigheder som den retmæssige regering i Syrien, og vi vil ikke på den måde være med til at normalisere forholdet. Det er en udenrigspolitisk beslutning. Det har ikke noget at gøre med beskyttelsesbehovet. Der stoler vi på den afgørelse, Flygtningenævnet har truffet, om, at de ikke har behov for beskyttelse.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det er rigtigt, og deri er i virkeligheden den politiske uenighed. Det er det, det drejer sig om. Deri er den politiske uenighed, for jeg går ud fra, at ministeren og i øvrigt også Venstre og Konservative er enige i, at hvis vi havde den aftale, kunne de godt sendes tilbage, også ifølge myndighederne.

Når det er sagt, og det er så en helt anden ting, og jeg synes, jeg har lyst til at følge op på det, så synes jeg, at vi skal tage op i Udvalget for Forretningsordenen, om vi ikke skal lade være med altid at finde på de der forslag til vedtagelse, hvor vi sidder og bruger tid, og jeg ved ikke hvad, på at komme med de her forslag til vedtagelse, medmindre det er helt oplagt, at vi kan få en god vedtagelse igennem. Men det er meget sjældent, det sker, desværre.

Ministeren.

Det må jeg hellere overlade til vores gruppeformand at forholde sig til. Men jeg vil sige, at der jo er masser af regeringer, som jeg mildest talt synes er problematiske, som ikke er demokratiske, og som behandler deres befolkning dårligt, men som vi stadig væk har hjemsendelsesaftaler med. Vi har endda et land som Iran, som vi meget gerne vil have en hjemsendelsesaftale med. Så det er ikke en vurdering af, hvorvidt vi kan lide regimet eller ej. Det er et spørgsmål om, om vi udenrigspolitisk vil anerkende regimet, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at Assad har stået på en anden side end Vesten, og det er derfor, vi ikke vil anerkende hans myndigheder.

Hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Tak for ordet, formand. Hvis det handler om, at regeringen ikke vil anerkende Assad, hvilket jeg synes er helt rigtigt, må man, når man har sagt A, også sige B. Det skal de syriske flygtninge da ikke straffes for. Det synes jeg er mærkeligt. Hvis ikke man vil anerkende, hvis ikke man vil have de her drøftelser med Assadregimet, kan man jo heller ikke lave den her hjemsendelsesaftale, og så er der folk, der ikke kan komme hjem, men det skal da ikke gå ud over de flygtninge, der så er her. Det er jo derfor, jeg appellerer til og siger, at uanset hvad, også i respekt for, at det er mennesker, og også i respekt for os selv, skal vi selvfølgelig behandle de mennesker ordentligt. Hvorfor skaber man så ikke nogle ordentlige forhold for de her flygtninge, ligesom vi har gjort for de ukrainske flygtninge? Vi kan jo godt, hvis vi vil, vi kan jo godt behandle folk ordentligt, hvis vi vil, så hvorfor er det, vi ikke gør det? Ministeren siger det jo selv på baggrund af det spørgsmål, som fru Pia Kjærsgaard stiller. Lav en aftale, men det vil I ikke gøre. Men det skal da ikke gå ud over de flygtninge.

Ministeren, værsgo.

Jeg synes heller ikke, det går ud over nogen. Folk, der ikke har noget opholdsgrundlag i Danmark, skal rejse ud af Danmark. Det skal de jo som udgangspunkt gøre frivilligt, og det gør langt, langt de fleste udlændinge fuldstændig uden problemer. Der er en lille kerne, der ikke gør det frivilligt, og de bliver så udsendt med tvang, altså ofte ledsaget, og det kan vi gøre til stort set alle verdens lande, men vi kan ikke til nogle enkelte lande, og der er nogle enkelte lande, vi ikke vil gøre det til, og et af de lande er Syrien, men det har ikke noget at gøre med, at det går ud over de syriske flygtninge.

Så til det der med, at man skal behandle alle ligesom ukrainerne, vil jeg sige, at nu er der blevet sagsbehandlet omkring 8.000 ansøgninger efter den ukrainske særlov, og praktisk talt alle ukrainere har fået en opholdstilladelse. Vi har de facto fri indvandring fra Ukraine nu. Så hvis man skulle behandle alle som ukrainerne, ville vi de facto have fri indvandring fra hele verden, og det tror jeg ikke ville være fornuftigt.

Hr. Sikandar Siddique.

Så er der kommet nogle interessante ting frem her i debatten, og det vil jeg gerne medgive fru Pia Kjærsgaard. Debatten har været interessant, og en af de ting, som jeg synes var interessant her i dag, var diskussionen mellem fru Rosa Lund og fru Pia Kjærsgaard, og det var det her med, om myndighedsafgørelser er politiske, eller om de ikke er politiske. Vi fik så i dag slået fast, at de er politiske, hvor ministeren jo har en tendens til – berettiget eller uberettiget – altid at sige: Hey, det her handler ikke om, hvad jeg mener og synes, det her handler om, hvad myndighederne har besluttet. Men det er jo en politisk beslutning, og dermed vil jeg så gerne udfordre ministeren på, at det altid skulle handle om myndighedernes afgørelser, når det i virkeligheden handler om politik.

Ministeren, værsgo.

Er det en politisk afgørelse, hvis en kommune siger, at man godt må bygge en carport? Er det en politiske afgørelse? Det er det jo i den forstand, at den embedsmand, der sagsbehandler den ansøgning om at kunne bygge en carport, handler på baggrund af nogle politisk vedtagne regler. Men jeg synes bare, at vi har en sund tradition i Danmark for, at vi vedtager regler i Folketinget, og så beder vi nogle mennesker, nogle embedsmænd, om efter nogle almindelige forvaltningstraditioner og med respekt for vores grundlov, vores internationale konventioner og med nogle ligebehandlingsprincipper at stå for sagsbehandlingen. Det er jo det, vi gør i Udlændingestyrelsen, og som vi efterfølgende beder Flygtningenævnet om også. Det synes jeg ikke gør deres afgørelser politiske, men det er selvfølgelig på baggrund af en politisk beslutning, de træffer den.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Det er, fordi ministeren sagde, at han ikke syntes, at det gik ud over nogen, at vi ikke vil lave en hjemsendelsesaftale med Assad. Jeg er enig i, at vi ikke skal arbejde sammen med Assad, men jeg er ikke enig i, at det ikke går ud over nogen. Det går jo ud over de mennesker, som sidder på udrejsecenter lige nu under meget dårlige forhold, hvor de f.eks. ikke må arbejde. Så det går jo ud over nogen.

Ministeren.

Altså bare lige først: En meget stor andel af de syrere, der er på udrejsecenter, sidder der, fordi de har begået alvorlig kriminalitet og er blevet udsendt. Men ja, det kan også godt være folk, der ikke har begået kriminalitet, og som har fået inddraget deres opholdstilladelse.

Hvis Danmark havde en hjemsendelsesaftale med Syrien og gjorde, som f.eks. Dansk Folkeparti ønsker, så ville de mennesker jo blive hjemsendt ledsaget f.eks. af dansk politi ombord på flyet. I og med vi ikke har en hjemsendelsesaftale, er der ikke sådan en tvangsmæssig udsendelse.

Men de har jo under alle omstændigheder mulighed for frivilligt at rejse ud. Der er ingen, der forhindrer dem i at tage til Stockholm, besøge den syriske ambassade, få udleveret de rejsepapirer, de skal bruge, og tage med flyet hjem. De kan endda få en pose penge med til at gøre det – og det er der i øvrigt også nogle der gør.

Rosa Lund.

Jeg kan berolige ministeren med, at jeg er en meget flittig udlændingeordfører – jeg kender godt reglerne. Men tak for opridset. Det, jeg mener, og det tror jeg også godt ministeren ved, er jo, at så længe vi ikke har en hjemsendelsesaftale med Assad, som jeg ved gud ikke mener vi skal have, så giver det absolut ingen mening, at vi lige nu beder mennesker om at sidde og – for at bruge ministerens egne ord – snurre rundt om sig selv på et udrejsecenter. Det giver ingen mening.

Ministeren.

Det beder vi dem heller ikke om. Vi beder dem jo om at rejse hjem. Hvis de så ikke vil rejse hjem, er det rigtigt, at så har de ikke noget lovligt opholdsgrundlag i Danmark, og så bor de på et udrejsecenter.

Jeg tror bare, det er meget vigtigt at holde fast i, at den afgørelse, der er truffet, jo siger, at de skal rejse hjem. Det kan de altid gøre. Det er fuldstændig frivilligt, og der er ingen, der holder på dem i Danmark.

Sidste år var der i øvrigt lidt mere end 150 syrere, der rejste hjem med repatrieringsstøtte fra Danmark; så der er jo trafik, og der er jo masser af mennesker, der gerne vil tage til Syrien.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, men Pia Kjærsgaard vil gerne runde af, og det får Pia Kjærsgaard lov til.

Altså, jeg synes jo alligevel, at vi har fået præciseret nogle ting her under den her forespørgselsdebat. For som ministeren også sagde her til sidst, kan folk jo rejse hjem, altså uden en hjemsendelsesaftale med Assad, når udlændingemyndighederne siger, at det skal de gøre. Jeg synes alligevel, vi har fået rykket nogle ting, må jeg sige, så helt forgæves har det da ikke været.

Men ellers vil jeg sige tak for den her forespørgselsdebat. Man kan jo på en eller anden måde sige, at Folketinget grupperer sig i tre fraktioner: de partier, der mener, at syrerne skal blive i Danmark, og dermed reelt har den opfattelse, at flygtninge skal gøres til indvandrere i Danmark; de partier, der mener, at syrerne skal rejse hjem, men som ikke kan anvise nogen farbar vej til at komme i mål med det projekt; og de partier, der som Dansk Folkeparti er villige til rent faktisk at gøre, hvad der skal til for at effektuere hjemsendelsen af de syriske flygtninge.

Det er meget nemt at have en eller anden principiel idé om, at syrerne skal hjem, men vejen til at få syrerne hjem går jo igennem den syriske regering for dem, der ikke frivilligt vil rejse hjem. Der er ikke andre muligheder for tvangsmæssigt at effektuere hjemsendelser end at have aftale med regeringen om at gøre det.

Man kan have alle mulige holdninger til det syriske regime, ligesom man kan have alle mulige holdninger til andre regimer. Og der er få lande, hvor man kan have så godt et liv, som man kan i Danmark. Syrien er ikke et land, der flyder i mælk og honning, men Syrien er efter dansk opfattelse heller ikke længere et land, som nødvendigvis er utrygt at bo i. I langt, langt størstedelen af Syrien er der ikke krig længere. Det er måske nogle lande, hvor vi godt kan sige sådan nå ja, men der er jo flere lande, bl.a. Jordan og Emiraterne, som har indgået aftaler med Assadregeringen om hjemsendelse af flygtninge til Syrien.

Alternativet er jo, at de 34.000 syriske flygtninge ender med at få permanent opholdstilladelse i Danmark. De bliver gjort til indvandrere og til en del af Danmarks i forvejen meget store problem med indvandring fra overvejende muslimske lande. Jeg synes ikke, regeringen skal sidde på hænderne. Regeringen skal foretage sig det nødvendige for at få de pågældende hjemsendt. Det er efter Dansk Folkepartis opfattelse en bunden opgave, og vi ser desværre en regering, som intet foretager sig for at få ophævet de syriske flygtninges opholdstilladelser og sendt dem hjem.

Jeg vil godt sige tak for debatten. Som sagt ser det ikke ud, som om der er et flertal for Dansk Folkepartis forslag, men heller ikke for de andre vedtagelsesforslag. Jeg er principielt imod at dække andre partier, må jeg indrømme, men fru Pernille Vermund bad mig om at gøre det i dag og om at sige, at hun stemmer for. Og når jeg gør det, er det, fordi hun har en benoperation, så hun har vanskeligt ved at være her, og der synes jeg godt vi kan være lidt flinke ved hinanden. Så sådan ser det ud. Tak for ordet.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

[Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse finder sted tirsdag den 3. maj 2022].