Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) Forespørgsel nr. F 32:

Forespørgsel til udenrigsministeren:

Vil udenrigsministeren redegøre for regeringens holdning til det massive politiske og økonomiske pres, som Litauen oplever fra kinesisk side på grund af landets tilladelse til, at Taipeis repræsentationskontor tog navneforandring til Taiwans repræsentationskontor, og for, hvilke konkrete handlinger regeringen og EU har taget for at bakke Litauen op i den ekstremt følsomme og alvorlige politiske og økonomiske situation, som landet befinder sig i?

Af Uffe Elbæk (FG), Sikandar Siddique (FG) og Susanne Zimmer (FG).

(Anmeldelse 11.02.2022. Fremme 22.02.2022).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 31. marts 2022.

Den første, der får ordet, er hr. Uffe Elbæk, som er ordfører for forespørgerne, til en begrundelse af forespørgslen. Værsgo.

Tak for det. Årsagen til, at jeg overhovedet har bedt om den her forespørgsel, er den problemstilling, som blev beskrevet meget fint i Information fra den 24. januar af Martin Gøttske, og han brugte en meget malende beskrivelse af, hvad det er, vi står over for, og nu citerer jeg direkte:

»I den geopolitiske skolegård er lillebitte Litauen lige nu ved at få bank af gigantiske Kina. Og imens står Litauens klassekammerater fra EU og ser til med forfærdelse – uden at gribe ind.«

Det var den beskrivelse, han som sagt havde givet af det i en artikel den 24. januar, og den gjorde, at jeg i den grad fik lyst til at spørge udenrigsministeren om, hvad regeringens holdning er til det massive pres, som Kina lægger på Litauen, fordi landet har tilladt, at det, der hed Taipeis repræsentationskontor, tog navneforandring til Taiwans repræsentationskontor – det kan lyde som en lille sproglig ændring, men det er en meget, meget stor sag – og hvilke konkrete handlinger regeringen og EU har foretaget for at bakke Litauen op i den her ekstremt følsomme og alvorlige politiske og økonomiske situation, som landet befinder sig i.

Så det er spørgsmålet til ministeren. Og jeg glæder mig til at blive klogere, så jeg vil tro på, at de der klassekammerater fra EU ikke bare står og kigger på, men faktisk gør noget.

Tak til hr. Uffe Elbæk. Så er det udenrigsministeren for en besvarelse.

Først og fremmest tak til hr. Uffe Elbæk og de øvrige forespørgere for dagens forespørgselsdebat, F 32. Der spørges jo til regeringens holdning til det kinesiske pres på Litauen, som hr. Uffe Elbæk redegjorde for. Dernæst spørges der til, hvilke konkrete handlinger regeringen og EU har taget for at bakke op om Litauen. Jeg ser frem til vores debat her i salen i dag. Jeg vil indlede med at redegøre for sagen samt de konkrete og principielle spørgsmål, den rejser.

Litauen annoncerede i sommeren 2021, at Taiwan vil åbne et repræsentationskontor i Vilnius med benævnelsen Taiwans repræsentationskontor. Det blev modtaget meget negativt i Beijing, og Kina har siden først lagt et voldsomt diplomatisk og senere også økonomisk pres på Litauen. Årsagen er, at repræsentationskontorets betegnelse bryder med en praksis om, at Taiwans repræsentationskontorer i udlandet benævnes Taipei Representative Office, hvilket det i øvrigt også hedder her i Danmark.

Det følger af Danmarks etkinapolitik, at Danmark ligesom FN, EU og langt størstedelen af verdens lande ikke anerkender Taiwan som en selvstændig nation. Det betyder, at der ikke er diplomatiske eller formelle politiske relationer med Taiwan. Til gengæld har Danmark et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan, som udbygges. Vi støtter et meningsfuldt teknisk samarbejde med Taiwan, også i FN.

Konsekvenserne af det kinesiske pres på Litauen er indtil videre følgende: De hjemkaldte deres ambassadør i Vilnius; de udviste Litauens ambassadør i Beijing; de nedgraderede Litauens ambassade i Beijing – et voldsomt diplomatisk træk, og Litauen har som resultat midlertidigt lukket sin ambassade i Beijing. I sidste kvartal af 2021 eskalerede sagen yderligere. Kina har indført importrestriktioner for varer produceret i eller med input fra Litauen. Kina har derudover indført restriktioner på eksport til Litauen, og visse tjenesteydelser er også omfattet. Samlet står det klart, at Litauen er udsat for et enormt kinesisk pres.

Kina har under hele forløbet kommunikeret, at sagen er et bilateralt anliggende mellem Kina og Litauen, men også andre EU-lande er ramt. Handelsblokaden har berørt virksomheder fra en række lande, som benytter komponenter fra Litauen i deres produktion. Derfor er der tale om en sag, der i høj grad vedkommer resten af EU og dermed selvfølgelig også Danmark.

Sagen bunder i Kinas stærke holdninger omkring Taiwan, men Litauen har ligesom Danmark og andre lande ret til at have en relation med Taiwan. Vi deler centrale fælles værdier med Taiwan, og vi har tætte økonomiske relationer. Derfor har Danmark også en handelsrepræsentation i Taipei, ligesom Taiwan har et kontor i København, men relationen skal håndteres inden for rammerne af etkinapolitikken. Danmark har ligesom EU og det øvrige internationale samfund en klar og fast etkinapolitik, og Folketinget har ved gentagne lejligheder udtrykt sin støtte til den danske etkinapolitik.

Selv om Litauen i kinesisk optik har krydset en rød linje, retfærdiggør det ikke Kinas afstraffelse af Litauen, så lad mig slå regeringens holdning til sagen fast. Kinas behandling af Litauen er helt ude af proportioner og helt uacceptabel. Regeringen har under hele forløbet stillet sig solidarisk med Litauen. Jeg har over for min litauiske kollega, altså udenrigsministeren, udtrykt den fulde danske støtte og sympati med den vanskelige situation, som landet står i. Jeg har over for Kina rejst sagen, og under besøget af den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, i november 2021 udtrykte jeg bekymring over Kinas behandling af Litauen. Jeg har derudover ad flere omgange rejst sagen i møder med mine nordiske og baltiske kollegaer og opfordret til sammenhold mod det kinesiske pres.

I EU har jeg arbejdet for at sikre fælles EU-positioner og udtalelser til støtte for Litauen, og i januar bragte EU sagen op ved WTO og fik støtte fra bl.a. USA, Storbritannien, Canada, Australien og Taiwan. Det er Europa-Kommissionens vurdering, at man har en stærk sag, og jeg er meget tilfreds med, at både EU og ligesindede lande på den her måde har sagt klart fra over for Kinas pres på Litauen. Samtidig fortsætter EU det diplomatiske pres på Kina ad bilaterale kanaler. Krisen mellem Litauen og Kina har gjort det klart, at der er et mere generelt behov for at styrke EU's modstandskraft mod økonomisk pres udefra, og det kræver en bredspektret indsats, bl.a. en mere strategisk tilgang til handelspolitikken, som er baseret på princippet om en åben strategisk autonomi. For nok skal vi være bedre til at forsvare os mod en urimelig adfærd fra omverdenen, men det må ikke føre til, at EU lukker sig om sig selv.

Arbejdet med at opgradere værktøjskassen har EU allerede sat i gang, og det vil blive accelereret i den kommende tid. Blandt de senere års tiltag kan nævnes en modernisering af det, som vi kalder de defensive handelsinstrumenter, indførelse af en fælles EU-mekanisme til deling af informationer om landenes screeninger af udenlandske investeringer ud fra nationale sikkerhedshensyn. I marts i år er der opnået enighed om et nyt instrument til at sikre en større reciprocitet i forhold til offentlige indkøb, og regeringen støtter, at EU skal have effektive instrumenter til at beskytte sig mod en uretmæssig adfærd. EU skal kunne håndtere situationer, hvor tredjelande af politiske årsager udsætter hele EU eller enkelte EU-medlemslande for økonomisk tvang eller afpresning, sådan som vi nu oplever det med Kina og Litauen.

Derfor vil vi også se med interesse på nye forslag fra Kommissionen, der er møntet på sådanne situationer, f.eks. forslaget om et handelsinstrument, som skal afværge og modvirke tredjelandes tvangsforanstaltninger over for EU og dens medlemsstater, det såkaldte anti-coercion instrument. I den sammenhæng er det vigtigt, at nye instrumenter bliver balancerede og proportionale, så det ikke utilsigtet eskalerer konflikter yderligere. EU's udgangspunkt skal fortsat være en dialog- og forhandlingsbaseret tilgang, som understøtter den regelbaserede internationale handelsorden.

Så lad mig derfor opsummerende sige, at den kinesiske adfærd over for Litauen er uacceptabel og ude af proportioner, fra regeringen og fra EU's side er der handlet, vi står solidarisk sammen med Litauen, og vi lægger et modpres på Kina ad diplomatiske kanaler og med indbringelse af sagen for WTO. Derudover – og det er vigtigt – opgraderer EU sin værktøjskasse af handels- og beskyttelsesinstrumenter, så vi fremover står bedre rustet til at imødegå pres fra tredjelande. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, og den første er fra hr. Søren Søndergaard.

Tak. Tvivlens nådegave kan jo nogle gange være meget hensigtsmæssig, også i udenrigspolitik, og jeg tænker på, om udenrigsministeren aldrig nogen sinde gør sig overvejelsen om, hvorvidt etkinapolitikken er en rigtig politik. For hvis udenrigsministeren overhovedet ikke gør sig den overvejelse, hvad er så grunden til, at man bakker et hundrede procent op omkring Litauen? Altså, så har Litauen jo bare i modsætning til dansk politik og i modsætning til EU's politik gennemført sådan en lidt barnlig provokation over for Kina, som de så bliver straffet for.

Eller er der en grund til tvivlens nådegave, når vi snakker etkinapolitikken over for Kina? Tak.

Ministeren.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Det, der er vigtigt at understrege, er, at den måde, som Kina reagerer på over for Litauen på en bilateral strid, som det er, omkring noget repræsentation fra Taiwan i Litauen, er helt ude af proportioner. De instrumenter, som Kina f.eks. tager i brug, er helt ude af proportioner, og derfor er det vigtigt – og det er det, som regeringen har arbejdet for – at hele EU samlet giver et modsvar over for den form for forsøg på at presse et medlemsland ud fra noget, der er fuldstændig uproportionalt. Det er rigtig vigtigt. Og dermed også sagt, at vi både har bragt sagen op for WTO, at vi udvikler defensive handelsinstrumenter, og at jeg så i øvrigt også som dansk udenrigsminister har udtrykt min solidaritet med Litauen, og at jeg også har taget sagen op over for den kinesiske udenrigsminister under mit besøg i november sidste år med en opfordring til at løse det her på en konstruktiv måde.

Tak. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak til udenrigsministeren. Vi er jo fuldstændig enige i, at det, der er sket, er fuldstændig uacceptabelt. Derfor kunne man også fra dansk side lave, synes jeg, en meget, meget kraftig symbolpolitisk beslutning, og det ville jo være at sidestille Taiwans repræsentationskontor her i København med lignende områders repræsentationskontorer, f.eks. det palæstinensiske selvstyres. Det er et kontor, som vi jo heller ikke anerkender som, skal vi sige, repræsentationskontor for et land. Vi anerkender ikke Palæstina som land, men alligevel har de altså bedre diplomatisk status, end f.eks. Taiwans repræsentationskontor har her i København.

Derfor: Hvis man virkelig mener, at man skal sætte handling bag ordene, samtidig med at vi holder fast i vores etkinapolitik, så kunne man jo så at sige opgradere det til den diplomatiske status, hvor det får samme status som f.eks. det palæstinensiske selvstyre. Så vil regeringen sætte handling bag ordene og sørge for, at vi markerer, at her kan vi altså godt lave noget symbolpolitik, der faktisk vil betyde rigtig meget, ikke mindst i forhold til taiwanerne?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i vores samlede og ikke bare danske, men alle EU-landes politik i forhold til Kina, også fordi vi alle sammen har en interesse i status quo over Taiwanstrædet. Det betyder også, at vi har en etkinapolitik, som jeg også ved Venstre støtter.

Det betyder så ikke, at vi ikke skal gøre alt for at styrke vores økonomiske og kulturelle bånd med Taiwan. Taiwan deler jo mange af de værdier, som vi også står for – demokratiske værdier. Det er vigtigt, at vi samarbejder i den tid, der er. Det vil vi fokusere på. Men jeg tror ikke, vi vil fokusere på symbolpolitik. Vi vil fokusere på at gøre en reel forskel i vores relationer, ikke mindst i forhold til Taiwan.

Så er det hr. Uffe Elbæk.

Jeg synes allerede, der har været to pokkers gode spørgsmål. Men de er så begge to lidt gået på Taiwan, og jeg vil lige prøve i hvert fald et øjeblik at hive den tilbage til Litauen. For udenrigsministeren giver en rigtig god gennemgang af, hvad der er sket, hvad man har opfordret EU til at gøre etc. etc. Men hvilken opbakning har Litauen helt konkret fået økonomisk eller politisk? Har udenrigsministeren været i direkte dialog med sin kollega i Litauen? Og er kollegaen i Litauen tilfreds med den respons og det ambitionsniveau, der er blevet lagt i forhold til responsen fra EU? For når jeg snakker med kollegaer derovre, er de jo dybt frustrerede over, at den støtte ikke er mere konkret.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Uffe Elbæk: Måske stod det ikke klart, men jeg har sådan set været i en god og løbende dialog med min litauiske kollega, udenrigsministeren, som også har påskønnet den danske indsats, bl.a. at vi har taget sagen op direkte over for den kinesiske udenrigsminister under mit besøg i november sidste år. Det tror jeg også jeg nævnte før. Og så har det helt konkret været vigtigt for Danmark sammen med de andre EU-lande at støtte modsvaret til den helt uproportionale og urimelige behandling, der er, af Litauen, bl.a. ved at tage sagen op i WTO, som vi har gjort, og lægge pres på Kina fra EU's side og også i andre relevante multilaterale fora.

Så forventer jeg i øvrigt også, og det har vi opfordret til fra dansk side, at sagen vil blive bragt op på det EU-Kina-topmøde, som er her den 1. april, altså om et par dage. For det er selvfølgelig vigtigt, at et medlemsland ikke behandles på den måde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til udenrigsministeren. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne. Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Nu er vi sådan lidt varmet op. Men jeg får alligevel lyst til at uddybe min begrundelse for, at jeg har ønsket den her debat. Det skyldes en sådan meget personlig samtale med en politisk kollega i Litauen, som hedder Dovile Sakaliene, hvis jeg udtaler navnet rigtigt. Hun er god socialdemokrat, skal jeg lige sige til regeringen. Hun gav udtryk for en enorm frustration set fra Litauens side. De har simpelt hen brug for nogle mere markante tiltag fra EU, nemlig økonomisk støtte til landet eller mere konkret respons i forhold til Kina. Når Kina forhindrer Litauens produkter i at komme ind i Kina, burde vi så på en eller anden måde gøre noget tilsvarende over for Kina og deres produkter ind i EU? Det var derfor, at jeg syntes, det var vigtigt, at vi diskuterer det her. Det var også tydeligt, at hun følte – og de følte – at de stod meget alene, og at de tog en kamp på vores alle sammens vegne i forhold til det massive pres, der er fra Kina. Nu har det jo alt sammen fået en meget mere seriøs grundtone efter angrebet på Ukraine. Jeg er da ikke i tvivl om, at Kina sidder og kigger ganske, ganske nøje på, hvordan EU og resten af verden reagerer over for Rusland, og tænker, at hvis det går der, så er deres overvejelser i forhold til eventuelt at angribe Taiwan da blevet betydelig større.

Så i den her sag er der tre parter. Der er Litauen, der er Kina, og der er Taiwan. Og jeg er oprigtig glad for det arbejde, som udenrigsministeren har udført i forhold til at rejse diskussionen, både over for sine kolleger i andre EU-lande, men også direkte over for hans kollega i Litauen. Jeg tror, at den her debat har stor symbolsk betydning for vores kollegaer i Litauen, og at de vil følge, hvad vi siger her, og hvad vi beslutter. I en indskudt sætning vil jeg så sige, at lige om et øjeblik vil min kollega fra Socialdemokratiet læse en fælles vedtagelsestekst op, og den tekst ved jeg de sidder derovre og venter på at høre. De vil høre, hvad responsen har været i det danske parlament i forhold til den problemstilling, de står over for.

Jeg synes jo, at situationen er meget, meget alvorlig, og at Litauen bare er en prøve på, hvor langt Kina kan gå i forhold til også andre europæiske lande. Kina lægger jo et overvældende pres på enkeltlande, men også på personer og organisationer, og det er et overvældende sofistikeret pres. Altså, det går på det økonomiske, det politiske, det kulturelle, og der er ingen tvivl om, at dele af den nationale sikkerhedslov, som Kina besluttede for et år siden, jo ikke bare var rettet indad mod Kina, men også retter sig ud eksternt for at gøre kritikere af Kina tavse. Uanset hvor de er henne på kloden, kan man se den her lov kan træde i karakter.

I mine diskussioner med repræsentanterne for Taipeis repræsentationskontor her i København har de jo givet udtryk for nogle ønsker. Et af ønskerne har Venstres ordfører allerede rejst, nemlig om man kan få samme status, som palæstinenserne kan, fordi der er en sammenlignelighed der. Men der er også ønsker om, at Taiwan kan indgå i andre internationale fora, som er vanvittig vigtige for dem. Altså, et er WHO, som udenrigsministeren også har nævnt, men de rejser selv spørgsmål i forhold til Interpol. De har rejst det i forhold til flysikkerhedsorganisationerne. De har rejst det i forhold til FN's klimaorganisationer. For det er alt sammen problemstillinger, som jo har betydning for, hvordan de kan agere som samfund der, hvor de nu er.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg oprigtig talt er meget, meget glad for, hvad udenrigsministeren har gjort på det her område, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de i Litauen har brug for meget konkret handling. De er vanvittig pressede økonomisk. Så hvad kan EU i den her sammenhæng gå ind og gøre? Jeg glæder mig til at høre, hvad mine andre kollegaer har af overvejelser i forhold til det, altså hvordan vi både kan støtte Litauen, men også Taiwan og gå imod det massive pres, som Kina i dag lægger.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Uffe Elbæk. Så er det Socialdemokratiets ordfører, fru Annette Lind.

Tak for det, formand. Allerførst vil jeg meget, meget gerne sige tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Uffe Elbæk, for at tage den her debat, tak for, at hr. Uffe Elbæk var så pragmatisk først at ringe til mig og bede om, at vi kunne lave en fælles vedtagelsestekst. I stedet for at vi skulle lave mange små vedtagelsestekster, syntes hr. Uffe Elbæk, at det var vigtigt, at vi fik en bred vedtagelsestekst. Det lykkedes, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg synes, det er meget værdifuldt og et godt signal, at vi nu har en fælles opbakning fra et meget bredt flertal i Folketinget.

Hvad sagen her handler om, har vi jo fået forklaret. Den handler om, at der er et økonomisk og politisk pres på Litauen fra kinesisk side, og det skyldes, at Litauen har givet Taiwan tilladelse til at åbne et repræsentationskontor i Vilnius med benævnelsen Taiwans repræsentationskontor, og ja, den beslutning er kontroversiel og ildeset i Kina, fordi Taiwan jo ikke er anerkendt som en selvstændig nation. Litauens beslutning er derfor et brud med den gængse praksis, som vi også følger herhjemme, om, at man ikke har diplomatiske eller uformelle politiske relationer med Taiwan, og at Taiwans repræsentationskontor i udlandet derfor benævnes Taipeis repræsentationskontor. Som vi også har hørt ministeren sige, har Kinas reaktion på det her været meget voldsom og helt ude af proportioner. Fra dansk side siger vi klart fra over for den kinesiske afpresning og støtter op om Litauen i den her situation, og det er klart, at det betyder meget, når man får en personlig historie, som hr. Uffe Elbæk fik fra den gode socialdemokrat fra Litauen, fordi tingene ses fra et helt andet perspektiv. Det har vi også selv kunnet se i dag med Zelenskyj, da han talte direkte til os og kiggede os i øjnene.

Det er derfor vigtigt, at vi nu står sammen både herhjemme i Danmark og på tværs af Europa i solidaritet med Litauen, og derfor vil jeg gerne sige tak for, at der er den her brede opbakning i Folketinget. Faktisk vil jeg sige, at jeg ikke synes, at vi her i Folketinget står med armene nede ligesom en klasse, der sådan er fuldstændig apatisk, men at jeg derimod synes, at vi her i Folketinget har vist os som nogle ansvarlige lærere, som har taget styringen i klassen. Så det er jeg rigtig glad for.

I forhold til vedtagelsesteksten vil jeg gerne læse den op, og jeg er glad for at kunne sige, at det faktisk er alle Folketingets partier, som er med på den her vedtagelsestekst, altså at vi er enige fra ende til anden. Og vi udnytter alle 150 ord, og jeg læser den op nu.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker bekymring over krisen mellem Litauen og Kina. Folketinget anser de økonomiske og politiske reaktioner fra Kina mod Litauen som disproportionale og uacceptable. Kinas reaktioner over for Litauen vedrører hele EU, og Folketinget opfordrer derfor til, at Danmark og EU står samlet og i solidaritet med Litauen.

Folketinget noterer sin fortsatte tilslutning til den danske etkinapolitik, hvoraf det følger, at Danmark, ligesom FN, ikke anerkender Taiwan som en selvstændig nation. Til gengæld har Danmark et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan.

Folketinget hilser velkommen, at EU har indbragt Kinas ageren for WTO, og at udenrigsministeren har taget sagen op direkte med den kinesiske udenrigsminister.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for, at EU aktivt støtter enkelte medlemsstater, der udsættes for uretmæssig økonomisk tvang eller afpresning, at EU rejser Kinas pres på Litauen bilateralt over for Kina og i relevante fora, og at Taiwan får observatørstatus på WHA.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 56).

Tak for det, og dem lader vi indgå i de videre forhandlinger.

Værsgo, der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg er nemlig også rigtig glad for, at vi har en bred vedtagelsestekst, og i den vedtagelsestekst nævner man specifikt WHA, og som jeg sagde i mit korte indlæg før, ved jeg, at det betyder meget for Taiwan at komme ind i nogle af de her internationale organisationer eller i det mindste få observatørstatus, fordi det har en betydning for, hvordan de overhovedet kan få deres samfund til at hænge sammen. Om det drejer sig om flysikkerhed ind og ud af landet eller kriminelle ind og ud af landet, så vil de gerne deltage i de fora, hvor den type informationer bliver delt. Så hvad er ordførerens holdning til, at det ikke bare er i WHA, Taiwan er repræsenteret, men at det også er i en række af de andre organisationer?

Ordføreren.

Fra min side synes jeg, det er meget positivt, at man får indflydelse de steder, hvor man er. Det kender vi selv fra vores rigsfællesskab. Der har vi også vores lande, som ønsker at blive medlemmer mange steder. Men her er det WHA, som jeg ved at rigtig mange af vores kolleger her også kæmper for, og det ser jeg som rigtig værdifuldt.

I forhold til at vi samler Folketinget om vedtagelsesteksten, vil jeg bare gerne sige, at vi er mange, der har gjort en indsats lige præcis for det, og det er så heldigvis lykkedes.

Hr. Uffe Elbæk.

Sådan som jeg hører det, hvis jeg nu tolker det positivt, kan man fra Socialdemokratiet side godt forstå, at Taiwan gerne vil optages i den her række af andre internationale organisationer, og vi hørte også udenrigsministeren sige, at der er et godt kulturelt og økonomisk samarbejde med Taiwan. Har ordføreren nogle forslag til, hvordan man kan styrke det samarbejde ud over det, som vi allerede gør?

Ordføreren.

Vi ser gerne, at man handler mere med Taiwan. Vi synes også, at den kulturelle baggrund skal styrkes, og derfor vil vi gerne arbejde for det, og jeg ved også, at man i Frie Grønne arbejder rigtig stærkt for, at man på de kunstneriske områder kan gøre det. Men i det hele taget skal vi stå sammen i EU om det, og det synes jeg faktisk er lykkedes ret godt, og jeg ser jo også frem til, at vi ikke stopper her. For den 1. april, altså allerede på fredag, er der jo et topmøde mellem EU og Kina, og der håber jeg, at nogle af de her ting bliver sat på dagsordenen. Og jeg håber også rigtig meget, at ordførerens litauiske venner synes, at vi har gjort en indsats her i Danmark.

Tak til fru Annette Lind. Den næste ordfører er fra Venstre. Værsgo, hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det, og ikke mindst tak til hr. Uffe Elbæk, for det er jo om noget et rigtig, rigtig vigtigt emne, ikke mindst set i lyset af Kinas ageren generelt. En ting er, hvordan og hvorledes Kina tryner et lille land i Baltikum, fordi de står op for nogle værdier, som de synes er vigtige. Det er i sig selv alvorligt, men det er samtidig endnu mere alvorligt, når vi ser, at Kina begynder at agere ekstremt aggressivt generelt. Vi ser det ikke mindst i forhold til Taiwan, hvor deres retorik bliver værre og værre. Vi ser det også i forhold til militære overflyvninger og militærskibe, som nærmer sig kysten, sådan at taiwaneserne selv begynder at blive rigtig, rigtig nervøse for, om det her nu betyder, at der kommer en militær invasion. Derfor kommer de jo også til os og siger: Hvad kan I – det frie samfund, som vi ønsker at være en del af – gøre for os? Hvad kan I gøre, for at vi står på samme side som jer?

Jeg har meget, meget klart det ønske, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sætte en stopper for Kinas aggressivitet, samtidig med at det selvfølgelig skal gå hånd i hånd med det, der har været dansk udenrigspolitik igennem årtier. Det var i det lys, man skulle se mit spørgsmål til udenrigsministeren, for jeg mener godt, at vi kan melde en klar støtte til Taiwan ud, uden at det kommer til at være i konflikt med den tidligere politik. Det er f.eks. ved at opgradere Taiwans repræsentationskontor til samme status, som palæstinensernes kontor har i København. Venstre støtter heller ikke, at Palæstina bliver anerkendt som land nu, på samme måde, som vi også støtter etkinapolitikken i forhold til Taiwan.

Derfor er det her noget, som jeg tidligere har spurgt Udenrigsministeriet om, igennem flere år faktisk, og hver eneste gang har jeg fået at vide: Det er lidt svært, men måske kan man det. Hvis vi virkelig ville, kunne vi gøre det her. Og hvis vi virkelig også ville føre symbolpolitik – ja, jeg bruger ordet symbolpolitik – kunne vi også gøre det. Hvorfor er symbolpolitik en gang imellem vigtigt i udenrigspolitik? Det er det, fordi symboler har en betydning for de lande, det vedrører. Taiwan har ønsket om virkelig at kunne være en del af den demokratiske verden, samtidig med at Kina vil gøre alt, hvad de kan, for at stoppe den positive udvikling, der er i Taiwan. Hvorfor skal vi så ikke også kunne vælge side en gang imellem?

Det er derfor, jeg klart kan sige, at vi støtter forslaget til vedtagelse. For det går i den rigtige retning, i forhold til Taiwan bliver medlem af WHA, altså den politiske arm af WHO. Det synes vi er rigtig, rigtig vigtigt. Jeg kan sige, at Palæstinas selvstyreområde på samme måde sidder i WHA. Men samtidig synes jeg også, at vi skal bruge anledningen til at gå endnu længere, og det er derfor, vi i hvert fald synes, at den her diskussion er rigtig, rigtig positiv. Jeg håber meget, at udenrigsministeren også vil kunne følge op på det her, for det tror jeg faktisk er noget, vi måske kunne blive enige om og stadig væk ikke komme i karambolage med etkinapolitikken. Så med de bemærkninger støtter vi forslaget til vedtagelse.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Men er Venstres ordfører ikke enig i, at etkinapolitikken rent faktisk sætter nogle grænser for, hvad vi kan gøre, ud over symbolpolitikken? Jeg vil slet ikke anfægte, at symbolpolitik også har stor betydning i udenrigspolitikken, men i og med at man fastholder etkinapolitikken og ikke ligesom åbner for en diskussion om, hvorvidt den er rigtig, slår man også fast, at der er nogle klare grænser for, hvad vi rent faktisk kan gøre. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Jo, det er det. Og det synes jeg også vi skal være ærlige om. Der var forgængere før os, som jeg tror – helt tilbage fra 1970'erne reelt, og jeg tror måske endda i hr. Poul Hartlings tid – lavede det dengang. Det står vi selvfølgelig ved. Den beslutning tog man, og det er den beslutning, som røde såvel som blå regeringer igennem årtier har ført som politik. Så det vil jeg slet ikke sætte spørgsmålstegn ved.

Og ja, det har selvfølgelig den konsekvens, at der er nogle rammer for, hvad vi kan. Det er jo også derfor, jeg synes, at det konkrete forslag, vi kommer med – at give dem den her, skal vi sige, samme diplomatiske status som nogle fra et andet område, vi heller ikke anerkender som et land – kunne være en situation, hvor vi både anerkender den hidtidige politik og samtidig også gør noget, der vil betyde noget for Taiwan.

Søren Søndergaard.

Hvorfor vil hr. Michael Aastrup Jensen egentlig slet ikke – slet ikke – sætte spørgsmålstegn ved etkinapolitikken?

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Søren Søndergaard kender mig godt nok til at vide, at der er ret mange ting, jeg gerne ville sætte spørgsmålstegn ved, men desværre ikke kan.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk fra Frie Grønne. Værsgo.

Så er det næsten synd, at jeg kommer til at stille det samme spørgsmål, for jeg synes jo faktisk, det var interessant, hvordan ordføreren fra Enhedslisten rejste spørgsmålet om hele etkinapolitikken, altså som om det er sådan et tabu, vi simpelt hen ikke kan diskutere. Jeg blev virkelig glad over at høre Venstres holdning, altså om ikke vi kan opgradere status på repræsentationskontoret i hvert fald som minimum i forhold til Palæstinas. Men fuldstændig parallelt med etkinapolitikken har vi også enstatspolitikken i forhold til Israel og Palæstina. Nu skal vi ikke starte den diskussion, men jeg siger bare, at der nogle gange er nogle tabuer, hvor alle siger, at sådan er det, og at det ikke kan være anderledes.

Så kunne ordføreren sådan være åben over for – ikke i aften, for vi skal finde den rigtige ramme for det – at diskutere, gøre status på, om det er det rigtige, at vi bliver ved med at være så cementagtige i forhold til etkinapolitikken?

Hr. Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Derfor kan jeg komme med et lille reklameindslag: Jeg er jo formand for den dansk-taiwanske venskabsforening i Folketinget, og derfor kunne det være en rigtig god diskussion, og det mener jeg helt oprigtigt. Det kunne faktisk være en rigtig god diskussion at tage i den gruppe og simpelt hen prøve at nørkle os lidt ned – og det mener jeg igen positivt – i at tage den diskussion. Så det mener jeg faktisk helt klart kunne være et forum til det.

Hr. Uffe Elbæk, værsgo.

Det vil jeg bakke hundrede procent op om, for jeg tror, der er behov for det. Og uden allerede nu at formulere konklusionen på det får vi i det mindste en ramme, et rum til at tage diskussionen helt ærligt og åbent.

Ordføreren.

Hundrede procent enig.

Til hr. Michael Aastrup Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo, hr. Karsten Hønge.

Det er alligevel forbløffende, hvordan det er lykkedes Kina at samle det allerværste fra kapitalismen og fra kommunismen. Jeg ved, at det er en myte, at man skulle kunne se Den Kinesiske Mur fra Månen. Det er en myte, men jeg er helt sikker på, at hvis man rejste et passende monument over landets brud på demokrati og menneskerettigheder, så ville man kunne se det fra det ydre rum. Kina er også en interessant hybrid, når det kommer til en kombination mellem på den ene side økonomisk og militær styrke og på den anden side en fuldstændig overdreven ømskindethed og krænkelsesparathed, som alligevel giver baghjul til de fleste andre lande. Her tænker jeg f.eks. på tegningen i Jyllands-Posten eller på Jens Galschiøts skamstøtte nede på Slotspladsen.

Når alt kommer til alt, har Danmark den rigtige linje i at anerkende Fastlandskina eller Beijingstyret som repræsentant for Kina. Men det er jo samtidig et faktum, at Taiwan eksisterer som et selvstændigt land, som i øvrigt må leve med en hård kinesisk aggressivitet, når det kommer til både fly og flåde, når de nærmer sig Taiwans grænser. Med hensyn til at Fastlandskina er overfølsomme over for enhver tilnærmelse til Taiwan, må det altså alligevel være det enkelte lands beslutning at dermed også beslutte, hvilke relationer man ønsker at have til henholdsvis Fastlandskina og til Taiwan. Kina forsøger jo så som sædvanlig at slå hårdt ned på lande, som fraviger bare det mindste. Det var vel i omegnen af 10 år, at Kina lagde Norge på is, fordi de havde en komité, Nobelkomiteen, der havde givet en systemkritiker en pris.

Nu rammer Kinas repressalier så Litauen, men svaret her må være, at vi står sammen i EU, og at vi står skulder ved skulder med Litauen og gør, hvad vi kan, for at de får normaliseret deres forhold. SF støtter forslaget til vedtagelse. Og så skal jeg hilse fra vores bekendte i Radikale Venstre og sige, at de er fuldstændig enige med SF – i den her sag i hvert fald.

Der er lige her på falderebet en kort bemærkning. Værsgo til hr. Uffe Elbæk. Og tak for ordførertalen.

Jeg vil bare benytte lejligheden til at sige, at hele kinadiskussionen virkelig har bevæget sig inden for de sidste par år, og Karsten Hønge har om nogen været en del af det. Når man står på pladsen foran Jens Galschiøts skulptur og mærker det pres, og det er et massivt pres, som Kina lægger, og i det her tilfælde var det Folketingets Præsidium, som ikke skulle give lov til, at den skulptur blev sat op, og bagefter var det Københavns Kommune – og jeg har personligt en arrestordre hængende over hovedet – må man spørge: Hvordan får vi formuleret en ny kinapolitik, der svarer til det pres, som vi oplever, både på det personlige niveau, på det forretningsmæssige niveau, på det nationale niveau og i det her tilfælde, hvor vi diskuterer Litauen? Er der ikke brug for at formulere en ny kinapolitik?

Hr. Karsten Hønge.

Vi er i hvert fald åbne for at tage den der principielle debat. Jeg tror også, at vi skal være kedeligt realistiske og sige, at i det omfang, Danmark skal ændre sin politik over for Kina, skal det ske i en koordineret bevægelse med EU – eller i hvert fald sammen med så mange andre lande som muligt. Kina har jo, som jeg nævnte, en meget kedelig tradition for at slå ualmindelig hårdt ned på især mindre lande. De træder på dem, de generer dem, og de gør på alle mulige måder livet surt for dem, sådan som det var for Norge i 10 års tid. Nu prøver de så igen over for et lille land som Litauen. Så jeg tror ikke, det ville være nogen god strategi, hvis Danmark alene fundamentalt ændrede kinapolitik.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Det er rigtigt, at Kina har en tradition for at slå hårdt ned på lande, som kritiserer dem og deres virksomheder osv., men det kan vi jo ikke underlægge os. Derfor vil jeg bare lige høre, om SF's ordfører er enig med os i Enhedslisten i, at vi også fra den her debat skal sende et fuldstændig klart signal til danske virksomheder om, at de roligt kan investere i Kina, men kun hvis de er klar til at tabe enhver krone, for de skal ikke komme rendende til os efterfølgende og sige, at nu har vi med kritik af Kina sat deres forretningseventyr over styr. Er SF's ordfører enig i Enhedslistens holdning?

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er vel først og fremmest enig med mig selv i, at det altid er et budskab til virksomhederne, når de investerer, at det er for egen regning og risiko.

Ønsker hr. Søren Søndergaard en anden kort bemærkning? Det gør han ikke. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Karsten Hønge fra SF. Og så skal vi sige velkommen til Enhedslistens ordfører, idet der er blevet hilst fra Radikale Venstres ordfører. Værsgo, hr. Søren Søndergaard.

Som udgangspunkt handler den her diskussion om den måde, Kina har behandlet Litauen på, og der har vi lavet en resolution, som er god, og som Enhedslisten fuldstændig kan støtte i forhold til alt det, der står der. Vi mener, at det er vigtigt at sige fra over for den måde, Kina optræder på over for Litauen; vi mener også, at det er totalt uproportionalt, så den del af det kan vi sagtens støtte.

Når det så er sagt, er det sådan, at hvis vi går lidt ned under overfladen, afspejler eller reflekterer den her diskussion to dybere lag. Det ene lag er ikke bare Kinas opførsel over for Litauen; det er Kinas opførsel generelt, når de får kritik i udlandet – når udlandet, andre lande, andre mennesker, gør noget, de ikke kan lide. Der er blevet nævnt Galschiøtstatuen hernede på pladsen. Det kan også være teatre, som spiller en bestemt teaterforestilling. Det kan være hvad som helst. Og der er det klart, at der må vi jo anvende de samme alen, som vi gør i forhold til sagen med Litauen, og sige, at det er fuldstændig uacceptabelt. Heldigvis har vi jo også på bl.a. kulturområdet i Danmark diskuteret det her og vel fået en klar bevidsthed om, at Kina ikke skal bestemme, hvad der f.eks. skal vises på danske teatre. Kina skal ikke bestemme, hvilke karikaturtegninger der er trykkes Jyllands-Posten, og så fremdeles.

Det er altså et lag, der ligger nedenunder, som er meget, meget bredere og meget, meget større, og som i virkeligheden kræver et meget mere omfattende svar. Det er i den forbindelse, at jeg gentagne gange har sagt til dansk erhvervsliv: Invester bare i Kina, men vær klar til at tabe hver en krone. For vi vil ikke risikere at stå i den situation, hvor dansk erhvervsliv kommer rendende til os og siger: Uh, I må ikke kritisere Kina, for så går det ud over vores investeringer. Nu er det sagt. Nu ved de det, og altså, så må de jo tabe pengene. Sådan er det jo. For de kan i hvert fald ikke sige, at de ikke var klar over det.

Så er der et andet lag i den her diskussion, den her forespørgsel, og det er jo det lag, der omhandler spørgsmålet om etkinapolitikken. Altså, i Enhedslisten har vi som udgangspunkt altid anerkendt etkinapolitikken. Hvorfor? Det har vi gjort, fordi opdelingen af Kina var et resultat af imperialistiske kolonibesættelser i området. Hongkong var besat af Storbritannien og var en britisk koloni frem til 1997. Macao var en portugisisk koloni frem til 1999. Taiwan var en japansk koloni frem til 1945, hvorefter det blev tilflugtssted for Chiang Kai-shek-tropper, der var den tabende part i borgerkrigen. I den sammenhæng gav etkinapolitikken mening.

Men der sker jo noget med historien. Altså, ting udvikler sig. Og det er derfor, jeg er lidt nervøs, når folk siger, at den politik har vi altid haft, så den skal vi fortsætte med at have. Man kan vel sige, at et meget afgørende vendepunkt, når vi diskuterer det her med etkinapolitikken, er Hongkong. For da Chris Patten – skal man sige hr. Chris Patten? Det ved jeg ikke – forlod Hongkong tilbage i 1997, var det jo på baggrund af en klar aftale med Kina, som gik under navnet ét land, to systemer, og en anerkendelse af, at Hongkongs befolkning selv kunne styre deres eget område. Den aftale er jo blevet totalt overtrådt af Kina, med knægtelse af de demokratiske rettigheder, tæsk til parlamentsmedlemmer, fængslinger, indespærringer og landflygtighed for parlamentarikere og andre demokratiforkæmpere, og det synes jeg da bare vi bliver nødt til at reflektere over.

Jeg vil ikke sige, at vores refleksion er færdig, og jeg vil ikke sige, at vi her siger, at man skal opgive etkinapolitikken. Men i forhold til den udtalelse, der ligger, fortolker vi det i hvert fald på den måde, at med hensyn til det, der står, med, at Folketinget bekræfter sin beslutning, er det bekræftet, at det er det, der er beslutningen i dag, men at det ikke binder nogen til at sige, at den ikke kan diskuteres, og heller ikke binder nogen til ikke at sige, at den kan ændres. Så den diskussion synes jeg vi har til gode, og den ser jeg frem til vi får.

Tak for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning her. Værsgo til hr. Uffe Elbæk.

Jeg vil bare sige mange, mange gange tak for den åbning for diskussion, som ordføreren kommer med her. Og jeg er fuldstændig enig i analysen af, at det, der gjorde forskellen, var den måde, Kina gik ind og på under 2 år totalt ændrede Hongkongs demokratiske struktur. Ordføreren har jo selv givet levende beskrivelser af, hvad konsekvenserne er: lukning af medier, arrestation af folkevalgte politikere, forfølgelse af aktivister etc. etc. Og her i den sammenhæng er der så også gennemført en national retssikkerhedslov, som nu rammer ikke bare folk i Hongkong, men også folk internt i Kina og i hele verden. Derfor er der jo et reelt behov for sige: Hvordan stiller det os, og hvad skal det have af konsekvenser i forhold til den politik, vi fører? Så jeg vil bare give cadeau for at åbne op for den debat.

Værsgo, hr. Søren Søndergaard.

Ja, I lige måde.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Det er hr. Marcus Knuth. Og tak til Enhedslistens ordfører for lige at ordne podiet. Værsgo – 5 minutter.

Tak. Jeg vil også begynde med at sige tak til hr. Søren Søndergaard for en meget stærk tale og nogle rigtig, rigtig gode historiske reflektioner. Det er ikke hver dag, jeg kan følge Enhedslisten så langt, som jeg kunne i den tale. Den blev jeg meget glad for at lytte til. Og så er jeg meget glad for, at hr. Uffe Elbæk har rejst den her debat. Vi har jo en god kollega i mit eget parti, som også har været udsat for et vist pres fra Kina sammen med hr. Uffe Elbæk. Og hvis jeg lige må tilføje til hr. Søren Søndergaard: Jeg besøgte Hongkong, dengang det stadig væk var britisk, og i forhold til det Hongkong, der er i dag, er demokrati i hvert fald ikke det første ord, jeg tænker på, når man kigger på den udvikling, der har været i Hongkong.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at alle partier står sammen i den her sag, for vi er nødt til at stå sammen, ikke bare som partier her i Folketinget, men også i EU. Og som vi jo skriver direkte i vedtagelsesteksten, er reaktionerne fra Kina mod Litauen, ja, vi bruger ordlyden disproportionale og uacceptable – jeg vil mene, at det i hvert fald er meget diplomatisk formuleret, for det pres, Kina udøver mod et lille land som Litauen, både direkte og indirekte, både diplomatisk og økonomisk, er bare meget, meget voldsomt.

Så fra Konservatives side er vi glade for, at EU har indbragt Kinas ageren for WTO, og også glade for, at udenrigsministeren har taget sagen op direkte med den kinesiske udenrigsminister, fordi det her kræver, at vi alle sammen, både her i Folketinget, men også i EU-landene, siger meget klart, hvad vi mener. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi i det store og hele ønsker – det tror jeg vi alle sammen gør – et konstruktivt og godt samarbejde med både Kina og Taiwan, og det håber vi selvfølgelig også på fremadrettet. Og med de ord kan vi støtte den vedtagelsestekst, som blev læst op af Socialdemokratiets ordfører.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til DF's ordfører. Værsgo, hr. Søren Espersen. Der er 5 minutter.

Jeg synes jo altså, at gårsdagens offentliggørelse af endnu en tibetkommissionsrapport også yderligere har aktualiseret den her debat. Rapporten viser jo, hvad mange af os på forhånd ikke var i tvivl om, nemlig at Udenrigsministeriet i tæt samarbejde med PET og politiet som sådan i årevis havde en stiltiende forståelse af, at højtstående kinesiske gæster ikke skulle generes af fuldt lovlige demonstrationer, hvad enten det nu var med taiwanflag, tibetflag eller hongkongflag, eller hvad ved jeg. Det er godt for Danmarks folkestyre, at ansvaret nu ikke længere er lagt på skuldrene af et par gode, ordentlige politifolk. Selvfølgelig, for hertillands – det ved vi – fører politiet ikke udenrigspolitik, men de gør det, de får besked på. I denne og andre tilsvarende sager har man en fornemmelse af, at kineserne faktisk for en gangs skyld slet ikke behøvede at kræve noget som helst i forhold til at blive skånet for upassende flag. Kineserne vidste, at den sag skulle Udenrigsministeriet nok ordne. Og ellers skorter det jo fra den kinesiske ambassade hverken på løftede pegefingre eller slet skjulte trusler.

Nu er det så Litauen, der får med krabasken i forhold til de krænkelsesparate kommunister. Lykkeligvis er det, som om alle nu er helt på det rene med, hvad der foregår, og jeg synes også, at vi på den måde er kommet længere. Noget kunne tyde på, at vi i Danmark så småt er ved at forstå det, efter at Kina sofistikeret og smart igennem mange år har kørt rundt med vort land.

Vi sørgede for, at ikke en eneste besøgende kommunistleder følte sig krænket over noget som helst overhovedet. Vi puffede taiwanerne, tibetanerne og Falun Gong til side, så den besøgende ikke skulle konfronteres med diverse T-shirts og bannere. Men det specielle var, at uanset hvor mange anstalter vi i Danmark gjorde os, og uanset hvor meget vi egentlig bøjede os igennem alle årene, så sagde Kina ikke engang tak. Man fortsatte ufortrødent med at køre den effektive politiske chikane mod Danmark. Som det har været drøftet her tidligere, så kalder man det fra kinesisk side at håndhæve etkinapolitikken. Det gør man så, synes vi, med den mest utålelige arrogance. Kina fortolker nemlig etkinapolitikken på den måde, at hvis Danmark – såvel det officielle Danmark som private instanser – på nogen tænkelig måde formaster sig til f.eks. så meget som at tale med eller møde repræsentanter for de undertrykte folkeslag i Tibet eller taiwanrepræsentanter, bliver Kina rasende og truer. Vi ved, at det i 2009 var ved at ødelægge alt for danske eksportvirksomheder, at den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen havde modtaget Dalai Lama til en samtale på Marienborg. Dengang var der 40 eksportvirksomheder, der henvendte sig til udenrigsminister Per Stig Møller og klagede deres nød. Alt med Danmark syntes at være gået i stå. Containere blev glemt på havnekajen. Ingen nye licenser blev givet. Chikane på chikane.

Kina overholdt på overfladen alle WTO's regler, for kineserne efterlader sig aldrig spor, når de truer eller chikanerer, hvad enten det er dansk erhvervsliv eller det officielle Danmark. De ved, hvordan det gik. Så snart Kina havde fået den danske regering til at sende en verbalnote med præcis den tekst, Kina forlangte, så kørte det igen for dansk eksport, og alt var som før Dalai Lamas besøg. Bemærk i øvrigt, at når Kina truer, foregår det altid ved en telefonopringning. Kina truer aldrig i mails eller breve, og de efterlader sig således aldrig spor. Sådan opererer de overalt i verden. Det er almindelig rutine. Med sofistikeret kynisme forstår regimet at true og chikanere, uden at det egentlig fremgår nogen steder.

Tiden er ikke til det nu, men jeg kender rigtig mange eksempler på, hvordan Kina har chikaneret og truet Danmark, uden at det på nogen måde blev officielt. Flere af disse ting har jeg selv oplevet. Som nævnt står Dansk Folkeparti bag det brede forslag til vedtagelse, og jeg siger tak for ordet.

Mange tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så ser jeg ikke umiddelbart flere ordførere i salen. Hvis ministeren har lyst til at komme op igen, så er der mulighed for det. Nej, vi stopper her.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt finde sted torsdag den 31. marts 2022.