B 92 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre ligelønscertificering for arbejdspladser med over 25 medarbejdere.

Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2021-22
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-02-2022
1. behandlet/henvist til udvalg 12-05-2022
Betænkning afgivet 02-06-2022
2. behandlet/forkastet 09-06-2022
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Formålet med beslutningsforslaget er, at der inden udgangen af folketingsåret 2022-23 indføres ligelønscertificering i Danmark – inspireret af den islandske model – der indebærer, at alle offentlige arbejdspladser og private virksomheder med i gennemsnit flere end 25 ansatte skal dokumentere, at der betales lige løn for lige arbejde og for arbejde af samme værdi blandt alle ansatte. Der skal samtidig nedsættes en arbejdsgruppe bestående af bl.a. arbejdsmarkedets parter, Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og eksperter, der forud for lovændringen skal fremlægge en plan for implementeringen af ligelønscertificeringen og foreslå eventuelle tilpasninger af modellen i forhold til det danske arbejdsmarked.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 11 (EL, FG og ALT), imod stemte 85 (S, V, SF, RV, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.