Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af groft misbrug af afhængighedsforholdet mellem religiøse ledere og personer fra menigheden.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 28.01.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til justitsministeren.

Tak for ordet. Og tak til Socialistisk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget. Lad mig starte med at slå fast, hvad der jo egentlig ikke kan være til debat, nemlig at groft misbrug af et religiøst afhængighedsforhold i enhver form er uacceptabelt. Det er moralsk forkasteligt, hvis en præst eller en anden religiøs leder udnytter et tillidsforhold til en person fra menigheden til at skaffe sig samleje. Sex skal altid være med samtykke, og ingen skal føle sig nødsaget til at have sex med en anden, heller ikke på grund af et religiøst afhængighedsforhold.

Øget tryghed er en ledestjerne for mig som justitsminister og for regeringen, og det har været helt afgørende for den her regering at sikre lighed mellem kønnene og at øge retfærdigheden for ofre for vold i nære relationer og voldtægt. Retten til at bestemme over sin egen krop og den frie vilje til at beslutte, hvem man vil indlede et seksuelt forhold til, skal selvfølgelig være omdrejningspunktet for vores lovgivning. Og det skal naturligvis også afspejles i straffelovens bestemmelser.

Derfor blev vi jo også forrige år enige om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, og netop voldtægtsbestemmelsen vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse, hvis et medlem af en menighed ikke har samtykket i samleje, men har følt sig nødsaget til at have sex med en religiøs leder, fordi den pågældende med forsæt udnytter medlemmets afhængighedsforhold. Men regeringen deler faktisk også forslagsstillernes opfattelse af, at der kan være behov for at kriminalisere de tilfælde af groft misbrug af afhængighedsforholdet mellem religiøse ledere og personer fra menigheden, som ikke kan henføres under voldtægtsbestemmelsen.

Det er, ligesom med så meget andet, også her dog sådan, at det kræver nogle nærmere overvejelser om udformningen og afgrænsningen af forslaget og af gerningsindholdet, og lige præcis i dag siger kalenderen den 1. april, og derfor er det ikke realistisk at kunne fremsætte et lovforslag i den her samling.

Så regeringen kan altså støtte forslaget. Vi vil arbejde videre med forslaget med henblik på at fremsætte det i den kommende samling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Og så kan vi gå i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Forslaget lægger jo op til at kriminalisere tilfælde, hvor en religiøs leder groft misbruger det afhængighedsforhold, som vedkommende har til sin menighed, til at skaffe sig samleje med en person i menigheden.

Jeg kan starte med at sige, at det er et godt forslag, som vi støtter. Præster og andre religiøse ledere har jo en central rolle og en særlig autoritet i menigheden, og i kraft af den rolle kan man opnå en særlig tillid og loyalitet fra medlemmerne af sin menighed, som kan ende i et egentligt religiøst afhængighedsforhold. Og så er det helt uacceptabelt, hvis man som religiøs leder misbruger sin særlige rolle til at skaffe sig samleje med personer, som er afhængige af en.

Vi har jo selvfølgelig en række andre regler, som omhandler seksualforbrydelser, herunder den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, som efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på de her sager, men der er behov for at gøre det helt klart, at der også er tilfælde, der ligger uden for voldtægtsbestemmelsen, og det er helt uacceptabelt.

Derfor er jeg glad for, at justitsministeren i dag har sagt, at man vil arbejde videre med lovforslaget, som kan fremsættes i den kommende samling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for ordet, og tak til Socialistisk Folkeparti for at have fremsat et forslag om en interessant debat, som vi også følger med interesse. Forslaget handler om en kriminalisering af det, man kalder religiøse ledere, altså præster m.v., hvis de groft misbruger deres position – det tillidsforhold, der kan opstå mellem en religiøs leder og et medlem af menigheden – til at opnå samleje eller andet seksuelt samvær med den pågældende person. Der har været et par eksempler på, at sådan noget finder sted. Senest har der været en DR-dokumentar, der hed »Misbrugt i frikirken«, og der var en præst, der blev anklaget for at have manipuleret en række kvinder til at indgå i seksuelle forhold med ham. Det er vigtigt at understrege, at der var tale om samtykke. Kvinderne politianmeldte jo ikke desto mindre præsten – og to af dem gjorde det for voldtægt – men politiet måtte droppe sagen, da det, som lovgivningen er i dag, ikke er ulovligt på den måde at manipulere eller lyve sig til sex, at bilde nogen ind, at de kommer tættere på Vorherre ved at have et tæt forhold til præsten.

Se, havde der været tale om en psykolog, som havde udnyttet en klients sårbarhed til at opnå en seksuel relation, så er det noget, der allerede er strafbart, og det ville kunne straffes med fængsel i op til 1 år, for der er helt klare regler for, at psykologer og læger ikke må have sex med deres klienter eller patienter, mens det altså er et anliggende mellem præsten og Gud, kan man sige, hvis han eller hun udnytter eller misbruger den titel, der er givet ham eller hende, til at indlede et seksuelt forhold med en person fra menigheden. Det foreslår SF så at vi laver om på, således at præster sidestilles med eksempelvis psykologer og læger i lovgivningen – det ville være ved en udvidelse af straffelovens § 220. Det vil vi fra Venstres side gerne se positivt på og se, om vi kan lande en beretning, hvor vi får området klart præciseret, sådan at vi kan komme de her tilfælde til livs.

For er man meget troende og måske i en svag og sårbar position, kan vi sagtens forestille os at man kan være så sårbar, at man på samme måde som i samtaler med en psykolog under sjælesorgssamtaler kan blive manipuleret ind i et forhold, som man ikke ønsker. Det skal så ikke ændre ved, at vi som udgangspunkt er skeptiske over for at lovgive, hver gang en enkelt sag popper op i medierne, men her lader det altså til, at vi har at gøre med et problem, hvor det ikke er et helt enkeltstående tilfælde, men noget, vi godt kunne frygte ville ske igen. Så vi ser frem til udvalgsarbejdet og håber, at vi kan lande en beretning fælles. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak, og tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt og SF for at have fremsat det her beslutningsforslag. Der kan og skal ikke være nogen tvivl om, at det er forkert, hvis en religiøs leder misbruger den afhængighed eller tillid, der er mellem den religiøse leder og medlemmer af menigheden. I straffeloven er der allerede i dag en række bestemmelser, som kriminaliserer voldtægt og sex uden samtykke, og derfor har jeg også haft stillet nogle spørgsmål til ministeren, i forhold til om det her ikke allerede er kriminaliseret. Men sådan som jeg forstår det, er der alligevel et hul i lovgivningen, hvor de her situationer desværre ikke er omfattet. I og med at det åbenlyst bør være kriminelt at misbruge sårbare mennesker, der er i et afhængighedsforhold til en religiøs leder, ser vi i Radikale Venstre positivt på det og på, at ministeren vil fremsætte et lovforslag. Så vi ser frem til udvalgsarbejdet. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Tak. Det her beslutningsforslag baserer sig, som jeg forstår det, på en meget ulykkelig sag, hvor en ung kvinde er blevet manipuleret af sin præst til at indgå i en seksuel relation. Det er en situation, som gør ondt i hjertet at tænke på, og det er forfærdeligt, når nogen, man stoler på, misbruger den tillid, man har givet dem. Men eksplicit at kriminalisere groft misbrug af afhængighedsforhold mellem en religiøs leder og personer fra menigheden er ikke bare sådan ligetil i Enhedslistens øjne.

Som det også fremgår af bemærkningerne til det her beslutningsforslag, var en af grundene til, at der ikke blev rejst en sag mod præsten, manglende beviser. Og det er desværre et vilkår i rigtig mange sager om seksuelle forbrydelser; de er meget svære at bevise. Med den samtykkelov, vi fik indført, har vi heldigvis fået gjort det væsentlig nemmere, men det betyder ikke, at der ikke stadig vil være sager, der ikke bliver rejst, eller skyldige, som bliver frifundet.

Vi har i straffelovens § 220 i dag en beskyttelse mod udnyttelse af et afhængighedsforhold af økonomisk, arbejdsmæssig eller behandlings- eller plejemæssig karakter. Den bestemmelse omfatter primært mennesker, der rent faktisk er i et afhængighedsforhold. Det kan i nogle tilfælde eksempelvis være ægtefæller, hvor den ene er meget afhængig af den anden økonomisk. Men i langt de fleste tilfælde er man ikke i et afhængighedsforhold, blot fordi man er gift og har fælles økonomi og fælles hjem.

Til gengæld er man højst sandsynligt meget afhængig af ens behandler, når man opsøger læge- eller psykologhjælp, som også Venstres ordfører var inde på. Her er tale om mennesker, der er underlagt regler inden for sundhedsområdet og rent faktisk yder en behandling. Og jeg er med på, at man kan få et forhold til sin præst, der kan minde om det, man har til en psykolog, men i udgangspunktet udfører en præst aldrig en behandling. En præst har i udgangspunktet aldrig et forhold til medlemmer af menigheden, der kan skabe et afhængighedsmæssigt plejemæssigt problem. Det er ikke deres opgave, og derfor er der heller ikke nødvendigvis behov for at regulere situationerne ens.

Jeg vil dog også sige, at der altid er tale om et overgreb, hvis nogen bliver udsat for en seksuel handling uden at have givet samtykke til det. Men de her ganske få situationer, som beslutningsforslaget ønsker at regulere, vil i nogle tilfælde kunne blive omfattet af samtykkeloven. For det er svært at løfte bevisbyrden for, at nogen har gjort noget forkert, hvis der er givet et samtykke. Selv hvis det her beslutningsforslag blev til lov – og det lyder det jo til at det gør – vil det være næsten umuligt at fastslå, at en person skulle have så voldsomt et afhængighedsforhold til sin præst, at det kunne udnyttes til sex.

Hvis vi først bevæger os ud i at kriminalisere specifikke stillinger, som går ud over den nuværende § 220 i straffeloven, bliver det svært at se, hvor man skal stoppe. For i bund og grund kan et afhængighedsforhold opstå i rigtig mange typer af relationer, og det er jo ikke værre at være en præst, der misbruger forholdet, end at være en fodboldtræner på oldboysholdet, der misbruger forholdet. Det er selve misbruget, der er forkert, og det har vi heldigvis både en samtykkelov og en lov om kriminalisering af psykisk vold som vil kunne rumme i langt de fleste situationer.

Derfor vil jeg også gerne bede Justitsministeriet om at komme med et papir på, hvorfor det her ikke falder ind under samtykkeloven eller loven om psykisk vold eller § 220. Jeg kan forstå, at Radikale Venstre også har stillet nogle spørgsmål, og der falder den jo så tilbage på undertegnede ordfører, altså at jeg ikke har læst svarene på dem – det må jeg jo så gøre.

Vi vil gerne gå meget åbent ind i behandlingen af det her beslutningsforslag, for jeg forstår hundrede procent godt intentionen, som er at beskytte så mange mennesker som overhovedet muligt mod seksuelle overgreb. Den intention deler vi hundrede procent i Enhedslisten. Jeg skal bare være sikker på, at vi ikke kommer til at gå ned ad en glidebane, hvor vi skal til at kriminalisere, jeg ved ikke hvor mange stillinger, for det duer heller ikke. Men det tænker jeg at vi kan mødes om i behandlingen i udvalget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det, der var sagens kerne i sagen fra frikirken, var, at der jo egentlig forelå et samtykke til sex. Problemet er bare, at den pågældende præst havde manipuleret, havde, hvad kan man sige, groomet den pågældende, på baggrund af at den pågældende jo kom i kirken og var stærkt troende. Og det frikirkenet, som var med til at redde den pågældende kvinde ud, siger jo også, at der er et hul i lovgivningen; det dækker simpelt hen ikke den manipulation, der kan opstå, når man er i det her meget stærke afhængighedsforhold. Synes Enhedslisten ikke, at det er problematisk, at det kan opstå?

Ordføreren.

Jo, det er bestemt problematisk, at det overhovedet kan opstå, og det er også derfor, vi går meget åbent ind i det her. Jeg tror mere bare, at Enhedslistens bekymring, vil jeg kalde det, er, at hvis vi så siger, at det her skal være for præster eller frikirkepræster, hvad så med, næste gang det her desværre kan ske, hvor det kan være, som jeg sagde i min ordførertale, oldboystræneren på håndboldholdet, som jo så altså ikke falder ind under de paragraffer, vi har, der handler om det, fordi det der bygger på alder? Og derfor tænker jeg, at vi er nødt til at undersøge, om der er nogle paragraffer i straffeloven i forvejen, som det her kunne falde ind under, eller om det ville være bedre at lave nogle generelle paragraffer, f.eks. en groomingparagraf, som jeg ved at SF også gerne vil have, ligesom vi gerne vil i Enhedslisten. Det er egentlig ikke, fordi vi har en modstand mod forslagets substans. Det er, fordi vi er usikre på, om det er den rigtige måde at gøre det på.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg tror, at hvis vi får en groomingparagraf, er der mange ting, der ligesom vil løse sig. Men måske kan Enhedslisten så fortælle: Hvad er forskellen på sjælesorg og psykologhjælp? Der kommer et menneske, som er utrolig sårbart, som risikerer at komme i en afhængighedssituation, som risikerer at få udnyttet den sårbarhed, man henvender sig med. Og det er her, jeg synes at jeg måske mangler noget, for jeg synes, at Enhedslisten sagde, at det ikke var helt det samme som en psykolog. Det mener jeg faktisk godt man kan sidestille; at der lige præcis her er nogle sårbarheder, afhængigheder, man kan blive udnyttet i forhold til.

Ordføreren.

Der er desværre mange situationer, hvor sårbare mennesker bliver udnyttet. Vi har jo også diskuteret situationen med sårbare mennesker i forhold til at date indsatte, at date mennesker, som sidder i fængsel, som f.eks. er livstidsdømte. Der blev det også brugt som argument, så vidt jeg husker, fra hr. Peter Skaarup, at der her var tale om sårbare mennesker, og at man derfor var nødt til at lave en særskilt regel for det. Og det, vi sådan set bare er skeptiske over for, er den her knopskydning, som kan komme i straffeloven. Samtidig vil jeg sige, at psykologbehandling jo netop – som jeg også sagde i min tale – hører ind under sundhedslovens regler, og der er der jo forskel på at gå til sin præst og gå til en psykolog. Altså, det er jo to forskellige ting. Jeg har meget respekt for, at man kan vælge at gå til mange forskellige slags autoriteter, kan vi kalde det, med sin sorg eller med sine problemer, men jeg tror også, at en psykolog ville sige, at det ikke var det samme.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Britt Bager.

Tak for det. Og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag om groft misbrug af afhængighedsforhold mellem religiøse ledere og personer fra en menighed. I Det Konservative Folkeparti deler vi den skepsis eller forbeholdenhed, der har været over for, at man laver lovgivning på baggrund af enkeltstående sager, og jeg har som valgt i Østjylland også været tæt involveret i sagen omkring frikirkepræsten i Aarhus. Jeg er af den holdning, at vi skal passe på med at lovgive på baggrund af enkeltstående sager, men vores forbeholdenhed skal heller ikke stå i vejen for, at vi dækker et hul i lovgivningen, når der er et hul i lovgivningen, og det mener vi faktisk at der er her.

Præster eller religiøse ledere har en helt særlig rolle i forhold til menighedsmedlemmer, i hvert fald i særlige menigheder, måske ikke den, som de fleste af os kommer i, men der findes menigheder i Danmark, hvor der er et helt andet afhængighedsforhold mellem præsten og de personer, der er i menigheden – der er et tillidsforhold, og der er en fortrolighed, som kan være helt unik – og derfor bliver vi også nødt til at kunne straffe, hvis det tillidsforhold og det afhængighedsforhold misbruges. Vi synes, at der er situationer, som viser, at det kan ske, og vi er i Det Konservative Folkeparti enige i, at det skal vi sætte en stopper for, og derfor bakker vi op om det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Skaarup.

Vi er i Dansk Folkeparti enige i meget af det, der er sagt her i dag. Jeg synes, der har været mange gode og saglige ting, herunder indvendinger mod, at man måske lige greb tingene an på en måde, som kunne være den nemmeste vej. Men man må bare sige generelt og også ud fra de oplysninger, der ligger på bordet, at et seksuelt forhold mellem en præst og en fra en menighed kan være meget problematisk, og jeg ved såmænd ikke, om det ikke kun er ved groft misbrug, som der står i beslutningsforslaget, at det er problematisk.

Altså, set med Dansk Folkepartis øjne er misbrug, også uden at det er groft, vel nok tilstrækkeligt til, at vi er nødt til at gøre noget ved det. Og i den konkrete sag, som også nævnes i beslutningsforslaget, viser man jo med al ønskelig tydelighed, at vi har noget her, hvor man misbruger sin autoritet til at skaffe sig seksuelt samkvem med en eller flere personer i menigheden, og hvor det er at sammenligne med, hvad vi kender fra en læge eller psykolog i forhold til en patient, og som flere ordførere var inde på, har man jo der regler, der gør, at det er strafbart. Men det er det tilsyneladende ikke, når det handler om forholdet mellem en præst for en menighed og så et af medlemmerne af menigheden.

Så grundlæggende er vi nødt til, også retspolitisk på Christiansborg, at kigge på det her, og vi håber, for det fornemmede jeg jo helt klart ud fra ministerens tale, at regeringen er villig til at se på, hvordan man kan lave en løsning her. Vi er sådan set også villige til at lave en beretning eller stemme for det, hvis det er det; det kan være, vi har et ændringsforslag eller to, jævnfør også hvad jeg har sagt, men grundlæggende er vi enige i, at der skal ske noget her.

Når det så er sagt, er det også klart, at der kan være tilfælde, hvor en præst faktisk finder sammen med en person fra en menighed, og hvor den her person faktisk også ønsker det. Så her er der selvfølgelig et område, hvor vi skal være fuldstændig sikre på, at vi rammer hovedet på sømmet. Men altså grundlæggende synes Dansk Folkeparti, at man fra SF's side har fat i noget af det helt rigtige, og vi kunne sådan set sagtens selv have fundet på at lave et forslag om noget i samme retning.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen.

Først tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her forslag og for, at vi kan have den her drøftelse i salen i dag. Der er ingen tvivl om, at et forhold til en præst kan have fuldstændig samme karakter som et forhold til en psykolog eller en læge eller noget andet. Altså, det er en, man kommer til i dyb, dyb fortrolighed, og man er dybt afhængig af, at der er den her naturlige balance, når der er det her meget, meget stærke tillidsforhold. Med det her forslag foreslås det, at man får puttet det her med religiøse ledere ind under straffelovens § 220, hvor der allerede i dag er defineret flere forskellige af de her tillidsforhold, eksempelvis forholdet til en læge, en psykolog osv. Vi synes også, det lyder, som om det bestemt er noget, der skal ses på, for det er selvfølgelig klart, at hvis man udnytter et andet menneske på den her måde, er det i hvert fald moralsk dybt forkasteligt.

Vi synes også, det lyder rigtig positivt, at Venstre siger, at de gerne vil være med til, at vi lander en beretning. Det vil vi i hvert fald også gerne være med til, og jeg kunne også forstå på justitsministeren, at der på den anden side af sommerferien kommer et lovforslag om lige præcis det her. Så det synes jeg også er positivt. Men vi ser frem til udvalgsarbejdet og ser også rigtig gerne, at vi lander en fælles beretning, og ser frem til at drøfte det yderligere.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kigger jeg lige efter, om der er ordførere fra LA, Frie Grønne eller KD. Det er der ikke, og så går vi videre og giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet, og tak for en hurtig debat. Man kan jo sige, at det måske også er et relativt lille og ukompliceret forslag, som mange også har bakket op her i dag. Så jeg er fortrøstningsfuld, i forhold til at vi får landet en beretning og får fundet en løsning. Jeg synes jo, at det her forslag ligger i forlængelse af samtykkeloven, men det ligger også i forlængelse af de regler, vi allerede har for psykologer og fysioterapeuter, hvor man ikke må udnytte det afhængighedsforhold, der kan være mellem dem og patienter. Men jeg synes faktisk også, at det ligger i forlængelse af et lovforslag, som vi netop har behandlet, om strafbarhed for billigelse af voldtægt, bigami, terror og drab som led i religiøs oplæring. For lige præcis her anerkender vi jo også, at når man er i en religiøs oplæring, kan der finde en utilbørlig påvirkning sted; der er et afhængighedsforhold og en mulighed for at manipulere og groome, om man vil.

Jeg synes, at det, der er det centrale i forslaget, er ofrene. Det handler simpelt hen om at beskytte dem. Anledningen til forslaget er jo netop den her sag fra en frikirke, en afrikansk frikirke, med Jasmine og en række andre kvinder, som groft sagt blev manipuleret til sex. Jeg har haft lidt kontakt til det frikirkenetværk, som var med til at redde hende ud, og som netop sagde, at der ikke kunne blive en sag, fordi lovgivningen i dag ikke dækker der, hvor man har manipuleret sig til sex. Der er jo i princippet et samtykke, kan man sige, men hele vejen hen til, at man opnår det, er jo præget af, at man udnytter den afhængighed, der er. Jeg tror, det kan være meget svært at forstå, når man ikke selv er stærkt troende – og det er jeg i hvert fald ikke – hvor stærkt et afhængighedsforhold der kan opstå, når en person rent faktisk har en tro og føler sig meget knyttet til en bestemt trosretning.

Det siger også sig selv, at hvis man er meget sårbar og søger sjælesorg i forbindelse med en livskrise, er der et potentiale for en udnyttelse, for situationen ligner den, der vil være hos en psykolog. Det synes jeg i hvert fald. Det handler i virkeligheden om ulige magtrelationer, som kan skabe sårbarhed og mulighed for udnyttelse. Det er jo fair nok at sige, at der ikke er en tsunami af sager på det her område. Det vil jeg heller ikke påstå at der er. Jeg tror, jeg har kendskab til tre sager, hvor der er et potentiale for at blive dækket af den her lovgivning, men jeg synes også, at vi mange gange laver regler for noget, når situationen opstår.

Jeg synes heller ikke, at man skal se forslaget her som udtryk for sådan en generel mistillid til vores folkekirke eller til andre trossamfund i øvrigt. Jeg har faktisk en meget høj grad af tillid til, at de mennesker, som er religiøse ledere i de enkelte trossamfund, også går til opgaven med stor værdighed og passer på de mennesker, som de betyder noget for. Men der er altså en risiko for misbrug, og derfor er det bedst at have det stående. Jeg har sådan set også noteret mig, at der er enkelte præster, der selv har været ude at bakke det op, og at Præsteforeningen bakker op om, at vi får lukket det her hul i lovgivningen, og det samme gør det netværk af frikirker, som jeg har haft kontakt til.

Så jeg ser frem til, at vi sammen lukker det her hul, og at vi tager fat på en beretning i udvalgsarbejdet. Tak for debatten.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.