Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Sikandar Siddique (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG).

(Fremsættelse 25.01.2022).

Dette beslutningsforslag er som sagt udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for ligestilling, værsgo.

Hver dag vågner børn op rundtomkring i hele landet sammen med deres familier, de spiser morgenmad, måske ser de også lidt Ramasjang, og så bliver de afleveret i daginstitutionen eller skolen. Familierne ser forskellige ud, men de familier, hvor der er to fædre, ser lidt mere forskellige ud, for i de familier har vi ikke, som lovgivningen er i dag, en anerkendelse fra fødslen af, at de begge er forældre.

Når vi alle er enige om, at familier ser forskellige ud i Danmark, så skal lovgivningen også følge med, og det er det, som borgerforslaget her handler om. Hensigten med forslaget er at ligestille familier med to fædre med familier med en far og en mor eller to mødre, og det ønske bakker vi i regeringen op om. Derfor ønsker vi at stemme for borgerforslaget, og vi takker forslagsstillerne for at have bragt temaet op. Når vi i dag støtter forslaget, er det med ønsket om at anerkende, at to fædre er to forældre som alle andre, og at de børn, der vokser op i en familie med to fædre, er del af en familie, der er som alle andre.

Når det er sagt, så er der ikke noget, der er let, for når vi taler om to fædre, vil der også være en kvinde, som bærer og føder barnet, og de kvinder skal vi beskytte. De altruistiske aftaler ønsker vi at der skal ske en anerkendelse af her og nu, og i forhold til kommercielt surrogat-aftaler ønsker vi, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal finde løsninger på, hvordan og i hvilket omfang der kan ske anerkendelse. For en ting, der ikke er en løsning, er bare at lukke øjnene og sige, at kommercielt surrogati ikke findes, for det gør det, og det skønnes, at der hvert år kommer ca. 200 børn til Danmark som følge af surrogataftaler. Forventningen er ikke, at det stopper, eller at børnene bliver færre.

Når vi derfor stemmer ja til forslaget her, er det med et ønske om både at anerkende medfaderskab, men også lave en bedre beskyttelse af kvinder, der er en del af surrogataftaler. Ekspertarbejdet skal være færdigt i efteråret, men med vores ja her i dag tilkendegiver vi, at vi giver medfædre anerkendelse, og at vi vil finde løsninger – løsninger for børnene, for fædrene og for kvinderne. Igen vil jeg sige tak til forslagsstillerne, og jeg vil gentage, at vi støtter forslaget.

Tak for det. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg er rigtig, rigtig glad for den løsningsorienterede tilgang. Jeg er rigtig glad for den tilgang, hvor ministeren meget klart siger, at en familie kan være mange ting og en familie bestemt ikke er begrænset til at være en mor og en far. Og det er jo det rigtig gode udgangspunkt. Så taler ministeren om surrogati, hvilket jo er én måde, som man kan sige at regnbuefamilier får børn på, altså hvis man er to mænd, der ønsker at få børn sammen. Der er bl.a. det altruistiske surrogati, altså et rugemoderskab, hvor der ikke er penge involveret. Her kan man ikke få insemination i det offentlige, man kan ikke få hjælp til det i det offentlige. Det vil vi gerne lave om på i Enhedslisten. Vil ministeren også gøre det? Og hvilke andre tiltag vil ministeren ellers tage end lige præcis det her med kommercielt surrogati?

Værsgo.

Jamen det, som forslaget her handler om, er anerkendelsen af to fædre, og det er det, vi med forslaget siger ja til. Så er der nogle ting, som ligger på sundhedsområdet, eksempelvis retten til fertilitetsbehandling, og det kommer jeg til at henvise til der, hvor det hører hjemme. Så det, som vi her i dag tager stilling til, er: Kan man være to fædre i Danmark fra et barns fødsel? Ja, det kan vi.

Fru Pernille Skipper.

Undskyld, men hvad er det for noget? Selvfølgelig kan man være to fædre, og jeg er så glad for, at vi anerkender det. Vi kommer også til at stemme for beslutningsforslaget. Så er der en hel masse steder, hvor det i praksis er rigtig, rigtig svært. Kommercielt surrogat-aftaler, som ministeren berører, er én ting. Det hører egentlig til ovre i Socialministeriet; nu er det lige ministeren, der har fået det. En anden ting er, at man ikke kan få hjælp til en insemination i det offentlige, hvis man har en altruistisk rugemor, i dag. Det er også et kæmpeproblem, at man ikke kan få lov til at få anerkendt det, hvis man er tre forældre – to fædre og en mor. Så er den ene medfar helt væk juridisk set. Har ministeren vitterlig kun forholdt sig til den ene konsekvens af at anerkende medfaderskab?

Tak, og værsgo.

Ja. Det, som vi tilkendegiver med vores ja her i dag, er, at vi ønsker anerkendelse af to fædre. Så er jeg helt med på, at der er en hel masse afledte ting. Det, som vi adresserer her, er: Hvilke surrogataftaler skal anerkendes? Det er derfor, vi igangsætter et ekspertarbejde, der skal pege på, hvad det er for surrogataftaler, vi kan anerkende. Så er der nogle andre ting, der ligger i sundhedslovgivningen, og der kommer jeg til at henvise til sundhedslovgivningen.

Der er ikke flere kommentarer, så vi begynder på ordførerrækken. Det er hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

På kun 2 dage lykkedes det at indsamle tilstrækkeligt med underskrifter til borgerforslaget om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Det siger noget om den skævhed, der er i lovgivningen, og som borgerforslaget ønsker at adressere. Familiebegrebet dækker i dag over mange forskellige konstellationer af familier, men ønsket om at stifte familie og at kunne være den familie, man ønsker, begrænses ved, at dele af lovgivningen fortsat tager udgangspunkt i en mere traditionel forståelse af familien som begreb. Der findes i dag mange måder at være familie på.

En juridisk anerkendelse af medfaderskab giver både barnet og medfaren en række rettigheder såvel som pligter. Den intention ønsker vi at støtte op om i Socialdemokratiet. Vi ønsker også at støtte hensigten om at ligestille forskellige familiekonstellationer, hvad enten det er en far og en mor, en mor og en medmor eller en far og en medfar. I dag er der højst to retlige forældre, når et barn kommer til verden, og den fødende kvinde vil altid være den ene af de to retlige forældre. Det betyder, at et mandligt par, som har brug for en surrogatmor, ikke begge to vil kunne anerkendes som fædre til barnet rent juridisk.

For Socialdemokratiet er det en let sag at stemme for ligestilling og anerkendelse af regnbuefamilier i alle konstellationer, men det er for os sværere at stemme for en fritstilling af rugemødre uden forudgående grundige analyser og etiske overvejelser. Vi ønsker ikke, at børn skal gøres til en handelsvare, og at udsatte kvinder havner i en endnu mere udsat position, hvor deres primære indtægtskilde er surrogati. Der knytter sig med andre ord en lang række etiske overvejelser til dette, som skal belyses grundigt. Derfor er jeg glad for ministerens tilkendegivelse af, at regeringen ønsker at nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på mulige modeller for surrogati, så medfædre anerkendes og forpligtes i forhold til barnet, uden at det kompromitterer beskyttelsen af kvinder.

Derudover giver det også god mening at se på lovgivning i forbindelse med de frivillige aftaler. Det kunne f.eks. være en aftale mellem tætte bekendte eller familiemedlemmer. Med afsæt i det støtter Socialdemokratiet op om de gode intentioner i forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Fru Pernille Skipper har lige en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg er enig i meget af det ordføreren siger, både at det er vanvittig vigtigt at anerkende forskellige familiekonstellationer, at tingene udvikler sig, og at en familie er en familie, også selv om det ikke bare er en mor og en far. Det er rigtig vigtigt at få sagt, også fra Folketingets talerstol. Jeg er også meget enig i, at der er nogle dilemmaer omkring surrogati, som jeg rigtig gerne vil være med til at diskutere, men der er altså også nogle andre problemer, som regnbuefamilier møder. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at få insemination, hvis man har en surrogatmor og der altså ikke er penge imellem, og muligheden for at få anerkendt tre juridiske forældre. Vil ordføreren ikke anerkende, at selv om der også dér er dilemmaer, kunne man måske godt gå i gang med at diskutere nogle ting i stedet for bare at lukke ned og kun åbne for en diskussion af den her ene afledte problemstilling?

Værsgo.

Der er da sikkert mange ting, man kan diskutere i forbindelse med det her, men nu er det jo det her borgerforslag, vi behandler, så det er det, jeg prøver at forholde mig til. Og det handler jo primært om det, som jeg lige har snakket om, og som jeg også forstod at ordføreren var enig i.

Fru Pernille Skipper.

Undskyld, hr. Lars Aslan Rasmussen, men det er simpelt hen ikke rigtigt. Det her borgerforslag handler om at anerkende medfædre, intet andet end det. Så er der nogle afledte problemstillinger af det. En af dem er surrogati, en anden er hjælp til insemination i det offentlige, en tredje er de familier, hvor der er tre forældre. Der er mange afledte problemstillinger, så svar mig lige på, hvorfor regeringen vælger kun den ene vej og åbner op for at tage en diskussion dér – og det synes jeg er fint at man gør – men lukker alle andre døre. Anerkender I ikke, at de andre, som stifter familie på en anden måde, også er rigtige familier?

Tak, og værsgo.

Jeg synes egentlig, at jeg svarer på det, som ordføreren spørger mig om. Jeg anerkender, at der findes forskellige familieformer – helt klart. Jeg forholder mig bare til det her borgerforslag, og jeg synes egentlig, at jeg prøvede at svare på det om lovgivningen, og jeg sagde også det med ekspertgruppen, som skal kigge på de forskellige facetter, der er i lovgivningen.

Tak for det. Der er ikke flere, som vil spørge. Så er det fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Over 65.000 stemmer på bare et par dage – det er godt gået! Og der skal også lyde en stor tak til Søren og Søren, som jo er dem, der er bag det her borgerforslag, som vi behandler i salen i dag. Det er nemlig et vigtigt forslag for hele den debat, der har kørt, om ligestilling, når vi taler familier og vi taler lgbt+-familiers rettigheder til familieliv. Det er også en debat, som berører mig dybt, og som jeg også har engageret mig meget i, og derfor kender jeg også historikken. Jeg kender diskussionen om, hvorfor man dengang tilbage i 2013, da man jo anerkendte medmødre i lovgivningen, ikke tog medfædre med i samme ombæring.

For som vi har hørt gentagne gange det seneste år, rummer den her debat nemlig en række etiske spørgsmål og dilemmaer, når vi taler ligestilling, familiedannelse og børns rettigheder; det er spørgsmål, som vi i fællesskab herinde, os partier, sammen med organisationer og sammen med fædre og med repræsentanter for børnene er nødt til at have en debat om og ikke mindst finde en løsning på. Og hvor er det dog egentlig godt, at vi her i 2022 endelig kan tage den her debat med et fordomsfrit sind. For hellere at vi får kigget på lovgivningen, og derved beskytter de børn, der vokser op med to fædre, end at området er fuldstændig ureguleret, og de etiske udfordringer, der jo så netop kan være forbundet med rugemødre, flyver under radaren.

Derfor er det også på tide, at vi får nedsat en arbejdsgruppe, som ministeren også nævner, hvor vi får samlet alle de relevante fagpersoner lige fra Børns Vilkår til LGBT+ Danmark, så de kan komme med nogle anbefalinger og nogle retningslinjer om kommerciel surrogati, som vi kan arbejde videre med herinde i Folketinget.

For det viser os jo med al tydelighed, at vi står med nogle fædre, som føler sig dybt, dybt forbigået af lovgivningen, og som samtidig også viser os herinde huller i osten, når vi taler ligestilling. Og det kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørig. Derfor anerkender vi i Venstre også de udfordringer, som homoseksuelle mandlige par oplever, når barnet kommer til verden og de juridiske forhold skal på plads. For sandheden er jo i dag, at vi har en børnelov, som giver to kvindelige forældre rettigheder til at blive mor og medmor, mens der for to mandlige forældre ikke er den samme mulighed. Og det siger sig selv, at det ikke giver nogen mening. Man er simpelt hen ikke en ringere forælder, fordi man er to fædre, end hvis man er to mødre eller en mor og far-konstruktion.

Venstre stemte jo tilbage i 2013 som det eneste borgerlige parti sammen med Liberal Alliance for at give kvinder mulighed for at blive registreret som medmor. Det er vi stolte af, for i Venstre er det nemlig en mærkesag at sikre ligestilling og lige rettigheder for alle uanset køn eller seksualitet. Vi vil have plads til forskellige familiekonstellationer, hvor mænd og kvinder på lige fod kan danne en familie. Derfor er det også helt ligegyldigt, om vi snakker kvindekrisecentre, Familieretshuset eller, som vi taler om i dag, juridisk forældreskab, for når vi snakker ligestilling, skal mænd og kvinder have de samme rettigheder. Og man skal lige huske, at det ikke kun gælder, når det er let at have den holdning.

Derfor siger jeg også til de hovedsagelig røde partier og ministre – ikke ministeren, som sidder her i dag, men andre ministre – der netop kun vil tale reel ligestilling i de politiske sager, hvor det er godt, og hvor det er let: Drop nu det hykleri, og husk det – for jeg kommer til at huske de ting, der bliver sagt i salen i dag, næste gang vi taler kvinder og mænds rettigheder.

Vi kommer ikke uden om, at biologi spiller en rolle, når vi taler børn af to fædre. Diskussionen om rugemødre er etisk svær, og der er en balancegang mellem at beskytte de kvinder, der bærer barnet, og samtidig også sikre det barn og de to forældre, der står på den anden side. Derfor er vi også nødt til at åbne for debatten om kommerciel surrogati og selv stille de kritiske spørgsmål om, hvor langt vi skal skubbe den grænse rent etisk. Ligestilling og børns tarv kan og skal kunne gå hånd i hånd.

Men det kræver, vi sætter os sammen, os partier, med organisationer, med fædre, med repræsentanter for børnene og tager den debat. For i Danmark skal det være trygt og sikkert at skabe familie, uanset hvem man er.

Derfor bakker Venstre selvfølgelig helhjertet op om det her borgerforslag, og jeg skal også hilse fra Liberal Alliance, som desværre ikke kan være til stede her i dag, og sige, at de selvfølgelig også bakker op om borgerforslaget, og de bakker også op om, at vi nedsætter en arbejdsgruppe, som skal kigge på regulering af kommerciel surrogati. Tak for ordet.

Tak. Man skal nok nøjes med at sige, at man dækker et andet parti, og måske ikke komme ind på argumenterne. Det er noteret, at Liberal Alliance er dækket af Venstre.

Fru Pernille Skipper, værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Venstres ordfører gør ligesom Socialdemokratiets ordfører og ligestillingsministeren og anerkender vigtigheden af at anerkende medfædre. Jeg er enig. Og de vil gerne se på, hvad man kan gøre for kommercielle surrogataftaler. Jeg er bekymret for, at der har spredt sig en stemning af, at det kun er den måde, to fædre får børn på, altså via kommerciel surrogati – og det er jo ikke rigtigt. Derfor bliver jeg også nødt til at spørge Venstres ordfører om nogle af de andre barrierer, der er for to fædre, uanset om de er to fædre sammen med en mor, eller om de er to fædre med en søster eller en veninde, der gerne vil føde et barn for dem og være rugemor uden penge, og de ikke kan få hjælp i det offentlige. Vil Venstre også være åbne over for – trods dilemmaer, og det er der jo i det hele – at se på det?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. At jeg ikke nævnte det i min tale, er sådan set ikke, fordi jeg ikke har haft en holdning til det og taget stilling til det. Vi havde jo diskussionen i forbindelse med, jeg tror, det var et lovforslag sidste år under socialministeren, hvor jeg også fik det spørgsmål og gav en positiv tilkendegivelse. Det synes jeg egentlig også er noget, vi skal kigge på. Derudover er det jo egentlig også, som både Socialdemokraternes ordfører og ministeren har sagt, noget, der ligger ovre hos sundhedsministeren. Men jeg er så Venstres fertilitetsordfører, og derfor har jeg positivt tilkendegivet, at det også er noget, vi gerne vil kigge på. Ligesom argumentet her er det i virkeligheden også, fordi når det alligevel foregår og så bare foregår alle mulige andre steder ureguleret, så er det jo i virkeligheden bedre, at vi åbner øjnene og får kigget på, hvordan vi så får reguleret det bedst muligt.

Fru Pernille Skipper.

Det er jo også sådan lidt – altså, det er jo familielovgivning, når man taler surrogataftaler. Det ligger egentlig ovre i Socialministeriet, men nu ligger det hos ligestillingsministeren. Så kan det godt være, at der er noget andet, der ligger ovre hos sundhedsministeren. Ligestillingsministeren har jo ikke noget ressort. Altså, så ja, det handler om mange forskellige lovgivninger, når man skal lave en regnbuefamilie. Jeg er glad for, at Venstre gerne vil se på det her med insemination i det offentlige. Vil Venstre også – trods dilemmaerne – være med til at se på, hvad vi gør for de familier, som jo eksisterer, hvor børn har tre forældre, men vokser op uden retten til den ene?

Værsgo.

Det var jo den diskussion, vi havde i forbindelse med den forespørgselsdebat, som Enhedslisten rejste. Der sagde jeg netop på Venstres vegne, at hvad angår det her med fire eller flere juridiske forældre, er vi ikke interesserede i at gå ind i den debat. For os er det sådan set vigtigt, at vi først og fremmest får sikret det her og får sikret, at vi får skrevet medfædre ind i lovgivningen, og at man sikrer, at man derved også har to juridiske forældre. Men i forhold til barnets tarv var det jo i virkeligheden det, bl.a. Børns Vilkår også var ude og italesætte, altså at man godt kan være bekymret for, at det her ikke kun er regnbuefamilier, men alle familier, og det vil sige, at der kan være rigtig mange børn, som potentielt står med fire forskellige forældre. Og igen, som jeg også sagde under forespørgselsdebatten, ligger der bare en helt anden problematik og debat for mig at se, for vi har haft de her diskussioner om Familieretshuset rigtig, rigtig mange gange.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål eller kommentarer. Og så går vi videre til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF er vi også enige i, at medfædre selvfølgelig skal ligestilles med alle andre forældre, og at man selvfølgelig skal kunne være registreret som medfar, når det er det, man er, og ikke som alt muligt andet i de systemer, man møder i det daglige. Så derfor vil jeg også indledningsvis sige, at vi bakker op om det her borgerforslag. Jeg vil også rose forslagsstillerne, der om nogen skrev historie, da de på kun 2 dage rundede de 50.000 støtter. Og det stoppede jo ikke der – det blev ved med at vælte ind med støtter til det her forslag. Det er virkelig imponerende, og det er virkelig vigtigt.

Jeg synes også, det meget tydeligt viser, at der er en klar uretfærdighed her, som danskerne tydeligt kan se. For som loven er i dag, kan en mand og en kvinde dele et forældreskab, og det samme kan en kvinde og en kvinde, men når to mænd får et barn, gælder der andre regler, og man vil aldrig som medfar kunne blive registreret som det, men kun som mor – og også på meget længere sigt end i de andre familieformer.

Det rørte mig virkelig, da jeg læste Sørens historie og baggrunden for det her borgerforslag. Det er en historie, der blev begyndelsen på, at vi nu står her og diskuterer sagen. Søren og hans mand blev forældre til en lille datter, som kun Sørens mand har de juridiske rettigheder til, og barnet har også kun ret til den ene far. For kvinden, der bar Sørens datter, er automatisk registreret som mor, og datteren kan kun have to juridiske forældre, og Søren kan først stedbarnsadoptere efter 2½ år.

I SF så vi gerne, at vi fik ændret den juridiske stilling, så medfædre kan registreres som medfædre i forbindelse med fødslen og ikke efter 2½ år, hvis der altså som i Sørens families tilfælde er tale om en altruistisk surrogataftale, altså når en kvinde, f.eks. en veninde eller et familiemedlem, gratis bærer barnet for fædrene. Det synes jeg giver god mening, både for børnene og for forældrene.

Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi i den her diskussion – selv om der er mange etiske dilemmaer og det kan være svært at tale om – også taler om de børn, der kommer hertil ved kommerciel surrogati, for de findes i Danmark. Og vi bliver nødt til at finde ud af, hvorvidt og hvordan vi kan anerkende forældreskab til de børn, selv om det er en svær diskussion. Op mod 200 børn kommer hvert år til Danmark som følge af en kommerciel surrogataftale. De fødes i USA, Georgien, Colombia og ja, Ukraine. Og det er altså lande, hvor vi i Danmark slet ikke kan være sikre på børnenes eller de fødende kvinders rettigheder.

Selv om vi selvfølgelig skal anerkende mangfoldige familieformer, skal vi samtidig sikre, at vi passer på de kvinder, der bærer og føder børnene, og at vi ikke mindst passer på børnene. Men vi kan jo heller ikke blive ved, som det er nu, hvor børnene kommer hertil alligevel, uanset at det ikke er lovligt i dag. Og vi mangler helt vildt meget viden på det her område for at finde ud af: Hvad kan vi egentlig gøre? Så derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen vil nedsætte den her ekspertgruppe, der kan undersøge, hvordan vi kan håndtere kommerciel surrogati i Danmark, og hvordan vi også sikrer de fødende kvinders rettigheder.

Jeg er meget spændt på at se, hvad det arbejde munder ud i, og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan åbne op for den her diskussion, også selv om den er svær, og også selv om der er rigtig, rigtig mange etiske dilemmaer, og jeg er heller ikke sikker på, hvad den endelige løsning kommer til at være. Det er godt at få nogle eksperter til at komme med et bud.

Samtidig mener jeg altså også, at det offentlige skal klædes meget bedre på i forhold til mødet med altruistisk surrogati her i Danmark. Det er jo en lovlig praksis i Danmark i dag, men som det er lige nu, kan sundhedspersonalet ikke vejlede forældrene og de fødende ordentligt i processen, og det synes jeg er stærkt bekymrende, og det kan også være det, der gør, at man så ender med at bruge kommerciel surrogati i stedet for den altruistiske, fordi det kan virke mere struktureret og med klarere aftaler. Så det synes jeg er enormt vigtigt at vi også kigger ind i.

Så synes jeg også – som Enhedslistens ordfører også har stillet spørgsmål til en del gange – at den her diskussion hænger lidt sammen med den diskussion, vi havde for nogle uger siden om flere juridiske forældre og en undersøgelse af det, som jo desværre blev hældt ned ad brættet af et flertal i Folketinget, altså at vi kan få undersøgt, hvordan vi kan få lavet ordninger for de familier, der også findes i Danmark i dag. På samme måde som de her børn af kommercielle surrogataftaler findes, findes der også masser af familier i Danmark i dag, hvor der er flere forældre om et barn end to. Og vi vil gerne have lavet en undersøgelse om, hvordan vi sikrer de børn og de forældre og de familieformer, men det var der desværre ikke et flertal for. Så det må vi jo kæmpe videre for at vi får en undersøgelse af.

Vi er glade for, at vi kan stemme for det her forslag, og at det også ser ud til, at det går igennem i dag, og at vi så kan få undersøgt området og få noget mere viden og finde en løsning for de forældreskaber, der er knyttet op på kommerciel surrogati. Vi glæder os til udvalgsarbejdet og støtter forslaget.

Tak for det. Fru Pernille Skipper, værsgo.

Tak. Til SF's ordfører vil jeg sige, at jeg ved jo godt, at SF langt hen ad vejen er enig med os i, at der er rigtig mange steder, hvor det er svært at skabe sig en regnbuefamilie, og at man ikke får den hjælp, man gerne vil have. Der er i øvrigt også mange steder, hvor vi kan hjælpe heteroseksuelle par, som er barnløse, meget bedre, for det drejer det sig jo også om, når man taler om surrogati. Så det vil jeg ikke spørge SF til; der ved jeg, at vi har en makker, og det er jeg glad for.

Jeg vil dog spørge SF om, om vi ikke bør få noget mere viden også om den kommercielle surrogati, altså om, hvor mange børn der egentlig kommer. SF's ordfører siger jo, at der kommer 200 børn til Danmark om året. Det er et estimat, vi har fra en forening, som jeg har stor respekt for, og jeg tror såmænd nok, de kan have ret. Men vi ved det ikke. Og vi ved slet ikke, hvor børnene kommer fra. Altså, vi ved ikke, om de kommer fra USA eller fra Ukraine – desværre, må man nok sige, for der er ikke så mange, der kommer derfra nu – men vi mangler jo utrolig meget viden om det. Så vil SF ikke være med til, at vi også forsøger at få ministeren til at undersøge andre facetter af det end bare modeller?

Værsgo.

Jo, jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi også får undersøgt, hvor mange børn der kommer hertil. Og ordføreren har jo i øvrigt helt ret i, at det her ikke kun er et lgbt+-spørgsmål. Langt de fleste børn kommer efter sigende hertil, ved at det er et heteroseksuelt par, der har benyttet en kommerciel surrogataftale. Det ændrer jo ikke rigtig på, at vi skal have kigget på problemstillingen, men det er da værd at nævne.

Jeg er godt klar over, at det her er et estimat, men om det er 100, 200 eller 300 børn, bliver vi nødt til at finde nogle løsninger, uanset hvad. Jeg synes, det absolut er værd at undersøge, hvor mange børn, der kommer hertil, men jeg synes også, det er vigtigt, at vi ikke sylter det alt for længe og bruger rigtig mange år på meget, meget lange undersøgelser osv., for det er altså børn, der kommer hertil hvert år, og jeg tror også, antallet kommer til at være stigende.

Så lige en sidste ting, i forhold til hvor børnene kommer fra: Det er helt rigtigt, som ordføreren siger, at det ved vi heller ikke. Det ser ud til, at det godt kan være en del fra USA og så – ja, en del tidligere fra Ukraine. Det vil det nok ikke være fremadrettet, men så vil det jo nok være nogle andre østlande. Og man kan bare se, at der er meget stor forskel på, hvad det er for nogle rettigheder, man har, og hvad det er for nogle kvinder, der bruges, alt efter hvilke lande der er tale om.

Fru Pernille Skipper.

Mange tak for det dejlig nuancerede svar. Og det er netop også der, jeg gerne vil hen, nemlig til det her med, at det måske i virkeligheden ikke er så vigtigt, hvor mange børn der er tale om, fordi børn uden ret til deres forældre er i en fuldstændig umulig situation, hvor vi ikke bare kan lade stå til.

Det, der vel et eller andet sted er problemet, er, at hvis man åbner for det her og siger, at løsningen er, at vi anerkender nogle kommercielle surrogataftaler fra det, man kan kalde ordnede forhold, så vil der jo være rigtig mange lande, som vi ikke ville anerkende aftaler fra, fordi der er tale om kvinder i meget, meget hårde økonomiske situationer, som indgår aftaler – hovedsagelig, i hvert fald – fordi der er penge i det. Løser det her hele problemet?

Værsgo.

Jeg ved ikke, hvad den endelige løsning kommer til at være; det er det, vi skal have ekspertgruppen til at kigge på. Og hvis det ender med at være en model, hvor der er nogle lande, der bliver accepteret – ja, så er det enormt vigtigt, at vi har et øje på, hvor stor en del af de her børn det så er, vi løser problemet for. For vi har jo ikke færdiggjort opgaven, hvis ikke det er dem alle sammen eller i hvert fald langt de fleste. For jeg er helt enig med fru Pernille Skipper i, at vi tit har de her diskussioner om, hvor mange det drejer sig om i det hele taget, både når det handler om forældreskab, men også når det handler om ret til juridisk kønsskifte og transkønnede børn. Altså, uanset hvor få det handler om, så er der altså nogle, der kommer i klemme i systemet. Og det kan vi ikke have.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Først og fremmest skal der herfra lyde en kæmpe tak og et stort tillykke til forslagsstillerne med den overvældende opbakning, som det her borgerforslag er blevet modtaget med, og som jo gør, at vi i dag diskuterer det her i Folketingssalen. Helt konkret mangler der en anerkendelse af det såkaldte medforældreskab. Medforældreskab vil sige, at et homoseksuelt par kan blive forældre til samme barn, selv om det er kun er den ene, der er barnets biologiske mor eller far. I lyset af at et lesbisk par allerede kan opnå medmoderskab, er det jo lidt underligt, at fædre ikke nyder samme ret. Så hvorfor ikke udvide begrebet medmoderskab til medforældreskab, så vi også får mændene med?

Jeg har selv forfulgt den her sag, siden jeg blev valgt ind i Folketinget og blev ligestillingsordfører, for det måtte da være en forglemmelse, at medfædre ikke anerkendes på lige fod med medmødre. Men det argument, som jeg altid blev mødt med, var, at kvinders og mænds anatomi er forskellig. Det anerkender jeg. Selvfølgelig er mænds og kvinders anatomi forskellig, men hvad så? Hvorfor skulle det betyde nogen som helst forskel på den følelsesmæssige eller juridiske aktie, som medfaderen har i sit barn? Fuldstændig ligesom kvinder er i stand til at elske og drage omsorg for et barn, som ikke biologisk set er deres eget, er mænd det da også.

Jeg har mødtes med flere mænd, hvis højeste ønske bare er at blive far til deres eget barn, og jeg tænker, at det da er det mindste, vi kan gøre. I Radikale Venstre bakker vi derfor varmt op om borgerforslaget, og i Radikale Venstre er vi klar til at anerkende både medfædre, der har fået barn via altruistisk rugemoderskab, men også dem, der har fået et barn ved hjælp af surrogatmor i udlandet. Og det er altså langt de fleste af de her børn, der kommer til verden på den måde.

Men jeg noterer mig også, at andre partier i Folketinget har et behov for at få nedsat en ekspertgruppe, der i dybden belyser de barrierer og dilemmaer, der måtte være i forhold til forældre, som gør brug af surrogatmor i udlandet. Det behov vil vi i Radikale Venstre gerne imødekomme, og derfor kan vi også godt bakke op om den ekspertgruppe, selv om vi selvfølgelig gerne havde taget den diskussion allerede i dag, nu vi har taget hul på den, også selv om den er svær. Så til sidst vil jeg bare gentage, at der er en varm opbakning fra Radikale Venstre til det her borgerforslag. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Jeg kan ikke se fru Pernille Skipper, så vi går videre til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Nå, der kommer fru Pernille Skipper. Skal vi lige lade nåde gå for ret? Nej. Man skal altså være i Folketingssalen for at få ordet. Værsgo til fru Birgitte Bergman.

Tak, formand. Kære Søren og Søren. Tillykke med borgerforslaget. Godt kæmpet, man kan fornemme den ihærdighed, I har arbejdet med, og det anerkender jeg i dag, for i dag behandler vi netop jeres borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier.

Formålet med borgerforslaget er at give en medfader grundlæggende rettigheder. I dag kan forældreskabet deles mellem en mand og en kvinde eller mellem to kvinder, men ikke mellem to mænd. To mænd kan kun blive registreret som forældre, hvis der er tale om en fælles adoption. I dag kan der gå op til 2½ år, før medfaderen kan søge om at stedbarnsadoptere sit barn, og i den periode står han uden ret til barnet i tilfælde af skilsmisse, eller hvis den registrerede far skulle blive alvorligt syg eller afgå ved døden, gud forbyde det, ligesom han er afskåret fra de daglige praktiske ting, der hører en familie til, som at tage sit barn til læge eller til skole-hjem-samtaler.

Borgerforslaget har til hensigt at ligestille familier med to fædre med både heteroseksuelle familier og forældreskab bestående af to kvinder. I Det Konservative Folkeparti ser vi positivt på forslaget. Det har vi også sagt offentligt, for der er åbenlyst et problem med den gældende lovgivning. Det problem vil vi gerne være med til at løse. Vi er i Det Konservative Folkeparti enige i beslutningsforslagets intention om at anerkende medfaderskab og dermed give både barnet og medfaderen en række rettigheder og pligter.

Når det er sagt, er vi i den konservative folketingsgruppe også opmærksomme på, at borgerforslaget automatisk medfører en række juridiske og etiske spørgsmål, og det er spørgsmål, som vi skal drøfte nærmere, når området er blevet bedre belyst. Derfor ser vi også positivt på, at regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, en ekspertgruppe, som skal overveje de etiske dilemmaer og udfordringer, som følger af den potentielle ændring af den nuværende lovgivning. Jeg håber i den forbindelse, at regeringen vil arbejde for, at vi lander en bred beretning, og at alle partier får indflydelse på ekspertgruppens sammensætning. Vi mener også, at ekspertgruppen skal nedsættes i sommeren 2022 med henblik på en afrapportering senest ved udgangen af 2022. Vi støtter forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Beslutningsforslaget handler om at give to mænd mulighed for at være far og medfar og få juridiske rettigheder som to forældre. Det kan godt være, at jeg er meget gammeldags, men jeg kan ikke se bort fra, at et barn kræver en mor og en far på den ene eller på den anden måde. Det kræver stadig et æg fra en kvinde og en sædcelle fra en mand, så når barnet fødes, vil det altså have en biologisk far og en biologisk mor. Jeg tror ikke, at der findes børn, som ikke på et tidspunkt i deres liv vil søge efter deres biologiske ophav, hvis det ikke er dem, der har opfostret dem. Med den her type lovgivning handler vi med børn. Vi gør dem til genstande, som vi lovgiver rundtomkring. Vi diskuterer, hvem vi skal give rettigheder over barnet, hvem der ejer barnet. Er det virkelig i barnets tarv?

Jeg ved, at der er mange former for familier. Jeg ved også, at lesbiske og homoseksuelle par præcis som heteroseksuelle har ønsker om børn og vil kunne elske et barn lige så højt. Men der er stadig kun ét sæt biologiske forældre. Og jeg bliver endnu mere bekymret, når jeg i debatten så også hører, at man begynder at tale om, at der kan være tre, der kan være fire, der kan måske være flere. Det kan for mig at se aldrig være i barnets tarv. Det giver ikke nogen mening. Derfor giver det heller ikke nogen mening for os i Dansk Folkeparti med lovgivning, som giver medmor juridiske rettigheder som forælder. For selvfølgelig vil der være en ligestillingsparallel, hvis det skulle være sådan – det ved jeg godt at det er i dag, men det var vi jo også imod, dengang det blev vedtaget. Så allerede der går man ud ad en tangent, som ikke giver mening. Derfor giver det her beslutningsforslag om at kunne være juridisk medfar selvfølgelig heller ikke mening. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak for det. Så går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Ofte kan nogle i den offentlige debat spørge, hvad forskellen er på DF og NB, og her vil jeg sige, at der er en forskel, og at vi kommer til at støtte det her. Da man lavede lovgivningen i 2014, sad NB ikke i Folketinget, og det gør vi nu, og vi synes, at man skulle have taget medfædrene med i ligestillingens navn, og derfor er det her et godt borgerforslag, og vi glæder os til, at der kommer et lovforslag til det, og det vil vi også støtte. Vi vil også håbe, at det bliver afgrænset til at være omkring den her problemstilling, fordi vi synes, at den er vigtig, og at det er vigtigt at få det stemt igennem, så det giver de rettigheder.

Så er der en debat omkring at udvide til, at et barn kan have tre forældre, fire forældre, fem forældre, og der er altså også nogle skillelinjer, hvor vi i Nye Borgerlige siger, at det er vi ikke sikre på at vi mener er den rigtige vej at gå. Vi mener, det er sundt, at et barn har et pejlemærke, med hensyn til hvem der er ens forældre. Men der skal absolut være ligestilling på det her område, og derfor kommer vi til at støtte det her. Vi synes, det er godt, at der kommer ligestilling på området.

Tak for det. Så er det fru Pernille Skipper.

Vi skal anerkende medfædre. Dine forældres køn afgør ikke deres forældreevne, din dna afgør ikke, om I er en hel og en fuldstændig familie. Der findes mange forskellige familieformer, og de skal anerkendes som så, og i Enhedslistens optik betyder det ikke bare, at man taler pænt om alternative familieformer, men også, at vi indretter vores samfund, så de kan være her på deres egne præmisser og deres egne måder, og at man kan være en fuldstændig familie. Vi stemmer selvfølgelig for forslaget.

Vi mener i den her debat om medfaderskab også, at der er nogle ting, som man kan gøre med det samme ved at anerkende medfædre inden for gældende lovgivning, og at der er en masse steder, hvor der er barrierer for at få skabt en familie for medfædre. Kommerciel surrogati er en af diskussionerne, og den synes vi er svær, og det vender jeg lige tilbage til. Men der er andre steder, hvor jeg har det markant nemmere, og hvor jeg synes det er ærgerligt at vi ikke gør mere, f.eks. at det ikke er tilladt at lave dobbeltdonation i forbindelse med altruistisk surrogati i Danmark, at man ikke kan få gratis insemination i det offentlige, hvis der er tale om en ikkekommerciel rugemor, altså altruistisk surrogati, og at en række ordførere kan stå heroppe og sige, at vi så må få lovgivningen til at passe, og at det vigtigste jo er, at de her børn er her, og at de så skal anerkendes – men for få dage siden var der ingenting, ingen åbenhed over for en diskussion omkring det at anerkende de børn, som har tre forældre, og som møder masser af barrierer og kun har ret til to af dem. Den ene af dem bliver ikke anerkendt ordentligt.

Der er også sagsbehandlingen omkring stedbørnsadoption, og som reglerne er, burde man kunne få stedbarnsadoption inden for de første 3 måneder, hvis der er tale om et ikkekommercielt rugemoderskab. Alligevel er der, hører jeg, mange, der ikke får det, og det skal vi også have gjort noget ved, og alle de ting vil jeg forsøge at forfølge i forbindelse med behandlingen af det her forslag, så vi også får taget fat omkring de barrierer.

Så er der det omkring den kommercielle surrogati, og jeg skal være den første til at sige ærligt, at jeg har rigtig mange etiske kvababbelser over det. Flere ordførere har også sagt sådan lidt en passant, at der er nogle etiske overvejelser, og jeg vil tillade mig at sætte lidt ord på, hvad det er for nogle. Der er problemerne med udnyttelsen af kvinder, især i verdens fattigste lande. Vi har set deciderede babyfabrikker, kvinder, som helt tydeligvis er der, fordi det er deres måde at overleve på eller deres måde at brødføde deres andre børn på, og det er jo et kæmpestort problem. Jeg påstår ikke, at der er nogen, der ønsker det, og man kan tværtimod spørge, om man ikke kunne komme det problem til livs ved at få det til at ske under ordnede forhold. Det samme gælder overvejelsen om, hvad man skal gøre ved fødselsskader, psykiske men hos kvinden efter en fødsel, hvis enten det intenderede forældrepar eller kvinden fortryder.

Der er rigtig mange etiske overvejelser i det, og jeg siger ikke, at man ikke kan lande dem, men jeg siger også, at vi herinde er forpligtede til at tage dem. Jeg mener i hvert fald ikke bare, at vi kan sige, at det er noget, der foregår i udlandet. Så derfor vil jeg også skynde mig at sige, at selv om kommerciel surrogati er noget, som jeg har en rigtig stor modstand mod, fordi jeg ikke mener, at det at bære et barn er det samme som at gå på arbejde, synes jeg dog også, at det, hvis vi skal gå den vej, er rigtig vigtigt, at vi laver en dansk ordning, og at vi så står ved det og så gør det herhjemme. Så sikrer vi, at det sker på en måde, hvor vi kan stå inde for de forhold, som den fødende bydes, og de forhold, som de intenderede forældre bydes, og ikke mindst, at det ikke er de intenderede forældres pengepung, der afgør, om det sker under ordnede forhold. For dem af os, der har kigget bare 2 sekunder på det, ved også godt, at det koster så mange penge at få et barn med en rugemor i USA – i hvert fald de steder, hvor man måske kunne kalde det ordnede forhold – som de færreste herhjemme egentlig har penge til. Men det skal ikke være det, der afgør det. Så derfor vil jeg, hvis man skal gå den vej, gøre mig til fortaler for, at vi gør det under ordnede danske forhold, og at vi også tager et ansvar for de beslutninger, som vi tager som samfund.

Så det, som jeg skal skynde mig at sige, er, at Enhedslisten støtter forslaget om medfaderskab. Vi mener, at der er rigtig mange ting, vi kan gøre for at gøre livet nemmere for medfædrene, og det skal vi gøre, og så vil vi kaste os ind i et forsøg på at gøre debatten om kommerciel surrogati så åben og ærlig som muligt og sikre de bedst mulige forhold, hvis det skal ske.

Tak. Der er en bemærkning fra fru Samira Nawa.

Mange tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det, når nu Enhedslisten tilkendegiver, at man gerne vil stemme for det her borgerforslag, så alene drejer sig om en anerkendelse af de medfædre, der har fået et barn via et altruistisk rugemoderskab, eller om den anerkendelse, som Enhedslisten giver ved at støtte det her borgerforslag, også gælder for de medfædre, der har fået et barn via kommerciel surrogati, altså f.eks. fået et barn i udlandet.

Værsgo.

Den gældende lovgivning er jo i dag, at man hverken kan anerkende et moderskab eller et medfaderskab fra kommerciel surrogati. Så inden for de rammer, der er i dag, ville vi anerkende medfaderskabet. Som jeg så også siger, er jeg fuldstændig klar over, at der findes børn, der er kommet hertil med kommerciel surrogati, og jeg mener heller ikke, at vi bare kan lade, som om de ikke er her, og der er et hul i lovgivningen i forhold til deres rettigheder, når de har en forælder, som er deres forælder, men som de på papiret ikke har ret til. Det gælder både børn, som er kommet til verden via en kommerciel surrogataftale, og det gælder børn, som har tre forældre.

Derfor mener jeg jo, at man må gå i gang med at kigge på, hvordan man kan sikre, at det ikke er børnene, der straffes. For selv om jeg egentlig er modstander af, at vi lovliggør kommerciel surrogati, så mener jeg ikke, at vi skal straffe børnene, men så vi må finde en anden konstruktion, hvor børnene bevarer rettighederne til deres forældre, også uden at man lovliggør kommerciel surrogati. Der kan jeg så også godt høre at vi er på vej hen, og vi vil, som jeg siger i min ordførertale, kaste os ind i den diskussion om at sørge for, at det, hvis det skal ske i Danmark, skal ske på ordnede vilkår.

Samira Nawa, værsgo.

Tak for svaret. For mig at se kommer vi desværre til at straffe de mange børn, der er her, og som har en far og en medfar. Men børnene har jo ikke selv bedt om, hvordan de nu gerne ville komme til verden, men de er jo så kommet til verden via kommerciel surrogati, f.eks. i USA, og det ærgrer mig og Radikale Venstre, at vi, når vi stemmer for det her borgerforslag, ikke også kan tage dem med.

Men vi er jo sådan set med på, at der er flere partier her i Folketinget, der efterlyser den her ekspertgruppe. Bakker Enhedslisten også op om, at vi skal have den ekspertgruppe, i samme åndedrag, som vi anerkender altruistiske medfædre?

Ordføreren, værsgo.

Som jeg forsøgte at sige – måske lidt for nuanceret, men trods alt alligevel – er Enhedslisten modstandere af kommerciel surrogati. Vi mener ikke, at det er en vej frem, men vi anerkender fuldt ud, at de børn findes, og at de skal have ret til deres forældre, fordi det er deres forældre. Det er den ene ting.

Den anden ting er, hvad vi så gør i forhold til at skabe nogle ordnede forhold for fremtiden omkring kommerciel surrogati. Altså, jeg mener, at man skal holde op med at straffe børnene, helt enig. Vi vil ikke selv som parti foreslå, at vi lovliggør kommerciel surrogati, men vi kan også godt høre, hvor stemningen er, og derfor har vi tænkt os at kaste os ind i kampen for, at det bliver en national ordning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)