Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 39:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en ny strategi for vedvarende energi, således at elpriserne fremadrettet bliver billigere, danskerne får flere penge til rådighed til sig selv, forsyningssikkerheden styrkes og den grønne omstilling accelereres.

Af Katarina Ammitzbøll (KF) m.fl.

(Fremsættelse 17.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, vi skal sige velkommen til, er klima-, energi- og forsyningsministeren fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at kvittere for beslutningsforslaget. Regeringen ser på den aktuelle europæiske energikrise med stor alvor. Vi følger nøje udviklingen i energipriserne, og vi har handlet på det. Målet er klart: Vi skal lige nu og her tage hånd om dem, der er hårdest ramt. Regeringen har derfor foreslået en skattefri varmecheck til de danskere med opvarmningsformer, der er hårdest ramt af høje energipriser, og som ikke har store indtægter. Vi skal samtidig sikre, at Danmark står godt rustet mod energikriser i fremtiden.

Jeg vil gerne understrege, at den grønne omstilling er en væsentlig del af løsningen i forhold til de stigende energipriser. De stigende priser må derfor ikke bremse den grønne omstilling, men viser tværtimod behovet for at accelerere den grønne omstilling i hele Europa. Fjernvarmeselskaberne er f.eks. langt i den grønne omstilling, og mange af selskaberne har flere varmekilder. Det skærmer mod de høje energipriser, og vi skal videre ad den vej.

Vi vil i Danmark reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, og vi vil være klimaneutrale senest i 2050. Det er ambitiøse mål, som heldigvis har en meget bred opbakning i Folketinget. Regeringen har et stærkt fokus på, at der bliver produceret tilstrækkelige mængder af grøn strøm, så vi kan håndtere klimaudfordringen med grøn strøm i stikkontakterne.

For at nå klimamålene er det nødvendigt med en ambitiøs udbygning af vedvarende energi. Regeringen og Folketinget har allerede truffet en lang række beslutninger. Og i årene frem mod 2030 og efter ser Danmark ind i en ganske massiv havvindudbygning. Senest med aftalen om finansloven for 2022 besluttede vi yderligere 2 GW havvind inden udgangen af 2030. Det er vel at mærke oven i de 5 GW havvind, vi besluttede med »Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020«, samt de 2,5 GW fra tidligere aftaler, heriblandt havvind fra Thor og Hesselø.

Endvidere aftalte vi med finansloven for 2022, at regeringen set i lyset af det stigende behov i relation til ptx i forbindelse med det kommende energi- og forsyningsudspil vil fremlægge analyser, der kan danne grundlag for en eventuel beslutning om 1 GW havvind ekstra. Samlet set ser vi ind i en knap firedobling af den nuværende samlede installerede havvindmøllekapacitet i Danmark frem mod 2030.

Men det stopper ikke i 2030. Med »Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020« besluttede vi sammen med Folketingets partier bl.a. at etablere verdens første energiøer i henholdsvis Østersøen og Nordsøen. Energiøen i Nordsøen skal have en kapacitet på 3 GW i den første havvindsfase og plads til mindst 10 GW på sigt. Den anden energiø etableres ved Bornholm og skal have en kapacitet på 2 GW. Vi har dermed besluttet at lave to historiske energiøer, der kan levere el til det, der svarer til 12 millioner danske og europæiske husstande. Med aftalen om finansloven for 2022 accelererede vi udbygningen med havvind i relation til energiøen i Nordsøen yderligere, og sammen med aftalepartierne blev vi enige om hurtigst muligt at etablere de 10 GW med 2040 som sigtepunkt og at anbefale det til forligskredsen.

Også udbygningen af vind- og solenergi på land satte vi nye ambitioner om i finansloven 2022. Vi besluttede, at regeringen som led i det kommende energi- og forsyningsudspil vil fremlægge et redskabskatalog, der kan styrke udbygningen af sol- og vindenergi på land. Det er et udviklingsarbejde, som vi har startet op i samarbejde med KL.

Mange af de hovedelementer, der indgår i beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, er enten allerede aftalt med klimaaftalen 2020, den grønne delaftale til finansloven for 2022 eller er planlagt til at skulle indgå i det kommende energi- og forsyningsudspil. Regeringen har i »Køreplan for et grønt Danmark« i forbindelse med »Klimaprogram 2021« fremlagt, at den i 2022 vil fremlægge et udspil til en grøn energi- og forsyningssektor baseret på vedvarende energi. Vi vil gennemføre en meget ambitiøs og omfattende grøn omstilling, og det er afgørende, at vi gør det på en fornuftig måde. Regeringen vil i 2022 præsentere et energi- og forsyningsudspil, der skal sætte retningen for, at vi både realiserer klimamålsætningerne og sikrer danskerne en stabil og robust energiforsyning i fremtiden.

Vi støtter intentionen i beslutningsforslaget, men afviser det, da beslutningsforslaget jo altså blot sparker en åben dør ind. Med klimaloven har vi forpligtet os til at indfri Danmarks klimamål på en måde, som er omkostningseffektiv, og som tager hensyn til både den langsigtede grønne omstilling og den danske konkurrencekraft. Og med klimaloven lægger vi også op til, at Danmark skal lave en grøn omstilling, som både tager hensyn til sammenhængskraften og den sociale balance.

Beslutningsforslaget bidrager efter min overbevisning ikke med nye initiativer i forhold til allerede planlagte eller vedtagne tiltag. Regeringen er optaget af at fortsætte udbygningen af vedvarende energi, og vi skal bruge energien effektivt og fleksibelt. Det vil gøre os mere robuste over for eventuelle fremtidige energikriser. Det er et arbejde, der er i fuld gang, og vi er glade for det engagement, som Folketingets partier, herunder De Konservative, bidrager med. Tak.

Tak til ministeren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren for talen, og tak for ministerens tilkendegivelse af, hvor meget det haster at få udbygget den vedvarende energi. Det er jo fint, at der er mål for det, og nu bliver der sagt, at vi har lagt 2 GW ekstra ind. Der er 5 GW, og der er også 2 GW med bl.a. Thor og Hesselø.

Udfordringen er jo lidt, at vi har en del mål, og der er også mange mål i klimaprogrammet, men det handler lidt om, hvad planen er for, hvordan det skal gøres, og hvordan det skal udføres. Og her vil jeg så spørge ministeren: 1) hvor hurtigt kommer det til at gå med det på vand, for det tager jo ofte 7 år, og 2) hvor hurtigt kommer det til at gå på land, og hvordan vil man håndtere det kommunale selvstyre?

Ministeren, værsgo.

Den del med på vand synes jeg jeg redegjorde ganske grundigt for i min tale her, så den er måske dækket ind. Men i forhold til det på land er vi jo dækket af et forlig allerede, herunder også med ordførerens parti, men spørgsmålet er jo, om vi ikke her i foråret, når vi skal forhandle energi- og forsyningsstrategi, skal se på det fordomsfrit igen. Der er forskellige ting, som vi måske har besluttet tidligere, og som det kan være vi kan se på med nye øjne, al den stund at vind på land jo er en meget, meget billig måde at lave grøn energi på. Vi står også over for nogle udfordringer forbundet med, at der f.eks. ikke var de bud, vi jo havde håbet der ville være, i teknologineutrale udbud her sidste år. De ting bliver vi selvfølgelig nødt til at adressere, og jeg tolker ordførerens spørgsmål som udtryk for en åben indstilling til, at vi kan diskutere en lang række af de spørgsmål i foråret.

Tak for det. Er der en opfølgende kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll? Jeg vil gerne bede om, at man lige husker at trykke sig ind, når man ønsker ordet, for så er det lettere at administrere heroppefra.

Værsgo til fru Katarina Ammitzbøll for en anden kort bemærkning.

Tak for det. Nu kan man jo spørge, om det der med på vand er så tydeligt, men så kan jeg jo spørge lidt mere klart: Hvor meget energi kommer fra vand inden 2030, og hvordan sikrer man sig, at det lader sig gøre? F.eks. står Hesselø stadig og flagrer, og der ved vi ikke, hvad der sker.

I forhold til land skal vi jo, for at få en plan, have infrastrukturen, og hvordan vil det så se ud med vores energinet? Der er et investeringsefterslæb, og der er uklarhed om priserne, så kan man godt bare sidde og vente? Engang i foråret er der gået 3 år, siden vi havde et klimavalg. Er det hurtigt nok? Tak.

Ministeren, værsgo.

Jamen jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Altså, der er gået 3 år siden klimavalget. Det er jo mildest talt ikke, fordi vi har siddet på hænderne. Jeg har lige remset alle de gigawatt, vi kommer til at udbygge med, op. Vi kommer til at firedoble den nuværende kapacitet inden 2030. Efter 2030 kommer der 10 GW på energiø. Jeg har lige lagt an til, at vi skal genbesøge nogle af de aftaler, som ordføreren selv har lavet og står på mål for, i forhold til landvind, og der er også solvind. Vi er ganske godt på vej, og der kommer mere.

Tak til ministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo - ordføreren har 5 minutter til rådighed.

Tak for det. Og tak til Konservative for at give os muligheden for at diskutere vedvarende energi og nødvendigheden af den her i Folketingssalen i dag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i fremtiden har brug for rigtig meget vedvarende energi. Vores strøm skal være grøn, vores biler skal køre på el, og vi skal lave strøm om til grønne brændstoffer. Vores fremtid er i høj grad elektrificeret, og den elektricitet skal selvfølgelig være grøn.

Selv om jeg er enig i, at Danmark skal have en høj forsyningssikkerhed, og at vedvarende energi er afgørende for den grønne omstilling, vil jeg alligevel på vegne af Socialdemokratiet afvise beslutningsforslaget. Det vil jeg, for det første fordi vi allerede har truffet en lang række beslutninger, der styrker udbygningen af den vedvarende energi i Danmark. Ministeren har allerede været inde på mange af dem, bl.a. vores investeringer i en markant udbygning af vores havvindmøllekapacitet.

For det andet har vi har lavet en elektrificeringsstrategi, hvor vi har forpligtet os på otte pejlemærker, herunder en omkostningseffektiv grøn omstilling og en høj forsyningssikkerhed. Dertil kommer, at regeringen vil fremlægge et energi- og forsyningsudspil senere på året, som både vedrører, hvordan vi når vores klimamål, og hvordan vi sikrer en stabil energiforsyning med en høj forsyningssikkerhed.

For det tredje er jeg enig i, at der er nogle meget store udfordringer lige nu i forhold til de meget stigende energipriser. Det har betydning for rigtig mange mennesker, som jo særlig på grund af de høje gaspriser får nogle store regninger i de her dage. Det er ikke et argument imod grøn omstilling – det er et argument for mere grøn omstilling. I fremtiden er vores strøm 100 pct. grøn, og vores varme skal være fossilfri. Konkret i forhold til energipriserne er vi, som ordføreren fra De Konservative også ved, i gang med forhandlinger om yderligere tiltag, som kan supplere den varmepakke, som regeringen lancerede sidste år.

Hvordan vi sikrer, at vores energisystem er klar til fremtiden, skal være et vigtigt fokuspunkt for os i Folketinget. Jeg hører ministeren sige, at det jo også allerede er det, og at det her beslutningsforslag blot sparker en åben dør ind. Så derfor støtter vi ikke det konkrete beslutningsforslag, men vi ser gerne, at vi f.eks. laver en beretning, for jeg er sikker på, at vi kan mødes om rigtig mange af de perspektiver, som der også ligger i beslutningsforslaget.

Tak for ordet.

Tak til fru Anne Paulin for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Det med at sparke en åben dør ind synes jeg er sådan et lidt sjovt udtryk at bruge. Vi ved jo ikke, hvad der kommer. Vi siger, at der kommer noget senere i 2020, vi ved ikke hvad. Og vi har jo også før sommerferien prøvet at spørge, om vi ikke skal holde et strategisk planlægningsmøde og få kortlagt, hvad for nogle teknologier vi har, hvor vi kan sætte ind, hvor industrien er klar, og vi har her til morgen også drøftet power-to-x. Hvorfor venter vi så lang tid? Vi skal jo ligesom se tingene i en helhed, og det er jo ikke kun, hvor mange vindmøller der skal være på havet, men det er også noget med at få set på tingene i en helhed, herunder hele vores energinet og prisstruktur. Og den må vi jo også sige vi går og venter på. Der er ingen VE-udbyder, der byder på det.

Så jeg vil lige spørge: Hvad er det for en åben dør? Jeg synes, vi har rigelig med problemer her at tage fat på. Og hvad er det for en dør man forventer lige pludselig skal løse det hele senere i 2022?

Værsgo til ordføreren.

Der bliver taget fat på rigtig, rigtig mange problemstillinger, og der er lavet virkelig, virkelig mange aftaler de sidste 2½ år, og det kommer der selvfølgelig fortsat til at blive.

Når jeg snakker om en åben dør, er det jo, fordi det er blevet gentaget mange gange, at vi her i foråret – i første kvartal, forhåbentlig – igen kommer til at diskutere energi- og forsyningsområdet med Folketingets partier. Det ved ordføreren også godt. Og der blev jo i forbindelse med finanslovsdebatten her kort før jul også lavet en vedtagelsestekst, hvor der var et flertal af partierne, som understregede nødvendigheden af, at vi her i det nye år kigger på vedvarende energi og ser på det i forhold til at nå vores klimamål og de øvrige mål, som der selvfølgelig også er for vores energiplanlægning.

Katarina Ammitzbøll, værsgo.

Tak. Men hvis vi ser på planlægningsniveauet, hvordan vil ordføreren og regeringspartiet så nu håndtere, at vi får en meget mere effektiv og ordentlig udbygning af vedvarende energi på land? Nu er det jo sådan, at kommuner kan have vetoret, men det er jo meget tilfældigt, hvad der bliver stillet op og hvor, og vi får heller ikke udnyttet vores tage og anden kapacitet til solenergi. Hvordan tænker man det? Skal det ikke ind og ligesom være lidt mere af en planlægningsstruktur, som også sikrer, at de kommuner, der holder for, også bliver ved med at være der, og at andre ikke bare kan sige nej? Skal det ikke planlægges? Eller skal man bare gå og vente på, at det nok sker af sig selv, fordi vi har nogle mål for noget energi? Tak.

Tak. Anne Paulin, værsgo.

Der synes jeg jo, at det var en rigtig god finanslovsaftale, der blev lavet, for deri står det jo også sort på hvidt, at noget af det, der bliver sat i gang, er, at der skal laves det her redskabskatalog, i øvrigt i et samarbejde med Kommunernes Landsforening, som jo også har udtrykt ønske om at være med til at løfte den her opgave om, hvordan vi sikrer en god udbygning med vedvarende energi. Der skal laves et redskabskatalog, som vi også kan bruge som baggrund for videre drøftelser mellem partierne.

Så jeg synes ikke, det er rigtigt, at der ikke er masser af ting i gang. Jeg synes faktisk, at alt taler for det modsatte.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg beder ordføreren om lige at spritte af. Tak skal du have. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører, som er hr. Carsten Kissmeyer.

Tak for ordet. I den seneste tid har vi jo været vidne til, at priserne på naturgas og el er steget ganske, ganske væsentligt, og det har der været givet mange forklaringer på: Der har været vindstille, der har været regnfattigt, Rusland har lukket lidt for gassen, de europæiske gaslagre har været tømt af historiske årsager, fordi man havde brug for noget gas i tidligere vintre, og så er EU's CO2-kvotepris faktisk vokset fra 8 euro til 80 euro, og det er sket på bare 5 år. Så på den måde er der mange ting, som har gjort, at priserne er steget, som vi har set det.

Alle pile peger faktisk i retning af, at energi er blevet en mangelvare, og markedet virker nu engang sådan, at når noget er en mangelvare, stiger prisen. Det, der så er det lidt ærgerlige i den her sammenhæng, er, at der på det marked, vi kigger ind i, nok er en forventning om, at den mangelsituation, altså at udbud og efterspørgsel ikke rammer hinanden, er mere vedvarende, end vi i første omgang havde troet.

Så er det sådan, at flere og flere ønsker eller gerne vil have, at deres hjem bliver varmet op med elektriske varmepumper, og der er også glædeligt flere og flere, der gerne vil køre i elbiler og hybridbiler, og også industrien skal fremadrettet elektrificere mere og mere af deres produktion. Det betyder, at efterspørgslen på strøm går én vej, og det er op. Så forbrugerne er jo i den situation, at det her ikke er noget, de er kommet langt med. Det er noget, vi er i gang med, og når så prisstigningerne er der, giver det nogle udfordringer, herunder de prisudsving, vi ser.

Så når vi er i den situation, at der ikke er så mange, der har investeret grønt endnu, jamen så er det vigtigt, at den grønne omstilling finder sted på et marked, hvor man kan kigge ind i, at priserne ikke er alt for voldsomme, for det er en relativt stor investering, hvad enten man er en husholdning, eller man er en virksomhed. Forbrugernes og virksomhedernes motivation til grøn omstilling begrænses af de høje priser, og det har selvfølgelig den betydning, at man kigger ind i, om det nu kan betale sig, og i den aktuelle situation, hvor vi har set de høje priser, er der jo også folk, der siger: Nu fik I os til at skifte til en varmepumpe, og alligevel stiger vores pris ganske voldsomt.

I Venstre mener vi ikke, situationen aktuelt er holdbar, for hvis det er sådan, at vi skal have lavet en investering, hvad enten det er en husholdning eller en virksomhed, så skal der jo være både penge til investeringen og udsigt til, at driften bliver billig. Ellers investerer man ikke i den grønne omstilling. Så vi står i den situation, at den grønne omstilling på baggrund af de stigende energipriser har skabt en ny situation eller et dilemma for den grønne omstilling.

Lige nu er vi i gang med at forhandle og give puljer til sådan set at betale regningen også for nogle af dem, der bruger naturgas, som jo er et fossilt brændstof, og det er jo på den længere bane i hvert fald ikke en gangbar vej for den grønne omstilling at støtte fossil energi. Så det, der er vigtigt for os, er, at vi kommer en anden vej og sådan set får os flyttet et andet sted hen.

Venstre vil have husholdningerne og virksomhederne over på strøm og vedvarende energi. Det skal kunne betale sig at omstille fra fossilt brændstof til vedvarende energi, og forbrugerne og virksomhederne skal opleve, at der er en økonomisk gevinst ved det, og da vi ikke ønsker at lægge flere afgifter på, er muligheden der for at gøre grøn energi billigere. Vi er i den situation, at vi skal have lavet mere grøn energi. Så vi er nødt til at fortsætte omstillingen af den vedvarende energiproduktion, men udviklingen og udbygningen af den vedvarende energi er desværre gået noget i stå. F.eks. er et projekt for Omø Syd Havmøllepark blevet skrinlagt af regeringen, et projekt, der ellers skulle have leveret grøn strøm til 350.000 husstande i 2024. Her var der et fuglebeskyttelsesområde, hvor man må spørge: Hvem er det, og hvad er det for en situation, der er vigtigst? Her var det altså beskyttelse af fugle, der vandt.

Det teknologineutrale udbud gav, som ministeren sagde, heller inden bud. Hvorfor ikke? Kan det være usikkerheden omkring nettarifferne, der har spillet ind der? Så vi er optaget af, at der i planhierakiet simpelt hen er for mange, der har vetoret i den grønne omstilling, og det gælder på land, men det gælder faktisk også til havs. Har vi sat en rigtig retning der? Så vi ønsker at få sat skub i den vedvarende energi-udbygning, og vi kan derfor stemme for beslutningsforslaget.

Tak for ordførertalen. Også her er der en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for en god tale til ordføreren. Jeg synes, ordføreren slår ned på nogle rigtig væsentlige ting, som vi skal være opmærksomme på, nemlig borgerne. Vi kommer jo ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi ikke har borgernes opbakning. Som ordføreren jo rigtigt sagde, er det lige pludselig blevet, rigtig, rigtig dyrt at være dansker i forhold til at vælge den grønne løsning. Det synes jeg også gør, at det her måske er mere akut; det gælder også i forhold til vores virksomheder og planhierarkiet. Spørgsmålet til ordføreren er: Ser ordføreren, også i kraft af sin baggrund som borgmester, nogle muligheder, i forhold til hvordan vi kan løsne op med hensyn til planhierarkiet, men også i forhold til hvordan vi kan sikre borgernes opbakning? Tak.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Min tilgang er sådan set, at vi er der, hvor vi må spørge os selv, om det hierarki, vi har etableret i en helt anden tid, kan løse den opgave, vi har nu med den grønne omstilling. Jeg tror, at vi er nødt til at sige, at den grønne omstilling nok er vores udfordring nummer et. Derfor synes jeg, at vi i forhold til nogle af dem, der i dag har vetoret, er nødt til at have et system, der er i stand til at håndtere, at man har en dialog om, hvordan det er, man beskytter natur, bl.a. fugle osv., og hvordan det er, man beskytter mennesker, så vi får det afvejet mod hinanden. I dag virker systemet sådan, at nogle faktisk har vetoret og i hvert fald mulighed for at trække processerne i langdrag. Derfor er min appel sådan set, at vi får kigget på det system, inden for hvilket vi planlægger. Det tror jeg regeringen er nødt til at tage ad notam og sætte på dagsordenen.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Tak til hr. Carsten Kissmeyer fra Venstre. Så skal vi sige velkommen til DF's ordfører, og det er hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det, formand, og også tak for beslutningsforslaget. Når man sådan lige hurtigt ser ned over det, er der vel ikke nogen, der kan være uenig i, at det godt må gå lidt hurtigere, at der godt må ske lidt mere, og at vi skal være grønne. Når man kigger på det, handler det om billigere elpriser; at danskerne får flere penge til rådighed; at forsyningssikkerheden skal styrkes; og at den grønne omstilling skal accelereres. Det synes vi er godt. Men vi må så også sige, at det vel egentlig er det, som hele Folketinget er enige om, altså at det er den vej, vi skal, og vi arbejder jo også med det på tværs af partierne og i forskellige forligskredse, hvor vi indgår aftaler.

Det, der nok er det vigtigste her – hvis jeg lige skal sige det – er jo nok det med, at forsyningssikkerheden skal styrkes. Vi kommer jo tit til at tale om, at vi skal have et elektrificeret samfund, at vi skal have flere elbiler, og at vi skal bruge den grønne el. Det er vi sådan set også enige i i Dansk Folkeparti. Udfordringen er bare, at vores infrastruktur rundtomkring ikke rigtig kan følge med. Og så må jeg jo sige, at når man både vil have øget acceleration og en styrket forsyningssikkerhed, er det måske to ting, der går en lille smule mod hinanden, for vi har simpelt hen ikke et elnet i dag, der kan klare det.

Nu kommer jeg fra provinsen, og der er en i et område, der har købt en elbil – det er der også nogle andre, der har – og så kom jeg tilfældigvis til at tale med en elektriker, som var ude at sætte de elstandere op på en privat grund, og så spørger jeg: Hvor mange kan der egentlig være tilsluttet i det her boligområde, hvor der er omkring 80 boliger? Så siger han, at han vil vurdere, at på en juleaften, hvor der er lys i alle vinduerne og ovnen kører, kan der måske være et sted mellem syv og ti elbiler, der kan lade på samme tid.

Så kan man jo godt diskutere, om vi hele tiden bare skal skrue op for tempoet, eller om vi egentlig skal kigge på, hvordan vi samtidig får både forsyningssikkerheden og den grønne omstilling til at fungere rigtig godt.

Så når vi kigger på forslaget her, ved jeg ikke, om vi kan stemme ja til det, sådan som det ligger. Men vi vil gerne været med til at skubbe på, og vi synes sådan set også, at intentionerne er rigtige nok. Med hensyn til om vi ligefrem skal have en hel ny strategi, tror vi måske, vi skal bygge videre på nogle af de trædesten, som vi har lagt. Jeg tror, at alle os, der var med til at træffe beslutningen om de 70 pct., godt vidste, at vi havde vist en vej, som er forholdsvis bred, hvor man kan vælge at køre lidt i den ene side af vejen, men andre gange skal man over og køre lidt i den anden side af vejen, men vi ved dog, at vejen er der, og vi ved også, at vi går i den rigtige retning.

Så tak for beslutningsforslaget, og hvis vi i udvalgsarbejdet kan ende med en beretning, hvor vi skriver noget, der kan være med til at skubbe lidt på – og sådan set også skubbe lidt til os selv – vil vi sådan set gerne være med til det. Så vi tager det positivt ned, men vi stemmer ikke for det, som det ligger her, men er gerne med til at skrive en beretning.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Tak til ordføreren for DF. Det er rigtigt, at der er lagt nogle trædesten, der er nogle mål. Intentionen med forslaget, hvis jeg lige må uddybe det, er netop at få lavet en plan for, hvordan vi gør det. Hvis man sidder ude i en virksomhed eller andre steder, har man jo nogle mål, og så laver man en strategi for, hvordan man vil opfylde dem, og man ser, hvad man har af ressourcer, kapacitet, mennesker og teknologi, og så laver man en plan med nogle forskellige milepæle for, hvad man skal nå. Det er egentlig det, der er intentionen med forslaget. Vi hopper noget der, når vi laver en elektrificeringslov, for vi har et problem med et energinet. Klimapartnerskaberne siger, at der skal investeres 41 mia. kr. de næste 8-9 år, og hvis det holder, skal vi jo altså prioritere, hvordan vi bruger pengene. Vi har jo nogle mål for produktion af VE, men vi må jo sige, at det er gået i stå, som Venstres ordfører gjorde opmærksom på, og så er det overladt lidt til tilfældighederne, om der er nogen, der vil gøre noget lokalt. Det er derfor, intentionen ligesom er at prøve at få det samlet i en plan og få det prioriteret. Hvad siger ordføreren til det? Tak.

Værsgo.

Det kan man jo ikke være uenig i, men der er bare nogle ting, der besværliggør det, for det er nemlig kompliceret. Man vil gerne have mere fart på, samtidig med at man godt ved, at infrastrukturen ikke er helt klar til det, og det er derfor, der er nogle ting, der bliver lidt modstridende. Vi er jo ikke uenige med forslagsstillerne bag det her beslutningsforslag, men vi tænker bare, at det måske ikke helt er måden at vedtage et beslutningsforslag om det, for der ser vi gerne, at vi bringer det over i forhandlingslokalet, og så bliver vi simpelt hen også nødt til at tage det i nogle step. Men udfordringen er der, for vi vil alle sammen gerne have den grønne omstilling, og økonomien skal også følge med, og, som det bliver sagt, er det rigtig dyrt at få vores infrastruktur, som jo er gammel og faktisk også slidt, til at kunne bære det, vi gerne vil.

Godt. Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Signe Munk fra SF. Værsgo til fru Signe Munk til en nyafsprittet talerstol.

Det er så fornemt. Det er svært at have været i praktik i sundhedsvæsenet i flere måneder og så ikke synes, at det er ret vigtigt at sørge for, at der er rent og ordentligt. Så jeg sætter pris på hr. René Christensens afspritning her af talerstolen. Men det var ikke det, jeg skulle tale om.

Vi står her med et beslutningsforslag, som vedrører en ny strategi for vedvarende energi med det formål, at elpriserne fremadrettet skal blive billigere, at danskerne skal få flere penge til rådighed for sig selv, at forsyningssikkerheden skal styrkes, og at den grønne omstilling skal accelereres. Hvis man ligesom skal forholde sig rimeligt til det her forslag, synes jeg, man bliver nødt til at bryde det lidt ned. Man kan sige, at det, som jeg tror optager de fleste danskere lige nu, er, at de kan se, at varmeregningen for rigtig mange jo er ved at stikke af, og det er i høj grad på grund af elpriserne, men også i høj grad på grund af den stigende pris på naturgas. Og der står vi i en helt akut situation, og den mener jeg jo vi skal håndtere ved at lave en målrettet varmecheck, som bliver givet til dem, som rammes allerhårdest af de her stigende varmepriser.

Men det, som jo er vigtigt at huske på, er, at den grønne omstilling af energien, altså både at få sendt naturgassen på pension, men også at få bygget mere grøn strøm, altså vindmøller, solceller, landmøller, jo faktisk er det, der bliver den langsigtede løsning på at få billig grøn strøm i Danmark, og den grønne strøm skal vi jo altså bruge i høj grad i hele samfundet, både til bilerne, selvfølgelig, og når man skal tænde for pæren derhjemme, men jo også i varmesektoren, i fjernvarmen osv. Og der er ingen tvivl i mit sind om, at vi skal have stillet meget mere vedvarende energi op. Nogle gange kan der godt komme en misforståelse i debatten, og så handler det bare om, at vi kun skal stille vindmøller op ude på havet, og det er så den måde, vi kommer i mål på. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at det bliver et både-og, for vi skal både have flere solceller i hele Danmark på land, landvindmøller, men vi skal selvfølgelig også have flere vindmøller ude på havet.

Man kan sige, at det her beslutningsforslag jo blev fremsat tilbage i november, og det er jo helt normal procedure, men det, der så bare skete, var, at finansloven blev lukket i december, og der var vi jo en række partier, der sammen med regeringen blev enige om at sætte mål for mere havvindudbygning, så der er altså allerede taget nogle skridt, bl.a. i forhold til at stille flere gigawatt havvind op. Derudover skal der også laves en redskabskasse til at få sol- og vindopstilling på land til at rulle bedre.

Jeg deler faktisk forslagsstillernes ambition om, at der skal være en strategi samlet set for udbygningen af vedvarende energi for at sikre forsyningssikkerhed, for der er ingen tvivl om, at når man omstiller det danske energisystem, skal vi både gøre det grønt, men vi skal også sørge for, at der er forsyningssikkerhed, og det er jo lidt sådan banalt, nemlig at der er strøm i kontakten, og at der er varme i radiatoren for helt almindelige danskere. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at klimaministeren allerede har annonceret, at der her i foråret skal forhandles en energi- og forsyningsaftale, for det er netop her, vi skal tage fat på mange af de elementer, der ligger i beslutningsforslaget.

Når jeg lægger alt det sammen, synes jeg, det er en vigtig debat, forslagsstilleren rejser, og jeg kan sagtens se mange vigtige overvejelser og bekymringer og udfordringer, der skal løses, men vi kommer ikke til at stemme for, al den stund at der er meget af det her, der er sat i værk, og at vi skal have energi- og forsyningsforhandlinger, at vi allerede har handlet i finansloven. Så synes jeg måske også, at noget af det, der står i beslutningsforslaget, er væsentligt, nemlig at det er regeringen, der skal lave den her plan, og til det vil jeg sige, at det vil jeg helst ikke have, for jeg vil gerne forhandle en plan for energi og forsyning med regeringen og være medbesluttende på den.

Så samlet set stemmer vi ikke for, men vi anerkender, at det er en vigtig debat, der bliver taget op, og at det er nogle vigtige udfordringer, som forslagsstilleren pointerer.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. Jeg skal bare lige være helt sikker på, om man stemmer for eller ikke for, for jeg hørte lidt begge dele. Jeg vil også spørge ordføreren om noget. Nu har ordførerens parti jo støttet regeringen her i godt 2½ år. Hvor meget VE er der egentlig blevet udbygget med i den tid? Jeg er helt enig i, at vi skal have mere skub på, og den hurtigere løsning er på land. Hvad har man gjort for at styrke det på land? Er det blevet nemmere at få udbygget VE på land? Er det blevet afklaret med kommunerne? Ordføreren siger, at det var et forslag, jeg stillede i november, men jeg spurgte faktisk til ordførermøder også både før sommerferien, i juni og i august, om ikke vi skulle sætte os ned og lave en strategisk plan for, hvordan vi kommer i mål.

Så mit spørgsmål er: Stemmer man for eller ikke for? Og hvor meget VE er der egentlig blevet udbygget i den tid, SF har været støtteparti, andet end en havvindmøllepark, Thor, som er blevet vundet af tyskerne ved en lodtrækning? Tak.

Værsgo, ordføreren.

I ordførerens spørgsmål er der simpelt hen mere, end jeg kan nå at svare på på 1 minut. Vi stemmer imod. Jeg er sådan lidt overpositivt indstillet, så nogle gange kommer jeg til at sige: Vi stemmer ikke for. Men vi stemmer imod. Med hensyn til hvordan udbygningen er accelereret, i forhold til hvordan det var, da spørgerens eget parti sad i regering, ja, så har vi jo en firedobling af vores landkapacitet af VE og en seksdobling af havvindskapaciteten planlagt. Der skal mere til. Men det er jo faktisk fremskridt.

Når ordføreren så spørger, om det er blevet nemmere at opstille f.eks. anlæg til landvind og solceller, synes jeg faktisk, at der er forskellige svar. For vi ser jo faktisk en accelererende solcelleudbygning. Vi ser så nogle udfordringer for landvind på grund af tarifsystemet, men ordførerens parti er altså selv med i den aftale, som laver indfødningstariffer, som er en stopklods i det her. Så jeg tror, man må erkende, at det er en fælles ambition at få udrullet mere vedvarende energi, men der er altså også en fælles opgave i at få løst de udfordringer, vi står med.

Tak.

Det er nemlig en fælles ambition og udfordring, for vi står alle sammen bag en klimaaftale. Det er også derfor, at der er et så bredt fundament at tage afsæt i, i forhold til hvordan vi kommer i mål. Det, som er udfordringen lige nu, er, at vi nu ser, at vi har meget høje energipriser. Det er ikke sådan, at vi med det her forslag fuldstændig kunne have undgået det, altså ved at vi havde haft en hurtigere plan. Men det, man jo kan blive lidt bekymret for, er: Hvad er det, vi står og venter på, hvad angår en redskabskasse for energi og forsyning, og hvornår træder det i kraft, når vi virkelig har en akut udfordring med at få udbygget vores energi, særlig på land? For vi ved godt, at det på vand jo nok kommer på den anden side af 2030. Tak.

Værsgo.

Jamen i virkeligheden er der jo flere ting, der skal gøres på landsiden. Det første og det vigtigste er, tror jeg, at der kommer en afklaring omkring indfødningstarifferne. Men det er jo ikke en løsning, som bliver adresseret her i forslaget, al den stund at det ligger hos elselskaberne, og derudover er det også at få ryddet sådan nogle lidt underlige forhindringer af vejen i f.eks. planloven, hvor kirker jo kan sætte en stopper for et vindmølleprojekt, så snart de kan skimte det i horisonten. Og sidst, jeg hørte Det Konservative Folkeparti, var de ikke klar til at afskaffe den stopklods i lovgivningen mod VE-strøm, men det kan jo være, at Konservative har skiftet synspunkt.

Tak for det. Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er Rasmus Helveg Petersen, som er til stede i salen, men ikke kan indtage sin plads, så ham springer vi over. Så det må være hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der erstatter den radikale ordfører. Værsgo.

Tak for det. Bare jeg må sige det, som Enhedslisten vil sige til sagen, er jeg tilfreds med det. Godt.

Vi er altid for en energi- og klimadebat, men vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Jeg synes jo, det er lidt rodet, og man skal også tænke på, at der er noget her, der stritter i forskellige retninger. Det er fint at ville styrke forsyningssikkerheden. Det er noget, som normalt koster netudbygning og netforstærkning, og hvis det er lagring af el, kunne vi godt komme frem til noget differentieret elforbrug, differentierede elafgifter, som måske kunne kompensere for det. Men forsyningssikkerhed koster normalt noget.

Beslutningsforslagsstillerne her vil også fremme, at vi skal have noget billigere el. Man kan jo ikke på forhånd sikre, at det er der, vi ender, så jeg havde egentlig ønsket, at forslagsstillerne havde været lidt mere skarpe på, hvad det er, man vil med sit beslutningsforslag. Og når man kigger på det her med, at man foreslår en ny strategi for vedvarende energi, er det her forslag jo fremsat, inden vi landede en finanslovsaftale fra 2022. Der må man nok sige, at på havvindmølleområdet er skinnerne sådan ret præcist lagt ud i finansloven. Der har vi altså ikke brug for en ny strategi.

Så kan man sige om det, der udbygges på land, at vi er havnet et lidt forkert sted med det teknologineutrale udbud, for vi fik ikke nogen bud ind sidst. Vi er nødt til at gøre noget. Måske har vi alle sammen, da vi, inklusive De Konservative, vedtog de sidste ændringer af elforsyningsloven, vedtaget noget, som spænder ben for en yderligere udbygning. Derfor er det jo godt, at det også i finanslovsaftalen er pålagt regeringen som led i et kommende energi- og forsyningsudspil i første halvår af 2022 at fremlægge et redskabskatalog, der kan styrke udbygningen af sol- og vindenergiproduktion på land i forhold til fremskrivningen. Det vil sige, at man har bestilt noget, som skal kunne virke, sådan at man i realiteten kommer til at få mere vedvarende energi-produktion på land. Jeg vil sådan set betragte det som værende en del af en strategiproces, at regeringen er blevet pålagt at komme med et redskabskatalog.

Vi står også over for at se på nogle analyser, der er kommet, af, hvordan vi kan komme frem til at ændre på vores normale energiforsyning og reglerne for netselskaber osv., så vi kan have nogle direkte linjer, og så vi kan komme frem til at have nogle lokale tariffer, og vi skal komme frem til, at vilkårene for at stille f.eks. solceller op i boligforeninger bliver forbedret. Men det er sådan set også i proces; der mangler at blive konkluderet på det. Jeg synes især, at vi står i noget, hvor den der borgerinddragelse, hvor vi får hele samfundet med i klimakampen, og hvor vi giver bedre muligheder for, at små aktører også kan være med, nok er det, der mangler mest.

Det fremgår indimellem, når vi har debatter, som om markedet kan løse det hele, men det er jo ikke tilfældet. Der mangler en strategi og et mål for solcelleudbygningen i Danmark. Det er sådan lidt tilfældighederne, der råder derude, og det er de store jordejere, som sådan set styrer for meget.

Hvis vi skal tale forsyningssikkerhed, er det jo sådan set vigtigt, at vi løser det, og at vi kommer frem til at sikre, at der er forsyningssikkerhed også i den østlige del af Danmark. Men det er sådan set også blevet, hvad skal man sige, taget med i finanslovsaftalen, så der er også en proces dér, der sådan set tager hånd om det. Så hvis man ligesom når frem til at sige, at her mangler godt nok en masse strategi, kan jeg ikke se, at det er der, vi er. Det er jo derfor, vi ikke kan stemme for det her beslutningsforslag, for der er sådan set også med den sidste finanslov blevet bestilt og lagt skinner ud for så meget.

Hvis jeg skulle give et godt råd til De Konservative om, hvad de kan udrette – og som jeg ikke kan udrette – så er det at tage nogle ting med til planlovsforhandlingerne, for der har regeringen ikke indkaldt sit parlamentariske grundlag. Hverken Radikale, SF eller Enhedslisten er inviteret. Og der kan sådan set godt laves ændringer i planloven, som fremmer udbygningen af vedvarende energi. Jeg synes, man skulle give regionerne en kompetence til at lave en overordnet planlægning, som vedrører klimatilpasning og udbygning af vedvarende energi. I gamle dage havde amterne vindmølleplanlægningen overordnet set, og det gjorde de sådan set godt. Så De Konservative kan tage med til planlovsforhandlingerne og få prioriteret udbygningen af den vedvarende energi, så man tager hensyn til borgere osv. Der kan De Konservative udrette mere, end hvis det her beslutningsforslag bliver vedtaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Tak til ordføreren, hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg tror også, hr. Søren Egge Rasmussen erindrer, at han, da vi drøftede elforsyningsloven i sommer, nævnte, om vi ikke skal have en elektrificeringsstrategi, før vi diskuterer en pris, og det er jo igen det, synes jeg, som er et udtryk for, at vi mangler en plan. Jeg tror, vi skal differentiere mellem, om vi taler om nogle mål, nogle intentioner, som f.eks. er i en finanslov 2022, og om man har en plan for, hvordan man eksekverer på det, og det er jo nok her, Christiansborg nogle gange kommer lidt til kort, fordi man tænker i de store mål, de store ambitiøse ting, men ikke i, hvordan man eksekverer det her i virkeligheden, og hvordan det skal gøres.

Når man her taler om en planlægning, taler man jo også om at have det med, der skal med, altså teknologien, investorerne, virksomhederne og borgerne, og det er helt rigtigt, at markedet bestemt ikke kan klare det alene, det ser vi jo. Det er jo helt tilfældigt, hvad der skyder op rundtomkring og til borgernes irritation. En planlov er en god idé, og vi har forsøgt, men der kommer ikke nogen dør ind. Men det vil jo netop igen være en del af en plan at se på, hvad det er for nogle håndtag, vi har at skrue på. Men det sker desværre ikke.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Hvis sådan nogle planlovsændringer ikke kan lade sig gøre, hvor regeringen vælger at forhandle med de borgerlige, så er regeringen meget velkommen til at komme til sit parlamentariske grundlag og gennemføre de nødvendige initiativer. For lige med planloven synes jeg faktisk, det er lidt mærkeligt, at det så er noget, der udelukkende forhandles i ét regi, fordi der er et eller andet gammelt planlovsforlig.

Hvis vi ser på, hvad der sker på energiområdet, formår vi da at lave den ene aftale efter den anden, og det er så lidt forskelligt, hvem der er med, og det håndterer man sådan set. Nogle gange har man et møde, hvor nogle er med ved starten af mødet, og de så skal gå ud, fordi vi har en anden forligskreds, og det mingelerer sådan set fint derudad, og skulle man beskrive, hvor mange aftaler der er, kan man få sådan et print på fire sider og se alle de aftaler, der findes. Og på planlovsområdet er der så kun én linje, én forligskreds, som sådan set håndterer det hele. Jeg synes ikke, det er en rimelig måde at håndtere det på.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fru Susanne Zimmer fra Frie Grønne, som bedes komme på talerstolen nu. Værsgo.

Tak for det. Mange danskere står jo helt klart i en krise nu, altså dem, der får de enormt høje afgifter på deres energi. Så på den led er der brug for at gøre noget. Det er jo ikke deres egen skyld, og derfor synes jeg også, at det, vi har gang i i forhandlingerne omkring energipriser, er fint, så vi arbejder med at give en målrettet hjælp til de mennesker, som bliver hårdest ramt af de her energipriser. Det er jo en kortvarig situation – forhåbentlig – vi står i, og det er også en hjælp, der er nødvendig at give, fordi vi er alt for afhængige af vores omverden.

Vi har generelt et problem i forhold til vores infrastruktur omkring vedvarende energi. Det er for lidt, vi har, og det er for usikkert, og noget af det, som vi også kunne se på i forhold til vores energi, er jo at få brugt den klogere, altså at vi får en intelligent afgift, så man f.eks. lader sin elbil op om natten eller starter opvaskemaskinen om natten, så man får fordelt sit strømforbrug hen over dagen. Det vil betyde, at vi har lidt mindre brug for det.

Men det, vi også har brug for, er jo at få sænket vores forbrug, at vi får isoleret vores huse bedre, får nogle decentrale solanlæg eller andre vedvarende energikilder. Og som udgangspunkt synes vi ikke, at vi har brug for at hjælpe virksomheder. Virksomheder skal omlægge, så de bruger mindre energi og bliver mere energieffektive, og det gælder specielt store virksomheder, som formodentlig har lidt mere kapital i ryggen. Det er muligt, at der er behov for at hjælpe nogle mindre virksomheder, f.eks. med et lån, men det allervigtigste er, at vi får sikret en vedvarende energi, og det skal gå hurtigst muligt. Derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren for Frie Grønne. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Først og fremmest tak for en god debat her en fredag eftermiddag. Det er dejligt at mærke engagementet. Den grønne omstilling og vores forpligtelse til at komme i mål med en 70-procents-CO2-reduktion i 2030 og med et klimaneutralt samfund er jo noget, vi alle, der sidder her, er optaget af. Med hensyn til de høje energipriser vil jeg sige, at ja, de fleste danskere mærker nu konsekvenserne af, hvad energiknaphed betyder: høje energipriser. Vi i Det Konservative Folkeparti har her fremsat et beslutningsforslag om at få udarbejdet en strategi, eller en plan kan man også sige, for produktion af vedvarende energi – hvor meget, hvor og hvordan – for at vi netop kan få opfyldt vores fælles mål om at få reduceret vores CO2-udledning med 70 pct. og også opnå vores delmål, selvfølgelig, i 2025.

Men det er så sandelig ikke kun for at opfylde vores politiske målsætninger; det er for at levere på vores fælles forpligtelse, også til den næste generation. Så formålet med beslutningsforslaget er at få accelereret den grønne omstilling og ikke sætte den på pause, som vi lidt ser nu. En plan er en forudsætning for at skabe ordentlige rammevilkår for erhvervslivet. De kan ikke klare det selv, men de er den primære drivkraft til at levere på målene. En plan for, hvor meget energi der skal produceres, er essentiel for at sikre en tilstrækkelig energiforsyning i fremtiden og for at sikre, at energipriserne ikke er så høje som himlen.

Vi oplever, at energiområdet håndteres lidt for tilfældigt, men den grønne energi er rygraden i den grønne omstilling; uden den kommer vi ikke i gang med elektrificering af tog, lettere transport og produktion, og uden grøn energi kan vi sige farvel til power-to-x- og brinteventyr, inden vi er kommet i gang, mens flere af vores EU-nabolande udvikler power-to-x-anlæg. Kommer vi ikke med i det kapløb, mister vi en betydelig grøn styrkeposition.

Der skal tempo på elektrificeringen og på VE til at lave brint og øvrige power-to-x-produkter. Ca. 70-80 pct. af omkostningerne ved at producere power-to-x er nemlig elprisen. Hvis den er høj, kommer vi ingen vegne. Vi risikerer at bruge en masse biomasse og fossile brændstoffer. Vi risikerer at blive importører af power-to-x og produkter, men vi bliver eksportører af elektricitet. Det kan blive både dyrt og koste negativt på CO2-reduktionen og være en gigantisk tabt mulighed. For vi i Danmark har jo netop en helt unik placering i forhold til vedvarende energi, og med en befolkning på knap 6 millioner burde vi være selvforsynende og kunne eksportere.

Vi har længe efterlyst strategisk planlægning for den grønne omstilling, en kortlægning af modne teknologier og markedsdrevne løsninger, at der bliver set på tværs af sammenhænge, og at vi derefter får prioriteret indsats og ressourcer. Det er ikke nok bare at have flotte mål i en finanslov. Det ville man jo også normalt gøre ved en hvilken som helst større plan og omstilling. Vi har haft en digital omstilling; nu er det den grønne. Den skal vi ikke overlade tilfældigt til kommunerne uden at hjælpe til, tilfældigt til markedet uden at sætte ordentlige rammevilkår og tilfældigt til, om borgerne kommer til at stå med regningen.

Regeringen har fremlagt et klimaprogram med 24 beslutninger, der skal træffes, eller man kan sige problemer, der skal løses. Vi har modtaget mange tekniske gennemgange og powerpointpræsentationer af, hvordan vi skal komme i mål. Er det så ikke nok? Nej, det er det ikke, for vi har brug for en plan, der samler det, og som ikke kun er mål og kalkulationer af potentielle CO2-reduktioner. Udfordringen er, at flere forudsætninger for beregninger måske heller ikke holder stik, hvis vi ikke har billig grøn strøm nok. F.eks. fik vi den 29. september en gennemgang af klimaprogrammet, og her står der, at elektrificeringsscenariet bygger på forudsætninger om relativt lave priser inden for power-to-x og en høj grad af elektrificering, bl.a. varmepumper og eldreven transport. Det er jo noget langt væk fra virkeligheden her i 2022.

I FL 2022, regeringen og støttepartiernes finanslov, er også energiøerne, som vi bakker op om, indeholdt, men vi mangler jo stadig rammevilkårene og et klart udbud. Der er udbygning af 2 GW vind, og der er mulighed for, at private udbydere kan opstille vindenergi; det er jo det sidste nye. Men der er vetoret hos kommuner på land og 15 km fra kysten, og vi har ikke skabt incitamenter for kommunerne eller borgerne til at omfavne vindmøllerne. I denne uge kunne jeg f.eks. læse, at et enigt byråd siger nej til vindmøller i Køge Bugt.

Et andet men er vores energinet. Det er slet ikke tilstrækkeligt udbygget til at håndtere den voldsomme elektrificering. Der er lagt op til, at VE-udbydere skal betale prisen for at koble sig på, men ingen kender prisen, så markedet er gået i stå. Elselskaberne skal betale for vedligehold, men det er udbygning, som især er påkrævet – hvem skal betale for det? Klimapartnerskabet har nævnt, at det måske koster 41 mia. kr. over de næste 8-9 år.

Så det er fint med mål, men vi mangler en plan og at få prioriteret og ikke, at de gode løsninger kommer engang senere på året. På side 15 står der faktisk også – og det er jo også i klimaprogrammet – at der medio eller slut 2022 vil komme et forslag om en grøn energisektor. Det har vi jo hørt noget om, men vi opfordrede faktisk til, at vi i den her kreds lavede en strategisk planlægning, tilbage i juli og august 2021, og så kom vi med det her forslag i november 2021 – 2½ år efter regeringen fik mandatet på grundlovsdag ved et klimavalg.

Så svaret til danskerne, hvis energipriserne stiger op i himlen, er ikke, at der kommer en god løsning med udgangen af 2022. Helt konkret handler det jo om, hvordan vi får grøn strøm i kontakten, og hvordan vi skal producere al den grønne energi, som er grundlaget for power-to-x og grønne brændstoffer. Lige nu har vi måske en tredjedel af den vedvarende energi, vi skal bruge for at nå 70-procentsmålet. Vi har en opbremsning af VE, som også er blevet nævnt af flere ordførere. Rammevilkårene er ikke gode nok, der er stor investorusikkerhed, der er tendens til, at kommuner bremser planlægning på land, der er veto, i forhold til hvor de skal produceres, og der er også en skævvridning mellem Øst- og Vestdanmark og mellem de store byer. Vi må simpelt hen erkende, at redskabskassen og de gældende forvaltningsregler ikke løfter VE-produktionen tilstrækkeligt.

Så det er derfor, at vi i Det Konservative Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag om, at vi sammen som partier, sammen med erhvervsliv og investorer og med et lyttende øre over for borgerne får lavet en platform for at lave en national plan for udbygning af vedvarende energi. Og sådan en strategi eller plan skal bestå af flere ting.

Vi skal have de mål for, hvor meget VE der skal produceres i 2025 og 2030, men også op til 2040, så vi kommer i mål i 2050. Vi skal have planlægning for udbygning, der er troværdig for udviklere, leverandører og investorer og for hele værdikæden. Vi skal have klare rammevilkår og krav om natur og borgerinddragelse. Vi har ikke råd til flere Omø Syd eller en Hesselø, som stadig står på gyngende grund på grund af mudder. Vi kan også se på, hvad vi kan gøre, for at borgerne tager større ejerskab. Vi, der var i Skotland til COP26 sammen, lærte jo, at man også kan give et overskud tilbage til borgerne, så de får glæde af det lokalt.

Det tager 6-10 år at etablere en VE-park på havet, og derfor er det også meget vigtigt, at vi får det gjort grundigt. Vi skal netop også få tænkt udbygning af VE ind i planloven, hvilket Enhedslisten også foreslog. Det mangler vi i høj grad. Og det er jo lidt interessant, at tingene går så parallelt eller siloagtigt. Der kunne man også have taget it med ind, for vores it og digitalisering er også en nøgle til den grønne omstilling.

Vi skal også finde en balance med det kommunale selvstyre. Man hører flere kommuner sige, at man mangler en løftestang fra Christiansborg; de vil egentlig gerne gå forrest, men de har altså også noget, de skal stå på mål for over for borgerne. Sidst, men ikke mindst, har vi også en kæmpe offentlig sektor og en indkøbsmuskel fra staten til at øge efterspørgslen på de her grønne brændstoffer. Vi mangler en efterspørgselsside, og man kunne jo også her fra regeringens side starte med at køre mere grønt.

Så dette forslag er ikke en kritik, men det er et forsøg på at være konstruktiv og komme med noget udefra, så vi kan se, hvordan vi kan finde fælles fodslag, blive inkluderende, nytænke en anden form for planlægning og få skabt de rammevilkår, også med hensyn til borgere og natur. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er nogle korte bemærkninger, først fra fru Anne Paulin. Værsgo.

Tak. Man hører jo tit fra Det Konservative Folkeparti og fra ordføreren, at alting ville være gået hurtigere og have været bedre osv., hvis det var De Konservative, der sad i regeringskontorerne. Det er lidt i den hypotetiske boldgade, men fordi det er fredag, går jeg med på tankeeksperimentet. De Konservative tabte jo i sidste regeringsperiode kampen om det grønne i den regering, som var der, og som I selv var en del af. Vi så bl.a., at man aflyste det klimamål, som var sat for 2020, og vi så desværre mange andre uheldige ting. Og jeg tror simpelt hen, det er ganske utænkeligt, at vi ville have fået den klimalov, at vi ville have fået et 70-procentsmål, hvis vi var fortsat med den regering, som vi havde, da I var ved magten, i og med at et af regeringspartierne, Liberal Alliance, jo ikke var med i klimaloven.

Så kan ordføreren ikke løfte sløret for, hvordan ordføreren konkret forestiller sig at vi ville være nået længere med den grønne omstilling, hvis vi var fortsat med den regeringskonstellation, som var der i den sidste regeringsperiode?

Værsgo.

Jamen jeg kan nemt forestille mig De Konservative være i en regering – det er ikke svært. Og den dag kommer jo nok – det håber jeg meget. Det, der er hele forskellen mellem den røde vej og den blå vej – og det er et billede, jeg selv brugte i min egen valgkamp – er, at den røde vej er to gashåndtag, nemlig mere regulering og mere skat, men f.eks. i mit eget parti har vi jo fået seks nye ind, der samlet har over 120 års erhvervserfaring; vi er vant til at sætte aktørerne sammen, når man laver en omstilling, og når man eksekverer det i virkeligheden. Så vi vil ikke sidde og lave rigide støtteudbud; vi vil ikke sige, at nu sidder vi bare fra centralt hold og planlægger de store mål uden egentlig at få indtænkt virkeligheden.

Regeringen havde jo alt på et sølvfad – det var et klimavalg; alle blev grønne. Man har klimapartnerskaber fra erhvervslivet, men de bliver ikke brugt. Erhvervsrådet mødes to gange om året i 2 timer! Det er jo ikke at tage vores erhvervsliv seriøst. Dér ligger den store forskel. Det er dem, der skal udmønte det; det er ikke bare mere lovgivning og flere afgifter. Tak.

Tak. Værsgo til fru Anne Paulin.

Jeg tror, at hvis der er nogen, der har gjort noget for at skabe inddragelse, også inddragelse af erhvervslivet, så er det jo regeringen, bl.a. med klimapartnerskaberne.

Men lad mig så spørge endnu mere konkret i forhold til lige præcis det, som er intentionen med det her beslutningsforslag: Hvordan adskiller det sig fra det, som der allerede er et flertal i Folketinget der vedtog med vedtagelsesteksten i forbindelse med finanslovsdebatten, om, at der skal fremlægges en plan for udbygning af vedvarende energi, som sikrer, at Danmark i 2030 er nettoeksportør af grøn energi, og som jo allerede er besluttet? Hvordan adskiller jeres beslutningsforslag sig fra det?

Tak. Værsgo.

Det her beslutningsforslag adskiller sig ved, at det handler om, at vi får kortlagt, hvad det egentlig er, vi kan, hvad det er for nogle styrkepositioner, og hvordan vi får prioriteret det. Og så er der hele den inddragelsesproces med aktørerne. Det her er jo lavet før finansloven, så måske har man ladet sig inspirere af beslutningsforslaget i forhold til finansloven, med hensyn til at der mangler det her. Og det er det, som jeg synes er den store ting – og så også, at vi nu får sat det i gang. Det er jo meget sent, at man først laver et redskabskatalog engang i 2022, altså 3 år efter et klimavalg, hvor alle blev grønne. Det var da noget af det første, man ville gøre. Altså, det undrer mig lidt, at der går så lang tid med det.

Den næste korte bemærkning er fra fru Signe Munk. Værsgo.

Jeg tror lige, at jeg vil starte med at oplyse om, at klimakrisen og behovet for den grønne strøm altså også fandtes før 2019-valget. Det, der så er lidt interessant, er, at før 2019 sad ordførerens parti i regering. Hvis man sådan lige skal skære det til kort og godt, var der ingen bindende klimalov under ordførerens regering. Det er der så nu under den socialdemokratiske regering, som SF har skubbet benhårdt på i forhold til klimaambitionerne.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre – for det kan jeg ikke forstå – er, at når ordføreren nu står her og siger, at der ikke er nok grøn strøm, hvorfor ordførerens parti så ikke har sørget for, da ordførerens parti sad i regering, at der blev projekteret og bygget mere inden for havvind. For det er jo helt rigtigt, hvad ordføreren siger: En havvindmølle, der skal virke, er først klar tidligst om 7 år. Hvorfor sørgede I ikke for det før 2019-valget, så vi ikke ville stå og mangle så meget grøn strøm nu og derfor have højere elpriser bl.a.?

Værsgo.

Det er jo altid interessant, når man har en diskussion nu, at se tilbage og spørge, hvorfor man ikke har gjort det ene eller andet, eller sige, at hvis man havde gjort noget for 4-5 år siden, ville det være sådan. Jeg tror også, at ordføreren er klar over, at alle er blevet klar over, hvor meget det haster med den grønne omstilling. Det er sket, efter der er blevet lavet klimaaftaler i EU. Der er kommet mål. Parisaftalen er blevet lavet. Der har været det ene efter det andet, så vi alle sammen er blevet klar over det, og fordi alle unge – tak for det! – gik på gaden og lavede klimademonstrationer, vågnede alle lige pludselig op og så, hvor meget det hastede.

Det er jo ikke sådan, at netop det grønne ikke har været der før. Der har også været grønne indkøbsstrategier. Der har været masser af andre grønne tiltag. Det Konservative Folkeparti var det første parti, der skrev under på og var med i den første klimalov. Så det er jo ikke sådan, at De Konservative ikke har villet det grønne overhovedet, men det er klart, at der er kommet noget helt andet efter klimavalget tilbage i 2019.

Værsgo, fru Signe Munk.

Jeg spørger, fordi ordføreren står og siger: Hvis bare jeg bestemte, ville det være meget bedre. Og så forstår jeg bare ikke, hvorfor det så ikke var bedre, da man bestemte. Men lad det nu ligge der; lad os kigge fremad.

Nu er ordførerens parti jo en del af planlovsforliget, og det er sådan i dag, at kan man fra kirken se en vindmølle ude i horisonten, har man ret til at sige: Nej, der må ikke stå et vindmølleanlæg. Og hvis ordføreren meget gerne vil have sat vindmøller op hurtigt, er der konkret et projekt i Vesthimmerland, der lige nu er stoppet på grund af den lovgivning. Kan ordføreren her sige, at den vil partiet arbejde for at afskaffe i de kommende planlovsforhandlinger? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre.

Tak. Værsgo.

Jeg sidder ikke konkret med i planlovsforhandlingerne, og jeg drøfter den her problemstilling med ordføreren. Der er jo som sagt rigtig mange hensyn at tage lokalt, hvor vi har de vindmøller. Jeg siger ikke, at alt havde været meget bedre. Jeg siger, at vi har nogle andre løsningstiltag, og det er det, vi prøver at tage med til bordet. Man skal jo tage de her ting ind i planloven. Der er også masser af klager over, at vi ikke kan få lov til at sætte vores elmaster op til digitalisering og give adgang til det. Der er mange hensyn, men det er jo derfor, man skal tænke det her ind.

Det er så vigtigt, at vi har borgernes opbakning, for ellers kan den grønne omstilling på sigt komme til at dele vandene, og det er jo det sidste, vi ønsker i Danmark. Jeg tror faktisk, at rigtig mange danskere gerne vil den grønne omstilling og også kan forstå det. På Bornholm har man jo lavet nogle gode løsninger, hvor man har fået borgerne med. Dem kan vi også lære noget af.

Det blev det sidste ord i denne debat. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.