Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om kommunernes fritagelse for skattesanktion i forbindelse med udligningsreformen.

Af Rasmus Jarlov (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 09.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Det er indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Dette beslutningsforslag, B 30, omhandler kommunale skatteforhøjelser for 2022. Det Konservative Folkeparti vil pålægge regeringen ikke at gennemføre den lovbestemte modregning af en mindre skatteoverskridelse, som er foreløbigt opgjort på baggrund af kommunernes budgetter for 2022. Det Konservative Folkeparti fremsatte det samme beslutningsforslag sidste år, og det lyder, som om Det Konservative Folkeparti ikke længere ønsker, at der skal være rammer for den skat, som kommunerne kan udskrive over for borgere og virksomheder.

Regeringen ønsker fleksibilitet i skatten, men det skal ske på en ansvarlig måde inden for fastlagte rammer. I tilknytning til udligningsreformen er der f.eks. tildelt rammer til skatteforhøjelser i kommuner med tab og tilskud til nedsættelser i andre, men inden for en forudsætning om en samlet uændret skat. De skatterammer, vi ser nu, har medvirket til at mindske forskellen på, hvad borgerne forskellige steder i landet skal betale for velfærden, og det synes vi er positivt.

De skatterammer, som blev aftalt som led i udligningsreformen, gør det muligt for kommunerne at tilpasse sig det nye system. Det betyder, at kommuner med tab på udligningsreformen har fået mulighed for at øge skatten i takt med indfasningen af deres tab. Den tilladte skatteforhøjelse svarer til kommunens tab på reformen som følge af den politiske aftale med et bredt flertal bag, ikke kommunernes egne alternative opgørelser af tabene. For at reformen ikke samlet set skulle føre til skattestigninger, har vi samtidig aftalt en tilsvarende ramme til attraktive tilskud til skattenedsættelser.

Det er korrekt, at nogle kommuner har rejst andre forhold, som de fandt havde karakter af tab, men det er ikke en direkte konsekvens af udligningsreformen, og også her er der taget hensyn. Det gælder navnlig bortfald af de to midlertidige 2-årige overgangsordninger, som blev etableret i 2018 og udløb i 2021. Overgangsordningerne havde baggrund i et ændret datagrundlag, der rettede op på, at nogle kommuner var blevet systematisk overkompenseret for deres udgiftsbehov. Med disse overgangsordninger fik de pågældende kommuner tid til at tilpasse sig nye omstændigheder og en situation uden overgangsordningerne.

At enkelte kommuner så ikke har udvist rettidig omhu og tilpasset sig dette noget tidligere, skyldes ikke udligningsreformen. Alligevel har partierne bag reformen været lydhøre over for et ønske om yderligere fleksibilitet til at sætte skatten op, og på den baggrund er der fordelt en restramme til skatteforhøjelser i 2021 til de få kommuner, der har fået større tab på både udligningsreformen og udløbet af de to overgangsordninger. Gentofte Kommune havde f.eks. et tab i udligningen, som fra 2021 indfases med 32,8 mio. kr. om året. Over 5 år har kommunen på baggrund af tabet mulighed for en samlet skatteforhøjelse på 164 mio. kr. Kommunen fik herudover en andel af sidste års restramme til skatteforhøjelser, så den kunne sætte skatten op med yderligere 138 mio. kr. for 2021.

Regeringen har gennemført udligningsordningen for at rette op på skævheder og give kommunerne mere lige muligheder. Det var særlig til gavn for de mest udsatte kommuner, herunder yderkommunerne, og det indebar, at nogle kommuner, især i Nordsjælland, har måttet aflevere mere i udligningen. Mange kommuner har desuden udnyttet de muligheder for både skatteforhøjelser og tilskud til nedsættelser, der blev aftalt med reformen. Det er især kommuner med lav skat, der har skullet bidrage mere til udligningen og som følge deraf har valgt at øge skatten. Det er samtidig særlig kommuner med høj skat, som har benyttet sig af muligheden for at sætte den ned med tilskud, og det er især yderkommunerne, som har sat skatten ned.

Det betyder, at helt almindelige borgere i mindre velstillede yderkommuner ikke længere skal betale så høj en kommuneskat som tidligere, og at borgere i måske mere velstående kommuner skal betale en skat, der er lidt tættere på gennemsnittet end før. I 2020 var forskellen mellem den højeste og laveste skat på 5 procentpoint, og i 2022 er forskellen på 3,5 procentpoint. På den måde har aftalen om udligningsreformen altså på mere end en måde medvirket til mere lighed. Der er en beskeden skatteoverskridelse på ca. 42 mio. kr. i forhold til de tildelte rammer i 2022. At den ikke er større, skal tilskrives et stort arbejde af KL og kommunerne med at koordinere de budgetterede skatter. Der er i opgørelsen af denne skatteoverskridelse netop ikke medtaget en afvigelse på baggrund af udligningsaftalens skatterammer. Der er alene medregnet afvigelsen fra økonomiaftalen med KL for 2022.

Det er en helt kendt og udramatisk konsekvens, at der efter gældende regler udløses en tilsvarende modregning i kommunernes bloktilskud – fuldstændig som der tidligere er blevet gjort under tidligere regeringer, bl.a. regeringer, som Det Konservative Folkeparti har været en del af. Modregningen bringer kommunernes indtægter tilbage til det niveau, som er forudsat i aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2022. En modregning har derfor ikke betydning for kommunernes ramme til forbrug, som der jo er fuld finansiering til i økonomiaftalen. I forlængelse heraf lægger regeringen også op til at sænke den statslige bundskat for at neutralisere den samlede skattevirkning.

Sammenfattende er der ikke givet nogen god grund til at afvige fra en modregning for en samlet kommunal skattestigning i henhold til skattesanktionsreglerne. Det kan derfor også undre mig lidt, da Det Konservative Folkeparti ønsker at billige en samlet kommunal skattestigning, og at det begrundes i forhold, der allerede er taget hensyn til sidste år, eller bunder i alternative regnestykker, som bestemte kommuner har fået lavet. I mine øjne har aftalen om udligningsreformen både bidraget til mere lige vilkår for kommunernes service og udjævnet forskellene i de kommunale skatter, som borgerne betaler for deres velfærd. Tak.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for indlægget. Det var en ret forventelig afvisning af vores forslag, som vi jo har fremsat før og også fået afvist før.

Der er lige en ting, jeg undrer mig over her. Ministeren siger, at det giver bedre muligheder for at udligne nogle forskelle og give en lige service i kommuner over hele landet. Hvordan er det dokumenteret? Altså, hvad er det for nogle forskelle, man har villet udligne? Sagen er jo, at der blev lavet en udligningsreform, som ikke byggede på noget som helst andet end sympatier for enkelte kommuner, og så besluttede man sig for at rykke rundt på pengene, men man har jo på ingen måde dokumenteret, at de kommuner, som nu får flere penge, har mere behov for de penge end de kommuner, som nu kommer til at aflevere flere penge.

Værsgo.

Jeg synes, at det, jeg f.eks. nævner om kommuneskatten, er et godt billede på det. Hvis man på Langeland har en kommuneskat, som er på over 27 pct., kan det jo være, at der er en udfordring i forhold til det finansieringsgrundlag, man har, og der giver det jo mening, at man udligner på tværs af kommunerne og sørger for, at de kommuner, som har større udfordringer socialt af alle mulige årsager, og som måske ikke er lige så velstående, som man er nord for København, også får mulighed for at udvikle deres område.

Det, at man sætter skatten ned i en kommune, er jo også noget, der gør, at der kommer et større forbrug lokalt, fordi folk simpelt hen har flere penge mellem hænderne. Så jeg synes, det er en god indikator for det, at man rent faktisk kan lykkes med at få høje kommuneskatter lidt ned, og at det, nogle af de steder, hvor der har været meget lave kommuneskatter, så ender med, at de stiger en lille smule. Det synes jeg er et ret godt billede på det.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er ikke et ret godt billede på det, for det, der sker, er, at kommuner, som bliver udlignet og afleverer penge til andre kommuner, helt naturligt sætter skatten ned, for det, de bliver udlignet af, er deres skatteindtægter, så derfor kan det jo ikke betale sig at opkræve skat. Hvis man er en kommune, som afleverer penge til andre kommuner, kan det jo ikke betale sig at opkræve pengene, for man får ikke lov at beholde ret mange af dem selv.

Så det, man gør i de kommuner, som bliver udlignet og betaler til andre, er jo, at man sætter skatten så langt ned, man overhovedet kan, og så har man brugerbetaling på mest muligt, for det kan simpelt hen ikke betale sig at opkræve den skat. Det er derfor, der er forskel på skat i kommuner, som får penge, og skat i kommuner, som afleverer penge. Det kan ikke bruges som dokumentation for, at de kommuner, der har høj skat, har mere brug for pengene.

Værsgo.

Jeg tror ikke, der var noget spørgsmål, men synspunkterne er jo velkendte. Det er jo et beslutningsforslag, som også blev fremsat sidste år – det kan være, at det bliver en juletradition, at det bliver fremsat hvert år. Jeg synes jo egentlig, at hr. Rasmus Jarlov har bidraget meget til debatten om folkestyrets betydning og den måde, vi kører det på, og der kunne man selvfølgelig også godt overveje, om det skal blive et fast tilbagevendende forslag, eller om vi er færdige for den her gang.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Da vi lavede udligningsreformen, var en af de ting, som vi i Nye Borgerlige spillede ind med, og som vi syntes var en god idé, at kigge på udgifterne til administration og ledelse, altså hvor dyrt en kommune bliver drevet. Og et af de elementer, som vi prøvede at spille ind med, var, at hvis en kommune bliver drevet dyrere end lignende kommuner, altså med samme udgiftsbehov osv., så var det ikke rimeligt, at de kommuner, som blev drevet billigere, skulle give flere penge til den kommune, der blev drevet dyrere. Men det ville regeringen ikke støtte. Hvad er årsagen til, at man ikke synes, det er en god idé?

Værsgo.

Jamen helt grundlæggende tror jeg, at hvis vi udligner mellem kommunerne, er det vigtigt, at vi har nogle meget faste parametre for, hvad der udlignes for. Og derfor kan man sige, at hvis det gøres op på forskellige konti, f.eks. i forhold til administration, så vil man jo sandsynligvis lave en budgetøvelse, der gør, at man de steder, hvor man måske har et stort budget for administrationen, kan trykke det ned ved at lægge de udgifter andre steder hen eller ved at rykke rundt på, hvor man administrerer fra. Altså, hvis man har, lad os sige en stor administration inde i kommunen på skoleområdet, så kan man gøre den administration mindre ved måske at flytte den ud på skolerne og lægge en større del af opgaven derude.

Jo mere konkret du går ned i de enkelte budgetposter, jo mere kan man også planlægge efter at få udligning, sådan som vi også har set, at man har gjort det på andre områder. Og så tror jeg også bare, det er vigtigt at holde fast i, at vi har et kommunalt selvstyre, og der skal være et vist rum til også lokalt at sørge for at prioritere, sådan som man gerne vil. Jeg forstår ikke, hvis folk gerne vil prioritere administration over f.eks. ældrepleje eller skoler. Det synes jeg er en rigtig dårlig prioritering, men jeg anerkender også, at der nogle steder i landet, hvor man så har valgt at lave den prioritering, altså valgt at ansætte kommunikationsmedarbejdere i stedet for sosu-medhjælpere, og det er en del af det kommunale selvstyre.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, og det var netop derfor, at jeg sagde administration og ledelse og ikke centraladministration og ledelse, for så kan man nemlig flytte det mellem det decentrale og det centrale. Det er der kommuner der gør, alt efter hvad de har behov for, så det anerkender jeg til fulde. Det var derfor, jeg sagde administrations- og ledelsesomkostninger. Det er jo noget, kommunerne er blevet enige om at skulle have en fælles definition for. Man har endda brugt hundredvis, faktisk i alt millioner af kroner på et system, som skal kunne sammenligne det her i kommunerne. Og man kan sige, at hvis kommunerne ikke er villige til, at man kan sammenligne på deres data, så skal de da ikke bruge pengene til et system, som kan sammenligne data. Så derfor er det helt reelt, at man går ind og kigger på det her – ligesom man går ind og kigger på alle mulige andre steder, som også tildeles noget i udligningsreformen. Så er der også andre parametre, som kommunerne kan skrue på for at komme til at se anderledes ud, end hvad de gør.

Jeg spørger til det principielle – til det principielle i, at kommuner, der bliver drevet billigere, skal aflevere penge til kommuner, der bliver drevet dyrere. Synes regeringen, det er en god idé?

Tak. Værsgo.

Nej, det synes jeg som udgangspunkt ikke er en god idé. Jeg synes, at alle kommuner skal gøre alt, hvad de kan, for at mindske udgifter til administration og sørge for, at de kommer derud, hvor det er meningen de skal være, jo netop i frontlinjen. Men der er en flydende overgang mellem administration og drift. Altså, du kan have HK-sekretærer, der både understøtter skolelærerne i deres arbejde med at undervise og også understøtter den ledelse, der er, hvad enten den sidder på den konkrete skole eller sidder på rådhuset.

Så det, der udfordrer mig i forhold til synspunktet, som jeg udmærket forstår, er det, at jo mere du giver mulighed for at planlægge efter at indrette dine budgetter på en bestemt måde for så at få et højere tilskud, jo mere vil det selvfølgelig ske. For der er mange kommuner, der er presset økonomisk, og hvis man på den måde kan få en gevinst, jamen så trækker man den selvfølgelig hjem, ligesom vi har set at man har gjort det på en lang række andre områder. Det er jeg bekymret for.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går i gang med ordførerrækken. Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte forslaget. Lad mig gentage: Det var en glædens dag, da vi på tværs af denne sal i maj 2020 kunne lande en aftale om et nyt udligningssystem. Endnu en gang tak til Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet for at være med til at indgå en aftale om en reform af udligningssystemet; et system, som sikrer et Danmark i bedre balance. Kommuner på tværs af landet kan nu uafhængigt af partifarve og politisk styre se ind i et mere robust og enkelt udligningssystem, som giver stabilitet og forudsigelighed.

Et af elementerne i reformen er at flytte penge fra mere velstillede kommuner til en række af de kommuner, som er mindre velstillede og mere udfordrede. Med aftalen øges de mest velstillede kommuners bidrag, så kommuner med de største udfordringer får flere penge til at løse eksempelvis sociale problemer. Udligningsreformen skal grundlæggende udligne de største forskelle i indkomstgrundlag og udgiftsbehov. Udligningsreformen har betydet, at nogle kommuner har sat skatten op og andre har sat skatten ned. Vi ved alle her i salen, at der er én samlet ramme for skattelettelser og skattestigninger, og den ramme skal overholdes. Det skulle den før udligningsreformen, og det skal den efter udligningsreformen.

I forslaget fra Det Konservative Folkeparti, vi behandler her, foreslås det, at det ikke skal udløse en sanktion fra staten, hvis kommunerne som følge af udligningsreformen vælger at hæve skatten ud over den fastsatte ramme. Jeg undrer mig i år, ligesom jeg gjorde sidste år, da Det Konservative Folkeparti fremsatte det her forslag, over, at Det Konservative Folkeparti faktisk nævner to tidsbegrænsede kompensationsordninger, som VLAK-regeringen indførte med udløbsdato. Så lad mig slå fast: Det er jo muligt for kommunerne at hæve skatten uden at blive straffet. Det er kun, hvis en kommune vælger at gå ud over den faste ramme, at der vil ske en modregning i bloktilskuddet. Hvad angår de tidsbegrænsede kompensationsordninger, er det jo altså meget, meget modigt af en kommune at indregne en faktor, der hele tiden har haft en slutdato, og som ikke på noget tidspunkt har været tænkt som noget, der skulle fortsætte. Det mener jeg under ingen omstændigheder vi kan honorere.

I forslaget nævnes også tab på ændret befolkningstilbagegangskriterium. Befolkningstilbagegangskriteriet er beregnet ud fra et 3-årigt gennemsnit, da denne metode vurderes at give et meget mere retvisende billede. At Det Konservative Folkeparti har inddraget dette, kan også undre. Altså, hensigten med kriteriet er jo at sikre, at yderkommuner med strukturelle udfordringer kan blive tilgodeset. Selv om jeg næsten ikke kan tro det – ligesom jeg sidste år, da et lignende forslag kom fra Det Konservative Folkeparti, heller ikke kunne tro det – kunne det altså godt se ud, som om det her beslutningsforslag har til hensigt at tilgodese enkelte kommuner, men det er jo slet ikke sikkert, jeg ser rigtigt. Hvis det konservative forslag skulle gennemføres, ville det jo betyde, at der skulle tages penge op af fællesskabets kasse og gives til en kommune, der på grund af deres udskrivningsgrundlag netop skulle bidrage til fællesskabet.

Så som jeg sagde sidste år: Fra Socialdemokratiets side må vi sige pænt nej tak til forslaget. Vi kan ikke støtte det.

Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Ja, det er fuldstændig korrekt, at forslaget er tiltænkt at skulle hjælpe nogle kommuner. Ellers er der ikke rigtig nogen grund til at fremsætte det, hvis ikke det skulle komme nogle kommuner til gavn. Så det er helt rigtigt.

Birgitte Vind siger, at udligningen skal bringe Danmark mere i balance. Hvordan er det sket? Hvordan er Danmark kommet mere i balance, ved at man lavede den udligningsreform, hvor de socialdemokratiske kommuner og Venstrekommunerne generelt har fået flere penge og de kommuner, der havde konservative borgmestre, generelt har fået færre penge? Hvordan har det skabt en bedre balance? Hvordan er det dokumenteret, at de kommuner, primært socialdemokratiske, som nu får flere penge, har mere brug for dem end de kommuner, som skal aflevere penge? Sagen er jo, at der ikke er nogen dokumentation for det. Det er bare noget, man har besluttet, fordi man har syntes, at der, hvor man selv er valgt, vil man gerne give nogle flere penge til de borgmestre, som er med i ens eget parti. Men der er ikke noget sagligt belæg for den omfordeling, man har lavet.

Tak, og værsgo.

Det er i hvert fald et synspunkt, som jeg ikke deler. Der er jo i høj grad lagt det til grund, at vi ønsker større balance mellem kommunerne, fordi vi jo godt ved, at der er kommuner, der er mere udfordret og har haft sværere ved at få tingene til at hænge sammen qua deres indtægtsgrundlag. Så jeg tænker, at der ikke er så meget at diskutere her fra min stol. Jeg vil jo sige, at jeg synes, det er en meget, meget solidarisk udligningsreform, vi har fået lavet, som tilgodeser de kommuner, der har de største udfordringer.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Jamen altså, man kan jo ikke bare svare: Det er jeg ikke enig i. Jeg spørger, hvad belægget er for, at de kommuner, som nu får flere penge, har mere brug for dem. Og så siger Birgitte Vind: Det er jeg ikke enig i. Hvad er belægget? Hvilket fagligt grundlag var der for, at de kommuner, primært socialdemokratiske, som man nu har valgt at give flere penge, havde mere brug for dem end dem, der skal aflevere pengene? Hvad er det faglige belæg for det?

Værsgo til fru Birgitte Vind.

Hr. Rasmus Jarlov ved ligesom mig, at nogle af de faktorer, der ligger til grund for udregningerne af udligningsreformen, netop er, at vi har befolkningsgrupper, som måske ikke kan bidrage meget til fællesskabet, som andre befolkningsgrupper kan. Det er jo helt faktuelt, og det er en saglig begrundelse, at vi har kommuner, som har en anden befolkningssammensætning, der gør, at indkomstgrundlaget er lavere. Og med den her udligningsreform bliver det tilgodeset. Det synes jeg da er meget sagligt.

Tak for det. Der er ikke flere, der ønsker ordet til korte bemærkninger til fru Birgitte Vind. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til De Konservative for at genfremsætte det her beslutningsforslag om kommunernes fritagelse for skattesanktion i forbindelse med udligningsreformen. Sidste forår lykkedes det et bredt flertal her i Folketinget, på trods af lange og rigtig svære tovtrækkerier, at indgå en aftale om udligningsreformen. Jeg tror, at vi alle sammen herinde kan blive enige om, at uanset hvordan man skruer en udligningsaftale sammen, vil der altid være nogle kommuner, som måske synes, at de skulle have haft noget mere, eller for den sags skyld andre kommuner, som synes, at de skulle have afleveret noget mindre. For der er jo rigtig mange kommuner, som på en eller anden måde kigger i retning af, hvordan man skruer sådan en udligningsreform sammen, og jeg anerkender gerne, at det kan være svært at finde en balance, men jeg må også sige, at vi fra Venstres side kæmpede kampen i forhandlingslokalet, og vi er meget tilfredse med resultatet.

Det er nemlig sådan, at de skatterammer, som vi aftalte som led i udligningsreformen, gør det muligt for kommunerne at tilpasse sig det nye system. Derfor er der altså allerede nu en mulighed for, at kommuner med tab i udligningsreformen kan øge skatten i takt med indfasning af deres tab. Da vi sidste år her, i december måned, behandlede et tilsvarende forslag fra Det Konservative Folkeparti, præsenterede vi fra Venstres side også dengang de hegnspæle, som vi tog med ind i forhandlingslokalet, men for en god ordens skyld gentager jeg dem gerne her i dag. For det første havde vi et ønske om, at regeringens skattesmæk skulle laves om til et samlet kommunalt skattestop. For det andet var det afgørende, at der ikke skulle være utryghed omkring kommunernes økonomi, og derfor sikrede vi også, at finansieringstilskuddet på 3,5 mia. kr. blev permanent. For det tredje ville vi have et opgør med overbetalingen for udlændinge. Og ja, vi fik vores ønsker opfyldt, og det var det, der gjorde, at vi også bakkede op om reformen.

Vi mener altså fortsat, at vi har en aftale, som vi helt klart kan stå på mål for, og som også har været med til at sikre et bedre udligningssystem. Tak for ordet.

Det var det. Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Det her er jo et af de områder, hvor vi Konservative er nødt til at kritisere Venstre. Vi er enige om mange ting, men på det her område er jeg nødt til at sige, at Venstre lavede en udligningsreform, som vi synes er rigtig, rigtig dårlig og meget, meget urimelig, fordi den ikke bygger på noget som helst andet, end at Socialdemokratiet og Venstre satte sig sammen og blev enige om, at de kommuner, der generelt havde en Venstreborgmester eller en socialdemokratisk borgmester, skulle have flere penge, og at de kommuner, der havde en konservativ borgmester, skulle have færre penge. Det er der ikke nogen rimelighed i. Det er flertalstyranni, når det er grimmest, at man bare på den måde tager penge fra folk, uden at der er noget fagligt belæg for det. Gør det noget indtryk på Venstre, at man her ved kommunalvalget generelt er gået tilbage i rigtig mange kommuner og har mistet borgmesterposten et sted som i f.eks. Rudersdal, hvor borgerne har reageret mod Venstre i forbindelse med den her udligningsreform?

Jeg er nødt til at starte med at sige, at jeg er fuldstændig uenig i det, som De Konservatives ordfører siger. Jeg sad med ved alle forhandlingsmøderne, og det var ikke med udgangspunkt i, hvordan vi fik sikret Venstres borgmestre bedst muligt. Nej, det var for at få lavet en ordentlig og mere robust udligningsreform. Og så må jeg også sige, at noget af det, vi fik kæmpet på plads, jo netop var, at det ikke blev til et kæmpe skattesmæk, men et skattestop. Jeg synes egentlig, at De Konservative måske derfor burde takke Venstre for, at vi kæmpede den kamp i lokalet.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne takke Venstre for en udligningsreform, som er dårlig, og som ikke var blevet til noget, hvis Venstre ikke havde stemt for den. Hvis Venstre havde sagt nej, var den ikke blevet gennemført. Derfor er det Venstres skyld, at den er blevet gennemført. Det er ikke Venstres skyld, at den ikke blev lige så dårlig, som den var blevet, hvis Socialdemokratiet havde lavet den alene.

Så vil jeg bare spørge, om ordføreren ikke kan bekræfte, at der – som jeg sagde – var en meget stor overvægt af kommuner, der var ledet af Venstre og Socialdemokratiet, som fik en fordel ud af den her udligningsreform, mens næsten alle konservative kommuner kom dårligere ud af reformen.

Jeg kan bekræfte, at det – sådan som det måske altid har været i forbindelse med en udligningsreform – har været de velstillede kommuner, der har afleveret penge til de mindre velstillede kommuner. Det gør sig også gældende i den her reformaftale. Og ja, så kan jeg jo så hilse og sige, at der heldigvis var nogle af de konservative borgmestre, der sagde tak til mig, og som for den sags skyld var til møde på mit kontor i forbindelse med forhandlingerne. Og jeg synes, at måske også den konservative ordfører skulle gå så vidt som at sige tak til Venstre, fordi vi blev i lokalet.

Tak for det. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Før man lavede denne udligningsreform, havde man jo også udligning baseret på, at kommuner med mange velstående borgere og mange virksomheder skulle betale ind til statskassen, som så gav penge til andre kommuner, som havde færre velstående borgere og færre virksomheder. Vi kunne mødes i morgen igen og konstatere, at der er nogle kommuner, der er rigere end andre, og så kan man lave en udligningsreform en gang til, hvor man tager mere fra nogle kommuner og giver til andre.

Kommer der nogen sinde et tidspunkt, hvor Venstre tænker, at nu har vi en rimelig udligning i Danmark? Eller vil det være sådan, at hver gang en regering siger, om ikke den skal tage noget mere fra nogle kommuner og give til nogle andre, så vil Venstres altid synes, at det kan man godt gøre, fordi der jo er mange Venstrekommuner, der får penge ud af det?

Værsgo.

Altså, jeg kan jo gå så vidt, at jeg kan afsløre, at det var Venstre, der satte hælene i, i forhold til hvor meget der skulle tages. Det er også derfor, som jeg sagde i min ordførertale, at vi jo fik sikret, at det ikke blev et kæmpe skattesmæk, for hvis man bare havde nikket ja til regeringens udspil i starten, synes jeg at det havde været et kæmpe, kæmpe problem. Men det fik vi jo heldigvis rettet op på.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nej, sådan er det ikke. Det er sådan, at hvis Venstre ikke havde deltaget i den her udligningsreform, var den ikke blevet til noget, for den socialdemokratiske regering ville og kunne ikke gennemføre en udligningsreform alene med de røde partier. Så Venstres deltagelse i det her har været med til at sikre, at der sker en øget omfordeling på baggrund af en omfordeling, som allerede er der i forvejen.

Så er mit spørgsmål: Hvor mange gange vil Venstre være med til at øge omfordelingen mellem kommunerne? Kommer der et tidspunkt, hvor omfordelingen er nok? Eller vil Venstre stille op, hver eneste gang man på rød vis ønsker at øge omfordelingen mellem kommunerne?

Værsgo.

Jeg tror, jeg har det som formentlig mange her i salen: Jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at der er tryghed omkring kommunernes økonomi. Derfor tror jeg da også, at vi, næste gang man tænker, at nu skal man kigge på det her, stiller beredvilligt op og tager kampen igen. Jeg synes ikke, at man kan tillade sig at sige, at man nu bare holder sig udenfor; nu er man ligeglad med, hvordan det går med kommunerne.

Jeg kan kun hilse at sige til hr. Ole Birk Olesen, at det ville have set forfærdeligt ud, hvis det så havde været et totalt rødt flertal, der havde gennemført en reform.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Hvis det handler om, at man skal sikre, at der er den samme mulighed for grundlæggende kernevelfærd for fru Jensen i Hirtshals, som der er i Horsens, eller som der er i Herlev, så synes vi i Nye Borgerlige at det er en god idé. Derfor har vi et princip om, at pengene skal følge borgeren, således at der ryger det samme antal kroner ud til de forskellige steder. Så sikrer vi, at pengene er der til, at man kan lave god, grundlæggende kernevelfærd. Ville Venstre være interesseret i at lave sådan en ordning, for den ville jo netop stoppe hele den her spekulation, i forhold til om man tilgodeser den enkelte kommune efter, hvilke borgmestre de havde? Så ville det i stedet for komme til at handle om det, som det burde gøre, altså borgerne.

Værsgo.

Jamen jeg kan jo hilse og sige til Nye Borgerliges ordfører, at jeg selv igennem næsten 19 år har arbejdet i en kommunal forvaltning, inden jeg blev politiker. Og jeg kan hilse og sige, at kommunerne jo er vidt, vidt forskellige, og det tror jeg også Nye Borgerliges ordfører er bekendt med. Uanset hvad tror jeg, at forskelligheden også skal have lov til at være der, men jeg er helt sikker på, at vi i Venstre gerne vil gå med ind og drøfte, om der er steder, hvor pengene bedre kunne følge borgerne. For det er noget af det, som vi også holder af i forhold til at sikre borgernes frihedsrettigheder.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo tak, jeg har siddet 4 år i Aarhus Byråd og arbejdet for Aarhus Kommune i en del år. Jeg ved godt, at der er forskel på kommuner. Det, det handler om for os, er jo at sikre en bund og sikre en ligeværdig mulighed for, at de penge ryger ud til det her plejecenter. Så kan det være, at der er kommuner, der gerne vil gøre noget ekstra for at sikre, at vi får den forskellighed. Jeg mener jo ikke, at der skal være en ensartethed i hele landet, men der kan jo godt være kommuner, der gerne vil gøre noget ekstra. For at sikre, at der er en bund i de her grundlæggende kernevelfærdsydelser i hele landet, kunne man netop gøre det ved at lade pengene følge borgeren, så kommunen siger, at det er det her bundniveau, man altså skal kunne levere på.

Værsgo.

Jeg synes jo, at det er en smuk tanke, altså det med, at man selvfølgelig skal have muligheden for at gøre noget ekstra. Det gør man jo også allerede i dag forskellige steder. Det er jo egentlig den rettighed, kan man sige, som de forskellige byråd rundtomkring i kommunerne har, nemlig at sige: Hvor skal vi sætte fokus, og hvor vil vi måske gerne gøre noget ekstra? Om der er en eller anden mulighed for at lægge en form for bund, så man på den måde fik sikret kommunerne bedre, synes jeg at jeg har svært ved lige at gennemskue. Men Nye Borgerlige er da velkomne til at komme med et eller andet oplæg til, hvordan det så kunne se ud.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Robust og forudsigeligt system bliver der sagt, vel både fra Socialdemokratiets og Venstres ordfører. Det ved jeg ikke om jeg helt vil kalde den udligningsreform. Hvis man kigger på forløbet omkring de kommunale budgetter hen over sommer og efterår i det her år, viser det en meget tydelig historie om en udligningsreform, som er skævt indrettet. Jeg bor selv i en af de udfordrede kommuner, Assens på Fyn, og vi fik trods alt lidt ud af udligningsreformen, men ikke noget i et omfang, som gør, at vi reelt er i stand til at løfte vores serviceniveau væk fra bunden. Og samtidig blev vi, efter at vi havde lavet budgetaftale med ganske små forbedringer af serviceniveauerne, tvunget til at skære i budgetterne, fordi det samlede udgiftsniveau for kommunerne under et var overskredet. Vi måtte skære 8 mio. kr. i budgettet, og det skal ses i lyset af, at vi i budgetlægningen havde et rum til at øge servicen med 10 mio. kr., så det tog stort set al den forbedring, som vi troede vi havde fået ud af udligningsreformen.

Så er det, jeg har det svært ved at se, at der er kommuner, som kræver at blive kompenseret for tab i forbindelse med udligningsreformen, for det er vel ligesom formålet med at lave en udligning, at man udligner beløbene, og at man fordeler pengene på en anden måde, end de var fordelt? Hvis vi kigger på regionerne, er det jo sådan, at regionerne ikke kan udskrive skat, og hvorfor var det, at man lavede det sådan? Det gjorde man jo, netop fordi man sagde, at der skulle være samme adgang til sundhed overalt. Hvad enten man bor i Nordjylland eller Region Sjælland eller andre steder, er det den konkrete ydelse og det konkrete behov, man kigger på. I Dansk Folkeparti havde vi gerne set et system i kommunerne, som svarede til det i regionerne, så man sådan set ikke opkrævede skat i den enkelte kommune, men opkrævede en skat på landsplan og uddelte ressourcerne efter de behov, der var ude i de enkelte kommuner. Og det er også en af grundene til, at vi jo ikke er med i den udligningsreform, der er.

Lige nu har vi så et system, hvor KL laver en aftale årligt med regeringen om, hvordan pengene skal bruges, og hvor mange penge der må bruges, og på basis af det forløb, der har været i sommer, ligger der for mig at se et ganske åbenlyst behov for at se på systemet, netop på baggrund af de erfaringer. For der endte vi i en situation, hvor KL stod med ansvaret for at fordele en ramme, hvor der på den ene side var skabt en forventning i rigtig mange kommuner, som havde fået flere midler ud af udligningsreformen, om, at man kunne øge servicen og dermed egentlig leve op til det ansvar, man havde over for sine borgere. Omvendt var der så kommuner, som havde fået taget nogle penge i den her fordeling, men som jo, på grund af at de kunne sætte skatten op osv., faktisk havde penge på kontoen og ønskede at opretholde det serviceniveau, de havde. Det førte jo til den situation, hvor man i KL skulle tvinge kommuner til at sænke serviceniveauet, også små kommuner, der havde et dårligt serviceniveau i forvejen, for at leve op til den her aftale. Der bliver man jo simpelt hen nødt til i den aftale, der skal laves for næste år, at gå ind at se på, hvordan man kan sikre, at man faktisk i de kommuner, der har behov for at øge servicen, også får mulighed for at øge servicen.

Jeg ved så ikke, om Konservatives ønske med det her forslag også er at afskaffe serviceloftet, så kommunerne bare kan bruge de penge, de har, samlet set og uanset. For hvis man ikke gør det, vil det her forslag øge uligheden og øge problemerne for de små kommuner i forhold til at levere en bare nogenlunde ordentlig service til deres borgere, og derfor kan Dansk Folkeparti naturligvis ikke støtte det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre til Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Jan Bjergskov Larsen. Værsgo.

Mange tak. Jeg skal gøre det kort, for behandlingen af B 30 her er en gentagelse fra sidste gang; det har ministeren også tidligere gjort opmærksom på. I forbindelse med udligningsreformen indgik SF en aftale med regeringen, Radikale Venstre, Venstre og Alternativet, og da aftalte man en mulighed for skattestigninger og skattesænkninger, netop for at bibeholde det kommunale serviceniveau på tværs af landets 98 kommuner. Vi anerkender også, at nogle kommuner har mistet mere end andre, og at de kompensationsordninger, man har lavet, muligvis ikke har været helt præcise nok. Men det er altså gevaldig svært, når man laver så stor en øvelse, som det er at lave en udligningsreform.

Et helt konkret eksempel fra virkeligheden: Jeg bor i et bofællesskab, hvor vi gentagne gange igennem 20 år har snakket om, hvordan vi fordeler vores udgifter. Jeg skal hilse og sige, at der er stor ballade op til det, men når vi har besluttet det, er det også vigtigt at lægge låg på, og så finder vi som regel ud af, at de omfordelinger, vi har lavet, mest af alt har haft værdimæssig karakter og reelt betyder meget lidt i virkeligheden. Sådan er det også, når vi har lavet en udligningsreform. Jeg synes et eller andet sted, at vi skal anerkende, at den er lavet, og at der har været nogle knaster, og så må vi komme videre.

Men egentlig vil jeg bare gentage det, vi sagde sidste år – og måske kommer det igen næste år til jul – nemlig at SF er imod forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. I udligningsreformen, som vi jo her taler om, var der en del, som Enhedslisten var særlig glad for, og det var lige præcis den mulighed, som kommuner med lavt skattegrundlag og høj skatteprocent fik for at sænke skatten. Det, at forskellen er reduceret, synes vi også er meget tilfredsstillende. Vi var derimod uenige i mange af de vurderinger, der lå bag andre elementer i reformen, og derfor så Enhedslisten sig nødsaget til at stå udenfor til sidst. Vi var sikre på, at de svageste af kommunerne ikke ville få den fornødne støtte, og det har sidenhen vist sig, at vi fik ret.

Nu foreslår De Konservative så, at kommunerne ikke skal sanktioneres for skatteforhøjelser, som ligger ud over de tab, som udligningsreformen påfører kommunerne. Jeg må sige, at det kom bag på mig sidste år, for man kan jo sikkert sagtens finde indlæg fra De Konservative fra tidligere folketingsår, hvor der argumenteres for sådan nogle skattesanktioner, og så kunne man citere dem – det ville være sjovt. Men i år er jeg mere hærdet, og jeg kan høre, at De Konservative vil hytte deres egne.

Enhedslisten er imod skattesanktioner; det skal være klart, men vi mener, det hører til den kommunale beslutningsmulighed at fastsætte skatten. Hvis Enhedslisten skulle støtte forslaget, så har jeg fornemmelsen af, at hr. Rasmus Jarlov ville opfatte det som den støtte, som rebet giver den hængte, for forudsætningen ville være, at vi tog hele udligningsreformen op igen og fik rettet de svagheder, som vi så og påpegede dengang, men det er jeg tordnende sikker på at De Konservative ikke ville støtte.

Et af de problemer, der er i det, er jo også, at det er for hurtigt, for vi synes jo også, at stabilitet og kontinuitet er en rigtig vigtig sag, og derfor vil vi mene, at vi er nødt til over de næste år at måle på, hvordan det kommer til at fungere i praksis. Men i lighed med Dansk Folkeparti mener Enhedslisten også, at det hænger sammen med budgetloven, som vi stadig ser en reform af i horisonten, især med hensyn til serviceloftet, og til den tid vil jeg så afprøve De Konservatives holdninger til sagen.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Da jeg sad i Aarhus Byråd, havde jeg en god konservativ kollega, hr. Marc Perera Christensen. Han havde på sit kontor sådan en oversigt over hele Aarhus Kommune. Så fortalte han sådan en anekdotisk historie om, at en af de ældre byrådsmedlemmer fra De Konservative, som havde siddet der i mange år, havde sagt, at man kunne sådan pinpointe, hvor de forskellige byrådspolitikere kom fra i området, for det var der, hvor der i løbet af tiden var blevet bygget nye haller. Og han sagde, at i løbet af sådan en 30-40 år havde der jo siddet forskellige politikere fra alle lokalområder i byrådet, og så fik man faktisk bygget haller rundtomkring i hele kommunen. Så ud fra det kunne man sådan ligesom se, hvor de kom fra.

Det er sådan lidt på samme måde med udligningsreformen. Man kan se, hvor bestemte borgmestre kommer fra i området.Man kan så godt komme med en historie, hvor man siger: Arh, vi gjorde det på grund af skat og alt mulig andet. Det forstår jeg godt at Venstre gør, men lad os nu bare være ærlige omkring det, nemlig at det er en måde, hvorpå man lige kan hytte sit eget skind. Jeg tror, det var i fru Astrid Krags kommune, hvor man lige præcis kom under og så fik nogle tilskud. Så kan man sagtens påstå, at det er helt tilfældigt, men nu skal vi ikke foregøgle danskerne derude mere, end hvad godt er.

Den her udligningsreform har, tror jeg, ligesom alle de andre nogle uhensigtsmæssigheder i sig. Nu henviser De Konservative så til, at der er nogle uhensigtsmæssigheder her. Jeg så gerne, at man fik rettet op på dem. At hæve skatten er jo ikke noget, der generelt set falder i god jord hos Nye Borgerlige. Derudover mener jeg, at Konservative her henviser til, at der er nogle strukturelle uhensigtsmæssigheder i forhold til den måde, man har skruet på de her 28 knapper på – jeg tror, det er 28 knapper, som man kan skrue på. Det har gjort, at der har været nogle uhensigtsmæssigheder, som ikke var meningen med den her udligningsreform. Hvis det er det, man kan pege på, så vil vi hjertens gerne støtte op omkring det.

Tak for det. Der er en kommentar fra fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Jeg føler mig kaldet til at spørge, om Nye Borgerliges ordfører kan sige noget om, hvordan det gik i Vejen Kommune. Jeg er opstillet og valgt i Vejen Kommune. Hvordan gik det i Vejen Kommune i forhold til udligning?

Værsgo.

Jeg må blankt erkende, at jeg ikke kan samtlige 98 kommuner, og hvordan det er gået i udligninger. Jeg ved faktisk ikke engang, om Vejen er en Venstrekommune nu, og om den var det før kommunalvalget.

Fru Anni Matthiesen.

Det kan jeg så fortælle. Og der skal hr. Rasmus Jarlov måske også lytte efter. Det var en Venstrekommune, men den er nu blevet konservativ. Men vi vidste ikke i Venstre, at den ville blive konservativ nu. Så det er jo ikke derfor, at det faktisk endte, som det gjorde. Vejen Kommune var en af de kommuner, som også kom til at betale mere, end de har gjort tidligere. Det er også bare lidt for at skyde den ned med at tro, man kan sidde i mødelokalet og forhandle og så skrue i en retning, så man får det tilpasset, så det ser godt ud udelukkende i Venstrekommuner og socialdemokratiske kommuner, for det kan man ikke. Der er simpelt hen så mange kriterier, og det er derfor, jeg er nødt til at sige, at Konservative burde være glade. Så er jeg selvfølgelig ked af det, hvis den nye konservative borgmester i Vejen er skuffet over, at han skal af med nogle flere penge, end han havde troet på forhånd.

Tak for det. Værsgo.

Tak for det. Ahr, vi var faktisk med til forhandlinger om udligningsreformen, for vi blev inviteret, så vi var faktisk med. Grunden til, at vi ikke ville være med, var, at man ikke ville sætte nogen krav ind i forbindelse med stadig væk at belønne kommuner, som ikke løste integrationspolitikken ordentligt, og at man ikke ville stille krav om administrationsomkostninger. Men til det med, at man ikke kan dreje på de her ting, vil jeg sige, at der har jeg altså alligevel været så meget inde i maskinrummet, at det kan man altså godt. Det kan man godt. Det er min klare opfattelse, at det kan man godt – især med dygtige embedsfolk.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Et flertal i Folketinget indgik i sidste valgperiode en aftale om endnu mere udligning mellem kommunerne, og der skal man jo forstå, at det er endnu mere udligning mellem kommunerne. Når man hører især socialdemokratiske politikere forsvare den her aftale, lyder det, som om kommunerne, inden man lavede den her aftale, simpelt hen kun havde de penge, de selv kunne tjene. Fattige kommuner med borgere, der har lave indkomster og få arbejdspladser, havde ikke andre penge end dem, de selv kunne tjene, og rige kommuner, som er begunstiget af en nærhed til de store byer eller selv er de store byer, hvor der er masser af rige mennesker, og hvor der også er mange virksomheder med mange arbejdspladser, havde alle de penge, de selv kunne tjene. Sådan lød det, og sådan lyder det, når man hører socialdemokratiske politikere tale om den her reform. Men virkeligheden er, at der var masser af udligning i forvejen mellem velstående kommuner og ikkevelstående kommuner. Man besluttede så bare, at der skulle udlignes endnu mere.

Det var ikke på baggrund af en analyse om, at de kommuner, der i forvejen får mange penge, ikke har nok penge til at udføre det arbejde, de skal, det var bare med udgangspunkt i et ønske om at begunstige bestemte kommuner. Da den socialdemokratiske regering lagde sit forslag frem, havde man allerede regnet ud, hvor flertallet skulle findes, og det kunne man se ud af, hvilke kommuner der blev begunstiget, og hvilke der ikke blev. De fleste socialdemokratiske kommuner blev begunstiget; de færreste socialdemokratiske kommuner skulle bidrage. De fleste Venstrekommuner blev begunstiget; de færreste Venstrekommuner skulle bidrage. Så gik man i forhandling med Venstre, og så var der endnu færre Venstrekommuner, der skulle bidrage, og endnu flere Venstrekommuner, der ville modtage. Det var så den store, fine aftale, og årsagen til, at Venstre var med, var, at man kunne få endnu flere Venstrekommuner som modtagere og endnu færre Venstrekommuner som bidragydere. Det kan man mene mange ting om, men især en ting at mene om det synes at være den rigtige, nemlig at det her var ulækkert.

Så fremsætter De Konservative så nu et beslutningsforslag om, at de kommuner, der blev opkrævet flere penge i udligning, skal have lov til at hæve skatten mere. Det kan jeg desværre ikke være enig med De Konservative i. Selv om der er nogle kommuner, der skal bidrage mere til udligning, mener jeg at det øgede bidrag bør kunne klares gennem effektiviseringer. Vi ved, at alle kommuner har områder, hvor de ikke er lige så effektive, som andre kommuner er på det område, og det gælder også de kommuner, som skal bidrage til øget udligning.

Lad mig bare nævne et enkelt eksempel: Tal fra Indenrigs- og Boligministeriet viser, at hvis kommunerne under et var lige så effektive til at administrere som de 10 mest effektive kommuner, så ville de kunne spare 8 mia. kr. Det er ikke sikkert, at de kommuner, som skal bidrage mest til den nye udligningsreform, lige præcis på administration kan hente en masse penge, for det kan godt være, at det er blandt de 10 mest effektive kommuner, men så er der helt sikkert nogle andre områder, hvor de ikke er blandt de mest effektive kommuner og dermed kan hente noget effektivisering, som kan bidrage til, at de kan betale regningen for den her udligningsreform.

Vi er på borgernes side og ønsker ikke øgede muligheder for kommunerne til at kunne hæve skatten, og derfor stemmer vi imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Hr. Sikandar Siddique er ikke til stede, og hr. Jens Rohde har meldt fra på grund af sygdom. Så er det ordfører for forslagsstillerne hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

I 2020 blev der lavet en udligningsreform, som endnu en gang gav endnu mere såkaldt udligning fra såkaldt velstillede kommuner til såkaldt mindre velstillede kommuner. Når jeg siger »såkaldt«, er det, fordi den udligningsreform, der blev lavet, ikke var bygget på nogen objektive kriterier.

Det var ikke sådan, at man havde en analyse, som dokumenterede, at de kommuner, der har flest penge, skal aflevere til de kommuner, der har færrest penge. Det byggede alene på sympatier for bestemte kommuner, for bestemte valgkredse, hvor folketingsmedlemmer og ministre er valgt, og hvor nogle partier har en overrepræsentation i forhold til andre partier.

Det første, der skete, var, at Det Konservative Folkeparti blev smidt ud af forhandlingerne. Så var der ligesom arbejdsro, og så kunne Venstre og Socialdemokraterne sætte sig sammen og blive enige om, at de fleste socialdemokratiske kommuner skulle have flere penge, og at de fleste Venstrekommuner skulle have flere penge. Og så var der et lille mindretal – det var de konservative kommuner – som skulle betale regningen. Den aftale lavede man så.

Udligningsreformen er så kompleks og består af så mange parametre, så man kan skrue det sammen, sådan at man kan sikre sig, at helt bestemte kommuner bliver vindere og andre kommuner bliver tabere, hvis man bare drejer de rigtige steder. Der er så mange skruer at dreje på, at man faktisk kan få præcis det billede af landskabet, som man gerne vil have, og ramme præcis de kommuner, som man ønsker at ramme. Der er intet objektivt i det; det er rent magtspil, hvor man giver til sine venner og tager fra nogle andre – jeg vil ikke kalde det fjender – som man ikke er lige så tæt på.

Borgerne reagerede ret kraftigt på det her ved kommunalvalget. I en kommune som Rudersdal kan man se en til en, at som resultat af den udligningsreform er der ikke længere en Venstreborgmester, men nu en konservativ borgmester, fordi borgerne er blevet meget, meget sure over den udligningsreform. Det samme resultat kan man se andre steder rundtomkring, især i hovedstadsområdet, hvor det var, man havde valgt at tage særlig mange penge. Så på den måde er der jo kommet en politisk konsekvens af udligningsreformen, men der er også nogle økonomiske konsekvenser, som kommunerne kæmper med.

Forslaget her handler specifikt om det absurde i, at når nogle kommuner nu skal betale regningen – altså den ekstraregning, de har fået i udligning – så har de ikke andre steder at finde pengene end ved at sætte skatten op. Der er tale om ret store beløb i de kommuner, som er ramt hårdest af udligningsreformen; i Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk eksempelvis rammer det meget hårdt, og der er man nødt til at sætte skatten op. Det er der i hvert fald totalt enighed om i kommunalbestyrelserne i de kommuner. Der er ikke rigtig nogen, der sidder og siger, at det kan de sagtens klare, eller at det kan de sagtens spise ved at skære på deres plejehjem. Der er sådan en ret bred enighed om, at man er nødt til at sætte skatten op.

Når kommunerne så sætter skatten op, bliver de også udlignet af den ekstra skat, de får ind, og det vil sige, at regningen faktisk bliver flere gange større, end den var indledningsvis. Så når en kommune som Gentofte eksempelvis bliver bedt om at aflevere, jeg mener det er 164 mio. kr., så bliver regningen flere gange større, fordi de forsøger at opkræve det i skat, og så skal de betale ekstra.

Vi tænker, at det trods alt måske ikke har været meningen, at man ville straffe kommunerne sådan tredobbelt i forhold til de beløb, som man har meldt ud til offentligheden man ville tage fra kommunerne – og så er det i virkeligheden tre gange så meget, man tager. Det tænker vi ikke har været intentionen. I hvert fald synes vi, at der har været en uærlig kommunikation over for offentligheden, når man har lagt de her tal på bordet og så ikke har været ærlig om, at det i virkeligheden er tre gange så meget, man tager fra kommunerne.

Det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag. Vi tænker, at en ting er, at man har lavet en usaglig udligningsreform, som ikke bygger på noget som helst andet end sympatier og mavefornemmelser, og at man altid synes, at lige præcis ens egen kommune har det særlig hårdt; noget andet er, at man faktisk straffer kommunerne tredobbelt, ved at man også udligner deres ekstra skat, som de er nødt til at kræve ind.

Det er det, som beslutningsforslaget konkret handler om. Jeg er ked af at høre, at der ikke er flertal for det her igen i år. Det kan være, vi skal prøve at fremsætte det igen senere hen. Vi tænkte, at resultatet fra kommunalvalget måske havde fået nogle til at overveje, om ikke man var gået lidt for langt over for de kommuner, når man ser, hvor kraftigt borgerne har reageret på det, og at man måske derfor ville have støttet beslutningsforslaget. Men det må vi så konstatere ikke ser ud til at være tilfældet, desværre.

Der er endnu en kommentar. Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Jeg tror så – og det er blot en kommentar – at der er mange forskellige årsager til, at det kommunale landkort ser ud, som det gør, i forhold til hvordan borgmestrene sætter sig i stolene og hvor de kommer fra. Jeg tror ikke, man kan sige, at det er på grund af udligningsreformen alene.

Når det så er sagt, vil jeg egentlig gerne bare have en kommentar fra Konservatives ordfører i forhold til det udspil, der kom fra regeringen – det allerførste udspil – hvor jeg jo også ved at hr. Rasmus Jarlov deltog i sættemødet og havde kommentarer til det udspil. Sammenlignet med det, det endte med, synes hr. Rasmus Jarlov så, at det blev dårligere eller bedre?

Værsgo.

Det kan jeg ikke sige. Jeg synes, begge dele var ringe. Og hvis der skete forbedringer, var de meget mikroskopiske. Jeg synes altså, at det der med, at Venstre forsøger sådan at få point for, at regeringen først kommer med et eller andet horribelt, som ikke kan blive til noget uden Venstre, og så går Venstre ind i forhandlingslokalet, og så bliver det måske lidt mindre ringe, men til gengæld bliver det så til noget, fordi Venstre lægger stemmer til, får Venstre altså ikke point for. Uden Venstre var udligningsreformen ikke blevet til noget. Så derfor må Venstre tage ansvaret for den udligningsreform, som er lavet. Og når Venstre har så travlt med at løbe og ligesom sige, at det bedste forsvar, de har, er, at det ikke var lige så dårligt som det, regeringen kom med først, så er det jo også lidt en tilståelsessag fra Venstres side, og de kunne sige: Okay, måske skulle vi slet ikke have været med i det her, for det er faktisk ret dårligt, og vi har ikke rigtig noget forsvar for det.

Fru Anni Matthiesen.

Det er jo sådan, at Venstre fortsat er et stort parti, både her på Christiansborg, men også ude i det kommunale bagland. Derfor er vi skruet sådan sammen, at vi også er et ansvarligt parti, og vi skal prøve at påvirke tingene, også her på Christiansborg, i en god retning. Det var faktisk det, jeg synes vi opnåede med udligningsreformen. Og som jeg også – måske lidt drilsk – sagde, da jeg selv stod på talerstolen, har jeg haft konservative borgmestre, som har siddet på mit kontor og sagt: Tak for hjælpen.

Værsgo.

Ja, det har i hvert fald ikke været flertallet af de konservative borgmestre, der har sagt det. Så meget kan jeg i hvert fald sige. Men det er rigtigt, at jeg tror, der var en eller måske to konservative kommuner, som fik et lille beløb ud af udligningsreformen, og som givetvis har været glade for det. Men det store flertal, jeg vil sige tre fjerdedele, fik taget penge fra sig. Og det er rigtigt, som Anni Matthiesen sagde, at man ikke kan konkludere på et kommunalvalgsresultat, at det kun har afhængt af udligningsreformen. Jeg vil sige, at det har spillet en meget stor rolle i, at Venstre mistede nogle borgmesterposter ved kommunalvalget.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Vi bliver ikke uenige om, at den her udligningsreform ikke er særlig god. Sidste periode lagde man jo op til at lave en udligningsreform, og der sad jeg udenfor og kiggede på ind på det, og der kunne jeg se, at det braste fuldstændig sammen. Der havde man jo et blåt flertal til, at man kunne lave en udligningsreform, så jeg er helt oprigtigt nysgerrig efter at vide, hvad ordførerens analyse af det er. Hvorfor lavede man ikke uligningsreformen i sidste valgperiode, hvor man rent faktisk havde magten og kunne have lavet en anden udligningsreform?

Ordføreren.

Jamen det var da, bl.a. fordi Det Konservative Folkeparti ikke havde den store appetit på det – det behøver da ikke at være nogen hemmelighed – og det har vi ikke, for når der lægges op til, at der skal laves mere udligning på nogle kriterier, som ikke er andet end sympatier for bestemte kommuner, har vi svært ved at se os selv i det.

Vi er helt med på, at der skal være udligning, det er slet ikke det, og at der er nogle områder i Danmark, som har rigere borgere end andre, og så er det selvfølgelig sådan, at der skal være en god kommunal service alle steder i Danmark. Så det er jo slet ikke det, vi diskuterer. Vi diskuterer bare, om der hele tiden skal være mere og mere og mere udligning, ud fra nogle kriterier, hvor det virker, som om der er ved at være overudligning. Der er lavet analyser, som viser, at der er nogle af de kommuner, som modtager penge, som har flere penge til kommunal service end nogle af de kommuner, som betaler til dem. Og så er det efter vores mening jo gået for langt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det forstår jeg godt. Men i min logik – og så kan det være, det er den, det er galt med – tænker jeg bare på, at man vel ville have kunnet forhandle sig frem til et bedre resultat med sine borgerlige kollegaer end det resultat, hvor man slet ikke er med i forhandlingerne, og hvor der sidder en socialdemokratisk regering og skal forhandle. Og der er det bare, jeg i min logik tænker, at så ville man vel kunne have fået et bedre resultat ud af det end det, man så har fået her – måske tager jeg bare fejl.

Ordføreren.

Jamen vi fik jo også et bedre resultat, for vi fik ikke en udligningsreform, og det var da bedre end at lave en dårlig udligningsreform. Den har vi så fået nu, men hvorfor skulle vi have sagt ja til en dårlig udligningsreform, da vi selv sad i regering? Og vi vidste jo heller ikke, at magten ville skifte. Det er selvfølgelig rigtigt, at vi måske kunne have lavet udligningsreformen, hvis vi nu vidste, at der kom socialdemokrater til magten. Så kunne det være, man skulle have slået til på noget, der var mindre dårligt end det, der så blev rigtig dårligt nu, hvor Venstre og Socialdemokratiet har slået sig sammen, men det kunne vi jo ikke vide på det tidspunkt. Men vi synes da, det var et bedre resultat ikke at lave en reform end at lave en dårlig reform. Det er da vores generelle tilgang.

Tak. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det, og tak for den debat, vi har lige nu, for jeg synes, den er rigtig væsentlig. Jeg hører jo hr. Rasmus Jarlov efterlyse objektive kriterier. Jeg er sådan set med på, at der er rigtig mange elementer i den her udligning, der er i dag, som man med god ret kan diskutere hvordan er strikket sammen. Men jeg hører jo også hr. Rasmus Jarlov sige, at man fra konservativ side er med på udligning, og at der skal være en god kommunal service alle steder. Så vil Det Konservative Folkeparti ikke være med på, at vi satte os ned og sagde: Det, der må være formålet, er, at man i samtlige danske kommuner kan have et godt, højt offentligt serviceniveau, og at vi skal tage alle midler, der er, og fordele dem efter objektive kriterier, lidt som man gør med regionerne, så vi er sikre på, at vi objektivt, ordentligt har de midler i de enkelte kommuner, der gør, at vi kan opretholde det samme høje serviceniveau?

Ordføreren.

Jo, hvis jeg forstår spørgsmålet rigtigt, spørger Dansk Folkeparti, om vi kunne være tilhængere af, at man lavede en ens kommuneskat i hele landet og så fordelte pengene; det var også det, jeg hørte fra talerstolen før, og det må jeg sige vi ikke er tilhængere af. Jeg kan godt se, at det er blevet meget udvandet, når man f.eks. laver sådan en udligningsreform, som man har gjort her. Vi kan godt se, at det kommunale selvstyre er enormt udjævnet og reduceret, fordi man ikke har særlig meget ret til at sætte skatten, som man vil. Man kan ikke stemme sig til en bestemt skatteprocent i kommunerne, fordi Christiansborg kommer og ødelægger det. Men vi vil nu gerne stadig væk holde fast i, at der er et kommunalt selvstyre, og at man også lokalt har ansvaret for sin egen økonomi. Det er jo netop derfor, vi er modstandere af den her ekstreme udligning, som faktisk ødelægger mulighederne for selv at tage ansvar.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Kan vi være enige om, at formålet med udligningen jo er at sikre, at man i landets kommuner netop ikke oplever en forskel i kvaliteten på skoler, på ældrepleje, på hjælpen til handicappede? Og hvis vi skal gøre det, og hvis vi kan gøre det ud fra objektive kriterier, hvorfor er det så, at Konservative insisterer på, at man i nogle kommuner skal holde fast i retten til at have et højere serviceniveau end i andre kommuner? Skulle det ikke være formålet at sikre, at man kan, uanset om det er en socialdemokratisk borgmester, en konservativ borgmester eller en Venstreborgmester, holde samme serviceniveau i samtlige kommuner?

Ordføreren.

Jeg er faktisk ikke enig i, at der skal være samme serviceniveau i alle kommuner, for vi synes, der skal prioriteres lokalt ud fra, hvad man lokalt synes er vigtigt. Hvis man nu i Himmerland synes, at det er meget vigtigt at prioritere skolerne, skal man have lov til det. Så får man måske bedre skoler og lidt ringere ældrepleje. Og hvis man så i Helsingør synes, at det er vigtigt, at man har en meget god ældrepleje, får man måske rigtig god ældrepleje og lidt dårligere skoler, og sådan synes vi man skal have mulighed for at prioritere lokalt. Så jeg er faktisk ikke helt enig i, at serviceniveauet skal være ens i hele landet. Vi mener stadig væk, at det skal være lokalt, man prioriterer.

Undskyld, der er et eller andet ved mit ur, der ikke virker. Så jeg kan ikke rigtig kan holde styr på tiden.

Tak for informationen. Så vil jeg måske hjælpe lidt til ved at rejse mig op lidt før.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det var det her spørgsmål om, hvad der foregik i sidste valgperiode, da der var blåt flertal, som får mig til at rejse mig op og bede om at nå en fælles forståelse her. Min oplevelse af Folketinget er, at der er nogle partier, der går op i at se landet som et hele: Der er både by og land, der er små byer, og der er store byer; og så er der nogle andre partier, der går rigtig meget op i at se det som by mod land og land mod by. Der er faktisk ikke nogen partier, der hele tiden siger, at de er bypartierne mod landpartierne, men der er nogle partier, der hele tiden siger, at de er landpartierne mod bypartierne.

Det, der skete i sidste valgperiode, var, at Venstre og Dansk Folkeparti i det blå flertal, som jo er to af de der partier, der gerne vil sige, at de er for landet imod byerne, ville én form for udligningsreform, hvor der blev taget flere penge fra byerne og givet til landet, mens der var to andre partier og ikke kun et andet parti, nemlig både Konservative og Liberal Alliance, som sagde: Nej, vi vil ikke være med til den der os mod dem. Vi er for det hele.

Tak. Så er det ordføreren. Jeg skal nok rejse mig op, 10 sekunder før taletiden udløber.

Nu ser det ud til, at uret virker igen.

Jeg er nogenlunde enig i den analyse. Der var en stærk strømning, vil jeg sige, i sidste valgperiode, hvor det blev meget populært at tale imod byerne, og der er også noget af det tilbage, vil jeg sige. Jeg håber også, at der er nogle partier, der har lært lektien her ved kommunalvalget, og de også fik lov til at betale for den retorik, bl.a. Socialdemokratiet, som fik meget tæsk i de store byer. Det ved det ærede byrådsmedlem i København hr. Ole Birk Olesen jo også udmærket godt.

Vi synes, det er vigtigt, at vi ikke begynder sådan helt usagligt at ville give penge til en bestemt del af landet, uden at der er et sagligt belæg for det. Vi er fuldstændig enige i, at der skal være udligning. Vi skal hjælpe de dele af kongeriget Danmark, som har brug for penge, og som ikke har et lige så stort indtægtsgrundlag som andre, men det skal være sagligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Jarlov.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)