Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 26.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Det er først udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Borgerforslaget, som vi behandler i dag, lægger op til, at det skal være nemmere og mere attraktivt at komme til Danmark. Det er et bredt forslag, hvor det både foreslås at udvide kvoteflygtningeordningen, indføre mulighed for at søge asyl på ambassader og konsulater, udfase udrejsecentre og afskaffe princippet om, at man kun har ret til beskyttelse i Danmark, så længe man er forfulgt i sit hjemland.

Jeg er langtfra enig i det hele, men jeg vil godt starte med at sige, at jeg faktisk er meget enig med forslagsstillerne i, at der er brug for en ny tilgang til asylsystemet. Det eksisterende asylsystem har spillet fallit. Det er inhumant, det er uretfærdigt, og det beskytter ikke de mest sårbare. Jeg synes faktisk, at der i bemærkningerne til beslutningsforslaget er flere formuleringer, som jeg sagtens kan se mig selv i. Det er formuleringer, der handler om diagnosen, men én ting er at være enig i diagnosen. Jeg er ikke enig i medicinen.

Stillerne af borgerforslaget foreslår f.eks., at man skal kunne tage imod asylansøgninger på Danmarks ambassade i udlandet. Jeg synes ikke, at det virker gennemtænkt. Jeg synes ikke, at det virker gennemtænkt, i forhold til hvad det reelt ville betyde for vores samfund, hvis vi f.eks. tillod, at de mange, mange flygtninge, der for tiden opholder sig i Tyrkiet, skulle kunne tage hen på den danske ambassade i Ankara og banke på døren og søge asyl i Danmark. For sandheden er desværre, at vi ikke kan tage imod alle mennesker, der er på flugt, eller som søger en bedre tilværelse for dem selv og deres familie, uanset hvor meget forståelse man har for den enkelte persons situation.

Som regering – og jeg vil også sige som Folketing – har vi et ansvar for at bevare sammenhængskraften i vores samfund, og vi har et ansvar for at tænke på vores økonomi og på vores fremtid. At man tager ansvar for det danske samfund, og at vi tager det ansvar alvorligt, betyder jo ikke, at vi skal være ligeglade med verdens flygtninge, for det skal vi selvfølgelig ikke. Det skal vi tage ansvar for, og det synes jeg faktisk også Danmark gør. Det handler om, hvordan vi bedst forvalter det ansvar. Det handler om, på hvilken måde vi kan hjælpe flest mulige, samtidig med at vi har indvandringen til Danmark under kontrol. Det er i hvert fald regeringens tilgang.

Derfor arbejder regeringen også for et nyt og mere retfærdigt asylsystem. Et af mange elementer i det asylsystem, vi arbejder for, handler om at hjælpe mere og bedre i nærområderne. Der er f.eks. en akut situation i og omkring Afghanistan, som verdenssamfundet burde tage mere alvorligt. Det mener vi at vi skal fokusere på. Det er dér, langt hovedparten af verdens flygtninge befinder sig, og det er dér, hvor pengene rækker længst. Derfor har vi faktisk i år, altså i 2021, afsat 350 mio. kr. mere end sidste år til bl.a. at hjælpe flygtninge i nærområderne, og næste år planlægger vi at afsætte yderligere 400 mio. kr. fra udviklingsbistanden til bl.a. flygtninge i nærområderne. Ambitionen er at komme op på i alt 3,5 mia. kr. ekstra frem mod 2025 til migration, nærområder og skrøbelige stater.

Endelig er et vigtigt element i at få skabt et nyt asylsystem, at vi en gang for alle får fjernet incitamentet til at købe en billet hos menneskesmuglerne i gummibåden over Middelhavet. Det lykkes bedst ved at få flyttet asylsagsbehandlingen uden for EU og uden for Schengens grænser. På den måde kan man bryde den irregulære migrationsstrøm og fokusere på hjælp i nærområderne. Ved at gøre det vil Danmark også få mulighed for at kunne tage flere kvoteflygtninge, for det er faktisk regeringens ønske, at de flygtninge, der skal til Danmark – og vi mener, at der skal flygtninge til Danmark – skal komme hertil kontrolleret gennem genbosætning, gennem FN's kvoteflygtningesystem. Det skal gradvis blive den primære vej til at opnå beskyttelse i Danmark frem for spontant asyl.

Vi har længe sagt, at vi mener, at Danmark skal tage imod kvoteflygtninge, så længe vi kan bevare den rette balance mellem antallet af flygtninge, som Danmark samlet modtager, og vores evne til at integrere dem, der allerede er her. Vi skal bevare den positive fremgang, men det kræver, at vi kan følge med. Antallet af spontane asylansøgere vil naturligvis spille en rolle i den forbindelse.

I forslaget står der også, at de nuværende regler hæmmer viljen til at integrere sig og i øvrigt bremser den positive fremgang, fordi der sendes et signal om, at flygtninge aldrig skal føle sig velkomne. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener, at vi skal være ærlige over for folk, der kommer hertil, og fortælle dem, at Danmark gerne giver beskyttelse til folk, der har behov for beskyttelse, at vi meget gerne vil have, at de bliver en del af det danske samfund, og at vi faktisk forventer, at de bidrager, men også, at et ophold som flygtning i Danmark som udgangspunkt sker ved en midlertidig opholdstilladelse. Det er i øvrigt et helt grundlæggende vilkår i asylsystemet, og princippet om midlertidighed står vi fast på.

Med forslaget lægges der op til at gå i den modsatte retning. Der lægges op til, at udrejsecentre og motivationsfremmende foranstaltninger skal udfases for dem, der har fået afslag på asyl. Jeg kan meget klart sige, at det har vi ikke planer om at ændre. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at få folk til at rejse hjem, hvis de ikke har et lovligt ophold i Danmark. Og hvis ikke man medvirker til sin hjemsendelse og ikke rejser hjem, kan man blive pålagt kontrolforpligtigelse på et udrejsecenter. Det gør vi dels for at motivere den enkelte til at rejse hjem, dels for at have styr på, hvor udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark, befinder sig, men også, fordi det må være sådan, at legitimiteten i asylsystemet er, at dem, der så får afslag, også rejser ud. Sådan må det være.

Når bl.a. afviste asylansøgere indkvarteres på et udrejsecenter, er det også for at sende et tydeligt signal, og så er det vigtigt at huske, at de rent faktisk har mulighed for at rejse hjem, og at de kan få en pose penge med, hvis de medvirker. Det ville være det bedste for alle, for de har ikke en fremtid her i landet. Undtagelsesvis kan en udlænding, der har fået afslag på asyl, meddeles en midlertidig opholdstilladelse, hvis de er udsendelseshindret. Adgangen til at få sådan en opholdstilladelse er begrænset, stærkt begrænset. Det er en forudsætning, at man faktisk har medvirket til udsendelsen i en periode på 18 måneder i træk, og at udsendelsen reelt er udsigtsløs. Og i sådan en situation synes jeg også, at det er helt fair og rimeligt, at vi har sådan en regel. Men det forudsætter altså, at udlændingen ikke selv har bragt sig i den situation. Det er ikke meningen, at afviste asylansøgere eller andre uden lovligt ophold skal kunne modarbejde sig til et ophold i Danmark.

Så for at opsummere: Jeg forstår og deler ønsket om, at vi i Danmark får en mere human asylpolitik, og jeg deler faktisk også diagnosen, der stilles i beslutningsforslaget, langt hen ad vejen, men at åbne op for ambassadeansøgninger og at slække på politikken over for afviste asylansøgere er vi ikke tilhængere af, og vi er heller ikke tilhængere af at gå væk fra, at midlertidighed er udgangspunktet i asylpolitikken.

Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, men ser selvfølgelig frem til den videre behandling.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Ministeren taler en del om, hvordan vi skal sikre et bedre asylsystem, og at han ikke ønsker, at det skal basere sig så meget på spontant asyl, men mere på kvoteflygtningeordninger osv. Det er jeg meget enig i, og det er vi meget enige i i SF. Derfor vil jeg egentlig gerne henvise til noget af det, som er i det her borgerforslag, og som jeg faktisk synes er ret fornuftigt, nemlig at de foreslår, at Danmark skal tage 500 kvoteflygtninge om året, et relativt beskedent antal i min optik.

Kunne man ikke forestille sig, når ministeren nu synes, at det er den vej, vores asylsystem skal gå, at han så ville imødekomme den her del af forslaget og sikre, at Danmark tager 500 kvoteflygtninge?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi har jo i år besluttet at tage 200 kvoteflygtninge. Det er primært folk fra Burundi og Congo, som opholder sig i flygtningelejre i Rwanda, og vi har, som der også står i forståelsespapiret, lagt vægt på kvinder og børn og har så derudover tilføjet, at det også kan være seksuelle minoriteter. Tallet fra sidste år var også 200, og tallet for 2022 vil vi beslutte midt på året, som det hedder i loven, og der står i loven: op til 500. Så på den måde flugter tallet jo nogenlunde med det, der er i det her beslutningsforslag. Men vi har ikke truffet beslutning om antallet af kvoteflygtninge for næste år.

Jeg synes dog også, det hører med til historien omkring kvoteflygtningeantallet i 2021, at vi jo ud over de 200 fra Rwanda også i et meget bredt flertal har besluttet os for at evakuere 1.100 – tror jeg vi er oppe på – fra Afghanistan. Det er jo også folk, der ikke er ankommet hertil spontant, men som vi med åbne øjne har besluttet os for at flyve til Danmark. Det er jo så ikke kvoteflygtninge, men det er dog alligevel en integrationsopgave for de kommuner, der står med opgaven.

Værsgo til spørgeren.

Selvfølgelig har det også en betydning, når man tager nogle i en anden situation. Det er jeg fuldstændig enig i. Men hvis man nu gerne vil fremme den tilgang, at man bruger kvoteflygtningesystemet, er det så ikke oplagt at bruge det lidt mere offensivt, også når ministeren nu i sin tale tidligere sagde, at antallet af spontane asylansøgere er helt afgørende, i forhold til hvor mange kvoteflygtninge man tager? Nu har det antal, vi har taget med spontant asyl, jo været rigtig lavt i de senere år.

Er det så ikke nu, man skal sige, at vi så tager imod de her 500 – et relativt beskedent antal?

Tak. Værsgo.

Som jeg også sagde i min tale, betragter vi det sådan, at vi er i gang med at omlægge dansk flygtningepolitik fra primært at basere sig på spontan asylansøgning og så til, at kvoteflygtninge skal være den primære adgangsvej. Jeg kan forstå, at SF vil bruge kvoteflygtningeninstrumentet mere offensivt til at få foretaget den omlægning. Vi er nok lidt mere forsigtige, i forhold til hvor meget vi skruer op for kvoteflygtningeskruen, inden vi har fået skruet skruen for spontant asyl længere i bund, og det er et spørgsmål om, hvor langt vi mener at integrationsindsatsen i Danmark er kommet. Men det er jo den omlægning, vi er i gang med. Det er vi sådan set enige i.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren til den del af det her borgerforslag, som handler om udrejsecentre og motivationsfremmende foranstaltninger. Vi har jo en masse gamle rapporter og folketingssvar fra tidligere ministre liggende, som viser, at de her motivationsfremmende foranstaltninger ikke virker. Det får ikke folk til at rejse ud af landet. Det eneste, det gør, er sådan set, at det nedbryder mennesker.

Derfor synes jeg, at den del af borgerforslaget er rigtig fornuftig, altså at vi udfaser de her motivationsfremmende foranstaltninger og giver mennesker på flugt et rigtigt liv. Jeg vil bare høre ministeren, om han virkelig tror på, at de her motivationsfremmende foranstaltninger gør noget som helst godt.

Værsgo til ministeren.

Men de er jo ikke på flugt. Det er jo det, der er sagens kerne. De har fået afslag på asyl og har fået at vide, at nu skal I udrejse af Danmark, og så gør de det ikke. Så synes jeg, det er rimeligt nok at sige, at du altså ikke får en almen bolig i Birkerød og adgang til kontanthjælpssystemet eller en arbejdstilladelse. Så er den danske velfærdsstat ikke åben, for du har ikke noget lovligt ophold i Danmark. Sådan må det være.

Så kan vi selvfølgelig sige, at du må gå ud og sove under broerne, som man gør i nogle andre europæiske lande, men sådan synes jeg ikke det skal være. Så vi har sagt, at der er indkvartering og pligt til at opholde sig der, og at vi gerne vil vide, hvor du er, sådan at vi, hvis det faktisk lykkes os at få dig på et fly, så ikke skal ud at lede efter dig i alle afkroge af Danmark. Det synes jeg er fornuftigt.

Det er jo klart, at hjemrejsepolitikken ikke kun kan bestå af det ene element, og vi har virkelig taget mange initiativer på hjemrejsepolitikken det seneste år og også fået nedbragt antallet af afviste asylansøgere endda ret betragteligt. Men jeg tror, det bl.a. skyldes, at vi har de her tiltag i skuffen.

Værsgo til spørgeren.

Ministeren ved jo lige så vel, som jeg gør, at der lige nu sidder nogle mennesker fra Syrien på vores udrejsecentre, hvor det er fuldstændig udelukket, at man kommer til at lave en aftale med Syrien om at sende dem tilbage. Det er fuldstændig udelukket. Det ved ministeren lige så vel, som jeg gør. Ellers har regeringen i hvert fald skiftet politik, og det vil vi da gerne vide.

Ministeren ved også godt, at der er en mellemvej mellem det, der sker i dag på vores udrejsecentre, og så det, ministeren siger med at tilbyde folk en bolig. Og uagtet at jeg mener, at man skal tilbyde folk en bolig, så burde ministeren godt kunne se, at det, der sker på vores udrejsecentre i dag, ikke er en værdig måde at behandle andre mennesker på.

Værsgo til ministeren.

Altså, de fleste syrere, der opholder sig på et udrejsecenter, f.eks. Kærshovedgård i Midtjylland, er der på tålt ophold. Så det vil sige, at det er folk, der er taget igennem mange sikre lande, kommet til Danmark, har søgt asyl, har fået asyl – vi åbnede det danske samfund op – så har de begået kriminalitet, endda så alvorlig kriminalitet, at de er blevet udvisningsdømt, og så er vi ikke i stand til at udsende dem, og det synes jeg heller ikke vi skal, fordi de risikerer tortur eller forfølgelse, når de bliver sendt hjem. Det er den primære årsag til, at syrere er på udrejsecentre.

Den næste korte bemærkning er til fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne forfølge det her spørgsmål om hjemrejsecentre. For den gruppe af syrere, som jeg interesserer mig for, er nok den gruppe, der ikke har begået kriminalitet, og som nu sidder på et hjemrejsecenter, fordi deres vurdering i Flygtningenævnet om at få individuelt asyl er blevet afvist. Og så bliver de måske skilt – jeg har lige set sådan en sag – fra deres voksne børn, og de skal så sidde der og kukkelure. Rigtig mange af de her mennesker var jo faktisk i gang med at blive integreret i det danske samfund, og det er jo også en god samfundsforretning. Mange af dem havde eget cvr-nummer eller var ansatte. I Tyskland har de f.eks. lige kåret årets lærling, som i år var en syrisk flygtning. Mener regeringen helt ærligt, at det er en bedre samfundsøkonomisk investering at betale 300.000 kr. pr. syrisk næse i et hjemrejsecenter, end det er at lade dem, der er integreret – og som, hvis § 26 stadig væk var i drift, ville få lov til at blive her – blive og derved også give dem plads i det danske samfund?

Værsgo til ministeren.

Jeg forholder mig bare til, at man i beslutningsforslaget siger, at vi skal udfase udrejsecentre. Da Taleban vandt magten i Kabul, stoppede forskellige europæiske lande jo med at udsende folk til Afghanistan af indlysende årsager. Der kunne jeg konstatere, at i Danmark havde vi under 100 afghanere i udsendelsesposition. Vores nabolande, Tyskland og Sverige, havde jo adskillige tusinde. Det er, fordi vi har en fungerende hjemrejsepolitik, og den er bedre fungerende end i vores nabolande. Derfor lever der tusindvis af mennesker i vores nabolande uden noget lovligt opholdsgrundlag, uden nogen fremtid i de lande. Hvem er det egentlig, det er til gavn for? Så er det rigtigt nok, at vores system, som er ret nidkært og koster 300.000 kr. pr. person, der er på vores udrejsecentre, selvfølgelig tiltrækker meget opmærksom, fordi vi så får en konkret adresse, man kan kigge på. Men det er da meget bedre for det danske samfund, og jeg synes også, det er meget bedre asylpolitik, at dem, der faktisk får afslag, i videst muligt omfang bliver udsendt. Det er effekten af udrejsecentrene, og hvis vi afskaffer dem, ender vi ligesom vores nabolande med tusindvis af mennesker, der bare flakker rundt i vores samfund og ikke har noget lovligt opholdsgrundlag.

Værsgo, fru Kathrine Olldag.

Jeg anerkender fuldstændig, at det er en supersvær problematik. Men jeg vil egentlig gerne lige stille det næste mest logiske spørgsmål i den her rækkefølge. Når vi nu hjemsender så mange syrere, som vi er i gang med, nu hvor en eller anden rapport åbenbart har vurderet, at Damaskusområdet er sikkert, vil det så ikke betyde, at vi på et tidspunkt skal til at åbne nogle flere udrejsecentre? Og hvordan forholder regeringen sig egentlig til det? Er man begyndt at tale om det helt sandsynlige i, at vi skal åbne flere udrejsecentre i Danmark til at huse alle disse syriske hjemsendte?

Værsgo.

Altså, jeg ved i hvert fald, at den her diskussion har været der et stykke tid. Men jeg kan også bare forholde mig til, at da jeg trådte til som minister, var der 1.100 personer i udsendelsesposition, altså afviste asylsøgere. Nu er der 850, så tallet falder; det stiger ikke. Det falder, bl.a. fordi vi får udsendt til nogle lande, som vi tidligere har haft lidt sværere ved, og fordi hjemrejsepolitikken i stigende grad fungerer, og også fordi der er masser af personer, der tager imod det stadigt mere attraktive tilbud om at få en pose penge fra det danske samfund og rejse hjem. I forhold til Syrien har der de seneste 3 år været mere end 100 personer om året, der har modtaget repatrieringsstøtte. Det er stabilt højt.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Tak til ministeren. I forlængelse af kvoteflygtningedelen og fordelingen af flygtninge vil jeg gerne spørge ministeren og regeringen, om de er villige til at tage imod nogle af de mest sårbare børn og familier fra de græske lejre. 4.000 sårbare børn og familier er blevet relokeret i 13 EU-lande – i sidste måned til Tyskland. Vil Danmark tage et ansvar og deltage i relokeringen?

Værsgo, ministeren.

Nej. Altså, vores kvoteflygtninge bliver taget igennem FN's kvoteflygtningesystem, og dem, vi har besluttet at tage, er jo så fra flygtningelejre i Rwanda. Heldigvis – heldigvis – har Grækenland fået meget bedre styr på situationen på øerne, bl.a. på Lesbos, og fået bygget nye indkvarteringsfaciliteter, og antallet af mennesker, der opholder sig i de lejre, er nu reduceret, og alt det er positivt. Det, som Danmark hjælper med, er at håndhæve den fælles europæiske grænse i det græske farvand, men vi har også hjulpet med f.eks. asylsagsbehandling og andre ting i Grækenland. Så det er ikke, fordi vi ikke vil hjælpe Grækenland, men vi mener, det er forkert, hvis vi begynder at omfordele internt i Europa, for så tror vi bare på, at endnu flere mennesker vil sætte sig ud i de gummibåde. Vi vil gerne løse problemerne ved roden og ikke ved at omfordele fra de græske lejre.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Så vil jeg gerne stille et opfølgende spørgsmål i forhold til FN's anbefaling om at tildele flygtninge opholdstilladelse, der gælder i minimum 5 år. Det vil sikre en bedre integration. Det vil sikre muligheden for at få mere arbejdskraft i en tid, hvor Danmark har brug for arbejdskraft, kvalificeret arbejdskraft, inden for velfærdsområdet og alle mulige andre områder. Har regeringen gjort sig nogen tanker om at følge FN's anbefaling om at give flygtninge en sikkerhed med 5 års opholdstilladelse?

Værsgo, ministeren.

Nej. De danske opholdstilladelser til flygtninge har i mange, mange år været kortere end 5 år, og vi ser ikke nogen grund til at gå op til 5 år. Udgangspunktet er, at man får en opholdstilladelse, og når den er ved at udløbe, går Udlændingestyrelsen helt automatisk i gang med at genvurdere, om der er behov for fortsat beskyttelse. Det er der for de fleste, og så bliver den helt automatisk forlænget. Hvis ikke der er behov for det, så bliver den nægtet forlænget, som det hedder, og så bliver det sendt til Flygtningenævnet. Det system har vi ikke tænkt os at lave om på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Den næste taler er dermed hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokraterne.

Tak, formand. Heldigvis har vælgerne sammensat et ansvarligt parlament. Alternativt kunne vi, ved at bakke op om det forslag, der nu er til debat, påføre Danmark uoprettelig skade. Blev det vedtaget, ville det være et spørgsmål om få år, før danskerne ikke længere kunne genkende deres eget land.

Flere af borgerforslagets hovedstillere og medstillere har igennem mange år argumenteret for, at langt flere mennesker fra Stormellemøsten burde komme til Danmark. Konsekvenserne af fire årtier med fejlslagen integration gør ikke indtryk. Senest har de taget initiativ til dette borgerforslag, og skal man være venlig, kan man sige, at hensigten er sympatisk, men uigennemtænkt.

Anlægger man et mindre venligt perspektiv, kan man sige, at forslaget viderefører flere af stillernes og medstillernes tradition for at forsøge at underminere det danske samfund ved at ville øge indvandringen fra dele af verden, hvor integrationen alt for ofte slår fejl. Det er et faktum, der i dag koster de danske skatteydere 31 mia. kr. om året ifølge Finansministeriet, et faktum, der har store menneskelige konsekvenser i form af ofre for vold, social kontrol, voldtægter, bandekriminalitet og andet.

Kampagnen mod Danmark og de partier, der ønsker en ansvarlig udlændingepolitik, fører enkelte af stillerne både i nationale og internationale medier. Medstiller Carsten Jensen udtalte f.eks. til Frankfurt Allgemeine Zeitung i sommer, at vi i Socialdemokratiet siger ja til alle, der modsætter sig disse idéer, og stemmer for et etnisk rent Danmark. Vi anklages altså helt åbenlyst for at være racister, der ønsker et etnisk rent Danmark. Det er en grov anklage, og det er naturligvis løgn – ikke en eneste af mine partifæller drømmer om det.

Også herhjemme lader medstiller Carsten Jensen sin galde flyde over almindelige mennesker, der ikke deler hans holdninger. Dansk Folkepartis vælgere kunne i 2011 i Politiken læse sig omtalt som Pia Kjærsgaards skimlede sekt af klamme kældermennesker. Og selv om det ikke er min opgave at forsvare partier i den højre side af Folketingssalen, er det også en voldsom og urimelig anklage at påstå, at den yderste højrefløj i Danmark er en veritabel tænketank, når det kommer til at udtænke nye metoder til at pine hjerte og håb ud af nødstedte mennesker – det er igen et citat fra en af medstillerne her.

Et af forslagene i B 20 går på at lade verdens flygtninge søge asyl i Danmark ved at gå ind på en dansk ambassade. Stillerne ser sikkert store perspektiver i på den måde at kunne sikre os mange nye medborgere. I eksempelvis Tyrkiet opholder der sig i dag flere millioner syrere. Er tanken virkelig, at de skal kunne troppe op på den danske ambassade i Ankara for at søge asyl og derefter sætte kurs mod Danmark?

Tusindvis af indvandrere er gennem tiden kommet til Danmark, og tusindvis er blevet et positivt bidrag: De arbejder og betaler skat, opdrager deres børn og ønsker Danmark det godt. Jeg kender personligt utallige af dem, og de er en gevinst for fællesskabet. Men desværre er der også kommet for mange, som ikke er faldet til. Lad mig give et par eksempler fra den seneste udgave af »Indvandrere i Danmark« fra Danmark statistik. Ser man på voldsforbrydelser, er overrepræsentationen her ret massiv. Efterkommere fra Somalia topper med en overrepræsentation på 637 pct. Ser man på offentlig forsørgelse, går det heller ikke så godt. Jeg citerer fra side 9:

»Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere med oprindelse i Syrien, Somalia, Libanon og Irak, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende er mindst syv ud af ti fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak på offentlig forsørgelse.«

B 20 har potentialet til at påføre Danmark stor skade, og jeg er derfor glad for, at et flertal i Folketinget står vagt om en ansvarlig udlændingepolitik. Samtidig mener jeg, at forslagets helt blinde plet er, at det primært fokuserer på at få folk til Danmark. Langt hovedparten af verdens mere end 80 millioner flygtninge befinder sig i nærområderne, og hvis man i stedet for at bruge store summer på at betale overførselsindkomster, tolke, retssager, fængselspladser, integrationsprojekter, krisecentre, danskundervisning og meget andet, brugte ressourcerne ude i verden, så kunne vi virkelig hjælpe mange mennesker. Det er mennesker, der har mindst lige så meget brug for hjælp, men ikke har ressourcer og økonomi til at sætte kursen mod Danmark, mennesker, der har mindst lige så meget brug for hjælp, men ikke er unge mænd med fysisk styrke til at klare flugten, mennesker, der har mindst lige så meget brug for hjælp, men ikke får foranstaltet store facebookkampagner af velmenende forfattere og gymnasierektorer eller får lange indslag i Go' Aften Danmarks bløde sofaer.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang sige til jer, der nu vil påstå, at jeg skærer alle over en kam: Nej, det kunne jeg aldrig drømme om. Alle de udlændinge, der er kommet til Danmark og bidrager positivt, er velkomne og gode for vores samfund. Det er ikke jer, jeg taler om, når jeg taler om integrationsproblemer. Jeg taler derimod om dem, der ikke har taget Danmark til sig. Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg kan høre, at der er flere elementer i forslaget, som hr. Rasmus Stoklund ikke bryder sig om og synes er uigennemtænkte. Det synes jeg sådan set er fair nok. SF kommer heller ikke til at støtte det her, som det ligger. Men samtidig siger hr. Rasmus Stoklund, at nogle af de her mennesker, der har stillet forslaget, har gjort et, jeg tror, der blev sagt mangeårigt forsøg på at underminere det danske samfund. Er det ikke en meget voldsom anklage at komme med over for nogle mennesker, som egentlig har nogle rigtig fine intentioner med det forslag her? Altså, vi har en debat lige nu, hvor hr. Rasmus Stoklund selv fremhæver eksempler, hvor Socialdemokratiet bliver angrebet for at have nogle motiver, som de slet ikke har.

Synes hr. Rasmus Stoklund ikke, at han lidt gør sig skyldig i det samme, når han anklager de mennesker for det her, til trods for at de egentlig bare prøver at skabe en debat om, hvordan vi skaber et humanistisk og solidarisk flygtningesystem?

Værsgo, ordføreren.

Nej, jeg svarer igen på den perlerække af uvederhæftige anklager og påstande, som har flydt gennem debatten, lige så længe som jeg kan huske, og er kommet fra bl.a. nogle af stillerne bag det her forslag. Det er ikke Socialdemokratiet, der har startet den her smædekampagne, det er nogle af de her stillere og medstillere.

Det her med at fremlægge et forslag, som jo, hvis det blev vedtaget, ville kunne ødelægge Danmark i løbet af få år eller årtier, synes jeg er en alvorlig sag. Og jeg synes egentlig også, det taler for sig selv, når man rejser ud i verden og giver interviews til andre medier og fortæller om, hvor nedrigt et land Danmark er, på trods af at vi jo på alle parametre faktisk er et enormt generøst land. Man bliver behandlet enormt godt som flygtning i Danmark, og det er jo nok også derfor, at der er mange, der krydser grænserne til utallige sikre lande, før de forsøger at søge asyl i Danmark.

Jeg mener, at mange af de medstilleres udtalelser gennem tiden, de citater, som enhver kan finde i avisartikler osv. – og jeg skal gerne hjælpe hr. Carl Valentin med konkrete henvisninger – taler for sig selv.

Værsgo, hr. Carl Valentin.

Jamen jeg har ikke brug for konkrete henvisninger, for jeg er helt overbevist om, at der er blevet sagt nogle problematiske ting, men sagen er jo også den, at man ikke kan vaske sig i andres skidt, og at det lidt er det, hr. Rasmus Stoklund forsøger at gøre. Han kommer selv med nogle voldsomme anklager og siger, at de her mennesker vil underminere det danske samfund, og mere end antyder, at det faktisk aktivt er det, de forsøger på, og hans undskyldning for at gøre det er så, at de startede. Det synes jeg er et problem, og jeg synes ikke, det er fordrende for en god demokratisk debat, uanset hvad man så måtte mene om det her forslag.

Værsgo, ordføreren.

Hvis det her borgerforslag blev til virkelighed, ville konsekvensen være, at Danmark blev ødelagt. I Danmark så vi for et par år siden det første eksempel på en såkaldt altanpige, det vil sige en kvinde, der bliver smidt ud fra en altan, fordi man skal have det til at ligne et selvmord, og man gør det, fordi vedkommende har krænket familiens ære. I nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med, er den type forbrydelser uhyre vanskelige at efterforske og opklare – nogle steder giver man endda op. Det har jeg bl.a. hørt i citater fra svenske politibetjente. Der er også en lang række områder i Sverige, hvor politiet i Sverige slet ikke kan operere. I den seneste opgørelse, jeg så, var det i omegnen af 50 områder.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Hr. Rasmus Stoklund, nu har vi jo heldigvis en rigtig god og stærk indsats mod det, man kalder negativ social kontrol og æresdrab i Danmark. Så i Danmark kan vi heldigvis – heldigvis, vil jeg sige – godt efterforske de her ting.

Det var egentlig noget andet, jeg ville spørge om. Hr. Rasmus Stoklund siger, at det vil nedlægge eller ødelægge Danmark, hvis det her borgerforslag går igennem. Der står i borgerforslaget, at vi skal tage 500 kvoteflygtninge, og det har Danmark jo praktiseret indtil 2016. Var Danmark da ødelagt/nedlagt?

Værsgo, ordføreren.

Jeg ville ikke have brugt betegnelsen at ødelægge Danmark, hvis det var det eneste, der stod i det her forslag, for så ville det selvfølgelig være et skadeligt og problematisk forslag i sig selv, eftersom jeg synes, at vi har en god lovgivning på det her område. Men nu er det jo ikke alene det, der står i det her forslag.

Jeg synes, at det absolut mest problematiske i det her forslag er, at man vil genindføre muligheden for at søge asyl på ambassader. Det er jo den direkte vej til, at Danmark kunne overstrømmes af flygtninge og immigranter fra Stormellemøsten. Og det er klart, at så snart menneskesmuglerne fik nys om den her mulighed, så ville det selvfølgelig blive skamløst udnyttet, i ekstrem grad.

Tak. Fru Rosa Lund.

Nu ved jeg godt, at hr. Rasmus Stoklund er meget optaget af det sted, han kalder for Stormellemøsten. Der er ikke så mange andre end hr. Rasmus Stoklund, der ved, hvor det er henne, men jeg ved, at han er meget optaget af det.

Det, jeg er meget optaget af, hr. Rasmus Stoklund, er, at Danmark tager kvoteflygtninge igen, og derfor prøver jeg at spørge ind til: Er der nogen dele af det her forslag, vi kan enes om? For jeg kan godt høre, hvad hr. Rasmus Stoklund er uenig i. Men er hr. Rasmus Stoklund enig i, at det ville være fornuftigt, hvis Danmark i dag tog en højere andel af kvoteflygtninge? Ordføreren var jo selv i sin tale inde på, at hvis vi brugte pengene uden for Danmarks grænser, så ville de række bedre, og det er jo at tage flere kvoteflygtninge.

Tak. Værsgo.

Vi tager allerede i dag kvoteflygtninge. Og derudover er jeg da ked af, at fru Rosa Lund ikke er bekendt med begrebet Stormellemøsten fra andre end mig. Det er jo min danske oversættelse af begrebet the Greater Middle East, og kært barn har mange navne, men det dækker groft sagt over den muslimske verden, eller hvis fru Rosa Lund vil have det lidt mere konkret geografisk, er det et bælte, der starter hen over Nordafrika og så bevæger sig hen over Mellemøsten og ned omkring Afrikas Horn. Det er sådan i grove træk, og så kan man jo lidt afhængigt af temperament tage Afghanistan og Pakistan med.

Tak. Den næste spørger er fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Jeg blev lige blæst lidt bagover af den her geografitime. Men jeg er et langt stykke hen ad vejen glad for, at vi nu faktisk efterhånden begynder at få kigget ned i, hvad det her borgerforslag handler om. Jeg synes jo også, det er påfaldende, at ordføreren bruger sin taletid på Danmarks fineste talerstol på personangreb i stedet for at forholde sig konkret til, hvad det er, det her forslag går ud på. Jeg kan også forstå, at ordføreren siger, at Danmark allerede tager kvoteflygtninge i dag, men han kommer meget hurtigt videre til geografitimen.

Men så lad mig spørge ind til det her med kvoteflygtninge. Der er jo en indbygget logik i regeringens og Socialdemokratiets politik ved, at når man eksternaliserer asylansøgninger eller asylpolitikken, som man f.eks. også gør, når man snakker om et modtagecenter i Rwanda, er man naturligvis optaget af, at kvoteflygtningesystemet skal fungere. Så ville vi jo også komme derhen, hvor vi i Radikale Venstre gerne vil hen, nemlig hvor der er færre spontane asylansøgere, færre menneskesmuglere og flere kvoteflygtninge. Så hvordan ser ordføreren Socialdemokratiet og regeringen arbejdet med konstruktivt at øge antallet af kvoteflygtninge?

Værsgo, ordføreren.

Først og fremmest mener jeg ikke, det er rigtigt, at jeg ikke udtalte mig om forslagets indhold, for jeg synes egentlig, jeg havde et ret stort afsnit, der handlede om den mest alvorlige del af indholdet efter min vurdering. Jeg medgiver, at der kan være andre alvorlige elementer, jeg har overset, som måske også er meget, meget farlige for Danmark, men det, jeg vurderer er det farligste, er forslaget om asylansøgning på ambassader, som virkelig kunne blive problematisk, og som vi jo ikke har haft siden 2002.

Derudover, når det gælder kvoteflygtninge, er vi jo tilhængere af, at det er den måde, man skal tage flygtninge på i den vestlige verden, for på den måde er man sikker på, at dem, der kommer, rent faktisk er flygtninge. Det er jo FN, der borger for det. Og derudover er det jo socialt retfærdigt forstået på den måde, at så er det ikke, hvad skal man sige, en overvægt af unge mænd med fysisk styrke og penge, der kan komme til den vestlige verden, men så kunne det sådan set også være kvinder og børn og familier uden god økonomi, altså nogle, der ikke er velhavende.

Vi mener jo så, at der skal være en balance i det, og derfor er forudsætningen for at tage markant flere kvoteflygtninge klart et modtagecenter, hvor vi kan kontrollere tilstrømningen til Danmark.

Værsgo, fru Kathrine Olldag.

Et eller andet sted harmonerer tanken om, at man skal kunne søge asyl på en dansk ambassade, jo egentlig meget godt med den her eksternalisering. Jeg medgiver fuldstændig, at vi i Radikale Venstre heller ikke tænker, at det er vejen at gå, og at tiden er løbet fra den her del af forslaget – det er vi helt med på. Men når regeringen selv mener, at et modtagecenter er vejen frem, kunne man jo også sige, at man kunne lande den et eller andet sted i midten, hvor vi siger: Vi laver modtagecentre uden for Europas grænser, hvor vi behandler asylansøgningerne, og derfra fordeler vi så flygtninge i hele Europa. Ville Socialdemokratiet ikke kunne gå med på den idé?

Tak. Værsgo.

Jeg hæfter mig mest ved nu, at jeg – uden nogen form for polemik – er oprigtig glad for at høre, at Radikale Venstre ikke er tilhænger af, at man skal kunne søge asyl på ambassader. Det synes jeg er positivt. Det er klart, at hvis man laver en model, så man pludselig kan begynde at søge asyl på alle danske repræsentationer ude i verden, vil vi blive en magnet for verdens asylansøgere og migranter. Og menneskesmuglerne vil selvfølgelig hurtigt få guidet folk hen til dem, og folk vil også selv kunne finde hen til dem. Og det vil påføre Danmark stor skade og store problemer.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg ved selvfølgelig, at vi er uenige på det her område, og det, som jeg ser som et asylhelvede, ser ordføreren og hans parti som et asylsystem, som er passende for Danmark. Lad det være, hvad det er.

Men støttepartierne har jo sammen med regeringen ved tidligere finanslove afsat penge til at tage imod 500 kvoteflygtninge. Det tog man aldrig imod. Tænker ordføreren ikke, at Danmark, uanset om man vil have en stram eller en lempelig udlændingepolitik, bør tage flere kvoteflygtninge, end vi gør i dag? Man havde jo afsat penge ved sidste finanslov – eller var det sidste igen? – til at tage imod 500 kvoteflygtninge. Så er det en vej at gå at tage flere kvoteflygtninge?

Værsgo, ordføreren.

Vi tager virkelig mange kvoteflygtninge i Danmark allerede, og jeg mener bestemt ikke, at tiden er inde til at tage flere. Det hænger jo sammen med de ret store integrationsproblemer, vi står over for.

Det ændrer ikke på, at jeg er glad for den model, man har valgt, hvor vi jo i lovgivningen har indrettet det sådan, at ministeren cirka midt på året hvert år skal vurdere, hvordan det står til med integrationen og problemer i samfundet, og hvor mange kvoteflygtninge man kan tage. Mig bekendt er det også en overvægt af dem, der kommer nu, som ikke har samme profil som mange af de flygtninge og migranter, der er kommet til Danmark i løbet af de senere årtier. Det er klart, at det også øger chancen for, at integrationen kan komme til at blive mere vellykket. Men at øge antallet til flere end det i forvejen ret høje antal er jeg bestemt ikke tilhænger af, nej.

Værsgo, spørgeren.

Apropos det med den gode integration spurgte jeg også lige ministeren før om FN's anbefalinger. Vi ved, at når flygtninge ikke har sikkerhed, når flygtninge ikke får de her ordentlige opholdstilladelser og en, hvad kan man sige, ordentlig tilværelse, så har vi set, at det skaber ptsd hos børnene, og vi kan se, at folk bliver syge af det osv.

Igen uanset hvor vi står politisk, vil ordføreren så anerkende, at den politik, som vi fører lige nu, kan have en negativ indvirkning på integrationen?

Værsgo, ordføreren.

Nej, tværtimod mener jeg, at det ville smadre integrationen fuldstændig, hvis man førte den politik, der lægges op til i borgerforslaget. Jeg vil også sige, at det bliver en lidt for, hvad skal man sige, andedamsbaseret måde at gå til udlændingepolitikken og integrationsproblemerne på, hvis man alene vurderer, om folk er stressede eller er i nød, ud fra, om de opholder sig her i Danmark. Altså, verdens flygtninge opholder sig ikke primært her i Danmark eller Nordeuropa; de opholder sig alle mulige andre steder i Bangladesh, i Sahelregionen, i Sydsudan, i Mellemamerika – alle mulige andre steder. De mennesker har lige så meget brug for og ret til og krav på hjælp som dem, der får indslag i Go' aften Danmark eller store facebookkampagner her i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Anne Rasmussen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Til at begynde med vil jeg gerne kvittere for, at over 50.000 danskere har engageret sig i at stille dagens borgerforslag og givet os en kærkommen lejlighed for at diskutere et vigtigt emne, som ligger mange på sinde, men som også oftest skiller vandene, og det vil det formentlig også dag.

I dag skal vi behandle borgerforslaget om en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark. Men en mere human og solidarisk flygtningepolitik – hvad vil det egentlig sige? Jo, af forslaget må vi grundlæggende forstå, at en sådan politik indebærer, at vi i Danmark skal tage imod flere kvoteflygtninge, at det gøres lettere at søge om asyl, at vi nedlægger vores udrejsecentre, og at vi fjerner muligheden for at fratage flygtninge deres opholdstilladelse. Sagt simpelt: at vi gør det lettere at komme til Danmark og mere attraktivt at blive.

Det mener hverken jeg eller Venstre er den rigtige vej at gå, tværtimod. Sammen med de andre borgerlige partier har vi i Venstre stået garant for en fast, men fair udlændingepolitik i årevis. Det var vores politik i går, det er vores politik i dag, og det er vores politik i morgen. Vi rokker os ikke, for vi er af den grundlæggende overbevisning, at flygtningepolitikken er solidarisk, human og fair, som den er i dag. Den er human, fordi vi tilbyder reel beskyttelse til mennesker, der er nødsaget til at flygte på grund af krig, ufred og forfølgelse, og ikke nok med det giver vi dem også adgang til samfundets fælles goder i form af understøttelse, uddannelse og sundhedstilbud. Det gør vi, fordi vi mener, det er ordentligt.

Men vores politik skal også være solidarisk, må vi forstå. Men her fristes man til at spørge: solidarisk for hvem? Er det solidarisk over for hjemlandet, at vi gør det attraktivt for flygtninge at blive frem for at vende hjem og genopbygge hjemlandet til varig fred og stabilitet? Det mener vi ikke. Er det solidarisk over for den næste flygtning, der har behov for beskyttelse, at vi gør det attraktivt at blive, når vi samtidig ved, at det er begrænset, hvor mange vi kan hjælpe? Det mener vi ikke. Og er det solidarisk over for resten af det danske samfund, at flygtninge til evig tid skal bo i Danmark, når vi ved, at det er begrænset, hvor mange flygtninge og indvandrere vi kan tage, uden at sammenhængskraften knækker midt over? Det mener vi ikke.

Derimod mener vi, at det kun er ret og rimeligt, at flygtninge, der modtager asyl i Danmark, vender hjem, når freden har lagt sig. Det mener vi, fordi vi ser et moralsk dimension i, at man viger sin plads til den næste og rejser hjem, når der ikke længere er behov for beskyttelse – ja, at man udviser solidaritet med den næste, som skulle have behov for vores beskyttelse, og derfor stemmer vi også nej til dagens forslag.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg tror, det er første gang, vi skal debattere her i Folketingssalen, og det ser jeg frem til. Jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren et spørgsmål. Hr. Lars Løkke Rasmussen, som jo stod i spidsen for det, dengang man lavede mange af de her stramninger, har jo foretaget en kovending og siger i dag: Vi gik måske for vidt. Altså, arkitekterne bag det her asylhelvede siger nu, at de måske gik for vidt, men har det givet Venstre anledning til at overveje, om det nu er den rigtige flygtningepolitik, vi har i Danmark?

Tak for det. Værsgo.

Altså, nu vil jeg helst ikke redegøre for, hvad hr. Lars Løkke Rasmussen mener. Men vi mener, at den stramning af flygtningepolitikken, som vi har foretaget, også stadig væk er den rigtige politik at føre.

Værsgo, spørgeren.

Jeg håbede jo lidt på, at vi nu, da hr. Jakob Ellemann-Jensen står i spidsen for Venstre, så ville se, at man tog bare et par skridt tilbage i forhold til den meget voldsomt inhumane flygtningepolitik, som Venstre har ført med Dansk Folkeparti og andre partier herinde. Så jeg vil gerne bruge anledningen til lige at spørge ordføreren om kvoteflygtninge: Mener Venstre, at vi bør tage minimum 500 kvoteflygtninge, som vi jo er forpligtet til internationalt?

Værsgo.

Jamen vi vil rigtig gerne tage imod kvoteflygtninge. Vi har ikke sat noget tal på, men som situationen er nu, mener vi ikke, at vi har mulighed for det. Men vi mener, at det er den rigtige vej at gå, og det er også derfor, at vi har indført stramningerne: at sætte en stopper for de spontane asylansøgere, for at vi kan tage imod kvoteflygtninge og hjælpe i nærområder. Det er vores politik.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde. Værsgo.

Det har jo sin egen skønhed, når fru Anne Rasmussen siger, at Venstre er garant for en fast og fair udlændingepolitik og har været det hele vejen igennem. Så kan man jo undre sig over, at de stemmer for en rigsretssag imod fru Inger Støjberg, som trods alt i mange år var minister i den selv samme regering. Det kan man jo ikke sådan sige er et udtryk for fairness. Det synes jeg ikke, det har i hvert fald sin egen selvmodsigelse i sig. Nå, det er ikke det, men noget andet, jeg vil spørge om. Når man nu gør meget ud af, at man har en fast og en fair udlændingepolitik, så vil jeg godt spørge, om Venstre identificerer sig med og støtter op om den udlændingepolitik, som vi hører fremført her i salen af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og om man synes, at den er fair.

Tak for det. Værsgo.

Nu kender jeg ikke grundlæggende hele deres udlændingepolitik, men ja, vi mener, at vores er fair, fordi vi hjælper de mennesker, som kommer hertil og har brug for beskyttelse. Men vi så da allerhelst, at vi kunne hjælpe nogle af de allersvageste, og at vi kunne hjælpe mange flere, og det mener vi grundlæggende at vi kan, hvis vi tager imod kvoteflygtninge, og hvis vi hjælper i nærområderne.

Hr. Jens Rohde.

Men Venstre er ellers det parti, der burde kende Dansk Folkepartis udlændingepolitik bedst qua det meget tætte samarbejde, man har haft igennem mange, mange år. Jeg ved det jo selv, kan man sige. Når jeg stiller spørgsmålet, er det, fordi det principielt er vigtigt, i forhold til hvad det er for en regeringskonstellation, man ønsker, og hvad det er for et parlamentarisk grundlag, man ønsker at basere sig på, hvis man ønsker at indtage statsministerposten. Er det Nye Borgerlige? Er det den politik, de står for? Er det dem, der skal trække en kommende borgerlig regering rundt ved næsen?

Værsgo.

Det kommer jeg ikke til at stå og redegøre for heroppe på talerstolen i dag. Vi er her for at behandle det her borgerforslag om en mere human og solidarisk flygtningepolitik.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal tale om B 20, der påstår at handle om en mere human og solidarisk flygtningepolitik. Indholdet går ud på, at det skal være lettere at få asyl og sværere at blive sendt tilbage til sit hjemland. Hvis dette beslutningsforslag blev vedtaget, ville det meste af, hvad Dansk Folkeparti har opnået på udlændingeområdet siden 2001, gå tabt. B 20 er som en røst fra 1990'erne. Man påkalder sig at være humanistisk, mens man i virkeligheden ønsker en kynisk og menneskefjendsk politik over for danskerne og den danske nation.

Heldigvis har langt de fleste danskere og også de fleste politiske partier gennemskuet, at fri indvandring hverken er human eller solidarisk. Den er nedbrydende, kynisk og farlig. Som konsekvens af den såkaldte humane og solidariske flygtningepolitik er Sverige ved at synke ned i kriminalitet og kulturel opløsning. Takket være Dansk Folkeparti er vi heldigvis ikke der i Danmark i dag. Men vi har også problemer med ikkeintegrerbare mennesker, der ikke burde være her. Det er naturligvis en politik, vi skal have mindre af, ikke mere af. Den politik, som B 20 står for, er nemlig både inhuman og usolidarisk. Dansk Folkeparti siger et meget stort nej til B 20. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Borgerforslaget, som vi behandler i dag, kommer med sit bud på, hvordan vi sikrer en mere humanistisk og solidarisk flygtningepolitik. Dele af forslaget er SF enig i, men der er også nogle elementer, hvor vi mener, at borgerforslaget rammer skævt i forhold til at sikre en humanistisk fordeling af flygtninge med beskyttelsesbehov. Og det indeholder også nogle tiltag, som vi frygter vil skabe en del problemer i den danske flygtningeindsats. Der er også nogle problemstillinger, som forslaget ikke rigtig forholder sig til, men som er nødvendige for at adressere udfordringerne. Og fordi det her er en samlet pakke og man ikke sådan kan udvælge delelementer, som man godt kan lide, kan jeg allerede nu slå fast, at SF ikke kan stemme for forslaget.

Flere mennesker i verden er i dag på flugt end for 10 år siden. Trods færre sultende, trods mindre fattigdom i verden er flere på flugt, og der bliver stadig flere mennesker på kloden. Mange af de perspektiver, vi i verden har haft på flygtningeproblematikken, stammer fra årene efter anden verdenskrig, men det var en verden, hvor der var meget færre mennesker på kloden, hvor mobiliteten var betydelig mindre, og hvor vi reelt levede i lykkelig uvidenhed om, hvordan livet så ud for de fleste på den anden side af Jorden. Sådan er det ikke længere. Der er langt flere mennesker og flere på flugt. Problemer, der udløser flugt, kan stadig have lokale årsager, men med klimaforandringerne har det i stigende grad også globale årsager.

Pointen er, at hvis vi skal finde en solidarisk og humanistisk måde at håndtere flygtningesituationen på anno 2021, så er det et problem, hvis vi anskuer det i en optik fra efterkrigsårene. Vi bliver nødt til at acceptere, at vi ikke kan tage imod lige så mange mennesker, som ønsker at komme hertil, hvis vi vel at mærke vil undgå store problemer i vores samfund. For opgaven stopper jo ikke med asyl eller permanent ophold uden bagkant. Vi ved kun alt for godt, at den fase også kan være lang og svær. Og samtidig med det skal vi sikre et solidarisk asylsystem, et humant asylsystem, et asylsystem, der ser flygtninge som de mennesker, de er – mennesker, der, lige meget om de har ret til asyl eller ej, er flygtet mange tusind kilometer på en hård og farlig vej for at prøve at få en bedre tilværelse i Danmark og i Europa.

Så for SF er det helt tydeligt, at der er brug for et nyt asylsystem, der sikrer, at vi hjælper alle dem, der har brug for det. Og derfor også tak til personkredsen bag borgerforslaget for at komme med deres bud på det. Hvordan hjælper vi flest muligt, og hvordan hjælper vi dem bedst muligt? Det er, som jeg ser det, opgaven. Men jeg synes desværre ikke, at det er det, borgerforslaget lægger op til – i hvert fald ikke alle tiltagene. Hvis vi skal spare flest mulige mennesker for at tage turen på lange flugtruter forgæves, er der brug for, at vi kan fordele de mest beskyttelsestrængende gennem FN's kvoteflygtningesystem. Og der er behov for, at folk i de mest udsatte verdensdele kan søge om asyl i Danmark fra deres hjemland og altså ikke skal drage ud på en lang og farlig rejse for at få bedømt og måske få afslag på deres asylsag.

På den måde kommer ingen til Danmark med falske forhåbninger, og vi sikrer samtidig, at de allermest udsatte flygtninge i hele verden til gengæld kan blive hjulpet og beskyttet her i landet. Men det kræver en helt ny tilgang til kvoteflygtningeordningen end den, som man har set de sidste 5 år. Og SF deler forslagsstillernes holdning om, at Danmark skal tage mindst 500 kvoteflygtninge. Det er faktisk en mærkesag for os, og det har vi også jævnligt pointeret – senest under evakueringen fra Afghanistan.

At give flere flygtninge mulighed for at søge asyl på ambassader rundtomkring i hele verden, som forslaget lægger op til, kan være en okay idé, men ikke, hvis Danmark går enegang. Faktisk har jeg svært ved at forstå, hvis nogen partier herinde kan støtte den idé. Det vil skabe et meget stort pres på vores lille land, og det, vi har brug for, er fælles løsninger. I SF kæmper vi for en fælles europæisk løsning, så der kan søges asyl uden for Danmark i nærområderne til de berørte lande.

Forslaget her beskæftiger sig også med udrejsecentrene, og det er SF's holdning, at forholdene på de centre skal være gode og ordentlige, og det har vi desværre igennem tiden set mange eksempler på at de ikke er. Og derfor arbejder vi også hårdt for bedre forhold på de centre og for, at børnefamilier slet ikke skal indkvarteres der. Men helt at fjerne udrejsecentrene uden at sætte noget i stedet synes vi vil være et problem.

Jeg kan se, at jeg ikke kan nå at få sagt alt det, jeg gerne ville her, fordi vi har lidt kortere tid til den debat, end jeg troede der var afsat. Men jeg vil bare afslutningsvis sige tak til dem, der har stillet det her forslag. Jeg synes, at der er nogle gode elementer i det, men der er også nogle, som vi fra SF's side slet ikke kan se os selv i.

Derfor kan vi ikke støtte det samlede forslag. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Den første korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til SF's ordfører. Jeg har jo et sådan rigtig ambivalent forhold, når det kommer til støttepartierne, på udlændingeområdet og på klimaområdet, for på den ene siden ved jeg jo, at vi deler vision langt hen ad vejen, men på den anden side sidder I jo med de afgørende mandater. Jeg kan huske, at da fru Pia Kjærsgaard sad med de afgørende mandater, var det, at man fik den her umenneskelige udlændingepolitik, flygtningepolitik. Man udnyttede altså sin position med de afgørende mandater. Der er jeg jo ked af, at støttepartierne siger, at der er et flertal i Folketingssalen, ergo kan vi ikke gøre noget ved det, men alligevel holder hånden under en regering, der fører et asylhelvede i Danmark.

Men jeg vil nu mere konkret spørge ordføreren om kvoteflygtninge, for jeg ved, at man i en finanslovsaftale afsatte penge til at hente 500 kvoteflygtninge hjem, men man hentede kun 200. Er det SF's ambition i den her finanslov at sørge for, at der som minimum kommer 500 kvoteflygtninge næste år?

Tak. Værsgo.

Ja, det så vi meget gerne. Der er ingen tvivl om, at vi synes, at Danmark skal tage mindst 500 kvoteflygtninge og også langt flere i fremtiden. Vi synes, det er den rigtige vej at gå, og det er jo også derfor, at jeg stillede ministeren spørgsmål til det tidligere. Vi synes bestemt, at Danmark skal tage flere kvoteflygtninge, og jeg er glad for, at dem, der har stillet det forslag her, også tager det op.

Værsgo til spørgeren.

Tak, formand. Tak for svaret. Det er meget klar tale. Jeg håber også, at ordføreren forhåbentlig vil levere klar tale på spørgsmålet her. Hvor langt vil ordføreren og hvor langt vil partiet gå i forhold til at sige: Vi vil have, at vi tager mere ansvar i Danmark; vi vil have, at vi tager 500 kvoteflygtninge? Vi har været med til at destabilisere de der regioner derude, hvor flygtningene kommer fra. Hvor langt vil man gå? For vi ved, at regeringen ikke vil. Så hvor langt vil SF gå i forhold til at sige: Vi skal have en medmenneskelig flygtningepolitik, og vi skal have kvoteflygtninge til Danmark?

Tak. Værsgo.

Jeg synes, det er svært at svare konkret på, for jeg ved ikke helt, hvad det er, ordføreren spørger om. Altså, er det, om SF har tænkt sig at vælte regeringen, hvis ikke man får det? Det har vi umiddelbart ikke nogen planer om, men vi har tænkt os at vise regeringen, at vi synes, det er meget alvorligt, og forsøge at kæmpe det igennem, ligesom vi f.eks. har fået børnene ud af Sjælsmark, selv om det ikke var regeringens politik, ligesom vi har fået regeringen til, at Danmark trods alt igen tager kvoteflygtninge, selv om det heller ikke var noget, som de nødvendigvis syntes var ekstremt vigtigt. Så vi vil gøre, hvad vi kan for at få det igennem, men det kan jo være svært at tvinge ting igennem, som man ikke har flertal for.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg er oprigtig glad for, at der er dele af det her forslag, som SF støtter. Derfor undrer det mig også lidt, at ordføreren siger, at det er en samlet pakke, for andre borgerforslag har vi jo faktisk delt op i samarbejde med dem, der har fremsat forslagene. Det skete med det borgerforslag, der handlede om at få børnene ud af Sjælsmark, og det er lige sket med et borgerforslag, der handler om en bedre indsats mod hadforbrydelser, hvor det så var regeringen, der ikke kunne støtte det hele, men kun dele af det. Så hvis man delte det her op, hvilke dele af forslaget ville SF så stemme for?

Værsgo.

Det kommer lidt an på, hvad for nogle pakker man vil opdele det i, for det har jo ret mange forskellige elementer. Men jeg synes, at den måde, man vil indføre asylansøgning på ambassader og gå enegang på, er problematisk, for det vil betyde, at rigtig mange mennesker vil komme til Danmark, og jeg synes, vi skal have fælles løsninger internationalt og ikke gå enegang.

Jeg synes også, der er mange ting, der skal være bedre på udrejsecentrene. Vi vil også gerne have børnefamilierne ud. Vi kan også godt se modeller for os, hvor man splitter folk op i mindre grupper rundtomkring i landet, og jeg ved, at Enhedslistens ordfører også er enig i det. Men bare sådan isoleret set at lukke alle udrejsecentrene og ikke sætte noget i stedet – det er sådan, jeg læser det her forslag – vil vi heller ikke umiddelbart kunne støtte.

Vi går også ind for midlertidighedsprincippet. Vi synes, man skal prioritere de mennesker, der har et beskyttelsesbehov, fordi vi ikke kan hjælpe alle. Slet ikke at inddrage flygtninges opholdstilladelser kan vi heller ikke støtte. Så det eneste, jeg synes er formuleret så klart, at vi kan støtte det, er kvoteflygtningedelen.

Værsgo, fru Rosa Lund.

Tak for den afklaring. I forhold til det, der står om udrejsecentre, kan man jo se, at der står, de skal udfases. Så tænker jeg, at det jo så betyder, at Folketinget har en opgave i at snakke om, hvad vi så kan gøre i stedet for. Noget af det, vi kunne gøre i stedet for, som jeg ser det, var at lave mindre enheder eller i virkeligheden give folk en bolig. Det er i hvert fald sådan, vi ser det i Enhedslisten. Men jeg må sige, hr. Carl Valentin, at det kommer en lille smule bag på mig, at man i SF støtter den her midlertidighed, for det er jo sådan set ret veldokumenteret, at noget af det, der spænder allermest ben for integrationen, er midlertidigheden.

Tak. Værsgo.

Men det har nu været vores politik i noget tid. Jeg ville også synes, det kunne være rart, hvis man bare kunne give alle mennesker permanent ophold. Jeg synes bare, det er problematisk, hvis man gør det, fordi vi jo ikke kan tage imod alle. At give alle flygtninge permanent ophold vil betyde, at nogle mennesker, som ellers har brug for beskyttelse, ikke ville kunne få det, fordi her vil blive fyldt med mennesker, som ikke har et reelt beskyttelsesbehov, hvis hjemland egentlig er trygt, men som har fået permanent ophold her. Derfor synes jeg, det er mere humanistisk at hjælpe dem, der har et beskyttelsesbehov, end at give alle permanent ophold.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. Nu prøver jeg at se det fra et folkesocialistisk perspektiv. Altså, 500 om året – er det ikke lidt uambitiøst? Hvorfor ikke 5.000 eller 15.000 eller 20.000? Det er jo venner, vi ikke har mødt endnu. Hvorfor ikke tage imod nogle flere mennesker? Når man ser på, hvordan den politik, som jo har et bredt flertal bag sig her i Folketinget, er i forhold til asylsystemet i dag, så er vi jo på dén skala langt mere generøse. Altså, ser man på, hvor mange der er kommet hertil som spontane asylansøgere og som familiesammenførte de seneste 10 år, så er det jo 6.400 om året; der er kommet 64.000 mennesker i de sidste 10 år. Så det vil sige, at vi sådan set er meget mere humane, end I er. Hvorfor ikke tage imod nogle flere? Hvad er det for nogle grænser? Nummer 501 har vel også behov for hjælp.

Værsgo.

Det er klart, at man altid kan sige, at nummer 501 også har behov for hjælp. Og vi så sådan set også gerne, at man tog imod flere end 500, og jeg håber, at vi kommer til at tage imod mange flere i fremtiden, fordi jeg sådan set er enig i, at vi skal væk fra den her spontane asyl og over til, at vi fordeler flygtninge på en mere retfærdig måde. Men jeg synes, at vi har haft et stærkt fælles krav fra støttepartierne om, at vi skal tage imod 500 om året. Og jeg synes egentlig også, nogle gange i hvert fald, at regeringen virker mere lydhør over for det. Så jeg håber, det er den vej, vi kan bevæge os. Jeg synes, at det ville være passende, hvis Danmark tog imod de 500.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er glad for at høre, at hr. Carl Valentin også mener, at det er uretfærdigt med den måde, det foregår på i dag. Og jeg er helt enig i, at det ville være bedre, hvis vi tog imod et antal kvoteflygtninge, og at vi så ikke havde det her arbitrære spontane asylsystem.

Derudover har jeg også et spørgsmål til talen. Der var en formulering, der hed, at man ønsker sig et asylsystem, der ser flygtninge som de mennesker, de er. Hvad betyder det?

Værsgo.

Det betyder, at jeg faktisk ofte oplever det sådan, når vi diskuterer flygtningesystemet, at der bliver talt om folk, som om de ikke er rigtige mennesker, og at de bare er nogle, der helst skal ud af Danmark hurtigst muligt. Det synes jeg er et problem, og jeg synes ikke, at der er den medmenneskelighed i vores asylsystem, som de her mennesker fortjener. Og jeg synes faktisk, at de forhold, som vi ser på nogle af udrejsecentrene, er et udtryk for, at man ikke har den medmenneskelighed, som jeg synes er central i asylpolitikken.

Mange tak til SF's ordfører, der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag, Det Radikale Venstre. (Carl Valentin (SF): Jeg spritter lige.) Det er ikke nødvendigt, men det er heller ikke forbudt. (Carl Valentin (SF): Jeg sad lige før og nyste nede på min plads. Det er altså ikke, fordi jeg er syg eller noget, men jeg synes bare, det er god stil lige at spritte af, så det gør jeg lige). Altid en nydelig gestus.

Værsgo.

Tusind tak. Og tusind tak til stillerne for det her borgerforslag. Det glæder mig, at så mange borgere reagerer på, hvor absurd stram vores udlændingepolitik efterhånden er blevet i Danmark. Det er faktisk det, som vi primært ser det her borgerforslag som et udtryk for. For desværre virker det jo ofte i den politiske sammenhæng tæt på umuligt at have en fornuftig og voksen samtale om udlændinge, uden at det med det samme handler om, om man er strammer eller slapper. Konflikten er givet på forhånd, både på sociale medier, hen over midtersporet, hjemme i stuen, i pressen og ikke mindst her i Folketingssalen, hvor udlændingepolitik meget sjældent handler om konkret politik, men blot bliver gentagelser af skyttegravspositioner, der skal fastholde vælgergrupper. Prøv at tænke på, hvis vi en dag kunne lægge al den overophedede retorik til side og få os en redelig og ordentlig samtale om, hvordan vi indretter en udlændingepolitik reelt baseret på sund fornuft. Den samtale opfatter vi i Det Radikale Venstre borgerne er ved at være klar til.

Jeg ser påstanden om, at regeringens stramme udlændingepolitik har opbakning fra 80 pct. af befolkningen, smuldre, i takt med at effekten af alle de mange stramninger går op for folk og opleves ude i virkeligheden. Skolebørn oplever, at deres syriske klassekammerater forsvinder, og arbejdspladser mister gode medarbejdere, når syriske familier ikke får forlænget deres opholdstilladelse. Der reageres heldigvis kraftigt på det rundtomkring i landet, hvor mange danskere kæmper for deres syriske venner og kolleger. Tusind tak for det til alle jer, der er på barrikaderne for syrerne. Vi kan se, at det virker i de enkelte sager, men det burde jo være sådan generelt, at anbefalinger fra andre lande og fra ngo'er, som igen og igen slår fast, at Syrien ikke er sikkert, burde overbevise Udlændingestyrelsen om at sætte hjemsendelserne i bero.

Statistisk kan vi dog også se, at de fleste af Udlændingestyrelsens afgørelser omgøres i Flygtningenævnet, men alligevel skal disse i forvejen udsatte familier lige jages en skræk i livet og mindes om på brutal vis, at de er her på vores nåde. Men i de mange tilfælde, hvor Flygtningenævnet så ikke omgør afgørelsen, skal familierne sendes på udrejsecenter, hvor de så sidder og kukkelurer på skatteydernes regning for ca. 300.000 kr. om året og under motivationsfremmende forhold. Det vil sige en hverdag, der er så ulidelig, at den kan nedbryde enhver. Uden udsigt til at kunne rejse hjem til Syrien, fordi de mener, at det vil være alt for farligt for dem selv, og fordi den danske stat ikke har nogen hjemsendelsesaftale med Assads styre, sidder de der, låst i en umulig situation.

Så er det så, vi når frem til det her borgerforslag, for her foreslås det netop at udfase udrejsecentrene, og vi har jo også i Radikale Venstre rejst en stærk kritik af, hvad det er for nogle forhold, som de afviste asylansøgere sidder under. Vi har, da vi lavede forståelsespapiret, sikret, at børnefamilier ikke længere skal sidde i f.eks. Sjælsmark, og vi ville gerne gå endnu videre og gøre de her forhold på udrejsecentrene endnu mere menneskelige og humane. Der skriver vi fuldstændig under på intentionen i borgerforslaget, men så længe vi ikke har noget alternativ til disse centre, som man jo i parentes bemærket også kan se ikke virker, på grund af at en fjerdedel af alle de afviste asylansøgere, der sidder på disse centre, er forsvundet, siden f.eks. Sjælsmark åbnede i 2015 – menneskene forsvinder ganske enkelt derfra – kan vi heller ikke se noget alternativ til udrejsecentrene.

En anden del af forslaget går på kvoteflygtninge, og der er vi hundrede procent enige. Det lægger fuldstændig op til og er en del af radikal politik, at selvfølgelig skal vi have flere kvoteflygtninge i Danmark, for vi er jo sammen med de øvrige partier, der står bag forståelsespapiret, enige om, at det skal være 500 til en start. Det harmonerer også rigtig godt, synes vi selv, med regeringens politik om at eksternalisere hele asylpolitikken, dvs. lægge modtagelsen af asylansøgere ud til nogle andre lande.

Så kommer vi frem til det tredje forslag her, nemlig at man kan søge om asyl på danske ambassader rundtomkring. Det kunne man indtil 2002, og dengang man i 2002 lavede det om, stemte Radikale Venstre faktisk imod. Men i mellemtiden synes vi faktisk også, at historien og tiden er løbet fra det forslag. På en måde er det dog en lidt light version af vores egen politik i Radikale, nemlig at flygtninge skal modtages på centre på den yderste grænse af Europa og derfra fordeles via interne europæiske kvotesystemer til resten af Europa. Så på en måde kan man godt sige, at det er en national version af vores egen politik.

Nu er tiden ved at løbe fra mig, så jeg kan kun sige, at den sidste del af forslaget bakker vi op om, og samlet set, i forhold til den store, samlede pakke, bakker Radikale Venstre helt og holdent op om dette forslag.

Tak til den radikale ordfører. Den første korte bemærkning er fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til Radikales ordfører. Som jeg også sagde til SF's ordfører: Jeg har et ambivalent forhold til støttepartierne, for vi er på mange strækninger enige, men I sidder jo med de afgørende mandater, og dem ønskede jeg at I brugte, så vi kunne få en anden udlændingepolitik end den, som Pia Kjærsgaard førte, og det er den, som Socialdemokratiet nu fører.

Jeg vil bare lige have ordføreren til at bekræfte, at det, at man kan sende vores medmennesker, vores syriske medborgere og flygtninge hjem i dag, kan man, fordi Radikale Venstre lagde mandater til en lovgivning, der gjorde, at det er muligt, at de nu kan sendes hjem til tortur, til kaos, til den krig, som de flygtede fra. Ordføreren bestemmer selvfølgelig selv, hvordan ordføreren vil svare, men vil ordføreren ikke, bare for at debatten ligesom er tydelig, med et ja eller et nej svare på, om det ikke er korrekt, at det var Radikale Venstre, der lagde mandater til, at man i dag kan sende vores syriske medborgere tilbage til tortur, krig og ødelæggelse?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har heldigvis lidt mere tid end bare til at sige ja. For vi stemte for § 7, 3 – det er fuldstændig korrekt – tilbage i 2015. Men dengang var der også lagt en solnedgangsklausul ind i den paragraf, således at der egentlig var en midlertidighed indbygget i den her lov om midlertidighed, og da den efterfølgende borgerlige regering så valgte at permanentgøre § 7, 3, stemte vi faktisk imod, at det skulle permanentgøres.

Så svaret er ja i første omgang, nej i anden omgang. Og da den blå regering så i øvrigt satte ind med paradigmeskiftet og gjorde det umuligt gennem en nedskalering af § 26 at gøre integration til et parameter, når man vurderer, om syrere kan blive, og man så derved gør det endnu mere svært for syrerne, så er vi totalt imod. For så er vi virkelig ude på et skråplan.

Værsgo til spørgeren.

Så jeg hører ordføreren sige, at ja, det var med Radikale Venstres mandater. Der har i et par dage kørt en historie i pressen og på de sociale medier om, at der er gamle, syriske forældre, som er syge, som nu skal sendes tilbage til krig, ødelæggelse og tortur. I dag skulle de ende på udrejsecenteret, og nu kan man på Rahima Abdullahs facebookside læse om, at den gamle, stakkels kvinde er gået i chok og faldet om, og i stedet for at blive indlogeret på Sjælsmark ligger hun på hospitalet. Det sker på jeres vagt.

Så jeg vil bare gerne spørge ordføreren, om Radikale Venstre har tænkt sig at udfordre regeringen og bruge sine afgørende mandater og få ændret den her umenneskelige politik.

Tak. Værsgo.

Vi bruger tit vores mandater til at ændre på udlændingepolitiske spørgsmål. Senest har vi jo f.eks. fået danske børn hjem fra syriske fangelejre.

Den historie er fuldstændig ulykkelig og ville jo ikke være sket, hvis det var sådan, at vi ikke havde permanentgjort § 7, 3, og permanentgørelsen af § 7, 3 stemte vi jo imod under den borgerlige regering. Vi stemte også imod, at man ikke kunne tælle integration med, når man skulle vurdere ophold. Så jeg anerkender simpelt hen ikke præmissen om, at det her er Radikale Venstres skyld.

Tak. Den næste korte bemærkning kommer fra hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Jeg synes, det er lidt paradoksalt, at ordføreren indleder sin tale med at sige, at vi har en absurd stram udlændingepolitik, og så beklager, at debatten altid handler om strammere og slappere. Men lad nu det ligge.

Mener ordføreren, at det er et udtryk for, at integrationen i Danmark går godt, når man fra side 9 i Danmarks Statistiks seneste publikation »Indvandrere i Danmark« kan læse: »Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere med oprindelse i Syrien, Somalia, Libanon og Irak, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende er mindst syv ud af ti fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak på offentlig forsørgelse«?

Værsgo til ordføreren.

Vi har alle sammen vores kæpheste, hr. ordfører, og jeg og Radikale Venstre anerkender jo fuldstændig, at der er den her skævvridning og en overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne. Men det her er ikke en diskussion om kriminalitet.

Ordføreren har en tendens til ofte at argumentere med kriminalitetsstatistikker, når der skal diskuteres udlændingepolitik, og det er en af de faldgruber, som jeg faktisk synes vi ofte lander i i den her skyttegravskrig, altså at det bliver sådan en omgang whataboutism i stedet for at tale om det, som vi skal tale om i dag. Vi vil gerne tale om den kriminalitet, og hvad vi gør ved den, men det er ikke sagen i dag.

Spørgeren, værsgo.

Det er ikke sikkert, at ofrene for forbrydelserne mener, at det drejer sig om whataboutism? Måske synes ofrene, at det er ubehageligt at blive udsat for voldsforbrydelser. Så jeg fortsætter lidt i samme rille. Nu kan jeg forstå, at ordføreren interesserer sig for kriminalitet, så hvad mener ordføreren om, at overrepræsentationen af voldsforbrydere er ret massiv? Efterkommere af somaliere topper med en overrepræsentation på 637 pct., ser man på efterkommere fra Libanon, ligger tallet på 600 pct. i overrepræsentation, og efterkommere fra Syrien har en overrepræsentation på 345 pct. Hvordan synes ordføreren det går med integrationen på det her område?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Vi anerkender, at der er integrationsproblemer i Danmark. Vi har aldrig nogen sinde sagt det modsatte. Vi fremhæver det faktisk ofte, når det går godt, og vi kan også godt finde på at fremhæve det, når det går skidt. Ordføreren burde måske også en gang imellem anerkende, at der både er gode og dårlige historier. Og så fortsætter ordføreren i øvrigt med at komme med sine kriminalitetsstatistikker.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg synes egentlig, ordførerens tale var ret nuanceret og gik ned i delelementerne, så tak for det. Men jeg synes også, det er lidt paradoksalt, at man går ned i nogle elementer, som man konkluderer ikke rigtig er Radikale Venstres politik, og så siger man, at man har noget politik, der minder lidt om det, og at man derfor vil stemme for det her. Altså, hvad ville der ske, hvis alle partier herinde stemte efter intentioner og efter, om der ligger nogle ting, der minder lidt om noget politik, man har? Det spørgsmål kan jeg jo svare på selv. Det, der ville ske, var, at det ville blive vedtaget, og så ville man kunne søge asyl på ambassader og konsulater til Danmark, og flygtninges opholdstilladelser ville ikke kunne blive inddraget bagefter. Det ville måske betyde, at hundredtusindvis af mennesker kom til Danmark.

Tænker Radikale Venstre, at det er en god måde at arbejde med et borgerforslag på, at man stemmer for det, hvis man synes, at der er nogle gode intentioner i det og noget, der minder lidt om, hvad man selv mener, og at man ikke stemmer efter, hvad der er det konkrete indhold af forslaget?

Værsgo, ordføreren.

Hvis jeg nu på forhånd havde haft en fornemmelse af, at vi ville kunne få flertal for det her forslag, så ville jeg være gået ind og have stillet nogle ændringsforslag, ganske som Enhedslistens ordfører også talte om tidligere, hvor vi så ville kunne pille elementer ud og i en forhandling mellem første- og andenbehandlingen f.eks. kunne gå ind og kigge på, hvordan vi kunne implementere det her, så det gav mening. For det er da helt klart, at vi ikke ville gå med på, at man kunne søge asyl på en ambassade, men vi vil f.eks. rigtig gerne have et modtagecenter. Så der er nogle konkrete ting, der ville skulle tilrettes, og vi kunne også godt gå ind og stille et ændringsforslag. Men vi vurderer også bare, at chancen for at få flertal for forslaget, selv om vi lavede et ændringsforslag, ville være så uhyre lille, at det faktisk måske ville være lidt spild af tid.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Okay, så grunden til, at man stemmer for det her forslag, er, at man ikke vurderer, at det vil få flertal. Hvad så hvis der tegnede sig et flertal, men der ikke var flertal for nogen ændringsforslag, og at Radikale Venstre derfor skulle stemme om, om man skulle vedtage det her, eller om man ikke skulle vedtage det her? Ville Radikale Venstre så stemme for forslaget?

Værsgo til ordføreren.

Radikale Venstre stemmer ikke for det her forslag, fordi vi regner med, at det ikke bliver vedtaget. Vores begrundelse for at stemme for det her forslag er, at vi mener, at forslagsstillerne i overordnede træk har ret. Der er så et enkelt element, som ligger udenfor. F.eks. mener vi, at udrejsesystemet skal tilrettes, men ikke udfases, og vi mener, at man skal modtage flygtninge uden for Danmarks grænser. Der er et forhandlingsrum der, som vi er klar til at gå ind i, og derfor stemmer vi for det samlede forslag. Det er ikke, fordi vi regner med, at det ikke får flertal.

Tak for det. Næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg og Kristendemokraterne er fundamentalt imod midlertidighed i ophold. Og det mener jeg simpelt hen. Hvis man kender Vestens krigshistorie, og hvis man i øvrigt har læst Hannah Arendt om det at have en plads i verden, hvilket jeg jo ved, man har, da vi tit har diskuteret det i gode selskaber – så ved man, at før Hannah Arendt fik det amerikanske statsborgerskab i 1954, følte hun ikke, at hun havde nogen plads i verden. Det synes jeg er meget, meget sigende. Og har man læst det, kan man helt fundamentalt ikke være tilhænger af midlertidighed. Det troede jeg heller ikke at Radikale Venstre var. Dengang fru Sofie Carsten Nielsen sagde, at vi har været for naive om hele den her Syriensproblematik, som vi har været inde over, hvorfor i alverden stod jeg og mit parti så helt alene på broen, da vi skulle lave aftalen om de afghanske tolke, hvori der står, at det er en midlertidig opholdstilladelse på 2 år, som ikke kan forlænges?

Tak. Værsgo.

Nu er hr. Jens Rohde jo ude i særlovens ydre kamre eller små kroge. Og det er fuldstændig rigtigt, at der har vi været nødt til at anerkende en midlertidighed, fordi det var det, der var aftalen om hjemtagelsen af de afghanske tolke og de afghanske medarbejdere, der har arbejdet for os. Så det var faktisk en udenrigspolitisk aftale. Der lå kompromiset jo i, at vi for at få bredest mulige flertal hen over midten og samarbejde hen over det danske Folketing nationalt set for at sige, at der er et bredt flertal for at hjemtage de her mennesker og tage dem til Danmark, så bliver vi nødt til at lægge en midlertidighed ind i den særlov. Men de mennesker fra Afghanistan, der sidder rundtomkring på modtagecentre, er jo alle sammen i fuld gang med at søge asyl.

Værsgo til spørgeren.

Nej, fru Kathrine Olldag. Jeg var selv med i de forhandlinger i Udenrigsministeriet. Jo, jeg var! (Kathrine Olldag (RV): Det var du. Undskyld). Det ved jeg jo trods alt, selv om man kan føle sig splittet. Jeg blev ved med at tage det op i forhandlingerne, og der spurgte jeg Radikale Venstre, hvorfor der var den midlertidighed for de mennesker, som jo i øvrigt med deres arbejde for Danmark har tilvalgt Danmark – hvorfor et midlertidigt ophold uden mulighed for forlængelse? Hvorfor kunne Radikale Venstre ikke støtte mig i mine argumenter? Det ville man ikke. Så nu spørger jeg her hvorfor.

Tak. Værsgo.

For at få det bredest mulige flertal. Jeg beklager bare, at Kristendemokraternes mandattal ikke giver anledning til, at man så hopper med på den vogn i de forhandlinger. Det være sagt har det jo hele tiden ligget i baghovedet, at samtlige af disse mennesker, der er blevet evakueret fra Afghanistan, kan søge asyl og er i fuld gang med det og givetvis alle sammen vil få konventionsstatus efter 7.1 – de fleste af dem i hvert fald.

Mange tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige: En dybtfølt tak til alle de mennesker, som har skrevet under på det her borgerforslag. Og det vil jeg gerne, fordi det nogle gange kan føles lidt som en ensom position, vi har i Enhedslisten, når vi gang på gang står i den her Folketingssal og forsvarer en solidarisk og human udlændingepolitik. Jeg mener, at kampen for en anden udlændingepolitik er højaktuel og mere nødvendig end nogen sinde før. For vi har i de sidste mange år set, hvordan systemet i Danmark er blevet mere og mere fjendtligt over for mennesker på flugt.

I gamle dage, i de gode, gamle dage, var holdningen jo den, at vi som land, som Danmark hjalp, hvor vi kunne komme til det; at vi tog os af dem, der havde behov, og viste vejen for andre lande, i forhold til hvordan man bør handle internationalt.

I dag er holdningen den, at hvis vi bare lukker øjnene og sætter noget pigtråd op, behøver vi ikke rigtig at foretage os noget. Så kan det bare være op til de andre, især de andre, som bor i det, man kalder nærområderne, at løse det. Jeg synes i hvert fald, at det tit er det svar, vi hører fra Socialdemokratiet, når man forsøger at fralægge sig ansvaret, for når Danmark deltager i krige, er det klart, at naboerne da skal rydde op efter os. Det synes jeg er en sådan lidt underlig politik. Det er nærområdernes ansvar lige pludselig, at det er os, der går i krig. Det mener jeg ikke vi kan være bekendt, plus det, at jeg også synes, at man skylder at have noget opmærksomhed på, at nærområderne er fyldt op. Der kan ikke være flere flygtninge i Pakistan. Der kan ikke være flygtninge i Libyen. Og derfor er det simpelt hen at stikke folk blår i øjnene, når man bliver ved med at sige, at vi kan løse det her i nærområderne. Det kan vi ikke, overhovedet ikke. Det mener vi i hvert fald ikke i Enhedslisten man kan.

Vi mener, at vi som et af de rigeste lande i verden skal tage ansvar for de konflikter, som vi er med til at skabe. Vi kan ikke vende det blinde øje til og lade mennesker drukne i Middelhavet eller fryse ihjel på grænsen til Polen. Der er mennesker, som lige nu dør direkte som følge af den politik, der bliver vedtaget i den her sal, og der bliver vedtaget i EU.

Det her borgerforslag berører flere områder, som jeg synes det er rigtig vigtigt at vi får ændret på. Først og fremmest: Danmark skal selvfølgelig tage flere kvoteflygtninge, end vi tager i dag. I dag er det jo sådan, som vi også har været inde på i debatten, at selv om der bliver afsat penge til at tage flere hundrede kvoteflygtninge, tager regeringen alligevel ikke ret mange, og det er jo, fordi fru Inger Støjberg fik indrettet loven sådan, at det egenhændigt er ministerens beslutning, hvor mange kvoteflygtninge der skal tages. Det vil sige, at ligegyldigt hvor mange penge vi sætter af på finansloven, er det ministerens beslutning, hvor mange kvoteflygtninge der skal tages. Det synes jeg for det første er problematisk og for det andet er en lille smule udemokratisk.

Borgerforslaget her lægger op til, at vi som minimum skal tage 500 kvoteflygtninge om året, ligesom vi gjorde i 2016. Det kan vi fuldt ud bakke om i Enhedslisten, og som hr. Rasmus Stoklund, der også var inde på det, synes jeg endda, at det er et lidt beskedent ønske. Vi mener i Enhedslisten, at vi på nuværende tidspunkt godt kan tage 2.000 kvoteflygtninge.

Samtidig står vi lige nu i den absurde situation, som er meget særlig, i forhold til de syriske flygtninge, nemlig at regeringen ikke længere mener, at de har et beskyttelsesbehov. Jeg er med på, at regeringen skubber Flygtningenævnet foran sig og siger, at det er en nævnsbeslutning, men det, der ligger til grund for det, er jo politisk vedtaget, nemlig § 7, stk. 3. Der er godt nok stadig væk krig i Syrien, og det er stadig den samme diktator, der styrer landet, som da de her mennesker flygtede fra Syrien. Alligevel mener man ikke, at det er farligt at vende tilbage, og heller ikke, selv om Amnesty International og andre organisationer, som er i Syrien, dokumenterer noget andet. Da vi som land ikke samarbejder med diktatorer, betyder det, at alle de syrere, der får frataget deres opholdstilladelse, bliver sendt på udrejsecentre, hvor de kan få lov til at sidde i årevis og rådne op under det, man kalder motivationsfremmende foranstaltninger, som det her borgerforslag heldigvis foreslår at afskaffe.

Vi i Enhedslisten er fuldstændig enige med stillerne af borgerforslaget i, at det system, vi har i dag, skal laves om. Jeg har desværre ikke rigtig mere tid, men jeg kunne tale om det her borgerforslag meget længe, og jeg glæder mig rigtig meget til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til min gode kollega fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Som jeg også sagde til de andre støttepartier: Vi deler visionen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvor fru Rosa Lunds hjerte er i den her sag. Men jeg vil løfte det op på partiniveau. Enhedslisten siger: Vi vil ikke acceptere fru Inger Støjbergs udlændingepolitik før et valg. Nu er der gået 2 år, siden man har vundet et valg, hvor man fik rigtig mange minoritetsstemmer. Man gik faktisk 25-30 pct. frem. Men folk rådner stadig op i vores asylhelvede på udrejsecentrene. Vores syriske medborgere bliver stadig smidt hjem. Vi har stadig ptsd hos børn i de her centre. Vi har kort sagt stadig fru Inger Støjbergs og fru Pia Kjærsgaards udlændingepolitik.

Så bliver jeg bare nødt til at spørge sådan helt straight, for man siger, at der er et flertal, men at man ikke kan gøre noget. Kan ordføreren ikke er klart og tydeligt sige: Okay, der er et flertal i Folketingssalen; man kan ikke gøre noget, men man vil ikke af de grunde vælte en regering?

Tak. Værsgo.

Jeg er simpelt hen ikke enig i, at vi ikke kan gøre noget. Jeg er heller ikke enig i, at fru Inger Støjbergs politik direkte er den samme som den, der eksisterer i dag. Selvfølgelig er der tiltag, som stadig er der, desværre, bl.a. nogle af de ting, som det her borgerforslag kommer ind på. Men jeg synes, hr. Sikandar Siddique nogle gange glemmer det, som er sket, nemlig at vi har fjernet brugerbetalingen for danskuddannelse, at Danmark tager kvoteflygtninge igen, at børnene kom ud af Sjælsmark. Det betyder ret meget for de mennesker, og det synes jeg faktisk har en værdi. Jeg ønsker mig, at politikken ser anderledes ud, og vi arbejder da i Enhedslisten hver evig eneste dag for, at udlændingepolitikken kommer til at ændre sig i en mere solidarisk og human retning. Vi går fra sag til sag, springer fra tue til tue, og jeg synes faktisk, at hr. Sikandar Siddique nogle gange glemmer, at vi også nogle gange lykkes med ting. Og det synes jeg ikke man skal underkende.

Værsgo, spørgeren.

Jeg roste min kollega, fordi jeg ved, hvor min kollega står i det her. Men fru Inger Støjberg og Dansk Folkeparti fik 114 stramninger igennem. Hånden på hjertet: Hvor mange har I fået rullet tilbage efter to år? Og I udgør det parlamentariske grundlag.

En menneskerettighedsmastodont og forfatter ved navn Carsten Jensen sagde her forleden om støttepartierne, at de har reduceret sig selv til at være skyggepartier. Jeg har bare behov for at høre noget: Dansk Folkeparti var hamrende gode politiske håndværkere og brugte deres mandater til at få deres stramninger igennem. Hvornår ser vi Enhedslisten bruge deres afgørende mandater til at rulle de her stramninger tilbage?

Tak. Værsgo.

Jeg synes, at hr. Sikandar Siddique, som jeg jo har fået det her spørgsmål fra mange gange, glemmer noget i sin optælling af mandater. For problemet er jo, hr. Sikandar Siddique, at udlændinge- og integrationsministeren henter sit flertal for sin udlændingepolitik et andet sted i salen end der, hvor jeg sidder, hvor fru Kathrine Olldag sidder, og hvor hr. Carl Valentin sidder. Det er da et problem. Det er jeg da enig i. Det er et kæmpekæmpestort problem. Jeg er hamrende uenig i Socialdemokratiets politik, og jeg begræder, at de er drejet til højre her. Jeg er så glad for, at der uden for Christiansborg sidder socialdemokrater, der hver dag presser ministeren til at lave en anden politik.

Tak for det. Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at vi ikke bakker det her forslag op. Vi synes faktisk, at den danske udlændingepolitik allerede er solidarisk, og at vi gør rigtig meget for at hjælpe mennesker både her i Danmark og ude i verden. Når det er sagt, er der takter i forslaget her, som vi grundlæggende sådan set bakker op om. Når det kommer til kvoteflygtninge, synes vi jo, at det er den eneste måde at modtage flygtninge på. Når det er sagt, når det så er sådan, at der kommer så mange spontane flygtninge hertil, som der stadig væk gør – alt for mange, synes vi – og vi stadig væk har en stor integrationsbyrde med de rigtig, rigtig mange, som kom hertil under flygtningekrisen, og som vi jo grundlæggende mener skal hjem igen, så er tidspunktet i hvert fald slet ikke inde til at tage kvoteflygtninge.

Man kan også kigge på de over tusind personer, vi har hjulpet hertil fra Afghanistan. Det bakkede vi jo op om, så derfor støtter vi indirekte dér en form for hjælp til at få folk til Danmark. Men at tage yderligere kvoteflygtninge oven i hatten mener vi på ingen måde vil være ansvarligt på nuværende tidspunkt.

Så er der en del af forslaget, der går ud på, at man skal kunne indgive sin asylansøgning ved en dansk ambassade. Det kunne man for, ja, 30 år siden rundtomkring. Det forslag har jeg svært ved at finde ord for hvor meget vi er imod. Hvis man bare tager vores ambassade i Ankara i Tyrkiet: Hvis den åbnede op for spontane asylansøgere – og der er mig bekendt over 3 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet – ville mange af de syriske flygtninge så nok komme hen til den danske ambassade og søge asyl, vel at mærke fordi den danske ambassade ville være den eneste EU-ambassade, hvor det rent faktisk ville være muligt.

Nu havde jeg så heldigvis muligheden for at tale med forslagsstillerne i udvalget, jeg tror, det var i går, og de præciserede det så en smule og sagde, at de mente, at det her var noget, som alle EU-ambassader skulle gøre, og derfor ville Danmark ikke komme under et lignende pres. Men selv om man fordelte 3 millioner syriske flygtninge ud over alle EU's ambassader, ville jeg synes, det var en rigtig, rigtig dårlig idé. Men det var i hvert fald godt af dem, at de kom til udvalget, også så vi kunne få stillet nogle spørgsmål – det kan de jo ikke her i salen, qua det er et borgerforslag – så det vil jeg gerne takke forslagsstillerne for.

Så det er et rigtig fint forslag, men vi bakker ikke op om det.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg synes, at hr. Marcus Knuth fik sagt, at der kom mange spontane asylansøgere, og alt for mange i Konservatives øjne, men altså, lige nu kommer der jo historisk få spontant til Danmark. Altså, hvor langt skal vi ned i antallet af spontane asylansøgere, før hr. Marcus Knuth kan begynde for alvor at bakke op om den kvoteflygtningeordning, som man jo egentlig siger masser af pæne ting om fra talerstolen?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo et større billede. Altså, én ting er antallet af asylansøgere, og der kommer jo altså stadig væk nogle tusind, som jeg lige husker det, om året. Så kan det godt være, at der kom 20.000 i 2015, men det er jo ikke udgangspunktet, at det er sådan, det skal være. Ideelt kom der ingen, og så kunne vi så her i Folketingssalen med et flertal tage en beslutning, der så støttede op om et antal kvoteflygtninge. Derudover har vi fra Konservatives side jo sagt, at vi mener, at man, den dag man igen åbner op for det, eller det har regeringen gjort, men i forhold til den dag vi skulle bakke op om det, skal prioritere f.eks. forfulgte kristne og andre minoriteter.

Men for at svare ordføreren er det et samlet billede af det overordnede asylpres, men også af, hvordan det går med integrationsopgaven i Danmark, og der kan man da alt andet lige sige, at det ikke går supergodt lige nu.

Værsgo til spørgeren.

Hvis vi nu generelt gerne vil fremme kvoteflygtningeordningen og også have, at andre lande tager en større del af ansvaret og tager flere kvoteflygtninge, kunne det så ikke også være en måde at sikre færre spontane asylansøgere på, altså at tage flere kvoteflygtninge og også bruge det som et eksempel til at presse andre lande til at gøre det samme? For vi har jo egentlig lidt et fælles grundsyn, kan jeg høre, i forhold til at vi hellere vil have kvoteflygtninge, end vi vil have spontane asylansøgere. Så kunne det ikke være en vej at gå for De Konservative?

Værsgo.

Jeg tror i virkelighedens verden, at hvis vi pludselig begyndte at tage 500 eller 1.000, ville det ikke løse det. Jeg tror faktisk, at Norge, hvis jeg husker korrekt, tager 4.000, og det har jo ikke løst verdens flygtningeproblemer overhovedet. Men hvis man får styr på de ydre grænser i Europa, og der er der jo heldigvis taget nogle skridt i den retning, og det spontane asyltal falder drastisk og det begynder at gå bedre med integrationsudfordringerne i Danmark, så vil vi selvfølgelig være åbne for at se på det.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tusind tak. Jeg er egentlig meget positiv over ordførerens relativt bløde ordførertale og positive tilgang; det må være weekenden, der står lige for døren, og alt det der.

I forhold til kvotesystemet og i forhold til de asylansøgere går mit spørgsmål egentlig lidt på det samme, for Konservative må jo have gjort op, hvor mange spontane asylansøgere der må komme og over hvor lang en årrække, inden vi kan begynde at skrue op for kvotesystemet. For det er jo rigtigt, at kvotesystemet er den gode vej frem – det synes vi også i Radikale.

I 2020 kom der til 1.500 spontane asylsøgere til Danmark, så altså lige knap så mange, som ordføreren redegjorde for. Og det er fuldstændig rigtigt, at tilbage i 2015 havde vi et rekordår med 18.000. Så vi har jo i den grad dæmmet op for spontant asyl over en lang årrække efterhånden, og de sidste mange år har antallet ligget mellem 1.000 og 2.000.

Så hvad er det antal, vi skal ned på? Og i hvor lang tid skal vi have været på det antal, før vi kan begynde at åbne op for kvotesystemet?

Værsgo, ordføreren.

Tak. Jeg er ked af, hvis jeg gentager mig selv lidt, men det er jo et samlet billede af, både hvordan det går med at hjemsende de 34.000 mennesker, mener jeg det var, der kom hertil fra Syrien under flygtningekrisen, inklusive familiesammenførte, hvordan det går med den overordnede integrationsindsats, hvordan det går i Vollsmose, hvordan det går i forskellige andre områder, hvordan det går i skolerne, men også hvor højt tallet er for spontant asyl. Og derfor kan jeg ikke komme det nærmere, men hvis det er sådan, at man her i Folketinget vurderer, at der skal komme 500 kvoteflygtninge, kan vi jo alt andet lige ikke samtidig tage, om det er 2.000, 1.000 eller 1.500 spontane asylansøgere.

Værsgo, fru Kathrine Olldag.

Jeg er lidt overrasket over, at vi skal sende 34.000 syrere hjem, for langt størstedelen af dem er her jo på § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, dvs. er individuelt forfulgte og skal have beskyttelse efter menneskerettighedskonventionen og flygtningekonventionen. Så vil Konservative gerne sende 34.000 syrere, som er her på konventionsparagraffen, hjem?

Værsgo.

Jamen vi mener jo som udgangspunkt, at når der er fred og det er muligt at komme tilbage til sit hjemland, så skal man selvfølgelig gøre det, men det er jo ikke en politisk beslutning her. Det er jo altså alt andet lige vores udlændingemyndigheder og derefter Flygtningenævnet, der træffer den beslutning. Og så snart det er muligt at få folk tilbage, skal de selvfølgelig tilbage. Og så er det jo rigtigt, at en del af dem, der har den opholdstilladelse, endnu ikke er i den kategori, men det håber vi selvfølgelig over tid vil blive muligt, for vi mener ikke, at asyl skal være vejen til permanent ophold og derefter statsborgerskab. Asyl er jo noget midlertidigt, indtil man kan vende tilbage til sit hjemland.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Tak til ordføreren. Som jeg vist også sagde til den anden ordfører, står vi vidt forskellige steder, det også fair nok – det er demokrati. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om de her motivationsfremmende foranstaltninger. Uanset hvor man står – lempelig eller stram udlændingepolitik – må ordføreren vel bekræfte mig i, at de ikke er motivationsfremmende. Folk rådner op i de her udrejsecentre, der ligner sindssygehospitaler fra 1840 – som en gyserfilm fra USA. De her motivationsfremmende foranstaltninger virker tydeligvis ikke. Det kan ordføreren godt bekræfte mig i – tænker jeg.

Værsgo til ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke. Nu ved jeg ikke, hvad det er for en gyserfilm fra USA, som hr. Sikandar Siddique henviser til, men når jeg har været ude at besøge nogle af de her centre, synes jeg i hvert fald ikke, det er sådan. Og alt andet lige: Når man er på et udrejsecenter, er det, fordi man ikke har lovligt ophold i Danmark, fordi vores myndigheder vurderer, at man bør rejse hjem, og at det forsvarligt, at man bør rejse hjem. Og så skal det jo ikke være en form for badeferie. Og dem, som medvirker til deres egen hjemrejse, kommer alt andet lige et sted hen, der er bedre end for dem, der modsætter sig det, eller dem, der f.eks. er kriminelle og sidder på Kærshovedgård. Så jeg synes sådan set, at de faciliteter, der er, er udmærkede.

Værsgo, spørgeren.

Okay, men så kan jeg bare sige, at de mange eksperter, der arbejder på det her område, har en radikalt anderledes holdning. F.eks. har Refugees Welcome lavet to rapporter, som klart og tydeligt beviser, at det på ingen måde er motivationsfremmende at lave det sådan der. Grunden til, at jeg stiller det her spørgsmål, er, at uanset hvor man er – stram eller en lempelig – kan vi så ikke blive enige om, at vi i vores demokratiske Danmark, i vores retsstat, selvfølgelig skal have forhold, der er menneskelige?

Tak. Værsgo.

Med al respekt for hr. Sikandar Siddique: En rapport lavet af Refugees Welcome, hvor objektiv tror man selv lige at den er? Så det giver jeg desværre ikke særlig meget for.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste taler er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

I dag behandler vi et borgerforslag om en mere human og solidarisk flygtningepolitik. Og jeg er faktisk glad for at være Nye Borgerliges ordfører, da jeg mener, at vi har Folketingets mest humane og solidariske politik på området. Desværre er der ikke et folketingsflertal for en human og solidarisk asylpolitik, hvor adgangen til at søge spontant asyl i Danmark afskaffes. Når man læser borgerforslaget, er det tydeligt, at det heller ikke er det, forslagsstillerne mener med en human og solidarisk flygtningepolitik.

Forslagsstillerne vil gøre det nemmere at søge asyl ved at give mulighed for det direkte på ambassader og konsulater. Forslagsstillerne vil udfase udrejsecentre, forslagsstillerne vi ikke inddrage opholdstilladelser, og forslagsstillerne mener, at der er en lang række fordele forbundet med de her tiltag: Ingen risikerer deres liv i forsøget på at omgå Europas grænsekontrol, man undgår at betale menneskesmuglere i dyre domme for at nå Europa, og kommunerne kan matche flygtninges kvalifikationer med lokale arbejdsmarkedsbehov. Altså, hvis det her emne ikke var så dødsens alvorligt, så ville man jo grine ad forslagsstillernes naivitet. Det er hverken udtryk for humanisme eller solidaritet at åbne Danmark for tusindvis af migranter, der ikke deler vores værdier, ikke overholder vores love, og som direkte modarbejder vores frihed, demokrati og folkestyre. Det er heller ikke humanistisk eller solidarisk at fortsætte med et asylsystem, der understøtter menneskesmugling og hjælper de få på bekostning af de mange.

Det er på ingen måde humant og udtryk for solidaritet at fortsætte med at påføre det danske samfund store skader og koste de danske skatteydere mange penge. Den gennemsnitlige årlige udgift for en asylansøger, der møder op ved den danske grænse og siger »asyl«, er cirka 300.000 kr. For samme beløb kunne man give flere hundrede afrikanske børn livsvigtige vacciner. På baggrund af vurderinger fra FN’s koordinator af humanitær hjælp har migrationsekspert Morten Lisborg tidligere udtalt om rohingyaerne, der flygter fra Myanmar:

»Det vil koste 2,7 milliarder kroner at hjælpe de godt 1,2 millioner mennesker, som er påvirket af den humanitære katastrofe, heraf godt 660.000 flygtninge i nærområdet. De 2,7 milliarder svarer rundt regnet til, hvad det vil koste at indkvartere cirka 12.000 asylansøgere i Danmark i et år.«

Vi kunne altså hjælpe mange flere mennesker på flugt for langt færre penge, hvis vi udelukkende hjalp flygtninge i nærområder og modtog en kvote af FN-flygtninge hvert år. Men løsningen er ikke, som forslagsstillerne mener, at lade Danmarks grænser stå på vid gab og lade tusinder af migranter svømme, vade eller sejle sig vej i oppustelige gummibåde. Løsningen er at vise rettidig omhu og indføre et asylstop nu.

Bare i 2021 er der ankommet over 100.000 til Europa, og det er blot via Middelhavsområdet. Den næste bølge af migranter, som søger mod Danmark i Nord, vil ramme os lige så hårdt, som den gjorde under migrantkrisen i 2015 og 2016. Det synes jeg at forslagsstillerne og resten af godhedsindustrien skulle tænke lidt over. Et asylstop er derimod måden at sætte en stopper for den dysfunktionelle og inhumane asyllovgivning på. Det vil fjerne motivationen for at lade sig smugle hertil, og dermed vil det ødelægge menneskesmuglernes afstumpede forretning. Dét er kendetegnene ved en human og solidarisk asylpolitik. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Jeg har lidt svært ved at sætte ord på, hvor vildt et forslag jeg synes det er, at vi bare sådan skal bryde med menneskerettighederne og internationale aftaler og gå enegang for på den måde at nedbryde hele det system, der sikrer, at der trods alt er en vis solidaritet i det flygtningesystem, som vi har. Men jeg tvivler stærkt på, at SF og Nye Borgerlige kommer til at se ens på det her, så jeg vil egentlig spørge om noget, som jeg oprigtigt er i tvivl om, og det er, om det stadig væk er sådan, at det for Nye Borgerlige er et ultimativt krav til en borgerlig statsministerkandidat, at vedkommende skal bryde med menneskerettighederne og lave et totalt asylstop, hvis man skal pege på vedkommende som statsminister.

Værsgo, ordføreren.

Tak, formand. Jeg vil starte med at rette den fejl, som Socialistisk Folkepartis ordfører kommer med. Man kan faktisk godt lave det her asylstop ganske mindeligt, og det er ganske enkelt den eneste måde at gøre det rigtige på. Og ja, Nye Borgerlige blev stiftet på baggrund af migrantkrisen i 2015, hvor man lod migranter vælte ind over grænserne, vælte ud i kommunerne, ud i daginstitutioner, folkeskole osv. Så ja, vi står fast på vores tre ufravigelige krav til en kommende statsminister, og det er selvfølgelig et fuldt asylstop, at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom, og at udlændinge skal forsørge sig selv. Vi er nødt til at lave et nyt asylsystem, for det, vi har i dag, er, som jeg sagde i min ordførertale, inhumant.

Værsgo, spørgeren.

Tak. Jamen det glæder mig faktisk, at Nye Borgerlige stadig har de ekstremt ufravigelige krav, for det kommer til at betyde, at man ikke kan danne flertal på højrefløjen, hvis der en dag skulle blive mulighed for det. Det vil formentlig betyde, at vi får en anden statsminister eller et flertal, hvor Nye Borgerlige ikke har indflydelse. Det er jeg rigtig glad for, så tak for, at man stadig væk ikke har en pragmatisk tilgang til politik, men stiller ufravigelige krav, som på ingen måde kan blive indfriet.

Værsgo, ordføreren.

Jeg kan godt forstå, det kommer bag på ordføreren for Socialistisk Folkeparti, at der faktisk er nogle, der siger, hvad de mener, og gør, hvad de siger, men det gør vi altså i Nye Borgerlige. Vi står selvfølgelig fast, for det her handler jo om at redde Danmark. Men mon ikke også det kan lykkes – det er jeg ret sikker på – så vi kan få løst udlændingepolitikken fra bunden, for det er helt ekstremt vigtigt for Danmarks fremtid.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er dermed hr. Sikandar Siddique. Det er hr. Sikandar Siddiques tur til at tale nu (Sikandar Siddique (FG): Hvordan kan det være?). Det er den rækkefølge, tingene står opført i – jeg beklager. Værsgo.

Tak for ordet – Jens, du må vente. Først og fremmest vil jeg gerne lige kigge op på forslagsstillerne. Kære Rajesh, kære Mozhdeh, kære Michala og kære Carsten, I skal have tusind tak for at gå forrest for den medmenneskelige flygtningepolitik. Og tak til alle jer 50.000 borgere, der har skrevet under på borgerforslaget, for I har lige aflivet myten om, at det danske folk ikke ønsker en human flygtningepolitik. Så tusind tak til jer.

Alt for længe har vi her i Danmark haft en umenneskelig flygtningepolitik, en flygtningepolitik, som går ud på at holde flest mennesker ude og sende flest mennesker hjem. Det skal vi have lavet om på; vi skal have et paradigmeskifte, så flygtningepolitikken igen handler om, hvordan vi kan hjælpe flest mulige mennesker. Jeg ved godt, at vi ikke kan hjælpe hele verden, men jeg ved lige så godt, at vi kan hjælpe langt flere, end vi gør i dag. Så lad mig starte med at sige, at Frie Grønne støtter borgerforslaget i dets helhed.

Sagen er den, at jeg tror, at der er rigtig mange borgere ude i vores samfund, der i virkeligheden slet ikke ved, hvad det er for et asylhelvede, Danmark er blevet til. Og jeg har ikke nogen tiltro til, at systemet herinde kommer til at ændre på den flygtninge- og udlændingepolitik, indtil vi får vendt den folkestemning derude, så flere danskere, flere medborgere – flere og flere som jer; 50.000 mennesker har krævet det – kan kræve, at vi skal have en anden flygtninge- og udlændingepolitik. Først dér vil vi se en forandring.

Vores asylhelvede umyndiggør voksne mennesker. På asylcentrene laver man mad sammen med rotter. Børn bliver syge af ptsd. Vi sender krigsflygtninge, flygtninge, der er flygtet fra tortur, ødelæggelse og krig, tilbage til ødelæggelse, tortur og krig. Det er dét asylhelvede, vi har i Danmark i dag. Så fra at man kommer hertil, til at man bliver sparket ud, lever man i et asylhelvede.

Og jeg bliver nødt til at kigge på mine venner i støttepartierne og sige: Venner, I lovede før valget, at I ville tage et opgør med fru Inger Støjbergs og fru Pia Kjærsgaards udlændingepolitik. Ja, I har lavet én eller to forbedringer; det er jeg glad for. Men 114 stramninger blev der lavet, da I var støttepartier. Man brugte jeres afgørende mandater. Så ved jeg godt, at der er en forklaring om, at I ikke har de afgørende mandater, og at Socialdemokraterne så bare laver deres flertal med de andre partier. Men så bliver jeg nødt til at spørge: Er det her så vigtigt for jer, og er den ældre kvinde, som jeg nævnte lige nu ligger på hospitalet, og de mange andre borgere, der er, og deres historier så vigtige for jer, at I er klar til at vælte regeringen? (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Jer og I er også direkte tiltale). Jeg beklager, formand. Er støttepartierne så klar til det? Jeg bliver nødt til at spørge i dag: Er flygtninge- og udlændingeområdet så centralt for støttepartierne, at de er klar til at tage konsekvensen og vælte regeringen? I har et ansvar.

Hvis det står til Frie Grønne, skal vi selvfølgelig have lavet om på flygtningepolitikken. Vi skal igen blive en humanistisk stormagt. Vi skal igen tage imod kvoteflygtninge. Vi skal lukke udrejsecentrene. Vi skal modtage klimaflygtninge. Vi skal give flygtninge ret til fra dag ét at arbejde og uddanne sig og leve ude blandt os andre. Vi skal igen være humanistiske. Vi skal igen være medmenneskelige. Så Frie Grønne støtter et hundrede procent op om borgerforslaget, og vi glæder os til den videre sagsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Kathrine Olldag.

Jeg synes jo, det er rigtig godt, at ordføreren opfordrer os til at tage ansvar. Den kunne jeg godt tænke mig at vende om. Kunne man ikke også forestille sig, at Frie Grønne på et tidspunkt, når nu Frie Grønne er blevet opstillingsberettigede, også tager ansvar og stempler ind i en realpolitisk diskussion på vores side, altså de partier, som partiet deler værdier med, i stedet for konstant at skælde og smælde og se bort fra de to håndfulde – det er ikke en til to, men to – af forbedringer, som vi ser ind i på det udlændingepolitiske område? Vi kæmper fra sag til sag. Det eneste, vi ser Frie Grønne gøre, er at stå ude på sidelinjen og skælde alt og alle ud, også de partier, der reelt er inde at kæmpe.

Værsgo, ordføreren.

Nej, Frie Grønne kommer aldrig til at melde sig i koret hos Radikale Venstre, der sørgede for, at vores syriske medborgere i dag bliver sendt hjem; Radikale Venstre, som i dag har de afgørende mandater og så ikke stiller et ultimativt krav til regeringen og siger: Hvis I sender bare en eneste syrisk medborger tilbage til krig, ødelæggelse og terror, vil vi ikke være støtteparti for jer. Ordføreren taler ud fra en logik; en christiansborglogik, en magtlogik. Nej, Frie Grønne vil ikke være med til den magtlogik. Frie Grønne mener: Hellere sidde udenfor og tale de her folks sag end at holde hånden under en regering, der fører fru Inger Støjbergs og fru Pia Kjærsgaards udlændingepolitik.

Værsgo, spørgeren.

Det, der kendetegner en magtlogik, er jo lige præcis, at det er der, magten ligger. Så hvad er det præcis, der er så fedt ved hele tiden at stå udenfor og tale syrernes sag i stedet for at stå indenfor og samtidig tale syrernes sag og rent faktisk kæmpe for, at forholdene for asylansøgere, afviste osv., reelt bliver bedre? Kan ordføreren ikke se, at der er en slagmark, som man kan træde ind på, og som man faktisk kan blive en del af i stedet for konstant at stå uden for?

Tak. Værsgo.

Kan spørgeren ikke se, at den tilgang, som støttepartierne har, jo de facto betyder, at man har accepteret den her udlændingepolitik, den her flygtningepolitik? Socialdemokraterne ved jo, at støttepartierne ikke tager konsekvensen af politikken, og det er derfor, jeg igen og igen opfordrer støttepartierne til i det mindste før et valg at sige: Venner, vi vil gerne en anden udlændingepolitik, men vi bliver også nødt til at sige til jer, at I ikke får en anden udlændingepolitik. Jeg opfordrer til, at man gør det i stedet for at sige noget før et valg og gøre noget andet efter et valg.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Det er vel en form for kompliment, at ordføreren bruger halvdelen af sin tale på at snakke om bl.a. mit parti. Det tænker jeg da er, fordi ordføreren er en vis form for betaget af Enhedslisten. Jeg vil gerne spørge ordføreren til ordførerens eget parti, for det er jo ret interessant. Ordføreren er tydeligvis uenig i den måde, støttepartierne gør det på. Vi betragter os ikke som støttepartier; det er kun hr. Sikandar Siddique, der gør det. Vi er regeringens parlamentariske grundlag, hvilket er noget andet. Hvad vil hr. Sikandar Siddique gøre? Hvad vil hr. Sikandar Siddique gøre helt konkret, for at Danmark tager flere kvoteflygtninge?

Værsgo.

For 2 år siden, da jeg blev valgt til Folketinget, snakkede jeg om en antiracistisk handleplan. Der var ikke nogen, der snakkede om den antiracistiske handleplan, selv om alle i dag jo snakker om den antiracistiske handleplan. Jeg er blevet ved med at gøre det igen og igen, så meget, at nu siger alle, at ved den her finanslovsforhandling vil man gerne tage en antiracistisk handleplan med ind til forhandlingerne. Og så ved jeg godt, at så kommer ordførerne til at sige, at det har de snakket om i mange år osv., men jeg kan bare konstatere, når jeg kigger på alle samråd og kigger på alle de debatter, der har været, at det er den uformelle magt.

Frie Grønne kommer aldrig til at legitimere fru Inger Støjbergs og fru Pia Kjærsgaards udlændingepolitik. Så vil vi hellere bruge vores uformelle magt til at protestere og sige, at vi ikke kan holde hånden under en regering, der fører fru Inger Støjbergs og fru Pia Kjærsgaards udlændingepolitik. For ellers siger man jo de facto, at vi har accepteret det, og at sådan vil det altid være i Danmark. Så hvordan skal vi ellers lave det om? Der er kun en måde at gøre det på, og det er at sige, at vi ikke kommer til at støtte sådan en regering, og at vi ikke kommer til at støtte sådan en politik, ellers vil det altid fortsætte sådan her.

Spørgeren, værsgo.

Men jeg synes bare, at det er så interessant, at hr. Sikandar Siddique tænker, at Frie Grønne er det eneste parti, der har uformel magt. Hvorfor har andre partier ikke det? Det synes jeg er meget interessant.

Jeg synes også, at det er interessant, og jeg er faktisk ret enig i det, hr. Sikandar Siddique starter sin ordførertale med at sige, at det, der er allermest behov for, er, at vi arbejder på, at der kommer et pres fra uden for Christiansborg som det her borgerforslag, som vi jo er enige om er et eksempel på det, og derfor er det jo i virkeligheden, at jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor hr. Sikandar Siddique har så travlt med at være uenig med de mennesker, han egentlig grundlæggende set er enig med. Jeg synes, det er en spøjs måde at lave politik på.

Værsgo.

Det kan jeg jo godt forstå ordføreren synes, når ordføreren har skiftet sin hættetrøje ud med skjorter og nu vil magten. Altså, det er jo ikke mange år siden, Enhedslisten stod og sagde, at vi simpelt hen bliver nødt til at gå i en helt radikalt anderledes retning, men i dag har man i Enhedslisten erkendt, at man vil magten, at man vil ind at forhandle, og det har en pris. Og den pris betaler de syriske flygtninge. Den pris betaler de mennesker, der rådner op på asylcentrene, og jeg siger igen og igen: Venner, hvis vi skal have regeringen til at tænke anderledes, kan vi ikke holde hånden under dem. Vi bliver nødt til at tage konsekvensen af det og sige: I sidder ikke her på vores mandater, hvis folk skal rådne op i asylcentrene.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Jeg synes generelt, det er spændende at diskutere strategier for, hvordan man får sin politik igennem, fordi politik altid har været sådan for mig, at jeg sådan set er villig til at gøre, hvad der skal til, hvor jeg vurderer vi får mest politisk indflydelse. Derfor synes jeg, det er en spændende debat. Hr. Sikandar Siddique er så kommet frem til, at den måde, man bedst får sin politik igennem på, er ved at vælte regeringen. Derfor vil jeg bare høre, hvilket hændelsesforløb Frie Grønne forestiller sig der vil opstå, efter at man har væltet en regering. Hvordan ender det med at komme syrerne til gode og alle de her ting, som vi er enige om? Hvad er analysen der? For det må man have tænkt meget over, når nu det er den konklusion, man ender med at komme til.

Værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at sådan som det er lige nu for vores kære syrere, er det jo fuldstændig lige meget, om det er Enhedslisten, der er støtteparti, eller om det er Dansk Folkeparti, der er støtteparti til Venstre. De rådner jo op i asylhelvedet. Det ændrer ikke på noget i deres situation. Det skulle man måske overveje og så spørge: Hvad har det af betydning, om der kommer den ene regering eller den anden? Det er derfor, jeg siger, at hvis det alligevel er fru Inger Støjbergs og fru Pia Kjærsgaards udlændingepolitik, som man skal føre, så er der ingen anden vej end at sige: Så bliver det ikke på vores mandater. Så må vi på venstrefløjen stå sammen og sige: Vi vil ikke være med til at holde hånden under en regering, der fører borgerlig udlændinge- og flygtningepolitik.

Jeg kan ikke se andre veje, for når man siger, at okay, vi er alligevel jeres parlamentariske grundlag, og vi sørger alligevel for, at vi får finanslove igennem, så siger man jo også de facto, at så har vi i handling opgivet udlændingepolitikken, flygtningepolitikken. Så er det kun i retorikken, man gør det på de sociale medier. Det er jo det, som konsekvensen er, og det er der, jeg opfordrer støttepartierne til at sige: Lad os stå sammen på venstrefløjen og sige, at vi ikke vil det her; vi trækker en streg i sandet.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Jeg synes lidt, at den beskrivelse af hændelsesforløbet, som jeg efterspurgte, udeblev. Ordføreren svarede ikke rigtig på mit spørgsmål om, hvad der ville ske – antydede måske lidt, at vi ville få en borgerlig regering. Det ville så have nogle vilde konsekvenser for Danmarks klimapolitik og velfærdspolitik, og vi ville nok også have svært ved at få forslag igennem, f.eks. at Danmark tager kvoteflygtninge, som vi gør nu. Det ville nok blive fjernet. Det kunne være, at børnene kom tilbage på Sjælsmark. Det har hr. Jakob Ellemann-Jensen f.eks. sagt at han syntes man skulle gøre. Det kunne også være, at vi ville få planerne for øen Lindholm tilbage. Altså, det er jo ikke uden konsekvenser at sørge for, at der kommer en borgerlig regering, og det var egentlig bare det, jeg bad ordføreren reflektere lidt over.

Værsgo.

Jamen vi har da reflekteret over det i Frie Grønne; selvfølgelig har vi da det. Det er også derfor, at jeg lige før nævnte de 114 stramninger, og at der nu er gået 2 år med et rødt flertal. Hvor mange af de stramninger er blevet rullet tilbage? To, halvanden! Og så siger jeg bare: Om der så kommer en borgerlig regering, hvilket jeg ikke ønsker, hvad gør det af forskel for de mennesker, der rådner op? Hvad gør det af forskel for den kvinde, der lige nu ligger på hospitalet? Hvad gør det af forskel?

Jeg siger bare, at vi bliver nødt til at tage et radikalt opgør med den her flygtninge- og udlændingepolitik og igen blive en humanistisk stormagt. Socialdemokraterne skal vide, at de ikke kan få støtte fra røde partier, hvis det er, de fører den udlændingepolitik.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Nu skal jeg lige have pulten her ned i menneskehøjde. Jeg vil nemlig gerne læse et digt op af en af de danskeste danskere, vi har haft iblandt os, nemlig Benny Andersen. Han skrev det her i 1971, men det er måske mere aktuelt, end det nogen sinde har været før.

»Lille Danmark invaderet/af grækere tyrker negre/oversvømmet af attentatmænd/gule adoptivbørn desertører fremmedarbejdere/hvorfor afskaffede vi de vestindiske øer/udskud strømmer ind/leddet er af lave/saksere vendere svenskere/negre taler dansk/tyskere tysk/danskere engelsk/hvorfor slap vi de vestindiske øer/og mange af de folk er slet ikke egnet/til at færdes her i det kølige nord/som vi knap selv kan trives i/de fryser og farer vild/og hugger vores boliger/arbejde/piger/smør/nu mangler vi kun indianerne/snart dukker Red Power op bag sukkerskålen/og gør krav på din sidste urtepotte/man er inde på et skråplan af værste art/ikke nok at de tar vores piger/snart følger deres piger efter/og tar os mænd/og så der kun blir de gamle og børnene tilbage/og når de gamle engang er væk/og børnene selv blir piger og mænd/er der ikke fler tilbage/slut med danskhed i Danmark/og de sidste danskere lever hårdt presset/i udlandet/hvorfor solgte vi de vestindiske øer/der kunne de ha det så godt/alle stiknarkomanerne/fremmedarbejderne/negrene/og de andre kriminelle/nu må vi finde os i dem/li dem kan vi ikke/vi elsker dem så godt vi kan/tar eksamen i deres problemer/nyder deres folkemusik/drøfter deres madkunst/men li dem kan vi ikke på så nært hold/hvor fjerne er ikke de vestindiske øer/hver gang det virkelig gælder/men godt vi lige nåede/at klare vore egne problemer/grønlændere og kvinder på tinge/de rødhårede stort set integreret/flere legale aborter på vej/de åndssvage må næsten gifte sig/om en menneskealder går de sikkert frit omkring/omtrent som i gamle dage/snart er der kun militærnægtere/hashvrag/studenter/og de øvrige sindssyge tilbage at normalisere/Fremmede prøv at forstå os/man kan godt være normal uden at være fanatisk/selv er jeg kvart svensk (på bedstemødrene side)/og en fingerspids ungarsk (på min kones side)/men er ellers dansk helt fra fingerspidserne/har daglig danske frimærker på tungen/bøjer stærke danske verber som ingenting/og køber jævnlig karse/Fremmede/forstå os som vi prøver at forstå jer/Vi er hvad vi gir os ud for/bag en skal af venlighed/er der en skal af venlighed/havde jeg haft et hjerte/ville jeg ha rimet på det/havde jeg haft en tåre/ville jeg ha knust den.«

Benny Andersen, 1971. Jeg synes, det siger det hele om det sindbillede, der er, og for mig er det både et kristent og et etisk imperativ at stemme for det borgerforslag, vi står med her i dag. Og uagtet om der er detaljer i det, man kan være uenig i, så mener jeg, det er helt afgørende af etiske og – som jeg siger – såmænd også af kristne overvejelser at sige ja til det borgerforslag her i dag. Derfor stemmer KD ja. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.