Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 189:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Storebæltsbroen skal være gratis at køre over (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Skaarup (DF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG).

(Fremsættelse 16.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er transportministeren. Velkommen.

Vi skal i dag drøfte et borgerforslag om at afskaffe brugerbetaling på Storebælt. Storebæltsforbindelsen spiller en helt central rolle i Danmarks infrastruktur. Forbindelsen er afgørende for at binde landet sammen. Titusindvis af togrejsende og bilister bruger forbindelsen hver eneste dag. Og vi danskere er stolte af dette imponerende bygningsværk. Jeg er derfor glad for, at vi i dag får lejlighed til at diskutere en af grundstenene i vores danske infrastruktur. Beslutningsforslaget er foranlediget af et borgerforslag, der har opnået det krævede antal støttetilkendegivelser fra borgere til at kunne blive fremsat og behandlet i Folketinget. Med beslutningsforslaget ønsker man at gøre det gratis at benytte Storebæltsforbindelsen pr. 1. juli 2022.

I Danmark har vi det princip, at det er gratis at køre på vores veje. Togselskaberne betaler en mindre baneafgift, som bidrager til at drive og vedligeholde baneinfrastrukturen. Derfor støtter jeg i princippet også intentionen om, at det bør være gratis at passere Storebælt. Jeg synes, det er besynderligt at bo på Fyn og kunne køre gratis over Lillebælt for at besøge familien i Aarhus, men hvis man skal til København, skal man betale for at køre over Storebælt. På Lillebælt blev en færgeoverfart med betaling erstattet af en gratis bro i 1935. På Storebælt blev færgeoverfarten med betaling også erstattet af en fast forbindelse, men brugerbetalingen er opretholdt. Man kan så spekulere over, om man kunne have bygget forbindelsen, hvis statskassen skulle have finansieret den og dermed i sidste ende skatteyderne. I dagens prisniveau skulle Folketinget have fundet omkring 40 mia. kr. på statsbudgettet. Oprindelig skulle prisen for at køre på Storebæltsforbindelsen have været den samme som på DSB's færgeoverfart, men betalingen blev sat ned, inden broen åbnede for trafik. Det kan man trods alt glæde sig over. Siden vejforbindelsen over Storebælt åbnede i 1998, er taksterne blevet sat ned to gange, i 2005 og i 2018. Hertil kommer, at pendlerne fik nedsat prisen med en pendleraftale i 2016, samtidig med at befordringsfradraget for kørsel over Storebælt blev forhøjet. Men det er stadig ikke gratis.

En afskaffelse af brugerbetaling på Storebælt ville i udgangspunktet fremme mobiliteten. Imidlertid ville en afskaffelse af brugerbetaling få en række konsekvenser. Det gælder bl.a. betydelige økonomiske konsekvenser for statskassen. Først og fremmest skulle staten sikre, at gælden i A/S Storebælt blev indfriet, og når selskabet ingen indtægter har, er der ikke penge til at betale renter og afdrag på gælden. På baggrund af dagsværdien pr. 31. december 2021 ville det indebære en udgift på godt 19 mia. kr. Der er store løbende udgifter til at drive, vedligeholde og foretage fornyelsesarbejder på Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt har beregnet, at der er tale om udgifter på i omegnen af 315-515 mio. kr. årligt. Hvis der ikke længere er indtægter fra brugerbetaling, ville der skulle afsættes en årlig bevilling på finansloven til at dække udgifterne.

Med Storebæltsaftalen fra 1986 blev det besluttet, at der fortsat skulle sikres færgefart på Kattegat og på Spodsbjerg-Tårs. Hvis det ikke er muligt på kommercielle vilkår at drive færgefarterne her, skal A/S Storebælt udbyde færgedriften og yde driftstilskud. Det har været vilkårene siden efteråret 2005 på Spodsbjerg-Tårs. Hvis det blev gratis at benytte Storebælt, må det også forventes, at færgefarten på Odden-Aarhus ikke længere kan drives kommercielt. Færgegarantien ville blive udløst. A/S Storebælt betaler aktuelt knap 35 mio. kr. om året i driftstilskud til ruten Spodsbjerg-Tårs. Hvis brugerbetalingen blev fjernet på Storebælt, skønner Sund & Bælt, at der skulle betales yderligere 250-350 mio. kr. i samlet årligt driftstilskud til færgefarten.

Der er indgået en række politiske aftaler om udbyttebetaling fra A/S Storebælt til medfinansiering af infrastrukturbyggerierne i de kommende år. Indtil nu er der udloddet i alt 11,1 mia. kr. i udbytte opgjort i løbende priser. Udbyttet vedrører finansiering af »Aftale om en grøn transportpolitik« fra 2009 og medfinansiering af udvidelsen af motorvejen på Vestfyn. I forhold til det aftalte udestår endnu et samlet udbytte på 1,8 mia. kr.

I juni 2021 indgik regeringen og ti af Folketingets partier »Aftale om Infrastrukturplan 2035«. Her blev det aftalt, at udbytte fra A/S Storebælt frem til 2035 skal medfinansiere aftalen. Der er tale om et samlet udbytte på 8 mia. kr. i dagens priser. Hvis brugerbetalingen afskaffes på Storebælt, vil der dermed mangle i alt cirka 9,8 mia. kr. til finansieringen af den aftalte infrastrukturudbygning. Enten ville nogle af projekterne skulle droppes, eller også skulle pengene hentes på finansloven. Det ville blive mærkbart for danskerne. Hvis brugerbetalingen fjernes, vil bilister, erhvervsliv og den kollektive trafik spare omkostningerne, men det kan imidlertid beregnes, at det vil forringe konkurrencesituationen for den kollektive trafik. Prisnedsættelsen vil være markant højere for personbiler end for de togrejsende, og det vil forringe jernbanens konkurrencesituation, og togtrafikken vil derfor også stå ringere i øst-vest-trafikken.

Som det er fremgået, har jeg meget sympati for beslutningsforslaget, og at gøre det billigere at rejse mellem landsdelene vil være til glæde for alle, for pendlere, for erhvervsliv, danske familier og turister, men det vil imidlertid koste staten mange penge, 19 mia. kr. her og nu, samt forøge statens årlige udgifter med i underkanten af 1 mia. kr. Der er indgået brede politiske forlig blandt stort set alle Folketingets partier, som baserer sig på betaling fra Storebælt, og derfor kan regeringen ikke støtte, at det, som borgerforslaget her foreskriver, bliver gratis at benytte Storebæltsforbindelsen pr. 1. juli 2022. Tak.

Mange tak for ministertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører, vi skal sige velkommen til, er Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Thomas Jensen.

Tak, formand. Vi skal behandle et beslutningsforslag om at gøre det gratis at benytte Storebæltsforbindelsen, og Storebæltsforbindelsen har jo, siden den blev bygget, spillet en central rolle i Danmarks infrastruktur, fordi den binder landet sammen. Hver dag rejser tusindvis af danskere over forbindelsen i enten bil eller tog, og lastbiler fragter virksomhedernes leverancer og forbrugernes varer fra den ene ende af landet til den anden. Og så er Storebæltsforbindelsen jo også et bygningsværk, som det er svært at være andet end imponeret og stolt af her i Danmark. Forslaget, som vi behandler her i dag, er stillet på baggrund af et borgerforslag, som har fået flere end 60.000 underskrifter, hvilket vidner om en stor folkelig opbakning, og det forstår jeg godt. Derfor synes jeg også, det er godt, at vi har debatten om forslaget her i Folketinget i dag, hvor jeg ser frem til at diskutere en grundsten i Danmarks infrastruktur.

I Socialdemokratiet synes vi, at det er vigtigt med et sammenhængende Danmark. En afskaffelse af brugerbetalingen på Storebæltsforbindelsen ville i udgangspunktet fremme mobiliteten. Imidlertid ville en afskaffelse af brugerbetalingen få betydelige økonomiske konsekvenser for statskassen, idet det ville koste staten 19 mia. kr. at indfri gælden i A/S Storebælt. Dertil kommer, at der er store løbende udgifter til at drive og vedligeholde og foretage fornyelsesarbejder på Storebæltsforbindelsen. Der er tale om en udgifter i omegnen af 315-515 mio. kr. årligt, og uden brugerbetalingen ville det være nødvendigt at sætte en årlig bevilling af på finansloven.

Yderligere blev det i aftalen om Storebæltsforbindelsen tilbage i 1986 besluttet, at der fortsat skulle være færgeoverfart mellem Spodsbjerg-Tårs og på Kattegat. A/S Storebælt skal udbyde færgedriften og yde driftstilskud, i fald det ikke lader sig gøre på kommercielle vilkår. Fjernes brugerbetalingen på Storebælt, vil færgegarantien for færgefarten over Kattegat forventeligt træde i kraft, hvilket betyder, at A/S Storebælt yderligere skulle betale i omegnen af 300 mio. kr. i samlet årligt driftstilskud til færgefarten og derudover de knap 35 mio. kr. om året i driftstilskud til ruten Spodsbjerg-Tårs, som betales aktuelt. Og dertil kommer, at DSB ville få forringet sin konkurrencesituation og dermed miste passagerer i øst-vest-trafikken.

Endelig er der jo så indgået en række politiske aftaler om medfinansiering af infrastrukturprojekter i de kommende år, som beror på udbyttebetalingen fra A/S Storebælt, herunder bl.a. aftalen om infrastrukturplanen for 2035, som vi indgik for under et år siden. Med aftalen har vi investeret i vejnettet, kollektiv transport, cyklisme og initiativer til bl.a. støjreduktion, ladningsstruktur og bedre trafiksikkerhed til gavn for danskerne i mange år fremover. En forudsætning for denne gode og brede aftale for infrastrukturen i Danmark frem mod 2035 var en fortsat udlodning af udbytter fra A/S Storebælt. Hvis brugerbetalingen afskaffes på Storebælt, ville der dermed mangle tæt på 10 mia. kr. til finansieringen af den aktuelle infrastrukturudbygning, og resultatet ville være, at nogle af projekterne skulle droppes, og alternativt ville midlerne skulle findes på finansloven. Det ville have en meget mærkbar effekt for danskerne.

Så for at summere op ville en afskaffelse af brugerbetalingen samlet set koste staten 19 mia. kr. her og nu, og dertil kommer en mærkbar forøgelse af statens årlige udgifter med i underkanten af 1 mia. kr. Og lad mig slå det fuldstændig fast: Hvis et parti, som er en del af aftalen om investeringer i infrastrukturen frem til 2035, vælger at stemme for det her forslag, så vil jeg som socialdemokratisk ordfører betragte det som forligsbrud, og det vil være noget, jeg vil tage op på det førstkommende møde i forligskredsen, sådan at vi i fællesskab kan træffe beslutninger om, hvad søren der er op og ned i det her, og om det ikke er brud på god forligsskik her på Christiansborg. Jeg håber ikke, at det kommer så vidt, men jeg og Socialdemokratiet står fuldstændig fast på den forligstradition, som er oparbejdet gennem generationer her på Christiansborg.

Afsluttende vil jeg sige, at selv om Socialdemokratiet har stor sympati for det her forslag, vil vi på baggrund af de nævnte økonomiske årsager og de indgåede brede politiske aftaler, som baserer sig på betalingen fra A/S Storebælt, afvise forslaget. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det Venstres ordfører, der er den næste på listen. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget, vi behandler her, omhandler jo Storebæltsforbindelsen – en grundpille i Danmarks infrastruktur, en national stolthed, må vi sige. Den kostede, da den åbnede i 1998, 27 mia. kr. – omregnet til nutidspenge kostede den 38 mia. kr.

Beslutningsforslaget her, som er et borgerforslag, kan vi takke Bent Kloster Thodsen fra Hanstholm for samt en række andre forslagsstillere, og så er der jo så rigtig mange borgere, der har skrevet under på det. Forslaget går konkret på, at det skal være gratis for alle at passere Storebælt fra den 1. juli 2022, altså om nogle få uger, her til sommer. Det er rigtig sympatisk. Man kan jo faktisk sige, at det er et godt forslag, for der er ingen tvivl om, at hvis det var gratis at køre over Storebælt, ville det være en fordel for mobiliteten, at man ikke havde sådan en barriere, hvor man skulle betale osv. Det ville være rigtig godt.

Problemet er bare, at forslaget ikke kan gennemføres, for der er altså en gylden regel om, at man er nødt til at stå ved arv og gæld, og det gælder også i transportpolitik. Der har Socialdemokratiets ordfører allerede redegjort for, at brede flertal i Folketinget jo i flere omgange har valgt at trække udbytter ud af Storebæltsforbindelsen. Det er jo staten, der ejer den, så man kan trække udbytter ud. Det kan man være enig eller uenig i, men det er sket og kan ikke laves om. Og pengene er disponeret og brugt. Den seneste gang, man gjorde det, var i juni sidste år, hvor samtlige partier i Folketinget indgik en historisk stor infrastrukturaftale til godt og vel 160 mia. kr., og der kom så omkring 8 mia. kr. fra Storebæltsforbindelsen.

Så samtlige partier har altså været med til at bruge penge fra Storebæltsforbindelsen. Og det er nu engang sådan, at penge kun kan bruges én gang – det gælder også, når vi taler trafik og infrastruktur. Og hvis man forestillede sig, at vi med de beslutninger, der er truffet, gjorde det gratis at køre over, ja, så skulle vi ud at finde i omegnen af 19 mia. kr. ud fra de tal, den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen, redegjorde for, nemlig den nuværende restgæld på 19 mia. kr., plus de udbytter, som det er besluttet at trække ud, bl.a. til den store infrastrukturaftale. Så derfor kan det ikke, uanset hvor sympatisk forslaget er, lade sig gøre med de beslutninger, som er truffet. Og sådan er det.

Der vil jeg istemme det, som den socialdemokratiske ordfører sagde, altså at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Så derfor må de partier, der står bag infrastrukturaftalen, og som med stor fornøjelse var med til at bruge og disponere de mange penge til gode og nødvendige projekter rundtomkring i Danmark, stå ved deres aftale, for ellers ramler al anstændighed herinde på Christiansborg. Der er nogle klare regler omkring forlig og aftaler her på Christiansborg, som vi i Venstre værdsætter meget højt, og det ved jeg at alle partier gør, så derfor må vi bare sige, at vi er nødt til at stå ved arv og gæld; vi er nødt til at stå ved de beslutninger, der er truffet, hvor man ud fra en overordnet vurdering valgte at trække de her penge ud.

Men som sagt er det et sympatisk forslag. Tak til forslagsstillerne. Men der er også en god forklaring på, hvorfor vi ikke kan gennemføre forslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det SF's ordfører. Værsgo, fru Anne Valentina Berthelsen. Der er 5 minutter til ordføreren.

Tak for ordet. I stil med tidligere ordføreres indlæg vil jeg også sige, at det her er et meget, meget sympatisk forslag, men desværre er det også et forslag, som vi i SF ikke kan støtte af mange af de samme årsager, som er blevet oplistet her tidligere i talerrækken.

Borgerforslag er jo enormt vigtige, fordi det giver os mulighed for at debattere nogle af de ting og de holdninger, der rører sig ude i landet, især i debatter, hvor det er svært og nuanceret. Og der synes jeg egentlig, at det er rigtig godt, at vi får lejlighed til herinde at redegøre for, hvad der egentlig er op og ned i sådan en diskussion.

Der er ikke nogen tvivl om, at det, som hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre også sagde, i nogen grad ville forbedre mobiliteten, hvis det var gratis at køre over Storebælt. Vi i SF har også ønsker om, at man f.eks. gør det billigere at køre med toget hen over Storebælt, sænker prisen ved at lave orangebilletter eller benytter sig af off peak-rabatten.

Men det er jo også sådan, at de penge, vi skylder i forhold til Storebælt, endnu ikke er fuldt tilbagebetalt. Det er også sådan, at vi, som hr. Kristian Pihl Lorentzen og andre har redegjort for, har brugt nogle af pengene fra indtægter fra Storebælt på fremtidige infrastrukturprojekter. Og hvis vi spørger nogle af de forskere, der har undersøgt, hvad danskerne synes om det, så er der jo faktisk noget, der peger på, at det har man det udmærket med, når pengene og provenuet går til nye infrastrukturprojekter. Og det er jo netop det, vi har gjort sidste sommer i infrastrukturplan 2035, hvor vi har vedtaget et væld af nye infrastrukturprojekter, bl.a. med finansiering fra lige præcis Storebæltsbroen.

Det synes vi i SF er godt, og det vil vi sådan set gerne stå ved. Det mener vi også at man skal. Hvis man har været med til at skrive under på »Aftale om Infrastrukturplan 2035«, må man også nødvendigvis stå inde for finansieringen og økonomien – om ikke andet må man i hvert fald pege på, hvor pengene til de projekter så skal komme fra. Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Vi synes, det er dejligt, at vi får debatten, og vi ser frem til at høre resten af talerne.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så ser jeg ikke umiddelbart nogen fra Radikale Venstre, så vi skal sige velkommen til Enhedslistens ordfører. Værsgo til hr. Henning Hyllested.

Tak for det. Det overrasker sikkert ikke nogen, at Enhedslisten også er imod det her borgerforslag. Vi vil gerne kvittere for en imponerende opbakning til forslaget med over 60.000 underskrifter. Det er selvfølgelig imponerende, men det er klart, at man kan sige, at når man står og vifter med et eller andet antal pengesedler foran folk, kan jeg godt forstå det, for det er det samme som at stå og vifte folk under næsen med en skattelettelse eller sådan noget. Så jeg kan da godt forstå, at der er stor opbakning til det.

Men det skal ikke forklejne indsatsen fra forslagsstillernes side og den opbakning, der er skabt, for det er imponerende. Men vi er altså imod det. Jeg behøver ikke at gentage argumenterne, som vi har hørt fra de tidligere ordførere og også fra ministeren om hele finansieringen af det her foretagende, som det ville medføre for staten. Og så ville det jo uden tvivl også, hvis man virkelig gjorde det fuldstændig gratis at køre over Storebælt, generere mere biltrafik. Det er det, som nogle ordførere kalder bedre mobilitet, ja, okay, men det er i bund og grund mere biltrafik. Og i Enhedslisten mener vi faktisk, at der er brug for mindre biltrafik. Det er sådan set også velkendt.

Hvis det endelig var, kunne vi jo godt tænke os, at de infrastrukturafgifter, som togoperatørerne – det er først og fremmest DSB og banegodsoperatørerne – betaler for at køre over Storebælt, blev skrottet. Jeg kan se, at banen har bidraget med 13,3 mia. kr. i årenes løb, hvor bilerne har bidraget med 56 mia. kr.

Så tror jeg også, man skal vænne sig til betaling, for regeringen og støttepartierne har jo lige i henhold til vores aftale om at omlægge bilparken i en grøn retning besluttet at sætte et forsøg med roadpricing i gang. Det vil rulle ud over landet i de kommende år, og vi tror helt klart på, at det er noget, som vil brede sig. Det er noget, som vi vil tage i brug i forhold til landevejstrafikken. Så jeg tror, at bilisterne i det hele taget jo kommer til at mærke eller finde sig i, eller hvordan man skal udtrykke det, at man i årene, der kommer, kommer til at betale for at benytte sig af, køre på de danske veje. Der ville det jo være lidt skørt, hvis man så nu gjorde det gratis at køre over Storebælt, fordi Storebælt selvfølgelig klart nok bliver en del af et sådant roadpricingsystem. Så også af den grund er vi imod og synes, det er en dårlig idé. Jeg er færdig!

Det var lige en hård opbremsning her. Tak til hr. Henning Hyllested. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herefter er det Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til hr. Niels Flemming Hansen, også 5 minutter.

Mange tak for det, formand. Meget er jo sagt på nuværende tidspunkt, og mange tak til forslagsstillerne for at stille dette forslag – og igen: en imponerende opbakning til det. Det er jo også et sympatisk forslag, om end det er uladsiggørligt. Der er jo, som det tidligere er blevet sagt, indgået en infrastrukturaftale frem mod 2035, og en aftale er jo som bekendt en aftale, og den løber man ikke fra.

Ud over det, der så ellers er sagt, vil jeg også nævne eller ikke undlade at nævne Femernforbindelsen, som jo også bliver opbygget som en betalingsforbindelse, og det skal også være sådan, at det ikke kan betale sig at køre over Storebælt frem for Femern, når man nu skal til f.eks. Hamborg. Så alene der vil vi jo også løbe ind i kæmpe udfordringer i den retning. Jeg mener, at Femernforbindelsen koster omkring 60 mia. kr. at bygge, og uden at have en idé i hvert fald lige her om, hvor mange passagerer der skal køre over den hvert år, vil det også være omgivet af meget, meget tunge omkostninger.

Derudover er de 3,2 eller 3,3 millioner passagerer, der hvert år er på Molslinjen hen over Kattegat, og hvor meget vil de skulle have i tilskud pr. billet, hvis man gik ind og ophævede det her? Jeg mener, der er omkring 200 km fra Aarhus Havn til Korsør, og hvis man bare regner med en billetpris på 1 kr. pr. kilometer, ville det være i omegnen af 320 mio. kr. ekstra, vi ville skulle ud at finde til det. Så det er desværre bare et forslag, der ikke kan lade sig gøre.

Men som sagt er der lavet en infrastrukturaftale, som jo gør, at vi ikke kan ophæve betalingen på Storebæltsbroen. Så desværre bliver det også et nej tak herfra.

Tak for ordførertalen. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Herefter er det DF's ordfører. Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. I lighed med mine ærede kolleger kan Dansk Folkeparti heller ikke tilslutte sig borgerforslaget, som det foreligger. Vi er en del af »Aftale om Infrastrukturplan 2035«, og den har vi jo tænkt os at blive ved med at være en del af, bl.a. fordi der bliver brugt en del penge på en række gode projekter rundtomkring i landet. Selv om jeg i lighed med mine kolleger har stor respekt for borgerne, når de får fremsat et borgerforslag i Folketingssalen – i dette tilfælde om, at det skal være gratis at køre over Storebælt – kan vi på ingen måde tilslutte os.

Vi vil dog ganske kort nævne, at efter 2035 ser tingene altså anderledes ud, og der bør det være sådan, at vi efter 2035 ikke bruger Storebæltsbroen som en malkeko, og det vil sige, at vi ikke fortsætter med at hive penge ud af Storebæltsbroen til andre infrastrukturprojekter. Det har vi gjort i en årrække, men det må slutte. Om det så efter 2035 betyder, at vi gør Storebæltsbroen gratis at køre over, eller at det bliver billigere at køre over, kommer jo an på en lang række forudsætninger. Mine ærede kolleger har jo allerede nævnt færgeforbindelser og Femernforbindelsen og andre ting, og det hele skal jo hænge sammen, for man kan ikke kigge isoleret på trafikprojekter. Men står det til Dansk Folkeparti, må det være slut med at hive penge ud af Storebæltsbroen, det tror jeg borgerne fortjener.

Ellers tilslutter jeg mine kolleger, og vi, hvis jeg lige kort skal understrege en ting, mener ganske klart også, at har man sagt ja til være en del af den aftale, kan man selvfølgelig heller ikke stemme ja til dette borgerforslag. Tingene hænger sammen.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så må vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til fru Mette Thiesen.

Danskerne fortjener en infrastruktur, der binder landet sammen uden brugerbetaling. Storebæltsbroen kender vi jo nok alle sammen, for vi har jo passeret de tårnhøje pyloner, der med deres 254 m tårner sig op over vejen og er blandt Danmarks højeste punkter. Sænkekasserne, som fundamenterne til pylonerne officielt hedder, blev støbt på en fabrik i Kalundborg og fragtet 70 km ud til brostedet. Det er i sandhed et imponerende bygningsværk og den gode frugt af 10 års samlet anlægsarbejde mellem 1988 og 1998. 14. juni 1998 åbnede motorvejsforbindelsen. Jeg kan godt huske det fra tv.

De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 21,4 mia. kr. i 1988-priser, og de er betalt tilbage forlængst. Dog diskuterer vi i 2022, om vi skal gøre broen betalingsfri. For desværre har man igennem mange år brugt forbindelsen som en form for statslig kassekredit, og det må og skal stoppes nu. Det er på tide at fjerne betalingsmuren mellem øst og vest, det er på tide at lade danskerne få den betalingsfri bro, som de har betalt for igennem alt for mange år.

I Nye Borgerlige ønsker vi generelt, at politikerne bestemmer mindre, og at danskerne bestemmer mere selv, også over flere af deres egne penge. Vi ønsker ikke brugerbetaling på det, der binder landet sammen, og derfor har vi fra begyndelsen ønsket broafgiften på Storebæltsbroen helt væk. Infrastruktur skal ikke være et skjult og væksthæmmende beskatningsprojekt. En fjernelse af broafgiften vil binde vores land bedre sammen og fremme mobiliteten for både borgere og virksomheder, det er simpelt hen bare sund fornuft.

I Nye Borgerlige siger vi, hvad vi mener, vi gør, hvad vi siger, vi ønsker brugerbetalingen på Storebælt fjernet, hellere i dag end i morgen, og derfor bakker vi selvfølgelig også op om borgerforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Allerførst vil jeg gerne give ordet til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Tak for den melding fra Nye Borgerlige – interessant. Betyder det, at Nye Borgerlige ikke længere anser sig selv som en del af forligskredsen fra infrastrukturaftalen frem mod 2035?

Ordføreren.

Jo, det gør vi da bestemt. Det her er jo ikke noget nyt. Vi anførte det både under forhandlingerne, men vi har sådan set også haft det som en del af vores infrastrukturpolitik fra start af. Og når der kommer borgerforslag, skal man jo huske, at borgerforslag netop er noget, borgerne fremfører, og der har vi en meget, meget reel holdning i Nye Borgerlige til, at når der kommer et borgerforslag, som vi synes er godt, jamen så mener vi ud fra vores principielle holdning, at vi skal bakke det op. Så nej, vi ser ingen som helst – hvad skal man sige – diskrepans imellem det at være en del af infrastrukturkredsen og det at ønske en betalingsfri Storebæltsforbindelse.

Niels Flemming Hansen, værsgo.

Godt, så med de 19 mia. kr., der mangler at blive betalt, plus de 8 mia. kr. – lad os være gode – eller 9,8 mia. kr., tror jeg det samlet set er, som jo ligger til finansiering af infrastrukturaftaler fremadrettet, de 3,2 millioner passagerer, der er på Mols-Linien, og den evidens, det også vil have over imod Femernforbindelsen, bliver det til så store beløb, som jeg simpelt hen ikke har begavelse til at regne ud. Hvordan har Nye Borgerlige tænkt sig at finansiere den del?

Ordføreren, værsgo.

Nu vil jeg starte med at sige, at Nye Borgerlige ikke er en del af aftalen omkring Femern. Vi ville også have stemt imod, hvis vi havde siddet i Folketinget på daværende tidspunkt. Men med hensyn til det andet: Altså, sådan som jeg har sagt fra start af, sætter vi os meget gerne til forhandlingsbordet og finder dem internt. I den infrastrukturaftale har vi fundet masser af projekter, bl.a. nogle letbaneprojekter, som vi gerne så annulleret til fordel for det her. Og så har vi jo samtidig fremlagt en økonomisk plan for et mere borgerligt Danmark, som er overfinansieret, og hvor vi også kan finde pengene, som årene går. Så nej, vi ser det sådan set ikke som en problematik.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg skal bare lige forstå det her, for fru Mette Thiesen siger, at Nye Borgerlige gør, hvad de siger, og mener, hvad de står for, og ting og sager. Men Nye Borgerlige har jo indgået en aftale om, at der skal tages 8 mia. kr. fra Storebæltsforbindelsen, som skal bruges på nogle andre infrastrukturformål. Altså, mente Nye Borgerlige det, da Nye Borgerlige indgik den aftale?

Mette Thiesen, værsgo.

Under hele forhandlingsforløbet var det selvfølgelig svært for de forskellige partier at finde ud af, hvad de forskellige partier sagde, for det var individuelle møder. Men vi har i hele forhandlingsforløbet meget klart og tydeligt sagt, at vi ikke mente, man skulle blive ved at bruge Storebæltsbroen som en form for statslig kassekredit.

Det var en del af aftalen; der var rigtig mange gode projekter i den her aftale; det var et kompromis. Men derfor holder vi jo ikke op med at have en holdning til, at vi mener, at Storebæltsbroen skal være betalingsfri. Altså, vi siger, hvad vi mener, og vi gør, hvad vi siger, og det her har været vores politik hele tiden.

Ole Birk Olesen.

Jo, jo, men Nye Borgerlige har jo aftalt, at Nye Borgerlige vil være med til at opkræve 8 mia. kr. fra Storebæltsforbindelsen og bruge dem på nogle andre infrastrukturformål. Og det vil sige, at Nye Borgerlige er forpligtet til at gennemføre den politik, for det har Nye Borgerlige indgået aftale om. Der er jo masser af ting i sådan en aftale til over 100 mia. kr., som enkelte partier ikke synes om, men når det kommer i Folketingssalen, skal man alligevel stemme for det, for det har man aftalt og forpligtet sig på som en del af en stor pakke. Og omvendt må man ikke stemme for nogle andre forslag, der ligesom eroderer det, man har aftalt. Så når det kommer til stykket og det her borgerforslag skal til afstemning, så stemmer Nye Borgerlige vel imod, fordi Nye Borgerlige har aftalt det modsatte.

Ordføreren, værsgo.

Nej, det havde vi sådan set ikke tænkt os. Vi havde ikke tænkt os at stemme imod, tværtimod. Altså, det her handler jo grundlæggende om, at vi stadig væk mener – og det holder vi ikke op med at mene – at Storebæltsforbindelsen skal være betalingsfri. Det har vi sådan set ment hele tiden, og det har vi også været meget åbne om. Og jeg mindes da, at der er tidligere ordførere, også fra borgerlige partier, som sagde til mig, lige da vi var blevet valgt ind i Folketinget, at det der med at fjerne brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund ikke kunne lade sig gøre, for der lå en aftale. Jamen selvfølgelig kan det det, hvis der er et politisk flertal for det, og hvis der er en politisk vilje til det. Og den har vi i Nye Borgerlige.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet, er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg er lidt forbløffet over meldingen om, at Nye Borgerlige kan stemme for dette forslag. For selv om det er sympatisk – det synes vi alle sammen – er der altså en mekanisme, der hedder, at når man skriver under på en aftale – og det gjorde Nye Borgerlige i juni sidste år, hvor man tog 8 milliarder fra Storebæltsforbindelsen og brugte dem på en række gode ting rundtomkring i landet, f.eks. brugte vi 1 milliard på at fjerne brugerbetaling ved Frederikssund – hvordan kan Nye Borgerlige så stå her og sige, at man kan støtte det her? For konsekvensen er, at man skal ud at finde nogle andre penge, og det kan man jo ikke bare slynge ud. Den finansiering, som Nye Borgerlige har i tankerne, skal alle Folketingets partier jo godkende. Så det her er virkelig en gratis omgang, må jeg sige.

Fru Mette Thiesen.

Jamen altså, jeg kan godt forstå, at der er nogle partier, som synes, det er svært, at der er kommet et parti, som faktisk står ved den politik, de gik til valg på – og faktisk siger, hvad de mener, og gør, hvad de siger. Det må vi jo bare tage til efterretning.

Altså, vi kommer ikke til at ændre politik. Vi ønsker stadig væk, at Storebæltsforbindelsen skal være betalingsfri, og vi sætter os gerne til bordet og finder pengene. Men jeg kan jo se, at der ikke er noget flertal for det her. Det her er et borgerforslag, og det er ikke juridisk bindende.

Vi har ikke fremsat et beslutningsforslag om det, og det er ikke et lovforslag, der kommer fra regeringen. Det her er et borgerforslag, og vi er fuldstændig enige med de mange tusind borgere, som mener, at det må være på tide, at politikerne holder op med at bruge det her som en statslig kassekredit og gør Storebæltsforbindelsen betalingsfri. Den er betalt ud for lang tid siden.

Så det støtter vi sådan set stadig væk, det har været vores politik hele tiden.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg tror, at mange synes, det er lidt anstrengende at høre på, at nu er der endelig et parti herinde, der står ved, hvad de mener og siger osv. Det er vi altså mange, der gør; men vi indgår også nogle aftaler her på Christiansborg – og aftaler står man ved. Det er grundregel nummer 1 herinde på Christiansborg. Og jeg må bare konstatere, at Nye Borgerlige ikke står ved den aftale, der blev indgået sidste år, og derfor vil vi selvfølgelig få en drøftelse af det her i forligskredsen på førstkommende møde.

Mette Thiesen.

Så tager vi den drøftelse. Altså, det er jeg fuldstændig åben over for. Jeg synes, det er fint, at det bliver nævnt, at man gerne vil drøfte det her i infrastrukturkredsen – det deltager jeg meget gerne i. Men det her handler jo grundlæggende om, om man stadig væk står ved det, som har været ens politik hele tiden – og det gør vi bare i Nye Borgerlige. Det her er noget, der har været vores politik altid, så derfor mener vi selvfølgelig stadig væk, at Storebæltsforbindelsen skal være betalingsfri. Det burde ikke komme bag på nogen.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg vil minde ordføreren om, at der i forslaget står, at den her brugerbetaling skal bortfalde om få uger, nemlig den 1. juli 2022, og så står vi allerede med et hul i finansieringen derfra. Vi har hørt Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, som har haft ordet for at stille spørgsmål, og nu tager jeg som Socialdemokratiets ordfører også ordet for at sige, at vi ikke vil være med på det der med at lave forligsbrud og tro, at man kan begynde at cherrypicke i en aftale, vi har indgået for under et år siden. Så allerede nu viser det sig, at der ikke er nogen villighed blandt forligsparterne til at gøre det med forliget, som Nye Borgerlige gerne vil have, vi skal gøre.

Så derfor er mit spørgsmål kort og klart: Hvis vi på næste forligskredsmøde træffer en beslutning om, at vi ikke kan have Nye Borgerlige med i aftalekredsen om »Aftale om Infrastrukturplan 2035«, på baggrund af at Nye Borgerlige ser ud til at ville stemme for det her borgerforslag, vil Nye Borgerlige så ændre holdning og blive i forliget og stemme nej til det her forslag, så man kan være med i den aftale og være med til at udmønte alle de projekter, som vi skal udmønte over de næste 12-13 år?

Fru Mette Thiesen.

Jeg ville synes, det var meget mærkeligt, hvis man ikke lod os være en del af forligskredsen, fordi vi fastholder at have en holdning til, at brugerbetalingen på Storebælt skal afskaffes. Så nej: vi siger, hvad vi mener, og vi gør, hvad vi siger.

Thomas Jensen.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at Nye Borgerlige er et meget lidt troværdigt parti, som ikke står ved de aftaler, man har indgået med sine nærmeste kolleger her i Folketinget. »Aftale om Infrastrukturplan 2035« er et historisk bredt infrastrukturforlig, hvor stort set alle medlemmer her i Folketinget stemmer for.

Nye Borgerlige har skrevet under på, at man får nogle ting i aftalen, og så giver man nogle andre partier lov til at få nogle mærkesager igennem på andre områder, og lige pludselig står Nye Borgerliges ordfører her og trækker sin støtte til en central finansiering af den her aftale. Det er utroværdigt og populistisk.

Tak. Fru Mette Thiesen.

I Nye Borgerlige står vi ved det, vi har lovet danskerne – ganske enkelt. Det står vi ved; vi har sagt fra start af, at det var et ønske. Vi har ikke selv fremsat beslutningsforslag om det, fordi vi er en del af en aftalekreds. Det er heller ikke et lovforslag, der er kommet fra regeringen. Det er et borgerforslag. Det ville være ekstremt utroværdigt som et parti valgt af danskerne at stemme imod, når danskerne så stiller et forslag om at fjerne brugerbetalingen på Storebælt, hvilket vi er fuldstændig enige i, og som står skrevet i vores egen infrastrukturpolitik. Nej, det kommer ikke til at ske.

Tak. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Alex Ahrendtsen, DF. Værsgo.

På Christiansborg kan man ikke blæse og have mel i munden, og jeg er lidt bange for, at fru Mette Thiesen og Nye Borgerlige slet ikke er klar over, hvad følgerne er af det, som ordføreren står og taler om på talerstolen. Jeg har stor respekt for, at man vil stå ved sin politik, men følgerne vil jo være, for sådan er skikken på Christiansborg, at forligspartierne med god ret så kan anse Nye Borgerlige som udtrådt af forliget, altså hvis partiet fastholder, at man vil stemme ja ved andenbehandlingen af dette borgerforslag. Er det virkelig det, som Nye Borgerlige ønsker?

Fru Mette Thiesen.

Vi indgik i en meget bred infrastrukturaftale, og vi fik rigtig mange gode ting med. Vi er rigtig glade for både den aftale, vi lavede, men også den kreds af partier, vi sidder i forligskredsen bag infrastrukturaftalen med. Generelt er vi rigtig glade for det, men vi har lovet danskerne, at vi fortsat holder fast i, at vi ønsker, at Storebæltsbroen skal være betalingsfri. Så nej, jeg har faktisk meget, meget ro i maven i forbindelse med det her, for vi står faktisk ved det, som vi har sagt hele tiden. Det har aldrig været en hemmelighed, at vi gik ind for at afskaffe brugerbetalingen – det er sagt under forhandlingerne, og det er også sagt efterfølgende og sagt før. Så nej, jeg har det faktisk ganske udmærket med at stå ved det, som vi har sagt hele tiden.

Værsgo, hr. Alex Ahrendtsen.

Den anden følge er jo, at det vil være svært at invitere Nye Borgerlige med i andre aftalekredse ved andre forlig, fordi man aldrig ved, om man så kan stole på, at de som forligsparti også efterfølgende vil stemme for nede i salen. Jeg ved jo, at alle partier gerne vil være med i aftaler på Christiansborg, så jeg er altså lidt bange for, at Nye Borgerlige slet ikke forstår følgerne af deres handlinger lige nu. Det er ret voldsomt.

Fru Mette Thiesen.

Vi forstår det nu ganske, ganske fint. I forbindelse med de aftaler, vi har indgået, har vi stemt for de lovforslag, der er kommet til at udmønte dem, og det har vi sådan set gjort, også selv om nogle af dem ikke var nogen, der havde groet i vores egen have. Det har vi gjort med flere forskellige aftaler. Det her er ikke et lovforslag, der udmønter infrastrukturaftalen. Det her er heller ikke et beslutningsforslag fremsat af Nye Borgerlige. Det her er et borgerforslag – et borgerforslag, som kommer med et ønske om, at Storebæltsforbindelsen skal være betalingsfri. Det er Nye Borgerliges politik, og derfor har vi da tænkt os at støtte det.

Tak for det. Så er det SF's ordfører. Værsgo, fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke helt forstår Nye Borgerliges standpunkt. Jeg kan høre, at fru Mette Thiesen benægter, at en konsekvens af, at fru Mette Thiesen og Nye Borgerlige stemmer for det her borgerforslag, nødvendigvis skulle være, at man så ikke længere kan være med i de forlig, hvor man ellers gladelig har sagt ja til at bruge penge fra Storebæltsforbindelsen. Den holdning kan man jo godt have, altså at det ikke burde være sådan, men nu kan fru Mette Thiesen jo høre her i salen, at det er sådan. Det er de forligsregler og de aftaler, vi har lavet med hinanden herinde, som gælder, og som vi andre respekterer. Og når nu virkeligheden forholder sig sådan, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, mener fru Mette Thiesen så virkelig, at det er det værd, i forhold til at hun risikerer, at Nye Borgerlige mister indflydelse på infrastrukturplanen og på alle de gode ting, set med Mette Thiesens øjne, som Nye Borgerlige har fået dér, til fordel for at stemme for det her forslag, vel vidende at der ikke er opbakning til det?

Tak. Fru Mette Thiesen, værsgo.

Jamen som jeg sagde før, ville jeg synes, det var utrolig mærkeligt, hvis infrastrukturforligskredsen valgte at sige, at der var et parti, der ikke kunne være en del af det, fordi det parti konsekvent viderefører den politik, det parti hele tiden har haft. Det kan godt være, at det bare er, fordi der sidder en hel masse partier, som har siddet i Folketinget i rigtig mange år inde bag Christiansborgs tykke vægge, og så kommer der nogen ind udefra, som faktisk står ved det, de har lovet danskerne. Det kan godt være. Men nej, jeg ser simpelt hen ikke en diskrepans. Som sagt har vi ikke stemt imod et lovforslag, som kommer fra regeringen, i forhold til de her aftaler, vi lavede i infrastrukturforligskredsen. Det har vi ikke. Vi har heller ikke selv fremsat beslutningsforslag om det. Det her er et borgerforslag, som advokerer for noget, som er Nye Borgerliges politik, og som har været det hele tiden.

Er der en anden bemærkning? Det er der. Værsgo.

Nu er det jo sådan, at vi ikke gør forskel på, om det er et borgerforslag, et beslutningsforslag eller et lovforslag. Det kan fru Mette Thiesen også høre i debatten herinde. Så jeg spørger igen: Mener fru Mette Thiesen virkelig, det er det værd, altså at ryge ud af infrastrukturforligskredsen for at kunne stemme for et borgerforslag, som hun er meget vidende om ikke kommer til at blive stemt igennem? Det kan vi jo høre i debatten herinde.

Værsgo.

Spørgeren sagde før – det fik jeg ikke kommenteret på – at vi gladelig havde stemt for, at man blev ved med at bruge Storebæltsforbindelsen som en statslig kassekredit. Det har vi ikke gladelig gjort. Vi advokerede ved allersidste møde for, at vi i hvert fald som minimum stod uden for den del. For det er bare ikke noget, vi synes er en særlig god idé. Det har været gjort i alt for mange år. Men til det andet vil jeg sige: Jeg har som ordfører for Nye Borgerlige intet problem med, og Nye Borgerlige har intet problem med at stå ved det, som vi hele tiden har sagt, for vi siger, hvad vi mener, og vi gør, hvad vi siger.

Tak. Så vil jeg gerne give ordet til Enhedslistens Henning Hyllested. Værsgo.

Hvis sagen er så vigtig eller har været så vigtig for Nye Borgerlige og er så central en del af Nye Borgerliges politik på transportområdet og infrastrukturområdet, burde man så ikke i virkeligheden under forhandlingerne – og jeg er meget enig i kritikken af de der bilaterale forhandlinger, som foregik næsten hele vejen igennem – have sagt, at det her betyder så meget for os, så det kan vi ikke være med i? Jeg vil jo godt foretage en sammenligning med os selv. Vi sagde, at vi kan ikke være med til alle de der mange nye motorveje osv. osv., så der vil vi stå uden for. Vi var jo parate til at sige, at jamen okay, så står vi uden for hele aftalen, hvis det er sådan, at det ikke kan lade sig gøre. Vi havde en dygtig og positivt indstillet transportminister, som jo så fik de forhandlinger til at falde på plads, så vi faktisk kunne være en del af det. Og så deltager vi ikke og har ikke indflydelse på hele den der vejdel; vi deltager ikke i den del af forligskredsmøderne.

Så burde Nye Borgerlige ikke i virkeligheden have meddelt det under forhandlingerne og sagt, at det her kan vi ikke, for det er så vigtig en del for os?

Fru Mette Thiesen.

Det gjorde vi faktisk også, og vi kæmpede benhårdt for, at vi kunne få lov til at stå uden for den del, ligesom vi gjorde med eksempelvis Lynetteholmen, som jeg ved ordførerens parti også står uden for. Der var sådan flere dele i det. Så vi gjorde faktisk, hvad vi kunne. Men nu har jeg generelt den holdning, at fornuften kan sejre til sidst. Det kunne vi jo se med aftalen omkring eksempelvis Kronprinsesse Marys Bro, hvor der også blev sagt: Der ligger en fast aftale, glem det, den her brugerbetaling kommer aldrig til at blive skaffet. Men det skete jo alligevel. Så det her var et stort kompromis. Der var rigtig mange gode infrastrukturprojekter i den her infrastrukturaftale. Og så har vi selvfølgelig en fast tro på, at fornuften kan sejre til sidst. Vi står jo ved den politik, vi har haft hele tiden. Selvfølgelig kæmper vi stadig væk for, at Storebælt skal være betalingsfri.

Henning Hyllested for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jamen al ære og respekt for det, selvfølgelig, men konsekvensen af standpunktet er, at man, når man samtidig er med i et forlig, jo sprænger finansieringen af forliget. Hvis det nu var sådan, at Nye Borgerlige faktisk kom igennem med det, så sprænger man forliget, så sprænger man jo finansiering af forliget. Det er efter min mening i hvert fald sådan ret uholdbart. Nogle af pengene er jo, som hr. Kristian Pihl Lorentzen tidligere gjorde opmærksom på, gået til en anden meget vigtig ting for ordføreren, nemlig betalingsfritagelsen på Frederikssundsbroen. Så jeg synes jo, at man et eller andet sted i de forhandlinger måske nok burde have sagt, jamen det her er så vigtigt, at det kan vi ikke. Det kan vi simpelt hen ikke deltage i.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak for spørgsmålene fra ordføreren. Jamen som sagt var det noget, vi kæmpede for, og vi sagde det meget klart og tydeligt. Så måtte vi jo se, om vi kunne være en del af den kompromisløsning, der kom. Det mente vi bestemt godt vi kunne, for vi mente, at det generelt set var en rigtig, rigtig god aftale. Det synes vi i øvrigt stadig væk. Der er ikke et flertal for det her borgerforslag. Hvis der var et flertal for det her borgerforslag, så går jeg da også ud fra, at de partier, som ville stemme for forslaget, satte sig til forhandlingsbordet og fik kigget på finansieringen og på økonomien i det. Det er jo sådan, tingene fungerer i et demokrati. Så jeg kan simpelt hen ikke se problemet i det – helt ærligt.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Politik handler meget om troværdighed, og som vi ved, kan pengene kun bruges en gang. Jeg vil gerne høre ordføreren: Er det ikke sådan, at man bl.a. har været med til at finansiere den her brugerbetalingsfritagelse på Kronprinsesse Marys Bro? Den er bl.a. betinget af, at man bruger nogle penge fra Storebæltsbroen, som Nye Borgerlige så åbenbart vil fjerne indtægtsgrundlaget fra nu.

Værsgo til ordføreren.

Altså, en del af finansieringen bag den samlede infrastrukturplan, som er på 160 mia. kr., så vidt jeg husker – det er mange, mange penge – er den her statslige kassekredit, hvor man tager penge ud af Storebæltsforbindelsen. Og der siger vi bare sådan ganske stille og roligt, at vi gerne så, at man fandt de penge i andre projekter. Vi kan sagtens sætte os ned og finde nogle projekter internt i infrastrukturaftalen, hvis der er politisk vilje, og hvis der er politisk flertal til det.

Så nej, igen vil jeg sige, at jeg sådan set ikke ser nogen diskrepans imellem, at man stadig væk holder fast i sin egen politik og mener, at man gerne vil afskaffe brugerbetalingen på Storebæltsbroen, og så at man er en del af den her aftale. Men ordføreren har jo ret i, at det handler om troværdighed, og det handler jo også om, at vi står ved det, som vi har sagt til danskerne, og det gør vi i Nye Borgerlige.

Er der yderligere en bemærkning? Ja, det er der. Værsgo, Per Larsen.

Jeg må bare sige, at det for mig er meget utroværdigt, at man plæderer for, at man skal have takstfritagelse på Storebæltsbroen og samtidig belaster Storebæltsbroen med yderligere kassedyk, som ordføreren jo siger er uhensigtsmæssigt. Jeg synes, det er voldsomt utroværdigt på den måde at gøre et og sige noget andet.

Fru Mette Thiesen.

Som sagt var det en samlet aftale, og som sagt arbejder vi stadig væk for at gøre Storebæltsforbindelsen betalingsfri. Men altså, ordførerens parti har jo lige indgået en aftale om at styrke forsvaret, hvor man ændrer budgetloven og gældsætter danskerne – det ville jeg heller ikke umiddelbart før har troet var konservativ politik, men det kan jeg så forstå at det åbenbart er.

Tak for det. Og så vil jeg give ordet til Hans Kristian Skibby, uden for grupperne. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg synes jo, det er vældig interessant. Nu har vi jo haft de her meget langstrakte forhandlinger, hvor også fru Mette Thiesen på vegne af sit parti jo har været en rigtig god forhandlingspartner, og vi har dælendusme taget mange holmgange omkring fordelingen af de mange, mange milliarder, som der ligger i infrastrukturaftalen. Derfor bliver jeg jo noget provokeret af, at man som ordfører sådan nærmest et år efter så går herned i Folketingssalen sådan en dejlig forårsdag og lige pludselig siger, at man ikke vil stå ved den finansiering af de knap 140 mia. kr., som et stort, bredt flertal i Folketinget blev enige om, bl.a. for at få brugerbetalingen væk fra Kronprinsesse Marys Bro oppe i fru Mette Thiesens eget valgområde.

Nu skal pengene så findes til at fjerne andre udgifter og finansiere andre anlægsinvesteringer, og så kan jeg så forstå på Nye Borgerlige, at nu vil man lige pludselig ikke være med til den finansiering, der er. Hvordan kan det dog være, at det lige pludselig har ændret sig hen over en formiddag?

Tak for det. »Dælendusme« er lige på kanten til at af være et bandeord, vil jeg sige.

Værsgo, fru Mette Thiesen.

Det var et meget fint bandeord, må jeg sige, og det er dejligt at se ordføreren igen. Det er lang tid siden. Det her er jo ikke noget, der er sket hen over en formiddag. Hvis ordføreren læser aviser, og hvis ordføreren i øvrigt har kendt til Nye Borgerliges infrastruktur- og transportpolitik, så har det her været noget, vi er gået ind for fra start af. Vi har ikke ændret politik. Vi mener sådan set det samme, som vi har gjort hele tiden, og det er jo sådan set også derfor, at når der kommer et borgerforslag som det her, siger vi: Det synes vi lyder godt. Lad os komme i gang. Lad os sætte os til forhandlingsbordet. Lad os få sikret, at danskerne kan få den betalingsfri bro, som de i øvrigt har betalt for ad mange omgange.

Hans Kristian Skibby, værsgo.

Tak. Men det lyder da også meget dejligt at fordoble su'en eller fjerne halvdelen af alle danske elafgifter. Problemet er jo bare, at alting skal finansieres, hvis man ellers har en sund politisk tilgang til det at lave en finanslov og det at lave anlægsbudgetter og i det hele taget det at styre hele pengekassen for Danmark. Der er det jo altså, at vi nu oplever, at Nye Borgerlige springer hen over hegnet i rask fart uden at vide, hvor de er på vej hen. Man er på vej ud af infrastrukturaftalen. Jeg vil da anbefale ordføreren lige at genoverveje den her lidt absurde tilstand.

Fru Mette Thiesen.

For mig ville det være den mest absurde tilstand, hvis man sagde et til danskerne og derefter gjorde noget andet. Det ville være en absurd tilstand, men jeg tror desværre, at det er blevet ret gængs adfærd herinde på Christiansborg, og det er virkelig, virkelig sørgeligt. Vi har ikke nogen intentioner om at fordoble su'en, bestemt ikke, og vi har en fuldt finansieret plan for et mere borgerligt Danmark, som ordføreren er meget velkommen til at læse inde på Nye Borgerliges hjemmeside. Den er finansieret, faktisk overfinansieret.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til Radikale Venstres ordfører i den her omgang, fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Jeg er ikke ordfører, men dog medlem af Transportudvalget, og jeg synes faktisk, det er en utrolig interessant diskussion, og ordføreren står jo egentlig også og lufter nogle visioner, som Nye Borgerlige har her i forbindelse med det, og hvis man så ikke vil finde pengene på Storebæltforbindelsen, siger ordføreren, at dem kan vi sagtens finde på forskellige brugerbetalingsløsninger inden for den allerede eksisterende infrastrukturaftale. Det var nøjagtig det, som ordføreren sagde for tre svar siden.

Så mit spørgsmål er bare, og det synes jeg jo er interessant: Hvad er det så for nogle steder, finansieringen ellers skal findes? Altså, når ordføreren står og siger, at det kan vi sagtens finde inden for det aftalte, hvor er det så, det sådan helt konkret skal findes, når det nu ikke er Storebælt?

Ordføreren.

Jeg nævnte ikke noget med nogle andre brugerbetalte steder, for dem er der jo heldigvis ikke så mange af, men der er Storebælt. Men som jeg har sagt hele tiden, sætter vi os gerne til forhandlingsbordet, og vi kan eksempelvis nævne nogle letbaneprojekter, som vi meget gerne så nedlagt. Altså, for at være helt ærlig er det en rigtig, rigtig dårlig forretning at lave letbaneprojekter. Så det var nogle af dem, som vi ville sløjfe. Men hvis der er et flertal for det her, så lad os sætte os ned og kigge på det. Det gør vi meget gerne.

Kathrine Olldag, værsgo.

Det var et helt utrolig ukonkret svar. Jeg synes jo stadig væk, at vi mangler et svar på, hvor det så er de penge reelt skal findes. Det er jo et ekstremt stort milliardbeløb, vi her kommer til at mangle. Og nu kommer jeg bare med et frisk forslag, og undskyld, at jeg ikke har sat mig ind i i Nye Borgerlige infrastrukturvisioner i det generelle politiske program, men kunne man f.eks. forestille sig, at man var med på noget brugerbetaling eller noget betalingsring omkring København?

Ordføreren.

Nej.

Med det svar er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Så skal vi sige velkommen til LA's ordfører. Værsgo, hr. Ole Birk Olesen, 5 minutter.

I sommeren 2017 fremlagde vi i den daværende VLAK-regering et forslag om, at det skulle være 25 pct. billigere at køre over Storebælt. Senere det år lavede vi en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, hvor vi via den finanslovsaftale gennemførte, at det blev 25 pct. billigere at køre over Storebælt. Taksten blev sænket med 15 pct. pr. 1. januar 2018, og det resterende op til de 25 pct. bliver gennemført i takt med, at den vestfynske motorvej bliver færdiggjort, sådan at når den står færdig i 2023, tror jeg det er, vil taksten på Storebælt være 25 pct. lavere, end den var, da vi tog udgangspunkt i det her i 2017. Man kan også se prisforskellen på den måde, at det, hvis vi ikke havde gjort det her, så ville have kostet 250 kr. at køre over Storebælt. I stedet koster det i dag 194 kr. at køre over Storebælt. Så det var vores ønske om at billiggøre det at rejse over Storebælt, som dér blev effektueret.

Skulle vi have gjort det her mere? Skulle vi have sænket taksten mere? Budskabet fra alle med forstand på det her emne var, at hvis vi sænkede taksten mere, ville økonomien skride på Femern Bælt. Med den 25-procentstakstsænkning, vi lavede på Storebælt, og fordi der er noget trafik, der flytter fra Femern til Storebælt, når det bliver billigere at køre over Storebælt, så forlænges tilbagebetalingstiden af lånene på Femern allerede med 3 år. Men det kunne godt rummes inden for en sund økonomi på Femern, at vi forlængede tilbagebetalingstiden på Femern med 3 år. Det, der var budskabet, var, at vi ikke kan gå længere ned uden at ødelægge økonomien på Femern. Vi kan f.eks. ikke fjerne taksten på Storebælt uden at ødelægge økonomien på Femern, og det er ikke, fordi de penge, som man betaler på Storebælt, skal tilføres Femern. Det er ikke det, det handler om. Men det handler om, at økonomien på Femern forudsætter, at der kører nogle biler igennem den tunnel, som kommer der, og hvis de biler i stedet kan køre gratis over Storebælt, er der nogle af dem – ikke de fleste, men nogle af dem – som så tager den gratis tur over Storebælt, fordi en tur under Femern Bælt for 500 kr. for de bilister ikke kan konkurrere med en gratis tur over Storebælt. Så det var det, vi kunne gøre, og det vil sige, at alle de partier, der synes, at vi skal have en Femernforbindelse, og at den skal finansieres, ved at der kører biler og tog igennem, jo ikke kan sænke taksten betragtelig mere, end vi allerede har gjort.

Når vi nu har den situation, at vi alligevel ikke kan sænke taksten på Storebælt, fordi det ville gå ud over økonomien på Femernforbindelsen, så kan vi benytte den situation til at sige, at lad os da så også gøre noget andet, hvor det er en forudsætning, at der opkræves takster på Storebælt, nemlig at bygge en Kattegatforbindelse. For hvis det er sådan, at det er gratis at køre over Storebælt, så kan man ikke bygge en brugerbetalt Kattegatforbindelse, som kan betale sig selv, fordi der simpelt hen er for mange danskere, der så ville foretrække at køre gratis over Storebælt frem for at betale for at køre over Kattegat.

Så de partier, der siger, at vi skal have en gratis Storebæltsforbindelse, siger samtidig også, at vi så ikke kan gennemføre en brugerbetalt Kattegatforbindelse, og det vil selvfølgelig være ærgerligt, fordi Kattegatforbindelsen er en genvej gennem Danmark, hvor bilister og andre mennesker, f.eks. folk, der sidder i en bus, kan komme meget hurtigere frem mellem landsdelene, og samtidig kan en Kattegatforbindelse sørge for en forbindelse, hvis der sker ulykker på Storebælt. Man kan jo forestille sig alt muligt, altså, en kemikaliebrand, et terrorangreb, en stor olietanker, der sejler ind i en bropille, hvilket kan lukke Storebælt igennem uger og måske endda måneder, hvis det er rigtig slemt, og så har vi ikke nogen anden forbindelse mellem landsdelene, som kan rumme så meget trafik, som vi har behov for, og i sådan en situation ville det altså være rigtig, rigtig nyttigt, hvis vi havde en Kattegatforbindelse. Så det er ikke alene det med, at man kan spare tid og penge med en Kattegatforbindelse, men at det også kan sikre en forsyningssikkerhed for den øst-vest-gående trafik i Danmark, som vi har behov for, og af disse grunde kan vi ikke stemme for borgerforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Frie Grønnes ordfører. Værsgo, fru Susanne Zimmer.

Tak for det, og tak til de mange tusind borgere, som har stillet det her borgerforslag. Det har vi i Frie Grønne stor respekt for, og vi har egentlig også forståelse for tankegangen i det.

Men i Frie Grønne ønsker vi ikke mere trafik, for trafikken belaster klimaet, og den belaster miljøet, og lige nu er det jo sådan, at der gennemsnitligt er 1,1 person pr. bil, og at der jo derfor er et stort potentiale for, hvordan man kan fylde bilerne. Hvis det havde handlet om, at man skulle lave gratis passage til offentlig transport over Storebælt eller til fulde biler og busser, så kunne vi godt have støttet det. Men vi kan ikke støtte, at vi får gratis transport over Storebælt, og vi kan slet ikke støtte, at de penge skulle bruges til en Kattegatforbindelse eller flere veje i øvrigt, og vi støtter ikke forslaget.

Tak til fru Susanne Zimmer. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.