Tak, formand, og tak for fleksibiliteten. Der er brug for langt mere drastiske midler i udlændingepolitikken end det, som regeringen lægger op til. Og det gælder selvfølgelig især i forhold til udvisningsreglerne. Det er efterhånden blevet en etableret kendsgerning, at den meget voldsomme indvandring, vi har haft, især fra den muslimske verden, skal bremses. Det har vi flere gange kvitteret for Socialdemokratiet – som efter flere årtier årtiers rejse er gået fra at mene, at det ikke var stuerent, til så i dag at erkende behovet – er kommet i mål med. Men så mangler vi stadig væk den anden og ikke mindst centrale del, nemlig at få ryddet op i konsekvenserne af de forsømmelser, man så har været en del af årsagen til igennem de mange årtier, hvor man bare har ladet stå til.
Det er sådan hjemme hos os, og der mener jeg både, hvor jeg bor, og i mit parti, at der rydder man op efter sig selv. Og sådan må det også gælde, når man som parti har begået, på danskerne og Danmarks vegne, fatale fejl. Så er det ikke nok bare at sige, at vi har forstået det, og at vi ikke vil have mere indvandring. Så har man også en bunden opgave i at sikre, at den fatale indvandring, man har lagt stemmer til – samtidig med man i øvrigt har udskammet folk som Pia Kjærsgaard og andre som værende ikke stuerene og alt det her – bliver løst. Og der er alt for mange udlændinge i Danmark i dag, som ikke i hverken hjerte eller handling er en del af Danmark, som de kun på det økonomiske område har taget til sig. Der er alt for mange, som ikke er på arbejdsmarkedet, der er alt for mange, som er kriminelle, og alt for mange, som aldrig nogen sinde har taget de frihedsidealer og hele det frisind og den tankevirksomhed, som vi kalder danskheden, til sig, og som derfor lever parallelle tilværelser i en eller anden formummet muslimsk måde at tænke på. Og de folk hører ikke til i Danmark. De er ikke danskere, og derfor skal de selvfølgelig hurtigst muligt hjælpes til et sted, hvor omgivelserne passer mere til deres tilhørsforhold – det sted, hvor de kommer fra. Og alle virkemidler, som inden for grundloven kan nå det mål, kommer vi i Dansk Folkeparti til at støtte helhjertet. Og derfor er vi glade for det forslag, som Det Konservative Folkeparti fremsætter i dag.
Men det siger jo også noget om, at der er andre partier, som er i en bevægelse. Det er ikke kun Socialdemokratiet, der har bevæget sig fra hine tider med fru Birthe Weiss og hr. Poul Nyrup Rasmussen og andre, som troede, at indvandringen bare ville være en velsignelse. Det er jo også en rejse som Det Konservative Folkeparti har været på. Og der er så både den lange rejse – og jeg tænker ikke på Johannes V. Jensen – og den korte rejse. Den lange rejse, som Socialdemokratiet har været på, er jo interessant, fordi man vitterligt kan se et stilskifte. Det, der er interessant ved Det Konservative Folkeparti, er, at det har været en notorisk kort rejse. Det er jo ikke lang tid siden, at hr. Søren Pape Poulsen sad i Justitsministeriet. Det er ikke engang 3 år siden. Og der var der mange af de ting, som jeg i dag forstår er hr. Marcus Knuths hjerteblod på udlændingeområdet, som var fuldstændig utænkelige. Og derfor er det ikke interessant bare at se på de forslag, som Det Konservative Folkeparti her i sommeren 2022 fremsætter. Det er også interessant at se den her rejse, man har været på. Og hvor fører den hen?
Det er nok så interessant, hvis man bevæger sig ud over cirklens kvadratur, om man så også ender med at stoppe på halvvejen, altså at mene det modsatte af det, man mente for 3 år siden. Eller om man bare fortsætter og så ender dér, hvor man var for 3 år siden. Og det ville virkelig være en skam. Jeg vil vove den påstand, at man kan tale om, at vi i Danmark har to konservative folkepartier. Det, der var, da hr. Søren Pape Poulsen var justitsminister, hvor meget af det, man foreslår i dag, overhovedet ikke kunne lade sig gøre, og så det, man har nu, hvor hr. Søren Pape Poulsen er i opposition. Jeg kan meget bedre lide, må jeg ærligt indrømme, den hr. Søren Pape Poulsen, der er i opposition. Men målet er selvfølgelig, at det, man mener i opposition, også omsættes til politik, ved at man på et tidspunkt kan få magten og komme i regering og få et flertal.
Derfor vil jeg sige, at lige så begejstrede og entusiastiske vi er, når Det Konservative Folkeparti, som vi kender det i dag, fremsætter stramningsforslag på udlændingeområdet, lige så optaget er vi naturligvis af at få en garanti for, at man så også rent faktisk mener det, når man forhåbentlig snart får mulighed for at omsætte det til virkelighed. Altså at man netop stopper sin rejse, når man er kommet væk fra det, man mente engang, og står der, hvor vi i Dansk Folkeparti har stået støt og fast, siden vi blev stiftet; at man ikke bare fortsætter og ender med at mene det, man mente engang, altså hvis man skulle komme i regering igen. Det er også lidt vigtigt, hr. Marcus Knuth.