Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 182:

Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af udlændingelovens §§ 22-24 om udvisning.

Af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og først er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte B 182. Beslutningsforslaget er en forenkling af udlændingelovens regler om udvisning, og som forslagsstillerne også selv bemærker, behandlede vi det samme beslutningsforslag sidste år. Regeringen har fortsat den samme holdning og den samme tilgang, som dengang vi sidst behandlede beslutningsforslaget. Vores holdning er, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang skal udvises.

Som forslagsstillerne korrekt nævner, er udlændingelovens regler om udvisning bygget op efter en såkaldt trappestigemodel, hvor betingelserne for udvisning skærpes i takt med varigheden af opholdet i Danmark. Derudover er modellen suppleret af regler, der udvider adgangen til udvisning ved idømmelse af ubetinget fængsel ved efterhånden en lang række typer af kriminalitet, og hvor der skal ske udvisning, medmindre det med sikkerhed er i strid med de internationale forpligtigelser. Det gælder f.eks. forbrydelser mod statens sikkerhed, personfarlig kriminalitet, grov berigelseskriminalitet, narkotikakriminalitet og overtrædelse af våbenlovgivningen. Formålet med de supplerende regler er at sikre, at visse forbrydelser skal kunne medføre udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset straffens længde. Med andre ord fraviger man her trappestigemodellen, hvilket betyder, at der i alle tilfælde skal udvises, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Når vi taler om, at udvisninger ikke må være i strid med de internationale forpligtigelser, er det særlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv, der er relevant. Det følger af den artikel, at indgreb i den rettighed skal stå i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage, og i den afvejning af proportionaliteten indgår en række momenter, herunder kriminalitetens art og grovhed, men også varigheden af opholdet i bopælslandet. Det betyder, at varigheden af en udlændings ophold altid skal indgå i den konkrete vurdering af, om der kan ske udvisning inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser. Det gælder også i de tilfælde, hvor der efter udlændingeloven er en udvidet udvisningsadgang, og hvor der altså er adgang til udvisning, uanset hvor længe udlændingen har boet her.

Som jeg tilkendegav her fra talerstolen for et års tid siden, da vi behandlede et lignende forslag, er juristerne i Udlændige- og Justitsministeriet ved at undersøge de muligheder, der er inden for rammerne af de internationale konventioner for at skærpe udvisningsreglerne yderligere, og i den forbindelse sagde jeg også, at det er et arbejde, som tager tid, og at der er brug for, at vi tænker alle muligheder ordentligt igennem, og det er faktisk stadig tilfældet. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget, men vi er faktisk enige i det, der er intentionerne bag forslaget, og håber også at kunne fremsætte et lovforslag om faktisk nogenlunde det samme i starten af næste folketingssamling.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren. Jeg synes faktisk, det var et rigtig positivt svar. Normalt genfremsætter vi jo ikke vores forslag, medmindre der virkelig er en årsag til det, og årsagen til det er jo netop, at ministeren var positiv for et år siden og sagde, at det her er noget, man vil arbejde videre med. Men så er der jo ikke sket noget. Så kan ministeren med forholdsvis stor sikkerhed sige, at der i den kommende samling, altså efter sommerferien, kommer et lovforslag, hvor vi kommer så tæt på, som vi overhovedet kan, inden for rammerne af konventionen at fjerne den her trappestigemodel, sådan at man ikke bare, jo længere tid man har været i Danmark, kan undgå at blive udvist, selv om man har begået omfattende kriminalitet?

Ministeren.

Ja. Det ærlige svar er nok også, at jeg havde håbet, at vi kunne behandle det her i Folketingssalen det her forår, men det nåede vi simpelt hen ikke. Folketinget åbner jo igen første tirsdag i oktober, og der vil regeringen fremlægge sit lovprogram, og der tør jeg godt med 99 pct.s sikkerhed sige, at der vil være et lovforslag om skærpelse af udvisningsreglerne i det lovprogram.

Hr. Marcus Knuth.

Skønt! Jeg vil egentlig bare sige: Bedre sent end aldrig. Og jeg har selvfølgelig respekt for, at det arbejde, der skal foregå, skal foregå ordentligt. Så selv om vi hellere havde set det i den her samling, vil jeg sige, at hele formålet med at fremsætte det her er at presse ministeren lidt. Jeg ved ikke, om det er det, der har medført, at det så nu langt om længe kommer i næste samling, men vi er i hvert fald glade for, at det kommer, så tak til ministeren for det.

Ministeren.

Selv tak.

Sådan kan det også gøres. Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og så går vi videre i ordførerrækken, og så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Det Konservative Folkeparti foreslår at forenkle udlændingelovens §§ 22-24, så længden af en udlændings ophold i Danmark som udgangspunkt ikke er en formildende omstændighed i forhold til domme om udvisning af Danmark. Formålet med beslutningsforslaget er at afskaffe den tidsmæssige rabat efter henholdsvis 5 og 9 års ophold i Danmark, men ikke ændre på andre forhold, der måtte forhindre en udvisning. I Socialdemokratiet mener vi, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang skal udvises af Danmark, så længe det er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som vi har tilsluttet os, og som Konservative mig bekendt også bakker op om.

Da der er tale om en genfremsættelse fra sidste år, er jeg jo nok ved at gentage mig selv i denne tale. Udlændinge- og Integrationsministeriet er i gang med at undersøge, hvorvidt der er mulighed for at skærpe udvisningsreglerne yderligere, så flere kriminelle udlændinge kan blive udvist inden for rammerne af vores internationale forpligtelser. Derudover mener vi, at det er vigtigt, at vi løbende undersøger mulighederne for at udvide adgangen til udvisning, når udlændinge begår kriminalitet. Socialdemokratiet støtter derfor ikke forslaget, da der som nævnt allerede er et arbejde i gang i ministeriet med henblik på at stramme udvisningsreglerne.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Nu har ministeren jo egentlig sagt det, som ordføreren også siger, og det vil jeg selvfølgelig takke og kvittere for. Vi kunne måske have været den her debat foruden, hvis nu ministeriet havde orientere os om, at det lovforslag var på vej, men med forsinkelse, for efter sidste års behandling af præcis det samme spørgsmål sagde ministeren jo, at han ville fremsætte et lovforslag. Det er så ikke blevet fremsat, og det er jo så årsagen til, at vi indkalder til det her. Så en anden gang må I måske bare gerne sende os en mail om, at det her kommer, det kommer bare med forsinkelse.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg sige videre til ministeren, og næste gang skal vi overveje at sende en mail til hr. Marcus Knuth, når vi har planer om at lave et lovforslag, som vi tror hr. Marcus Knuth har sympati for.

Sådan kan vi jo reducere mange debatter i Folketingssalen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre, og nu er det hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre mener vi fortsat, at længden af en udlændings ophold i Danmark ikke skal være en formildende omstændighed, når der falder domme om udvisning. Vi ønsker dermed at afskaffe det, der populært kaldes for trappestigemodellen.

Med os i spidsen er der blevet strammet gevaldigt op på reglerne for udvisning, hvilket gør, at der i dag udvises flere kriminelle udlændinge af Danmark end tidligere, men der er stadig mange kriminelle udlændinge, der ikke bliver udvist, og det ønsker vi at arbejde for bliver ændret sådan helt generelt.

Udvisningsreglerne skal strammes, så udlændinge, der begår hård kriminalitet, udvises af Danmark og sendes retur til deres hjemland. Danmark skal ikke være hjemsted for kriminelle udlændinge. Et sted at begynde er at droppe den såkaldte trappestigemodel, for det, at en udlænding har opholdt sig i Danmark i 5 eller 10 år, gør ikke en alvorlig lovovertrædelse mere eller mindre acceptabel.

Siden samme forslag blev foreslået sidste år, er der ikke sket noget. Vi kan så forstå, at der er et arbejde i gang. Det ændrer dog ikke ved, at Venstre bakker op om nærværende beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth.

Det er vitterlig bare en kort bemærkning. Jeg vil egentlig bare takke Venstre og også Venstres retsordfører, som har rådgivet mig, da vi begyndte at kigge på det her. For det er jo bindegalt, at jo længere tid man er i Danmark, jo mere voldsom kriminalitet kan man begå uden at blive udvist.

Så tak til Venstre for at bakke op, og den tak må ordføreren også gerne sende videre til hr. Preben Bang Henriksen.

Ordføreren.

Den skal jeg love at gøre.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Som det også er blevet nævnt tidligere, er der tale om en genfremsættelse af et tidligere forslag, og derfor slipper jeg nok heller ikke helt for at gentage mig selv.

SF og jeg er sådan set af den overbevisning, at med så mange mennesker på flugt, som der er verden over, så skal Danmarks solidaritet ikke primært udstikkes til dem, som begår grov kriminalitet, og derfor har vi også før været initiativtagere til stramninger af loven, og derfor har vi også været positive over for forslag, som har den rette balance i forhold til at udvise flere kriminelle udlændinge, uden at det kammer over i symbolpolitik.

I SF har vi den grundlæggende holdning, at vi skal gøre, hvad vi kan for at give domstolene mulighed for at udvise kriminelle udlændinge, der begår kriminalitet gentagne gange eller begår meget hård kriminalitet. Det er afgørende for, at vi kan få løst de problemer, der er med integrationen i Danmark, og det er vigtigt, at vi ikke bruger vores ressourcer på dem, som har vendt fællesskabet ryggen.

Til det mere substantielle i det forslag, der ligger her, vil jeg sige, at vi jo tidligere har diskuteret det, og SF er i dag, som vi var dengang, åbne over for den del af forslaget, der handler om de 5 år, hvis og såfremt det kan lade sig gøre inden for Danmarks internationale forpligtelser, men delen om 9 år handler jo om, at de pågældende ofte har så stærk en tilknytning, at det kan være svært at garantere folks menneskerettigheder.

Hvorom alting er, så afviser vi ikke en granskning af, hvad man kan gøre på det her område, men vi synes også, det er lidt for letkøbt at foreslå noget, der formentlig er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og så bare skrive i forslaget, som man har gjort her, at en implementering ikke skal være det. Det hænger ikke helt sammen. Så vi synes ikke, man kan vedtage det, som det ligger her.

Men jeg ser meget frem til regeringens udspil om det her efter sommer, og så vil vi tage stilling til det der. Tak.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg er positiv og rigtig glad for, at ordføreren langt hen ad vejen kommer det her i møde. Men i forhold til de 9 år, altså indtil ministeren har slået fast, at den del skulle være imod konventionerne, vil jeg sige: Alt andet lige lægger vi jo op til, at det her skal indføres inden for konventionerne, så så længe vi holder fast i, at det her skal gennemføres inden for konventionerne, hvorfor kan ordføreren så ikke bare bakke det op?

Ordføreren.

Der er flere grunde til det, men det er jo – det er min umiddelbare vurdering – fordi det, sådan som det er indrettet her, nok ikke overholder konventionerne. Så skriver man så, at det skal det gøre, men så er det jo svært at bakke op om det, for så siger man, at det skal gennemføres, så det overholder konventionerne, men det gør det ikke nødvendigvis, sådan som det ligger, og så kan man jo ikke gennemføre det. Så jeg synes, det er lidt selvmodsigende, og jeg ville ikke synes, det var fornuftigt at stemme forslaget igennem, som det ligger her, men jeg er meget villig til at drøfte det udspil, som regeringen kommer med, for jeg kan godt se, hvorfor man kan være kritisk over for den her rabat, eller hvad man skal sige. Men det er fuldstændig afgørende for SF, at man overholder menneskerettighederne, og hvis vi skal ændre lovgivningen her, skal det være på et ordentligt grundlag. Jeg synes, det er godt, at regeringen arbejder med se på, hvordan man ville kunne gøre det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. I Radikale Venstre bakker vi heller ikke op om det her forslag, ligesom vi heller ikke gjorde, da det blev fremsat sidste år. Vi er egentlig ganske godt tilfredse med trappemodellen, som den er, selv om vi reelt faktisk også er åbne for, hvad det er, ministeren ender med at komme med senere.

Jeg kan lige så godt bruge lejligheden til egentlig også bare lige at ridse op, hvad Radikale Venstres tilgang er til det her område. Vi er nemlig heller ikke interesseret i at belønne udlændinge, der kommer hertil og begår en masse kriminalitet, måske igen og igen, med at lade dem blive her. For os at se skal de sendes hjem, og der er vi fuldstændig på linje med de øvrige ordførere, der har været heroppe. Der, hvor diskussionen ofte starter for os, og det, vi går op i, er proportionaliteten, det vil sige, hvor grov den her kriminalitet skal være. Skal man have fået en trafikbøde, skal man have kørt alt for stærkt og få taget sit kørekort? Så spørgsmålet er, hvor grænserne ligger for, hvornår udvisningen skal indtræffe, og hvornår den ikke skal indtræffe. Det er den diskussion, vi synes er interessant. Men grundlæggende skal udlændinge, der ikke vil os, og som viser det ved at begå grov kriminalitet, hjemsendes. Tak.

Hr. Marcus Knuth.

Nu forstår jeg ikke helt ordføreren, hvis ordføreren siger, at folk, der begår grov kriminalitet, skal udvises, men at man ikke kan bakke det her op. Så mener ordføreren, det er okay, at jo længere tid man har været i Danmark, jo grovere kriminalitet skal man begå, før man kan udvises? Det er jo det, vi ikke synes.

Ordføreren.

Det er jeg også helt med på, men jeg synes, at der i det foreliggende forslag – i hvert fald sådan som jeg læser det – er en række konventionsproblemer. Og der er det jo, at lige præcis trappemodellen er noget af det, vi har lagt ind i loven netop for at tage højde for de konventionsproblematikker, vi løber ind i. Så i forhold til at ministeren lige om lidt sætter sig ned og kigger på det, vil jeg sige: Konventionerne og dommene fra Menneskerettighedsdomstolen er jo også fleksible størrelser; domme bliver fortolket, og de forskellige beslutninger i forskellige lande kommer igennem møllen. Og det kan godt være, at vi en gang imellem justerer lidt på det, og det er vi også villige til. Men sådan som forslaget foreligger her, går det simpelt hen for langt, hr. Marcus Knuth.

Hr. Marcus Knuth.

Men vi siger klart og tydeligt, at det selvfølgelig skal løses inden for konventionerne, og alt andet lige er et beslutningsforslag jo det, det er, altså et forslag, noget, som man skal indføre eller forhandle sig frem til, og i det her tilfælde skal det gennemføres inden for konventionerne. Så når nu vi siger, at det skal gennemføres inden for konventionerne, hvordan kan ordføreren så bruge konventionerne som et argument for, at man ikke kan stemme for?

Ordføreren.

Så er det muligt, at hr. Marcus Knuth og jeg læser forslaget forskelligt. Nu er det hr. Marcus Knuth, der har fremsat det, så han må jo kende sine egne intentioner fuldt og helt, men når jeg læser det, læser jeg problemer med konventionerne, og det er derfor, vi bliver nødt til at sige, at så langt som det her forslag går, kan vi ikke være med. Men lad os se, om vi ikke kan mødes et eller andet sted undervejs.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre, og nu er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Jeg har snart ikke længere tal på, hvor mange gange Det Konservative Folkeparti har fremsat beslutningsforslag i det her folketingsår, der på den ene eller anden måde handler om at vise, at man går ind for en meget stram udlændingepolitik. Det synes jeg jo sådan set er fair nok, for beslutningsforslag er jo netop det redskab, man kan bruge for at vise, hvor det er, man gerne vil have ændret reglerne henne, og hvad det er for en politik, man står for. Men jeg vil også sige, at vi har forstået det. Vi forstår godt hr. Marcus Knuth: Det er ud med de fremmede. Vi forstår det godt.

Jeg må så også sige, at det her beslutningsforslag, som vi behandler nu, ikke længere kun handler om en politisk uenighed. Vi ved jo godt, at hr. Marcus Knuth og jeg, Konservative og Enhedslisten, ikke deler overbevisning på det her område. Det ved vi godt. Jeg synes alligevel godt, man kunne gøre sig lidt umage og i det mindste bare fremsætte beslutningsforslag, som er inden for rammerne af menneskerettighedskonventionen. Ellers må man jo fremsætte et beslutningsforslag, som hr. Morten Messerschmidt tit gør, om, at Danmark træder helt ud af konventionen. Det ville være lidt mærkeligt, hvis De Konservative ikke gik ind for menneskerettigheder længere, men når man læser det her forslag, kan man jo godt blive lidt i tvivl.

Tidsgrænserne giver mening, for sådan som det følger af menneskerettighedskonventionen, kan du sagtens have været her i Danmark i 5 eller 9 år og stadig ikke kunne blive udvist. Tidsgrænserne i loven er kun en minimumsstandard; det er ikke en automatisk proces, hvor man bare kan smide folk ud – og heldigvis for det. At kalde det en forenkling af udvisningsbestemmelserne er måske lige at presse den, når det, man i virkeligheden ønsker, er en markant stramning, hvilket jo er et fair politisk ønske at have, men så skal man kalde det det. Alle de stramninger, der er indført, har jo netop gjort, at vores udlændingelov er en stor rodebunke og mildest talt et makværk af en lov med stramning på stramning på stramning. Vores udlændingelov er jo et stort kludetæppe, og det tror jeg faktisk de fleste er enige om, uanset hvad man politisk mener om stramningerne.

Det ser vi jo også i forbindelse med den særlov, vi har lavet for ukrainske flygtninge, hvor vi har været nødt til at gå ind og lave særbestemmelser, fordi den simpelt hen ikke duer i den udformning, den har. Det var den debat, vi havde her i Folketingssalen i går.

Vi har ekstremt stramme udvisningsregler i Danmark i forvejen, og jeg kan nærmest ikke forestille mig, at de kan blive strammere, uden at vi går på kompromis med menneskerettighederne. Hvis det er Konservatives opfattelse, at vi skal træde ud af de internationale konventioner, vi som land har tiltrådt, synes jeg som sagt, det er det forslag, man skal fremsætte.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg er glad for, at vi i forståelsespapiret med flertallet herinde i Folketingssalen har besluttet, at vi nu ikke længere skal gå til kanten af konventionerne, men at vi nu respekterer menneskerettighedskonventionen, flygtningekonventionen og de andre konventioner, som Danmark har tiltrådt. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte det her beslutningsforslag, og jeg går sådan set heller ikke ud fra, at hr. Marcus Knuth havde regnet med at hente opbakning fra vores side.

En kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg vil sige, at det eneste, jeg vil give ordføreren ret i, er det sidste – jeg havde ikke regnet med Enhedslistens opbakning. Men jeg synes helt ærligt, at det er dybt useriøst, at ordføreren for Enhedslisten står på Folketingets talerstol og siger, at det her handler om, at det bare er Konservative, der vil have de fremmede ud. Altså, helt seriøst: Det her handler om, at hvis det er sådan, at man begår alvorlig kriminalitet i Danmark, så er det sværere at udvise folk, jo længere tid de har været her. Det handler om en juridisk trappestige, der gør det rigtig, rigtig svært at udvise folk, selv for grov kriminalitet, når de har været her i 5 år, og det er endnu sværere efter 9 år. Så jeg vil da håbe, ordføreren vil være lidt mere seriøs i tilgangen, ikke mindst med ordførerens juridiske baggrund, fremadrettet.

Så kommer ordførerne med en lang opsang om konventionerne. Altså, vi har lige haft ministeren på talerstolen, og han siger, at han motiveret af det her vil fremsætte et identisk lovforslag, der holder sig inden for konventionerne, og som er baseret på det her, til den næste folketingssamling. Hvorfor er det så, at ordføreren står og taler om, at det ville være et brud på konventionerne? Regner ordføreren med, at ministeren med det lovforslag, der kommer, bryder konventionerne?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg kan berolige hr. Marcus Knuth med, at vi i Enhedslisten tager det her meget alvorligt, ligesom vi tager Danmarks konventionsmæssige forpligtelser meget alvorligt. Og derfor synes jeg også, at hr. Marcus Knuth skal tænke over, hvorfor regeringen ikke er kommet med det lovforslag endnu. Det er nok, fordi det er et lovforslag, der er rigtig svært at lave inden for rammerne af konventionerne, fordi det vil være i strid med konventionerne. Det er i hvert fald vores klare opfattelse i Enhedslisten. Og jeg tror godt, at hr. Marcus Knuth ved, at vi i Enhedslisten gerne tager en principiel diskussion om, om man skal være en del af konventionerne eller ej. Men jeg synes bare også, Det Konservative Folkeparti må tone rent flag og sige, om det her handler om, om man går ind for konventionerne eller ej. For det er jo fair nok, hvis man ikke gør det.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen helt ærligt: Vi har jo sagt igen og igen, at det her skal gennemføres inden for konventionerne. Nu kommer ministeren, motiveret af os, med et lovforslag, der er inden for konventionerne, så det, som ordføreren står og siger her, er jo fuldstændig skævvredet i forhold til sandheden. Så hvis jeg så må spørge ordføreren: Når ministeren i den kommende samling fremsætter et lovforslag, der løser en del af det her inden for konventionerne, forventer Enhedslisten så at bakke det lovforslag op?

Ordføreren.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan man skal kunne gøre det, som det her beslutningsforslag prøver at gøre, inden for rammen af konventionerne. Og derfor vil mit bud være, desværre for Konservative og hr. Marcus Knuth, at der går lidt tid, før det her lovforslag fra regeringen kommer. For det skal netop være inden for rammerne af konventionerne. Og jeg kan jo ikke stå her og sige, hvad Enhedslisten vil stemme til et lovforslag, vi ikke har set endnu.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand, og tak for fleksibiliteten. Der er brug for langt mere drastiske midler i udlændingepolitikken end det, som regeringen lægger op til. Og det gælder selvfølgelig især i forhold til udvisningsreglerne. Det er efterhånden blevet en etableret kendsgerning, at den meget voldsomme indvandring, vi har haft, især fra den muslimske verden, skal bremses. Det har vi flere gange kvitteret for Socialdemokratiet – som efter flere årtier årtiers rejse er gået fra at mene, at det ikke var stuerent, til så i dag at erkende behovet – er kommet i mål med. Men så mangler vi stadig væk den anden og ikke mindst centrale del, nemlig at få ryddet op i konsekvenserne af de forsømmelser, man så har været en del af årsagen til igennem de mange årtier, hvor man bare har ladet stå til.

Det er sådan hjemme hos os, og der mener jeg både, hvor jeg bor, og i mit parti, at der rydder man op efter sig selv. Og sådan må det også gælde, når man som parti har begået, på danskerne og Danmarks vegne, fatale fejl. Så er det ikke nok bare at sige, at vi har forstået det, og at vi ikke vil have mere indvandring. Så har man også en bunden opgave i at sikre, at den fatale indvandring, man har lagt stemmer til – samtidig med man i øvrigt har udskammet folk som Pia Kjærsgaard og andre som værende ikke stuerene og alt det her – bliver løst. Og der er alt for mange udlændinge i Danmark i dag, som ikke i hverken hjerte eller handling er en del af Danmark, som de kun på det økonomiske område har taget til sig. Der er alt for mange, som ikke er på arbejdsmarkedet, der er alt for mange, som er kriminelle, og alt for mange, som aldrig nogen sinde har taget de frihedsidealer og hele det frisind og den tankevirksomhed, som vi kalder danskheden, til sig, og som derfor lever parallelle tilværelser i en eller anden formummet muslimsk måde at tænke på. Og de folk hører ikke til i Danmark. De er ikke danskere, og derfor skal de selvfølgelig hurtigst muligt hjælpes til et sted, hvor omgivelserne passer mere til deres tilhørsforhold – det sted, hvor de kommer fra. Og alle virkemidler, som inden for grundloven kan nå det mål, kommer vi i Dansk Folkeparti til at støtte helhjertet. Og derfor er vi glade for det forslag, som Det Konservative Folkeparti fremsætter i dag.

Men det siger jo også noget om, at der er andre partier, som er i en bevægelse. Det er ikke kun Socialdemokratiet, der har bevæget sig fra hine tider med fru Birthe Weiss og hr. Poul Nyrup Rasmussen og andre, som troede, at indvandringen bare ville være en velsignelse. Det er jo også en rejse som Det Konservative Folkeparti har været på. Og der er så både den lange rejse – og jeg tænker ikke på Johannes V. Jensen – og den korte rejse. Den lange rejse, som Socialdemokratiet har været på, er jo interessant, fordi man vitterligt kan se et stilskifte. Det, der er interessant ved Det Konservative Folkeparti, er, at det har været en notorisk kort rejse. Det er jo ikke lang tid siden, at hr. Søren Pape Poulsen sad i Justitsministeriet. Det er ikke engang 3 år siden. Og der var der mange af de ting, som jeg i dag forstår er hr. Marcus Knuths hjerteblod på udlændingeområdet, som var fuldstændig utænkelige. Og derfor er det ikke interessant bare at se på de forslag, som Det Konservative Folkeparti her i sommeren 2022 fremsætter. Det er også interessant at se den her rejse, man har været på. Og hvor fører den hen?

Det er nok så interessant, hvis man bevæger sig ud over cirklens kvadratur, om man så også ender med at stoppe på halvvejen, altså at mene det modsatte af det, man mente for 3 år siden. Eller om man bare fortsætter og så ender dér, hvor man var for 3 år siden. Og det ville virkelig være en skam. Jeg vil vove den påstand, at man kan tale om, at vi i Danmark har to konservative folkepartier. Det, der var, da hr. Søren Pape Poulsen var justitsminister, hvor meget af det, man foreslår i dag, overhovedet ikke kunne lade sig gøre, og så det, man har nu, hvor hr. Søren Pape Poulsen er i opposition. Jeg kan meget bedre lide, må jeg ærligt indrømme, den hr. Søren Pape Poulsen, der er i opposition. Men målet er selvfølgelig, at det, man mener i opposition, også omsættes til politik, ved at man på et tidspunkt kan få magten og komme i regering og få et flertal.

Derfor vil jeg sige, at lige så begejstrede og entusiastiske vi er, når Det Konservative Folkeparti, som vi kender det i dag, fremsætter stramningsforslag på udlændingeområdet, lige så optaget er vi naturligvis af at få en garanti for, at man så også rent faktisk mener det, når man forhåbentlig snart får mulighed for at omsætte det til virkelighed. Altså at man netop stopper sin rejse, når man er kommet væk fra det, man mente engang, og står der, hvor vi i Dansk Folkeparti har stået støt og fast, siden vi blev stiftet; at man ikke bare fortsætter og ender med at mene det, man mente engang, altså hvis man skulle komme i regering igen. Det er også lidt vigtigt, hr. Marcus Knuth.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Tak for det rigtig fine indlæg til hr. Morten Messerschmidt. Jeg tror, det var H.C. Andersen, der sagde »At rejse er at leve«, og alle partier er jo kontinuerligt ude på en rejse. Jeg kan i hvert fald forsikre hr. Morten Messerschmidt om, at Det Konservative Folkeparti ikke er ude i sådan en cirkulær økonomi-øvelse, hvor vi så ender tilbage, hvor vi startede. Den rejse, vi er på, er jo i høj grad motiveret af bl.a. Dansk Folkeparti, der jo både har fået politikere herinde, forskellige partier, og danskerne til at se, at vi er nødt til at føre en stram udlændingepolitik, så vi ikke ender med optøjer som dem, vi lige har set i Sverige.

Så bare lige en enkelt kommentar til det, som hr. Morten Messerschmidt siger i forhold til vores tid i regering: Hr. Morten Messerschmidt ved jo godt, at når man er del af en regering, kan man jo ikke bare gennemføre den politik, man ønsker som parti. Der er man jo nødt til også at kigge på sine regeringspartnere og på, om man kan få 90 mandater. Så der er store dele af vores politik, som vi jo desværre ikke fik igennem, da vi var i regering. Men når vi er i opposition, kan vi måske sige det lidt klarere, end da vi var en del af en regering, og det er jo så det, vi gør nu.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen så ved jeg jo ikke, om jeg skal glæde mig over eller begræde den rejse, som er hr. Marcus Knuth selv har været på, for jeg forstår, det handler om, at det er Venstre, som har været klodsen om benet for Det Konservative Folkeparti. Der duer det jo ikke, at folk så løber af pladsen, så at sige, altså hr. Marcus Knuth er jo valgt for Venstre, og så har han skiftet fane nu og er blevet konservativ, i takt med at Det Konservative Folkeparti har besluttet sig for at blive konservative. Men det duer jo ikke, hvis partiet Venstre mister alle sine gode nationalt forankrede mænd og kvinder, så jeg håber da, at hr. Marcus Knuth bevarer sin position som forbindelsesofficer til partiet Venstre og sikrer, at det er folk som hr. Mads Fuglede og ikke folk som f.eks. hr. Jan E. Jørgensen, der kommer til at være toneangivende i fremtidens Venstre.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg anser nu mig selv som forbindelsesofficer til alle fornuftige partier, og der håber jeg, at vi kan samarbejde om at få alle, især blå partier, i den samme rigtige retning.

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne gøre i fællig med hr. Marcus Knuth.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Nye Borgerlige. Værsgo, fru Mette Thiesen.

Tusind tak. I Nye Borgerlige mener vi jo, at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom. Vi mener sådan set også, at hvis man har fået tildelt dansk statsborgerskab og man begår kriminalitet og får en frihedsstraf, så skal det tildelte danske statsborgerskab fratages, og man skal udvises. For det er fuldstændig rigtigt, som det er blevet sagt på talerstolen tidligere, at der er ført en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik, som har haft nogle meget, meget voldsomme konsekvenser for Danmark. Det er jo derfor, at Nye Borgerlige både blev stiftet, men også igen og igen siger, at vi er nødt til at få løst udlændingepolitikken fra bunden. Så lad det være ordene herfra. Selvfølgelig støtter vi det her forslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen. Og så kan jeg ikke se flere ordførere i salen, bortset fra ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo, hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg skal gøre det her forholdsvis kort, fordi formålet med at indkalde til den her forhandling jo netop var at følge op på ministerens udtalelser fra sidste samling, hvor ministeren sagde, at det her beslutningsforslag var noget, ministeren ville arbejde videre på; at det er skævt, at jo længere tid, udlændinge har været i Danmark, jo sværere er det at udvise dem for kriminalitet, end det er at udvise udlændinge, der lige er kommet hertil og har begået samme slags kriminalitet. Og så har vi ventet, ventet og ventet, og der er ikke rigtig sket noget, og så tænkte vi, at så må vi jo hellere presse ministeren lidt på det.

Nu hører vi så, at der er et arbejde i gang, og at der med i hvert fald nogle og halvfems procents sikkerhed, som jeg hørte det fra ministeren, kommer et lovforslag, der videst muligt kommer det her i møde i den kommende folketingssamling. Så det vil jeg gerne takke ministeren for og så selvfølgelig sige tak til de blå partier, der også støtter forslaget her. Tak.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.