Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 170:

Forslag til folketingsbeslutning om ikke at placere fremtidige specialasylcentre i tætbebyggede områder.

Af Mads Fuglede (V) og Christoffer Aagaard Melson (V).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget. Det er jo et forslag, hvori forslagsstillerne ønsker, at regeringen sikrer, at fremtidige specialasylcentre ikke placeres i tæt befolkede områder. Forslagsstillerne ønsker, at regeringen sikrer en større gennemsigtighed i processen med placeringen af specialasylcentre.

Jeg vil starte med at sige lidt om Udlændingestyrelsens indkvarteringspraksis. Det er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Det følger af udlændingelovens § 42. Når styrelsen vurderer, at der er behov for etablering af et specialasylcenter, skal styrelsen ud fra en faglig vurdering finde den bedst mulige indkvarteringsløsning og placering.

Målgruppen for et specialasylcenter er personer, som er meget pasnings- og plejekrævende på grund af forskellige former for psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. I vurderingen af, hvad der er den bedst mulige indkvarteringsløsning og placering af et specialasylcenter, ses der på en række forskellige forhold. Det kan eksempelvis være, om der er et andet center i nærheden, så der kan ske personaleudveksling og oplæring af personale på centrene. Det kan også være, om der er et behandlingstilbud i nærheden af centeret, så det rent praktisk bliver lettere med behandlingen for både beboere og personalet, eller hvorvidt centeret har begrænset interaktion med naboer eller en offentlig myndighed.

For mig er det selvfølgelig vigtigt, at der altid er en god dialog med det pågældende lokalsamfund, uanset om det er et normalt asylcenter, om det er et udrejsecenter, eller om det er det, vi taler om i dag, et specialasylcenter. Jeg kan forstå, at det er praksis, når Udlændingestyrelsen åbner et center eller flytter beboere mellem styrelsens centre, at styrelsen har en dialog med de relevante kommuner, ligesom det er praksis, at operatøren står for dialogen med borgerne fra lokalområdet. Og det er mit indtryk, at den praksis følges af Udlændingestyrelsen, når styrelsen f.eks. åbner et asylcenter eller flytter beboere mellem styrelsens centre.

Så for at opsummere: Udlændingestyrelsen har gennem mange år været ansvarlig for indkvarteringen på danske asylcentre. Det følger af udlændingeloven, og det gælder også for etablering og placering af specialasylcentre. En eventuel fremtidig placering af specialasylcentre er – og det synes jeg også det bør være – en faglig myndighedsbeslutning, som jeg ikke mener at vi som folketingsmedlemmer bør påvirke eller blande os i. Hvis medlemmer af Folketinget mener noget andet, er det selvfølgelig helt legitimt, men så synes jeg, at vi skal diskutere udlændingelovens § 42. Og så må vi jo her i Folketingssalen tage en diskussion af, om det i mindre grad skal være en faglig vurdering og i højere grad en politisk vurdering. Vi kommer ikke til at støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til udlændinge- og integrationsministeren. Jo, der var lige en kort bemærkning. Hr. Christoffer Aagaard Melson, værsgo.

Det er jo en snak, vi har haft før. Men jeg er jo lidt ked af at høre, at ministeren ikke reflekterer lidt mere over, hvad der er gået galt i den her proces, så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om han synes, at kommunikationen med Vejle Kommune og borgerne i Sandvad har været tilfredsstillende i den her sag.

Ministeren.

Jeg ved jo, at der har været kritikere, der mener, at Udlændingestyrelsen har vildledt Vejle Kommune. Det er ikke mit indtryk. Men jeg synes ikke, at forløbet omkring den her sag har været godt for vores muligheder for at sikre indkvartering af den her meget specialiserede gruppe udlændinge. Så jeg har jo også et ønske om, at vi, når man skal finde en ny placering, og det skal man jo faktisk allerede nu, fordi kontrakten med Vejle Kommune udløber til efteråret, så sikrer en placering og en dialog med lokalområdet, som gør, at vi ikke ender i de samme, synes jeg, lidt trælse diskussioner, som der har været i forbindelse med placeringen i Sandvad.

Ønsker hr. Christoffer Aagaard Melson en opfølgende kort bemærkning? Ja, værsgo.

Jeg er jo ked af den her manglende erkendelse af, hvor galt det her forløb har været. Kommunen har ovenikøbet fået advokatfirmaet Kromann Reumert til også at kigge på sagen, og advokatfirmaet siger, at man decideret har ført kommunen og lokalsamfundet bag lyset. Kromann Reumert vurderer, at man bor ulovligt i lejemålet. Altså, jeg ved ikke, om ministeren kan forstå, hvis borgerne sidder derude og synes, at det er relativt voldsomt, at det tilsyneladende overhovedet ikke gør indtryk på en minister, at en samarbejdspartner og et advokatfirma mener, at ministeriet handler ulovligt.

Ministeren.

Jamen som jeg også sagde i forbindelse med en diskussion, vi havde på et samråd for kort tid siden, omkring den samme sag, så er det jo helt afgørende, at ingen statslige myndigheder på nogen måde handler ulovligt. Det er selvfølgelig vigtigt. Men vi bliver også bare nødt til at forholde os til, at Udlændingestyrelsen har været i dialog med Kammeradvokaten i forbindelse med den dialog, Udlændingestyrelsen har haft med Vejle Kommune, og det er ikke Kammeradvokatens vurdering, at Udlændingestyrelsen bryder loven her. Det bliver jeg også nødt til at forholde mig til er Kammeradvokatens vurdering.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi i gang med ordførerne, og den første er ordføreren for Socialdemokratiet. Hr. Rasmus Stoklund, værsgo.

Tak. Venstre foreslår med dette beslutningsforslag, at fremtidige specialasylcentre ikke placeres i tætbebyggede områder. Derudover foreslås det, at regeringen skal sikre en større gennemsigtighed i processen med placering af specialasylcentre, herunder have en forudgående dialog med indbyggerne i de involverede lokalsamfund.

Det er Udlændingestyrelsen, der har ansvaret for at finde et passende sted at indkvartere asylansøgere, ligesom de har ansvaret for at drive indkvarteringssteder. Beslutningen om at åbne et specialasylcenter i Sandvad har ikke været en politisk beslutning. Det er en beslutning, der er truffet af myndighederne. Efterfølgende har beslutningen forståeligt nok givet anledning til megen debat, herunder debat om, hvordan den slags beslutninger træffes.

Derfor glæder jeg mig over, at Udlændingestyrelsen i det nye udbudsmateriale for indkvarteringen af asylansøgerne i Sandvad har valgt at præcisere, hvilke omgivelser de bør placeres i, nemlig på en lokation, hvor der er begrænset interaktion med naboer og anden offentlig myndighed, og i passende afstand fra naboer og anden offentlighed.

Jeg forventer på den baggrund, at man ikke igen vil se eksempler på placeringer som den i Sandvad.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget. Jeg skal hilse fra SF og Radikale Venstre og meddele, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christoffer Aagaard Melson.

Når man har været tæt på den her proces og ved, hvordan det foregår, når f.eks. en kommune skal oprette et center til en så kompleks målgruppe, så har det mildest talt været mærkeligt at opleve, hvor hurtigt man kan oprette selskabet, og hvor få krav der er til, at man f.eks. går i dialog med lokalsamfundet, og at man har en eller anden opfølgning i forhold til kvaliteten, og hvad det er for en type medarbejdere, der er på centeret. Så ud fra det vil jeg spørge ordføreren: Synes ordføreren ikke, det er rimeligt f.eks. over for de borgere, der skal bo i et område, hvor man opretter sådan et center til en meget kompleks gruppe, der bl.a. har begået meget voldsom kriminalitet, at der er bare nogenlunde de samme krav til faglighed og sikkerhed, som der er, når f.eks. en kommune skal oprette sådan et sted?

Ordføreren.

Jo, og så vidt jeg har forstået, er det også opgaven for myndighederne at sørge for, at der er en dialog mellem lokalområdet og den kommune, det drejer sig om. Og så synes jeg, det er væsentligt, at det nu fremgår af de udbudsbetingelser, der er i det nye udbudsmateriale, når der nu skal etableres et nyt specialasylcenter, at det placeres på en lokation, hvor der er begrænset interaktion med naboer og anden offentlighed, og at det er i passende afstand fra naboer og anden offentlighed, sådan at man ikke igen kommer til at se sager som den i Sandvad, hvor et lokalsamfund bliver udsat for en negativ påvirkning.

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Det er jo positivt, at ordføreren anerkender, at det, der er foregået i Sandvad, ikke har været godt.

Men så vil jeg høre ordføreren: Hvad tænker ordføreren om, at Udlændingestyrelsen i fremtiden underlægger centeret nogenlunde samme form for tilsyn som de andre opholdssteder, vi har i Danmark, til en lignende målgruppe, så man sikrer sikkerhed og tryghed og faglighed i de her tilbud, hvilket – det er min påstand – man overhovedet ikke er kommet i mål med i den nuværende sag?

Hr. Rasmus Stoklund.

Det har jeg ikke nogen forudsætninger for at svare på. Det er jo reguleret i udlændingeloven, hvordan det er myndighederne, der har ansvaret for at placere nye asylcentre. Nu har der været et eksempel her, som har været kontroversielt, men generelt har det jo ikke været et problem, når myndighederne har placeret nye asylcentre, og jeg går ud fra, at der både er faglighed og relevante forhold, som der er taget højde for i den lovgivning, der regulerer det her. Så på den baggrund har jeg ikke nogen forudsætninger for her at stå og sige, at vi skal lave det grundlæggende om.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg vil egentlig bare gerne høre ordføreren, om ordføreren ikke finder det dybt problematisk, at man placerer et center med – ifølge Ekstra Bladets oplysninger – 14 nye beboere, som ikke kunne huses i det ordinære indkvarteringssystem, herunder udrejsecenter. Blandt beboerne er der ifølge Ekstra Bladets oplysninger ni med behandlingsdomme, tre tidligere dømt for mord i Danmark, en dømt for sædelighedsforbrydelse på en mindreårig pige, og over halvdelen af beboerne er udvisningsdømte. Mener ordføreren reelt set, at kriminelle udlændinge skal ligge danskerne til last?

Ordføreren.

Nej, jeg mener bestemt ikke, at kriminelle udlændinge skal ligge danskerne til last. Jeg mener, at kriminelle udlændinge så vidt muligt skal udvises. Så det er positivt, at vi jo nu, hvor der skal etableres et nyt specialasylcenter, kan se, at man her tager højde for, at det skal ligge i god afstand til naboer, og at det heldigvis er inden for en overskuelig fremtid, at det skal etableres. Det er jo inden for relativt få måneder.

Fru Mette Thiesen.

Okay, tak for svaret. Mener ordføreren så egentlig også, at kriminelle udlændinge, som er udvisningsdømte, skal have lov til bare at gå frit omkring i samfundet, eller mener ordføreren, ligesom Nye Borgerlige gør, at der skal lås på den dør, fordi de netop ikke skal ligge danskerne til last?

Ordføreren.

Der, hvor der er en forskel på undertegnede og fru Mette Thiesen, er jo, at jeg mener, vi har en interesse i at være en del af et internationalt samfund, der spiller under visse fælles spilleregler, så det ikke er jungleloven, der hersker. Derfor er jeg i modsætning til fru Mette Thiesen tilhænger af vores internationale forpligtelser, og det betyder jo, at vi på en række områder er bundet og f.eks. ikke kan sige til folk, som har udstået en fængselsstraf, at de skal blive ved med at sidde i fængsel. Men til gengæld skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at få dem sendt ud af Danmark, hvis de har en udvisningsdom.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så har ordføreren for forslagsstillerne bedt om at få ordet i ordførerrækken. Værsgo, hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget her udspringer af det kaotiske og problematiske forløb omkring omdannelsen af det tidligere plejehjem i Sandvad til et specialasylcenter sidste efterår. Det var et forløb, der efter vores mening førte til en hverken etisk eller fagligt forsvarlig løsning. Det skal vi simpelt hen kunne gøre bedre i fremtiden. Kort fortalt blev både Vejle Kommune og lokalsamfundet ført bag lyset, da de sidst i august fik at vide, at der på få måneder skulle oprettes et tilbud til udsatte asylansøgere, der havde brug for ekstra støtte bl.a. på grund af fysiske eller psykiske sygdomme. Det havde hverken kommunen eller beboerne noget imod, da både kommunen og lokalsamfundet har taget et kæmpestort ansvar i forhold til at tage godt imod asylansøgere igennem mange år.

Virkeligheden viste sig desværre at være en anden. Kort efter kunne man nemlig i medierne læse, at sandheden var, at centeret skulle rumme bl.a. domsanbragte asylansøgere og afviste asylansøgere, der på grund af psykisk sygdom har begået meget alvorlig kriminalitet, og som derfor, ikke kun for deres egen skyld, men også på grund af lokalsamfundets sikkerhed, har behov for at være skærmet fra lokalsamfundet og under overvågning døgnet rundt. Sagen er så grel, at advokatfirmaet Kromann Reumert, som Vejle Kommune har hyret til at kigge på forløbet, den 28. januar konkluderede, at målgruppeskiftet, som Udlændingestyrelsen har foretaget i Sandvad, er ulovligt, da man helt ubestrideligt har givet udlejer forkerte oplysninger.

At skabe et tilbud, der kan rumme en målgruppe med så komplekse og alvorlige udfordringer, som beboerne på centeret i Sandvad har, er desuden en opgave, der kræver stor faglighed og erfaring. Hvordan et så komplekst tilbud kan oprettes så hurtigt uden lokal inddragelse, og uden at det overhovedet er en del af overvejelserne, om en placering midt i en landsby lige ved siden af legepladsen er hensigtsmæssig, som Udlændingestyrelsen indrømmede, da de endelig hårdt presset deltog i et borgermøde i starten af november, er meget bekymrende. Måske ikke så overraskende har resultatet da også vist sig at være dybt problematisk, både for beboerne, der næsten ikke kan undgå at støde ind i de lokale, hvis de bevæger sig udenfor, selv om de har behov for ro og for at være skærmet fra lokalsamfundet, og for beboerne i Sandvad, der har oplevet en række ubehagelige episoder, og som selvsagt oplever en enorm utryghed ved situationen.

Vores påstand er, at den her gruppe borgere aldrig ville være endt på det tidligere plejehjem i Sandvad, hvis der havde været en åbenhed om processen, og hvis ikke tilbuddet havde været målrettet asylansøgere. Kravene til Udlændingestyrelsen i forhold til de faglige standarder og grundighed, sikkerhed og inddragelse af lokalsamfundet er ganske enkelt ikke i nærheden af de samme krav, som der er til f.eks. en kommune, der vil skabe et lignende tilbud for en så udfordret målgruppe. Det skal der rettes op på, så hverken et lokalsamfund som Sandvad eller beboerne på centeret i fremtiden havner i en lignende situation.

Vi havde egentlig håbet, at ministeren ville være kommet os i møde og havde erkendt, at der skulle kigges grundigt på, hvordan vi kunne undgå en lignende proces og en lignende situation i fremtiden, så det her beslutningsforslag havde været overflødigt. Det har han desværre ikke været villig til. Dog vil vi kvittere for, at vi i sidste uge fik at vide, at det nu bliver skrevet ind i det nye udbud, at det pågældende tilbud i fremtiden ikke skal ligge bynært. Derfor håber vi selvfølgelig også, at ministeren vælger at bakke op om vores beslutningsforslag, som ærlig talt ikke er særlig vidtgående, da vi ikke er gået længere end til at foreslå, at der fremover skal være et krav om dialog med lokalsamfundet, og at et fremtidigt bosted til en så udfordret målgruppe, som der er tale om i den her sag, ikke skal placeres i tætbebyggede områder. En sådan placering er som nævnt meget problematisk både for beboerne og for lokalsamfundet. Alternativt håber vi, at vi kan blive enige om en beretning, der sikrer en meget bedre og mere fagligt forsvarlig proces, når der i fremtiden oprettes lignende tilbud i Udlændingestyrelsens regi, på præcis samme måde, som vi har fået indført nye regler, når den her slags tilbud skal oprettes i kommunalt regi.

Til sidst vil jeg endnu en gang opfordre ministeren til at fremskynde flytningen. Vi ser det som en anerkendelse, at der i et nyt udbud bliver skrevet ind, at det her center skal ligge uden for en by; en anerkendelse af, at det er fagligt uforsvarligt, at det ligger der, hvor det ligger i Sandvad, altså det nuværende tilbud. Derudover er der både et advokatfirma og en kommuner, der mener, at Udlændingestyrelsen har ageret ulovligt. Den eneste grund til, at de ikke lægger sag an mod Udlændingestyrelsen, er, at der er 18 måneders ventetid i boligretten, og derfor giver det ikke mening for dem at bruge skatteborgernes penge på en sag, der alligevel ikke når at komme for retten, inden lejemålet er blevet opsagt.

Så med de to begrundelser synes vi, at der er al mulig grund til, at ministeren prøver at kigge på, om det ikke kan fremskyndes så meget som muligt, at vi får fundet et nyt sted, der både for borgere og beboere er fagligt forsvarligt og sikkert. Tak for ordet. Jeg ser frem til en forhåbentlig god debat om det her vigtige emne, så vi får fundet en god løsning, inden det går galt et sted som Sandvad.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Venstres ordfører, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Værsgo til fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg kan helt kort sige, at Enhedslisten ikke støtter det her beslutningsforslag, og det gør vi ikke, for vi synes ikke, at det er Folketinget, som skal bestemme, hvor de her centre skal placeres. Jeg synes jo sådan set, at det er helt fint, at man laver nogle retningslinjer, som handler om, hvordan forholdene skal være, og at vi opsætter den økonomiske ramme, men at gå ind og detailstyre, hvor centrene skal ligge, synes jeg ikke at Folketinget skal.

Jeg vil dog så også sige, at lige meget hvor vi placerer de her specialasylcentre, vil der være nogle, som brokker sig over det, eller som vil være kede af, at de ligger lige præcis i deres baghave eller lige præcis tæt på dem. Det synes jeg jo siger noget om, at der er noget galt med selve konstruktionen af den måde, vi driver de her centre på. Burde vi i virkeligheden ikke hellere arbejde med mindre enheder, så man ikke samlede mange asylansøgere på et sted, men spredte det mere ud? Jeg synes i hvert fald, at det giver lidt stof til eftertanke, at hver gang vi har en debat om netop asylcentre, vil der, lige meget hvor vi lægger dem, sidde en borgmester eller nogle borgere og være rigtig kede af det eller ærgerlige over, at det lige præcis var hos dem, det skulle ligge. Det synes jeg jo siger noget om, at der er noget i vejen med konstruktionen. Det er bare en lille sidebemærkning. Men Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, men så vil jeg høre Enhedslisten, om Enhedslisten ikke kan følge vores undren i, at man har helt andre faglige standarder og sikkerhedsmæssige standarder i forhold til at placere sådan en målgruppe her, fordi det er asylansøgere, end man ville have haft, hvis det nu var domsanbragte danske statsborgere, der var anbragt et sted, på grund af at de f.eks. havde dræbt folk eller lavet sædelighedsforbrydelser. Der ville kommunen jo skulle igennem et langt, langt forløb, hvor der skulle styr på alting i forhold til faglig og pædagogisk tilgang, sikkerhed, inddragelse af lokalsamfundet. Kan ordføreren ikke godt følge, at der er en underlig diskrepans her? Når det er asylansøgere, kan man godt placere dem et sted, hvor der er meget, meget stor risiko for, at det går galt, hvis de kommer ud, fordi der er så stor en chance for, at de kommer ud og møder de almindelige borgere.

Ordføreren.

Jo, det kan jeg sådan set godt forstå, men som jeg har forstået, hvad kan man sige, den helt konkrete situation med det asylcenter, som skulle ligge i Sandvad, er der jo netop ikke tale om kriminelle, men der er tale om asylansøgere, som har særlige behov, som altså er meget, meget syge, eller som kræver en eller anden særlig behandling. Jeg synes jo egentlig, det taler meget godt ind i den udlændingepolitiske debat generelt, at asylansøgere konsekvent bliver omtalt som kriminelle, selv om de ikke er det.

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Jamen det ved jeg ikke: Altså, når de er domsanbragt – de skal være her som en del af en dom, fordi de har begået noget kriminelt, og fordi de er så psykisk syge, at de har brug for et sted, hvor de kan få behandling – kan man vel ikke sige, at de ikke er kriminelle. Nu bliver det her læst ind i en anden debat, men jeg håbede, man i det mindste kunne trænge igennem til Enhedslisten i forhold til at sige, at både fagligt og sikkerhedsmæssigt skal vi da ikke gøre forskel på, om det er asylansøgere eller det er danskere.

Ordføreren.

Jo, bestemt, hvis man har fået en dom, er man selvfølgelig kriminel, indtil man har udstået sin straf. Når man har udstået sin straf, er man jo færdig med at være kriminel. Så på den måde synes jeg da at Venstres ordfører har ret.

Jeg vil dog sige, at jeg sagtens forstår det dilemma, der ligger her. Det, som er vores bekymring lige præcis i beslutningsforslaget, er det her med, at Folketinget nu skal gå ind og beslutte, hvor de her centre skal placeres. Men jeg er jo sådan set enig så langt hen ad vejen, at der selvfølgelig bør være de samme standarder. Det er jeg sådan set enig i. Men det, jeg læser ind i beslutningsforslaget, er, at hovedformålet er, at Folketinget skal bestemme, hvor centrene skal placeres, og det er vi uenige i. Men vi vil meget gerne være med til at diskutere de andre ting i udvalgsbehandlingen.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er rigtig glad for, at Venstre har fremsat det her beslutningsforslag. Vi har også kæmpet sammen i en rigtig god forespørgselsdebat, hvor der var rigtig mange borgere fra Sandvad, der var mødt op – ikke overraskende, for det her er jo et absurd eksempel på, hvordan der overhovedet ikke har været borgerinddragelse; hvordan man pludselig placerer et specialasylcenter midt inde i en by og efterlader indbyggerne med indtrykket af, at her er der slet ikke tale om kriminelle, hvor virkeligheden jo så er en helt anden. Der er tale om særdeles hårde kriminelle med nogle meget, meget voldsomme domme. Centeret bliver placeret i nærheden af en legeplads og i nærheden af et busstoppested. Og det mest absurde er næsten, at man indkalder et vagtværn, ikke for at beskytte indbyggerne, men for at beskytte beboerne på centeret.

Så jeg forstår godt, at de mange borgere fra Sandvad, som var mødt op til den forespørgselsdebat for et par måneder siden, føler sig stærkt skuffede over regeringen. Og med de ord vil jeg sige tak til Venstre for at have fremsat det her beslutningsforslag, som Konservative selvfølgelig støtter helhjertet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Marcus Knuth. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti. (Pia Kjærsgaard (DF): Tak, men tag først den næste ordfører). Så starter vi med fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Lad os være helt ærlige: Det skaber massiv utryghed hos danskerne, fordi politikerne ikke vil sørge for, at farlige kriminelle udlændinge udvises og spærres inde. På udrejsecentrene rundtomkring i Danmark kan de valse ind og ud, som det passer dem. De bor kun formelt på centeret, men reelt fortsætter de deres kriminelle tilværelse rundtom i landet.

Politikerne er meget optaget af de kriminelle udlændinges rettigheder, men helt ærligt, hvad med danskernes rettigheder? Udviste kriminelle udlændinge skal simpelt hen ikke have lov til at gå frit omkring. De skal opholde sig et sted, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af Danmark. Men hverken den nuværende socialdemokratiske eller den tidligere Venstreledede regering havde vilje til mere og andet end det skrammel af en lappeløsning, som bl.a. Kærshovedgård er. Og nu har vi så set et eksempel på et såkaldt specialasylcenter, Sandvad, der på papiret skulle tage imod særligt udsatte asylansøgere, men som i virkeligheden skulle tage imod sædeligheds- og voldtægtsforbrydere. Det er fuldstændig utilstedeligt.

På grund af en fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mener politikere i både Venstre og Socialdemokratiet, at man ikke kan tillade sig at sætte lås på porten i f.eks. udrejsecentrene for at sikre danskerne fra de kriminelle udlændinge. Jeg mener simpelt hen ikke, at man kan tillade sig over for danskerne at lade være. I stedet for at se bort fra en åbenlyst tåbelig fortolkning af menneskerettighederne vil politikerne hellere udsætte danskerne for de kriminelle udlændinges hærgen. Det er altså på tide, at danske politikere lærer at tænke og handle selvstændigt ud fra sund fornuft i stedet for at underlægge sig tåbelige afgørelser fra en domstol i udlandet.

Vi kan godt behandle udviste kriminelle udlændinge ordentligt og forsvarligt på et lukket center, indtil de vælger at tage tilbage, hvor de kommer fra. Det samme gælder i øvrigt de kriminelle udlændinge, der forhåbentlig bare venter på at blive udvist. Det er hverken inhumant eller uretfærdigt; tværtimod er det retfærdighed til danskerne.

Kort sagt har der været lavet den ene lappeløsning efter den anden. Det eneste rigtige er at sikre et nyt asylsystem og stoppe for spontant asyl; at sikre, at udlændinge i Danmark forsørger sig selv, og at de kriminelle udvises konsekvent og efter første dom. Udviste og kriminelle udlændinge skal placeres på et udrejsecenter, indtil de vil rejse ud. I det udrejsecenter skal der kun være én dør, og det er døren ud af Danmark. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til fru Mette Thiesen. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti. Værsgo til fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Dansk Folkeparti mener jo grundlæggende, at det ikke skal være muligt at søge spontanasyl i Danmark. I det omfang, man alligevel dukker op i Danmark og beder om asyl, skal de henvises til behandling i et tredje land, og vi er selvfølgelig spændt på, hvordan det kommer til at gå med det, for vi har jo hørt meget om det, hvor de, der har krav på det, skal have opholdstilladelse. Gennemførte Danmark og det danske Folketing sådan et forslag, ville det her være unødvendigt. Det er også Dansk Folkepartis opfattelse, at såfremt asylsøgere forøver og dømmes for kriminalitet i Danmark, bør deres anmodning om asyl straks afvises og de pågældende udvises af Danmark.

I 2019 blev 1.209 asylansøgere sigtet for kriminalitet. Det er 1.209 sager, som omgående burde være afsluttet og de pågældende udvist af Danmark, uanset hvad internationale konventioner siger om den sag. Det er dybt, dybt krænkende for danskerne, at man oplever, at udlændinge kommer til Danmark, anmoder om asyl og begår kriminalitet som tak for gratis husly og forsørgelse. Det gælder for beboerne i Sandvad, beboerne i Bording og alle de andre danskere, der får ødelagt deres dagligdag som følge af, at de nærmeste naboer er asylcentre, hvor asylanterne ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og det er stærkt ubehageligt, for at sige det mildt, at være nabo til et asylcenter med kriminelle udlændinge. Hvad gjorde man på Kærshovedgård? Jeg synes, det er direkte pinligt, at man kommer med en økonomisk kompensation for at have kriminelle asylsøgere i nærheden. Derfor var det også en god idé at placere kriminelle og farlige udviste udlændinge på øen Lindholm. Vi måtte jo gøre et eller andet, og det havde da været bedst, hvis ikke der havde været færgefart fra øen, altså hvis det virkelig havde været en ø, hvor man kunne anbringe dem. Det kunne også være i Grønland, som Dansk Folkeparti har foreslået – under ordnede forhold, naturligvis – men det er der ikke noget flertal for. Og igen er det Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er i vejen for, at Danmark ikke kan beskytte sine egne borgere mod overgreb fra kriminelle udlændinge.

Selvfølgelig er det ikke en god idé at placere asylcentre til kriminelle udlændinge i tætbebyggede områder; det er faktisk ikke en god idé at placere asylcentre til kriminelle udlændinge noget som helst sted i Danmark. Det eneste gode sted at placere kriminelle udlændinge i er i deres hjemland, og det vil Dansk Folkeparti arbejde ihærdigt for bliver løsningen. Derfor støtter vi selvfølgelig det her forslag. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Så er vi færdig med ordførerrækken, og ordføreren for forslagsstillerne har bedt om at få lov til at runde debatten af. Værsgo til hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for debatten, og tak for imødekommelsen på forskellige måder. Vi håber, at det, der kommer ud af den her meget, meget sørgelige sag, er, at andre ikke kommer til at stå i samme situation, og at man ikke gentager fejlene, og at man fra ministeren og Udlændingestyrelsens side lærer af det, så man behandler borgerne med samme ordentlighed, som man gør alle mulige andre steder i den offentlige sektor, og som man som sagt gør, når man som kommune skal oprette et tilbud til en lignende udfordret målgruppe. Der er ikke så mange af dem i Danmark, for der er ikke mange, der har så voldsomme domme bag sig, som den her målgruppe har, og som er anbragt af de samme årsager.

Men det, vi håber der kan komme ud af det, uden at vi skal tage den store debat, for vi går også ind for, at man overholder konventionerne, er, at man inden for de konventioner simpelt hen bliver nødt til at gå professionelt til den her målgruppe og sørge for, at de ender et sted, der både er fagligt forsvarligt, og hvor man også kan forsvare den måde, man behandler borgerne i området på, og det kræver bl.a., at man er ærlig over for dem, og at man går i dialog med dem, i forhold til hvilke udfordringer der kan være, og så er min erfaring, at borgerne rent faktisk vil rigtig mange ting. Det har vi oplevet i Vejle Kommune, hvor man i Sandvad har taget et kæmpe ansvar i mange år for at integrere flygtninge, taget godt imod asylansøgere, men processen er jo gået fuldstændig i vasken på grund af den måde, man har behandlet dem på, og fordi man har taget en fagligt meget, meget dårlig beslutning, som jo aldrig nogen sinde var blevet taget, hvis man havde været under det regime og det tilsyn, som der er, når f.eks. andre myndigheder skal oprette nogle lignende pladser.

Jeg håber, at ministeren og systemet lærer af den her sag, og at vi så hurtigst muligt får fundet en fagligt forsvarlig løsning til de her borgere, hvor der forventelig selvfølgelig skal være en anden proces, end der har været med Vejle Kommune og med lokalområdet i den her sag.

Så tak for debatten, og jeg håber, at det her ender med, at der kommer noget godt ud af det, hvor vi får en bedre løsning både for de beboere, der er meget syge og derfor har begået noget meget kriminelt, og borgerne det nye sted i lokalområdet, hvor de her borgere ender. Så tak for ordet.

Tak til hr. Christoffer Aagaard Melson.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.