Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 156:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fantomskatten.

Af Mona Juul (KF), Louise Schack Elholm (V), Dennis Flydtkjær (DF), Lars Boje Mathiesen (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Jens Rohde (KD) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Det er først skatteministeren.

Beslutningsforslaget om at afskaffe den såkaldte fantomskat er en genganger. Fantomskatten er forslagsstillernes bud på en betegnelse for det, som i skatteretlige termer kaldes beskatning af løbende ydelser, dvs. i de situationer, hvor der sker en overdragelse af en virksomhed, og hvor betalingen ikke sker på en gang, men løbende i form af milepælsbetalinger, f.eks. baseret på opnåelse af bestemte resultater.

Det Konservative Folkeparti fremsatte i oktober 2020 beslutningsforslag B 13 om at afskaffe fantomskatten, og med B 13 var formålet at pålægge regeringen at udarbejde en provenuneutral ordning, hvor virksomhedsejere skal betale skat af fortjenesten, når de modtager milepælsbetalingen. Dette beslutningsforslag blev forkastet. Det Konservative Folkeparti har så den her gang slået sig sammen med en række andre partier, men forslaget er grundlæggende set det samme, nemlig at regeringen pålægges at udarbejde en provenuneutral ordning, hvor der først skal betales skat, når betalingen konkret modtages.

Beslutningsforslaget begrundes med, at iværksættere og virksomhedsejere efter gældende regler er tvunget til at betale skat af penge, som de endnu ikke har modtaget eller potentielt set aldrig modtager. I forslaget henvises der til en mulig løsning til de regler, som allerede eksisterer for den del af købesummen, der vedrører overdragelse af goodwill, dog uden et krav om, at betalingen skal falde inden for 7 år. Forslaget indebærer, at sælger opnår henstand med betaling af skatten, indtil milepælsbetalingerne falder.

Der kan naturligvis være situationer, hvor det er en fordel for parterne, der indgår en aftale, at beskatningen skal ske løbende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis køber ikke har den fulde købesum her og nu, hvis der foreligger uenighed mellem parterne om værdiansættelsen af virksomheden, eller hvis der blot foreligger en generel usikkerhed om værdiansættelsen. Det kan f.eks. aftales, at sælger som en del af salgssummen modtager 10 pct. af virksomhedens overskud de første 7 år efter afståelsen. Efter gældende regler beskattes sælger i afståelsesåret af en beregnet nutidsværdi af de fremtidige milepælsbetalinger, uanset at der er usikkerhed om, hvorvidt milepælsbetalingerne reelt vil blive betalt. Sælger anses således for at have erhvervet ret til hele salgssummen på aftaletidspunktet. Det vil sige, at beskatningen også her baserer sig på det generelle princip, retserhvervelsesprincippet, som i skatteretten er afgørende for, hvornår man skal beskattes.

Nutidsværdien af de fremtidige betalinger, dvs. det, man beskattes af, fastsættes af parterne, dvs. køber og sælger i fællesskab. Dette sker bl.a. under hensyntagen til usikkerheden om betalingerne. Sælger beskattes til gengæld ikke løbende af de enkelte ydelser, før disse overstiger det fastsatte beløb. Sælger opnår fradrag, såfremt det fulde beløb ikke betales. Det vil sige, at sælger ender med kun at blive beskattet af de ydelser, som sælger reelt modtager. Der er derfor netop ikke tale om, at sælger beskattes af penge, som han aldrig får. Til gengæld indebærer modellen, at køber opnår fuld afskrivningsadgang på salgstidspunktet og dermed ikke først på det tidspunkt, hvor betalingerne falder. Det er altså en fordel for køber.

Regeringen lægger vægt på, at skattereglerne ikke står i vejen for væksten i danske virksomheder, men vi skal også sikre en hensigtsmæssig og sammenhængende beskatning. Derfor må reglerne tage udgangspunkt i nogle helt grundlæggende principper. Det er regeringens opfattelse, at der ved det fastsatte regelsæt er opnået en fornuftig balance, hvor der både er taget hensyn til sælgers og købers situation. Så er det jo korrekt, at der i dag gælder en henstandsordning for den del af salgssummen, der vedrører goodwill. Det giver altså også god mening, da goodwill jo netop er særlig vanskeligt at værdiansætte. Samme hensyn gør sig ikke nødvendigvis gældende ved overdragelse af fysiske aktiver som f.eks. fast ejendom eller driftsmidler. Hertil kommer, at henstandsordningen ved goodwill er uforrentet, og at en udvidelse af en sådan ordning altså ikke vil være provenuneutral.

I regeringen går vi ind for, at vores skattesystem naturligvis bør være så enkelt og gennemskueligt som overhovedet muligt, og at iværksættere ikke afskrækkes i forhold til at starte ny virksomhed. Vi lytter også, når nogen påpeger problemer med de gældende regler. Forslagsstillerne kommer i det fremsatte beslutningsforslag med et bud på én løsning. Det angives, at løsningen vil være provenuneutral, men den vil jo reelt medføre et mindreprovenu for det offentlige, da beskatning udskydes med en uforrentet henstandsordning, ligesom vi kender det fra ordningen ved overdragelse af goodwill, som der jo også henvises til i beslutningsforslaget.

Derfor kan regeringen som udgangspunkt ikke støtte beslutningsforslaget. Der skal ikke være tvivl om, at regeringen tager problemstillingen alvorligt, og derfor vil jeg også gerne her fra talerstolen give tilsagn om, at jeg inden udgangen af året vil præsentere Skatteudvalget for en konkret provenuneutral model, hvor sælgers betaling af skat først sker, i takt med at milepælsbetalingerne forfalder. Det vil give os alle sammen et bedre grundlag for en politisk stillingtagen til ændringerne af reglerne på det tidspunkt. Tak for ordet.

Tak for det. Den er en kommentar fra fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tusind tak til skatteministeren for at ville lave en løsning. For det er jo præcis det, som beslutningsforslaget handler om. Der er anvist en mulighed her, og hvis det viser sig, at den ikke er god nok, så er jeg sikker på, at skatteministeren sammen med sit embedsværk kan finde en model, der virkelig kommer til at fjerne den her fantomskat. Men jeg skal bare være helt sikker, for den tidligere skatteminister i regeringen har jo svaret på et spørgsmål under B 13 omkring det her med at være provenuneutral, og der vurderede man, at mindreprovenuet ville være meget beskedent.

Er det den samme vurdering nu, altså at det er meget beskedent? Eller er det simpelt hen en vurdering af, at det vil være for voldsomt med den model, der er foreslået i forslaget?

Værsgo.

Jeg har ikke nogen opdaterede vurderinger. Så hvis det er det, der er svaret på det tidspunkt, mindes jeg ikke at have set en opdateret vurdering af det.

Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for det. Så tror jeg, at det er et meget beskedent provenutab, man kan se i det, men det glæder jeg mig til at se en ny beregning på. Man kunne omvendt også sige, at det her med, at man nu så faktisk først skal betale sin skat, når man får pengene i hånden, jo også betyder, at man ikke skal ud at låne penge, og man skal ikke opbygge en formue, før man kan foretage det her salg. Og det vil måske også betyde, at der kommer flere køb og salg, og at der derfor rent faktisk vil være tale om en gevinst for staten.

Værsgo.

Det ved jeg ikke, og nu er jeg jo minister, så jeg skal passe på med ikke at stå og spekulere alt for meget. Altså, man kan jo sige, at når den ordning, der bliver foreslået i beslutningsforslaget, ikke er provenuneutral – som jeg også siger i talen – så er det, fordi det offentlige, hvis man flytter betalingen frem i tid, uden at man forrenter det, går glip af forrentningen af de penge, der bliver betalt up front. Om det beløb er stort eller lille, svarer jeg gerne skriftligt på og laver en opdateret vurdering af. Men det er jo den forrentning, der forsvinder, plus at der er den risiko for, at pengene aldrig bliver betalt, og den risiko er måske i virkeligheden vanskeligere at kvalificere. Men den er der jo, og derfor synes jeg egentlig, at den model, der er i dag, er rimelig og fair. Den giver køber nogle fordele, fordi man kan afskrive det fulde beløb til en start, og den giver sælger – ved at få et fradrag – en tryghed for, at der, hvis det, som man har solgt, i virkeligheden er af en større eller mindre værdi, kommer en justering undervejs.

Tak for det. Vi går videre til ordførerrækken, så det er hr. Brian Bressendorff, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. I dag skal vi diskutere et beslutningsforslag, som vil pålægge regeringen at fremlægge en model, der muliggør afskaffelsen af den såkaldte fantomskat. Motivationen for beslutningsforslaget er grundlæggende at sikre ordentlige forhold for både sælger og køber, når en virksomhed skal sælges. I Socialdemokratiet er vi meget optaget af at sikre bæredygtige og gode vilkår for vores iværksættere og vores virksomhedsejere, som hver dag bestræber sig på at udvikle gode idéer, servicer og varer, og derfor er vi naturligvis også opmærksomme på det, når vi diskuterer forhold relateret til køb og salg af virksomheder. Vi mener også, at det er vigtigt, at vores skatteregler er så enkle og gennemskuelige som muligt. Så den holdning deler vi sådan set.

De regler, vi har i dag, følger et skatteretligt princip om, at sælger beskattes i afståelsesåret af en beregnet nutidsværdi af fremtidige milepælsbetalinger. På den måde anses sælger for at få ret til hele salgssummen på aftaletidspunktet, og man følger derfor det generelle princip om retserhvervelsestidspunkt, som jo er helt afgørende for at vurdere beskatningstidspunktet. Reglerne er samtidig indrettet sådan, at sælger og køber i fællesskab finder ud af, hvad de aftalte milepælsbetalinger kan værdiansættes til. Hvis sælger ikke skulle få de aftalte betalinger, får sælger fradrag for det manglende beløb. Derfor er kælenavnet fantomskat måske også en smule forkert, da sælger jo ikke endeligt beskattes af et beløb, som man aldrig får. Men ikke desto mindre er vi fuldt opmærksomme på, at det særlig i nogle brancher kan give en række udfordringer, f.eks. inden for biotekbranchen, i forskningen og udviklingen af nye lægemidler, hvor udviklingsomkostningerne vokser, desto længere hen i udviklingsforløbet man kommer, men usikkerheden om den endelige godkendelse og markedsføring forbliver ganske stor. Selvfølgelig har vi fuld forståelse for, at der laves milepælsbetalinger i sådanne situationer, og der er ingen, der ønsker, at skattereglerne skal stå i vejen for væksten og for udviklingen. Udfordringen med det her forslag er dog, at det ikke vil være provenuneutralt, da man udskyder beskatningen med en uforrentet henstandsordning.

Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Så skal jeg hilse fra hr. Carl Valentin, SF, og sige, at de støtter intentionen i forslaget og ser frem til, at regeringen vender tilbage med et forslag til en provenuneutral model, men ikke støtter op ... (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak. Nej, man kan godt sige, at et andet parti ikke støtter, eller at de støtter, men man kan ikke lave en ordførertale for et andet parti). Det er i orden. Så hilser jeg hermed også fra hr. Rune Lund, som siger det samme, altså at de støtter intentionen, men ikke støtter op om forslaget.

Ordføreren er også ny, så det er fuldstændig tilgiveligt. Det er fint. Det klarer vi en anden gang, ikke? Det er godt. Begyndelse er altid svær. Sådan er det. Tak.

Fru Mona Juul.

Tak til ordføreren. Det er jo sådan, at da Morten Bødskov var skatteminister, fik vi faktisk både det svar fra talerstolen og på skrift efterfølgende, at det vurderes at være et mindre provenu, og at det ville være meget beskedent. Det er klart, at der skal man selvfølgelig vurdere, hvad det så egentlig betyder. Altså, hvad er et beskedent provenu?

Men jeg vil bare lige anholde, at ordføreren på et tidspunkt sagde, at fantomskatten kunne være sådan et kælenavn, fordi man jo får sine penge, men det er lige præcis det, man ikke nødvendigvis gør. Det er derfor, at der er et hav af handler, der ikke bliver gennemført, fordi man ikke kan være sikker på, at man får sine penge. Det er lige præcis derfor, at det er biotekbranchen, lifescienceindustrien, der bliver ramt, fordi de har så små succesrater. Jeg vil bare være sikker på, at ordføreren er helt med på det.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det er jeg helt med på. Man får jo så i modsat fald et fradrag, men vi støtter som sagt også intentionen bag forslaget, og jeg ser frem til den kommende model.

Fru Mona Juul.

Tak for det. Jeg er helt sikker på og jeg er fuld af tillid til, at skatteministeren finder en løsning på det her, og det er også nødvendigt. Så tak for tilkendegivelsen af det. Men husk nu, at det her jo er, fordi man ikke nødvendigvis får sine penge; men man får dæleme lov til at betale skat, og det er da en mærkelig ordning, at man skal betale skat af penge, man ikke har fået.

Jeg tror, at jeg har svaret.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Fru Louise Schack Elholm, Venstre, værsgo.

Tak for ordet. Tak til Konservative og til de andre, som er med i det her beslutningsforslag. Det er til en vis grad en genfremsættelse af det beslutningsforslag, som Konservative fremsatte for halvandet år siden, og som også handlede om fantomskatten. Og hvad er fantomskatten? Hvis du slår op i skattelisterne, er der ikke en skat, der hedder fantomskatten. Men det er et begreb, som bliver brugt om den skat, som virksomheder skal betale, typisk når de bliver børsnoteret, fra den ene dag til den anden uden nødvendigvis at have fået penge i hånden. Det er en helt reel problemstilling, som er en vækstdræber for rigtig mange virksomheder. Vi var også enige om, at det var en problemstilling sidste gang. Der var vi bekymrede, fordi det for os er vigtigt, at vi stadig væk holder fast i retserhvervelsesprincippet, og at det skal være provenuneutralt.

Vi har sat gang i en parlamentarisk arbejdsgruppe som følge af det, og jeg synes faktisk, vi har haft et rigtig godt samarbejde i den parlamentariske arbejdsgruppe i Folketinget, hvor det her er en af de ting, vi berører, men vi berører også forskellige andre emner, som f.eks. medarbejderaktier. Jeg vil bare lige rose Folketinget for, at man kan lave brede aftaler. Man kan arbejde med tingene igennem længere tid og gå i dybden med dem. Vores arbejde viste jo, at der sker langt flere børsnoteringer i Sverige, end der gør i Danmark. Og hvad er så forskellen? Hvorfor er det, at vi ikke kan tiltrække de samme børsnoteringer? Altså, historisk set har vi haft cirka lige mange børsnoteringer, men der var et tidspunkt, hvor Sverige rykkede fra os. Og kigger vi på de store iværksættervirksomheder i Danmark, kan vi se, at der er rigtig mange af dem, der er rykket til udlandet for at blive børsnoteret. Det er jo rigtig, rigtig ærgerligt.

I forbindelse med den her parlamentariske arbejdsgruppe har jeg indgået i dialog med mange af de her virksomheder og prøvet at spørge: Jamen hvilke udfordringer står I med? De siger, at de primært står med to udfordringer: finansiering og rekruttering. I forhold til finansieringen er det her en del af det; det her med den her beskatning af penge, du egentlig ikke får i hånden. Derfor skrev vi det faktisk også ind i vores beretning i den parlamentariske arbejdsgruppe, og jeg vil gerne kvittere for, at en rigtig stor del af Folketinget står bag den. Så der har vi også sagt, at vi vil se på den her del af det. Derfor synes jeg også, vi sagtens kunne gå videre og så sige: Det her var et fint beslutningsforslag. For i det her beslutningsforslag er der ikke sådan noget med, at det skal være på én måde. Altså, der lægges op til, at vi ikke skal gøre op med retserhvervelsesprincippet, og at det også skal være provenuneutralt. Det synes jeg er to ret vigtige emner i det. Men jeg synes, vi skal have løst den her problemstilling. Så jeg er selvfølgelig også rigtig glad for, at skatteministeren siger, at han vil lægge et forslag frem, og jeg håber, at ministeren vil lægge op til en forhandling om det, så vi finder en løsning, som alle kan se sig selv i.

Så håber jeg på, at vi fremadrettet kan få flere børsnoteringer i Danmark. Tak til fru Mona Juul for at køre videre med det her. Venstre støtter forslaget, som vi jo selv er medforslagsstillere på.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og så går vi videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak. Dengang jeg først mødte fru Mona Juul, sad vi begge i et venteområde og skulle i tv sammen og havde faktisk en rigtig god og grundig lang snak om, hvorfor vi var kommet ind i politik her midt i livet som sådan to halvgamle koner. Jeg kan huske, at fru Mona Juul sagde på klingende østjysk: Jeg er her for at lave løsninger, jeg er her ikke for at lave politik. Det, hun jo mente med det, var, at hun havde lyst til at pille dramaet og fnidderet og magtkampene ud og så finde løsninger, der reelt kan bredes ud til glæde for dansk erhvervsliv og danske borgere. Så derfor er der jo et eller andet meget smukt i, at vi står her i dag og behandler et beslutningsforslag, som fru Mona Juul i den grad har været bannerfører på. Også selv om hendes parti ikke altid i min optik har lige præcis den tilgang til arbejdet, synes jeg, man må sige, at fru Mona Juul altid leverer.

Der er ikke nogen tvivl om, at iværksættere og virksomheder, særlig i opstartsfasen, har udfordringer i forhold til likviditet, når de skal betale den her skat. De har også udfordringer, hvis de får tab senere hen og muligvis har betalt en skat, som er langt højere end det, de rent faktisk fik ud af det. Så vi kan sagtens forstå problemstillingen og sagde også sidst, da vi behandlede et lignende forslag fra ordføreren, at vi gerne vil finde en løsning sammen. Og det er jo netop det, ordføreren lægger op til her og lagde op til den dag i venteområdet – en løsning.

Vi er fuldstændig enige i diagnosen, så vi har også kigget grundigt på det her nye forslag. Sidst kunne vi ikke støtte forslaget, fordi det omfattede et opgør med et bærende princip i dansk skatteret, nemlig retserhvervelsesprincippet, men her er forslagets formuleringer blødt en smule op, selv om vi stadig væk også synes, de er lige en tand for bastante. Men fordi det bliver blødt lidt op, blødes jeg også op, så selv om der stadig væk er et par formuleringer om, hvad Konservative gerne vil i stedet for, vælger jeg i hvert fald her at gå i løsningsmodus, inspireret af fru Mona Juul, og skubber på for, at vi sammen indfrier forslagets ønske om en provenuneutral model. For det viser sig jo, at vi godt kan løse problemet uden samtidig at gøre op med retserhvervelsesprincippet. Det har vi jo hørt fra skatteministeren tidligere. For handler det ikke netop om at finde en løsning sammen og etablere et flertal omkring en model, vi alle kan leve med, som ordføreren for Venstre også netop understregede, uden vi måske lige nu skal beslutte os for, hvilken måde vi skal gøre det på?

Så lad os lave den løsning hen over midten i en fælles beretning, også sammen med fru Mona Juul og resten af de borgerlige partier til gavn og glæde for Danmarks opstartsvirksomheder. Uanset hvordan vi teknisk lander den her, er det et faktum, at den politiske sejr tilhører fru Mona Juul. Det er der ingen tvivl om. Det må hun gerne klippe ud af den her tale til sin Facebook, hvis hun har lyst til det. Nu må man ikke bruge kraftudtryk på landets fineste talerstol, men det her er virkelig fremragende politisk håndværk, så stor tak til dig.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Ordet fantomskat er jo et fantastisk ord. Jeg synes, at det grundlæggende lyder lidt gakket, og hvis befolkningen sidder og følger med ved skærmene derude og ser, at nu skal Folketinget afskaffe fantomskatten, så tror jeg faktisk, de fleste ville sige: Den skat skal vi da godt nok af med.

Det er en lidt mere kompliceret sag, men jeg tror faktisk, at konklusionen vil blive den samme, hvis man spørger ganske almindelige danskere derude, om man skal lave om på den her skat – så tror jeg faktisk helt oprigtigt, at svaret vil være ja. For det handler jo om, at når en virksomhed sælges, er der ofte milepælsbeskatninger med – altså, man får et beløb som grundbeløb, og alt efter hvordan virksomheden klarer sig fremadrettet, kan man så få noget mere med. Men udfordringen er jo, at man bliver beskattet af det hele på salgstidspunktet, og det kan virke ret ulogisk. Jeg tror i øvrigt, det er ret normalt, at der er milepælsbeskatninger med. Jeg har selv solgt en virksomhed for en del år siden, og da var det også en del af kriterierne, så jeg tror egentlig, det er noget, der foregår i stort set alle virksomhedshandler – at der er en form for milepælsbeskatning.

Men det underlige, og det er der, hvor fantomskatten kommer ind, er jo, at der kan opstå nogle situationer, hvor man – for at komme med et lavpraktisk eksempel – sælger en virksomhed, hvor grundbeløbet er 100 kr., og så kan der være en milepælsbeskatning på 300 kr. ovenpå, men så bliver man beskattet af alle 400 kr. på dag et. Og jeg tror godt, man kan forestille sig, at hvis man har et personligt ejet selskab, kan det være ret svært at betale den skat af den samlede sum, hvilket jo så kan gøre, at man går konkurs, når man skal sælge det selskab. Og hvad sker der så? Ja, så lader man jo naturligt nok være med at sælge det selskab. Og det er jo det, der er problemet – at når man har en god virksomhed og måske har brug for ny kapital, måske for at virksomheden kan drives videre, så skal der nogle andre ejere til på et tidspunkt, og der spænder den her lovgivning altså ben.

Så jeg synes, det giver rigtig god mening, at man får lavet den her såkaldte fantomskat om, så man bliver beskattet, når man faktisk får pengene i hånden, altså når man har indtægten, og ikke ud fra, hvad man tror man får i indtægt fremadrettet.

Det er også af samme grund, vi valgte, da vi havde beslutningsforslaget sidste gang, faktisk at støtte det. Der var det et rent konservativt forslag. Den her gang har vi valgt at være medforslagsstillere på forslaget, for vi synes faktisk oprigtigt, det er et problem for virksomhederne derude, og at det er helt rimeligt, at det skal laves om. Så vi støtter det naturligvis også den her gang og ser frem til, at vi så forhåbentlig kan få en ny model.

Jeg vil lige afslutningsvis sige, at der også går lidt Christiansborg i det. Altså, her har man et flertal, der siger, at nu skal vi have en ny model for det her, og så siger regeringen: Nej, det kan vi ikke støtte, men vi kommer med en ny model. Jamen hvorfor kan man så ikke bare støtte beslutningsforslaget, der pålægger regeringen at komme med en ny model? Nej, det vil man ikke, fordi man selv skal komme med en model. Altså, så kommer der lidt for meget Christiansborg ind over det. Kunne man ikke bare støtte det her forslag, som ligger på bordet, og som netop kommer med den nye model, som man selv vil komme med? Altså, det bliver lidt for underligt.

Men Dansk Folkeparti støtter det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Vi går videre til hr. Ole Birk Olesen. Nye Borgerlige er her ikke, så det er Liberal Alliance. Værsgo.

Hvis nu det var sådan, at man var konsulent inden for en eller anden branche, og man fik en 3-årig kontrakt på noget arbejde, man skulle gøre for en virksomhed, og så skattevæsenet sagde: Jamen nu har du fået kontrakten, så nu skal du betale skatten af det, du kommer til at tjene de næste 3 år – så ville de fleste nok kunne forstå, at det var en lidt mærkelig situation at sætte folk i. Og på samme måde ville det være, hvis man var en virksomhed, der skrev kontrakt med en anden virksomhed om at sælge et produkt de næste 3 år til et bestemt beløb og med en bestemt leverance hvert år og med en årlig betaling, og så skattevæsenet sagde: Jamen de næste 3 års salg kan I beskattes af her og nu – så ville man også godt kunne forstå, det var lidt underligt.

Men ifølge skatteministeren er det altså helt, helt naturligt, at man ved salget af en virksomhed til nogle andre her og nu beskatter de fremtidige indtjeninger, som sælger får ved salget, hvis der er en fremtidig betaling fra det overskud, som virksomheden genererer. Jeg kan ikke finde logikken i det. Nogle gange, når systemets folk eller en minister går op og siger: Sådan er det jo, og alle må da kunne være enige om, at det er sådan, man gør det – så kan man godt være sådan lidt besnæret af den autoritet, de har, og tænke: Nå ja, det kan da godt være, når de nu siger det. Men hvis man prøver at sætte det i forhold til, hvordan det er andre steder, kan det være lidt mere vanskeligt at forstå, at det virkelig nødvendigvis skal være sådan.

For skat skal jo opkræves, fordi vi skal betale vores offentlige udgifter; skat skal jo ikke opkræves på en måde, så dem, der betaler, bliver generet unødvendigt af det. Og oplevelsen derude er altså, at man bliver generet unødvendigt af det her. Derfor glæder det mig, at der er et flertal, der vil stemme det her beslutningsforslag igennem, hvilket så har fået regeringen til at sige: Jamen den agter skam også at gøre det, som beslutningsforslaget siger. Det havde man sådan set tænkt sig gøre helt af sig selv, forstår vi. Men man kan ikke stemme for beslutningsforslaget, som indeholder et pålæg til regeringen om at gøre det, som regeringen så nu pludselig har fundet ud af at den vil gøre helt af sig selv. Underligt er det, men vi glæder os over flertallet.

Tak for det. Heller ikke her er der nogen kommentarer. Det betyder, at det nu er fru Mona Juul, som er ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak for ordet. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg valgte at gå ind i politik, fordi jeg synes, at politik handler for meget om at fordele og alt for lidt om at skaffe, om at skære skiverne tyndere og tyndere i stedet for at bage samfundskagen større. Et godt sted at starte med at bage er at fjerne barrierer for vækst for vores eksport og tilknyttede erhverv, altså for dem, der driver indtægten til Danmark, og som hver dag finansierer skoler, sygehuse, infrastruktur og grøn omstilling og meget andet.

En af de helt store væksthæmmere er den såkaldte fantomskat, altså en skat, du betaler af penge, du ikke har fået – måske endda penge, du aldrig nogen sinde får. I det her land beskatter man simpelt hen fantasipenge, og det giver ærlig talt ikke meget mening, særlig ikke, når der ikke er nogen grund til at have fantomskatten og fjernelsen af den ifølge Skatteministeriet selv i tidligere svar vurderes blot at give et beskedent mindreprovenu. Underforstået: Det koster faktisk ikke rigtig noget. Til gengæld er der al mulig grund til at tro, at afskaffelsen vil give et boost til nogle af de brancher, som fantomskatten rammer hårdest, nemlig biotek- og lifesciencevirksomhederne. Vi hører ikke så ofte om trængslerne, for selskaberne piver ikke og kan ikke lide at komme i fokus.

Men jeg har lige to eksempler, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at bringe. Et britisk farmaselskab vil købe licens til et projekt fra et dansk biotekselskab. Der er tale om en handel til over 4 mia. kr. Man aftaler ca. 12 pct. betaling ved køb af licens og resten i de her succesafhængige milepælsbetalinger. Men fantombeskatningen gør, at nettoprovenuet er negativt. De danske og udenlandske investorer i selskabet modarbejder derfor handelen, selv om den overordnet er særdeles attraktiv for både selskab og investorer. Køber og sælger indgår i et langt forhandlingsforløb for at reducere den negative effekt af fantomskatten. Men ak, fantomskatten ender desværre med at være en direkte årsag til, at den meget attraktive handel ikke bliver gennemført. Samtidig melder sælgers investorer om stor utilfredshed med de danske forhold og har ikke siden investeret i Danmark. Det er et klassisk eksempel.

Et andet er et europæisk farmaselskab, der vil investere i et dansk biotekselskab. Det var en handel til over 2 mia. kr. – ca. 20 pct. af betalingen ved køb og resten ved succesafhængige milepælsbetalinger. Men igen gjorde fantombeskatningen handelen værdiløs for danske aktionærer og medarbejdere, medmindre de frasagde sig milepælsbetalingerne, hvilket de så faktisk gjorde! Således modtager de så i dag kun 20 pct. af den betaling, de ellers ville kunne have fået. For selskabet, der nu altså er dansk datterselskab til den europæiske køber, har succes med projekterne, så flere milepælsbetalinger er siden tilgået sælger, men altså ikke de danske aktionærer og medarbejdere, der altså måtte nøjes med de her 20 pct. af det, de ville have fået, hvis fantomskatten ikke havde skullet afholdes ved indgåelse af købsaftalen.

Pointen er, at når danske biotekselskaber er dårligere stillet end selskaber fra andre lande, fordi de ikke kan motivere medarbejderne med aktieoptioner, er det en klar konkurrencemæssig ulempe. Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi sætter kampen ind mod den uretfærdige og væksthæmmende fantomskat. Vi skal nemlig ikke bare elske iværksættere, underholdes af dem i »Løvens Hule« eller klappe af dem til diverse prisuddelinger; vi skal sætte kontant pris på dygtige iværksættere, som bidrager til det her velfærdssamfund, som vi har i dag. Vi skal sørge for at gøre det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og vi skal sikre, at investeringer lander lige præcis her hos os.

Derfor stillede vi forslaget i efteråret 2020 lige præcis her i Folketingssalen om at afskaffe fantomskatten. Dengang blev det desværre ikke vedtaget. Der var nogle udfordringer i forhold til de skatteretlige principper. Det lyttede vi til og fik i stedet formuleret et forslag om henstandsordningen. At der gives henstand med en betaling af avanceskatten, som udløses på aftaletidspunktet, strider netop ikke imod retserhvervelsesprincippet, som ministeren også bekræftede fra talerstolen, fordi beskatningskravet på avancen netop er indtrådt på aftaletidspunktet. Det er blot selve betalingen, der vil kunne søges henstand for. Der er således ikke tale om en afskaffelse af beskatningen, men alene om en ordning, hvor der kan søges henstand for skattebetalingen til det tidspunkt, hvor sælger modtager de løbende betalinger.

Med den formulering lykkedes det heldigvis at få alle blå partier med som forslagsstillere. Tusind tak for det. Det er rigtig, rigtig godt. Måske lykkedes det netop også, fordi vi i forbindelse med behandlingen af det første beslutningsforslag efter fru Louise Schack Elholms idé lavede en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på skat og iværksætteres vilkår. Det var et nyttigt og givende arbejde. Tak for det. I hvert fald står vi her nu med også fru Kathrine Olldags positive tilkendegivelser og dermed med et samlet flertal for at pålægge regeringen at fjerne fantomskatten, uanset hvilken model ministeren så vælger at fremlægge. Og det kan kun gå for langsomt.

Kæmpe tak til alle jer, der har hjulpet og arbejdet for sagen. Tak til alle partier, der har bakket op. Tak til ministeren for at tage forslaget konstruktivt ned. Jeg kan kun love, at jeg bliver meget irriterende hele vejen frem til, at der ligger et lovforslag og vi alle sammen har stemt grønt. Men for nu: Jubi, det lykkedes rent faktisk langt om længe at tage et opgør med fantomskatten – det gør vi i dag. Og jeg kan faktisk nærmest ikke være i min krop af glæde. Jeg beklager, at der ikke er så mange, der kan se det, men jeg er ved at dø. Jeg synes, det er fantastisk. For i dag sikrer vi rent faktisk bedre vilkår for vores iværksættere og virksomheder, ikke med puljer og pjat, men med et mere fundamentalt, strukturelt og langsigtet tiltag. Farvel til fantomskatten, du vil ikke blive savnet!

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.