Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 147:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forbud mod bilreklamer og krav til bilreklamer.

Af Henning Hyllested (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til transportministeren.

30 pct. af vores CO2-udledning i Danmark kommer fra transportsektoren. Det tal skal ned, og det kræver, at vi forholder os til vores transportformer. Lad mig slå fuldstændig fast, at mange er dybt afhængige af deres bil og ikke kan undvære den, men vi skal også turde at være ærlige om, at der er mange, der bruger bilen på de helt korte ture, hvor den ikke er afgørende. Som jeg forstår forslaget, er det den problemstilling, der ligger bag forslaget, der præsenteres her.

Forslaget går ud på, at der stilles krav til, at der i reklamer for biler er krav om informationer og forbud mod at vise visse typer biler i de her reklamer. Det er ikke et forslag, som vi fra regeringens side kan støtte, men det ændrer ikke ved, at det er en bunden opgave at få flere til at være flere i bilen, vælge den kollektive transport eller cykle eller bruge andre transportformer end privatbilismen. Vi har en opgave, der handler om at informere bedre om, hvilke biler der er bedst for klimaet.

Der gælder allerede i dag et krav om en tekst ved mærkning af energiforbrug for personbiler, som oplyser om, at køremåde påvirker en bils faktiske forbrug og CO2-udledning. Der oplyses samtidig om, at CO2-udledningen er den drivhusgas, der er hovedansvarlig for den globale opvarmning. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at disse oplysninger og mærkekrav gælder, så forbrugerne har den nødvendige information, når de skal vælge, hvilken bil de skal købe og bruge.

Beslutningsforslaget indeholder yderligere et forslag om en udvidelse af gældende krav med oplysninger om den samlede årlige CO2-udledning ved brug af en personbil, hvis der køres som en gennemsnitsdansker, og oplysningerne skal være i ton for den enkelte type personbil. Regeringen synes umiddelbart, at sådan en udvidelse lyder som en interessant idé, for flere oplysninger kan generelt give mere gennemsigtighed og være relevant for en potentiel bilkøber. Samtidig kan krav om yderligere oplysning om nye personbiler give nogle konsekvenser for erhvervslivet, som der også skal holdes øje med. Derfor mener vi faktisk, at den rigtige vej frem er at undersøge mulighederne for den del nærmere.

Regeringen kan ikke støtte det samlede beslutningsforslag, men vi vil gerne være med til at undersøge den her sidste del lidt nærmere, ligesom jeg meget klart mener, at vi har en vigtig opgave foran os i at sikre, at flere danskere vælger alternativer til bilen, særlig på de helt korte ture, hvor bilen kan undværes. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det opfatter jeg jo som en meget positiv modtagelse af beslutningsforslaget. Det er fair nok, at man ikke vil gå ind på det, som det ligger, men sådan som jeg hører transportministeren, forstår jeg, at man trods alt synes, at der ligger noget interessant – det tror jeg var udtrykket – i hele idéen om at reklamere for biler. Og det er jo det, der er hovedessensen.

Jeg synes, det er værd at slå fast, at vi jo ikke er ude på at skabe forbud mod biler, i hvert fald ikke med det her forslag; det er et forsøg på, selvfølgelig, at dæmpe forbruget, om jeg så må sige, af fossile biler og dermed forbruget af CO2-udledende brændstof.

Hører jeg ministeren sige noget i retning af, at der måske godt kunne landes en beretning, som går i retning af forslagets indhold?

Ministeren.

Der er dele af forslaget, som vi i hvert fald godt kan drøfte videre i forhold til at lande en beretning. Det her med det generelle forbud og den generelle pligt er en anden ting, og der er også ting, der allerede gælder i dag; men når det handler om at se på den her udvidelse af gældende krav til oplysning om den samlede årlige CO2-udledning, så er det noget, vi gerne vil se nærmere på.

Jeg drøfter også meget gerne, og det ligger i forlængelse af det her, hvordan vi kan blive bedre til at motivere borgerne og informere om, at cyklen på de helt korte ture – eksempelvis til bageren søndag morgen, hvis der er kortere distance til bageren søndag morgen – også er et alternativ. Det handler ikke om at tvinge borgerne til noget; det handler om at pege på de her alternativer, der er, som både er gode for klimaet og sådan set også for den enkelte.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jeg glad for at ministeren nævner, for det er jo en væsentlig del af forslaget, altså ligesom at rette fokus og opmærksomheden på mulighederne for at tage cyklen, anvende den kollektive trafik og benytte sig af samkørsel. Det er faktisk en væsentlig del af beslutningsforslaget. Det, vi foreslår, er jo så, at når man står over for at skulle købe en bil, eller – rettere sagt – at man, når man sidder hjemme foran TV 2 og TV 2 News og ser de her mange, mange bilreklamer, der vælter ind over en, så bliver man faktisk gjort opmærksom på, at der sådan set er nogle alternativer til den der CO2-udledning, som er så skadelig for vores klima.

Ministeren, værsgo.

Altså det, der handler om at lave et decideret forbud mod den her type af reklamer, eller det, at der efter reklamen skal komme et billede af en cykel eller den slags – hvis man forestiller sig det – er nok ikke det, hr. Henning Hyllested vil høre mig sige i forhold til en kommende beretning. Men oplysning om den samlede CO2-udledning, når forbrugeren køber en bil eller er i gang med at indsamle oplysninger før købet, og det andet spor, altså at der er et generelt fokus på, at der er alternativer, ser vi gerne på, for det er et faktum, at danskerne cykler mindre og ikke mere.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrækken, og først er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Som sagt behandler vi et beslutningsforslag om at indføre forbud mod at reklamere for CO2-tunge biler, om at stille krav til bilreklamer i forhold til at oplyse om CO2-udledning og om at opfordre til at bruge mere klimavenlige transportformer.

Helt overordnet har vi et ambitiøst reduktionsmål og en bindende opgave. Derfor ønsker vi og derfor arbejder vi for at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren ad flere spor. Det er en mangefacetteret og stor opgave, som regeringen har arbejdet for at løse siden sin tiltræden. Og én ting er, at vi har en ambition om 1 million grønne biler og grønnere brændstoffer; noget andet er, at vi skal gøre det lettere for danskerne at træffe grønne valg, når de skal fra a til b.

Dette beslutningsforslag har to elementer. Det ene handler om at forbyde reklamer for visse typer af biler, og det er en vej, som vi fra Socialdemokratiets side ikke ønsker at gå ned ad. Vi vil hellere inspirere og oplyse bilkøberne end at forbyde noget.

Af samme årsag ser vi i stedet positivt på beslutningsforslagets andet element, som netop handler om at oplyse forbrugeren om alternative og grønnere transportformer og at markere, at kørsel på fossile brændsler er klimaskadeligt.

Som det er nu, har vi allerede et krav om, at det skal oplyses, at kørselsadfærd har betydning for CO2-udledningen, ligesom det for nuværende er et krav om at oplyse, at CO2-udledningen skader klimaet. Disse oplysnings- og mærkningskrav har til formål at oplyse forbrugeren, så det bliver muligt at træffe et valg om køb af bil på et oplyst grundlag.

Med beslutningsforslaget lægges der op til at udvide de gældende krav, så den årlige CO2-udledning oplyses ud fra en gennemsnitlig kørsel og ud fra typen af bil. En sådan udvidelse synes vi umiddelbart kan give god mening, for vores oplevelse er nemlig, at danskerne træffer flere grønne valg, når blot de får muligheden. Ud fra den betragtning, at en øget gennemsigtighed og større grad af oplysning vil være relevant, når man står og skal vælge, hvilken bil man ønsker at købe, så er det en fornuftig vej at gå.

Men altså, det er ikke alt i det her beslutningsforslag, som Socialdemokratiet kan støtte, og derfor kan vi ikke stemme for det. Men jeg tænker umiddelbart også – ud fra den debat, der var mellem forslagsstilleren og transportministeren – at vi i fællesskab kunne overveje at skrive en beretning om de elementer, vi kan samles om i udvalget; så jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.

En kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jamen jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at hr. Thomas Jensen lægger op til, at vi måske kan lande en beretning, i hvert fald om dele af det. Så er man da nået så langt. Jeg er også glad for bemærkningerne om, at hr. Thomas Jensen mener, at forbrugerne jo faktisk træffer grønne valg, hvis de bliver oplyst om det her. Og derfor kan det være fornuftigt f.eks. at oplyse om CO2-udledningen ved den gennemsnitlige kørsel. Den er immer væk 2,2 t pr. år, som vi har opgjort den til. Jeg tror egentlig ikke, at den oplysning er sådan almindelig kendt – det tror jeg bestemt ikke – når folk står over for at skulle købe en ny bil. Og jeg synes jo, at selve tallet, når man ser det, er ganske voldsomt, altså at et enkelt menneske eller en enkelt bil udleder så meget pr. år. Så sådan en oplysning forstår jeg også på hr. Thomas Jensen at man gerne vil være med til at drøfte om kan indgå som et krav i en reklame for en bil, altså at man serverer sådan nogle oplysninger.

Ordføreren.

Ja, hvis det er praktisk muligt for os at gøre det. For det er også det med, at man skal ud for at estimere, hvad en gennemsnitlig bil er, og hvad kørselsmønstret er for forskellige borgere. Nogle kører langt til arbejde, andre kan tage cyklen til arbejde og måske bruge bilen til weekendaktiviteter og nogle enkelte fritidsaktiviteter. Så der er meget stor forskel på, hvem der bruger bilen, og det skal selvfølgelig estimeres, og det skal vi have sat nogle kloge hoveder til at gøre og forelægge for os, sådan at vi kan sikre os, at vi rammer inden for skiven af, hvad der også er realistisk i forhold til den enkelte danskers udledning, hvis vedkommende erhverver sig et bestemt køretøj.

Hr. Henning Hyllested.

Det er fuldstændig rigtigt. Det forestiller vi os selvfølgelig også, altså at hvis man skulle indføre sådan et krav til en reklame, skal man selvfølgelig have en beregning. Der er folk, der sidder og regner på det her i forvejen, og vi har ikke selv hentet tallet ud af den blå luft eller haft nogle rådgivere i Enhedslisten til at sidde og regne på det. Vi har selvfølgelig forholdt os til det, vi læser os til, og der ligger det som en gennemsnitlig kørsel. Men det er klart, at det selvfølgelig skal beregnes på en ordentlig vis. Men hvad siger ordføreren så til vores krav til reklamer, altså at man f.eks. forbyder reklamer for de mest CO2-udledende biler? Vi har en hel gradueret skala, så det vil jeg gerne høre en kommentar til.

Ordføreren, værsgo.

Umiddelbart synes jeg, at forbud mod at reklamere for den type biler er et forkert skridt at tage. Jeg tror på, at hvis borgerne får oplyst, hvilke miljømæssige konsekvenser der er af det enkelte køretøj, så kan de også på baggrund af det træffe det gode valg og det grønne valg. Og det er jo det, der er formålet med det her forslag, og det er også den vej, vi gerne vil gå ned ad i stedet for at komme med alle mulige forbud.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi kan gå videre til fru Marie Bjerre, Venstre.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag foreslås det at indføre en række krav til danske bilreklamer. Konkret foreslås det, at bilreklamer skal indeholde opfordringer til at prioritere at gå og cykle ved korte ture op til 8 km, at benytte offentlig transport på daglig basis og til at gøre brug af samkørsel. Der foreslås også et decideret forbud mod at reklamere for biler med en udledning på over 123 g CO2 pr. kørt kilometer. Forslagsstillerne foreslår også, at de eksisterende krav om oplysning om brændstofforbrug og CO2-emission suppleres med krav om loft for samlet årlig CO2-udledning.

I Venstre tager vi klimaudfordringerne meget alvorligt, men vi mener ikke, at det, der foreslås her, er det rigtige værktøj. Vi glæder os samtidig over, at den grønne omstilling i bilbranchen heldigvis allerede er godt i gang. Vi er glade for, at rigtig mange bilfabrikanter allerede nu konkurrerer om at levere så grønne biler som muligt og derigennem også reklamerer for, hvor grønt deres bilmærke er, og dermed også, hvor grønne deres biler er. De er allerede nu i gang med massive informationskampagner, hvor kunderne bliver vejledt i, hvad der er den grønneste og mest brændstofeffektive mulighed, når de kører bil.

Forslagsstillerne foreslår, at de eksisterende krav om oplysning om brændstofforbrug og CO2-emission suppleres med krav om loft for samlet CO2-udledning. Det er ikke noget, vi i Venstre er enige i. Vi mener, at kunderne skal vejledes til at træffe grønne valg, men at beslutningen om, hvad der er det rigtige køretøj for den enkelte, altså er en individuel beslutning, som skal træffes af borgeren selv. Et loft over den årlige CO2-udledning kan nemlig ramme helt almindelige mennesker rigtig hårdt. Rigtig mange mennesker bor steder i Danmark, hvor der er stor afstand mellem job, hjem, institutioner og indkøbsmuligheder, og en elbil er måske ikke tilstrækkelig, eller også er den stadig væk for dyr. Rigtig mange mennesker har ikke mulighed for at bruge kollektiv trafik eller cykel, når de eksempelvis skal ned og handle. De mennesker har ikke behov for at få deres individuelle frihed begrænset ved et årligt CO2-loft.

Derudover kan det her forslag også være i strid med EU-retten og charteret om grundlæggende rettigheder, der netop sikrer informations- og ytringsfrihed og frihed til at oprette og drive egen virksomhed. Derfor kan Venstre ikke støtte forslaget, men vi håber, at der kan landes en beretning, hvor det kan blive undersøgt, hvilke muligheder der er for at udvide oplysningskravene i reklamer og på salgssteder om eksempelvis årlig CO2-udledning fra bilerne. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for opfordringen – selv om det er en afvisning – til, at vi trods alt prøver at lande en beretning. Jeg tror måske, det er det, vi kommer til at høre under hele forhandlingen, så det er rigtig godt. Ordføreren siger, at Venstre også gerne vil bidrage til, at man bliver vejledt til at træffe de grønne valg, men det er jo sådan set det, forslaget tager sigte på. Det er jo netop i forbindelse med reklamer, at man i den forbindelse gør opmærksom på, at der er nogle alternative transportformer, som er mere hensigtsmæssige i nogle sammenhænge. Jeg vil igen igen understrege, at det her jo ikke er et forbud mod, at man kan købe biler. Vi foreslog jo selv et forbud mod salg af nye fossile biler fra 2025, men det kunne vi ikke komme igennem med bl.a. på grund af EU. Men der er ikke tale om et forbud. Man skyder lidt forbi, hvis man ikke kan se, at det her faktisk er et forsøg på at deltage i vejledningen af, at forbrugerne kan træffe de grønne valg.

Ordføreren, værsgo.

Vi vil gerne have noget mere oplysning, og det er også derfor, vi håber, at der kan landes en fælles beretningstekst, hvor der eksempelvis er noget mere oplysning om årlig CO2-udledning. Men det der med, at man skal kræve, at der i reklamerne skal være vejledning til, at man kan gå eller man kan cykle eller man kan bruge kollektiv transport, har vi svært ved at se, fordi det for rigtig mange danskere bare ikke er en mulighed. At skulle gå ind og diktere fra Christiansborgs side, hvordan reklamer sådan skal se ud, har vi meget svært ved at se os selv i. Derudover ligger der jo også et forbud i det forslag, der foreslås her, fordi man vil lave et decideret forbud mod reklamer for biler, der udleder over en vis mængde CO2.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo ikke, fordi vi i det her land er ubekendt med, at vi vejleder på den måde, at vi i reklamer lægger oplysninger ind, f.eks. om faren ved at ryge. Vi har også henvist til det i vores beslutningsforslag. Vi sammenligner det lidt med det, der sker på tobaksområdet – det kunne man jo også fint gøre her. For det er jo en kendsgerning, at CO2-udledningen fra biler, partikeludledningen osv. osv. er decideret sundhedsskadelig og rent faktisk koster mange dødsfald pr. år, også i Danmark. Derfor synes vi ikke, det er unaturligt, at man bruger samme metode, om jeg så må sige, i forhold til biler.

Ordføreren, værsgo.

Jamen som jeg også sagde før, vil vi gerne have noget mere oplysning til danskerne, men det står altså bare lidt i kontrast til det her forslag, hvor man vil ind og pålægge dem, der reklamerer for biler, at man skal vejlede danskerne i, at de skal bruge en anden transportform, hvor det ikke er muligt. Det synes vi ikke hænger sammen og heller ikke med den grønne omstilling.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er jo helt enig med forslagsstillerne i, at vi skal reducere udledningen af CO2 fra transporten, selvfølgelig især fra privatbilismen, og vi skal gøre det på den meget korte bane. De hårde tiltag, der kan hjælpe os derhen, mener jeg bl.a. er den eksisterende afgiftsfritagelse for elbiler, høje benzinafgifter, som vi jo har i dag, og for mit vedkommende også meget gerne et forbud mod salg af benzinbiler fra 2030. Jeg tror, at der skal nogle ganske hårde tiltag til, for at vi får udledningen fra privatbilismen ned. Men så længe biler er lovlige, synes jeg også, at markedet skal have lov til at fungere, inklusive ved at man reklamerer og anpriser sine produkter i forhold til andres.

Jeg vil i lighed med de andre talere meget gerne drøfte muligheden for at lave en beretning om oplysning om den samlede CO2-udledning. Det synes jeg giver god mening, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger. Mange tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Henning Hyllested.

Det er jeg selvfølgelig ked af. Jeg havde sådan set regnet med, at Radikale Venstre ville bakke op om det her, fordi det trods alt går i den slagretning, eller hvad man skal kalde det, som både Radikale Venstre og Enhedslisten gerne vil her. Jeg kan forstå, at det sådan er det frie marked og muligheden for at influere på reklamer, som er anstødsstenen, men det her er jo ikke ubekendt, som jeg sagde til Venstres ordfører før. Vi gør det jo f.eks. på tobaksområdet; med stor lyst tror jeg de fleste gør det. Så hvorfor ikke også på bilområdet, som jo også rummer noget sundhedsskadeligt?

Ordføreren.

Vi har jo forbudt tobaksreklamer. Rygning er et personligt valg, som gør meget stor skade på den enkelte. Der mener jeg ikke, at man kan lave en en til en-sammenligning med bilområdet. Men det er da rigtigt, at vi har nogle områder, f.eks. i forhold til spil, hvor vi regulerer reklamer, og også i forhold til tobak, og jeg tror også, man regulerer reklamer i forhold til alkohol. Det er netop produkter, som kan føre til en meget uheldig adfærd hos den enkelte, hvis man misbruger det, og der mener jeg ikke, at man en til en kan sammenligne det med privatbilisme. Så vi vil gerne regulere privatbilismen og sørge for, at dens udledninger falder, men jeg mener ikke, at det er det her tiltag, der ligger øverst i vores værktøjskasse.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg mener nu godt, at man kan sammenligne det nærmest en til en. Altså, man kan sige, at tobak jo er vidt udbredt, og det er biler søreme også, det må man sige, og da der er sundhedsskadelige virkninger ved begge dele, kan jeg ikke helt forstå, hvorfor man egentlig ikke kan gøre det i forhold til biler. Nu foreslår vi jo et forbud mod de mest forurenende biler, men det er jo ikke et forbud mod at reklamere; vi tvinger producenterne til at lægge oplysninger ind om alternative transportformer, f.eks. i form af at gå, cykle og anvende samkørsel.

Tak for det. Så får vi et svar fra ordføreren. Værsgo.

Tak. Jeg har læst forslaget. Jeg synes, det bliver lidt for kompliceret at skulle diktere, præcis hvad det er, de her annoncører så skal reklamere for i form af ting, der skal anprises. Jeg synes ikke, det giver mening, så længe der er et marked for biler, hvor man skal have lov til at reklamere for dem.

Det næste er så: Hvor slutter det her? Skal vi så også forbyde reklamer for oksekød, benzinstationer og flyrejser? Jeg forestiller mig en stribe beslutningsforslag af den karakter fra Enhedslistens hånd i fremtiden. Så vi vil altså gerne regulere, men ikke med det her instrument. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Da jeg sad på mit kontor i torsdags og fik det her beslutningsforslag, var jeg lige ved at falde ned af stolen. Ved første øjekast kan det jo få en konservativ til at tabe mælet og få det fysisk dårligt, når man hører, at Enhedslisten nu nærmest vil til at sammenligne reklamer for biler med reklamer for cigaretter.

Men når man så læser ned i teksten, er der jo altså gode og sympatiske forslag i det, og det, jeg hæfter mig ved, er den her oplysning via reklamer og det, at man via energimærkning osv. kan gøre det lidt nemmere for forbrugerne at holde øje med, hvad ens bil kan. Men det her med at forbyde det for en udledning på over 123 g CO2 kan vi absolut ikke se os selv i. Vi kan heller ikke se os selv i forslaget generelt.

Så er de her SUV'er, altså de her Sport Utility Vehicles, ovenikøbet beskrevet i forslaget, og så ringede jeg til min gode ven fra Peugeot i Vejle og spurgte: Per, hvordan er CO2-udledningen fra en SUV fra jer? Og der fik jeg at vide, at sådan en Peugeot 3008 udleder lige omkring 30 g – lidt over eller lidt under, det var noget i den stil. Så jeg tænker, at indskrivningen af også de biler i forslaget er helt skævt.

Så vi kan ikke bakke op om forslaget, men skulle der komme en eller anden beretning fra fornuftige mennesker i salen, vil vi meget gerne kigge på det.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Nu håber jeg ikke, at ordføreren kom noget til, da han faldt ned af stolen, og det lader det jo så ikke til. Så det er fint nok. Er ordføreren opmærksom på, hvilket ministeren gjorde opmærksom på, at 30 pct. af CO2-udledningen i samfundet kommer fra transportsektoren, og jeg tror, at 70 pct. af den kommer fra landevejstransporten af den ene og den anden slags, herunder selvfølgelig først og fremmest fra personbiler, som udleder CO2?

Hvis vi skal gøre noget ved det – og jeg ved godt, at vi tager mange tiltag – hvorfor så ikke bidrage til, at det kan blive et såkaldt oplyst valg, ved at man i de reklamer, som jeg tidligere har gjort opmærksom på vælter ind over os, oplyser om det? Vi stiller jo i forvejen krav til reklamerne. Der skal oplyses om CO2-emissioner, brændstofforbrug og den slags ting. Så hvorfor ikke udvide det, så vi kan gå endnu mere i retning af en grøn omstilling af bilparken?

Ordføreren.

Jamen prøv at høre her, hvis der kommer en beretning om det, vil vi selvfølgelig også kigge på det. Og som jeg selv nævnte er der både energimærkning og andre ting, hvor man måske kan gøre noget mere for at oplyse forbrugerne om det. Det har jeg ingen problemer med.

Jeg skal lige omvendt spørge, om ordføreren er opmærksom på, at siden fjerde kvartal i 2019 er den gennemsnitlige CO2-udledning fra de personbiler, der bliver solgt, faldet fra ca. 138 g CO2 pr. kilometer til lige omkring 75 g?

Hr. Henning Hyllested.

Ja, jeg er opmærksom på det, og jeg er også opmærksom på, at der faktisk findes forskellige udregninger af det. Jeg har nemlig nogle tal, der siger, at benzindrevne biler i 2021 udledte 129 g pr. kilometer og dieseldrevne biler 142 g pr. kilometer. Det er også derfor, som vi også snakkede med den socialdemokratiske ordfører om lige før, at vi selvfølgelig skal have nogle eksperter til at regne på det. Vi ved, at beregningerne på det her område er meget omstridte. Nu stillede ordføreren mig et spørgsmål, og så kunne jeg jo ikke komme til at stille det spørgsmål, som jeg egentlig ville have stillet – hvad er det for en uforskammethed, må jeg bede formanden om at gribe ind (munterhed).

Sådan er det, når man skal disponere sin tid, og det her er jo faktisk korte bemærkninger, vi er i gang med. Der behøver ikke at være spørgsmål.

Er der noget svar til den korte bemærkning fra hr. Niels Flemming Hansen til hr. Henning Hyllested?

Jeg vil sige, at sådan er det jo, når den kloge narrer den mindre kloge, og så vil jeg slutte af med at sige, at jeg ikke kom til skade, da jeg faldt ned af stolen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Danmark har ladet sig inspirere af Frankrig på mange områder – mad, kultur, arkitektur, mode, sprog osv. – og Frankrig er jo et vidunderligt land, men vi behøver altså ikke at lade os inspirere af alt fra Frankrig. Man har de senere år besluttet nogle besynderlige ting, herunder dette beslutningsforslag, som lægger sig op ad noget, Frankrig har besluttet. Jeg tror godt, at jeg med det samme kan sige, at Dansk Folkeparti ikke støtter beslutningsforslaget. Jeg tror slet ikke, det er den vej, vi skal gå. Jeg har også indtryk af, at det her måske er skrevet af nogle mennesker, der bor i en storby, hvor man kan vælte ned fra lejligheden, gå hen på den lokale café, tage cyklen og så bagefter måske tage bussen uden problemer, fordi der altid kommer en bus hvert femte minut, andet minut, eller man kan gå ned i metroen, hvor der kommer rigtig mange tog.

Sådan er det jo ikke alle steder i Danmark. Der er mange steder, man har brug for en bil, og hvor man slet ikke kan overleve uden en bil, hvor man bliver nødt til at køre på arbejde, hvor man skal hente børnene, hvor man ikke bare kan gå 8 km. Altså, det giver ikke nogen mening. Så jeg opfatter dette lidt som et privilegieblindt beslutningsforslag fra sikkert behjertede storbymennesker, og jeg er ikke sikker på, at vi skal gå den vej.

Jeg tror meget på markedet, og jeg tror på teknologiske løsninger, og jeg tror faktisk på, at mennesker gerne vil gøre noget for naturen og klimaet, og når de teknologiske løsninger er der, så vælger de dem også. Det ser vi jo i stigende tal i Vesten. Der er flere og flere mennesker, der vælger en mere bæredygtig bil. Nogle af bilerne er så ikke så bæredygtige, som vi vil gøre dem til. Det koster jo rigtig meget CO2 at bygge en elbil, og i nogle tilfælde kan det faktisk bedre betale sig, at man beholder sin gamle bil. Derfor tror jeg, at vi ikke skal gå ind og blande os i de her bilreklamer. Desuden er bilreklamerne også vidunderlige at se – jeg elsker at se bilreklamer. De kører i de her smukke landskaber, og det er bare nogle lækre biler og nogle gange også nogle meget smukke kvinder. Hvis vi nu skal til at være så politisk korrekte, bliver det godt nok kedeligt alt sammen. Så tak til Enhedslisten for at foreslå det, men Dansk Folkeparti vil meget klart afvise det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg synes så modsat hr. Alex Ahrendtsen, at de der reklamer er forfærdelige. Og hvis jeg lige må gøre opmærksom på det, foregår langt de fleste af de reklamer altså i storbyerne, når de farer rundt i deres skide – undskyld – moderne biler. Frankrig har jo gjort det her af en grund. De har jo indset, at det ikke går med al den CO2-udledning og i øvrigt partikelforurening, og hvad der ellers følger af benzin- og dieselbiler. Så de har jo gjort det af en grund, de har jo ikke bare gjort det for at genere bilisterne.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det her er skrevet bl.a. af mig. Jeg bor i Esbjerg. Jeg ved ikke, om man kan kalde Esbjerg en storby i den forbindelse; det mener jeg faktisk ikke helt. Det er godt nok landets femtestørste by i den sjettestørste kommune, tror jeg, men altså storby og storby, bob-bob. Men hvad er det så, Dansk Folkeparti forestiller sig at man skal gøre ved det her? Hr. Alex Ahrendtsen siger, at vi skal lade markedet råde. Jamen hvorfor skal vi ikke nudge, som det hedder på moderne storbydansk? Hvorfor skal vi ikke prøve at presse i den grønne retning ved at give noget saglig oplysning i de reklamer, der vælter ind over os?

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jamen altså, Dansk Folkeparti støtter jo op om den grønne omstilling, og vi støtter også op om, at borgerne kan få adgang til bæredygtige teknologiske løsninger. Der skal staten og Folketinget gå hånd i hånd med markedet og med den teknologiske udvikling, og det sker jo allerede i stor stil nu. Der vælter jo så mange forskellige bæredygtige biler ud på markedet for øjeblikket, og folk køber dem i stor stil uden disse reklamer. Jeg vil bare henvise til Norge, som har en stor flåde af private elbiler, og der har ikke været sådan nogle reklamer, som Enhedslisten foreslår. Så jeg synes faktisk ikke, det er den rigtige måde at gribe tingene an på.

Hr. Henning Hyllested.

Men synes hr. Alex Ahrendtsen, at de reklamer, vi ser i dag for biler egentlig er okay? Der er faktisk krav til brændstofforbrug og CO2-udledning i de eksisterende reklamer, men i de trykte reklamer står det meget, meget småt forneden på reklamerne, og i de elektroniske, altså i fjernsynet osv. osv., synes jeg de er svære at få øje på med det tempo, der er i de der reklamer, og jeg vil vædde med, at hr. Alex Ahrendtsen heller ikke får øje på det der. Det er det, vi ligesom også gerne vil sætte ind i forhold til, altså at der skal nogle oplysninger til, som fylder noget i sådan en reklame.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jeg tror simpelt hen, at ordføreren har for stor tiltro til reklamens magt og for lidt tillid til borgeren. Jeg er sikker på, at borgeren sagtens kan finde ud af at vælge den bil, som han mener er klimavenlig, uden at skele til at reklamerne. Jeg har stor tillid til borgeren og borgerens valg. Det handler om markedet, det handler om teknologien, og så skal det nok løse sig; det er jeg sikker på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi er kommet til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg kan starte med at sige det, som det er, altså at det her simpelt hen er noget af det tåbeligste, jeg nogen sinde har læst, og det er bare for at sige, er det altså ikke siger så lidt. Men vi fik et godt grin på vores gruppemøde, da jeg skulle præsentere det for gruppen her i går. Det her handler jo grundlæggende set om, at man vil indoktrinere, at man vil statsstyre, og at man vil have en eller anden form for barnepigementalitet over for danskerne, og det kan Nye Borgerlige selvfølgelig ikke bakke op om.

I Nye Borgerlige mener vi, at politikerne skal bestemme mindre, og at danskerne skal bestemme meget mere selv, også over flere af deres egne penge, og det betyder selvfølgelig også, at vi mener, at danskerne skal have langt bedre mulighed for at købe lige præcis den bil, de gerne vil have, og som de har brug for, for det kan jo netop være meget forskelligt, alt efter om man bor i byerne, om man bor på landet, om man er børnefamilie osv. Der er rigtig mange forskellige ting, og derfor vil vi jo gerne fjerne registreringsafgiften og nedsætte brændstofafgifterne til et minimum. For danskerne skal have mulighed for at bestemme meget mere selv.

Så det her med, at man tror på, at man bare kan gå ind og forbyde reklame for noget, eller man, som ordføreren siger, begynder at nudge i forhold til det her, er simpelt hen udtryk for en fuldstændig grundlæggende manglende tillid til danskerne, som vi på ingen måde kan bakke op om. Jeg kan simpelt hen heller ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan der kan blive landet en beretning på det her område, for der er ikke nogen af de ting, der står i det her beslutningsforslag, som har nogen gang på jorden. Så det er bare for at være fuldstændig ærlig, med hensyn til hvor Nye Borgerlige står.

Selvfølgelig kan vi ikke støtte det her forslag. Det er tåbeligt, det er indoktrinering, og det er simpelt hen igen chikane af danske bilejere, og i Nye Borgerlige vil vi en helt anden vej med mere frihed til danskerne, flere frie valg og meget mindre stat. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det forstår jeg godt. Det er jo Nye Borgerliges ideologi. Og når Nye Borgerlige siger, at det her lige godt er det tåbeligste, man nogen sinde har læst, så betragter jeg det jo som et skulderklap – simpelt hen – fordi Nye Borgerlige jo netop bekender sig til den her markedsfundamentalisme, hvilket også slår igennem her. Jeg vil spørge: Betyder det så også, at Nye Borgerlige mener, at det forbud, vi har, mod tobaksreklamer og lignende, er tåbeligt, at det burde hæves, og at der burde kunne reklameres for fuld hammer i forhold til at få folk til at ryge?

Ordføreren.

Altså, først og fremmest er det blevet sagt tidligere her fra talerstolen: Jeg synes overhovedet ikke, man kan sammenligne det her. Det her er en eller anden klimadagsorden, og det andet er noget sundhedsmæssigt. Men jeg vil da gerne være fuldstændig ærlig over for ordføreren og sige, eksempelvis i forhold til det her med, at cigaretter skal skjules nede i supermarkedet: Hvilken ikkeryger har foretaget et spontankøb ved kassen i sit lokale supermarked? Skulle vedkommende så have sagt: Jeg tror lige, jeg køber en pakke cigaretter; jeg har godt nok aldrig røget før, men nu køber jeg lige en pakke cigaretter, fordi de er der? Altså, der er lavet meget tåbelig lovgivning, også på cigaretområdet, bl.a. også det her med, at man bliver ved med at sætte prisen op. Så jo, der er lavet masser af tåbelige ting, også på det her område. Der er ingen grund til at implementere mere af det på det her andet område.

Hr. Henning Hyllested.

Ordføreren sagde i hvert fald i sit tidligere indlæg, at det her sådan var udtryk for indoktrinering. Jamen reklamer i sig selv er vel udtryk for indoktrinering. Jeg ved ikke, om Nye Borgerlige ville kalde reklamer sådan i deres rene form for egentlig forbrugeroplysning. Det er der selvfølgelig noget af det, der er, men det er vel først og fremmest skabt for at sælge noget, i det her tilfælde flere biler. Derfor mangler der efter vores mening mange oplysninger, bl.a. om den klimapåvirkning, der er fra fossile biler, og det er jo det, forslaget går ud på, altså at få det til at blive en del af reklamerne.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Altså, nu er der jo den grundlæggende forskel på Enhedslisten og Nye Borgerlige, at Nye Borgerlige faktisk har tillid til, at danskerne godt selv kan tage nogle oplyste valg. Så i forhold til det her med, at man ser en reklame og måske køber bilen eller måske ikke gør, siger vi, at det sådan set er op til danskerne selv, hvor Enhedslisten vil ind og have staten til nærmest at diktere, hvilke biler danskerne skal købe. Den del støtter vi overhovedet ikke i Nye Borgerlige, og det kommer vi aldrig nogen sinde til. Det er også derfor, jeg siger, at det her simpelt hen er et af de mest tåbelige forslag, jeg nogen sinde har læst.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Det her ser man nogle gange: Når der har dannet sig en bred enighed i Folketinget om at gøre noget ved et problem, er der nogle partier, der fristes til at gå ud i yderligheder for ligesom at hævde, at de mere mener, at der skal gøres noget ved det problem, end resten af partierne, som allerede er i gang med at løse problemet.

F.eks. har vi i udlændingepolitikken set, at det tog nogle år, men at der så blev skabt en bred enighed i Folketinget om, at det nok var bedst, at der var grænser for, hvor mange der kom til Danmark, og de partier, som så gerne ville markere sig på udlændingepolitikken, blev så stadig mere skingre og skøre i deres forslag om, hvad der så skulle gøres ud over det fornuftige, som allerede blev gjort. Og så fik man debatter om, at der skulle serveres svinekød i børnehaver, hvor 90 pct. af børnene ikke ville spise det, eller der blev vedtaget en smykkelov om, at asylansøgere, når de kom til Danmark, skulle fratages deres øreringe og deres vielsesringe osv., og at det skulle sælges, før de kunne få kontanthjælp. Alle sådan nogle mere og mere latterlige og skingre forslag kom på banen, fordi der havde dannet sig en bred enighed om, at vi måtte gøre noget ved det her udlændingeproblem, og nu har der så også dannet sig en bred enighed om, at vi må gøre noget ved klimaproblemerne i Danmark. Det mener alle partier i Folketinget stort set, og der er en enighed om, at vi skal reducere udledningen med 70 pct. frem mod 2030, og at vi efter det skal gå endnu længere, indtil vi bliver et CO2-neutralt samfund. Så hvad skal partier som Enhedslisten og Frie Grønne og Alternativet så gøre, når nu der er enighed om, at problemet skal løses?

Ja, så finder man på sådan noget her, altså at vi må have et forbud i forhold til biler, der udsender CO2 i et niveau, der er tre gange så højt som en BMW 5-Serie Stationcar. Dem kan man ikke reklamere for i Danmark. Nu skal vi gøre noget ved den grønne omstilling, og biler, der udleder tre gange så meget CO2 som en BMW 5-Serie Stationcar, skal ikke have lov til at reklamere for sig. Hvad er det da for noget fis, hr. Henning Hyllested? Det batter jo ingenting, det er jo symbolpolitik, og det er bare for at profilere Enhedslisten. Altså, der er bred enighed i Folketinget om, at vi skal løse det her klimaproblem, og at Danmark skal gå foran og inspirere andre lande. Hvorfor ikke bare være glad for, at man har opnået så meget, i stedet for at beslutte, at man skal have sådan nogle forslag om, at vi skal have nogle meget mærkelige biler, som altså ikke længere skal have lov til at reklamere i aviserne for sig? Vi ved ikke helt, hvad det er for nogle biler. Er der stadig væk biler, der udleder så meget CO2? Kan man stadig væk finde en eller anden amerikanerbil, der udleder så meget CO2? Så skal den i hvert fald ikke have lov til at reklamere i Danmark.

Det er altså spild af tid, hr. Henning Hyllested. Det er spild af tid, og det gør ikke noget for den grønne omstilling, men det har selvfølgelig noget andet til formål, nemlig at reklamere for, at Enhedslisten, hvis man finder gakkede forslag nok, vil lidt mere end alle de ansvarlige partier, som i forvejen vil rigtig meget. Vi stemmer imod beslutningsforslaget.

Det danske sprog er nuanceret.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg vil lige rette en misforståelse, nemlig at det her ikke er sådan et forsøg på at ville gå videre, fordi vi nu er kommet et stykke ad vejen, og så skal Enhedslisten finde på noget. Altså, tværtimod, vil jeg næsten sige. Det her er sådan et forsøg. Vi havde jo et forslag i vores klimaplan, bl.a. om, at man faktisk skulle stoppe for nysalg af fossile biler fra 2025. Jeg kan se, at i EU siger man nu 2035. Men vi havde et forslag om 2025. Det her er så et, hvad skal man sige, meget nedtonet forslag om ligesom at komme i den retning. Så det er ikke et forsøg på sådan at gøre mere. Tværimod vil jeg, som jeg sagde, gøre hr. Ole Birk Olesen opmærksom på, at klimakrisen jo altså buldrer derudad, og vi mener, at der skal ske noget hurtigt. Så kan man sige, at vi jo har gjort meget, og at det burde vi da være glade for, som hr. Ole Birk Olesen siger. Jamen det er vi også glade for. Vi synes bare stadig væk ikke, at det er godt nok. Og det her er så en meget lille lap på vores forslag om, at man egentlig skulle udfase de fossile biler.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg har lige konsulteret graferne. Sådan som bilsalget er for øjeblikket, så ligger vi hen i retning af, at et sted mellem sommeren 2023 og vinteren 2024 vil der blive solgt flere rene elbiler i Danmark end benzinbiler, dieselbiler, plug-in hybridbiler. Og efter det ender vi inden 2030 med, at der stort set ikke bliver solgt benzin- og dieselbiler i Danmark, men kun rene elbiler, sådan som graferne ser ud for øjeblikket. Så udviklingen går rigtig godt, og den går godt på grund af lovgivningen, der er vedtaget forskellige steder. Den går også godt på grund af danskernes omstillingsparathed. Den går også godt, fordi man har fundet ud af, at det faktisk på mange måder er meget rart at køre i en elbil.

Så kommer det her forslag fra Enhedslisten sådan lidt som, jeg vil ikke engang kalde det glasur. Altså, hvis du har en softice, som du har sådan noget krymmel på, så er det bare en af de der små krymmelstykker, som Enhedslisten ønsker at påføre softicen med det her forslag. Altså, ingenting kommer det til at batte.

Hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er muligt, at hr. Ole Birk Olesen har sat sig ned og regnet vældig meget på det her. Jeg vil bare sige, at det jo er rigtigt, at der bliver solgt flere og flere elbiler. Det er fuldstændig rigtigt, og det har vi jo lovgivningsmæssigt presset på for. Det er stadig væk bare for lidt. Vi kan forudse, at der i 2030 stadig væk kører måske 2 millioner fossilbiler rundt, og at vi har svært ved at nå vores 70-procentsmålsætning, og at det navnlig er transportsektoren, det halter med at tage sin del i forhold til at opfylde målet.

Så får vi svar fra ordføreren. Værsgo.

Der vil være en rest af biler, som er blevet solgt før 2030, og som kører efter 2030. Men omkring 2030 vil der formentlig ikke blive solgt noget nævneværdigt antal biler, som kører på benzin eller diesel. Det vil være hundrede procent elbiler til den tid. Jeg ved ikke, om der er enkelte, som skal have slæbt en hestetrailer et eller andet sted hen, som stadig væk vil bevare en benzin- eller en dieselmotor, men ellers vil det være elbiler over hele linjen, der bliver solgt.

Det er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg er meget enig i, at udviklingen sandsynligvis automatisk går over til elbiler. Vi kan allerede nu se, at salget af hybridbiler er ved at skifte over mod elbiler. Så det er ikke engang hybridbiler mere, der bliver solgt flest af. Men hvorfor så forbud? Altså, Liberal Alliance ville forbyde fossilbiler i København. Hvorfor gå forbudsvejen, når det nu ser ud, som om markedet – afgifterne skubber selvfølgelig på – går den vej? Hvorfor så forbud? Hvorfor forbudsvejen? Hvorfor straffe folk, som så stadig væk har en fossilbil, ved at sige, at de ikke kan køre ind i København?

Ordføreren.

Jamen på et eller andet tidspunkt siger man jo, at den forurening, som kommer, ikke er nødvendig længere, og derfor er der ingen grund til at have den, og derfor må vi stoppe den. Det er sådan, tingene går alle mulige vegne. Hvis forureningen ikke er nødvendig længere, så må man hellere stoppe den. Derfor er der jo også allerede forbud mod, at varebiler, som har meget gamle dieselmotorer, kan køre ind i miljøzonerne i Aarhus og i København og andre steder.

Jeg vil høre, om det er hr. Lars Boje Mathiesens opfattelse, at det forbud mod, at gamle dieselbiler skal kunne køre rundt inde i Aarhus og i København, skal ophæves.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er min helt klare opfattelse, at det er tåbeligt, at man har sat de begrænsninger på, for folk vil helt naturligt skifte deres biler ud. Men når du har et afgiftsniveau, som gør det svært at skifte dem ud, så er det klart, at det tager længere tid. Man kunne fjerne afgifterne, for så havde folk måske råd til at skifte deres biler hurtigere ud. Men jeg skal bare forstå det ret. Folk, som stadig væk har et behov efter 2025 for at køre i København med fossilbiler, skal så pålægges en straf – er det Liberal Alliances holdning?

Ordføreren.

På et tidspunkt, når teknologien er udbredt og mange mennesker nok har biler, der kan køre på strøm, enten som hybridbiler eller som rene elbiler, så vil man træffe den beslutning, at så behøver vi ikke længere at have partikelforurening inde i byerne. Man har jo allerede gået et stykke ad vejen. Jeg er helt sikker på, at der er ekstremt mange aarhusianere, som er glade for, at de ældste dieselbiler ikke kan køre inde i Aarhus midtby og forurene folks lunger derinde. Og jeg tror, de ville være meget kede af det, hvis hr. Lars Boje Mathiesen får gennemført, at det forbud mod, at gamle dieselbiler kan køre i Aarhus, bliver ophævet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil sige tak for debatten om det her. Det kalder altid på voldsomme følelser, og det synes jeg også at debatten indimellem har bragt på bane, og det er rigtig godt. Lad mig til at begynde med lige slå fast, at det her beslutningsforslag har vi jo fremsat, fordi vi er blevet inspireret af Frankrig, som har gjort noget tilsvarende som det, vi foreslår. Det betyder, at de pr. 1. marts 2022 har indført krav til bilreklamer og også har et forbud mod reklamer for biler med meget høj CO2-udledning. Det har Frankrig gjort af en grund, så så gakket er det vel ikke at foreslå, at vi kunne gøre det samme i Danmark – så skal man jo sige, at de er gakkede i Frankrig. Det synes jeg nu ikke de er, og det svarer heller ikke helt til, hvad Alex Ahrendtsens opfattelse er af Frankrig. Vi har jo selvfølgelig også ladet os inspirere lidt af og sammenlignet med, hvad vi egentlig gør på tobaksområdet. Så det er ligesom baggrunden for det her forslag.

Det udvider de allerede eksisterende krav om, at der skal oplyses om brændstofforbrug og CO2-emission pr. kilometer. En væsentlig del af forslaget er jo så, at der opfordres til, at man i højere grad der, hvor det er muligt osv., går eller cykler i stedet for at tage bilen. Det er selvfølgelig navnlig de korte ture, vi er efter, altså turen hen til købmanden eller bageren om morgenen, eller hvordan det nu er. Vi opfordrer selvfølgelig også til i langt højere grad at tage offentlig transport der, hvor det er muligt, og erstatte bilen med det eller tage bilen til den nærmeste station og så tage toget og så tage en cykel fra den station, man når frem til, som et eksempel. Vi opfordrer også til, at man i langt højere grad gør brug af samkørsel, og det gør vi selvfølgelig, fordi vi mener, at fossile biler jo er klimaskadelige. De udleder rent faktisk CO2. Og selv om de er blevet mere effektive igennem årene, for det er de, så udleder de jo altså stadig væk CO2 og bidrager på den måde til den klimakrise, som buldrer af sted derude.

Jeg vil sige, at vi også – det er fuldstændig korrekt, som det er konstateret – har et forbud mod reklamering for de mest CO2-udledende biler. Vi har sådan en gradueret skala, hvor vi foreslår, at nu kunne det være de 123 g CO2 pr. kilometer, i 2025 sætter vi så kravene til 100 g, og i 2028 til 95 g. På den måde matcher vi jo sådan set EU's krav på det her område, som siger, at benzin- og dieselbiler må udlede 95 g pr. kilometer, men det er så i gennemsnit. Der er mulighed for bilfabrikanterne for at pulje deres biler. Hvis et bilmærke eller en fabrik fremstiller meget forurenende biler eller meget CO2-udledende biler, så kan man lave et samarbejde med en anden bilfabrik, som har mindre CO2-udledende biler, og på den måde kan man bringe tallet ned. Det er sådan en kunstig måde at gøre det på – jeg vil næsten sige, at det er typisk EU, at man på den måde åbner en masse kattelemme rundtomkring.

Danmarks Statistik har jo for 2021 opgjort, at benzindrevne biler udleder 169 g CO2 pr. kilometer i gennemsnit, og for dieseldrevne biler handler det om 142 g pr. kilometer. Som også transportministeren gjorde opmærksom på, udgør transportsektorens udledning ca. 30 pct. af CO2-udledningen i det her land, og deraf udgør landevejstransporten i dens forskellige former – lastbiler, busser, men først og fremmest selvfølgelig personbiler – ca. 70 pct. af udledningen fra transportsektoren. Dermed er transportsektoren en af de helt store syndere på området, det ved vi også godt – sammen med landbruget er det der, vi har nogle problemer. Så der er efter vores mening al mulig grund til at gøre noget ved CO2-udledningen fra biler. Fra Enhedslistens side foreslog vi jo i sin tid, at man simpelt hen lavede et forbud mod salg af nye fossile biler fra 2025. Men det støder jo på EU's krav, altså indre markeds krav om, at man ikke må opstille handelshindringer, og at når biler er godkendt i EU-systemet, så kan de sælges overalt som sådan, og det kan man ikke ændre på.

Så tænkte vi, at så må vi prøve at gøre noget andet, så vi kommer i den samme retning. Derfor fandt vi så på, som sagt inspireret af Frankrig, at stille krav til reklamerne for bilerne, også fordi vi synes, at det godt nok er mange reklamer, der optræder ikke mindst i elektroniske medier, men jo da også i de trykte medier. Derfor fandt vi altså på det her med at stille krav til reklamerne og også forbyde reklamer for de mest CO2-forurenende biler. Det er selvfølgelig, fordi vi er overbeviste om, at bilreklamer selvfølgelig fremmer bilsalg; det er jo derfor, de laves. Så én ting er at snakke om, at det kan danskerne godt selv finde ud af, javel, selvfølgelig kan de det, men at påstå, at reklamer ikke påvirker vores forbrugsmønster i forhold til alle varer, vil jeg vove at påstå nok er gakket. Det er jo derfor, man laver reklamer, og det er derfor, man laver bilreklamer, altså for at få solgt sit produkt, for at få solgt nogle flere biler, for at få solgt nogle flere fossile biler bl.a. Så forslaget går som sagt ud på at opfordre til at bruge andre transportformer og så forbyde de mest forurenende biler.

Jeg synes også, jeg vil gøre opmærksom på, at man jo også skal være opmærksom på, at der faktisk er en samfundsøkonomisk gevinst at hente her. Det Økonomiske Råd kom jo med nogle beregninger her for 2021, som sagde, at bilisme er voldsomt underbeskattet. Og det er jo i strid med den myte, vi har hørt indtil nu, hvor det tidligere har været en beregning, der sagde, at bilisme var overbeskattet med mellem 30 og 60 pct. Men Det Økonomiske Råd fandt altså ud af, at det er det ikke, det er tværtimod underbeskattet. Der er nogle indtægter på 99 øre, altså lige knap 1 kr., pr. kilometer, men de eksterne omkostninger er 1,21 kr. pr. kilometer. Det er selvfølgelig de der eksterne omkostninger i form af trængsel og CO2-udledning, ulykker, vejslid, og hvad det er. Når det tal pludselig er, man kan næsten sige byttet om eller det er steget, så er det jo, fordi trængsel og ulykker er steget – ulykker, som følge af at man har medregnet de mørketal, som eksisterer. Så jeg synes, det er nødvendigt at gøre opmærksom på, at myten om, at bilister betaler en frygtelig masse til samfundet og til alt muligt andet, som så bruges til alt muligt andet end investeringer i bilisme, i veje er det jo først og fremmest, ikke længere holder. De beregninger, der er fra Det Økonomiske Råd, viser det jo så klart nok.

Jeg skal medgive, at på baggrund af den udregning, som Det Økonomiske Råd er kommet med, er man blevet lidt panikslagen, sådan som jeg forstår det, i Finansministeriet og i Transportministeriet, for der sidder man altså med nogle andre udgangspunkter i forhold til de der transportøkonomiske enhedspriser. Derfor har man, så vidt jeg har forstået, nedsat et udvalg, der nu skal se på, hvordan og hvorledes det er. Det er jo rigtig glædeligt, for så kan man da ikke sige andet, end at Det Økonomiske Råd i hvert fald har fået rusket lidt op i nogle myter og nogle tal.

Men jeg siger tak for debatten. Jeg kan jo forstå, at det ikke er, fordi der er rigtig mange, der synes, at de vil bakke op om selve forslaget, men der er rigtig mange – næsten alle med undtagelse af Nye Borgerlige, tror jeg, og jeg hørte heller ikke Dansk Folkeparti – som synes, at det kunne være en god idé at lave en beretning, som måske kunne omfatte nogle af forslagene, ikke mindst den del af forslaget, som handler om at promovere gang og cykling, kollektiv trafik og samkørsel f.eks. Så det siger vi såmænd tak for. Det er en lidt mere positiv modtagelse, end jeg måske havde troet på forhånd i dette bilglade Ting og i dette bilglade land.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Det er jo sådan lidt spøjst at høre fra Enhedslisten, at fordi man ser en bilreklame, køber man en bil. Nej, danskerne køber en bil, når de har behov for en bil, og det har rigtig mange danskere. Nogle har også behov for flere biler. Så det er bare lige for igen at sige det her med, at når man bor uden for de større byer – jeg ved godt, at Enhedslisten har rigtig mange vælgere i de store byer – så er det altså rigtig svært at klare sig uden en bil. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Enhedslisten: Hvorfor har I egentlig så lidt tillid til danskerne?

Ordføreren.

Jamen vi har ikke en lille tillid til danskerne. Vi konstaterer bare, at reklamer laves for at sælge et produkt, og det gør bilreklamer altså også, og man skal i hvert fald ikke bilde mig ind, at det ikke virker. Selvfølgelig virker det da. Og det betyder jo, at i det øjeblik en dansker står over for at skulle købe en bil, er man selvfølgelig påvirket af det, man har set af reklamer i fjernsynet, eller af det, man har set af reklamer i de trykte medier. Og der mener vi, at det ville være rimeligt at komme ind med nogle forbrugeroplysninger om, at der da forresten er andre transportformer, man kan bruge, for at promovere dem, og at der så også er nogle oplysninger omkring udledning af CO2; at biler faktisk er klimaskadelige, forskelligt fra bilmærke til bilmærke, selvfølgelig, men at de rent faktisk er klimaskadelige. Hvorfor det skulle være så forfærdeligt at oplyse danskerne om, kan jeg ikke forstå, og det har intet at gøre med en storbyproblematik kontra en udkantsproblematik.

Fru Mette Thiesen, værsgo.

Jo, det har det. For det er jo fuldstændig en mangel på forståelse for, at der faktisk er nogle mennesker, der har behov for en bil. Og jeg synes, at det, Enhedslistens ordfører står og siger, er noget underligt noget – det vil sige, at når jeg om lidt går uden for Christiansborg, og hvis jeg ser en reklame for en traktor, så føler jeg en brændende lyst til pludselig at købe en traktor, selv om jeg ikke har behov for det. Hvorfor er det, at Enhedslisten har så lidt tillid til, at danskerne faktisk godt selv kan vælge, hvad de har behov for, hvornår de har behov for det, og så købe det, de mener passer bedst ind i lige præcis deres liv?

Ordføreren.

Jeg tror, at fru Mette Thiesen er den første, jeg har hørt påstå, at reklamer ikke har en funktion, og at de ikke virker. Hvis det var sådan, som fru Mette Thiesen siger, ville der jo ikke være nogen som helst virksomheder, der ville lave en eneste reklame, altså hvis det ikke havde en virkning. Og til det med at trække debatten ned til at sige, at hvis jeg ser en reklame for en traktor, køber jeg en traktor, vil jeg sige: Arh, fru Mette Thiesen, det er altså for plat. Det synes jeg det er. Selvfølgelig virker reklamer; det er derfor, de er sat i verden, det er derfor, de vælter ind over os.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Lige først tænkte jeg i forhold til det der med, at bilfabrikanterne skal reklamere for, at folk skal tage cyklen, at det er noget værre noget, at man skal sige, at biler er skadelige, på reklamen. Men så kom jeg til at tænke på, hvordan Enhedslisten ville have det, hvis man nu herinde i flertallet af Folketinget besluttede, at der fremover, når Enhedslisten kom med deres valgplakater eller kampagner, nede i bunden skulle stå, at folk burde stemme på et borgerligt parti, fordi Enhedslistens politik rent faktuelt ofte vil være samfundsskadelig både økonomisk og frihedsmæssigt. Så hvordan ville Enhedslisten have det, hvis et Folketing pålagde Enhedslisten, at man skulle skrive det i bunden af sine valgplakater?

Ordføreren.

Det ville i så fald være ren løgn, vi skulle skrive på vores plakater, og hr. Lars Boje Mathiesen får altså ikke os i Enhedslistens til at fylde vores valgplakater, som jo også er en slags forbrugeroplysning, med løgn. For det er selvfølgelig løgn, hvis der skulle stå på vores plakater, at man lige så godt kunne stemme på et borgerligt parti, fordi Enhedslisten er sådan og sådan. Så det ville være falsk reklame så at sige, og det er lige godt ikke det, vi snakker om her i vores forslag.

Lars Boje Mathiesen.

Nej, det ville bare være et budskab, som Enhedslisten ikke ville bryde sig om. Ofte er den faktuelle økonomiske virkelighed ikke noget, som Enhedslisten bekymrer sig meget om eller bryder sig om, når man præsenterer den for dem. Men derfor skal danskerne jo oplyses om, hvad der er den faktuelle virkelighed, og det er det, det handler om her. Så når Enhedslisten mener, at det er berettiget, fordi de synes, det er en god idé, at der skal stå på bilreklamer, at man burde tage bussen eller cyklen i stedet, så er det vel også kun rimeligt, at man pålægger Enhedslisten de samme betingelser, altså at det, hvis der er noget, der økonomisk er faktuelt korrekt, så også skal påtrykkes Enhedslistens plakater.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Så lad os gå ind på tankegangen. Hvis der skulle stå noget, skulle der stå noget i retning af: Obs., hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige mener, at Enhedslistens politik skal opfattes sådan og sådan. Det ville der så også stå på plakaten. Det er far out, hr. Lars Boje Mathiesen er markedsfundamentalist til fingerspidserne, og Enhedslisten er det modsatte. Det ville så være det, der skulle stå.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg har jo gået i den danske folkeskole i 1980'erne, og det var ikke engang en særlig slem folkeskole, men den levede i kølvandet på 1970'erne, hvor munkemarxismen dominerede i Danmark, og hvor alle mulige klasseteorier og påstande om, at mennesket er et viljeløst offer for samfundets institutioner, normer osv., florerede. Der fik vi også at vide i undervisningen, at reklamer ligesom var det, der førte til, at vi overhovedet troede, at vi havde behov for ting osv. Det troede jeg ikke på dengang, og det tror jeg heller ikke på i dag.

I modsætning til hr. Henning Hyllested ved jeg, at grunden til, at f.eks. Peugeot reklamerer for Peugeots biler, er, at de er bange for, at dem, der har behov for en bil, i stedet for køber en Volkswagen. Det er altså for at flytte forbruget fra et mærke til et andet mærke. Så jeg tror ikke, at der findes mange reklamer fra bilfabrikanter, der har den ambition og tro på, at de kan få folk, som ikke havde tænkt, de skulle bruge 300.000 kr. på en bil, til pludselig at tænke, fordi de har set den annonce i avisen, at nu skal de da bruge 300.000 kr. på en bil. Det er behovet, der kommer først.

Ordføreren, værsgo.

Det er vel egentlig lidt det samme – om en bilfabrik reklamerer for at konkurrere eller for at stjæle kunder fra en anden bilfabrik med et andet bilmærke, kommer vel egentlig ud på det samme, for fabrikken handler det jo om at få solgt sit produkt og om at få solgt så mange biler som overhovedet muligt. Det er reklamens væsen at gøre sådan, og det er det, vi gerne vil prøve at gå ind og regulere. Det er under hensyntagen til den buldrende klimakrise, vi befinder os i, at vi forsøger at sige: Skal vi da ikke prøve at oplyse forbrugerne om, at der måske er andre transportformer – cykling, gang, kollektiv trafik, samkørsel osv. – og skal vi ikke forbyde reklamer for de mest forurenende biler?

Hr. Ole Birk Olesen.

Der er altså bare kæmpestor forskel på at sige, at det, at der er reklamer for biler, får folk til at købe flere biler, hvilket fører til mere forurening – og det er det, der har været Enhedslistens påstand i den her debat – og på at sige, at det, at Peugeot har mulighed for at reklamere for deres nyeste model, gør, at der er flere, der vil købe Peugeot i stedet for at købe Volkswagen. Det er jo ikke et merforbrug af biler. Det er bare et mere oplyst forbrug på basis af de informationer, man kan samle forskellige steder fra, om, hvilken bil der passer bedst til ens behov. Folk får ikke pludselig lyst til at bruge 300.000 kr. på en bil, men de bliver klogere på, hvilken bil de skal købe.

Værsgo til ordføreren.

Volkswagen vil jo svare Peugeot igen, for de vil selvfølgelig forsvare deres markedsandel, og de vil også helst forøge den. Altså, jeg har den opfattelse, at den samlede mængde reklamer for det ene og for det andet bilmærke selvfølgelig er med til at forøge salget af biler. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og det er jo det, det her forslag ligesom tager sigte på at få dæmpet, så vi er med til, at transportsektoren bidrager lidt mindre til klimakrisen, og det er, indrømmet, kun lidt mindre med det her forslag.

Tak. Så er det Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Jeg bliver lige i det her reklamespor. For når reklamer nu virker så godt, kunne jeg godt tænke mig at høre Enhedslistens holdning til, om en ny bilreklame så inspirerer folk til at skifte en gammel bil, altså en bil, der udleder mere CO2, ud med en nyere bil, der udleder mindre CO2.

Ordføreren.

Det tror jeg da bestemt at det gør. Altså, en del af bilreklamernes indhold er jo netop at gøre opmærksom på alle de nye ting, som den nye bil kan i forhold til de gamle biler, selvfølgelig, og på den måde gør man den attraktiv i forhold til de gamle biler. Men det er jo stadig væk et formål at få solgt nogle flere biler. Det er stadig væk formålet med en reklame. Det er jo ikke i sig selv at udskifte bilparken. Det tror jeg da at bilfabrikanterne er mere eller mindre ligeglade med. Men selvfølgelig er det klart, at de på produktionslinjerne har fået skabt nogle nye biler, som kører ud ad samlebåndet dag efter dag, og dem skal de selvfølgelig have solgt, og det er fint nok, og så sælger man dem selvfølgelig på alle de nye gadgets, og hvad man ellers kan finde på. Jeg lægger ikke mærke til i bilreklamerne, at man bruger meget tid på at forklare, at det her i virkeligheden har noget at gøre med klimaet ud over de krav, der rent faktisk allerede i dag stilles.

Hr. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Det er jeg glad for at høre at Enhedslisten trods alt indrømmer. Forslaget indikerer jo også, at det er en god forretning for staten, at folk vælger at gå i stedet for at tage bilen. Har Enhedslisten husket at tage højde for de 50 mia. kr., der kommer ind om året i statskassen i form af beskatninger? Og hvordan ser finansieringen så ud, hvis vi ikke har dem?

Ordføreren.

Det var faktisk det, jeg henviste til. Det Økonomiske Råd har jo faktisk sat sig ned og regnet på det her, og de har regnet med de nyeste tal fra de transportøkonomiske enheder, som det jo hedder, og de finder altså frem til, at der med de nye tal er et samfundsøkonomisk underskud, altså at biler er underbeskattet, i modsætning til hvad man troede tidligere. Og påstanden om de her såkaldte 50 mia. kr. holder altså ikke i forhold til Det Økonomiske Råd, som regner med 30 mia. kr. i indtægter.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal hermed afbryde mødet. Vi genoptager mødet igen kl. 13.00, hvor der er spørgetid til ministrene.

Mødet er udsat. (Kl. 11:07).