Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 13.10.2021).

Dette er et beslutningsforslag, som er udsprunget af et borgerforslag. Forhandlingen er åbnet. Først er det justitsministeren. Værsgo.

Hadforbrydelser og hadtale er en dybt alvorlig sag, og i det danske samfund skal der være plads til at være den, man er. Man skal kunne færdes trygt alle steder i Danmark, og der skal være lige adgang til tryghed for alle i Danmark. Derfor er jeg glad for, at der med beslutningsforslaget og det bagvedliggende borgerforslag sættes fokus på hadtale og hadforbrydelser. Det afgørende for regeringen er, at det strafferetlige værn på området er stærkt og effektivt. Det er i hvert fald et af de elementer, som er afgørende. Man kan sige, at implementeringen selvfølgelig også er afgørende, men i den her sammenhæng er det jo reguleringen, vi kigger på. Regeringen bakker op om formålet med beslutningsforslaget og er i store træk enige i de forslag, som lægges på bordet, men vi kan ikke støtte alle dele af beslutningsforslaget, som det ligger nu, og det skal jeg komme tilbage til.

Med beslutningsforslaget lægges der op til at ændre straffeloven om hadforbrydelser og hadtale. Det gælder for det første for straffelovens § 81, nr. 6. Bestemmelsen fastslår, at det i forbindelse med domstolenes strafudmåling i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har baggrund i andres seksuelle orientering, etniske oprindelse eller andre ting. Det gælder for det andet den såkaldte racismeparagraf, som findes i straffelovens § 266 b. Som forslagsstillerne selv bemærker, er de ændringer, der foreslås i beslutningsforslagets punkt 2 og 3 allerede gennemført eller under behandling i Folketinget. Tidligere i år vedtog Folketinget, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis en gerning begås med baggrund i andres handicap – så der var flueben ved et af forslagene. Og ligestillingsministeren har i oktober fremsat et lovforslag, hvor det bl.a. foreslås, at handicap skrives ind i racismeparagraffen, ligesom kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika bliver direkte skrevet ind i både racismeparagraffen og straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser. Så på den måde kan man sige, at der så var tre flueben mere i forhold til det, der er kernen i det bagvedliggende borgerforslag. Det siger sig selv, at de forslag er regeringen helt enige i.

Så lad mig vende mig mod det, der er punkt 1 i beslutningsforslaget. Efter den foreslåede ændring i punkt 1 skal det tydeliggøres, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om handlingen er helt eller delvis motiveret af had. Som jeg har redegjort for i min besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 2 til beslutningsforslaget, følger det af forarbejderne til § 81, nr. 6, at bestemmelsen sigter til tilfælde, hvor en gerning bliver begået helt eller delvis med baggrund i de forhold, der fremgår af bestemmelsen, f.eks. seksuel orientering. Det er altså allerede i dag sådan, at straffen i almindelighed skal skærpes, og at der er tale om en hadforbrydelse, hvis gerningen helt eller delvis er motiveret af f.eks. andres seksuelle orientering. Så man kan sige, at domstolene nok i en fortolkningssituation ville nå frem til det, som der lægges op til på det her punkt i beslutningsforslaget, med sådan en almindelig retskildeanvendelse. Men det ændrer ikke ved, at det her er et vigtigt signal at sende: at vi ikke tolererer nogen form for hadforbrydelser. Og en måde at understrege det på er selvfølgelig at løfte det direkte ind i lovteksten. Så den del af beslutningsforslaget er regeringen enig i.

Jeg kan forstå, at Retsudvalget har modtaget en henvendelse, hvor stillerne bag borgerforslaget opfordrer til, at der stilles et ændringsforslag til beslutningsforslaget, så det kun er den del af forslaget, der skal stemmes om. Det kan regeringen godt bakke op om, og på vegne af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og regeringen vil jeg sørge for, at der bliver udarbejdet sådan et ændringsforslag til beslutningsforslaget. Andre partier er selvfølgelig uhyre velkommen til at tilslutte sig. Jeg kan forstå på den snak, der har været i løbet af dagen, at der tilsyneladende er flere partier, som ser positivt på det her, hvilket jo bare er godt.

Nå – hvorfor kan vi så ikke støtte hele beslutningsforslaget? Ja, som det foreligger nu, handler det om den foreslåede ændring i straffelovens § 266 b. Bestemmelsen strafbelægger hadefulde ytringer, der fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis gerningsindholdet objektivt set er opfyldt. Det vil navnlig sige, at udtalelsen har et indhold, hvor en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af gruppens hudfarve, tro, seksuelle orientering m.v. Gerningspersonen vil kunne straffes, uanset om motivet, der ligger bagved, er den pågældendes fremsættelse af de hadefulde ytringer. Hvis gerningspersonens motiv, som det ligger i forslaget, bliver en del af bestemmelsen, vil det sende et signal til domstolene om, at der skal lægges vægt på motivet i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b. Og som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 2 til beslutningsforslaget, kan det ikke udelukkes, at sådan en lovændring vil føre til færre domfældelser end i dag.

På den baggrund kan regeringen altså ikke støtte hele beslutningsforslaget, som det ligger nu. Men regeringen bakker som nævnt op om, at det tydeliggøres, at en hadforbrydelse er en hadforbrydelse, uanset om den kun delvis er motiveret af had. Derfor kan vi støtte det her beslutningsforslag, når det bliver ændret, sådan som jeg tilkendegav tidligere, simpelt hen fordi hadforbrydelser jo ikke hører hjemme i det danske samfund. Tak for ordet.

Der en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Jeg vil først og fremmest gerne sige en stor tak til vores minister. Frie Grønne har været optaget af det her, og jeg har personligt været optaget af hadforbrydelser og racisme i snart 2 år. Jeg har kaldt ministeren i samråd og stillet skriftlige spørgsmål. Så jeg er utrolig glad for, at ministeren nu er nået frem til, at der rent faktisk skal ske noget med lovgivningen. Men vi må bare også erkende – må jeg sige til justitsministeren – at det her er det første lille skridt til at bekæmpe hadet og racismen. Vi ved, det foregår på arbejdsmarkedet. Vi ved, det til dels foregår i politiet. Vi ved, det foregår alle mulige steder i vores samfund. Det var derfor, at vi i Frie Grønne gik til finanslovsforhandlingerne hos finansministeren og sagde, at vi har et ufravigeligt krav, nemlig at vi vil have en omfattende antiracistisk handleplan. Vil ministeren levere på det, så vi kan bekæmpe racisme også andre steder i samfundet?

Ministeren, værsgo.

Der er lige et par anholdelser i forhold til fremlæggelsen, for det med, at vi nu er nået frem til det, er måske at stramme den. Der var et bredt flertal i Folketinget, der i foråret vedtog, at handicap skulle være omfattet af § 81, nr. 6. Der er lige nu et lovforslag under behandling, for så vidt angår kønsidentitet, både for så vidt angår § 81, nr. 6, og også § 266 b. Og politiaftalen indeholder faktisk også elementer, som har til formål at imødegå hadforbrydelser. Det er f.eks. lagt ind i politiaftalen, at der skal være mere uddannelse om og opmærksomhed på præcis det her spørgsmål. Så det med, at det er noget, vi er nået frem til nu, synes jeg ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Jeg synes faktisk, det er et emne, der kontinuerligt arbejdes med.

Hvis det er rejst som et krav i finanslovsforhandlingerne, skal jeg vel ikke forhandle det krav her.

Så er det hr. Sikandar Siddique.

Vi kan altid diskutere formuleringerne, altså om det er for stramt at sige det eller ej, men bottomline er bare, at Justitsministeriets egen offerundersøgelse viser, at der er mellem 4.300 og 5.800 mennesker, der mener, at de er blevet udsat for et racistisk motiveret overfald, og vi har tit diskussionen omkring raceprofileringen i dansk politi. Der vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren finder det nødvendigt, at der kommer flere tiltag i form af lovforslag, der gør, at vi inden for forskellige områder og også under ministerens eget fagområde kan bekæmpe racisme.

Ministeren, værsgo.

Jeg synes hele tiden, det er vigtigt at forholde sig til, hvordan vi imødegår, at befolkningsgrupper udskammes, chikaneres, forfølges osv. Vi er undervejs med en handleplan om at undgå antisemitisme, altså i forhold til jøderne, som bare er et element, som også trækker i den rigtige retning.

Tak for det. Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vi har jo i Enhedslisten arbejdet rigtig, rigtig længe, for at det her skulle ske. Jeg spørger ikke ministeren nu, fordi jeg ikke kan høre, hvad han siger, men fordi jeg faktisk er virkelig glad i dag for, at det her endelig lykkedes. Derfor vil jeg bare gerne have, at ministeren fra talerstolen igen kan bekræfte, at nu bliver § 81, stk. 6, ændret, så den beskytter minoriteter, der bor i Danmark, bedre.

Ministeren.

Ja.

Så hurtigt kan det også gøres. Tak for det. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak til justitsministeren for indlægget. En af de forbrydelser, som jeg har hæftet mig meget ved, og som jeg synes har været ganske forfærdeligt, har været mod et homoseksuelt par, der går hjem fra byen og bliver overfaldet. De pågældende har tit det indtryk, at der ikke bliver taget ordentligt hånd om deres sag. Og det har tit også været svært at få et overblik over, hvor mange af den slags sager der er, altså kvalificeret at se på, hvor mange af den slags sager der er i den her tid, vi lever i. Der kunne jeg godt tænke mig at høre justitsministeren om den del i borgerforslaget, der handler om det. Kan ministeren fuldstændig klart fortælle, om det nu bliver sådan, at man laver et notat på anmeldelsen, når der er tale om f.eks. et overfald på et homoseksuelt par, fordi de er homoseksuelle?

Ministeren.

Noget af det, som der arbejdes med i de her år – bl.a. på baggrund af den politiaftale, som vi og andre gode partier jo er en del af – er præcis det her med, hvordan vi hos politiet modtager et offer for en forbrydelse. Når man kommer ind og f.eks. har været udsat for en hadforbrydelse, hvordan sikrer vi så, at politiet – den politimand m/k, der tager imod – er tilstrækkelig opmærksom på, hvordan det er at være offer i en sag som den her?

Vi har jo tidligere haft en diskussion af, om man skulle have sådan et særligt afkrydsningsfelt på alle anmeldelser, hvor man skulle krydse af, om der var tale om en hadforbrydelse. Det synes jeg selv ville være for meget at gøre ud af det, al den stund at man jo så i de mellem 350.000 og 400.000 anmeldelser, vi har om året, for langt de fleste skulle forholde sig til det her spørgsmål, hvor det var tydeligt, at der ikke var tale om en hadforbrydelse.

Derfor tror jeg, at den rigtige vej at gå mere er den, som der også bliver spurgt til, nemlig at politiet er opmærksom, når man modtager anmeldelser, og noterer, hvis der potentielt er tale om en hadforbrydelse, også sådan at man siden hen bedre kan søge, når man f.eks. skal undersøge, hvad der er karakteristika her, og hvordan udviklingen i antal er osv.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup.

Altså, der vil jeg sige, at jeg så hører, at justitsministeren i dag ikke giver noget tilsagn om, at det bliver sådan. Og der må jeg sige, at jeg godt kunne tænke mig at få det her overblik, altså ved at have et krav om, at anmelderen får lov til at anmelde en forbrydelse, inklusive at vedkommende mener, at der er tale om et overfald, på grund af at de pågældende, i det her tilfælde, er homoseksuelle. Det giver ministeren ikke tilsagn om. Så vil jeg bare lige høre, hvordan vi arbejder videre med det. For skal vi have et overblik over omfanget, er det jo vigtigt, at vi også får nogle tal, vi kan bruge til noget.

Ministeren, værsgo.

Så har jeg været upræcis, for det var i hvert fald ikke det, jeg forsøgte at sige. Det, jeg forsøgte at sige, er, at når man kommer ind og anmelder en forbrydelse og der er tale om en hadforbrydelse, så vil politiet dels i stigende grad være opmærksomme på det, dels notere det, hvor det er relevant, på sagen, sådan at vi gerne skulle kunne følge det her området tættere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Så går vi over til ordførerrunden, og først er det Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi skal ikke tolerere, at der er nogen, der er utrygge eller må leve i frygt for at blive udsat for hadforbrydelser alene på grund af, hvem de er. Og der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er fuldstændig uacceptabelt at udsætte andre for hadforbrydelser og for hadtale. Og derfor er der i dag en stor grund til at takke for borgerforslaget og det beslutningsforslag, som vi nu behandler her i Folketinget.

Jeg synes, det er et af de borgerforslag – i hvert fald ud af dem, jeg har set i den tid, jeg har siddet i Folketinget – hvor der ligger mest sådan grundighed og evidens i det arbejde, der er lagt i forslaget. Og det synes jeg virkelig klæder det format. Det gælder sådan set både i forhold til det punkt, der handler om hadforbrydelser og hadtale, men også i forhold til de to andre punkter i forslaget om handicap og kønsidentitet, som allerede, som justitsministeren også redegjorde for, er blevet gennemført eller er ved at blive gennemført i lovgivningen. Det er alt sammen meget vigtige elementer i kampen mod hadforbrydelser og hadtale.

Justitsministeren redegjorde også for det tekniske, både omkring straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, så det vil jeg i virkeligheden ikke bruge så meget tid på, men bare slå fast, at Socialdemokratiet bakker grundlæggende op om intentionen bag forslaget. Vi synes også, det er et vigtigt signal i sig selv at sende, at vi nu herinde gør det fuldstændig tydeligt i loven, at vi ikke vil tolerere nogen former for forbrydelser, der helt eller delvis er motiveret af had, men vi er heller ikke i tvivl om, at det kommer til at gøre en forskel. Og det er derfor, vi er enige i den del af forslaget, som vedrører hadforbrydelser, og vi kan varmt støtte, at det bliver gjort tydeligt i straffelovens § 81, nr. 6, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset at motivet også kan indeholde andet end had.

Men som forslaget ligger nu, kan vi ikke støtte det i sin helhed, og det kan vi ikke, måske ikke så overraskende, af de samme grunde, som justitsministeren også redegjorde for. Jeg tror i virkeligheden også, at hvis vi løb den risiko, at anvendelsesområdet i racismeparagraffen, altså straffelovens § 266 b, blev smallere, så ville det jo også være i modstrid med, hvad der er den klare intention bag beslutningsforslaget.

Men når vi nu ikke kan støtte forslaget i sin helhed, og i særdeleshed nu, hvor det er et borgerforslag, som er nået hele vejen herind, er jeg egentlig rigtig glad for, at vi kan stå sammen om en løsning, der gør, at vi kan tage det ud af borgerforslaget, der handler om straffelovens § 81, nr. 6, og herinde stemme det igennem med, hvad der tyder på at blive et bredt flertal. Det synes jeg er rigtig godt, også over for dem, der er afsendere af forslaget. Og derfor ser jeg frem til, at vi i udvalgsbehandlingen finder en god udformning af et ændringsforslag til beslutningsforslaget, så vi kan få det stemt igennem – og jo vigtigst af alt, at vi kan få gjort straffeloven helt tydelig på det her område. Så med de ord vil jeg sige tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tusind tak til den socialdemokratiske ordfører. Det er fantastisk, at vi i dag kan samle os om det, at vi skal styrke lovteksten i forhold til hadforbrydelser. Nu nævnte ministeren i sit indlæg, at man er optaget af det i regeringen, og man gav bl.a. – med rette – et eksempel på en handlingsplan mod antisemitisme, og det skal vi have. Men vi ved også, at alle undersøgelser lige nu viser, at der også er en anden gruppe, der er særlig udsat, nemlig de muslimske minoriteter. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet sammen med Frie Grønne vil lave en antiracistisk handleplan, en omfattende antiracistisk handleplan, som også skal beskytte vores muslimske minoriteter. Vil Socialdemokratiet være med til at lave sådan en plan i finanslovsforhandlingerne, som vi jo er gået i gang med nu?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det ville være rigtigt at stå her og kommentere på et konkret forslag, der indgår i finanslovsforhandlingerne. Men jeg kan bare bekræfte, at vi er optaget af at bekæmpe diskrimination, racisme, og det er derfor, vi allerede har gennemført og er i gang med at gennemføre nogle af de lovændringer, som jo også ligger i beslutningsforslaget. Det er derfor, vi har en handlingsplan mod antisemitisme på vej, og det er jo derfor, vi i det hele taget, synes jeg, herinde i fællesskab har haft fokus på, hvordan vi kommer diskrimination og had til livs.

Sikandar Siddique, værsgo.

Når vi snakker om minoriteter i forbindelse med seksualitet og alle andre minoriteter, kan vi bare ikke komme uden om at snakke om muslimske medborgere, hvis vi snakker om at lave handleplaner mod had og racisme, fordi de særlig er udsatte. Jeg vil omformulere mit spørgsmål og sige: Kan vi forestille os, at Socialdemokratiet vil bakke op om Frie Grønnes antiracistiske handleplan, som også skal beskytte vores muslimske minoriteter? Nu nævner ministeren jo, at man har lavet en masse tiltag, og er det noget, som Socialdemokratiet også har planer om i fremtiden?

Ordføreren, værsgo.

Det kan jeg forstå er noget, der bliver forhandlet med finansministeren netop i denne tid, så det vil jeg overlade trygt til ham. Jeg vil bare sige, at vi grundlæggende er optaget af det. Det er jo sådan set også derfor, at vi nu stiller et ændringsforslag til beslutningsforslaget her, så vi kan tage endnu et skridt mod at bekæmpe diskrimination, racisme, hadforbrydelser i den her sammenhæng. I det hele taget er det jo noget, vi er enige om, for vi skal ikke have racisme i Danmark, hverken mod muslimer, mod jøder og for så vidt heller ikke mod danskere, som også oplever det bare med modsat fortegn, ligesom minoriteter i forbindelse med handicap og seksualitet heller ikke skal udsættes for det.

Tak for det. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg er ligesom hr. Kasper Sand Kjær rigtig, rigtig glad for, at det her kan lade sig gøre. Selv om vi jo i Enhedslisten havde et ønske om, at vi kunne vedtage hele borgerforslaget, er jeg sådan set rigtig glad for, at det kan lade sig gøre at vedtage noget af borgerforslaget.

Det, der får mig til at stille et spørgsmål, er faktisk, at der er sket noget, som sjældent sker: Jeg blev inspireret af hr. Peter Skaarup. Det er jo, fordi vi i Enhedslisten i mange år har arbejdet for, at det skal være muligt at anmelde en forbrydelse som netop en hadforbrydelse, altså at der kommer et afkrydsningsfelt, og nu spurgte hr. Peter Skaarup jo ministeren, og så vil jeg spørge den socialdemokratiske ordfører: Hvordan er Socialdemokratiet indstillet over for at indføre det på anmeldelsesblanketten?

Ordføreren.

Først og fremmest deler jeg glæden over, at vi kan tage det skridt, som vi jo gør nu med det her beslutningsforslag – eller en del af det. Det er jo ikke mindst også den opmærksomhed, som Enhedslisten har givet den sag, som selvfølgelig også gør, at vi træffer den beslutning i dag. Så det er bare en kvittering for det.

I forhold til det andet diskuterer vi jo altså i rigtig mange sammenhænge, hvordan det er, vores offentligt ansattes arbejdsvilkår er, hvor meget papirarbejde og dokumentation vi udsætter dem for, og hvor meget tid det ender med at tage fra kerneopgaven, og det er jo sådan nogle af de dilemmaer, vi står i rigtig tit, hvor vi på den ene side gerne vil have noget data, noget statistik og nogle oplysninger, og hvor vi på den anden side også gerne vil have, at de ikke bruger for meget tid med papirarbejde og bruger mere tid på det, der er kerneopgaven. Så det synes jeg faktisk er en balance, som vi også skal have med i den diskussion.

Fru Rosa Lund.

Jeg er rigtig glad for, at Socialdemokratiet har lagt mærke til, at vi i Enhedslisten har arbejdet med det her rigtig længe og rigtig meget, så tak for den anerkendelse.

Jeg er enig i det her med papirarbejdet, og vi har jo også lavet en politiaftale, hvor vi netop forsøger at gå væk fra at skulle, hvad kan man sige, detailstyre politiets arbejde, og derfor er det vigtigt for mig at sige, at det, som det her handler om, jo er, at det er borgeren, der udfylder det her og ikke politibetjenten, og på den måde kan man sige, at man jo sporer politiet eller politibetjenten derhen, hvor vedkommende skal hen, altså sætter et fokus på det. Så det er i mine øjne ikke mere papirarbejde til politiet, men det er en anerkendelse af det, offeret har været udsat for.

Ordføreren, værsgo.

Men hvis vi skal lave et skema, et dokumentationsregime, skal det jo også være, fordi det er meningsfyldt for dem, skemaet bliver afleveret til, og som arbejder med det, og jeg vil bare sige, at når jeg taler med politibetjente, får jeg ikke en oplevelse af, at de behøver mere papirarbejde. Tværtimod vil de gerne have mere tid til at bekæmpe og opklare forbrydelser. Så det er bare for at sige, at det synes jeg virkelig vi skal have med, når vi taler om at lave øgede dokumentationskrav og krav om data og statistik i politiet.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg tror da bestemt, at ordføreren kan have ret i, at der kan være politifolk, som, når de modtager en anmeldelse, tænker, at det måske ikke er så vigtigt lige nu. Men på den anden side kan man sige, at politiet jo er til for borgerne, og hvis der er et ønske her i Folketinget – vi er jo valgt af borgerne – om, at man får klarlagt det og får noget statistik på det område, så vi kan få et overblik over det, som også fru Rosa Lund siger, så synes jeg jo, at vi skal gøre det. Nu har vi så hørt to forskellige, synes jeg, vurderinger af det her – både fra justitsministeren, der siger, at der snakkes om det, at der er nogle forhandlinger, og at man ikke helt ved, men at nu får vi se, og så fra ordføreren her, som siger, at det er for bureaukratisk, sådan som jeg forstår det.

Så bare lige for, at det bliver helt klart: Hvad er holdningen hos Socialdemokratiet? Er det noget, vi skal lave, måske lave, eller er det noget, der er for bureaukratisk?

Ordføreren.

Jeg afviser ikke noget. Jeg minder bare om, at vi har en tendens til herinde at påføre rigtig mange dokumentationskrav, rigtig meget papirarbejde til de offentligt ansatte, og det synes jeg bare vi skal være påpasselige med. For der er mange oplysninger, når man sidder i vores sted, som man synes det kunne være interessant at få, og nogle af dem skal vi selvfølgelig også have, men hvis vi bliver ved med bare at fortsætte ud ad det spor, som vi har kørt i nu 50 år, hvor der bliver øgede dokumentationskrav og øgede mængder af papirarbejde til vores offentligt ansatte, så tror jeg, at den offentlige sektor ender med at sande fuldstændig til i papir og meget lidt tid til kerneopgaverne.

Så jeg siger bare, at det jo er den balance, jeg synes der er, uanset om det vedrører den her diskussion eller alt muligt andet om dokumentationskrav i den offentlige sektor og i særdeleshed i politiet.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, jeg er helt enig i, at vi da skal af med så meget af det unødvendige bureaukrati som muligt. Man må også sige, at der jo sker en udvikling i samfundet på nogle områder, hvor der kan være brug for at lave noget mere papirarbejde for at blive klar over, hvad det er for nogle tendenser, der er, hvad det er for noget, der sker ude i vores samfund. Der er jo også børn, drenge, der bliver overfaldet på gaden, bliver ydmyget – fornedret, som det hedder – af grupper af indvandrere; det vil vi da også gerne have et overblik over, altså med hensyn til hvor mange tilfælde der er af det.

Så jeg synes, der er rigtig gode argumenter lige netop for, at vi får lavet den her statistik.

Tak for det. Ordføreren.

Jamen det anerkender jeg at der sagtens kan være, men det er jo, når vi synes, at der er gode grunde, at fristelsen er der, og det er jo der, det er svært. Det er jo ikke svært at sige, at vi skal af med papirarbejde, og at vi skal have færre dokumentationskrav. Det, der er svært, er jo, når man er fristet til at gøre det, men så alligevel siger, at vi måske ikke skal gøre det – eller i hvert fald siger, at hvis vi indfører det her dokumentationskrav, kan det være, at der er et andet eller to, vi så skal hive ud igen. For ellers ender konsekvensen jo med at blive, at der kommer øgede dokumentationskrav til de offentligt ansatte i en tid, hvor der ellers bliver holdt mange skåltaler om det modsatte. Og det ville have været mit svar, næsten uanset hvilket dokumentationskrav der var blevet spurgt til: at det synes jeg virkelig vi skal være påpasselige med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til den næste ordfører, fru Anne Rasmussen, Venstre.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for initiativet til det her borgerforslag. Det er et forslag, der har til formål at styrke retssikkerheden og beskyttelsen af minoriteter. Det er et formål, som vi i Venstre støtter op om.

I Venstre går vi ind for, at alle borgere skal føle sig trygge og frie, uanset hvem de er. Hadforbrydelser af nogen art kan ikke accepteres. Angreb mod uskyldige mennesker rammer både den enkelte, men også hele den befolkningsgruppe, som den enkelte er en del af, hårdt. Derfor hører hadforbrydelser på ingen måde hjemme i et samfund som vores. Vi skal i det danske samfund have plads til, at man kan være den, man er. Vi skal alle kunne færdes alle steder i Danmark uanset tro, etnicitet, kønsidentitet og handicap, og det er vores pligt som lovgivere og som samfund at gøre, hvad vi kan, for at sikre dette.

Forslagsstillerne ønsker at tilføje, at en hadforbrydelse kan være helt eller delvis begrundet i had, og selv om en tilføjelse til § 81 ikke ændrer den nuværende retspraksis på området, da det allerede står nævnt i forarbejderne, vil en direkte tilføjelse i loven sende et stærkt signal, som vi i Venstre støtter. Af samme grund, som ministeren har redegjort for, kan Venstre heller ikke støtte en ændring af § 266 b. Derfor er vi også glade for, at regeringen og dens støttepartier har til hensigt at stille et ændringsforslag. På den baggrund ser jeg frem til det kommende udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak for det, og der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler i dag et borgerforslag om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark. Og vi er i Dansk Folkeparti af den opfattelse, at det er godt, at vi har skabt den her mulighed for borgerforslag, hvor man som borger kan komme med et antal underskrifter, og så behandler vi forslaget herinde i Folketinget. Borgerforslaget går konkret ud på at udvide § 81, nr. 6, om hadmotiver som skærpende omstændighed, samt lovens § 266 b, der i daglig tale kaldes racismeparagraffen.

Først og fremmest vil jeg sige, at der er grund til at rose forslagsstillerne for nogle af de ting, der ligger i forslaget her. I Dansk Folkeparti er vi enige i, at lovgivningen skal afspejle den orden, man har i et samfund, og det betyder jo, at forbrydelser skal straffes, og de skal også straffes konsekvent.

Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti, at man ved anmeldelse af en forbrydelse skal kunne angive, om der er tale om en meget specifik forbrydelse, nemlig en såkaldt hadforbrydelse. Det kan være en dansk dreng, der er blevet overfaldet af en gruppe indvandrere. Vi vil gerne se, i hvor mange tilfælde det sker. Det kan være et homoseksuelt par, der er på vej hjem fra byen, hvor de bliver overfaldet, fordi de er homoseksuelle. Og det vil vi også gerne se tal for – i hvor mange tilfælde sker det? – så vi kan sætte ind over for fænomenet. Så vi er enige i, at den nuværende lovgivning skal strammes, og at straffene skal sættes op.

Af den grund ønsker Dansk Folkeparti, at det som sagt skal indgå som skærpende omstændighed, hvis en voldsforbrydelse sker med udgangspunkt i, at det er en homoseksuel, eller at det er en person, der f.eks. er handicappet. Så skal der være en hårdere straf for det.

I Dansk Folkeparti ønsker vi i det hele taget hårde straffe for det, vi kalder personfarlig kriminalitet. Det vil sige, at hvis det går ud over et andet menneskes fysiske tilstand, hvor man slår og sparker, truer, jamen så vil vi ikke være med til, at det skal behandles blidt af myndighederne. Det sker desværre tit, at vi ser straffe ligge i klart den lave ende af strafferegistret, selv om der egentlig er tale om rigtig grov vold, og selv om det er svært for offeret at komme videre efter det, som offeret har været udsat for.

Så er der et lille men – nogen vil sige, det er et stort men, og det vil jeg faktisk også – i forhold til det principielle omkring det her forslag, nemlig at man lægger op til en udvidelse af § 266 b. Man siger her i beslutningsforslaget:

»Straffelovens § 266 b er fra 1971, og siden da er der sket en større udvikling i samfundet såvel som i snakken om hadtale. Derfor afspejler bestemmelsen ikke vores nuværende samfund«.

Der vil jeg sige, at det er jeg sådan set enig i. Og det er så også derfor, at vi i Dansk Folkeparti ønsker at afskaffe racismeparagraffen, eller § 266 b, og dermed ikke udvide den, fordi samfundet netop har ændret sig siden 1970’erne.

I dag er det sådan, at man i mange tilfælde ser, at den såkaldte racismeparagraf hindrer den demokratiske samtale, og den har vi brug for. Vi har brug for ytringsfrihed. Det er vigtigt, at man kan tage tabuer og udfordringer i vores samfund op uden at blive ramt hårdt af en straffelovsparagraf som § 266 b. Så derfor er det vigtigt, hvis vi skal have den frie demokratiske samtale, at vi ikke har § 266 b. Det er jo egentlig også derfor, at vi for år tilbage fik afskaffet den såkaldte blasfemiparagraf – i øvrigt er det lidt mærkeligt, at Socialdemokratiet var imod at afskaffe den, men ønskede at bevare den. En tilsvarende afskaffelse af racismeparagraffen vil understøtte beskyttelsen af vores ytringsfrihed, så der er et parallelt spor mellem, at vi afskaffede blasfemiparagraffen, og så at vi afskaffer racismeparagraffen.

Så er det sådan, at man i borgerforslaget lægger op til at lave nogle forbedringer, synes vi, i § 81 i straffeloven, og i Dansk Folkeparti er vi enige i, at formuleringen »eller lignende«, som står i den her paragraf, ikke er dækkende for vold mod f.eks. handicappede. Det vil vi gerne have udpenslet ekstra i bestemmelsen. Og det er også derfor, at Dansk Folkeparti tog initiativ til B 64, som det hed, omkring en strafskærpelse for hadforbrydelser motiveret af offerets handicap. Så alt i alt er der som sagt rigtig gode takter i borgerforslaget. Men den skrue, vi skal stramme på, skal ikke være 266 b. Der skal skrues andre steder i lovgivningen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører. Og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Der er ikke nogen, der skal udsættes for hadforbrydelser på baggrund af, hvem de er. Og derfor er det også et vigtigt forslag, som kredsen bag »Beskyt minoriteter« har fremsat her i dag. Tænk engang at blive overfaldet for noget, som man ikke selv kan ændre eller kan gøre ved – ens hudfarve, ens seksualitet. Det synes jeg er ret forfærdeligt. Og selv om vi er kommet meget længere i dag i forståelsen og rummeligheden og tolerancen, er der ingen tvivl om, at der er noget at arbejde med. Det vidner tallene om. Desværre er der en vækst i antallet af hadforbrydelser, så der er også nogle bekymrende tendenser. Og derfor er det her forslag ret vigtigt.

Selv om noget af forslaget er gennemført eller er på vej igennem lovgivningsprocessen, for så vidt angår en bedre beskyttelse af personer med handicap eller med en alternativ kønsidentitet, så er der stadig væk en del af forslaget, som er yderst relevant. Vi fik jo en juridisk udredning af borgerforslaget, og vurderingen er, at hvis vi gennemfører den del, som handler om racismeparagraffen, kan Justitsministeriet faktisk ikke udelukke, at det vil føre til færre domfældelser. Og det tænker jeg ikke vi kan være interesseret i, for jeg synes, at noget af det her jo også handler om at komme mørketallet på det her område til livs. Og hvis man skal få mod til at anmelde, vil man jo også være optaget af, om der er nogen, der tager sagen, og om den bliver ført, ligesom vi som samfund selvfølgelig også skal være optaget af den præventive effekt af, at der rent faktisk falder nogle domme.

Til gengæld er vi ligesom mange andre partier her i salen optaget af at gennemføre det forslag, som handler om at indskrive i paragraffen, at en hadforbrydelse også kan være motiveret helt eller delvis i had. Vi tror på, at det vil sende et meget kraftigt signal til politiet om at rejse sagerne og bringe dem for domstolene, så de kan føre dem, og det er rigtig vigtigt.

Jeg får bare lyst til også lige at bringe lidt folkeoplysning ind i debatten, for der var faktisk 8 pct. af ofrene i perioden 2008-2019, som mente, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Desværre hører vi af og til, at der er nogle, der forsøger at anmelde, men at det ikke lykkes dem at få rejst sagen på den baggrund. Og jeg håber jo, at den her ændring, som vi nu foretager, vil betyde, at det vil ske i mindre udstrækning. Men det svarer faktisk til, at der er et sted mellem 4.300 og 5.800 personer, som hvert år udsættes for racistisk motiveret vold.

Er der så ikke mere, vi kan gøre, når nu vi gennemfører det her? Det mener jeg bestemt der er. Det her er et skridt på vejen, men vi skal gøre mere. Jeg synes, at en af de helt store udfordringer i dag også er, at hadet får så meget frit løb på de sociale medier. Her står ofrene nærmest retsløse; de kan ikke få ytringerne fjernet. Når man oplever, at man skal se det her blive spredt omkring sig, og at der så er meget få muligheder for at få fjernet det fra nettet, tror jeg, det er ret indgribende. Der gælder jo de samme regler, kan man sige, som i den fysiske verden, men det kniber alligevel en hel del med retsforfølgelsen, når det handler om det, der foregår på nettet. Det tror jeg vi bliver nødt til at dyrke noget mere og gøre noget ved.

Så er der uddannelsen af politibetjente, som jo er de første, der møder ofrene. Det er så vigtigt, hvordan man bliver modtaget som offer, altså at man møder forståelse, at man møder velvilje. Det har vi taget lidt hul på i politiforliget, hvor vi jo også gerne vil uddanne politiet noget mere. Og det er et af de vigtigste elementer, for det er der, anmeldelsen starter og sagen kan blive til noget. Så der er masser af ting, som vi kan tage hul på, hvad jeg også tror at vi kommer til at gøre.

Så til slut er der kun at sige tillykke til »Beskyt minoriteter«. Det er en bedrift at få 50.000 underskrifter på et borgerforslag, men det er en endnu større bedrift rent faktisk at få gennemført noget af det. Så tillykke med det og tillykke til os alle sammen, for vi har også som samfund gavn af en ændret lovgivning.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Initiativtagerne bag det her borgerforslag har været til stede på Christiansborg siden kl. 11 i dag og tålmodigt ventet på, at vi skulle nå til det her sidste punkt på dagsordenen. Jeg mødtes med dem i ventetiden. Det var ikke meget, de havde fået spist og drukket af bare nervøsitet og spænding over, at deres borgerforslag nu skulle behandles i salen. En af kvinderne fik også tårer i øjnene, da hun skulle fortælle mig om, hvordan det føltes, og hvad det betyder, at et flertal i Folketinget nu en efter en går på talerstolen og tilkendegiver opbakning til borgerforslaget med initiativgruppens eget ændringsforslag. Og den opbakning skal der også lyde her fra Radikale Venstre, for hadforbrydelser er en dybt alvorlig sag og har alvorlige konsekvenser både for ofrene for den specifikke hadforbrydelse, men også for samfundet som helhed. Undersøgelser peger på, at ofre for hadforbrydelser efterfølgende kan leve et liv i frygt og isolere sig, lukke sig om sig selv, og det gælder ikke kun for det konkrete offer for den konkrete forbrydelse, men også for den øvrige minoritet. Følgevirkningerne af det er så, at de udsatte grupper ikke deltager på lige fod med resten af befolkningen i samfundet.

I dag fastslår straffelovens § 81, nr. 6, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har baggrund i andres etniske baggrund, religion, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Det fremgår bare ikke udtrykkeligt af bestemmelsen i dag, at både helt og delvis hadmotiverede forbrydelser er omfattet. Det laver vi nu om på, så det tydeliggøres i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, også selv om motivet kun – i gåseøjne – delvis er had.

Er alt så gjort med den her lovændring? Nej, hadforbrydelser er ikke væk med det her. I Radikale Venstre har vi i flere år arbejdet for at få en handlingsplan mod racisme og diskrimination. Uanset hvilken minoritet man tilhører og hvor man møder diskrimination, om det er på arbejdsmarkedet, om det er på boligmarkedet eller i nattelivet, uanset hvor man møder den og hvilken minoritet man tilhører, skal vi ikke tolerere den. Det krav om en national handlingsplan har vi med til finanslovsforhandlingerne.

Men for nu vil jeg gerne sige stor tak til initiativgruppen bag borgerforslaget og alle underskriverne af borgerforslaget for at have skubbet Folketinget i retning af lige præcis den her vigtige lovændring. I dag fejrer vi, og i morgen er vi i arbejdstøjet igen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Selv om jeg er rigtig, rigtig glad, er det faktisk også med en lille smule blandede følelser, at jeg er her, når vi i dag behandler det her borgerforslag. For på den ene side har jeg virkelig glædet mig til, at vi skulle diskutere det her og behandle det her borgerforslag, og jeg er faktisk også en lille smule rørt over, at det endelig er lykkedes at samle et flertal. Men jeg bliver på den anden side også rigtig, rigtig trist og ked af det over, at det overhovedet er nødvendigt – at det overhovedet er nødvendigt – at vi har den her diskussion. For det her borgerforslag og den her diskussion udspringer jo af, at der er for mange mennesker i Danmark, som oplever at blive udsat for had, kun på baggrund af at de er dem, de er. Det gør mig rasende, hver eneste gang jeg hører en historie om en person, der er blevet udsat for en hadforbrydelse på baggrund af vedkommendes etnicitet, køn, seksualitet, handicap eller tro. Og selv om jeg alt for ofte må læse om de her voldsomme overgreb i medierne, er det jo i foruroligende få sager, at der rent faktisk falder dom. Hvert fjerde overfald i Danmark opleves af offeret som en hadforbrydelse – hvert fjerde overfald. I 2019 registrerede politiet 569 sager, som kan karakteriseres som hadforbrydelser. I disse sager er der kun rejst tiltale i 120 af dem.

Jeg og Enhedslisten har jo i flere år kæmpet for tiltag mod hadforbrydelser, og heldigvis har vi herinde i Folketinget taget skridt i den rigtige retning: Vi har sikret, at straffelovens racismeparagraf omfatter handicap; vi har sikret, at politiet nu har mulighed for at tage efteruddannelse i håndtering af hadforbrydelser; og i dag får vi sikret, at det bliver muligt at dømme for hadforbrydelser, også selv om man i samme omgang begår en anden forbrydelse.

Derfor vil jeg gerne i dag sige et stort tak til dem, der har skrevet borgerforslaget og sendt det ind – det er et meget grundigt stykke arbejde, der ligger bag det. Jeg vil også gerne sige tak til alle de mennesker, som har skrevet under på borgerforslaget. Tak for den kæmpestore indsats, som der er blevet gjort for at lave det her borgerforslag, for at samle de underskrifter. Hvis ikke det var sket, er jeg ikke sikker på, at der i dag havde været det flertal, som heldigvis tegner sig her i Folketingssalen i dag.

Jeg synes jo på mange måder, at det er lidt utroligt, at det ikke allerede er sådan, at man kan dømme for en hadforbrydelse, selv om der også er et andet motiv. Det synes jeg faktisk er en lille smule mærkeligt, for det står sådan set i bemærkningerne, men det understreger jo bare, at det er fuldstændig nødvendigt at flytte det ind i lovteksten. For i et retssamfund skal alle borgere være beskyttet af loven, uanset hudfarve, køn, kønsidentitet, religion og handicap.

I Danmark er vi gode til at fortælle os selv og hinanden, at vi lever i et samfund, hvor alle er lige, og hvor der ikke er problemer eller diskrimination, men den historie eksisterer kun på papiret, for virkeligheden fortæller os noget andet. Ellers tror jeg ikke, at der var 50.000 mennesker, der havde skrevet under på det her borgerforslag. Kvinder, som bærer tørklæde, må se sig over skulderen på gaden. Transpersoner er bange for at tage bussen, fordi de bliver mødt med tilråb eller bliver spyttet på eller bliver overfaldet. Jødiske mænd gemmer deres kalot i lommen. Danske afroamerikanere bliver overfaldet på vej hjem fra byen. Det er mennesker, som ikke kan gå i fred på gaden, kun på grund af at de er dem, de er. I foråret oplevede min gamle klassekammerat at blive udsat for vold og trusler på en parkeringsplads, samtidig med at hun blev nedværdiget med racistiske ytringer af overfaldsmanden. Det er jo et klokkeklart eksempel på en hadforbrydelse, men der gik noget tid. Anklagemyndigheden skulle lave noget arbejde, for at det her overhovedet kunne blive pådømt som en hadforbrydelse. Det er den omvendte vej at gøre tingene på, mener jeg.

Jeg synes, at det her forslag er et skridt på vejen hen mod et samfund, hvor vi tager minoritetsbeskyttelse alvorligt, for selvfølgelig skal du have de samme vilkår som alle andre, uanset hvem du er.

Vi har i Enhedslisten endnu flere forslag til, hvordan vi kan sikre minoritetsrettigheder fremadrettet, og jeg håber selvfølgelig, at et flertal herinde vil bakke op om, at politiet skal have bedre uddannelse i at håndtere hadforbrydelser, at det skal fremgå af anmeldelsesblanketterne, om der er tale om en hadforbrydelse, og at vi får lavet statistik over, hvor mange hadforbrydelser der egentlig sker, for hvis vi kender de tal, kan vi også bedre sætte ind.

Jeg vil bare sige, at hele Enhedslistens folketingsgruppe støtter borgerforslaget, støtter ændringsforslaget, og vi glæder os rigtig meget til at trykke på de grønne knapper.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Britt Bager.

Borgerforslaget, som vi behandler her i dag, griber fat om en meget relevant og vigtig problemstilling – en problemstilling, som er særdeles aktuel. Hadtale og hadforbrydelser er fuldstændig uacceptable i et rummeligt samfund som det danske. Her skal man trygt kunne være den, man er. Som det tidligere har været nævnt af andre ordførere, består det her forslag af flere dele. Del 2 og 3 om kønsidentitet og handicap er allerede i gang med at blive lovbehandlet, og så har vi del 1, hvorom jeg kan høre at der stilles et ændringsforslag, således at hadforbrydelser behandles som ét punkt og hadtale som et andet punkt.

Forslagsstillerne vil i § 81, nr. 6, have tydeliggjort, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om handlingen er helt eller delvis motiveret af had. Det fremgår af lovbemærkningerne, at såfremt gerningen alene delvis er motiveret af eksempelvis andres seksuelle orientering, er der tale om en hadforbrydelse, og straffen kan skærpes. Egentlig burde det ikke været nødvendigt at indskrive det særskilt i den her bestemmelse, men vi må konstatere, at forvaltningen af loven halter og ikke helt står mål med forarbejderne og hensigten. Problemerne er voksende, der sker ganske få domfældelser, der er et stort mørketal, og der skal oplyses meget bedre, end der bliver i dag.

I Det Konservative Folkeparti bakker vi derfor op om at tydeliggøre det delvise motiv. Vi mener, at denne tydeliggørelse og de initiativer, som vi aftalte i politiforliget om bedre oplysning, styrkelse af politiets efteruddannelse i hadforbrydelser samt mere viden til anklagemyndigheden, tilsammen vil kunne fremme minoriteters retssikkerhed. Så vi støtter op om ændringen på det her punkt.

Forslagsstillerne ønsker desuden at ændre § 266 b om hadefulde ytringer. Det er et meget principielt spørgsmål, hvorvidt man skal imødegå ytringer, der er krænkende over for grupper, med straf eller med det frie ord. § 266 b giver mulighed for at straffe grove hadefulde ytringer, og her kan gerningsmanden straffes uanset motiv. Justitsministeren har den 4. november oversendt en juridisk udredning til Retsudvalget, hvoraf det fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt til udtalelsens indhold, men at motivet ikke er afgørende, og efter Justitsministeriets opfattelse vil en ændring altså sende et signal til domstolene om at vægte motivet. Det kan efter ministeriets opfattelse ikke udelukkes, at det vil føre til færre domfældelser. På den baggrund kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte den del af borgerforslaget.

Det her borgerforslag er meget vigtigt, og tusind tak til forslagsstillerne for på ny at skabe debat om det her meget vigtige emne. Det er et stort arbejde at samle 50.000 underskrifter til et borgerforslag. Det er ikke noget, man bare lige gør med et fingerknips.

Men for lige her til sidst at opsummere: Folketinget har allerede taget stilling til de problemer, der beskrives i punkt 2 og 3. Delen om en tydeliggørelse af hadforbrydelser i § 81, nr. 6, bakker vi op om, hvorimod vi ikke støtter den del, der omhandler § 266 b.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Vores sædvanlige ordfører kunne desværre ikke være her i dag, så jeg har lovet lige at knytte et par ord til det. Og siden jeg har fået sagen, er der jo sket den ændring, at man vil dele et af punkterne op i to – og i respekt for det vil jeg selvfølgelig tage det med tilbage til min folketingsgruppe og foreholde dem det.

Grundlæggende kan vi ikke støtte borgerforslaget, som det ligger, altså i dets helhed, sådan som andre også har redegjort for. Vi ønsker en afskaffelse af § 266 b og ikke en udvidelse af den. Så er forslaget delt op med hensyn til § 81, nr. 6, og det ser vi som en positiv ting – således at det kun måske er hadforbrydelser, der nu skal stemmes om. Der foregår et udvalgsarbejde om det, og det ser vi også frem til. Det kan faktisk godt være, at der er elementer der, som vi også vil se positivt på. Det må vi se, når der kommer et konkret lovforslag om det.

Jeg vil så også knytte et par generelle kommentarer til det. For hadforbrydelser er hadforbrydelser, og de er grumme og slemme, uanset om de er begået mod en minoritet eller mod en majoritet. Jeg synes, at vi skal passe på med i debatten ikke at sætte skel, så en hadforbrydelse er værre, når den bliver begået af en minoritet over for en anden minoritet, end hvis den bliver begået på grund af seksualitet, religiøsitet eller noget andet. Vi skal passe på med ikke at gradbøje de her hadforbrydelser. I min optik er en hadforbrydelse bare en hadforbrydelse.

Jeg synes faktisk, det er positivt, hvis vi begynder at få registreret det her lidt mere, også detaljeret. Altså, den offerundersøgelse, som ligger, er jo et estimat. Så når man siger det med 7 og 8 pct., er der jo tale om et estimat, hvor man tænker, at der måske er et sted mellem 3.000 og 5.000, men vi ved det reelt set ikke. For det beror på en offerundersøgelse, og det er jo en subjektiv vurdering af, hvad man føler, og det er jo ikke det samme, som at det fra myndighedernes side er konkretiseret, at der er tale om en objektiv hadforbrydelse, der er sket på baggrund af etnicitet, seksuel orientering eller noget andet.

Så jeg synes faktisk, det er væsentligt, at vi begynder at kigge lidt mere på de her tal – også fordi der er minoriteter, som er hårdere ramt end andre; det skal man være ærlig og sige. Jøderne er hårdt ramt. Nu ved jeg godt, at hr. Sikandar Siddique snakkede om muslimerne, men det er ikke helt faktuelt korrekt. Hvis man tænker på andelen af dem, er det faktisk jøderne, der har den højeste andel af folk, der bliver begået hadforbrydelser mod. Det har vi en forpligtelse til at kigge på.

Jeg vil så også sige, at jeg håber, at der sker noget, ved at man vil ændre i § 81, nr. 6. For som det er allerede nu, kan dommerne jo, når det er helt eller delvis – det ligger allerede i den nuværende lovgivning – dømme efter det. Nu vil man så have den tilføjelse, at der skal stå »i almindelighed« i det, i hvert fald som jeg har forstået det, altså at det er den ændring, man går efter. Og der håber jeg, at det bliver bredt ud til befolkningen, hele befolkningen, at nu skal man altså, når man føler, at man er et offer for det, gøre det klart over for politiet, at det er det, man er offer for.

Jeg tror måske, at man skal være bedre til at tage kontakt, for det, som jeg tit oplever, er det, jeg kalder hverdagsracismen – måske er det et dumt ord for det – hvor man oplever et eller andet, som man lader gå hen over hovedet på sig. Det ser jeg som en farlig tendens, altså at vi som samfund begynder at vænne os til, at det er okay, og at det er ligegyldigt, om der er en, der lever med at være blevet kaldt perker, lever med at være blevet kaldt kartoffel eller lever med noget andet. Som samfund synes jeg at vi går ned ad en skidt sti, hvis det begynder at blive normalen. I mine år ude i den danske folkeskole har jeg set et skred, hvor man begynder at acceptere en anden tone over for hinanden, og hvor det tit bliver undskyldt med sarkasme eller ironi. Og vi skal selvfølgelig stadig væk passe på, at de to begreber bevares i sproget, for jeg synes, at det er vigtige ting at have, men oftest ligger der også en reel undertone i det, som vi som samfund er begyndt at acceptere, og det synes jeg er en farlig vej at gå ned ad.

Derfor kan man håbe på, at der sker noget med det her. Jeg synes, at hr. Peter Skaarup havde nogle gode betragtninger om det her med at få det registreret. Jeg er ikke så bange for dokumentationskravet, men ønsker at få det her registreret meget tydeligere. Og kan vi få folk derude, hvis de oplever det i en bus eller oplever det andre steder, til at tage det her alvorligt og melde det ind, så vi herinde som lovgivere har et fuldstændig reelt billede af omfanget af det, så kan man også tage de rette skridt imod det. Det synes jeg ville være positivt.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er jo sådan en helt mærkelig grå novemberdag i dag: Enhedslisten og regeringen er sådan set enige om, at det her skal indføres, hr. Peter Skaarup inspirerede mig til at stille et spørgsmål, for nu var vi lige enige om noget, og nu siger hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige noget, jeg også er enig i. Det sker bare ikke så tit, så jeg skal bare være sikker på, at jeg forstod det rigtigt. Altså, Nye Borgerlige vil gerne sammen med bl.a. Enhedslisten arbejde for, at der bliver lavet mere statistik på området vedrørende hadforbrydelser, og at vi får et klarere overblik over, hvem der begår dem, og hvem det går ud over, netop så vi kan forebygge dem og stoppe dem?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, der foregår flere hadforbrydelser i det danske samfund, end hvad man ved i dag, og så kan vi have en politisk holdning om, hvem det går på, om det er minoriteter eller majoriteter, og det kan så begynde at skille os ad, og det synes jeg jo ikke at der er nogen grund til i det her. Men jeg oplever også at få mange henvendelser fra ganske almindelige etniske danskere, som oplever, at der f.eks. i Aarhus er busser, de ikke tør køre i, og som de får masser af kommentarer når de sidder i, og det skal vi også tage alvorligt. Men jeg vil meget nødig ende i, at det her skal blive sådan en »dem og os«-debat, for hele min hovedpointe var jo, at hadforbrydelser er hadforbrydelser, og at det er ligegyldigt, om det bliver begået mod minoriteter eller majoriteter.

Fru Rosa Lund.

Jamen jeg er enig i, at det eksempel, hr. Lars Boje Mathiesen kommer med, er fuldstændig forfærdeligt, men det er kriminaliseret i forvejen. Det, vi prøver at gøre nu, er jo netop at sikre, at minoriteter også bliver bedre beskyttet.

Men det, jeg fisker efter, er jo: Kan vi på den i hvert fald herinde yderste venstrefløj og yderste højrefløj blive enige om, at der skal laves bedre statistik på det her, så vi netop kan komme problemet til livs? For jeg er enig i, at der er mange af de forbrydelser, som aldrig bliver anmeldt. Det siger Det Kriminalpræventive Råd også. De siger, at der er et kæmpestort mørketal, og det er jo netop et udtryk for, at der er meget, som ikke bliver anmeldt.

Ordføreren.

Der skiller vandene så måske alligevel lidt til sidst, for jeg er ikke enig i, at majoriteterne er godt nok beskyttet i det her. Altså, vi bliver også nødt til at se på, om det, når indvandrerdrenge og efterkommere laver overfald og det hovedsagelig sker mod etniske danskere, så ikke også er en hadforbrydelse. Er der ikke sket en udvælgelse på baggrund af etnicitet eller nationalitet, når det forekommer? Det bliver vi også nødt til at tage med heri, og hvis man lukker øjnene for det, har man altså ikke gjort sit arbejde ordentligt.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance, så vi går videre til Frie Grønne, og det er hr. Sikandar Siddique.

Tak for ordet, formand. Må jeg ikke lige starte med at kigge op på de tre stærke, stærke kvinder, som sidder deroppe på tilhørerpladserne, og som har formuleret det her borgerforslag. Tusind, tusind tak til jer. I er lykkedes med noget, som har været rigtig, rigtig svært, nemlig at sætte antiracisme og had på dagsordenen i Folketinget. Tusind tak til jer. Og tusind tak til de 50.000 borgere, der har skrevet under på jeres borgerforslag og har gjort det muligt, at vi står her i dag og taler om had, racisme og hadforbrydelser.

Lad mig starte med at sige, at Frie Grønne bakker fuldstændig op om borgerforslaget – hele borgerforslaget. Stod det til os, skulle det gennemføres præcis med samme ordlyd som den, I har formuleret. Så vi bakker fuldstændig op. Jeg kan forstå, at der ikke er total opbakning til hele forslaget, men jeg vil dog alligevel gerne bruge anledningen til at kvittere og sige tusind tak til alle de andre partier, som bakker op om ændringsforslaget, for det er et vigtigt ændringsforslag. Vi havde i Frie Grønne selv fremsat et lignende forslag, der også skulle have været på dagsordenen i dag, men som vi jo trak, så vi netop kunne behandle det her borgerforslag.

Det er også vigtigt for mig og Frie Grønne at sige, at det her er et vigtigt første skridt, og det er et vigtigt første skridt, fordi jeg opfatter det på den måde, at vi i Folketinget i dag anerkender, at der er behov for at beskytte minoriteter, at vi anerkender, at der er et had derude, som skal bekæmpes, at vi anerkender, at der er en racisme derude, der skal bekæmpes. Den racisme og det had mod seksuelle minoriteter, mod muslimske minoriteter, mod folk med et særligt kønsudtryk, mod alle de minoriteter, vi har derude, bekæmper vi ikke ved at tro, at vi nu er i mål, for det er vi ikke.

Vi ved, at kvinder med tørklæde skal sende 60 pct. flere ansøgninger for overhovedet at komme i betragtning til et arbejde, til en samtale. Det er diskrimination på arbejdsmarkedet, og det skal vi også have løst. Vi ved, at der er rigtig, rigtig mange borgere, brune borgere, minoritetsborgere, som bliver diskrimineret i nattelivet, og det skal vi også have løst. Vi ved, at der er rigtig mange unge minoritetsdrenge, der bliver udsat for raceprofilering, der er masser historier derude, og det skal vi have løst. Vi ved, at når Fatma og Halima efter 100 ansøgninger stadig ikke får et arbejde, får de at vide på jobcenteret: Hvis du ændrer dit fornavn, vil det blive nemmere at komme i betragtning. Vi har altså problemer med diskrimination, direkte, indirekte, strukturel diskrimination og racisme, og det skal vi komme til livs.

Frie Grønne, Danmarks antiracistiske parti, inviterer alle i finanslovsforhandlingerne til at bakke op om en omfattende antiracistisk handleplan – en handleplan mod racisme og had – så vi på alle niveauer af samfundet kan bekæmpe hadet, bekæmpe diskriminationen og sørge for, at vi bliver et reelt mangfoldigt samfund. For det er vigtigt at huske på, at så længe nogle af os, så længe nogle af os er fanget i racismens lænker eller mærker hadet, så længe nogle af os, bare nogle af os, er fanget, er der ingen af os, der er frie. Så tiden er til, at vi anerkender, at vi er et mangfoldigt samfund, og den mangfoldighed skal komme til udtryk strukturelt og i vores hverdag. Så Frie Grønne bakker fuldstændig, hundrede procent op om forslaget, og vi ser frem til det videre arbejde med forslaget. Tusind tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er, fordi jeg godt kunne tænke mig at komme lidt nærmere på, om ordføreren også mener, at det godt kan blive betragtet – og jeg siger ikke, at det altid gør det – som en hadforbrydelse, hvis en gruppe af indvandrerdrenge, fem-seks stykker, går sammen og udvælger en dansk dreng og overfalder ham.

Ordføreren.

Når ordføreren siger indvandrerdrenge, er det så nogle, der er kommet udefra og overfalder en etnisk dansk dreng, eller taler ordføreren i virkeligheden om minoritetsunge, der er født og opvokset i Danmark? For det er en vigtig detalje og en vigtig præmis for spørgsmålet, som skal være i orden. Det vil jeg lige gøre opmærksom på.

Jeg mener, at al slags had, had mod alle, skal bekæmpes. Jeg har for nylig skrevet en kronik om misforståede maskulinitetsnormer, som netop går på, hvordan vi, når Muhammed laver ballade, eller når Lars gør det, eller når Brian gør det, kan bekæmpe det. Jeg mener, at al slags had skal bekæmpes. Men det er vigtigt for mig at understrege, at der er et forhold mellem majoritet og minoritet – der er en forskel. Det kan godt være, at man som minoritet kan udøve had mod en majoritet, men du kan ikke udøve racisme. Der er nogle strukturer, der er noget magt, som står i forhold til hinanden.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu begynder det at blive interessant: En minoritet kan ikke udøve racisme mod en majoritet. Det er altså vilde ord, at en minoritet ikke kan udøve racisme mod en majoritet – det er kun majoriteten, der kan udøve racisme mod en minoritet. Er det virkelig Frie Grønnes holdning?

Ordføreren.

Det er Frie Grønnes holdning, at alle grupper kan udøve had mod hinanden, men hvis man skal udøve racisme i et samfund, skal man ligge øverst, have magt i samfundet. Så kan man udøve racisme nedad. Men når minoriteter er nederst i samfundet, kan de ikke udøve racisme opad – de kan udvise had, men det er en anden ting.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og jeg ser ikke nogen fra KD.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.