Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 1087

I Intact Denmarks høringssvar af 14/8-22 til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. SUU, alm. del – bilag 443, henviser Intact Denmark til, at alle former for omskæring af drenge uden medicinsk indikation er ulovlige og et brud på straffelovens forbud mod vold og legemsbeskadigelse, jf. straffelovens §§ 244-245 og i strid med børns konventionssikrede rettigheder. Hvad er ministerens kommentar til citat fra bogen Individets grundlæggende rettigheder af professor Jens Elo Rytters, 4. udgave 2021, s. 272, Karnov Group “Det legemsangreb - med forældrenes samtykke, men uden barnets - som er forbundet med religiøs omskæring, vil som udgangspunkt være omfattet af den almindelige straffelovgivnings forbud mod vold og legemsbeskadigelse. Det må således antages, at det ikke er i strid med artikel 9 [EMRK om religions- og tankefrihed] at håndhæve et forbud mod omskæring (som ikke er medicinsk begrundet) af børn, selv om et sådant forbud begrænser den fri religionsudøvelse for visse religioner. Beskyttelseshensynet er desuden tungtvejende, da omskæring er et indgreb i barnets integritet, jf. EMRK artikel 8 og måske endda artikel 3", som der henvises til på s. 5 i Intact Denmarks præsentation af 13/9-22, jf. SUU, alm. del – bilag 445?
Dato: 15-09-2022
Status: Ikke besvaret
Emne: patientrettigheder og patientsikkerhed
Dokumentdato: 15-09-2022
Modtaget: 15-09-2022
Omdelt: 15-09-2022

Spm. om kommentar til citat fra bogen Individets grundlæggende rettigheder af professor Jens Elo Rytters, 4. udgave 2021, s. 272, Karnov Group “Det legemsangreb - med forældrenes samtykke, men uden barnets - som er forbundet med religiøs omskæring, vil som udgangspunkt være omfattet af den almindelige straffelovgivnings forbud mod vold og legemsbeskadigelse. Det må således antages, at det ikke er i strid med artikel 9 [EMRK om religions- og tankefrihed] at håndhæve et forbud mod omskæring (som ikke er medicinsk begrundet) af børn, selv om et sådant forbud begrænser den fri religionsudøvelse for visse religioner. Beskyttelseshensynet er desuden tungtvejende, da omskæring er et indgreb i barnets integritet, jf. EMRK artikel 8 og måske endda artikel 3'', til sundhedsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version