V 124 Om omsorgstandplejen til svækkede ældre.

Samling: 2020-21
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-05-2021
Forslag til vedtagelse:
Sunde tænder er livskvalitet og har betydning for ens sociale liv, ernæring, helbred og velbefindende. Folketinget konstaterer, at et stort antal ældre ikke er blevet tilbudt den omsorgstandpleje, som de er berettiget til. Professionel tandplejesvigt kan have store konsekvenser, som f.eks. betændelsestilstand i mundhulen, caries og tandtab. Det kan være smertefuldt at spise med ubehandlede tandsygdomme. For nogle er konsekvensen underernæring og tab af værdighed. Dårlig tandstatus kan også betyde, at man ikke spiser i andres selskab, og lever i social isolation, fordi man er flov over sit smil. Folketinget pålægger regeringen at følge op på, at kommunernes visitation til omsorgstandplejen sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til modernisering af omsorgstandplejen fra 2016. Folketinget finder det afgørende, at regeringen sikrer, at svækkede ældre borgere og andre borgere, som er i målgruppen for at modtage omsorgstandplejen, får et tilbud om det, uanset hvilken kommune de bor i.
Fremsat under: